TB 7 - 2023

T

Postkort fra verden

Tilbyd jeres patienter markedets bedst anmeldte finansieringsløsning. Bliv oprettet som Sundhed+ Partner i dag — det er helt gratis. Læs mere på sundhedplus.dk/partner eller ring på tlf. 82 82 83 83.

Fast Lav Pris

Nyt private label sortiment

– Altid til Fast Lav Pris

SIMPLEE-sortimentet består af de produkter, der anvendes allermest på klinikkerne, og sortimentet udvides løbende. Fælles for produkterne er, at de er af høj kvalitet og altid kan købes til en Fast Lav Pris

Priserne er yderst konkurrencedygtige – derfor kan Fast Lav Pris ikke kombineres med andre rabatter.

Det er da såre SIMPLEE, ik?

Tjek sortimentet og de attraktive priser på nordenta.dk

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn

Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og

faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.491

Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Marie Boye Thomsen

VIDENSKAB

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne efter adjuverende eller højdosis antiresorptiv behandling

INTERVIEW

Postkort fra verden

81 medlemmer af Tandlægeforeningen arbejder i andre lande. Tandlægebladet har fået postkort fra fire af dem, hvor de fortæller om at arbejde udenfor Danmarks grænser.

FAGSTAFETTEN

Tandlæge Jens Malte solgte sin klinik efter 25 år for at starte en ny. Han gik fra at have 20 ansatte til otte, og den forandring fortæller han bl.a. om i denne måneds fagstafet.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 587

POULSEN IA, ANDERSEN SWM, KOFOD T

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne efter adjuverende eller højdosis antiresorptiv behandling / 588

MOEZZI M, HOFMANN B

Sundhedsperson eller sælger? En analyse af tandlægefagets rolle i lyset af kontraktteori og normativ etik / 602

FAST STOF

Leder / 572

Update / 575

Guide / 612

Medlemsservice / 630

Et døgn med / 648

NYHED

Undersøgelse dokumenterer diskrimination

Der har været tilfælde, hvor undervisere har diskrimineret studerende på Odontologisk Institut på Københavns Universitet, viser en ny uvildig undersøgelse.

”Jeg havde gået ind og ud ad den samme dør i 25 år”

Vi tager hånd om de nyuddannedes faglige udvikling

Der er især én opgave, som jeg holder meget af som formand. Det er at møde alle vores nye kollegaer og byde dem velkommen til vores fællesskab.

Det er så inspirerende at se dem afgive tandlægeløftet og mærke den glæde og begejstring, de føler for fremtiden og kommende faglige udfordringer.

Ude på klinikkerne står vi klar til at tage imod dem. Ledigheden er fortsat lav, og vi har brug for en generation af unge tandlæger, der har mod på at søge ud og væk fra de store byer.

En opfordring, som jeg har sendt videre til vores nye kollegaer med budskabet om, at de også har rig mulighed for et spændende arbejdsliv med gunstige vilkår, når det kommer til løn, fleksibilitet og faglig sparring uden for de store byer.

For som faglig organisation er vi bevidste om vores ansvar.

Vi har en klar ambition om, at vi som jeres forening tager ansvar for fagligheden og arbejdslivet ude på klinikkerne, at vi sikrer, at I har den gode arbejdskraft, I har brug for, men også at de unge får den støtte, de har brug for, så de får en god start på et forhåbentligt langt og godt arbejdsliv.

Af samme grund har vi gennem flere år arbejdet for en formaliseret turnusuddannelse, men vi kan ikke sidde på hænderne og vente på, at vi når i mål.

Derfor tager vi nu selv et initiativ, og lancerer et samlet og delvist gratis uddannelsesforløb over halvandet år til alle vores nyuddannede medlemmer.

Det er et helt unikt forløb, fordi det er skræddersyet til at udbygge både kliniske færdigheder, viden om særloven, tilskudsordninger, journalføring – med andre ord alt det, man møder på klinikken, så man kan blive klædt godt på til et nyt arbejdsliv.

Netop det gode arbejdsliv har der været fokus på den seneste måned. Og vi må desværre konstatere, at vi står overfor nogle udfordringer. Derfor vil jeg også gerne opfordre jer alle til at holde øje med vores nye kollegaer, støtte dem, når det er nødvendigt og huske på, hvor overvældende det er at starte på sit arbejdsliv.

Husk, at Tandlægeforeningen har flere tilbud på hylderne, hvis arbejdslivet bliver svært, og der er brug for en håndsrækning. Medlemmer har altid mulighed for at få gratis psykologhjælp og erhvervspsykologisk rådgivning.

Klik ind på TandlægeTryghed.dk og vælg menuen ”Støttefonden”, ligesom PFA også har en række relevante forebyggende tilbud. I kan altid kontakte Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger eller afdeling for klinikejere for at høre mere om mulighederne.

Et stort velkommen til vores nye kollegaer, og lad os sammen give dem en god start på deres arbejdsliv. ♦

SUSANNE KLEIST Formand for Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen har flere tilbud på hylderne, hvis arbejdslivet bliver svært

tandlaegetryghed.dk

Ministerieforhandlinger intensiveret

EN ENIG HOVEDBESTYRELSE aflyste i juni en planlagt ekstraordinær generalforsamling i Tandlægeforeningen for at fortsætte ”den positive proces med ministeriet” om en opdateret aftale om Tandskadeerstatningen. Formand i Tandlægeforeningen forventer, at der ligger en endelig aftale ved årets udgang.

TTandlægeforeningens hovedbestyrelse havde i juni indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen var en eventuel opsigelse af aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om behandling af sager om erstatning for tandskader.

Men få dage før den ekstraordinære generalforsamling skulle have fundet sted, blev den aflyst af en enig hovedbestyrelse med opbakning fra regionsformændene.

– Vi har aflyst den ekstraordinære generalforsamling, så vi kan fortsætte den positive proces, der er sat i gang med ministeriet. Vores mål er, at vores velfungerende tandskadeerstatningsordning, der er kendetegnet ved en lav sagsbehandlingstid og en stærk odontologisk

faglighed, kan fortsætte, lyder det fra Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen.

Konstruktiv dialog fører til forhandlinger

Tilbage i 2003 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen en såkaldt henlæggelsesaftale om behandling af tandskadeerstatningssager. Med aftalen fik Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning kompetencen til at modtage, oplyse og afgøre skader forvoldt af en lang række autoriserede tandlæger i Danmark og herunder også privatpraktiserende autoriserede tandlæger.

Tandlægeforeningen har overfor ministeriet gennem længere tid understreget behovet for en opdateret aftale og indkaldte på den baggrund til en ekstraordinær generalforsamling i slutningen af juni. Her ønskede hovedbestyrelsen

at afsøge muligheden for at opsige den nuværende aftale, hvis drøftelserne med ministeriet var udsigtsløse.

Aftale ved årets udgang

Men i ugen op til den ekstraordinære generalforsamling skulle være afholdt, skete der ifølge Tandlægeforeningens formand markante fremskridt, og der blev igangsat konkrete forhandlinger om en opdatering af den nuværende aftale. Derfor var baggrunden for indkaldelsen ikke længere aktuel, forklarer Tandlægeforeningens formand.

– Det glæder mig, at vores konstruktive dialog med ministeriet har medført, at vi nu officielt har igangsat et intensivt forhandlingsforløb. Vi sigter efter, at der foreligger en endelig aftale senest ved udgangen af året, siger Susanne Kleist.

Følg med i de løbende forhandlinger om Tandskadeerstatningen på Tdlnet.dk ♦

TEKST ANNE BURLUND

Sagspuklen er nedbragt

I DECEMBER 2022 HAVDE STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED 4.000 AUTORISATIONSANSØGNINGER på skrivebordet. Ansøgningerne er fra sundhedspersonaler, herunder tandlæger, der kommer fra eller er uddannet i lande udenfor EU/EØS, og som søger autorisation for deres uddannelse for at kunne arbejde i Danmark. Alle ansøgninger er nu førstebehandlet.

3,1

Så mange måneder var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Tandskadeankenævnet i 2022. I 2018 var den på fire måneder.

Kilde: Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2022

Kvinder føler sig mere udbrændte

Danmark er bedst til behandling af caries

I WHO’s rapport om europæisk tandsundhed, som sammenligner 53 lande, ligger Danmark på en flot førsteplads i en af kategorierne. Vi har nemlig den laveste forekomst af ubehandlet caries i permanente tænder i Europa. Værst ser det ud i Rumænien, hvor 41,3 % har caries, der ikke bliver behandlet.

I juni gennemførte Tandlægebladet en undersøgelse om arbejdsglæde, der viste, at 60 % af tandlægerne føler sig udbrændte. Hver anden mand svarer ja til at have følt sig udbrændt inden for de seneste seks måneder, mens det for kvinder er hele syv ud af 10.

Har du inden for de seneste seks måneder følt dig udbrændt i forbindelse med dit arbejde eller manglet arbejdsglæde?

41,1 % 41,3 % 24,6 % 27,4 % 27,5 %

40,7 % 41,1 % 41,3 %

Belgien Portugal

De tre lande med LAVEST forekomst af ubehandlet caries

Kilde: Oral Health in Europe, WHO 2022

De tre lande med HØJEST forekomst af ubehandlet caries

Belgien

24,6 % 27,4

Kroatien Serbien Rumænien

Danmark

Serbien Rumænien

Danmark

Tandlægers arbejdsforhold på dagsordenen

TANDLÆGEFORENINGEN DELTOG IGEN I ÅR PÅ FOLKEMØDET PÅ

BORNHOLM, og det var en stor succes med positive resultater. Formand Susanne Kleist deltog i seks debatter, hvor tandlægernes sag blev talt. Bl.a. fik foreningen lovning på, at myndighederne vil kigge på at opdatere NIR.

TILBAGEBLIK 1999

Når colaen bliver en sutteflaske

STORT SET ALLE FORÆLDRE VED, at man ikke skal give baby juice, saft eller sodavand i sutteflaske. For det eroderer – ætser – tænderne. Nu advarer tandlæger mod et lignende problem blandt mellemstore børn: Store flasker med skruelåg, hvor sodavanden holder bruset, inviterer til et langtrukkent forbrug i løbet af dagen. Dermed bliver pH-værdien i mundhulen mere eller mindre konstant holdt på et lavt niveau.

– Man kunne kalde det for et sutteflaskesyndrom blandt unge, siger ass. overtandlæge Ingelise Hansen, Århus Kommunale Tandpleje.

HOP UD AF HAMSTERHJULET. Jeg besluttede for år tilbage, at både jeg selv og personalet skulle have 10-20 min. ekstra til hver patient. Dette både for at lære patienten bedre at kende og skabe ro omkring behandlingen, men også for at have tiden til at præsentere nogle gennemtænkte behandlingsplaner. Det har gjort, at teamet oplever mindre stress og større arbejdsglæde. Måske er det ikke så overraskende, at bundlinjen er lige så god som før.

Andersen M. Når colaen bliver en sutteflaske. Tandlægebladet 1999;103:302.

CAMILLA KIRKEBY Klinikejer PLUS1

SUTTEFLASKESYNDROM. Et syndrom blandt unge. Flasker med skruelåg inviterer til et langstrakt forbrug

i 2027

ANNE HØJMARK JENSEN

Sundhedschef i Svendborg Kommune

Selvom Svendborg Kommune har fået 4,3 mio. kr. fra en statslig pulje til at udvide tandplejen med 3.900 nye patienter mellem 18-21 år, skal kommunen igennem en ny sparerunde.

Kilde: Fyns Amts Avis

6 %

Så meget er andelen af personer med multisygdom steget fra 2013 til 2021. Det viser rapporten “Multisygdom i den danske befolkning”, der efter aftale med Danske Regioner er lavet af forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland.

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Har patient forstået budskabet i telefonkonsultationen?

PATIENTTILFÆLDE:

En patient ringer til tandlægevagten pga. to dages pågående tandpine i en kindtand, som er rodbehandlet for ca. 18 år siden og for tre måneder siden behandlet igen, da tanden var flækket.

Patient og klinikassistent går fejl af hinanden i kommunikationen. Patienten forstår samtalen således, at tandlægevagten ikke har mulighed for at behandle tanden akut, men da der kan være tale om en infektion, skal patienten kontakte lægevagten for at få recept på antibiotikum. Patienten kontakter derfor lægevagten, som afviser at udskrive en recept, da dette ligger udenfor lægevagtens område, medmindre patienten er alment påvirket. Efterfølgende kan patienten ikke komme i kontakt med tandlægevagten igen.

Klinikassistenten har en anden oplevelse af samtalen – hun ved godt,

at lægevagten ikke udskriver recept på antibiotikum på baggrund af mistanke om infektion i en tand, og har derfor ifølge hende ikke sagt til patienten, at vedkommende skulle ringe til lægevagten.

Ved efterfølgende tilsyn hos egen tandlæge får patienten konstateret betændelse på bagsiden af tanden, og der opstartes behandling med antibiotikum.

LÆRING:

Hændelsen viser, hvor svært det er med kommunikation, og hvorfor det er vigtigt at anvende tjek-svar (på engelsk: closed loop) for at sikre, at budskabet er forstået korrekt af modtager. Ordination af antibiotikum kræver som udgangspunkt fremmøde hos tandlægen. Ved tvivl om plan bør klinikpersonale konferere med tandlægen.

LÆR AF FEJLEN

Som det ser ud lige nu, skal vi spare 1,3 mio. kr.

Har jeg som provisionslønnet ret til løn, hvis jeg ikke kan behandle patienter, fordi en unit er i stykker?

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

SEPTEMBER 1

København V Digitalisering af tandplejen i Danmark Tilmeldingsfrist 31. juli

SEPTEMBER 1

Odense SV

Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist 14. august

SVAR: Du har ret til din sædvanlige, gennemsnitlige løn, hvis du ikke kan arbejde, fordi unitten (behandlingsstolen) er gået i stykker. Det er arbejdsgiveren, der bærer den økonomiske risiko i den situation.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

Konference om digitalisering af tandplejen

Hvilke hænder skal lave tænder i fremtiden? Deltag i konferencen 1. september i København og lær, hvordan de teknologiske muligheder kan hjælpe dig med at arbejde smartere og mere sikkert i din praksis.

Det skal du vide: Tandblegning

Klinikejer: Skal du ansætte nye medarbejdere?

1. juli 2023 træder den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i kraft. Klinikejerafdelingen får derfor en del spørgsmål om, hvilke kontrakter der skal bruges ved ansættelse af nye medarbejdere.

Tandskadeerstatning: Regioner har fremsendt stævning

SEPTEMBER 12

Aarhus C

Parodontologi i praksis Tilmeldingsfrist 4. september

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

Nye sprogregler

DER ER LAGT NYE SPROGREGLER TIL DE VIDENSKABELIGE ARTIKLER på Tandlægebladets hjemmeside. Klik under menupunktet ”om os” og derefter under ”Manuskriptvejledning”.

Redaktionen

Tandlægeforeningen har modtaget en samlet stævning fra de fem regioner med krav om tilbagebetaling af udgifter til administrationen af tandskadesager over 10.000 kr.

Vi tager sagen meget alvorligt, lyder det fra Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Det spørger I om

E n d i g i t a l

E n d i g i t a l

o p l e v e l s e d e r

o p l e v e l s e d e r

f ø l e s h e l t r i g t i g .

29.900

Inkl moms, ekskl computer

Inkl moms, ekskl computer

Priser fra 129.900 kr.

f ø l e s h e l t r i g t i g . 1

kr.

1

Vi tror, du vil opleve, at dine patienter bliver gladere og din praksis mere succesfuld med TRIOS® intraorale scannere.

patienter bliver gladere og din d TRIOS® intraorale scannere.

Kontakt din lokale forhandler, som vil sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at komme hurtigt i gang og fortsætte på din digitale rejse

Kontakt din lokale forhandler, som vil sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at komme hurtigt i gang og fortsætte på din digitale rejse

Udforsk mere på 3Shape.com

Udforsk mere på 3Shape.com

(Chandran

(Chandran

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO LIZETTE KABRÉ

Et kramkærligt

Når aalborgensiske børn skal have tandbehandling i narkose, venter der dem en lille blød ven i tandlægestolen. Siden 2011 har den kommunale tandpleje i Aalborg Kommune nemlig uddelt krammebamser til børn, der står over for en større behandling. Børnene kan være angste og utrygge, når de lægger sig i stolen, men de bløde isbjørnebamser er med til at fjerne fokus fra den forestående behandling. Hvert år behandler kommunen ca. 300 børn i narkose, som kommer både fra specialtandplejen og fra børne­ og ungetandplejen, og personalet har i alle årene, de har haft bamserne, oplevet, at de er en succes. Børnene får deres bamse med hjem, men Aalborg Kommune ser også, at flere af børnene tager dem med, når de efterfølgende kommer til almindelige undersøgelser. Det er TrygFonden, som står bag krammebamserne, hvor hospitaler og specialtandpleje hvert år kan ansøge om et antal krammebamser til de mindste patienter, og flere steder oplever personalet ifølge TrygFonden, at barnet græder mindre, når de går igennem behandlingen sammen med deres nye krammebamse. Bamserne uddeles ikke til almindelige tandklinikker, men udelukkende til specialtandplejen, hvor børn skal i narkose.♦

Pro Gums fra Zendium

Zendium Professional Pro Gums + Sensitivity

• Lindrer og forebygger følsomhed

• Forebygger tandkødsproblemer

Zendium Professional Pro Gums + Clinical Fresh

• Forebygger tandkødsproblemer

• Forebygger halitosis i op til 12 timer

De to Zendium tandpastaer er:

• Effektive mod anaerobe bakterier

• Reducerer vækst af patogene bakterier i den modne biofilm

• Fremmer gingival sundhed og et balanceret oralt mikrobiom*

• Har en optimeret formulering med en højere koncentration af glukose oksidase

Indeholder 1450 ppm NaF

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

90% genanvendt pap til tandpastaæsker

BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

99,9% af tandpastaen er bionedbrydelig

TUBE AF BIOPLASTIC

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber

Tæt sammenhæng mellem TMD, angst

og depression

DER ER EN TÆT SAMMENHÆNG mellem temporomandibulær dysfunktion (TMD) og psykiske lidelser som angst og depression, og sammenhængen går begge veje. Det er hovedkonklusionerne på et omfattende retrospektivt kohortestudie, som forskere fra Taiwan har gennemført.

Fra det nationale sundhedsregister blev udtrukket data for patienter med diagnoserne TMD (n = 23.175), angst (n = 21.071) og depression (n = 28.743) samt for tilsvarende kontrolkohorter af matchede personer uden disse diagnoser.

Analyserne viste, at patienter med TMD havde tre gange så høj risiko for senere at udvikle depression sammenlignet med kontrolgruppen, og risikoen for senere udvikling af angst var hele syv gange så høj som for kontrolgruppen. Tilsvarende havde patienter med depression seks gange så høj risiko for senere at udvikle TMD, og patienter med angst havde otte gange højere risiko end kontrolgruppen for at udvikle TMD.

Forfatteren konkluderer, at den tidsmæssige sammenhæng mellem TMD og de psykiske tilstande angst og depression kan gå begge veje. De foreslår på den baggrund, at patienter med TMD skal behandles i et tværfagligt samarbejde, hvor undersøgelse for og behandling af angst og depression indgår som et naturligt led.

Hoved- og halscancer kan give anledning til selvmordstanker

SELVMORD ER ET AF TIDENS mest alvorlige, globale sundhedsproblemer, og i USA er selvmord blandt de 10 hyppigste dødsårsager. Blandt patienter med cancer i hoved- og halsregionen er selvmordsraten tre gange højere end i befolkningen som helhed og dobbelt så høj som ved andre cancerformer. Amerikanske forskere har i et registerstudie undersøgt, hvilke forhold der kan udløse selvmordstanker hos patienter med hoved- og halscancer. Studiet omfatter i alt 29.231 voksne patienter, som i årene 2016-2018 fik diagnosticeret cancer i hoved- og halsregionen. 102 af disse (0,35 %) angav, at de havde selvmordstanker.

Logistisk regressionsanalyse viste, at de mest tungtvejende årsager til selvmordstanker hos denne patientgruppe var depression (OR = 8,30; P < 0,01) og afhængighed af alkohol (OR = 2,94; P < 0,01). Det var desuden bemærkelsesværdigt, at cancer i mundhulen indebar mindre risiko for selvmordstanker end andre lokalisationer i hoved- og halsregionen (OR = 0,45; P < 0,01). Noget tilsvarende gjaldt for cancer i oropharynx (OR = 0,49; P < 0,05).

Patienternes sygeforsikringsforhold havde ikke signifikant betydning for forekomst af selvmordstanker, når der blev kontrolleret for andre forstyrrende faktorer. I en amerikansk sammenhæng er det relevant at undersøge dette forhold, idet man fra andre undersøgelser ved, at patienter, der ikke er forsikrede eller har den mest skrabede offentlige sygeforsikring (Medicaid), har dårligere prognose og større risiko for metastaser end patienter med en privat forsikring.

Liou

associations of temporomandibular joint disorders with major depressive and anxiety disorders. J Evid Base Dent Pract 2023 Jun 23:101860.

Stanbouly D, Goudarzi F, Ashshi RA et al. Is health insurance a risk factor for suicidal ideation among adults suffering from head and neck cancer in the US? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2023;135:475-80.

Y-J, Bai Y-M, Tsai S-J et al. Bidirectional

Patienter med TMD havde tre gange så høj risiko for senere at udvikle depression

Sammenhængen mellem parodontitis og langtidsblodsukker er afhængig af sygdomsklassifikationen

DET SYNES VELDOKUMENTERET, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og den glykæmiske kontrol, som måles ved hjælp af langtidsblodsukkeret (HbA1c). Ifølge en ny tværsnitsundersøgelse er denne sammenhæng dog i nogen grad afhængig af, hvordan man definerer sygdommen parodontitis.

Studiet er baseret på data fra den store amerikanske befolkningsundersøgelse NHANES. I alt indgår oplysninger fra 6.834 helt eller delvis betandede voksne personer, som er registreret med fuld parodontologisk journal samt oplysninger om HbA1c, BMI, rygning, fysisk aktivitet og uddannelsesniveau.

Forfatteren har analyseret data ved hjælp af 13 forskellige hyppigt anvendte kasusdefinitioner. For hver af disse definitioner er der foretaget multiple regressionsanalyser af sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c og justeret for faktorer som køn, alder, etnicitet, BMI, socioøkonomisk status, uddannelse og fysisk aktivitet.

Sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c

≥ 6,5 (tærskelværdi for diabetes) træder tydeligst frem, hvis man anvender definitionerne fra EFP/AAP (stadium III- IV) fra 2017 (OR = 1,76; P < 0,001) eller den lidt ældre klassifikation, som blev udarbejdet af CDC/AAP i 2007 (OR = 1,68; P < 0,001). Det er bemærkelsesværdigt, at selvrapporteret parodontitis, som er en parameter, der ofte anvendes i epidemiologiske undersøgelser, klarer sig overraskende godt (OR = 1,34; P = 0,02).

Forfatteren konkluderer, at kasusdefinitioner, der inddrager både fæstetab og pochedybde, er bedst egnet til at afdække sammenhænge mellem parodontitis og glykæmisk status.

kommentar

– Der foreligger i dag talrige undersøgelser vedrørende sammenhængen af parodontitis med andre sygdomme, og resultaterne er varierende. De uens resultater har i høj grad årsag i forskellige kasusdefinitioner af parodontitis, hvilket nærværende undersøgelse understreger. Til belysning af forskellige kasusdefinitioners betydning for associationsstudiers resultater foretog Kongstad et al. tilbage i 2017 en undersøgelse, hvor man ved sammenligning af kasusdefinitioner fandt, at kun 224 af i alt 1.476 parodontitispatienter opfyldte kasusdefinitioner for parodontitis i alle fem forskellige anvendte kasusdefinitioner af parodontitis.

At sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c ≥ 6,5 (tærskelværdi for diabetes) træder tydeligst frem, hvis man anvender definitionerne fra EFP/AAP (stadium III- IV) fra workshoppen i 2017 (OR = 1,76; P < 0,001), er ikke overraskende, men er med til at understrege vigtigheden af, at vi bruger den internationalt gældende klassifikation fra EFP/ AAP, idet denne kasusdefinition både afspejler vores aktuelle forståelse af sygdommen samt de tilhørende behandlingsmuligheder og prognose. Ydermere vil implementeringen af den internationalt gældende klassifikation fra EFP/ AAP, herunder i forskning, i stigende grad over tid gavne vores mulighed for at behandle og vejlede vores patienter med parodontitis.

Ahmed A. Alhassani. The influence of periodontitis case definition on the association between periodontal disease and glycaemic status. Community Dent Oral Epidemiol. 2023 Jan 5. doi: 10.1111/cdoe.12839. [Online ahead of print].

FORSKNINGSOMRÅDELEDER, LEKTOR, PH.D., TANDLÆGE CHRISTIAN DAMGAARD Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Cerebrale abscesser har ofte odontologisk årsag

CEREBRALE ABSCESSER er alvorlige infektioner, der undertiden har dødelig udgang. Årsagen er ofte ukendt; men en ny dansk undersøgelse tyder på, at tilstanden i mange tilfælde kan skyldes odontogene infektioner.

Forskere fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital har gennemført et retrospektivt populationsbaseret kohortestudie, som omfatter alle patienter, der blev behandlet for cerebrale abscesser på Rigshospitalet i perioden fra januar 2015 til januar 2019.

Patienterne blev kategoriseret med cerebral absces med odontogen årsag, hvis de opfyldte følgende tre kriterier:

(1) Orale patologiske tilstande var de eneste tilstedeværende bakterielle infektioner, (2) orale mikroorganismer kunne isoleres fra det purulente hjerneekssudat, og (3) der var radiologisk og/eller klinisk påvisning af orale patologiske tilstande.

I alt indgik 44 patienter i studiet, og hele 57 % levede op til kriterierne for odontogen årsag. De hyppigste radiologiske fund hos disse patienter var apikal opklaring (72 %), parodontalt knoglesvind (56 %) og perikoronal opklaring (20 %). Den hyppigst forekommende mikroorganisme var Streptococcus anginosus. Syv patienter (28 %) med odontogen årsag havde type 2-diabetes, mens ingen af patienterne med nonodontogen årsag havde denne lidelse. Tre patienter (7 %) døde inden for det første år efter indlæggelsen.

Forfatterne konkluderer, at odontogene infektioner hyppigere end hidtil antaget kan være årsag til cerebrale abscesser, og at type 2-diabetes er overrepræsenteret hos patienter med odontogene cerebrale abscesser.

KUNSTIG INTELLIGENS (AI) er et af tidens mest omdiskuterede fænomener. AI vinder indpas flere steder – også inden for odontologien. Forskere fra tandlægeskolerne i København og Göteborg samt Datalogisk Institut (Københavns Universitet) har netop udgivet en systematisk oversigt om anvendelse af AI i forbindelse med radiologisk diagnostik ved forskellige endodontiske tilstande/behandlinger.

1.131 studier publiceret i årene 2012-2022 var fundet ved indledende søgning i fire forskellige søgemaskiner. 24 studier kunne inkluderes i oversigtsartiklen. 10 af studierne handlede om påvisning af periapikale forandringer, tre om vertikale rodfrakturer, fire om rod/rodkanalmorfologi, fire om tandsegmentering, to om lokalisering af foramen apicale og ét om vurdering af behov for endodontisk revisionsbehandling.

Studierne viste generelt høje værdier for nøjagtighed, specificitet og sensitivitet, og AI opnåede typisk mindst lige så gode resultater som menneskelige eksperter – og ikke sjældent bedre. Imidlertid var mange af artiklerne behæftet med bl.a. stor diversitet, betydelige bias, anvendelse af relativt små datasæt og røntgenbilleder af høj kvalitet. Forfatterne finder ikke, at AI aktuelt er i nærheden af at kunne anvendes i odontologisk praksis.

På længere sigt vurderer forfatterne, at AI kan anvendes som ”second opinion” for tandlæger i forbindelse med diagnostiske og prognostiske udfordringer. For at kunne nå dertil, hvor AI kan bruges i tandklinikker, er der behov for flere kvalificerede studier i forskellige aspekter inden for odontologien. Umiddelbart er der ikke udsigt til, at tandlæger bliver erstattet af maskiner.

Jespersen FVB, Hansen SUB, Jensen SS, Omland LH, Helweg Larsen J, Bjarnsholt T, Nielsen CH, Ziebell M, Bodilsen J, Markvart M. Cerebral abscesses with odontogenic origin: a population based cohort study. Clin Oral Invest 2023 Mar 31. https://doi.org/10.1007/ s00784-023-04976-6 [Online ahead of print].

Ramezanzade S, Laurentiu T, Bakhshandah A, Ibragimov B, Kvist T, Bjørndal L. The efficiency of artificial intelligence methods for finding radiographic features in different endodontic treatments – a systematic review. Acta Odont Scand 2022 Dec 22:1-14. https://doi.org/10.1080/0001635 7.2022.2158929 [Online ahead of print].

Anvendelse af kunstig intelligens til vurdering af endodontisk radiologiske kendetegn ved forskellige endodontiske behandlinger

Hele 57 % levede op til kriterierne for odontogen årsag

Læs hele programmet og tilmeld dig på Tandlaegeforeningen.dk eller scan QR-koden

Tandlægeforeningen inviterer til digital konference

Digitalisering af tandklinikken – hvad kan du vente?

Er du nysgerrig på, hvordan den nyeste teknologi kan hjælpe dig med at arbejde smartere og mere sikkert? Så tag dine kollegaer med på konferencen:

Digitalisering af tandplejen i Danmark og resten af verden – hvad kan vi vente?

Fredag den 1. september 2023 i Tivoli Hotel & Congress Center

Du kan deltage i konferencen uanset, om du er medlem eller ej.

Her får du en opdatering på de digitale muligheder inden for bl.a.:

• guidet endodonti.

• protetik nu og i fremtiden.

• 3D-print i almen praksis.

• fremtidens journalsystem.

Efter de faglige indslag kan du nyde en god 3-retters middag og førsteklasses underholdning.

Vi glæder os til at se dig!

To meget interessante artikler

Det er godt nok blevet sommer og ferietid, hvor vi har andre prioriteter end de rent faglige. Men, kære læsere, læg mærke til de to faglige artikler, som vi bringer i dette nummer. De to artikler er: 1) ”Medicinrelateret osteonekrose efter adjuverende eller højdosis antiresorptiv behandling” og 2) ”Sundhedsperson eller sælger”.

Patienter med medicinrelateret osteonekrose som følge af antiresorptiv behandling omfatter en lille gruppe af vore patienter, men da behandlingsmulighederne stadig udvikles, øges antallet af disse patienter. Artiklen, som er et retrospektivt kohortestudie, beskriver patientgruppen, de hyppigste årsager til udvikling af sygdommen i kæberne, hvordan sygdommen behandles, og under hvilke omstændigheder heling kan opnås. Da patienternes livskvalitet virkelig er på spil, er det vigtigt, når man møder denne gruppe medicinske patienter i klinikken, at have fokus på blottet knogle, uforklarlige smerter, nedsat sensibilitet og løsning af tænder. Tandlæger i primærsektoren har således en betydelig rolle med hensyn til at identificere disse patienter og i sammenhæng med sekundærsektoren gennem behandling at medvirke til at sikre patienternes livskvalitet.

Den anden artikel vedrører udelukkende klinikker i primærsektoren. Det er en norsk undersøgelse, som blev publiceret i Den Norske Tannlegeforenings tidsskrift, ”Tidende”. Den beskriver udviklingen i Norge, hvor den stigende kommercialisering i den private tandplejesektor og den stigende merkantilisering af tandplejen medfører, at patienterne bliver betragtet som forbrugere og tandplejeydelserne som varer. Problemet, der rejses, er således: Er tandlægen en sundhedsperson eller sælger? I artiklen eksemplificeres dette spørgsmål. Læserne kan selv drage sammenligninger med danske forhold med henblik på at vurdere, om den voksende markedsorientering står i fare for at undergrave vores professions rolle og status som sundhedsdisciplin.

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

INTRODUKTION OG FORMÅL – Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en bivirkning til antiresorptiv behandling (AR). Copenhagen ONJ Cohort har siden 2005 systematisk registreret patienter med MRONJ henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet. Formålet med studiet er at præsentere demografiske data og kæbekirurgisk behandling af patienter med MRONJ i højdosis AR (HDAR) eller adjuverende AR (ADAR) i perioden 2005-2021.

MATERIALE OG METODE – Studiet er et retrospektivt kohortestudie baseret på longitudinelle registeroplysninger.

RESULTATER – Samlet indgår 356 patienter med MRONJ i studiepopulationen, 327 i HDAR og 29 i ADAR. Patienterne er overvejende i AR i relation til myelomatose, bryst- eller prostatakræft. Kvinder udgør 62 % fordelt på 60 % i HDAR og 86 % i ADAR. Gennemsnitsalderen ved indledende besøg er 68,7 år for patienter i HDAR og 71,0 for patienter i ADAR. I henholdsvis 58 % (HDAR) og 62 % (ADAR) af tilfældene er osteonekrosen lokaliseret i mandiblen. Blokresektion og sekvestrektomi er de hyppigst anvendte metoder i behandlingen. Den gennemsnitlige levetid efter indledende besøg i afdelingen er 15,7 måneder længere for kirurgisk behandlede patienter sammenlignet med konservativt behandlede.

KONKLUSION – Epidemiologien og ætiologien bag MRONJ er kompleks. Behandlingen af MRONJ skal tage udgangspunkt i individuelle overvejelser, og sammenhængen mellem kirurgi, livskvalitet og levetid bør undersøges nærmere.

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne efter adjuverende eller højdosis antiresorptiv behandling

IBEN AMTOFT POULSEN, forskningssygeplejerske, cand.cur., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN, afdelingstandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

THOMAS KOFOD, cheftandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

Accepteret til publikation den 1. maj 2023

Tandlægebladet 2023;127:588-601

MEDICINRELATERET OSTEONEKROSE i kæberne (MRONJ) er en alvorlig bivirkning til antiresorptiv behandling (AR). AR anvendes til medicinsk behandling og forebyggelse af knoglesygdomme, typisk i højdosis indenfor kræftbehandling og lavdosis i forbindelse med behandling af osteoporose. AR består overvejende af bisfosfonater samt antistoffet denosumab. I Danmark er bisfosfonater blevet anvendt i forbindelse med behandling og forebyggelse af osteoporose siden 1995 og som intravenøs kræftbehandling siden 1997 (1,2). Denosumab har været anvendt siden 2011 (1). Det første internationale tilfælde af MRONJ blev beskrevet af Marx i 2003 (3), definition og stadieinddeling ses i Faktaboksen.

I Danmark blev der i 2021 solgt antiresorptiv medicin til 112.175 personer i primærsektoren, heraf bisfosfonater til 99.180 og denosumab til 13.915 personer (4). Til sygehussektoren blev der samme år solgt 1.030 Defineret Døgn Dosis værdier (DDD) bisfosfonater og 5.458 DDD denosumab (4).

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: IBEN AMTOFT POULSEN iben.poulsen@regionh.dk

Litteraturen beskriver betydelige variationer i den estimerede incidens og risiko for at udvikle MRONJ blandt kræftpatienter i højdosis AR (HDAR) eller adjuverende AR (ADAR). Afhængigt af bagvedliggende sygdom, polyfarmaci, dosis og varighed af behandlingen estimeres risikoen til at ligge mellem 1-18 % (5-8). Ifølge en metaanalyse er denosumab forbundet med en signifikant højere risiko for udvikling af MRONJ ift. bisfosfonater (9), andre studier kan ikke påvise denne forskel (5,10).

EMNEORD Bisphosphonate associated osteonecrosis of the jaw | denosumab | bisphosphonates | oral surgical procedures

FAKTABOKS

Definition og stadieinddeling af medicinrelateret osteonekrose i kæberne (8).

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne defineres på baggrund af nuværende eller tidligere behandling med antiresorptiv medicin alene eller i kombination med immunmodulatorer eller antiangiogenetiske medikamenter. Eksponeret eller sondérbar knogle i mere end 8 uger. Ingen tidligere strålebehandling mod kæber eller metastaser i kæberne.

Stadie

i risiko Patienter, som modtager eller har modtaget antiresorptiv medicin

0 Ingen eksponeret eller sondérbar nekrotisk knogle, men non-specifikke symptomer eller radiologiske fund

Symptomer

• Tandsmerter uden dental sygdom

• Smerter i kæben, som kan stråle til temporomandibulære regio

• Sinussymptomer

• Ændret neurosensorisk funktion

Kliniske fund

• Løsning af tænder uden kronisk parodontal sygdom

• Intraoral eller ekstraoral hævelse

Radiologiske fund

• Accentueret lamina dura og/eller mindsket parodontalt ligament

• Manglende knogleheling i ekstraktionsalveole

• Osteosklerose i processus alveolaris

• Osteolyse i processus alveolaris, som ikke skyldes parodontal sygdom

• Fortykket sinusmembran

1 Eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, hvorigennem knogle kan sonderes hos asymptomatiske patienter uden tegn på infektion

Kliniske fund

• Løsning af tænder uden kronisk parodontal sygdom

• Blottet nekrotisk knogle eller fistel, hvor knogle kan sonderes

Radiologiske fund

• Accentueret lamina dura og/eller mindsket parodontal ligament

• Manglende knogleheling i ekstraktionsalveole

• Osteosklerose i processus alveolaris

• Osteolyse i processus alveolaris, som ikke skyldes parodontal sygdom

• Fortykket sinusmembran

MRONJ er beskrevet til at opstå indenfor få måneder til år efter opstart af AR, men der ses en tydelig sammenhæng mellem behandlingens dosis og varighed (6,8,11,12). Symptomerne ved MRONJ kan være blottet knogle, smerter, intra- eller ekstraoral fistel, oroantral eller oronasal kommunikation, ændret sensibilitet, infektion og/eller patologisk fraktur (8).

i risiko Patienter, som modtager eller har modtaget antiresorptiv medicin

2 Eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, hvorigennem knogle kan sonderes hos symptomatiske patienter med tegn på infektion

Symptomer

• Tandsmerter uden dental sygdom

• Smerter i kæben, som kan stråle til temporomandibulære regio

• Sinussymptomer

• Ændret neurosensorisk funktion

Kliniske fund

• Løsning af tænder uden kronisk parodontal sygdom

• Intraoral eller ekstraoral hævelse

• Blottet nekrotisk knogle eller fistel, hvor knoglen kan sonderes

Radiologiske fund

• Accentueret lamina dura og/eller mindsket parodontalt ligament

• Manglende knogleheling i ekstraktionsalveole

• Osteosklerose i processus alveolaris

• Osteolyse i processus alveolaris uden parodontal sygdom

• Fortykket sinusmembran

3 Eksponeret nekrotisk knogle eller fistel, hvorigennem knogle kan sonderes hos symptomatiske patienter med tegn på infektion og en eller flere af følgende:

Kliniske fund

• Eksponeret nekrotisk knogle, der rækker udover processus alveolaris

• Patologisk fraktur

• Ekstraoral fistel

• Oroantral eller oronasal kommunikation

Radiologiske fund

• Osteolyse til basis mandibularis eller kommunikation til sinus maxillaris

• Patologisk fraktur

• Oroantral eller oronasal kommunikation

Derudover kan de afledte bekymringer i forhold til tænder og knogle påvirke den enkelte patients livskvalitet (Quality of Life, QoL) (12-14). QoL og generne forværres med progrediering af MRONJ (12).

ADAR og HDAR bliver primært anvendt til behandling af patienter med myelomatose, bryst- og prostatakræft samt nogle

former for nyre- og lungekræft. Patienter med disse kræftsygdomme er i særlig risiko for at udvikle en række skeletrelaterede hændelser (skeletal related events, SRE) (1,15). SRE dækker bl.a. over patologiske frakturer, tværsnitsyndrom, malign hyperkalciæmi samt behov for palliativ stråleterapi mod knogler og behov for ortopædkirurgiske interventioner (16,17).

Myelomatose påvirker knoglerne hos op mod 80-90 % af alle diagnosticeret med sygdommen (16). Knoglepatologien medfører et reduceret indhold af knoglemineraler, tab af trabekulær knogle, risiko for osteolytiske læsioner og knoglesmerter. Bryst- og prostatakræft er karakteriseret ved en høj forekomst af knoglemetastaser med risiko for komplikationer i form af SRE. Derudover kan behandlingen med antineoplastiske midler og stråleterapi medføre dysreguleret knogleremodellering, ligesom antihormoner, der sigter mod en blokering eller reducering af kønshormoner, er associeret med knogletab (18).

Bisfosfonater og desonumab har en dokumenteret effekt på knoglemetabolismen og reducerer samt forsinker signifikant risikoen for ovennævnte SRE (11). Derudover reducerer

AR patientens smerter og bidrager positivt til den enkeltes QoL (11).

Virkningsmekanismen ved bisfosfonater og denosumab er forskellig, men medfører begge en reduktion i antallet og aktiviteten af osteoklaster, hvorved knogleresorptionen og den kræftinducerede knogledestruktion formindskes (8,19). Den normale nedbrydning af knoglevævet mindskes, mineraltætheden i knoglevævet øges, og svage steder i den trabekulære knogle nedsættes (8,19).

Behandling med ADAR og HDAR er som nævnt associeret med en risiko for at udvikle MRONJ. MRONJ er imidlertid en patologisk tilstand, hvis patogenese stadig er under udredning mhp. at styrke evidensen i forbindelse med epidemiologi, risikofaktorer, diagnostik, udredning, behandling samt sygdommens indvirkning på QoL. Udover dosis og varighed af behandlingen viser tidligere studier, at risikoen for udvikling af MRONJ kan associeres med bl.a. operationer i mundhulen (herunder tandekstraktioner), dentale infektioner, alder, køn, kemoterapi, komorbiditeter (diabetes, anæmi, autoimmune sygdomme,

Patienter diagnosticeret med medicinrelateret osteonekrose i kæberne

Fig. 1. Antal af patienter diagnosticeret med medicinsk relateret osteonekrose i kæberne pr. år, 2005-2021, opdelt i adjuverende og højdosis antiresorptiv behandling.

Fig. 1. Number of patients diagnosed with medication-related osteonecrosis of the jaws per years, 2005-2021, divided into adjuvant and high-dose antiresorptive treatment.

Højdosis behandling Adjuvernde behandling

herunder reumatoid artritis), kræfttype, overvægt, vitamin Dmangel, immunmodulerende behandling (methotrexat, kortikosteroider), rygning og alkohol (8,20-22).

Formålet med dette studie er at bidrage med en udførlig beskrivelse af patientgruppen, der har udviklet MRONJ på baggrund af ADAR eller HDAR, herunder at dokumentere behandlingseffekten efter henvisning til Afdeling for Kæbekirurgi (AKK), Rigshospitalet, Københavns Universitets Hospital.

MATERIALE OG METODE

Studiepopulationen er baseret på patienter registreret i Copenhagen ONJ Cohort efter henvisning til AKK, Rigshospitalet, med MRONJ. Formålet med Copenhagen ONJ Cohort er systematisk at indsamle longitudinelle oplysninger om patienter med MRONJ for at kunne beskrive epidemiologien, risikofaktorer, prognose og metoder til behandling og rehabilitering.

Siden etableringen af kohorten i 2005 er der indsamlet oplysninger om køn, alder, rygning, diabetes, smertescore, funktionsniveau, højde, vægt, medicinering, varighed og årsag til AR, formodet årsag til udvikling af MRONJ samt stadieinddeling. Derudover indeholder kohorten optegnelser over forskellige anvendte interventioner til behandling af MRONJ. Der er followup svarende til 14 dage, 1, 3, 6 og 12 måneder postoperativt. Ved followup er der indhentet oplysninger om heling, intra- og ekstraorale forhold, smerter, funktionsniveau og stadie.

Dette retrospektive kohortestudie er en gennemgang af patientdata fra Copenhagen ONJ Cohort registreret i perioden januar 2005 frem til januar 2022. Alle patienter med MRONJ i relation til HDAR eller ADAR er inkluderet. HDAR-behandling inkluderer intravenøs (i.v.) zoledronsyre 4 mg hver 3.-7. uge, bondonat 50 mg dagligt per os, pamidronat 30 mg i.v. månedligt eller denosumab 120 mg subkutant (sc) hver 3.-4. uge. ADAR inkluderer zoledronsyre 4 mg i.v. hver 3.-6. måned eller 120 mg denosumab sc hver 3.-6. måned.

Resultaterne af den deskriptive analyse er præsenteret som frekvens med angivelse af procenter (%) for kategoriske data og som gennemsnit med standardafvigelse (SD) og/eller konfidensinterval (CI) for kontinuerte data. Den gennemsnitlige behandlingsperiode med antiresorptiver er beskrevet som en akkumulation af samtlige antiresorptiver frem til diagnosen af MRONJ. Som følge af komorbiditet, tidligere sygdomme, bivirkninger, sygdomsprogression eller sygdomsbedring kan patienten have modtaget forskellige præparater eller doser. Patienten i HDAR kan således have modtaget ADAR eller lavdosis AR (LDAR), og patienten i ADAR kan have modtaget LDAR. Simple sammenligninger er foretaget vha. tosidet t-test eller chi2, og signifikansniveauet er sat til 5 %. Alle analyser er foretaget vha. Microsoft Excel version 2016.

Samtlige patienter i kohorten har underskrevet en samtykkeerklæring til anvendelse af data og billedmateriale i forbindelse med forskning og publicering. Der foreligger godkendelse fra Videnscenter for Dataanmeldelse, journal-nr.: P-2022-856.

RESULTATER

Copenhagen ONJ Cohort har i perioden januar 2005 til januar 2022 registreret 597 patienter, der har udviklet MRONJ efter

klinisk relevans

Osteonekrose i kæberne er en alvorlig bivirkning til antiresorptiv behandling, og kendskab til patientgruppen med henblik på tidlig opsporing og behandling er afgørende. I takt med at behandlingsmulighederne forbedres, udvikler stadig flere patienter MRONJ. Behandling med kemoterapi, steroider og methotrexat samt nyere medikamenter som monoclonale antibodies og proteinkinasehæmmere ser alle ud til at kunne påvirke udviklingen af MRONJ. Når den medicinske patient møder i klinikken, er det derfor særlig vigtigt at have opmærksomhed på områder med spontant opstået blottet knogle, uforklarlige smerter, sensibilitetspåvirkning og løsning af tænder. Ligeledes er det vigtigt at behandle infektionstilstande og henvise for fjernelse af ikkebevaringsværdige tænder.

AR. Ud af de 597 patienter har 327 været i HDAR og 29 i ADAR. Denne gruppe udgør studiepopulationen; Fig. 1 viser antallet af henvisninger pr. år.

Den overvejende årsag til HDAR og ADAR er bryst- og prostatakræft samt myelomatose. Som det fremgår af Tabel 1, er den gennemsnitlige alder ved indledende besøg for patienter i HDAR 68,7 år (SD ± 10,5; range 35-92) og 71,0 år (SD ± 7,7; range 51-89) for patienter i ADAR. Kvinder udgør 60 % (n = 195) af patienterne i behandling med HDAR og 86 % (n = 25) i ADAR.

Patienter i behandling med HDAR har i 47 % (n = 155) af tilfældene modtaget bisfosfonater, 39 % (n = 127) har modtaget denosumab, og 14 % (n = 45) af patienterne har i behandlingsperioden skiftet fra bisfosfonater til denosumab eller omvendt. Den gennemsnitlige behandlingstid inden symptomdebut er for bisfosfonater 32,4 mdr. (SD ± 25,2; range 1-144) og for denosumab 26,6 mdr. (SD ± 20,5; range 1-62). For patienter behandlet med både bisfosfonater og denosumab har den gennemsnitlige behandlingstid været 56,4 mdr. (SD ± 32,5; range 6-125) inden symptomdebut.

I alt har 86 % (n = 25) af patienterne i ADAR modtaget bisfosfonater, og 14 % (n = 4) har modtaget denosumab. Ingen af patienterne i ADAR har skiftet fra bisfosfonater til denosumab eller omvendt i løbet af behandlingsperioden. Den gennemsnitlige behandlingstid med ADAR til registrering af MRONJ er for bisfosfonater 35,3 mdr. (SD ± 24,5, range 12-132) og for denosumab 42,8 mdr. (SD ± 22,0, range 21-72). Samlet er 64 % (n = 207) af patienterne i HDAR i samtidig behandling med cytostatika, og 52 % (n = 170) modtager systemisk steroidbehandling. Ved ADAR er 62 % (n = 18) og 24 % (n = 7) i samtidig behandling med henholdsvis kemoterapi og systemiske steroider.

Andelen af rygere er 28 % (n = 91) for patienter i HDAR og 38 % (n = 11) for patienter i ADAR. Respektive 13 % (n = 41) og 7 % (n = 2) er registreret med diabetes.

Udviklingen af MRONJ er oftest forudgået af tandekstraktion, i 48 % (n = 156) af tilfældene ved HDAR og 59 %

Copenhagen ONJ Cohort, 2005-2021, patienter i høj eller adjuverende dosis

HDARa

(n = 327)

•

•

a Højdosis antiresorptiv behandling (HDAR), b Adjuverende antiresorptiv behandling (ADAR), c Standard Deviation (SD), d Kan svare ja til flere, e Visuel Analog Skala (VAS), f Opererede (n = 123), g Opererede (n = 143)

Tabel 1. Karakteristika af patienter registreret i Copenhagen ONJ Cohort i perioden 2005-2021 pga. høj eller adjuverende dosis antiresorptiv behandling beskrevet ved fordelingen af demografiske, medicinske og kirurgiske variabler.

(n = 17) ved ADAR. Hos henholdsvis 33 % (n = 107) og 14 % (n = 4) var årsagen til henvisning og registrering af MRONJ spontant opstået osteonekrose. Samlet præsenteres 58 % (n = 206) af tilfældene med MRONJ i mandiblen.

Behandling og outcome i relation til patienter i HDAR Patienter henvist med MRONJ relateret til HDAR har i 81 % (n = 265) af tilfældene gennemgået et kirurgisk indgreb, hvoraf 18 % (n = 48) ikke opnår tilstrækkelig heling efter første operation.

Tabel 2 viser, at der er signifikant flere patienter med diabetes i gruppen, der heler (P < 0,05), MRONJ-stadiet er signifikant lavere ved indledende undersøgelse (P < 0,05), og signifikant færre er i denne gruppe blevet behandlet med kemoterapi (P < 0,05) og/eller systemiske steroider (P < 0,001). Derudover viser undersøgelsen ingen signifikant forskel mellem grupperne i forhold til køn, alder, grundmorbus, smertescore ved indledende undersøgelse, AR, forudgående årsag til MRONJ og typen af kirurgisk intervention.

Ved studiets opgørelse er 232 patienter afgået ved døden i gennemsnit 25,0 måneder (SD ± 17,9, range 0,4-186) efter indledende besøg i afdelingen. Heraf har 179 patienter gennemgået et kirurgisk forløb med en gennemsnitlig levetid efter indledende besøg på 28,5 måneder (SD ± 27,0, range 1,8-186) og en median på 19,7 måneder.

I alt er 62 patienter svarende til 19 % blevet fulgt konservativt, heraf har 5 % (n = 3) opnået spontan heling. Af de konservativt behandlede patienter er 87 % (n = 53) ved studiets opgørelse afgået ved døden. Den gennemsnitlige levetid efter indledende besøg var for denne gruppe 12,8 mdr. (SD

± 13,4; range 0,4-57,1) med en median på 6,3 mdr. Den gennemsnitlige levetid efter indledende besøg var 15,7 mdr. længere for opererede patienter i forhold til konservativt behandlede (P < 0,001) Tabel 3. Oddsene for at leve længere end 24 måneder efter indledende besøg i afdelingen er 2,7 (CI 1,3; 5,6) gange højere for kirurgisk behandlede patienter i forhold til konservativt behandlede. Ved sammenligning af patienter i HDAR, der har gennemgået et kirurgisk forløb med konservativt behandlede patienter, er der statistisk signifikant forskel i grundmorbus, AR og varighed af behandlingen (P < 0,05). Derudover viser undersøgelsen ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne Tabel 4.

Behandling og outcome i relation til patienter i ADAR Af de 29 patienter, der er registreret med MRONJ på baggrund af ADAR, har 86 % (n = 25) gennemgået en kirurgisk intervention. To patienter svarende til 8 % opnår ikke heling efter første operation, hvor et tilfælde skyldes infektion omkring indsat osteosyntesemateriale. Ud af de 14 % (n = 4), der ikke opereres, har 75 % (n = 3) opnået spontan heling.

Ved studiets opgørelse er 18 % (n = 5) af patienterne i ADAR afgået ved døden, heraf er en behandlet konservativt. Den gennemsnitlige tid fra indledende besøg til død er 19,8 mdr. (SD ± 15,8, range 6,1-42,4).

Præsentation af tre patienttilfælde

Patienttilfælde 1 – Fig. 2 83-årig mand henvist til afdelingen på grund af smerter fra underkæben. Patienten har gennem 36 måneder været i behand-

ADARb

Opfølgning af kirurgisk behandling, patienter i højdosis behandling

•

• Spontant

• Relateret til implantat

• Andet (tyggeskade, rodbehandling, bro, parodontitis, intubation)

•

•

a Standard deviation (SD), b Kan svare ja til flere, c Visuel Analog Skala (VAS)

Tabel 2. Sammenligning af patienter i højdosis antiresorptiv behandling, der opnår heling efter første kirurgiske intervention, med patienter, der har mangelfuld heling eller recidiv (2005-2021).

Table 2. Comparison of patients on high-dose antiresorptive therapy who achieve healing after first surgical intervention with patients who have poor healing or recurrence (2005-2021).

Overlevelse efter kirurgisk og konservativ behandling

Tabel 3. Tid i mdr. fra første besøg i Afdeling for Kæbekirurgi til død for patienter i højdosis antiresorptiv behandling fordelt efter kirurgisk intervention og konservativ behandling.

Table 3. Time in months from the first visit to the Oral and Maxillofacial Surgery Department to death for patients in high-dose antiresorptive treatment divided by surgical intervention and conservative treatment.

Sammenligning mellem kirurgisk og konservativt behandlede patienter i højdosis behandling

Tabel 4. Karakteristika af patienter i højdosis antiresorptiv behandling fordelt på kirurgisk intervention og konservativ behandling.

Table 4. Characteristics of patients in high-dose antiresorptive treatment divided into surgical intervention and conservative treatment.

36-måneders højdosis denosumab, udvikling af omfattende osteonekrose på 5 måneder

2. 83-årig mand, ikkeryger, med prostatacancer, 36 måneder højdosis denosumab. Tidligere kemo- og steroidbehandling, ingen komorbiditet. A. Ortopantomografi eller computer tomografi: ingen tegn på osteonekroseforandringer i mandiblen, fraset minimal periostal reaktion ved basis mandibulae (grøn pil). Knogleskintigrafi viser udtalt reaktion svarende til corpus mandibularis (sort). B. 5 måneder efter første besøg, ortopantomografi: udtalt osteolyse af mandiblen og sekvester (grøn pil), risiko for patologisk fraktur (over stiplet pil), periostal aflejring (stiplet pil). Kliniske fotos: multiple fistler (hvide pile). C. 1 måned efter diagnosticering, sekvester yderligere afstødt (grøn pil), fortættet periostal reaktion (stiplet pil), risiko for patologisk fraktur (stiplet pil). Klinisk: slimhinde efter fjernelse af sekvester (hvid pil), grønne papir: fjernet sekvester.

Fig. 2. Male, 83-year-old with prostate cancer, 36 months of high-dose denosumab treatment, develops extensive osteonecrosis in 5 months. Previously received chemotherapy and steroid treatment, but no comorbidities and never smoked. A. Orthopantomography and Computed Tomography: no sign of osteonecrosis, beside minimal periosteal reaction (green arrow). Bone scintigraphy: pronounced reaction corresponding to the corpus mandibularis (black). B. 5-months after the initial visit, orthopantomography: pronounced osteolysis of the mandible, and a sequestrum (green arrow), risk of pathological fracture (dashed arrow), pronounced periosteal reaction at the base of the mandible (dashed arrow). Clinical photo: multiple fistulas (white arrows). C. 1-month after diagnosis, sequestrum further rejected (green arrow) pronounced periosteal reaction (dashed arrow), risk of pathologic fracture (dashed arrow). Clinically: mucosa is seen after removal of sequestrum (white arrow), on paper towel removed sequestrum.

Fig.

Tre injektioner adjuverende zoledronsyrebehandling

adjuverende zoledronsyrebehandling, 18 måneder, 3 injektioner. Behandling med antihormoner og systemisk steroid, ingen komorbiditet. A. Ortopantomografi: tomme ekstraktionsalveoler -4,5,7 og sekvester regio 5- (grønne pile). Klinisk blottet knogle region 7,6,5,4- (*) 30 x 20 mm, fistler regio -4,5 (hvide pile). Cone Beam Computer Tomografi; sekvesterdannelse regio 7,6,5,4,3- lingvalt til canalis mandibularis, osteolytisk forandring regio -4,5 (grønne pile). B. 1 måned postoperativt, ortopantomografi og klinisk foto: komplikationsfri pågående heling. C. 1-års postoperativ kontrol: ingen tegn på recidiv, ossøs heling på ortopantomografi.

Fig. 3. 66-year-old woman, smoker, with breast cancer, treated with adjuvant zoledronic acid, 18 months, 3 injections. Received antihormones and systemic steroid, no comorbidities. A. Orthopantomography: empty extraction alveoli 34, 35, 37 and a sequestrum region 45 (green arrows). Clinically exposed bone region 47,46,45,44 (*) 30 x 20 mm, fistulae region 34, 35 (white arrows). Cone-Beam Computer Tomography; lingual sequestrum region 47, 46,45,44,43, osteolysis region 34, 35 (green arrows). B. 1-month postoperative, orthopantomography and clinical photo: complication-free ongoing healing. C. 1-year postoperative, no signs of recurrence, orthopantomography show osseous healing.

Fig. 3. 66-årig kvinde, ryger, brystkræft,

ling med HDAR denosumab i relation til prostatakræft. Han har i forbindelse med sit sygdomsforløb modtaget både kemo- og steroidbehandling, ingen komorbiditet og aldrig røget. Patienten bærer helprotese, og ved den initiale undersøgelse ses en fistel regio 3-, ved palpation fremkommer let pusafløb. Patienten starter antibiotisk behandling med tablet amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg 3 gange dagligt i 7 døgn. Ved kontrol 14 dage senere er patienten smertefri, og tidligere område med fistel ses reaktionsløst. Computer Tomografi (CT-scanning) fra samme periode viser ingen forandringer svarende til underkæben, men på en knogleskintigrafi (begge taget af stamafdeling i forbindelse med anden undersøgelse) ses udtalt reaktion i underkæben.

Patienten genhenvises fem måneder efter indledende undersøgelse med recidiv af smerter, visuel analog skala (VAS-score)

3. Den kliniske undersøgelse viser rødme og mindre hævelse svarende til basis mandibularis samt blottet knogle bilateralt gennem multiple fistler i underkæben. Ortopantomografi viser nekrotiske forandringer svarende til corpus mandibularis med risiko for patologisk fraktur i venstre side. Der ses udtalt periostal knogleaflejring ved basis mandibularis og sekvester på toppen af processus alveolaris. Patienten diagnosticeres med spontant opstået stadie 3 MRONJ svarende til hele corpus mandibularis.

Ved kontrol en måned efter diagnosticering af MRONJ kan sekvester fjernes med pincet, da det har løsnet sig fra underliggende knogle. Efter fjernelse findes slimhindeheling i regionen.

I dette tilfælde vælger patienten en konservativ behandling, da han ingen smerter eller gener har efter antibiotisk behandling. Den kirurgiske behandling ville have omfattet en kontinuitetsresektion med bevaring af ramus mandibularis bilateralt og rekonstruktion med patientspecifik osteosyntese.

Patienttilfælde 2 – Fig. 3

66-årig kvinde behandlet med ADAR zoledronsyre gennem 18 måneder i relation til brystkræft. Patienten er i samtidig behandling med antihormoner og systemisk steroid, daglig ryger, men ingen komorbiditet. Subjektivt, smerter VAS 10. Objektivt ses blottet knogle i regio 7,6,5,4- på ca. 30 x 20 mm på toppen og lingvalt af processus alveolaris. Endvidere fistler i venstre side af underkæben regio -4,5. Ortopantomografi og Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) viser sekvesterdannelse regio 7,6,5,4,3- lingvalt gående til canalis mandibularis samt sekvester regio -4,5. Tomme ekstraktionsalveoler -4,5,7 samt osteolytisk forandring regio -4,5.

Patienten diagnosticeres med MRONJ stadie 3 opstået pga. tryk fra underkæbeprotese. Der foretages i generel anæstesi bilateral blokresektion og højresidig sekvestrektomi. Peroperativt startes antibiotikaprofylakse 1.500 mg cefuroxim og 500 mg metronidazol x 1 i 2 døgn, herefter peroral behandling med amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 3 i 10 døgn. Suturer fjernet efter 13 dage, komplikationsfri heling og ingen recidiv.

Patienttilfælde 3 – Fig. 4 80-årig mand, ikkeryger med prostatacancer og i behandling med ADAR zoledronsyre gennem 15 måneder. Modtager kemoterapi og systemisk steroid behandling og lider i øvrigt af hjerte-kar-sygdom. Fjernelse af 8,7- umiddelbart inden opstart

af ADAR. Subjektivt, VAS 0 og ingen gener. Objektivt, blottet knogle regio 8,7- 15 x 20 mm, ingen pus, men let rødme. Ortopantomografi viser osteolytisk proces gående fra forkanten af ramus mandibularis under canalis mandibularis regio 8- frem til regio 5-, sekvester i regio 8-. Patienten diagnosticeres med MRONJ stadie 3. I generel anæstesi udføres en blokresektion med indsættelse af patientspecifik osteosyntese for at minimere risikoen for efterfølgende fraktur. Peroperativt startes antibiotikaprofylakse 1.500 mg cefuroxim hver 8. time i 2 døgn, herefter peroral behandling med amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 3 i 10 døgn. Suturer fjernet efter 14 dage, komplikationsfri heling, men mister sensibiliteten svarende til innervationsområdet af nervus mandibularis.

DISKUSSION

Den medicinske og teknologiske udvikling har medført en bedre overlevelse af en lang række sygdomme, herunder kræftsygdomme, der behandles med antiresorptiv medicin. Prævalensen af patienter i AR er derfor stigende, og der ses en øget incidens af patienter, der udvikler MRONJ (4,23-25).

Formålet med dette studie har været at give en udførlig beskrivelse af patienter henvist til AKK, Rigshospitalet, grundet udvikling af MRONJ relateret til HDAR og ADAR, herunder behandling og behandlingseffekt. Styrken ved denne deskriptive analyse er det store datamateriale. Copenhagen ONJ Cohort har de seneste 17 år registreret 327 patienter med MRONJ relateret til HDAR og 29 til ADAR.

Tidligere opgørelser viser, at rygning og diabetes er associeret med øget risiko for udvikling af MRONJ (8). I Copenhagen ONJ Cohort er andelen af rygere større end i den generelle befolkning. I 2021 oplyste 19,9 % af den voksne befolkning i Danmark, at de var daglige rygere (26). I kohorten er denne andel henholdsvis 28 % for HDAR og 38 % for ADAR. Samme år oplyser 5,8 % af den danske befolkning over 18 år, at de lever med diabetes (26). I Copenhagen ONJ Cohort er 13 % af patienterne i HDAR registreret med diabetes og 7 % af patienterne i ADAR. Kohorten kan dog ikke konkludere, om rygning og diabetes er risikofaktorer for udvikling af MRONJ eller alene afspejler en risikofaktor for udvikling af kræft.

Størstedelen af patienterne i kohorten har udviklet MRONJ på baggrund af behandling med bisfosfonater. Bisfosfonater har gennem flere år været den eneste knoglestyrkende behandling i Danmark, indtil denosumab blev godkendt i 2010. Den gennemsnitlige behandlingstid med HDAR inden diagnosticering med MRONJ er, som tidligere studier viser, længere for bisfosfonater end for denosumab (9,27). Derimod er den mod forventet kortere for patienterne i ADAR (35,3 mdr. for bisfosfonater mod 42,8 mdr. for denosumab). Dette kan skyldes, at indtaget af antiresorptiv medicin er akkumuleret i denne analyse. Tre ud af kohortens fire patienter behandlet med ADAR denosumab har tidligere været i behandling med LDAR denosumab.

Kohorten viser en signifikant forskel i den gennemsnitlige levetid efter indledende besøg i afdelingen mellem kirurgisk og konservativt behandlede patienter. Årsagen til denne forskel skal sandsynligvis findes i grundmorbus og ikke associeres til MRONJ. Valget af konservativ behandling skyldes ofte,

Seks injektioner adjuverende zoledronsyrebehandling

mand, ikkeryger, prostatacancer, adjuverende zoledronsyre 15 måneder, 6 injektioner, modtager kemoterapi, systemiske steroider, lider af hjerte-karsygdom, ingen smerter. Tandekstraktion forud for opstart af antiresorptiv behandling. A. Ortopantomografi og Cone Beam Computer Tomografi: osteolytisk proces fra forkanten af ramus mandibulae, under canalis mandibularis regio 8-, frem til regio 5-, sekvester regio 8- (pilene). Klinisk: blottet knogle region 8,7-15 x 20 mm. Resektionsguide patientspecifik fremstillet (tegning). B. Peroperativt, påsat resektionsguide med borehuller, herefter indsættelse af patientspecifik osteosyntese, afslutningsvis primær sutureret. C. Postoperativ ortopantomografi: tilfredsstillende placering af patientspecifik osteosyntese sammenlignet med præoperativ planlægning. D. 5-måneders postoperativ kontrol, ortopantomografi og klinisk foto viser tilfredsstillende heling.

Fig. 4. 80-year-old male, non-smoker, prostate cancer, adjuvant zoledronic acid, 15 months, 6 injections, received chemotherapy, systemic steroids, suffering from cardiovascular disease, no jaw pain. Tooth extraction performed prior to antiresorptive treatment. A. Orthopantomography and Cone-Beam Computer Tomography: osteolytic process from the anterior ramus mandibulae, under the alveolar canal region 48, to region 45 and a sequestrum region 48 (arrows). Clinical: exposed bone region 48, 47 15 x 20 mm. Resection guide patient-specific produced (drawing). B. Perioperative, resection guide in place with drill holes, insertion of patient-specific osteosynthesis and finally primary sutured. C. Postoperative orthopantomography: satisfactory placement of patient-specific osteosynthesis, compared to preoperative planning. D. 5-months postoperative control, orthopantomography and clinical photo, satisfactory healing.

Fig. 4. 80-årig

at patientens almene tilstand er vurderet til at være for dårlig til at kunne gennemgå et kirurgisk forløb. Derudover fravælger nogle patienter operation efter at have opvejet omfanget af kirurgi i relation til affektionen og muligheden for efterfølgende rehabilitering. Nogle patienter har ingen gener, og deres mulighed for rehabilitering er dårlig, som det er vurderet i patienttilfælde 1 (Fig. 2).

Kirurgi kan ifølge andre prospektive studier imidlertid medføre en forbedring i patientens selvvurderede QoL (13,28). Et kirurgisk indgreb, der forbedrer patientens MRONJ fra stadie 3 til 1, er forbundet med en stigning i QoL, selv når der ikke opnås fuld mucosal heling, eller der ses recidiv (13). Dertil kommer, at flere undersøgelser har vist, at selvvurderet QoL blandt ældre borgere kan anvendes som prædiktor for tidlig død (2931). Copenhagen ONJ Cohort indeholder imidlertid ikke data om patienternes selvvurderede QoL og kan derfor ikke fastslå, om patienterne oplever en forbedring efter kirurgi. Baseret på andre undersøgelser vil QoL dog være væsentlig at inddrage i den indledende vurdering af behandlingstilbud (13,29-31).

Andelen (18 %), der ikke opnår fuld mukosal heling eller oplever recidiv efter første operation, er forholdsvis lille sammenlignet med tidligere undersøgelser (32). Der kommer stadig ny viden indenfor området også i forhold til operationsteknikker. Hvis andelen med mangelfuld heling deles op i før og efter 2017, ser tallene således anderledes ud. Før 2017 gennemgik 123 patienter en kirurgisk procedure, hvoraf 33, svarende til 27 %, oplevede recidiv eller manglende heling. Fra 2017 og frem til studiets opgørelse findes 15 tilfælde ud af 142 opererede svarende til 11 %.

Gruppen, der ikke opnår tilstrækkelig heling efter kirurgi, er karakteriseret ved en større andel af rygere (36 %). Andelen er dog ikke signifikant forskellig (P = 0,17) fra gruppen, der opnår heling (28 %). Overraskende viser kohorten, at forekomsten af diabetes er højere blandt gruppen af helede patienter. Dette

kan måske forklares med en bedre sundhedsadfærd. Derudover understøtter nærværende undersøgelse tidligere studier, der viser, at behandling med kemoterapi og systemiske steroider kan påvirke den efterfølgende heling (8,32).

Undersøgelsen viser også, at patienter, der ikke opnår fuld heling efter kirurgi, i gennemsnit oplever flere smerter ved indledende undersøgelse, og det kirurgisk vurderede MRONJ-stadie er værre. Dermed bekræfter data fra kohorten, at tidlig indsættende behandling er afgørende for helingens udfald (32).

Forud for udviklingen af MRONJ havde 50 % (n = 163) af patienterne i HDAR og 61 % (n = 17) af patienterne i ADAR fået foretaget en eller flere tandekstraktioner. Der mangler imidlertid oplysninger om, hvorfor patienten får foretaget en tandekstraktion, hvilket kan være den egentlige årsag til MRONJ, og selve tandekstraktionen bliver derfor den udløsende begivenhed, men ikke årsag (8).

Studiet har flere begrænsninger. For det første er det retrospektive kohortestudie begrænset i sin mulighed for at randomisere de sammenlignede grupper. Analyserne er baseret på simple sammenligninger, og der er stor risiko for confounding. MRONJ er imidlertid en sjælden sygdom, hvilket betyder, at der kræves store kohorter for at kunne udføre multiple analyser. Manglende data kan heller ikke udelukkes at have indflydelse på resultatet.

Denne deskriptive analyse baseret på et stort systematisk indsamlet datamateriale bekræfter MRONJ som en alvorlig og kompleks bivirkning til AR. Undersøgelsen bekræfter også, at et enkelt medikament som ætiologi for udvikling af MRONJ må anses som usandsynlig. Målet med behandlingen af MRONJ vil ikke altid være helbredelse, patientspecifikke overvejelser må indgå i hvert enkelt patienttilfælde. Med udgangspunkt i andre undersøgelser om QoL og levetid tolkes kirurgisk behandling på udvalgte patienter til at kunne bidrage positivt (13,28-31,33).

MEDICATION-RELATED OSTEONECROSIS DUE TO ADJUVANT OR HIGH DOSE ANTIRESORPTIVE TREATMENT INTRODUCTION AND AIM – Medication-related osteonecrosis of the jaws (MRONJ) is a side effect related to antiresorptive treatment (AR). Since 2005, the Copenhagen ONJ Cohort has systematically registered information on patients with MRONJ referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Rigshospitalet, Copenhagen. Aim: To present demographic data and maxillofacial treatment of patients with MRONJ in adjuvant AR (ADAR) or high-dose AR (HDAR).

MATERIAL AND METHOD – Retrospective cohort study based on longitudinal register information.

RESULTS – In total 356 patients with MRONJ (327 HDAR, 29 ADAR) were included, predominantly treated due to mul -

tiple myeloma, breast- or prostate cancer. Women represent 62% (60% HDAR, 86% ADAR). The average age at the initial visit is 68.7 (HDAR) and 71.0 years (ADAR). In 58% (HDAR) and 61% (ADAR) of the cases, the osteonecrosis is localized in the mandible. Partial alveolar resection and sequestrectomy are the most frequently used methods of treatment. The average life expectancy from the initial visit is 15.7 months longer for surgically compared to conservative treated patients.

CONCLUSION – The epidemiology and aetiology are complex. The treatment of MRONJ must be based on individual considerations, and the association between surgery, quality of life and remaining life expectancy should be investigated in more details.

1. Corraini P, Heide-Jørgensen U, Schiødt HT et al. Osteonecrosis of the jaw and survival of patients with cancer: a nationwide cohort study in Denmark. Cancer Med 2017; 6:2271-7.

2. Andersen SWM, Mogensen D, Schiødt M et al. Osteonekrose i relation til lavdosis knoglestyrkende behandling. Tandlægebladet 2021;125:440-51.

3. Marx RE. Pamidronate (Aredia) and zoledronate (Zometa) induced avascular necrosis of the jaws: a growing epidemic. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:1115-7.

4. SUNDHEDSDATASTYRELSEN. Medstat. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL: https:// medstat.dk/.

5. Khan AA, Morrison A, Hanley DA et al. Diagnosis and management of osteonecrosis of the jaw: a systematic review and international consensus. J Bone Miner Res 2015;30:3-23.

6. Rugani P, Walter C, Kirnbauer B et al. Prevalence of medicationrelated osteonecrosis of the jaw in patients with breast cancer, prostate cancer, and multiple myeloma. Dent J (Basel) 2016;4:32.

7. Dodson TB. The frequency of medication-related osteonecrosis of the jaw and its associated risk factors. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2015;27:509-16.

8. Ruggiero SL, Dodson TB, Aghaloo T et al. American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons' position paper on medicationrelated osteonecrosis of the jaws2022 update. J Oral Maxillofac Surg 2022;80:920-43.

9. Limones A, Sáez-Alcaide LM, Díaz-Parreño SA et al. Medication-related osteonecrosis of the jaws (MRONJ) in cancer patients treated with denosumab VS. zole-

dronic acid: A systematic review and meta-analysis. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2020;25:e326-36.

10. Saad F, Brown JE, Poznak CV et al. Incidence, risk factors, and outcomes of osteonecrosis of the jaw: integrated analysis from three blinded active-controlled phase III trials in cancer patients with bone metastases. Ann Oncol 2012;23:1341-7.

11. Nicolatou-Galitis O, Schiødt M, Mendes RA et al. Medicationrelated osteonecrosis of the jaw: definition and best practice for prevention, diagnosis, and treatment. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2019;127:117-35.

12. Bensi C, Giovacchini F, Lomurno G et al. Quality of life in patients affected by medication-related osteonecrosis of the jaws: A systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;132:1829.

13. Moll S, Mueller S, Meier JK et al. Patients' quality of life improves after surgical intervention of stage III medication-related osteonecrosis of the jaw. Oral Maxillofac Surg 2021;25:359-66.

14. de Cassia Tornier S, Macedo FJ, Sassi LM et al. Quality of life in cancer patients with or without medication-related osteonecrosis of the jaw. Support Care Cancer 2021;29:6713-9.

15. Gadgaard NR, Olesen TB, Svane HML et al. Osteonecrosis of the jaw among cancer patients in Denmark: risk and prognosis. Int J Oral Maxillofac Surg 2022;51:1424-30.

16. Andrews RE, Brown JE, Lawson MA et al. Myeloma bone disease: The osteoblast in the spotlight. J Clin Med 2021;10:3973.

17. Bundred N. Antiresorptive therapies in oncology and their effects

on cancer progression. Cancer Treat Rev 2012;38:776-86.

18. D'Oronzo S, Stucci S, Tucci M et al. Cancer treatment-induced bone loss (CTIBL): pathogenesis and clinical implications. Cancer Treat Rev 2015;41:798-808.

19. Brixen K. Bisfosfonater. DKMSbaggrundsartikel-bisphosphonat-2011. (Set 2023 maj). Tilgængelig fra: URL: https:// www.danskknogleselskab.dk/ wp-content/uploads/2019/11/ DKMS_baggrundsartikel_ bisphosphonat.pdf

20. Otto S, Schreyer C, Hafner S et al. Bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaws - characteristics, risk factors, clinical features, localization and impact on oncological treatment. J Craniomaxillofac Surg 2012;40:303-9.

21. Thumbigere-Math V, Tu L, Huckabay S et al. A retrospective study evaluating frequency and risk factors of osteonecrosis of the jaw in 576 cancer patients receiving intravenous bisphosphonates. Am J Clin Oncol 2012;35:386-92.

22. Lorenzo-Pouso AI, Bagán J, Bagán L et al. Medication-related osteonecrosis of the jaw: A critical narrative review. J Clin Med 2021;10:4367.

23. Kawahara M, Kuroshima S, Sawase T. Clinical considerations for medication-related osteonecrosis of the jaw: a comprehensive literature review. Int J Implant Dent 2021; 7:47.

24. Kumar SK, Rajkumar SV, Dispenzieri A et al. Improved survival in multiple myeloma and the impact of novel therapies. Blood 2008;111:2516-20.

25. Kumar SK, Dispenzieri A, Lacy MQ et al. Continued improvement in survival in multiple myeloma: changes in early mortality and out-

comes in older patients. Leukemia 2014;28:1122-8.

26. SUNDHEDSSTYRELSEN. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. København: Sundhedsstyrelsen, 2022.

27. Marcianò A, Ingrasciotta Y, Isgró V et al. Cancer patients at risk for medication-related osteonecrosis of the jaw. A case and control study analyzing predictors of MRONJ onset. J Clin Med 2021;10:4762.

28. Winter A, Schulz SM, Schmitter M et al. Oral-health-related quality of life in patients with medication-related osteonecrosis of the jaw: A prospective clinical study. Int J Environ Res Public Health 2022;19:11709.

29. Brown DS, Thompson WW, Zack MM et al. Associations between health-related quality of life and mortality in older adults. Prev Sci 2015;16:21-30.

30. Otero-Rodríguez A, León-Muñoz LM, Balboa-Castillo T et al. Change in health-related quality of life as a predictor of mortality in the older adults. Qual Life Res 2010;19:15-23.

31. Dominick KL, Ahern FM, Gold GH et al. Relationship of healthrelated quality of life to health care utilization and mortality among older adults. Aging Clin Exp Res 2002;14:499-508.

32. Carlson ER, Schlott BJ. Antiresorptive osteonecrosis of the jaws: facts forgotten, questions answered, lessons learned. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2014;26:171-91.

33. Oteri G, De Ponte FS, Runci M et al. Oral-health-related quality of life after surgical treatment of osteonecrosis of the jaws. J Craniofac Surg 2018;29:403-8.

ABSTRACT

Den stigende kommercialisering i den private tandplejesektor og den stigende merkantilisering af tandplejen medfører, at patienterne bliver betragtet som forbrugere og tandplejeydelser som varer. Dette er et forretningsmæssigt snarere end et sundhedsfremmende forhold. Tilpasningen til et frit marked med øgede krav til indtjening forøger faren for, at tandlægefaget bevæger sig bort fra sin traditionelle rolle som en sundhedsvirksomhed med en klar samfundskontrakt, hvor patienternes tarv står i centrum. Flere tandlæger, bedre tandsundhed i befolkningen, mere konkurrence om patienterne, ændret ejerstruktur, mere aggressiv markedsføring og øget fokus på indtjening gør, at faget undergår en hurtig forandring. I denne artikel viser vi, at denne udvikling medfører fare for a) at undergrave samfundskontrakten og b) at bryde med mange principper, normer og værdier inden for den normative etik, og c) at dette får betydelige konsekvenser for udviklingen af tandlægefaget i de kommende år. Kommercialiseringen øger risikoen for at undergrave professionens rolle og status som sundhedspersonale. Det er derfor vigtigt at overveje, om dette er en hensigtsmæssig måde at møde fremtiden på – for den enkelte tandlæge, for Tandlægeforeningen og for samfundet som helhed.

Sundhedsperson eller sælger?

En analyse af tandlægefagets rolle i lyset af kontraktteori og normativ etik

MELODY MOEZZI, tandlæge, forsker. Senter for medisinsk etikk, Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo, og privat praksis, Lilleaker tannklinikk, Oslo

BJØRN HOFMANN, professor. Senter for medisinsk etikk, Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo, og Institutt for helsevitenskap, Fakultet for medisin og helsevitenskap, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), Gjøvik Artiklen har oprindelig været publiceret i Den Norske Tannlegeforenings Tidende 2023:133:102-200

Tandlægebladet 2023;127:602-10

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MELODY MOEZZI post@lilleaker-tannklinikk.no

IÅBNINGSTALEN ved den norske tandlægeforenings landsmøde i 2021 tydeliggjorde foreningens daværende formand Camilla Hansen Steinum tandlægernes rolle som sundhedspersoner i modsætning til rollen som sælgere. Spørgsmålet, om tandlæger er sundhedspersoner eller sælgere, er fortsat højaktuelt (1). Tandlægevirksomhed er blevet ”big business” i Norge. Markedsføringen på sociale medier kan give indtryk af, at tandlægers vigtigste opgave er at blege tænder. Det ser ud til, at blegning af tænder sælges på samme måde som blegning af håret, fx via kuponer for tandblegning, og blegning tilbydes uden grundig forudgående undersøgelse. Information om vigtige kontraindikationer og forudsætninger synes at mangle i markedsføringen, hvilket en hurtig søgning på nettet vil bekræfte. Salgs- og markedsføringsaspektet er blevet så omfattende og udbredt, at merkantilisering af tandplejeydelser må betragtes med stor alvor.

Traditionelt har norske tandlæger selv ejet deres praksis. Ofte har det været i form af enkeltmandsklinikker eller mindre praksisfællesskaber. Den norske tandlægeforenings arbejdsmarkedsundersøgelse fra 2015 viser, at antallet af enkeltmandspraksisser går ned, og at gruppepraksisser bliver større (2). Der er en stigende tendens til kædedannelser. Fælles for disse er, at de ejes af professionelle investorer og ikke af tandlægerne selv (3). Den private kapital gør det lettere at opnå stordriftsfordele. Regnskabstal fra de største kæder viser, at de har haft betydelig omsætningsstigning de seneste år (3). En konsolidering kan bidrage

EMNEORD Ethics, professional | advertising | practice management, dental

til lavere gennemsnitsudgifter og dermed give lavere priser for patienterne (3). Men det øgede fokus på den kommercielle drift kan også sætte tandlægerne i diverse etiske dilemmaer (4) som fx indtjeningspres og krav om at levere overskud. Det kan resultere i stærkere søgelys på økonomisk udbytte og profitmaksimering, hvilket forøger risikoen for overbehandling (3).

Hvis patienterne først og fremmest betragtes som kunder (5,6), har det store konsekvenser for tandlægernes rolle i samfundet og som profession. Det har også betydning for patienternes selvbestemmelse: Hvordan kan patienterne vide, hvilke motiver der driver udbyderne bag de annoncer, de ser på sociale platforme?

Den norske tandplejemodel består af en offentlig sektor og en privat praksissektor med fri prisdannelse, fri etableringsret og fri konkurrence. I Norge arbejder ca. 70 % af tandlægerne i den private sektor (Tabel 1) (7).

Allerede tidligt i 2000-tallet viste analyser, at Norge snarere har brug for færre end flere tandlæger (8), og dette er bekræftet i senere studier (9). På grund af forbedret tandsundhed er efterspørgslen på tandplejeydelser formindsket. Studierne viste, at en relativt høj andel af de privatpraktiserende tandlæger både arbejdede på deltid og ønskede sig flere patienter. Det var især yngre tandlæger, som ønskede sig mere at lave (9). Antallet af tandlæger pr. indbygger i Norge er blandt Europas højeste (10). Manglende efterspørgsel og beskæftigelse kan være med til at fremme en mere aggressiv markedsføring og overaktivitet i form af unødvendige undersøgelser og overbehandling.

Fra patient og sundhedsydelse til kunde og vare: I dag kontakter diverse aktører nyetablerede tandlæger og tilbyder hjælp i opbygningsfasen. De garanterer nye patienter i løbet af alt fra 30 dage til tre måneder, og antallet varierer fra 30 patienter til 500. Aktørerne tilbyder tjenesten gratis, men kræver efterfølgende medlemskab med månedlig betaling eller betaling for hver ny patient, som tjenesten skaffer. Vi er også bekendt med tandlæger, som ved jobsamtale er blevet præsenteret for en kasuistik og har fået spørgsmålet ”Hvordan kan vi tjene flest penge på denne patient?” Vi ved desværre ikke, om det drejer sig om enkelttilfælde eller er noget, der forekommer systematisk, men selv som enkelttilfælde er det bekymrende. Man må spørge sig selv, om modtageren af ydelsen er patient, kunde eller en vare.

Forøget udbud, begrænset efterspørgsel og mere aggressiv markedsføring giver udfordringer for tandlægerne, både som professionsudøvere og som profession. Problemstillingen i denne artikel er derfor: Hvordan skal tandlæger håndtere rollekonflikter

mellem at drive virksomhed og være sundhedsperson i dagens samfund? Problemstillingen kan besvares i tre delspørgsmål:

1. Hvordan kan tandlæger forstå rollekonflikten mellem at være sundhedsperson og sælger af ydelser?

2. Hvordan kan tandlæger håndtere denne rollekonflikt i lyset af etiske teorier?

3. Hvilken betydning vil denne udfordring få for professionen fremover?

METODE

For at besvare problemstillingerne og de konkrete spørgsmål vil vi betjene os af social kontraktteori inklusive professionsteori og normativ etisk teori.

Klassisk kontraktteori forsøger at balancere den enkeltes interesser mod fællesskabets bedste ved at bruge samfundskontrakten som et middel til at begrænse individets egen frihed og få det til at forpligte sig over for andre for at opnå fælles interesser. Kontrakten opfattes som bindende, idet borgerne i et samfund implicit samtykker til kontrakten ved at benytte sig af de goder, som kontrakten tilbyder. Mens selve tanken om en social kontrakt har dybe og lange rødder i filosofien både fra Hobbes og Rousseau, er tanken om en social kontrakt mellem sundhedsprofessioner og samfundet af nyere dato (11). Et centralt element i kontraktteorien er, at tandlægerne får faglig autonomi og mødes med tillid, mod at de varetager samfundets interesser. En vigtig faktor i denne teori, som varetager samfundets tillid til tandlægerne, er troen på, at professionen vil have en selvregulerende funktion (12).

Normativ etisk teori søger at begrunde handlinger, ordninger og institutioner. Vi vil her benytte os af principbaseret etik, konsekvensetik (nytteetik), pligtetik og dydsetik, som det fx udmøntes i professionsetik. I den principbaserede etik lægger man vægt på principperne om respekt for autonomi, velgørenhed, ikkeskade og retfærdighed (13). Vi vil anvende de nævnte teorier til at analysere, hvordan tandlæger kan håndtere rollekonflikten.

RESULTATER

1. Hvordan kan tandlæger forstå rollekonflikten mellem at være sundhedsperson og sælger af ydelser?

Kontraktteorien anvendt på tandplejeområdet tilsiger, at tandlæger er forpligtet til at lindre oral lidelse, forebygge sygdom og fremme oral sundhed hos befolkningen, mod at de får faglig autonomi, tillid fra befolkningen og myndighed til at udføre denne opgave (14).

Tabel 1. Udførte årsværk for hele landet inklusive Oslo. Kilde: Statistisk Sentralbyrå. Table 1. Full time equivalent for the entire country inkluding Oslo.

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

Den sociale kontrakt mellem tandlægerne og samfundet kommer bl.a. til udtryk gennem gensidige forventninger. Patienterne og samfundet har en række forventninger til tandlægerne, men tandlægerne har også forventninger til patienterne og samfundet (Tabel 2).

Forventningerne viser, at både patienterne og tandlægerne opfatter tandlæger som sundhedspersoner. En væsentlig del af kontrakten mellem tandlæger og samfundet er, at tandlægerne tilhører en veldefineret profession, som får autorisation til at udføre et bestemt hverv. En profession er kendetegnet ved, at udøveren har:

1. Kompetence, som er opnået gennem uddannelse ved institutioner med godkendte læreplaner

2. Altruisme, uegennyttighed (”disinterestedness”), idet man udfører en samfundsopgave, og tjenesten anses som et gode i samfundet

3. Intern disciplinering, dvs. at det får konsekvenser, hvis man bryder med de professionsetiske normer

4. Faglig autonomi, dvs. at udøveren har professionel selvbestemmelse (inden for de givne rammer) (16,17).

Den øgede kommercialisering og vareliggørelse af tandplejen har sat spørgsmålstegn ved det tredje krav til tandlægeprofessionen: Er tandlægen uegennyttig i sit tilbud af ydelser og sin udøvelse af faget? I Norge er dette spørgsmål bl.a. blevet rejst i tv-programmer (18) og avisartikler (19,20).

Tandlæger har (ifølge kriterium 4, autonomi) stor grad af selvbestemmelse til, hvordan de udøver deres erhverv; men de må kun tilbyde ydelser, som er fagligt forsvarlige, og de skal have tilstrækkelig kompetence (kriterium 1).

En del af samfundskontrakten er, at tandlægen er en dørvogter for adgang til visse ydelser. Han/hun kan åbne dørene til en indiceret behandling og forklare, hvorfor en anden behandling er uhensigtsmæssig. Det er vigtigt at informere om behandlingen og forklare, hvorfor visse muligheder, selv om de er teknisk mulige at udføre, ikke egner sig for patienten og derfor ikke vil blive udført.

En behandling, som ikke er fagligt forsvarlig, kan ikke retfærdiggøres, uanset hvor meget patienten har samtykket til den (11).

Den norske tandlægeforening har arbejdet på at tydeliggøre og styrke den sociale kontrakt ved at understrege tandlægers pligter over for samfundet og patienterne, både gennem arbejdet med professionsetiske regler, fokus på etik i medlemsbladet og i form af deltagelse i en norsk version af den internationale ”Choosing Wisely”-kampagne (”Vælg klogt”), som startede i USA i 2012 (21). Denne kampagne har fået meget opmærksomhed verden over. Hensigten er at begrænse overbehandling og overdiagnostik i sundhedsvæsenet. Mange undersøgelser og behandlinger er ikke bare unødvendige, men kan ligefrem være skadelige for patienterne (21).

Flere udviklingstræk i dag tyder på, at den traditionelle professionsbaserede samfundskontrakt bliver erstattet af en forretningsmodel for forholdet mellem en køber og en udbyder, som kendetegnes ved udveksling af ydelser og penge. Følgende træk peger i denne retning:

• Aktiv og til dels aggressiv markedsføring (som vare og tjeneste), inklusive lokketilbud

• Fokus på pris

• Internt fokus på indtjening

• ”Salg af kunder”, tilbud fra virksomheder, som skaffer kunder til klinikken

Et eksempel er udstrakt markedsføring i sociale medier for blegning af tænder. Her bliver blegning solgt som et produkt til alle uden nærmere diskussion om indikation eller kontraindikation for behandling. Konsekvenser eller bivirkninger af behandlingen nævnes ikke, og man får indtryk af, at alle uden videre kan få bleget tænderne. Information om, at alle, som skal have bleget tænderne, bør have en grundig undersøgelse og screening for sygdom, bør komme frem, og hvis der er patologiske tilstande, bør disse behandles først for at undgå risiko for skade. Eftersom patienterne kan købe denne ydelse, før de har fået foretaget en undersøgelse, kan det være vanskeligt bag-

• Skal lindre smerte og andre gener

• Har kompetence til det arbejde, han/hun udfører

• Er altruistisk

• Varetager patientens bedste interesser

• Har høj integritet

• Er til at stole på

• Er ansvarlig og objektiv

• Har respekt for patientens autonomi

• Fremmer tandsundheden i samfundet

• Professionel autonomi til at tage beslutninger

• Spille en rolle i sundhedspolitikken

• Dele ansvar for omsorg og sundhed med andre medicinske professioner

• En balanceret livsstil mellem behandlerrollen og familielivet

• Belønning i form af løn, anerkendelse, status og respekt.

1 a. Patienterne forventer bl.a., at tandlægen:

1 b. Tandlægernes forventninger til deres rolle over for patienter og samfund:

Tabel 2. Patienternes forventninger til tandlægen og tandlægernes forventninger til deres rolle over for patienterne og samfundet. Baseret på “A Physicians Charter” udarbejdet af “Project of the ABIM Foundation, ACP-ASIM Foundation, and European Federation of Internal Medicine, 2002” (15). Table 2. The patients’ expectations to the dentist, and the dentists’ expectations to their role towards patients and society. Based on «A Physicians Charter» from «Project of the ABIM Foundation, ACP-ASIM Foundation, and European Federation of Internal Medicine, 2002» (15).

efter at forklare, at en sådan undersøgelse og eventuel anden behandling er nødvendig.

Når patienter i dag er mere engagerede i egen behandling end tidligere, opfattes dette som et fremskridt; men det er problematisk, hvis det sker på bekostning af behandlingens faglige kvalitet og nytte. Der er imidlertid en hårfin balance mellem at være kunde og at være patient. Udfordringen ved den sociale kontrakt er at varetage patienternes rettigheder og samtidig beskytte dem mod uforudsigelige eller uforsvarlige behandlinger (22).

Når man behandler tandplejeydelser som en vare og ikke som et sundhedstiltag (og når man dermed behandler patienterne som kunder), undergraves den sociale kontrakt, fordi det kommercielle aspekt overskygger samfundsopgaven, og dermed undergraves også de konstituerende kriterier for professionen. Den øgede opmærksomhed på den kommercielle side af tandplejen, kravet om at levere overskud, kan komme til at ske på bekostning af at give korrekt medicinsk behandling til gavn for patienten (3). Profitjaget bryder med altruismekravet.

Der er grund til bekymring. Den sociale kontrakt forudsætter altruisme, hvis ikke tandlægeprofessionen skal miste sin centrale rolle som en del af samfundets sundhedssektor. Det forudsættes, at patientens bedste trumfer fortjeneste.

Pointen er, at man ved at gøre patienten til en forbruger, at markedsføre ydelserne som en vare og at vægte fortjeneste over patientens sundhedsbehov både undergraver samfundskontrakten og tandlægefaget som profession. Sidst, men ikke mindst ødelægges tilliden fra befolkningen og myndighederne.

Hovedbudskaber

• Udviklingen i markedet for tandplejeydelser øger faren for, at patienterne bliver betragtet som kunder og tandplejeydelserne som varer.

• Det kan føre til, at tandlægerne bevæger sig bort fra deres traditionelle rolle som sundhedspersoner og i stedet bliver sælgere.

• Udviklingen kan undergrave samfundskontrakten og bryder med centrale principper, normer og værdier inden for den normative etik.

• Udviklingen kan få betydelige konsekvenser for tandlægeprofessionen i de kommende år. Det er derfor klogt at reflektere grundigt over situationen.

2. Hvordan kan tandlæger håndtere denne rollekonflikt i lyset af etiske teorier?

Normativ etik forsøger at give svar på, hvordan vi skal håndtere moralske udfordringer og problemer. Forskellige synsvinkler kan give forskellige svar. Den principbaserede etik lægger vægt på principperne velgørenhed, ikkeskade, retfærdighed og respekt for patienternes selvbestemmelse (autonomi).

Selvom autonomiprincippet tilsiger, at patienterne må kunne vælge den behandling, de måtte ønske, er det en forudsætning, at patienterne er grundigt informeret om alle væsentlige aspekter ved behandlingen, inklusive risici og følgeomkostninger. Aggressiv og manipulerende markedsføring gør, at borgere ikke kan foretage informerede selvstændige valg – altså at man bryder med autonomiprincippet. På den anden side kan dagens fokus på selvbestemmelse fremme forestillingen om, at patienten er en kunde, som skal vælge en vare. Dette kan give en dobbelt udfordring, ved at man ved anvendelse af moralske normer (autonomiprincippet) fremmer en markedsmetafor på et område (sundhedsydelser), hvor den ikke er egnet (da patienter ofte er sårbare).

Ifølge velgørenhedsprincippet skal man handle til patientens bedste, og der kan argumenteres for, at det ikke er til patientens bedste, at prisen sænkes på bekostning af kvaliteten, eller at behandlingens begrundelse er tandlægens indtjeningsbehov.

Enkelte aktører tilbyder ”prismatch” eller ”prisgaranti”, som også kendes fra andre brancher, hvor man forsøger at tiltrække kunder med lave priser. Reduktion af prisen kan være til patientens bedste, men hvis det sker på bekostning af kvalitet (og måske forøger totalprisen), vil det være et brud på velgørenhedsprincippet (Fig. 1).

For behandlinger, som ikke er eller kan være skadelige, vil patienternes valgmuligheder være større; men det vil stride mod ikkeskadeprincippet at tilbyde tjenester, som har ringe nytteværdi, men relevant risiko. Retfærdighedsprincippet tilsiger, at ens tilfælde behandles ens. Ifølge det statistiske centralkontor i Norge går personer med lav indtægt sjældnere til tandlægen, selv om de har behov for det. Ondt i økonomien

Fig. 1. Fra en tandklinikkædes hjemmeside, hvor der bliver lovet ”prisgaranti” (prismatch). De potentielle patienter omtales her som ”kunder”. (Hjemmesiden er aflæst 21.01.2022, men synes nu at være fjernet).

Fig. 1. From the website of a dental chain that promised price matching. Potential patients are referred to as «customers». (Website read 21.01.2022, but seems now to be removed).

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

angives som den vigtigste årsag (23). Her bliver retfærdighedsprincippet kompromitteret.

Pligtetikken, som professionsetikken i vidt omfang baserer sig på, siger, at man ikke skal behandle patienterne som midler, men altid som mål i sig selv (ifølge Immanuel Kants humanitetsformulering af ”det kategoriske imperativ”). Det betyder, at patienter ikke primært kan opfattes som midler for beskæftigelse og indtjening. Når patienter ”sælges som varer”, risikerer man at bryde dette princip.

Tandlægen må se patienten som et menneske med egne mål. Tilsvarende har man også en pligt til at kunne almengøre sine handlinger (Ifølge Kant: ”Kun handle således, at din handling kan blive en almen lov”) (24).

Nytteetikken tilsiger, at man skal handle, så man maksimerer den totale nytte. Konkurrence er en god ting i et nytteetisk perspektiv, idet den fører til, at patienterne får god behandling til en rimeligere pris. Udfordringerne kan være, at (enheds) prisen er lav, fordi kvaliteten er (uacceptabelt) lav, eller at den ikke afspejler de samlede omkostninger.

Dydsetikken lægger vægt på, hvem man er som tandlæge, snarere end hvad man gør. Hvis man er en god tandlæge, gør man også det, som er godt (for patienten). Dydsetikken fokuserer dermed på den handlendes karakter mere end på regler for rigtig adfærd. Dydsetikken styres ikke af regler og principper, men af dyder, som må læres og opøves. Gennem erfaring er det muligt at tilegne sig en evne til at forstå, hvordan forskellige forhold kan være moralsk relevante i forskellige situationer.

At besidde dyder, som fx ærlighed, venlighed eller omsorg kan gøre en person disponeret til at foretage moralsk gode valg, og uden dem kan en person med ellers rigtig indsigt mangle motivation til at handle hensigtsmæssigt (25).

Ifølge dydsetikken skal tandlægen som udgangspunkt være en dygtig sundhedsarbejder og ikke en dygtig sælger eller forretningsdrivende. Det betyder selvsagt ikke, at tandlægen ikke skal drive sin virksomhed på en god måde. Patienterne er jo ikke tjent med, at tandlægen ikke kan opretholde sin virksomhed.

Fælles for de forskellige indfaldsvinkler i den normative etik er, at de sætter grænser for kommercialisering og merkantilisering af tandplejen. Ingen af tilgangene er i princippet til hinder for, at tandlæger kan tjene penge på deres virksomhed, da det ville undergrave muligheden for, at professionen eksisterer. Fokus i den normative etik er patientens sundhedsmæssige interesser (og ikke tandlægens pekuniære behov). Den normative etik sætter derved grænser for profitjag og overaktivitet. Den tilsiger, at patientens interesser skal gå forud for tandlægens økonomiske interesser. Desuden sætter sundhedslovgivningen grænser for faglig forsvarlighed. Patienter kan med andre ord ikke forlange en behandling, som ikke er fagligt forsvarlig, selv om de er informeret og betaler godt.

3. Hvilken betydning vil denne udfordring få for professionen fremover?

Det er selvsagt vanskeligt at forudse, hvilken betydning udfordringen vil få fremover; men studier fra andre lande kan angive nogle tendenser. Et studie fra Australien viste, at tandlægerne mente, at tandlægeprofessionen er blevet devalueret som følge

af kommercialisme (26). Især med hensyn til markedsføring af priser mente de interviewede tandlæger, at denne form for markedsføring afveg fra professionens kerneværdier som at lindre smerter, forbedre funktionen, forebygge sygdom og fremme oral sundhed hos befolkningen (14). I stedet bliver fokus ensidigt rettet mod indtjening og tiltrækning af kunder gennem markedsføring af tilbud. Dette blev rammende udtrykt af en af de tandlæger, som deltog i undersøgelsen (26): “If you’re going to start competing on price and that is your point of differentiation, not your level of care or not the way you speak to people or not the experience. If you’re going to focus on price, there is always someone who will do it cheaper than you” (26).

Dette tyder på en ændring af relationen mellem tandlæge og patient og balancen og indholdet i dette forhold. Fra en tandlæge med professionelt ansvar for en sårbar patient til et ”ligeværdigt” forhold mellem sælger og køber. Patienten bliver ikke længere betragtet som en sårbar person med behov for professionel omsorg, men i stedet som en kunde, der kan vælge, hvilke tjenester han/hun ønsker at benytte sig af (26).

Studiet fra Australien påviste også faren for, at reklame, som sælger blegning uden at præcisere, at en grundig undersøgelse skal foretages inden indgrebet, ikke sætter patientens orale sundhed i fokus og dermed devaluerer tandlægerollen.

En tilsvarende udfordring ser vi i forholdet mellem at behandle skader, genoprette funktion og forbedre udseendet. Her er det ikke længere tandlægens hovedmål at forhindre sygdom, bevare sundhed eller lindre smerte, men at tilfredsstille patientens lykke og æstetiske normer.

Målet for enhver tandlæge er at opnå optimale funktionelle og æstetiske resultater i alle udførte behandlinger. Men spørgsmålet er, om behandlingen tager udgangspunkt i at lindre patientens smerter eller i at forbedre patientens udseende. Welie argumenterer med, at de tandlæger, som fokuserer deres praksis på kosmetiske behandlinger, vil miste deres professionelle status (27). Han hævder endvidere, at ”grimhed ikke er en medicinsk indikation” og derfor ikke kan nødvendiggøre iværksættelse af behandling på samme måde som tandpine, parodontitis eller pericoronitis (27). Behandling, som foretages uden diagnose udelukkende for patientens ønske om at forbedre sit udseende, er kosmetik. Det er noget ganske andet at tilstræbe et godt æstetisk resultat ved behandling af en sundhedsfagligt indiceret tilstand. Tandlægeprofessionen kan med andre ord risikere at ændre sit formål om at lindre smerter, forbedre funktion, forebygge sygdom og fremme oral sundhed hos befolkningen og derved miste sin status som sundhedsprofession.

Andre er bekymrede for lokketilbud som gratis konsultationer. Hvis man forærer en behandling væk, må der kompenseres på anden vis (26). Dette reducerer åbenhed og transparens og kan skabe øget konkurrence (28,29). Desuden fører flere tandlæger til mere konkurrence. Dette understøttes af en nyligt publiceret artikel, som påviser, at en stor del af tandlægerne i Norge rapporterer, at de har for lidt at lave (28). For at kompensere for indtægtstabet hæver de priserne (”gebyrerne”), indkalder patienterne hyppigere og øger prisen pr. besøg (28). Dette kan tyde på, at der er en overetablering og for mange tandlæger. Det viser også, at tandlægerne har markedsmagt. De var i stand

til at modvirke et fald i efterspørgslen efter deres ydelser ved at tilbyde flere tjenester og ved at hæve gebyrerne (28). Dette kan give tendenser til overbehandling i Norge.

Heldigvis er den norske tandlægeforening proaktiv, når det drejer sig om at håndtere disse problemstillinger. I januar 2022 vedtog foreningens repræsentantskab to nye policy-dokumenter: I policy-dokumentet ”Fremtidens tannhelsetjeneste” (30) beskrives tandlægernes rolle som sundhedspersoner. ”God oral sundhed er vigtig for den psykiske og fysiske sundhed og vice versa. Oral sundhed skal være en naturlig del af et helhedsorienteret sundhedsbegreb, og oral sundhed må prioriteres lige så højt som al anden sundhed”. Endvidere lægges der vægt på bedre samarbejde mellem offentlig og privat sektor for at sikre hele befolkningen et sufficient tandsundhedstilbud. Tandplejens bidrag til forebyggende og helsefremmende arbejde præciseres, og det understreges, at dette arbejde skal være en vigtig del af fremtidens tandplejetilbud til befolkningen (30). Det har nu resulteret i, at regeringen har nedsat et udvalg, som skal gennemføre en helhedsorienteret gennemgang af tandplejen. Udvalget har fået i opdrag at udarbejde og vurdere forslag, som kan sikre, at tandplejen bliver ligestillet med andre sundhedstjenester.

I det andet policy-dokument, ”Nødvendig helsehjelp og kosmetisk behandling for pasienter innen odontologi” (31), klargør tandlægeforeningen sit syn på grænselandet mellem nødvendig sundhedshjælp og kosmetisk behandling. Udgangspunktet er, at tandlæger er sundhedspersoner og derfor har som hovedopgave at forebygge og behandle sygdom.

Med hensyn til kosmetisk behandling siger foreningen eksplicit, at tandlæger ikke skal bidrage til øget kropsfiksering i samfundet, være deres ansvar bevidst og altid sørge for, at de behandlinger, som udføres, er medicinsk/odontologisk begrundet.

Endvidere hedder det, at tandlæger skal sætte klare etiske grænser for behandling generelt og især for kosmetisk behandling og ikke skal bidrage til at skabe behov for behandling ved at markedsføre eller foreslå behandlinger, som ikke er medicinsk/ odontologisk begrundet (31).

Begge policy-dokumenterne tager udgangspunkt i den sociale kontrakt og den normative etik. Spørgsmålet er, om indholdet bliver fulgt, og om den sociale kontrakt kan opretholdes, når den undergraves af markedskræfterne?

DISKUSSION

Vi ser en øget kommercialisering i den private tandplejesektor med øget merkantilisering af tandplejeydelser, hvor patienter bliver betragtet som kunder. Der er meget, der tyder på, at tandlægeprofessionen bevæger sig bort fra den traditionelle rolle som sundhedspersoner med en klar samfundskontrakt, som har patientens ve og vel i fokus, og i højere grad tilpasser sig til det frie marked. Flere tandlæger (8,9), bedre tandsundhed i befolkningen (9), mere konkurrence om patienterne, ændret ejerskabsstruktur, mere aggressiv markedsføring og forøget fokus på indtjening (2) gør, at professionen undergår en kraftig forandring. Vi har i denne artikel vist, at a) udviklingen bryder med samfundskontrakten og b) med mange principper og positioner inden for normativ etik, og c) at den får betydelige konsekven-

ser for udviklingen af tandlægeprofessionen i de kommende år. Markedsorienteringen står i fare for at undergrave professionens rolle og tandlægernes status som sundhedspersoner.

Vore fund er baseret på og i overensstemmelse med international litteratur, som bekræfter, at udviklingen i Norge ikke er unik. Fx har man set tilsvarende udvikling i andre europæiske lande (32,33), i Australien (34) og i USA (35). Det stemmer godt med Holdens artikel om ”Tandlægernes perspektiver på kommerciel praksis i den private tandplejesektor i Australien”, som sætter udviklingen i perspektiv (26).

Undersøgelsen synliggjorde modsætningen mellem tandlægens traditionelle rolle som sundhedsperson og den nye rolle som serviceudbyder på det frie marked. Flere tandlæger i studiet talte varmt for kommercialiseringen og mente, at den gav forbrugerne mere forbrugerindflydelse (26).

Patienterne efterspørger ikke typiske kommercielle behandlinger som blegning og elektiv kosmetisk behandling ud fra en tro på, at de vil forbedre den orale sundhed, men fordi de forbedrer udseendet (36) og tjener som symboler på status og prestige (37).

Det, som rejste den største bekymring blandt deltagerne, var, at nogle af dem accepterede den aggressive markedsføring, som blev ført, og følte, at det ikke var deres ansvar. De mente, at tandlægens faglige forpligtelse først trådte i kraft, når patienten sad i stolen. Før dette tidspunkt var alt tilladt, bare man fik patienten inden for døren (34).

Vi ser flere paralleller med den private tandplejesektor i Norge og det, Holden skitserer fra Australien. Dette taler for, at vi har behov for øget opmærksomhed på dette tema inden for både forskning og uddannelse i Norge.

Der har heller ikke været forsket ret meget i, hvad det indebærer, at tandlægeklinikker ejes af professionelle investorer. Mange har peget på faren for øget indtjeningspres og overbehandling, da kravet om at levere overskud kan risikere at ske på bekostning af professionalismen (3,4,36).

Kommercielle tandlægepraksisser har som alle andre tandlægepraksisser et samfundsansvar for, at al patientbehandling udføres efter professionens normer, værdier og principper (1517). Denne samfundskontrakt er bygget på en forventning om, at tandlægerne formår at være pålidelige, altruistiske og selvregulerende (14,33).

Det er essentielt for professionens fremtid, at den bevarer tilliden hos patienterne og myndighederne. For at indfri dette må man undgå, at der skabes urimelige forventninger, som kan føre til desillusionering og tab af tillid. Heldigvis ser det indtil videre ud til, at befolkningen er yderst tilfreds med kvaliteten i den private tandplejesektor, i det omfang patienten kan bedømme dette (29). Ulighederne i brug af tandplejeydelser ser også ud til at have aftaget i Norge i løbet af de seneste 40 år (38).

Der er meget, man kan gøre for at finde en balance mellem marked og medicin. Holden har foreslået fire tiltag, som er relevante i Norge:

1. Øget fokus i undervisningen på de odontologiske fakulteter om tandlægepraksisser som virksomheder. Dette tema får i dag meget lidt opmærksomhed i Norge. Der er tydeligvis behov for større diskussion og vejledt

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

refleksion allerede i den trygge studentertilværelse, så det fremtidige tandplejepersonale kan være godt rustet til at møde de udfordringer, som kommerciel drift fører med sig. Det er hverken til gavn for patienterne eller tandlægerne selv, at de er uforberedte (34).

2. Tandlægeforeninger bør påtage sig at være fællesskaber, som tandlæger kan henvende sig til, når de støder på konflikter mellem deres kommercielle og faglige forpligtelse. Den norske tandlægeforenings etikråd tager stilling til mulige brud på etiske regler; men det er muligt at påtage sig en større rolle i at fremme ansvarlig forretningspraksis og ikke blot indtage en vejledende rolle for sine medlemmer (34). I andre dele af sundhedssektoren er der indført kliniske etikkomitéer, som skal hjælpe med at løse udfordringer i klinikken. Man kan også tænke sig lignende ordninger inden for tandplejen.

3. Tandlægeforeningen bør arbejde hårdere for, at den offentlige tandplejesektor skal udvides til at betjene hele befolkningen ved at udnytte eksisterende infrastruktur i den private tandplejesektor (34).

4. Forskningen bør også undersøge, hvordan andre medlemmer i tandplejeteamet håndterer sammenhængen mellem kommercialisme og professionalisme. Også i Norge mangler vi viden om, hvem der driver kommercialismen, og hvordan dette påvirker faglighed og forsvarlighed.

Også andre tiltag bør overvejes for at sikre samfundskontrakten:

1. Optagelsesinterview (eventuelt kombineret med motivationsbrev) ved kandidatuddannelsen i odontologi som supplement til dagens karaktersystem. Det vil blive muligt at synliggøre holdninger og egnethed.

2. For patienterne er de regler, der forbyder vildledende og urimelig handelspraksis, de mest centrale i markedsføringsloven. Disse regler sikrer bl.a., at næringsdrivende ikke giver fejlagtig og vildledende information til patienterne, og at næringsdrivende optræder i overensstemmelse med god forretningsskik. Desværre kan der findes mange eksempler på tvivlsom reklame og aggressiv markedsføring. Nærmere undersøgelse af og diskussion om markedsføringspraksisser også inden for professionen er vigtige tiltag (1).

3. Der bør fremskaffes eksakte tal på, hvor mange tandlæger der arbejder i Norge, og hvor stort behov der er for tandlæger i fremtiden, så man undgår overetablering af tandlægepraksisser.

4. Samfundskontrakten bør sammen med de gældende etiske normer synliggøres, især for tandlæger som er uddannet i lande med en anden samfundskontrakt (eller med større kommercialisme og vareliggørelse).

Der hvor kommercialiseringen øges, bør informationen om ”produktet” (ydelserne og kvaliteten) øges tilsvarende. Den største udfordring i dagens marked er, at det næsten er umuligt for patienterne at vide, om en given tandlæge er både ordentlig og fagligt dygtig. Hjemmesider med patienters subjektive vurderin-

ger er næppe til nogen hjælp, da det er vanskeligt for patienter at vurdere tandlægens tekniske evner. En mulighed kan være, at man får mere objektive kriterier på de typer behandlinger, som udføres. Volumen hænger ofte sammen med faglig dygtighed, og de typer af behandlinger, som udføres, fortæller en del om tandlægens profil (fx mange tandblegninger i forhold til mere traditionel behandling). I dagens IT-verden vil det være muligt at offentliggøre sådanne oplysninger; men det kræver transparens og villighed både politisk og inden for professionen. Det er usikkert, om man kan opnå konsensus for en sådan ordning. Dette er tiltag, som kan styrke efterspørgselssiden – og måske kan det begrænse nogle af konkurrencens uheldige sider.

Repræsenterer sondringen mellem ”sælger” og ”sundhedsperson” en slags nostalgi eller idealisering, eller er det udtryk for ideologi (falsk bevidsthed)? Vi benægter selvsagt ikke, at tandlæger er og altid har været afhængige af at sælge deres ydelser. Ved at kontrastere sælgerrollen med rollen som sundhedsperson ønsker vi at synliggøre ændringer og udfordringer, som det er vigtigt at reflektere kritisk over. Vi tror, at social kontraktteori (inklusive professionsteori) og etisk teori kan synliggøre, hvad der står på spil. Desuden er sælgerrollen også sammensat: Fra informeret salg af en fagligt velbegrundet ydelse til manipulativ markedsføring af en profitdrevet ydelse af dårlig kvalitet. Det er selvsagt ikke det første, vi kritiserer.

Under arbejdet med denne artikel fandt vi i de statslige statistikker meget lidt information om den private tandplejesektor i Norge sammenlignet med den offentlige del af tandplejen. Vi ved bl.a. ikke, hvor mange tandlæger der er kommet fra EU/ EØS-lande for at praktisere i Norge, eller hvor mange som har deres uddannelser fra disse lande. Der findes oplysning om antallet af årsværk i den private tandpleje, men ikke konkrete oplysninger om, hvilken stillingsprocent disse årsværk indbefatter. Dette gør det udfordrende at vurdere udviklingen (39).

KONKLUSION

Øget kommercialisering i den private tandplejesektor og øget merkantilisering af tandplejeydelser forøger faren for, at patienter bliver betragtet som kunder og ydelserne som varer. Med tilpasning til et frit marked med forstærkede krav til indtjening stiger faren for, at tandlægeprofessionen bevæger sig bort fra sin traditionelle rolle som sundhedsprofession med sundhedsetiske normer og værdier og en klar samfundskontrakt, hvor patientens tarv står centralt. Flere tandlæger, bedre tandsundhed i befolkningen, mere konkurrence om patienterne, ændret ejerskabsstruktur, mere aggressiv markedsføring og øget fokus på indtjening gør, at professionen er under kraftig forandring. Vi har i denne artikel vist, at a) udviklingen står i fare for at undergrave samfundskontrakten og b) for at bryde med mange principper, normer og værdier inden for normativ etik, og c) at den har betydelige konsekvenser for udviklingen af tandlægeprofessionen i de kommende år. Markedsorienteringen står i fare for at undergrave professionens rolle og status som sundhedsdisciplin. Det er derfor vigtigt at overveje, om dette er ønskeligt for den enkelte tandlæge, for professionen (Tandlægeforeningen) og for samfundet. Tandlægefaget, professionen og samfundet er i stadig udvikling. Det gælder om at møde denne udvikling på en reflekteret og klog måde.

HEALTHCARE PROFESSIONEL OR SALEPERSON?

AN EXAMINATION OF THE ROLE OF THE DENTAL PROFESSION IN THE LIGHT OF CONTRACT THEORY AND NORMATIVE ETHICS

Increased commercialization in the private dental health service and intensified commodification of dental services makes patients seen as consumers and the dental services as commodities. This promotes a transactional rather than a healing relationship. Adapting to a free market with increased requirements for revenues rises the risk that the dental profession will move away from its traditional role as a health professional with a clear social contract where the patient's best interests is key. More dentists, better dental health in the population,

more competition for patients, changed ownership structure, more aggressive marketing, and increased focus on revenues induce rapid professional changes.

In this article, we demonstrate that the development is in danger of a) undermining the social contract and b) violating principles, norms and values in normative ethics and c) that it has significant consequences for the development of the dental profession in the years to come. Enhanced market orientation implies a risk of undermining the profession's role and status as health personnel. It is therefore important to reflect on whether this is the way to enter the future, for individual dentists, for dental associations, for healthcare institutions, and for the society as a whole.

1. Olsen LHB. Etikkrådet. Du har ansvaret for at tannbehandlingen er etisk forsvarlig! Nor Tannlegeforen Tid 2022;132:779.

2. DEN NORSKE TANNLEGEFORENING. Arbeidsmarkedsundersøkelse 2015. Nor Tannlegeforen Tid 2016;126:376-9.

3. OSLO ECONOMICS. Finansiering og organisering av tannhelsetjenester – hva er gode modeller i et samfunnsperspektiv? Rapport utarbeidet for Den norske tannlegeforening. 2021.

4. Moezzi M. Om etikk i tannhelsetjeneste: The honest t®ooth. Nor Tannlegeforen Tid 2021;132:921-2.

5. Hellyer P. Corporate medicine; profit versus care. Br Dent J 2020;228:839.

6. Hyatt AT. Patients not customers. Br Dent J 2003;194:584-5.

7. Wilberg MM. Kvalitetsindikatorer innen tannhelse i Norge og Norden. Norsk Epidemiologi 2012;22:55-8.

8. Grytten J, Skau I, Holst D. Behandlingskapasitet for voksne i privat og offentlig tannhelsetjeneste i Norge. Nor Tannlegeforen Tid 2006;116:212-6.

9. Grytten J, Skau I. Improvements in dental health and dentists’ workload in Norway, 1992 to 2015. Int Dent J 2022;72:399-406.

10. Blich CC. Hvor mange tannleger er vi egentlig? Nor Tannlegeforen Tid 2022;132:520.

11. Holden A. Dentistry’s social contract and the loss of professionalism. Aust Dent J 2017;62:79-83.

12. Holden A. Self-regulation in dentistry and the social contract. Br Dent J 2016;221:449-51.

13. Beauchamp TL, Childress JF. Principles of biomedical ethics (Vol. 8). New York: Oxford University Press, 2019.

14. Sagdahl MS. Kontraktsteori. Store norske leksikon – SNL. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: https://snl.no/kontraktsteori

15. ABIM FOUNDATION, ACP FOUNDATION, EUROPEAN FEDERATION OF INTERNAL MEDICINE. Medical professionalism in the new millennium: A physician charter. 2005. (Set 2022 november). Tilgængelig fra: URL: https:// www.abimfoundation.org/whatwe-do/physician-charter

16. Light DW, Aasland OG. Den nye legerollen – kvalitet, åpenhet og tillit. Tidsskr Nor Lægeforen 2003;123:1870-3.

17. Aasland OG. The physician role in transition: is Hippocrates sick? Soc Sci Med 2001;52:171-3.

18. TV2. Helsekontrollen; Én tannlege fant tre hull, andre fant ingen – i

samme munn. (tv2.no), (Set 2020 marts).

19. Wictorsen ML. Jeg regnet med problemer. Men så store problemer, det ante jeg ikke. Aftenposten 28.07.2022. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.aftenposten.no/ amagasinet/i/RrM6qa/jegregnet-med-problemer-men-saastore-problemer-det-ante-jeg-ikke

20. AFTENPOSTEN. Samme tenner – helt forskjellig behandling. Aftenposten. 23.03.2011. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.aftenposten. no/norge/i/kJqKj/samme-tennerhelt-forskjellig-behandling

21. Levinson W, Kallewaard M, Bhatia RS et al. “Choosing Wisely”: a growing international campaign. BMJ Qual Saf 2015;24:167-74.

22. Holden A. Consumer-driven and commercialized practice in dentistry: an ethical and professional problem? Med Health Care Philos 2018;21:583-9.

23. Ekornrud T, Skjøstad O. Personar med låg inntekt går sjeldnare til tannlegen. SSB, 8.9. 2017. https://www.ssb.no/helse/ artikler- og-publikasjoner/ personar-med- lag-inntekt- garsjeldnare-til-tannlegen

24. Sagdahl MS. Kategorisk imperativ. Store norske leksikon – SNL. (Set 2022 november). Tilgængelig fra:

URL: https://snl.no/kategorisk_ imperativ

25. Sagdahl MS. Dydsetikk. Store norske leksikon – SNL. (Set 2022 november). Tilgængelig fra: URL: https://snl.no/dydsetikk

26. Holden A, Adam L, Thomson W. Dentists perspectives on commercial practices in private dentistry. JDR Clin Trans Res 2022;7:29-40.

27. Welie J. Is dentistry a profession? Part 3. Future challenges. J Can Dent Assoc 2004;70:675-8.

28. Grytten J, List S, Skau I. Do Norwegian private dental practitioners with too few patients compensate for their loss of income by providing more services or by raising their fees? Community Dent Oral Epidemiol 2022. DOI: 10.1111/cdoe.12750. [Online ahead of print].

29. Grytten J, Holst D, Skau I. Tilfredshet med tannhelsetjenesten i den voksne befolkningen, Nor Tannlegeforen Tid 2004;114:622-6.

30. DEN NORSKE TANNLEGEFORENING. Fremtidens tannhelsetjeneste. Policydokument. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.tannlegeforeningen. no/download/18.5035497617c6 d0e94d352d9/1634199752071/ Policydokument%20-%20 Fremtidens%20tannhelsetjeneste. pdf

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

31. DEN NORSKE TANNLEGEFORENING. Kosmetisk behandling. Policydokument, 2021. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.tannlegeforeningen. no/download/18.10caa82117ace 236f97543e3/1627465678260/ Policydokument%20 kosmetisk%20behandling,%20 endelig.pdf

32. Cohen LC, Dahlen G, Escobar A et al. Dentistry in crisis: time to change. La Cascada Declaration. Aust Dent J 2017;62:258-60.

33. Kazemian A, Berg I, Finkel C et al. How much dentists are ethically concerned about overtreatment; a vignette-based survey in Switzerland. BMC Med Ethics 2015;16:43.

34. Holden A. Money where your mouth is: How do dentists manage conflicts between commercial pressures of practice and professional obligations? Thesis. Department of Oral Sciences Faculty of Dentistry Division of Health Sciences, The University of Otago, 2020. (Set 2023 april). Tilgængelig fra: URL: http://hdl. handle.net/10523/10383

35. Boyd MA, Roth K, Ralls SA et al. Beginning the discussion of commercialism in dentistry. J Calif Dent Assoc 2008;36:57-65.

36. Holden ACL. Cosmetic dentistry: A socioethical evaluation. Bioethics 2018;32:602-10.

37. Holden ACL. Consumed by prestige: the mouth, consumerism and the dental profession. Med Health Care Philos 2020;23:261-8.

38. Jiang N, Grytten J, Kinge JM. Inequality in access to dental services in a market-based dental care sys-

tem: A population study from Norway 1975-2018. Community Dent Oral Epidemiol 2022;50:548-58.

39. SSB STATISTIKKBANKEN. Tabell 04778: Sysselsatte personer i tannhelsetjenesten, hovedarbeidsforhold, etter kjønn, alder og utdanning (F) 2003-2021 (https://www.ssb.no/statbank/ table/04778/) og Tabell 05680: Tannleger med og uten spesialitet med utenlandsk landbakgrunn, etter landsdel og landbakgrunn (avslutta serie) 2003-2019 (https://www.ssb.no/statbank/ table/05680/).

11. september 2023

Foredrag ved overtandlæge, specialtandlæge i parodontologi, ph.d. Shariel Sayardoust

SKRI: Swedish Quality Registry for Dental Implants –Advancing Clinical Outcomes through Data-Driven Care i Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1260 København K

2. november 2023

Foredrag ved professor Johan Wölber

Evolutionary dentistry – what we can learn from past for today’s periodontal therapy i Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1260 København K

10. januar 2024

Foredrag ved læge, ph.d.-stud. Gorm Roager Madsen

Inflammatorisk tarmsygdom og parodontitis i Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1260 København K

Mere info og tilmelding:

Mere info og tilmelding:

Mere info og

tilmelding:

Sæt kryds i kalenderen og hold øje med næste møde i vores søsterselskab

Scandinavian Society of Periodontology, som holder møde d. 22.-24. august 2024

Mere info og tilmelding:

Årligt kontingent for medlemskab i Dansk Selskab for Parodontologi:

Tandlæge: 1000 kroner

Tandplejer: 900 kroner

Stud.odont.: Gratis

Bliv medlem her:

Følg os på Facebook Dansk Selskab for Parodontologi | Facebook

4 punkter:

Det skal du vide om medicinrelateret osteonekrose i kæberne

BEHANDLING MED KNOGLESTYRKENDE (ANTIRESORPTIV), IMMUNMODULERENDE

ELLER ANTIANGIOGENETISKE PRÆPARATER kan medføre en risiko for at udvikle osteonekrose. I denne guide kan du blive klogere på, hvilke lægemidler det bl.a. drejer sig om, risikofaktorer, symptomer og behandling

Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en velkendt bivirkning. Diagnosen stilles klinisk og stadieinddeles efter subjektive, objektive og radiologiske fund. MRONJ ses oftest hos patienter, der som led i behandling af enten cancer eller osteoporose får eller har fået medicin, som påvirker knoglevævet (knoglemodulerende medicin). Der er derfor en række forhold, du skal være opmærksom på, når du undersøger og behandler patienter, som modtager knoglemodulerende medicin – både før, under og efter at de har været i behandling.

Lægemidler –knoglemodulerende medicin

Behandling med knoglemodulerende medicin bliver kategoriseret henholdsvis høj-, adjuverende, eller lavdosisbehandling. Dette afhænger af dosis på præparatet og intervallerne, hvor medicinen

bliver administreret. Typisk modtager patienter høj- eller adjuverende dosis indenfor cancerbehandling og lavdosis i forbindelse med behandling af osteoporose.

Til behandling af patienter med cancer eller osteoporose anvendes ofte:

¾ Bisfosfonater (fx Alendronat, Zolendronsyre, Etidronsyre, Ibandronat, Pamidronat, Risedronat): antiresorptive lægemidler til behandling af cancer og osteoporose indbygges i knoglematrixen og har hæmmende effekt på osteoklaster, hæmmer derved knoglenedbrydning.

¾ Monoklonale antistoffer – generelt ender præparater ofte på -mab (ofte anvendte medikamenter listet herunder).

¾ Denosumab (fx Prolia, XGEVA): Anvendes både til behandling af osteoporose og cancer. Hæmmer osteoklastaktiviteten.

¾ Romosozumab (fx Evenity): Beregnet til behandling af osteoporose. Effekt

på både osteoklaster og osteoblaster, heraf effekt på knogletætheden.

¾ Proteinkinasehæmmere: Relativt stor gruppe af lægemidler til medicinsk behandling af cancer. De generiske navne ender ofte på -lib eller -nib. Blokerer overførslen af signaler på celleoverfladen og hæmmer dermed udvikling og spredning af cancer.

Symptomer og kliniske fund

MRONJ er en klinisk diagnose, hvor alle følgende kriterier skal opfyldes:

¾ Patienten skal være i aktuel eller tidligere antiresorptiv behandling og/eller antiangiogenetisk eller immunmodulerende behandling.

¾ Patienten skal have blottet kæbeknogle eller knogle, der kan sonderes igennem en intra- eller ekstraoral fistel, og som har persisteret i mere end otte uger.

BEARBEJDET AF SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN, KÆBEKIRURG, AFDELINGEN FOR KÆBEKIRURGI, RIGSHOSPITALET, OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN

¾ Ingen tidligere modtaget stråleterapi mod hoved- og halsregionen eller malign sygdom i kæberne.

I nogle tilfælde opstår symptomer på MRONJ umiddelbart efter start af den antiresorptive behandling, men oftest viser symptomerne sig først, når patienten har været i behandling i længere tid. MRONJ kan have et varierende symptombillede. Det kan derfor være svært at diagnosticere MRONJ.

Symptomer:

¾ Smerte og/eller tegn på infektion omkring tænder eller kæber ikke relateret til dental eller parodontal sygdom.

¾ Blottet knogle hos patienter uden kliniske symptomer eller uden tegn på infektion.

¾ Sondérbar knogle gennem intra- eller ekstraoral fistel.

¾ Diffust ubehag i kæben.

• Følelsesforstyrrelser.

• Manglende heling efter tandekstraktion.

• Løse tænder, der ikke kan relateres til parodontitis.

Risikofaktorer

Lægemiddelrelaterede risikofaktorer

¾ Den akkumulerede dosis af det antiresorptive præparat.

¾ Dosis og interval, hvormed det antiresorptive præparat administreres.

¾ Samtidig steroid eller immunmodulerende behandling (fx prednisolon eller methotrexat) samt medicinsk behandling af cancer.

Lokale risikofaktorer

¾ MRONJ ses oftest i underkæben. I hovedparten af tilfældene opstår osteonekrose i kæberne efter fjernelse af tænder.

¾ Orale infektionstilstande – fx parodontitis/periimplantitis.

¾ Proteser med manglende eller ringe pasform, som medfører tryksår.

¾ Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus.

¾ Eksostoser.

Systemiske risikofaktorer

¾ Rygning.

¾ Diabetes.

¾ Anæmi.

¾ Immunsupprimeret.

Behandling

Hos patienter, som modtager antiresorptiv behandling og dermed er i risiko for udvikling af MORNJ, er det vigtigt at have en regelmæssig kontakt med tandlægen. Forebyggende tandpleje er et af de absolut vigtigste midler til at mindske risikoen for at udvikle MRONJ.

4.1. Forud for opstart af antiresorptiv behandling Foretages af egen tandlæge inden opstart af antiresorptiv behandling. Hvis der foretages oral kirurgi, herunder tandekstraktion, skal mukosal heling sikres inden opstart af antiresorptiv behandling.

¾ Klinisk og radiologisk undersøgelse af tænder og kæber.

¾ Ekstraktion af ikkebevaringsværdige tænder.

¾ Behandling af infektiøse tilstande.

¾ Tilpasning af proteser for at minimere risikoen for udvikling af tryksår.

¾ Forebyggende behandling (caries, parodontitis).

¾ Instruktion i mundhygiejne.

4.2 Efter opstart af antiresorptiv behandling

Cancerpatienter i adjuverende eller højdosisbehandling

¾ Kirurgi og tandekstraktion skal finde sted hos en kæbekirurg.

¾ Regelmæssig opfølgning hos egen tandlæge/tandplejer, intervallet vurderes hos hver enkelt patient. Almen tandbehandling kan foretages, herunder cariesterapi, protetik, endodonti.

Patienter i lavdosisbehandling

Lægemiddelbehandling i op til fire år:

¾ Behandling hos tandlæge eller tandplejer kan udføres på sædvanlig vis. Patienten skal informeres om, at der er risiko for komplikationer efter dentoalveolær kirurgi. Mukosal heling bør sikres efter kirurgi, herunder tandekstraktion.

Lægemiddelbehandling ud over fire år:

¾ Behandling hos tandlæge eller tandplejer kan udføres på sædvanlig vis. Hvis der er behov for kirurgi – herunder tandekstraktion – henvises til en kæbekirurg. ♦

Kilder

Poulsen IA, Andersen SWM, Kofod T. Medicinrelateret osteonekrose efter adjuverende eller højdosis antiresorptiv behandling, Tandlægebladet 2023; 127: xxxxx

Andersen SWM, Mogensen D, Schiødt M et al. Osteonekrose i relation til lavdosis knoglestyrkende behandling. Tandlægebladet 2021;125:440-51.

Wexell CL. Läkemedelsrelaterad käkbensnekros (MRONJ). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/kakkirurgi/lakemedelsrelaterad-kakbensnekros-mronj/

American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons' Position Paper on Medication-Related Osteonecrosis of the Jaws-2022 Update.

Postkort fra verden

UDE GODT, MEN HJEMME BEDST. Sådan er der nok mange af os, der har det, når vi sætter kursen mod Danmark efter en dejlig sommerferie i udlandet. Men 81 medlemmer af Tandlægeforeningen har sagt farvel til rugbrød og rapsmarker for en stund for at arbejde som tandlæge i udlandet. Vi har bedt fire af dem sende et postkort hjem til jer og beskrive livet som tandlæge udenfor andedammen.

REDIGERET AF ANNE BURLUND

Det var en omvæltning at skulle arbejde på et andet sprog

Jeg har de seneste otte år boet ved Zürichsøen i Schweiz, hvor jeg arbejder som tandlæge i en privat praksis. Da jeg blev uddannet i 2013, har jeg altså haft det meste af mit arbejdsliv her. Min mand og jeg har altid haft en drøm om at flytte til udlandet, når vi var færdige med at læse. Vi havde både London og Schweiz i tankerne, og det var egentlig tilfældigheder, der gjorde, at vi endte her. Valget viste sig at være det helt rigtige for os, og før vi fik set os om, blev en måned til et år, et år til fem og pludselig var der gået otte – og også to børn kom der til undervejs.

Jeg arbejder som tandlæge på en danskejet klinik i den tysktalende del af Schweiz. På klinikken laver vi stort set alle typer behandlinger såsom fyldninger, endodonti, protetik, kirurgi, herunder implantater osv. Tandsundheden i Schweiz er nogenlunde den samme som i Danmark – de største udfordringer ser man i udkantsområderne.

I Schweiz er det obligatorisk for alle, der bor i landet at oprette en sundhedsforsikring med grunddækning (KVG), der dækker udgifterne til behandling af sygdom. Betalingen af forsikringspræmien står borgeren selv for. Udgifter til tandlæge er ikke omfattet af grunddækningen, og man skal derfor tegne en tillægsdækning (VVG), hvis man ønsker tilskud til tandlægeregningen. Langt de fleste betaler behandlingen selv, men hvis en patient af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til betale, kan tandlægen på vegne af patienten ansøge om tilskud (enten helt eller delvist).

Det kan tælles på én hånd, hvor mange dan ske patienter jeg har, og jeg kommunikerer derfor på schweizertysk med over 90 % af mine patienter. Det var selvfølgelig en omvæltning at komme til et land og skulle arbejde på et andet sprog. Men det har overrasket mig positivt, hvor hurtigt man lærer et sprog, når man bruger det hver dag.

Det bedste ved at bo og arbejde i Schweiz er uden tvivl naturen og bjergene. Schweiz er i min optik et af de smukkeste lande i verden. Mulighederne er næsten uendelige. Om vinteren står vi på ski, løber langrend og jagter gletsjerhuler med snesko på. Om sommeren står den på vandreture, klatring på ”via ferrata” (beskyttede klatreruter), cykling, SUP og meget mere. Derudover er det et land, der ligger lige midt i Europa, hvilket gør det enormt overskueligt med en weekendtur til Italien eller Frankrig – et par timer i bilen, og så er man over grænsen.

Jeg har mødt en masse spændende mennesker hernede, både inden for tandlægefaget og udenfor. Jeg har sammen med to andre danske tandlæger i Schweiz og Liechtenstein været med til at stable ”Zahnärzte für Afrika” på benene. Et velgørenhedsprojekt i nogle af de fattigste områder af Senegal. Én gang om året rejser vi derned og forsøger

at hjælpe så mange som overhovedet muligt, primært i form af tandudtrækninger. Arbejdet er 100 % frivilligt, og foreningen er primært finansieret af private donationer. Det er enormt givende både på det personlige og faglige plan, og det er fantastisk at kunne bruge sin viden og sine kompetencer til at hjælpe andre på denne måde. Det var nok en mulighed, jeg ikke havde fået, hvis ikke jeg havde taget springet herned. Jeg er enormt taknemmelig for de muligheder og oplevelser, Schweiz har givet mig de seneste otte år. Aldrig ville jeg have været dem foruden.

Mange hilsner

Christina Renée Bjerre Tandlæge i privat praksis i Ebnat-Kappel, Schweiz

Selv i Paradis findes slanger

Det er nu seks måneder siden, vi sagde farvel til familie, venner, komfort, tryghed og hamsterhjul for at få mere tid med hinanden og føle friheden ved et simplere liv. Jeg er sammen med min mand og to børn rejst til Samoa, der ligger midt i Stillehavet mellem New Zealand og Hawaii. Udsigten og den tropiske vind i ansigtet bevæger mig hver eneste gang og minder mig om, at jeg er så langt væk fra Danmark, som man overhovedet kan komme.

De lokale tager ikke helt fejl, når de kalder det Paradis på Jorden. Men selv i Paradiset findes slanger. Sukker og fastfood er nogle af dem. Dette har medført en ekstrem stigning af livsstilssygdomme og dårlig tandsundhed hos de før i tiden så stærke

polynesiere. Så mens vi er her, vil jeg gerne arbejde frivilligt. Jeg fandt frem til Pesega Dental Clinic, en tandklinik, der er ejet af Mormonkirken, som yder gratis tandbehandling til alle uanset religiøs overbevisning. Dr Steve Titensor er pensioneret tandlæge fra Texas og driver klinikken frivilligt sammen med sin kone Lisa det næste halvandet år.

“Sofie, du kommer som kaldet fra himlen,” udbrød de, da jeg mødte dem tilbage i januar og tilbød min arbejdskraft to gange om ugen i de to år, vi skal være på Samoa. Klinikken er ganske moderne med digital røntgen og dentalmaterialer fra USA. Vi rodbehandler med Waveone Gold, og klinikken har netop fået panoramarøntgen. Med en befolkning på ca. 200.000 indbyggere med en meget sød tand og få økonomiske midler er der rigeligt at se til.

Jeg drejer ind på parkeringspladsen til Pesega Campus og kan allerede se den lange kø af børn og voksne, som har stået der siden klokken fem i morges. Hele teamet samles, og Lisa starter morgenbønnen. Hun takker for vores gode helbred og evner, der giver os muligheden for at være her og hjælpe mennesker ud af deres smerte. For en ikke særlig religiøs person er det nu en kærkommen påmindelse om det tandlægeløfte, jeg engang afgav København, samt det privilegie, det er at vokse op i Danmark.

“Sofie, du tager børnene, jeg er for utålmodig,” griner Dr Titensor. Dørene bliver åbnet, og folk stormer

Sofie Nørgaard Frivillig tandlæge på Pesega Dental Clinic, Apia Samoa

ind, som var det åbningen af Magasins sommerudsalg. Min første patient er en pige på fem år. Hun peger på overkæbefronten, da hun bliver spurgt, hvor det gør ondt. Efter en hurtig undersøgelse kan jeg konstatere flere abscesser og nekrotisk gingiva i ganen, og så er det ellers bare okker gokker med, hvilke tænder vi skal fjerne først. Pigen er febril og generelt påvirket. Moderen forklarer, at pigen altid vil have slik og aldrig børster tænder. Selv Dr Titensor væmmes ved synet, og jeg har svært ved at skjule vreden overfor moren. Pigen er tapper og får fjernet de allerværste tænder og ordineret antibiotikum. Og så er det videre til næste patient. Efter fire timer og over 40 patienter til to tandlæger er venteværelset tomt, og frokostpausen er værdsat. Jeg går over til kantinen på mormonernes campus. Drikker en iskold kokosnød og spiser en kyllingesuppe og frisk papaya. Ligger på bænken og hviler ryggen, mens jeg tænker over dette utrolige sted, som er så kontrastfyldt.

Livet herude, der på en gang er så tiltrækkende med palmestrande, musik, dans, livsglæde og ro, virker samtidig også frastødende på mig med den dårlige hygiejne, den ligegyldige indstilling til sin egen og sine børns sundhed.

Vi fjerner så mange tænder på børn, og forleden fjernede vi alle tænder på en 16-årig, hvilket desværre sker ofte.

Selvom vi hjælper en masse ud af akut

smerte, føles det nytteløst.

Min drøm var oprindeligt at starte et forebyggelsesprogram, og den idé støtter Dr Titensor. Alle, der kommer ind på klinikken, bliver instrueret i tandbørstning og kost, og vi er så småt begyndt at bevæge os ud i landsbyerne og undervise børn og forældre. Men der er lang vej endnu.

Sidste patient er en 15-årig, der skal have lavet fortandsfyldninger, som har været igennem en hygiejnefase og forstået den. Ved synet af det sunde tandkød og de plakfrie tænder kommer jeg til at give hende et spontant kram af henrykkelse.

De bedste hilsner

Jeg er stolt af at uddanne kompetente og succesfulde tandlæger

En hilsen fra det Vilde Vest! Jeg flyttede til USA i 2010, da min mand fik job i Houston, Texas. Planen var at blive i USA et par år, så jeg meldte mig til at undervise frivilligt på University of Texas School of Dentistry i Houston for at holde mig beskæftiget. Efter et halvt år blev jeg tilbudt et fuldtidsjob, og der startede min karriere i den akademiske verden. Jeg underviste både i præklinik

og klinik og blev leder af en fem predoctoral klinikker på skolen.

Tandlægestudiet herover bestå af to år i pre-klinik (laboratorie og mannequinøvelser) og derefter to års patientbehandling i klinik. Hver tandlægeskole har i gennemsnit fem klinikker, som de studerende bliver fordelt i, og de er kaldt ”pre-doctoral”. Hver gruppe/ klinik bliver styret en Practice Director

Shahrzad Aarup Direktør for det internationale tandlægeprogram, Western University College of Dental Medicine, Pomona, Californien, USA

og to gruppeledere. Her var jeg først gruppeleder og senere Practice Director for en af klinikkerne, inden jeg forlod Houston.

Jeg praktiserede også i universitetets Faculty Practice Clinic “UT Dentist” og behandlede patienter. Det har været en unik og berigende oplevelse at undervise og arbejde med den yngre generation.

At leve og bo i USA er på mange måder noget anderledes end i Danmark, og vi har oplevet mange sjove og mærkelige ting. Kort tid efter vores ankomst til Houston sagde en ven “you need to have a dance ticket when you go out ”, som betød ”du skal have en pistol med, når du går i byen!” Texanere er meget venlige, men også meget religiøse. Det betragtes som en menneskeret at have et våben, men ikke at kunne få en abort.

En anden overraskende opdagelse i USA er fattigdom. En stor del af befolkningen sulter til daglig, og der er mange, der ikke har sundhedsforskning eller råd til behandling. Derfor er det normalt, at universiteterne afholder lokale arrangementer, hvor de mindrebemidlede får gratis behandling. Fx på tand­

lægeskolen i Houston, der arrangerede ”Texas Mission of Mercy” og ”Give Kids A Smile” en gang om året, hvor patienterne fik gratis tandbehandling.

I 2019 hev vi teltpælene op og flyttede til Sydcalifornien, hvor jeg fik job som Director for the International Dentist Program (IDP) på Western University College of Dental Medicine. Programmet er for udenlandske tandlæger, der ønsker licens til at arbejde som tandlæge i USA. At uddanne kompetente og succesfulde tandlæger og blive anerkendt som et af de bedste programmer i USA for internationale tandlæger er noget, jeg er meget stolt af.

I 2020, hvor hele verden lukkede ned pga. covidpandemien, var vores studerendes dimission i fare, og vi måtte tænke ud af boksen. Så vi sendte håndstykker, plastiktænder og andre materialer hjem til vores studerende, og så lavede de præparationer, fyldninger og rodbehandlinger hjemme foran et kamera. Ligesom mange andre konverterede vi på meget kort tid al undervisning til onlineundervisning og lavede virtuelle patienter og virtuelle 3D­eksamener. At tage tandlægeeksamen ved at se på undersøgelsesresultater og røntgenbilleder og fremstille en behandlingsplan (uden at lave tandbehandling på patienten) var normalt i Danmark i min tid, men aldrig brugt i USA. Det var derfor en stor udfordring, men endte med at blive en succes.

Covidtiden var hård for mange mennesker, men min mand og jeg forsøgte at få det bedste ud af det. Vi lærte at bage kransekage, vaniljekranse, æbleskiver og franskbrød, og min mand lavede endda en kransekage formet som en kindtand til min fødselsdag!

Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men det bliver sikkert ikke kedeligt.

Mange hilsner

Patienterne har mit private mobilnummer

Jeg er født og opvokset i Grækenland, men rejser meget ofte til Danmark, da jeg har en dansk ven i København, der også er tandlæge. I min fritid lærer jeg mig selv dansk, jeg er medlem af Tandlægeforeningen og fik dansk autorisation i 2019. På sigt kunne jeg godt tænke mig at starte min egen klinik i Danmark.

Jeg har haft min egen klinik i AthenVoula i Grækenland i 16 år, hvor jeg arbejder helt alene. Jeg valgte bygningen, fordi den er lys med en smuk udsigt og også har adgang for handicappede. Jeg har selv dekoreret min praksis efter min personlige smag med udstyr og inventar fra Danmark. Desuden ligger den meget tæt på havet, så det er dejligt og nemt med en dukkert før eller efter arbejde.

Som tandlæge i Grækenland har man to muligheder: Man kan arbejde i det offentlige eller i det private. I det offentlige sundhedssystem udføres tandrensning, akutte behandlinger, tandudtrækninger, tandproteser (bevægelig protetik), simpel tandfyldning, og hos børn op til 14 år anvendes også fissurforseglinger og fluorering. Det offentlige system er ikke så veludbygget som i Danmark, så de fleste græske tandlæger arbejder i det private, hvor behandlingerne betales 100 % af patienterne selv.

Jeg udfører mest kosmetiske tandbehandlinger og invisalign. Tandsundheden i Grækenland er nok ikke den bedste i Europa, men der er vilje til forbedring. Jeg har dog lagt mærke til, at særligt de yngre grækere fokuserer mere

på tandæstetikken end tandsundheden.

En stor forskel mellem Grækenland og Danmark er, at tandlægen udfører alle behandlingerne alene. Der findes ikke tandplejere, så tandlægerne foretager også tandplejeres opgaver. Det er meget anderledes at have ansvar for det hele i en lille privat tandlægeklinik end at være en del af en klinik, hvor der er teamwork, og alle påtager sig ansvar for et specialområde.

Som græsk tandlæge skal man tilpasse sit liv efter patienternes behov, da de er helt afhængige af den eneste “all in one”­tandlæge/tandplejer/sygeplejerske. Det er derfor meget almindeligt, at man arbejder til langt ud på aftenen, fordi patienterne ikke kan få fri til at gå til tandlæge i arbejdstiden.

En anden forskel er, at der er et mere personligt forhold mellem tandlægen og patienterne – fx har mine patienter mit private mobilnummer, da det gør dem trygge, at de kan få fat i mig uden for normal åbningstid. Det betyder også, at jeg næsten aldrig holder rigtigt fri, fordi jeg kan få en patient i røret, når jeg sover, dyrker motion, er på ferie og i andre private situationer. Jeg kan også godt gå ud at spise eller få en drink eller en kop kaffe med en patient. Selvom det for nogle måske kan virke som et pres

og en sammenblanding af arbejde og privatliv, så kan jeg godt lide det. Jeg har aldrig oplevet nogle ubehagelige situationer og kan godt forholde mig professionelt og sætte grænser. Når man elsker sit job og brænder for det, så meget som jeg gør, fokuserer man mere på de positive sider i sit arbejdsliv end de negative.

Mange hilsner

Vasileios Chatziportokalis Klinikejer hos Smilemakeover, Athen-Voula, Grækenland

Børne- og Ungdomstandplejen

Tandlægevagtordning for børn og unge med bopæl i Københavns Kommune

Børne- og Ungdomstandplejens vagtordning i sommerferien 2023:

Adresse: Alm. behandling: Tandklinikken Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Telefon: 33 66 50 75

Åbningstid: mandag – fredag kl. 8.00 – 15.00

Adresse: Tandregulering: Tandklinikken Saxogade 61, 1.sal, 1662 Kbh V

Telefon: 35 30 48 72

Åbningstid: mandag – fredag kl. 8.00 – 15.00

Klinikkerne er åbne for tidsbestilling i ovennævnte tidsrum i tilfælde af behov for akut tandbehandling i perioden 26.6.2023 til 4.8.2023 (begge dage inkl.).

Klinikkerne behandler udelukkende børn og unge fra Københavns Kommune

Med venlig hilsen

Majken Munkgaard Kailow

Overtandlæge

De privatpraktiserende kolleger ønskes god sommerferie.

Undersøgelse dokumenterer diskrimination mod studerende

DER ER TILFÆLDE, HVOR UNDERVISERE HAR DISKRIMINERET STUDERENDE på

Odontologisk Institut på Københavns Universitet, viser en uvildig undersøgelse, som Tandlægebladet har fået aktindsigt i. Helt uholdbart og ikke noget, der hører hjemme på et studie, mener de studerendes repræsentant i Odontologisk Studienævn. Institutleder lover handlingsplan til september.

Istarten af 2023 stod 20 mandlige tandlægestuderende med minoritetsbaggrund frem med anklager om diskrimination på Odontologisk Institut på Københavns Universitet. De studerende fortalte til Uniavisen, Københavns Universitets uafhængige avis, hvordan de oplever at få mere skældud og mindre hjælp end deres etnisk danske medstuderende. I artiklen beskrev de, hvordan de føler at blive sat i bås på baggrund af deres etnicitet, og at de derfor er mere udsatte for ikke at klare eksamen.

De alvorlige anklager fik i februar 2023 institutleder Anne Havemose-Poulsen til at sætte gang i en uvildig undersøgelse af det psykiske studiemiljø – herunder mulig diskrimination – på Odontologisk Institut. Undersøgelsen, der er foretaget af Falck, er nu færdiggjort. Tandlægebladet har fået aktindsigt i rapporten, og konklusionen er klar. Der kan ud fra tilbagemeldingerne fra både studerende og undervisere dokumenteres flere tilfælde med “reel diskrimination”, lyder det bl.a. i rapporten, der dog vurderer, at der er tale om ”løsrevne tilfælde” og ikke strukturel diskrimination, som de studerendes anklager lød på.

Utryg hverdag

Anne Havemose-Poulsen synes bestemt ikke, at det er rart, når hun sort på hvidt nu kan læse, at der er tilfælde af diskrimination på hendes institut. Hun kan også berette om, at både underviserne og studerende har været påvirket af sagen, og at det har skabt en utryg hverdag.

– Men først og fremmest er jeg taknemmelig for, at de studerende og underviserne har delt deres opfattelser. Dermed er vi blevet opmærksomme på, at vi har et problem med studiemiljøet – herunder diskrimination – som vi skal have gjort noget ved. Vi var i forvejen i gang med en proces med at få revideret vores studieordning, og undersøgelsens konklusioner omkring diskrimination skal med ind i de overvejelser, vi gør os, om, hvordan studiet skal tilrettelægges fremadrettet, siger Anne Havemose-Poulsen

De tandlægestuderendes repræsentant i Odontologisk Studienævn, Mette Juhl Wullf, er virkelig ærgerlig over, at undersøgelsen kan dokumentere diskrimination på studiet.

– Det er selvfølgelig godt, at der kun er tale om enkelte sager. Men bare et tilfælde af diskrimination er et for mange. Det er naturligvis helt uholdbart og ikke noget, der hører hjemme på et studie, siger Mette Juhl Wulff.

Gangsteropførsel

Undersøgelsesrapporten beskriver tilfældene af diskrimination som ”reelle i form af sprogbrug, ignorering og/eller kropssprog”. Men der er i rapporten ikke nogen eksempler på, hvad der konkret er sket i tilfældene. Prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Jørgen Kurtzhals, illustrerer dog med en konkret historie, hvad der henvises til:

– En studerende med anden etnisk baggrund end dansk har en patient i tandlæge-

stolen. En behandling lykkes, og den studerende bryder ud i jubel, hvilket er en uprofessionel opførsel. Den tilknyttede underviser bør i situationen minde den studerende om at være professionel. I stedet siger underviseren, at den slags gangsteropførsel ikke hører hjemme her. Det kan godt være, at underviseren siger det for at lette situationen, men det bliver et diskriminerende sprog overfor den studerende.

Notorisk hårde undervisere Selvom det i rapporten vurderes, at der er tale om løsrevne tilfælde, og at diskrimination ikke er gennemgående på de kliniske fag som sådan, mener flere studerende, som Uniavisen har talt med, at der gennem mange år har hersket strukturel diskrimination på tandlægeuddannelsen i København. Af den nye undersøgelse fremgår det da også, at enkelte undervisere igennem mange år har været ”notorisk hårde i deres tilgang til studerende”, og at ”visse undervisere har kommunikeret unødvendigt hårdt og i flere tilfælde diskrimineret.”

Er det acceptabelt, at undervisere er notorisk hårde i deres tilgang til studerende og diskriminerer?

– Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at nogle undervisere er notorisk hårde. Jeg kan ikke gå ind i, hvorvidt der er handlet på enkeltepisoder, da det således vil være personalesager, som vi aldrig udtaler os om. Undersøgelsen påpeger, at der fra de studerende også er ros til underviserne, og at undervisere, der får kritik i en sammenhæng, også roses i andre sammenhænge. Det samlede billede er derfor nuanceret, men det er tydeligt for os, at vi skal arbejde videre med de pædagogiske kompetencer – ikke mindst for vores deltidsansatte undervisere, ligesom vi på instituttet som et hele skal opbygge endnu bedre diversitetskompetencer, siger Anne Havemose-Poulsen.

Usund kultur

Igennem hele forløbet har medicinstuderende og tidligere medlem af Akademisk Råd, Dogukan Jesper Gür,

Det anbefaler rapporten

Styrk de studerendes start på de kliniske fag ved bl.a. obligatorisk deltagelse af Studievejledningen ved opstart af 1., 4., 5. og 6. semester, grundig gennemgang af forventninger til de enkelte fag og deltagelse af “ældre” studerende, der kan fortælle om de kliniske fag.

Styrk D-VIP ind i undervisningen ved bl.a. at indføre nye D-VIP i emner som pædagogik og didaktik, lad de studerende evaluere undervisningen og et kursus for D-VIP med fokus på “det diverse klasserum”.

Styrk D-VIP ind i organisationen ved at gentænke instituttets organisationsdiagram, så der ikke er så langt imellem D-VIP og institutledelsen, gentænk forholdet mellem institutledelsen af studienævnet, så man kan styrke en mere integreret indsats i forhold til trivsel på tværs af studiet og de mennesker, som indgår i dagligdagen på klinikkerne.

Standardisering af praksis på de kliniske fag ved bl.a. at have samme procedure ved sygefravær blandt D-VIP, indføre rotation eller ikkerotation på alle hold og have samme procedure ved mangel på patienter.

Midtvejsevaluering gives til alle studerende, så evalueringen kan fungere som en bekræftelse af den løbende feedback i hverdagen.

Trivselsmålinger blandt studerende får samme status som en APV (arbejdspladsvurdering).

Revision og timing af test ved bl.a. at luge ud i tekstbogsspørgsmål, som ikke retter sig direkte mod reel praksis, og at test placeres, så de ikke lander oveni hinanden.

Revision af mængden af fag og eksamener ved bl.a. at fusionere eksamenspatienten og kandidatopgaven, revurdere, hvorvidt flere fag kan bestås ved fremmøde i stedet for eksamen og gentænke simulationsfag, så stressmængde begrænses for både D-VIP og studerende.

Styrk indsatsen, når en studerende er ved at dumpe, ved bl.a. at lade en tredjeperson deltage, når den studerende står til at dumpe, at det dokumenteres klart, hvad den studerende dumper på, og vælg i en årrække at indsamle data på “dumpede” vs. “etnicitet” vs. “alder”, så man kan blive klogere på, hvilke forhold der eventuelt er i spil.

Optag flere studerende på kvote 2.

Fysiske mapper fjernes, og transparens øges med fokus på mesterlære. Eventuelle redskaber til at styrke mesterlære på de enkelte fag skal være noget, som deles mellem de studerende og underviserne.

Se på, hvor ansvarsbyrden ligger i forhold til autorisation og behandlingsfejl, så det ikke er den enkelte undervisers autorisation, der er i spil alene.

Kilde: “Odontologisk Institut i en brydningstid” – rapport om oplevet diskrimination og mistrivsel blandt studerende på Odontologisk Institut på KU SUND samt anbefalinger til fremadrettede tiltag, maj 2023

været talsmand for de anonyme odontologistuderende, som føler sig udsat for diskrimination. Han er først og fremmest glad for, at undersøgelsen bekræfter det, som de 20 studerende har råbt op om.

– Men jeg har svært ved at forstå, at undersøgelsen konkluderer, at der ikke er tale om gennemgående diskrimination, men kun om enkeltstående tilfælde. Der står tydeligt, at der har været diskrimination over lang tid, og selv om det er pakket ind og blødt op, står der også, at institutledelsen har kendt til problemerne, men ikke taget det seriøst. Jeg savner, at der bliver placeret et entydigt ansvar hos ledelsen for ikke at handle, og at ledelsen helhjertet erkender, at de har ladet stå til, siger Dogukan Jesper Gür.

Han mener ikke, at undersøgelsen kaster lys på, hvorfor ledelsen har fejlet.

– Hvad er deres interne arbejdsgange, og hvorfor har den usunde kultur haft lov til at fortsætte i så mange år? Det at en usund kultur har stået på i så lang tid er ikke undervisernes skyld, men ledelsens. Der har ikke været en dybdegående granskning af, hvorfor det har stået på i så lang tid, blot en konstatering af at ledelsen har været mangelfuld, hvilket mange godt kunne se, før rapporten blev offentliggjort.

Ingen skriftlige klager

Ifølge Anne Havemose­Poulsen har institutledelsen ikke fået nogen skriftlige henvendelser eller klager fra studerende om diskrimination, hvilket undersøgelsen også kan dokumentere. Alligevel peger undersøgelsen på, at det ikke er ensbetydende med, at ledelsen ikke har haft kendskab til diskrimination. I 2021 viste en såkaldt studiemiljøundersøgelse, som Uddannelses­ og Forskningsministeriet gennemførte, således, at der blandt de odontologistuderende var en markant oplevelse af dårlig trivsel, herunder forskelsbehandling.

Hvis I allerede kendte til problemerne med diskrimination i 2021, hvorfor gjorde I så ikke noget?

– Ser vi tilbage på studiemiljøundersøgelsen fra 2021, så har vi givetvis ikke været dygtige nok til at omsætte besvarelserne på tandlægeuddannelsen til konkret handling. Forløbet i 2021 er

meget beklageligt – specielt i forhold til de episoder med diskrimination, der har fundet sted på tandlægestudiet. Den primære årsag er for mig at se, at det ikke har været tydeligt, hvem der havde ansvaret for at følge op på den. Det er en af den nye rapports anbefalinger at give studiemiljøundersøgelsen status som en APV og derved sikre, at ansvaret ikke falder mellem flere stole, siger Jørgen Kurtzhals.

Han fortæller, at studiemiljøundersøgelsen fra 2021 blev drøftet på et studienævnsmøde i maj 2022 med en klar opfordring til, at studentersager om forskelsbehandling blev rejst for studieleder eller givet videre til studievejledningen.

terne, der føler sig forskelsbehandlet”, og at “det blev også bemærket, at nogle af de mandlige studerende med anden etnisk herkomst, oplever en modstand fra særligt de mandlige undervisere.”

Det konkluderes i referatet, at “oplever de studerende grov adfærd eller kommentarer, er det vigtigt at tage en snak med vedkommende, særligt hvis det er en underviser. Man kan også inddrage studielederen, hvis der er behov herfor. Oplever de studerende mistrivsel, skal de henvises til studievejledningen”.

Men hvem der har ansvaret for at opdage mistrivsel, følge op og henvise til studievejledningen står hen i det uvisse.

Et presset og stresset studiemiljø Selv om udgangspunktet for undersøgelsen har været at undersøge, om der har fundet diskrimination sted på Odontologisk Institut, tegner den et billede af et presset og stresset studiemiljø. Undersøgelsen vurderer da også, at tilfældene af diskrimination taler ind i mere grundlæggende udfordringer på de kliniske fag – bl.a. et for højt stressniveau for studerende og undervisere, uklare rammer, uklare ansvarsroller og manglende feedback.

ANNE HAVEMOSE-POULSEN Institutleder, Odontologisk Institut, KU

– Trivselsundersøgelsen fra 2021 indgik sammen med undersøgelser på SUNDs andre studier i det fælles arbejde med studiemiljøet på tværs af SUND. Det førte til fem konkrete handleplaner, hvoraf en var udviklingen af et "Etisk kodeks for studie­ og undervisningsmiljøet på SUND", som har til formål at skabe en forståelsesramme for et trygt studie­ og undervisningsmiljø på fakultetet, siger Jørgen Kurtzhals.

Tandlægebladet har fået aktindsigt i referatet fra det omtalte møde i Odontologisk Studienævn 11. maj 2022. Her står under punktet "drøftelse af studieundersøgelsen", at studienævnet har en række kommentarer/opmærksomheder for rapporten”, herunder, at “tallene viser, at der er en del af responden­

Der står fx i undersøgelsen, at ikke alle studerende har modet til at dele dårlige oplevelser med underviserne med andre. Enkelte har sågar oplevet at blive bagtalt af de undervisere, som har klagebehandlet hændelserne internt. Flere studerende – på tværs af etnicitet – beskriver desuden en manglende tro på, at feedback bliver taget alvorligt, når det enkelte fag afsluttes.

Studiet beskrives også i undersøgelsen som mere presset nu end tidligere. Fx nævnes det, at der nu er flere studerende til det samme antal stole, at mange test ikke afspejler det, man skal kunne i klinikken, og patienterne beskrives også som mere sårbare eller krævende end tidligere.

Fejlfokus i undersøgelsen

Mette Juhl Wulff kan sagtens genkende undersøgelsens beskrivelser af et meget presset studiemiljø. For hende handler det om, at de studerende allerede får patienter på 5. semester.

– Det er et stort ansvar at få så tidligt på studiet. Der er virkelig meget, ¾¾

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at nogle undervisere er notorisk hårde

du skal sætte dig ind i og have styr på. Samtidig har du fuld undervisning, test og eksamener ved siden af. Det stresser enormt meget, forklarer hun.

At undersøgelsen inddrager det pressede studiemiljø, er ifølge Dogukan Jesper Gür et fejlfokus.

– Det er godt for studiemiljøet, at rapporten kaster lys på generelle forhold på studiet, hvor man kan forbedre trivslen, men på den anden side ser jeg på det som et forsøg på at bortforklare og udvande, at ledelsen har et stort ansvar for den diskrimination, som sammeundersøgelse så tydeligt dokumenterer har fundet sted. Det samme gælder afsnittet i undersøgelsen, hvor det beskrives, at de studerende i flere og flere sammenhænge opdeler sig efter etnicitet – fx til frokost og fester. Det har ikke noget med diskriminationen at gøre, men blot at folk med samme interesser nogle gange samles. Men alle er velkomne til alle arrangementer, og faktisk synes jeg, at der er et godt sammenhold blandt de studerende på tværs af årgange og etnicitet, siger Dogukan Jesper Gür.

Brug for synlige tiltag

På baggrund af tilbagemeldingerne fra studerende, undervisere og ledelsen konkluderer undersøgelsen, at der er presserende brug for klare udmeldinger og synlige tiltag for at forbedre studiemiljøet – bl.a. for at forhindre diskrimination. Nogle af anbefalingerne er at styrke de studerendes opstart på de kliniske fag, at styrke D­VIP – dvs. de deltidsansatte undervisere – ind i både undervisning og organisation, og at alle studerende får en midtvejsevaluering på vejen mod den kliniske kursusattest.

Både Anne Havemose­Poulsen og Jørgen Kurtzhals understreger, at de på ingen måde vil tale problemet med diskrimination og et skrantende studiemiljø ned.

– Vi er allerede gået i gang med at identificere de overordnede punkter til en handlingsplan, som vi satser på at have klar til at præsentere på et stormøde for studerende og undervisere til september, fortæller Anne HavemosePoulsen.

Hun kan dog allerede nu løfte sløret for, at der skal kigges på, om midtvejs­

DOGUKAN JESPER GÜR

Tidligere medlem af Akademisk Råd og talsmand for de studerende, som føler sig udsat for diskrimination

evalueringer skal genindføres, og i givet fald i hvilket format og rammer.

– I alle dele af studiet er vi blevet lidt for fokuseret på slutproduktet – fx at blive færdig med en behandling – end selve læringsprocessen, som jo er så vigtig, når man skal lære noget nyt. Det er noget af det, vi skal have tænkt ind i både handlingsplanen og den kommende revision af studieordningen, siger Anne Havemose­Poulsen.

Tynde anbefalinger og optimisme

Dogukan Jesper Gür er optimistisk. Han føler, at der med undersøgelsen er taget et skridt i den rigtige retning. Men han finder dog anbefalingerne tynde, og han beskriver dem som et forsøg på at flytte

fokus væk fra diskrimination og over på et presset studiemiljø.

– Det fremgår af undersøgelsen, at flere studerende er bekymrede for konsekvenserne, hvis de klager, og at der er manglende erfaring med, at ledelsen tager trivselsproblemer til efterretning. Samtidig mangler der også kendskab til klagemuligheder. Derfor synes jeg, det er underligt, at der ikke er en anbefaling om, at ledelsen fremover skal tage klager fra de studerende alvorligt og behandle dem seriøst – i modsætning til den hidtidige procedure, hvor man kategorisk har negligeret henvendelser fra studerende, lyder det fra Dogukan Jesper Gür. Han håber, at der kommer en klar handlingsplan og en oprigtig anerkendelse af problemerne fra ledelsen og en vilje til at handle nu.

– Det nytter fx ikke noget, at man sender underviserne på diversitetskursus, hvor der ikke er noget tydeligt formål. Der er brug for en fundamental kulturændring på studiet, så alle – uanset køn og etnicitet – føler sig velkomne på tandlægestudiet, siger Dogukan Jesper Gür.

Også Mette Juhl Wullf ser det som et skridt i den rigtige retning, at institutledelsen nu vil sætte gang i tiltagene for at forbedre studiemiljøet.

– Nu må vi se, hvad der kommer til at ske, og jeg ser frem til, at ledelsen vil drøfte initiativerne med os studerende. Jeg mener, at det handler om at få taget noget af det store pres væk fra de studerende – eventuelt med mere kliniktid, flere undervisere og mere feedback, siger hun.♦

Jeg savner, at der bliver placeret et entydigt ansvar hos ledelsen for ikke at handle, og at ledelsen helhjertet erkender, at de har ladet stå til

Analog vs Digital tandpleje

Dr. Nazariy Mykhaylyuk, Ukraine

Foredrag med ”Live demo” for tandlæger, tandteknikere, ansatte og studerende på Villa København, i 2 dage fra den 19.-21. oktober 2023.

På kurset beskriver Nazariy, hvordan det er, at samarbejde med forskellige discipliner. Han viser, at du kan lave digitale mock-ups, samt teknikker til fremstilling af silikoneskabeloner der giver dig mulighed for, at forberede tandsubstanskonservering til kroner og finer.

Der vil være trin for trin procedurer af hele behandlingsprocessen frem til cementering af slutresultatet, samt en gennemgang af æstetiske og Full Mouth Reconstruction sager fra A til Z. Middag med underholdning er valgfrit på dette kursus og er IKKE inkluderet i normalprisen.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker

Se mere om kurset og tilmelding på SACD.SE/KURSER

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv

Delta Rengøring

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf. 4054 6546

delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

JENS MALTE

55 år

Uddannet tandlæge i 1994 på Tandlægeskolen i København

Klinikejer af Tandklinikken Helleruphus

Jeg havde gået ind og ud ad den samme dør i

Merete Aaboe spørger:

Hvorfor solgte du din klinik til en kæde, og hvorfor valgte du senere at etablere en ny klinik?

– Da jeg var færdig i 1994, startede jeg direkte på min daværende klinik, som jeg så købte efter tre-fire år. Det var rigtig spændende og lærerigt, og i løbet af årene udvidede jeg klinikken, så vi fik dobbelt så mange behandlingsrum og fem gange så stor omsætning. Vi endte med at være 20 ansatte. Det var en super spændende rejse, men der fulgte også en masse administrativt arbejde med. Både i forhold til ansættelser og opsigelser, men også når de ansatte var syge, havde barn syg eller blev gravide. For at maskinen kunne køre, skulle der hele tiden skaffes folk, og jeg sad meget alene med det, for i sidste ende hang det jo på mig. Set i bakspejlet havde klinikken nok en størrelse, der gjorde, at vi godt kunne have ansat en klinikchef, men det var ikke så anvendt dengang. Jeg løb lidt sur i det, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle prøve at sidde et andet sted, end det jeg havde gjort hele mit arbejdsliv, så var det også ved at være tiden til det. Jeg havde jo gået ind og ud ad den samme dør i 25 år, og jeg var begyndt at miste lidt af motivationen for at videreudvikle.

Hvorfor blev det en kæde, du solgte til?

– Da jeg havde besluttet, jeg skulle prøve noget andet, kunne jeg godt se, at på det tidspunkt ville det måske være svært for en enkelt person at låne penge til at købe så stor en klinik. Det var samtidig med,

at kæderne begyndte at komme frem i Danmark, og de var meget interesserede i de større klinikker til at profilere sig på, så derfor valgte jeg at sælge til en. Jeg vidste, at jeg skulle binde mig som ansat i tre år, for at jeg kunne hjælpe klinikken videre til en start, men jeg var også hele tiden klar over, at jeg ville videre bagefter. Det var dog heller ikke lige så motiverende at være der, når jeg stadig havde alt ansvaret og skulle lægge alt arbejdet i det, men ikke fik del af overskuddet.

Hvad var dine tanker for den nye klinik? – Jeg havde ikke ambitioner om at have en stor klinik igen, og jeg valgte et lidt andet tilsnit, hvor jeg nu har en mindre og mere eksklusiv klinik. Derfor ventede jeg også i ni måneder på, at den helt rigtige klinik kom til salg i forhold til beliggenhed osv. Det er to et halvt år siden, og vi er tre tandplejere, en kæbekirurg, tre-fire klinikassistenter og mig som eneste tandlæge. Det passer mig rigtig godt. Jeg har struktureret klinikken lidt anderledes, således at jeg har meget erfarne tandplejere, der laver alle undersøgelser og behandlingsplaner. Jeg er altid med, hvis der er tvivl om noget, men det er slet ikke på samme måde som i min tidligere klinik. Vi har gjort det på denne måde fra begyndelsen, og det har været fordelen ved at åbne en ny klinik. Det er lettere at sige til et nyt klientel, at det er sådan, vi gør her, for det mener vi er rigtigt. Hvis den strategi skulle præsenteres for de patienter, der var kommet i klinikken i 20 år, ville det nok have været sværere. Fordi jeg nu har meget erfaring, har det også gjort, at jeg har hvilet mere i de beslutninger.

Hvordan er din dagligdag nu?

– Jeg arbejder det samme antal timer ved stolen, som jeg gjorde, da jeg havde klinik på Frederiksberg, men det er langt mindre stressende. Når man har 20 mennesker ansat, så er der også rigtig mange spørgsmål. Jeg har haft mange yngre tandlæger ansat tidligere, som vi var med til at hjælpe i gang, hvilket jeg også har syntes var fint, men det er ikke så stressende nu, hvor jeg har et meget mindre setup. Jeg har nogle dygtige og erfarne folk ansat, som kan mærke passionen for forretningen og selv er meget engagerede.

Har du fået din motivation igen?

– Ja, jeg synes, jeg har et meget dejligt arbejdsliv nu. Jeg tjente muligvis flere penge på den store klinik, men når man ser på, hvor mange vi er ansat, så tjener vi mange flere penge her, fordi vi kan køre en stram forretning. Jeg har altid syntes, det har været sjovt at lave tænder, og jeg betragter det som et håndværksmæssigt fag. Selvom jeg kun har haft denne klinik i to et halvt år, så synes jeg, at vi har nogle enormt søde patienter, og jeg er landet et sted, hvor klientellet passer mig enormt godt. Behandlingsmæssigt får jeg lov til at lave flere af de behandlinger, som jeg vil betegne som optimale. Det giver mig høj arbejdsglæde, at jeg kan lave de løsninger, jeg synes er bedst, men også at vi har det så godt sammen på klinikken. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg er glad hver mandag morgen, jeg skal afsted på arbejde.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Thomas Harnung, der driver en henvisningspraksis med speciale i endodonti, hvor han udelukkende laver rodbehandlinger.

Jens Malte

spørger:

Hvad er dine tanker om at drive en henvisningspraksis med et speciale, som man ikke kan få papir på, at man er specialist i?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

TESKTF NANNA FLØJBORG FOTO PETER HELLES ERIKSEN

25 år

medlemsservice

navne

Fødselsdage 19/7 - 22/8 2023

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider”

→ vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

30

Kasper Søndergaard, København NV, 27. juli

Jason Liu, Vanløse, 4. august

Lone Birch Olsen, Aarhus C, 11. august

Nikolaj Bek, København V, 12. august

Zakia Liaqat Khan, Brønshøj, 18. august

Anne Kathrine Schou Tegtmeier, Aarhus C, 19. august

40

Lena Brøgger Kristensen, Vanløse, 21. juli

Maziar Talaeipour, Kongens Lyngby, 23. juli

David Vissing Korsbæk, Esbjerg V, 2. august

Marta Boguslawa Pawlowska-Rogala, Sydals, 11. august

Ditte Karina Nielsen, Herfølge, 17. august

50

Katrine Asschenfeldt Elbak Marcher, Kongens Lyngby, 26. juli

Janne Grøndahl, Køge, 28. juli

Azam Bakhshandeh, 218 38 Bunkeflostrand, 28. juli

Jesper Dige, Risskov, 1. august

Rikke Mørch, Allerød, 2. august

Louise Vilhelmsdal, Guldborg, 5. august

Anders Kirchhoff, Anders Kirchhoff, 6. august

Birgitte Mølgaard Jensen, Aarhus N, 9. august

Ann Fieve Pedersen, Søborg, 12. august

Alexander Hartmann, Vejle Øst, 22. august

60

Birgitte Jensen Lex, Hadsten, 21. juli

Raili Jeppesen, Hvidovre, 25. juli

Susanne Rædkjær Corfitsen, Aarhus C, 4. august

Inge Busck, Ry, 12. august

Kenneth Schleppegrell Svendsen, Skørping, 18. august

Ulla Salhauge, Store Heddinge, 21. august

70

Lars Lefolii, Kalundborg, 22. juli

Bent Mortensen, Farum, 25. juli

75

Elisabeth Sørensen, Hjørring, 15. august

80

Jørgen Olaf Lundbak Krog, Gjern, 20. august

90

Bent Jessen Gustenhoff, Grindsted, 15. august

Giv dine patienter god information

Tillykke til dimittenderne fra København

1. Saad Ahmed Khan

2. Josef Maarouf

3. Emma Askegaard Jensen

4. Deama Ayman El Shayah

5. Rayhan Jamal-Alddine

6. Alaa Hassan

7. Abir Hamoud Eissa Khlife

8. Mikkel Zeh Nielsen

9. Jacob Hoffmeyer

10. Josef Haidar Hamoudi

11. Muhammad Musab Rafiq

12. Karoline J Kousgaard

13. Cathrine F Christensen

14. Marie Reimer Larsen

15. Mikkala Flindt

16. Katrin Wardum Petersen

17. Jeppe G Christensen

18. Benedikte Inge Friis Lyng

19. Helga Eydunsdóttir Kjærbo

20. Martin Hernan L Barrales

21. Hesham Wamed Esmail

22. Fatmanur Can

23. Burhan Sezer Dolaysu

24. Mikala Olsen

25. Stine G-B Schmidt

26. Gustav Pors Grønlund

27. Emil Hyldahl Nielsen

28. Amalie Eydal Schultz

29. Maria T Ellingsgaard

30. Simone Westendahl

31. Laura Stig Stokholm

32. Denise P Møller-Hansen

33. Emilie Helmer Wentzel

34. Amalie B Thestrup Kjelde

35. Margrét Theodórsdóttir

36. Cecilie Greve Andersen

37. Lotte Dahl Jensen

38. Hanna Alili

39. Camilla Mortensen

40. Mia Them Mathiassen

41. Erblina Demici

42. Signe Risom Georgi

43. Laura Holm Junge

44. Mathilde Lykke Funch

45. Khalida Hassanzai

46. Nanna Louise Havgaard

47. Angela Yankova Petkova

48. Dana A Porshoeva

49. Sára Traber

50. Frederikke Marie Dam

51. Aleaa Al-Qazaz

52. Sarah Bektas

53. Sara Ghaderi

54. Sukaena Aktham K Hassoon

55. May Al-Rashedi

56. Hameda Amin

57. Zahra Al-Seelawi

58. Saleha Hussain

Mangler: Anna Greifenstein

Malthe Gaarsdal

Hilal Akkus

Tillykke til dimittenderne fra Aarhus

1. Anna Sofie Refstrup Sørensen

2. Frederikke Sønderskov

3. Jeanette Yvonne Toft Lund

4. Ida Skouborg Bjerregaard Andersen

5. Sofia Brogaard Pedersen

6. Rasmus Schweigler Laursen

7. Karl Christopher Alsina Lund

8. Markus Eriksen

9. Simon Sejer Hansen

10. Jacob Schultz Nielsen

11. Søren Boe Nielsen Brogaard

12. Mathilde Tank-Baaskjær

13. Linea Thygesen Nors

14. Sidse Søvsø Toftebjerg

15. Marie Qvist Jensen

16. Matilde Meldgaard

17. Nanna Meyer Winther

18. Marie Plougmand Rasmussen

19. Anette Færk Skaarup

20. Thomas Benjamin Jønsson

21. Abdul-Rahman Jamal Mohammad

22. Signe Møller Sørensen

23. Vinesia Hekmat Isho

24. Signe Vangsø Torben

25. Caroline Marie Svarer Boutrup

26. Rojdan Tas

27. Sara Trenov

28. Pernille Bundgaard Jensen

29. Manizheh Lisbeth Yousefi

30. Emely Marie Schiller

31. Diellza Zumberi

32. Sofie Bjerregaard Thomsen

33. Josefine Juel Lolk

34. Christine Lee

35. Marie Møller Tjell

36. Mille Amalie Damgaard Madsen

37. Anna Kristine Haugaard Nielsen

38. Sofia Röwekamp Iwersen

39. Marwa Kasim Khidir

40. Hadil Moutassem Miari

41. Julia Nguyen

42. Cecilie Juhl Busk

43. Karoline Horn Espensen 44. Kathrine Hjorth Bergen

45. Rikke Olesen

46. Simone Schouw Knudsen

47. Amalie Brink Warrer

48. Sofie Brøgger Lippert

49. Anna Mikkjalsdóttir

50. Camilla Boye Kjøbsted

51. Deena Faizi

52. Zohra Kadiri

53. Rowa Ismael Qasim Barzinji

54. Mohabatullah Ayubi

55. Mohammad Taha Marmar

56. Mathilde Watt Sundstrup

57. Stine Holm Falkenberg

58. Louise Mie Hansen

59. Signe Schaldemose Noe

60. Nana Louise Schiøler Lindhardt

61. Sofie Rasmussen Therkildsen

62. Samaneh Nasiri

kalender

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i

Tandlægebladet nr. 8 2023

Deadline: 7. august 2023

Udkommer: 22. august 2023

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i

Tandlægebladet nr. 9 2023

Deadline: 4. september 2023

Udkommer: 19. september 2023

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt:

Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms

Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

2023

august

Vejledning af elever

Dato: 16. august 2023 (1 dag)

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 7. august 2023

Målgruppe: Tandlæger, tandplejere, tandklinikassistenter

Pris: 2.450 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Lær at tilrettelægge og gennemføre tandklinikassistentelevens læringsforløb i virksomheden, lær at anvende relevante planlægnings- og registreringsværktøjer til at understøtte dialogen mellem elev, virksomhed og skole samt sikre elevens udbytte af læringsforløbet på klinikken ud fra kendskab til, hvordan man som rollemodel påvirker elevens motivation og opfattelse af kvalitet.

september

Parodontologi i praksis

Dato: 12. september (Aarhus), 26. september (København)

Sted: Comwell Aarhus og Scandic Spectrum Kbh

Tilmeldingsfrist: 7. august (Aarhus), 21. august (Kbh) Tilmeld dig på tdlnet.dk

Konference i oral patologi og medicin

Dato: 15. september 2023

Sted: Scandic Copenhagen

Tilmeldingsfrist: 1. august 2023

Tilmeld dig på tdlnet.dk

Røntgenkursus for tandklinikassistenter

Dato: 25. september (1 dag)

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 11. september

Pris: 4.300 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Bliv opdateret i forhold til nye retningslinjer i forbindelse med optagelse af intraorale røntgenoptagelser. Lær at optage intraorale røntgenbilleder med rektangulær tubus ved anvendelse af både vinkelhalveringsteknik og parallelteknik samt optagelse af de svære hjørneog visdomstænder.

Supragingival tandrensning – profylakse for tandklinikassistenter

Dato: 25. - 28. september 2023 (4 dage)

Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Tilmeldingsfrist: 11. september 2023

Målgruppe: Tandklinikassistenter

Pris: 8.985 kr.

Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk

Kursusbeskrivelse: Lær at fjerne supragingivale hårde og bløde tandbelægninger ved hjælp af håndinstrumenter og maskinel rensning, lær om ergonomi og fingerstøtte, årsager til gingivitis og parodontitis samt misfarvninger.

oktober

Behandling af patienter med avanceret periodontitis og samtidig behov for tandregulering – en multidisciplinær tilgang

Dato: 7. oktober 2023

Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart

Early bird indtil 8. september 2023

Målgrupper: Tandlæger og tandplejere med interesse for multidisciplinær tandpleje

Info og tilmelding: www. periodont.dk

Kursusbeskrivelse: Forelæsningerne vil have interesse for alle dem som ønsker at være med til at indgå i et multidisciplinært samarbejde om behandlingen af patienter med avanceret periodontitis og samtidigt behov for tandregulering. Dagen vil også være relevant for alle dem som møder patienter med avanceret periodontitis - så de kan vejlede patienterne om mulighederne og forudsætningerne for at rette op på migrerede tænder ortodontisk.

november

Symposium 2023: Det slidte tandsæt

Dato: 3.-4. november 2023

Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2023

Tilmeld dig på tdlnet.dk

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler

gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding

Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth

Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen

Gl. Vardevej 191

6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson

Søndergade 13 C

6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk

Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch

Stadionvej 32

6510 Gram

Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen

Strandvejen 3

9000 Aalborg

Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard

Tuapannguit 40

3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Susanne Raben

Britt Betina Jørgensen

Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel

Amaliegade 17

1256 København K

Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk

Rådgivning

v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt

Tlf. 60 40 72 10

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator)

1127 København K

v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy

Lennart Jacobsen

Clara Marie Bjerre Windeløv

Lars Bo Petersen

Gry Hegelund Olsson

Jesper Klinck Pedersen

Thomas Groth-Lauritsen

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm

Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk

Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør

Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje

Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Dental og

maksillo-facial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg

CBCT-scan og panorama

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse

Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse

Algade 52, 1. 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 44 33

E-mail: info@klinik21.dk

www.klinik21.dk

• Panoramarøntgen

• Cone-Beam

• 3d-scanning

Jylland

Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 45 00

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53

www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat

Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk

www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

Speciale: immediat implantologi

Kirurgi og protetik

Jernbanegade 6

6360 Tinglev

Tlf. 74 64 20 00

www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf. 75 15 06 00

rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov

v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi

Nino Fernandes, specialtandlæge

Teis Schjals Hansen, specialtandlæge

Pouya M. Yazdi, specialtandlæge

Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge

Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge

Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99

www.klinikkenvestergade.dk

• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio

CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning

• Narkose

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal

2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D.

Torben Thygesen

Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C

Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk

www.tandlaegen.dk/odense

Kirurgi, implantater, narkose

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding

Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi

Lone Lenk-Hansen

Thomas Urban

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53

www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj

Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

medlemsservice

Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge

Martin Dahl

Boulevarden 9, 9000 Aalborg

Tlf. 98 11 76 16

• Implantatbehandling

Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen

Jens Hartlev, ph.d.

Otto Schmidt www.sptand.dk

Leif Fagernæs

Jernbanegade 11

6000 Kolding

Tlf. 75 52 16 16

tdl@tdlfagernaes.dk

• Kirurgi, Implantater.

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal

1103 København K

Tlf. 33 12 24 04

W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

• Generel anæstesi

Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS

Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Nino Fernandes, specialtandlæge

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V

Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Mobilkirurgi

Svend Fægteborg

Privat og kommunal tandpleje

Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland

Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219

2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde

Kildestrædet 108

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C

Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk

www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk

www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a

7500 Holstebro

Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering

Tlf. 33 93 07 23

www.tandregulering.info

mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal,

2840 Holte

Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1.

1130 København K

Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Algade 12, 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne i Vangede

Specialtandlæge i ortodonti

Lene Hansen

Vangede Bygade 63, 1. sal

2820 Gentofte

Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36

www.implantatcenter.dk

Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik)

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C

Tlf. 86 12 73 50

http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen

Bredgade 1

9670 Løgstør

Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk

• Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA)

Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Colosseum Tandlægerne

Rosenborggade København

Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede

Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 44 33

• Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense

Kongensgade 54

5000 Odense

Tlf. 66 11 67 01

odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Tandlægerne Kasper

og Niels Bruun ApS

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V

Tlf. 33 24 79 33

mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Jørgen Buchgreitz

Younes Alipanah

M.D. Madsensvej 8

3450 Allerød

Tlf. 48 17 24 25

j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk

www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

medlemsservice

Klinik for rodbehandling

Otto Schmidt

Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Kenneth Vikkelsø Jordy

Østergade 1

1100 København K.

Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup

Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Vitus Jakobsen

Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS

Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne i Bredgade

Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Slotstandlægerne Hillerød

• Endodonti

Farhina Khan (MSc London)

Helsingørsgade 7, 1. sal

Hillerød

Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Lennart Jacobsen

Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

Mangler du en medarbejder?

Henvendelse angående rubrikannoncer

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Tandlægebladet nr. 8 2023: 7/8. Udkommer: 22/8.

Tandlægebladet nr. 9 2023: 4/9. Udkommer: 19/9.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger

Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge/cand.odont.

Leder du efter et job med mening og med gode kolleger i et miljø, hvor der er højt til loftet og plads til drømme?

Vi tilbyder vores nye kollega:

• En høj grad af ansvar og uddelegering

• Et godt samarbejde med god faglig sparring

• Medlemskab i et team af holdspillere med høj faglighed og godt humør

• Gode muligheder for kompetenceudvikling

Ansøgningsfristen er d. 15. august 2023.

Så søger vi endnu en dygtig tandlæge i RingkøbingSkjern Kommunale Tandpleje 35 timer/uge. Ønsker du et job med et andet timetal, så kontakt os alligevel, så finder vi nok ud af det.

Vi er 6 tandlæger, 5 tandplejere og 20 klinikassistenter, der brænder for at levere høj kvalitet og gode oplevelser til vores brugere. Og vi vil gerne have dig som kollega med start snarest muligt efter sommerferien.

Arbejdsstedet er på kommunens 2 tandklinikker i Ringkøbing og Skjern. Patientgruppen er børn og unge 0-21 år.

Vi har mange og gode erfaringer med ansættelse af nyuddannede tandlæger, og du er meget velkommen til at aflægge et uforpligtende besøg.

Som tandlæge består en stor del af dine arbejdsopgaver af caries- og traumebehandlinger men også mere specielle opgaver efter ønske og kompetencer:

• Endodonti

• Hemisektioner af primære molarer

• Halls teknik, behandling af MIH-tænder

• Behandlinger under pæmedicinering

• Kirurgiske behandlinger

• Behandling med ætsbroer

• Desuden indgår undersøgelse, diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning samt sundhedsfremme og forebyggelse som en vigtig del i arbejdet

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale. Løn i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhenter RingkøbingSkjern Kommune rutinemæssigt børneattest for alle, der skal arbejde med børn og unge.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores tandpleje.

Kontakt tandlægefaglig koordinator: Tlf. 99742275, mail betina.imhof.schmidt@rksk.dk

Kontakt overtandlægen: Tlf. 99741646, mail ulla.henningsen@rksk.dk

Link til vores hjemmeside: rksk.boernetandplejen.dk

Velfungerende klinik i Sønderborg søger tandplejer

QUICK NR. 15894

Klinik i Glostrup søger en frisk og udadvendt klinikassistent til en stilling på ca. 32 timer pr. uge

QUICK NR. 16031

Klinik i Vejle søger klinikassistent

Klinik i Hillerød søger klinikassistent

QUICK NR. 15933

Klinik på Frederiksberg søger dygtig klinikassistent

QUICK NR. 15942

Topmoderne klinik i Køge centrum søger tandplejer

QUICK NR. 15954

Klinik i Gørlev søger en dygtig tandplejer

QUICK NR. 15961

Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN) søger overtandlæge

QUICK NR. 15992

Rebild Tandpleje søger flere dygtige tandlæger til engageret team

QUICK NR. 16016

Klinik i Hedensted søger allround klinikassistent

QUICK NR. 16017

Odder Kommunale Tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 16022

Odder Kommunale Tandpleje søger klinikassistent

QUICK NR. 16024

Stevns Kommunale Tandpleje søger 3 tandlæger pr. 1. august

QUICK NR. 16029

Klinik i Holstebro søger tandplejer

QUICK NR. 16032

QUICK NR. 16033

dinTANDLÆGE Odense SV søger tandplejer fuldtid/deltid

QUICK NR. 16034

Velfungerende klinik i Aalborg C søger tandplejer

QUICK NR. 16035

Tandreguleringen, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, søger leder

QUICK NR. 16036

Vores team i Herlev søger alsidig klinikassistent

QUICK NR. 16038

Implantatklinik København søger klinikassistent

QUICK NR. 16039

Klinik i København søger en dygtig, ambitiøs og selvstændig receptionist og personlig assistent til vores Team SMíLEDESíGNS

QUICK NR. 16040

Klinik i Glostrup søger klinikassistent

QUICK NR. 16041

Lystrup Tandklinik søger tandplejer

QUICK NR. 16043

Aabybro Tandlægerne, Jammerbugt Kommune, søger tandplejer

QUICK NR. 16045

Praksis tæt på Nørreport Station søger klinikassistent

QUICK NR. 16046

Dentist.dk i Sønderjylland søger tandlæge

QUICK NR. 16047

Klinik i Farum søger klinikassistent/receptionist til fuld tid el. deltid

QUICK NR. 16050

Ringkøbing-Skjern Kommune søger tandlæge/odont.

QUICK NR. 16052

Harald Tandlægehuset Kolding søger tandplejer

QUICK NR. 16053

Klinik i Ry søger klinikassistent/klinikassistentelev

QUICK NR. 16055

Varde Kommunale Tandpleje søger tandlæge – gerne nyuddannet

QUICK NR. 16056

Faxe Kommune søger leder af Tandplejen

QUICK NR. 16068

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Tandlægepraksis i Schweiz sælges

Frisk veludstyret klinik i et skisportssted i Schweiz, til salg. Overdragelse 30.09.2023.

2 stk.behandlingsrum, herunder et 3. forberedt. Simple tyskkundskaber ønskelige.

Kontakt venligst kathinka.johansson@gmail.com for yderligere information.

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

LEJE AF LOKALER?

LEJE AF LOKALER?

Safe Sterilization ApS

DK-4000 Roskilde

Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30)

www.safeint.com

Skift dine engangshandsker ud med Bionedbrydelige Nitrilhandsker fra Nordic Protect

Rådgivning om kliniklejemål, løn-og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.

Rådgivning om kliniklejemål, løn- og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.

...dit valg af rådgiver gør en forskel!

...dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve Advokat, partner

Mette Neve Advokat, partner

neve@clemenslaw.dk

neve@clemenslaw.dk, +45 5074 4173

+45 5074 4173

arbejdsplads

Som tandlæge hos

Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

revision – administration

• Vi rådgiver og vejleder gerne om den rigtige akvarieløsning til venteværelset

• Et akvarie er med til at give en afstressende og beroligende effekt på jeres patienter

• Vi passer og plejer samtidig akvariet for jer gennem en serviceaftale

• Mere end 30 års erfaring med akvarier

Vores stærke serviceteam holder din klinik kørende – vi klarer alt indenfor:

• rådgivning og salg

• service og reparation af udstyr klinikindretning

Kontakt vores servicecenter på 70 23 31 21 www.dentsupport.dk – info@dentsupport.dk

leasing/finansiering

HINGE Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57

Christoffer Skanse Hinge Åsblom: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57

Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

- Optimering af klinikdrift

- Køb og salg af klinik

- Økonomi og regnskab.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller

Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på

70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

www.vikartoteket.dk

Mine medarbejdere er guldet og en gave

73-årige Jørgen Kjær er efter mere end fire årtier i den kommunale tandpleje – de seneste 17 år som overtandlæge i Favrskov Kommune – gået på pension. Følg hans sidste arbejdsdag her.

06.45 / Jeg står op og spiser morgenmad med min kone og børn, der er kommet forbi i dagens anledning. Det er min sidste dag som overtandlæge i Favrskov Kommune efter 44 år i den kommunale tandpleje. Jeg ville egentlig være stoppet 1. april, men der var ingen til at overtage stillingen, så jeg fortsatte tre måneder mere. Jeg kunne godt være fortsat i 10 år mere, men jeg er trods alt 73 år, og tiden flyver.

09.00 / Jeg tager ind på klinikken for at rydde op og få styr på de sidste ting. Der hober sig en del ting op, når man har været et sted i så mange år. Jeg når dog ikke særlig langt, da stemningen ikke lige er til oprydning. Mange kommer ind og vil snakke. En af mine medarbejdere siger til mig: ”Du kan jo ikke stoppe! Du er jo tandplejen!” Så jeg aftaler, at jeg kommer ind nogle dage efter ferien og klarer det sidste.

13.00 / Normalt holder kommunen en officiel afskedsreception, når man går på pension efter mange år. Men det er ikke lige mig, så det har jeg frabedt mig. I stedet har jeg sammen med min familie arrangeret et afdansningsbal for kollegaer og venner. Vi har lånt et dejligt lokale i Hadsten, hvor vi bor, og så er der bestilt

lækker frokost og fadøl fra en brandbil. Jeg er ret passioneret omkring veteranbiler og er medlem af en veteranbilklub, der gerne ville bidrage til festen. Og så har jeg kun ønsket mig gaver, der kunne nydes på dagen, så folk kommer med kage, kaffe og vin til det fælles bord.

13.30 / Jeg byder velkommen og siger tak til mine kollegaer for vores gode tid sammen. Og den rummelighed, de har vist hinanden og mig. Vi har en rigtig velfungerende tandpleje med flotte resultater, som jeg er meget stolt af. Antallet af cariesfri børn er mere end fordoblet, siden jeg startede. Ved kommunesammenlægningen i 2007 var antallet af cariesfrie 18-årige 33 %, men i 2022 var det tal steget til 69 %.

14.00 / En traktor fungerer som rytmeboks til lidt bluesmusik, og der er dans og god stemning. Jeg er rørstrømsk og glad og vil helst træde et skridt tilbage og nyde det hele.

15.00 / Mine medarbejdere holder en meget rørende tale udført som en sang for mig. Talen handler bl.a. om, at jeg som person og leder har været god til at være mig selv og har givet plads til alle typer mennesker – også når folk har haft

udfordringer. De slutter af med at synge ”Simply the best”, og der må jeg knibe en lille tåre. Det er meget rørende, og det er svært at sige farvel efter så mange år.

23.00 / Efter ”Volvo-sangen” og andre sjove fællessange lukker og slukker festen. Jeg slutter aftenen med at drikke vin med min familie på terrassen. Det er lidt pudsigt, for min svigerdatter blev færdiguddannet som tandlæge samme uge, som jeg gik på pension – så ringen er ligesom sluttet. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre dag og er fyldt med taknemmelighed.

Når jeg ser tilbage på mit arbejdsliv, er der intet, jeg fortryder. Jeg har altid været glad for at gå på arbejde. Selvfølgelig kan det være udfordrende at være leder, men man skal huske, at medarbejderne er guldet og en gave.

Jeg er stolt af det, som jeg og resten af tandplejen har opnået. Jeg har altid kæmpet for, at tandplejen skulle være decentral, og det har vi formået at fastholde. Vi skal være dér, hvor borgerne er. Jeg kan godt være lidt bekymret for tandplejens fremtid – der kan efter min mening være kommet for meget fokus på økonomi og for lidt på tandsundhed og forebyggelse.

Nu glæder jeg mig til at få mere tid til at nørde mine hobbyer – at gå med min metaldetektor og skrive artikler til et veteranbilmagasin.

Havde sidste dag som overtandlæge i Favrskov Kommune 30. juni 2023.

JØRGEN KJÆR

Hvorfor vælge Heka Dental?

TÆNK PÅ DIG SELV

Du skal arbejde mange år fremover. Optimal ergonomi er integreret i en Heka units design.

TÆNK ØKONOMISK

En Heka unit er solidt bygget i aluminium og hærdet glas. Den holder i mange år og har lave driftsomkostninger.

TÆNK PRAKTISK

Din Heka unit bygges individuelt, så den passer til dig og dit behov.

TÆNK DANSK

En Heka unit er danskproduceret i et funktionelt, nordisk design.

Skal du indrette klinik?

Så gør som Aarhus Tandcenter – tag os med på råd fra starten. Vi har indrettet klinikker mange gange før og hjælper dig sikkert gennem hele processen.

Tillid er ikke noget, man får – det er noget, man oparbejder

Plandent har været med helt fra arkitektstadiet. Vi har været i deres showroom for at se udstyret, før vi valgte det.

De har hjulpet os både med montering af og introduktion til alle maskinerne, så vi ved, hvordan vi skal bruge dem i det daglige, hvordan de skal vedligeholdes, hvordan de skal serviceres, og hvad vi skal være opmærksomme på.

Plandent har været med helt fra start til slut i processen, og samarbejdet har fungeret rigtig godt. Jeg kan klart anbefale at tage Plandent med ombord ved en ombygning af en tandklinik. Deres erfaring og ekspertise fornægter sig ikke.

Book et sparringsmøde

Book et uforpligtende sparringsmøde og få vores ekspertråd og første skitse til en vellykket klinikindretning. Scan QR-koden eller kontakt vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 44.

Michael Kristensen, tandlæge og stifter af Aarhus Tandcenter