KlinikLiv 2 - 2018 by Tandlaegebladet

NOVEMBER 2018

Til hele tandplejeteamet

NR. 2

Symposiu 2018

Tema: Den ældre patient

Tandpleje til svækkede ældre udfordrer

Tandlæge, kend dine tilskud!

Tænderne bliver et grimt visitkort Smertelindring til kroniske smertepatienter

Tandlægen er ikke patientens advokat, men bør kende reglerne, når der skal søges tilskud, mener overtandlæge Børge Hede.

PRAKTIK

TEKNIK

NYE PRODUKTER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

UDDANNELSE

Nordenta Favoritkøb – sætter dine ordrer i system

Nordenta Favoritkøb - sætter dine ordrer i system

Med Nordenta Favoritkøb effektiviserer du dine indkøb. Favoritkøb er et enkelt og individuelt system med QR-koder, der organiserer dine bestillinger og optimerer din lagerstyring. Let lagerstyring Du kan vælge kasser, der passer til dine skuffer, skabe og hylder – eller udelukkende bruge QR-koder, der ikke fylder! Vi hjælper dig med at finde den optimale løsning til din klinik. Tidsbesparende Favoritkøb er enkelt, sikkert og effektivt. Med kun få klik bestiller du dine varer og får mere tid til dine patienter. Læs mere på www.nordenta.dk/favoritkøb eller kontakt os på tlf. 87 68 16 11

Nordenta A/S

Fleksibelt Favoritkøb synkroniserer med kurven i webshoppen, og du kan altid se din pris. Du kan løbende justere det foruddefinerede antal i din bestilling, så det passer til klinikkens forbrug.

Favoritkøb Nyt ordresystem hos Nordenta!

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

--- DETTE NUMMER ---

INDHOLD 08 Tema: Den ældre patient: Tandpleje til svækkede ældre er blevet en større udfordring 12 Tema: Den ældre patient: Vi skal kæmpe for de ældres værdighed

tema:ldre Den æ patient

18 Tema: Den ældre patient: Tænderne bliver et grimt visitkort midt i ansigtet 24 Tema: Den ældre patient: Kan jeg få noget ekstra for smerter? 30 Virksomhedsportræt: Tandplejen skal geares til fremtiden 34 Økonomi: Tandlæge, kend dine tilskud 40 Kommunikation: Vi bliver ikke dummere, bare fordi vi bliver ældre

46 Virksomhedsportræt: Viden skal give patienten de bedste behandlinger

En udsat gruppe får opmærksomhed

48 Forskning: Antibiotika til fru Jensen eller beskyttelse af samfundet?

Temaet på Symposium 2018 og Klinikassistenternes Konference i Aarhus stiller skarpt på Den ældre patient . Det er et bredt emne, men som gruppe har de ældre nogle fælles udfordringer, som det er vigtigt, at klinikkerne er opmærksomme på. Vi har prøvet at favne de forskellige problematikker, som man støder på, når en ældre patient tager plads i stolen, og hvordan alle kan arbejde mod bedre tandsundhed hos vores ældste. Forhåbentligt giver det også inspiration til, hvad du skal høre på Symposium 2018. God læselyst og vel mødt!

54 Efteruddannelse: Lægen skal hjælpe med at undgå mundtørhed 58 Efteruddannelse: Blodfortyndende medicin kræver tandlægeplanlægning 60 Efteruddannelse: Tandlæger skal hindre stigning i kæbeknogle-osteonekrose

Redaktionen

NOVEMBER 2018

Til hele tandplejeteamet

NR. 2

Udgiver: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K tandlaegeforeningen.dk

Symposium 2018 Tema: Den ældre patient

MG 11687

Tandpleje til svækkede ældre udfordrer

Tandlæge, kend dine tilskud!

Tænderne bliver et grimt visitkort Smertelindring til kroniske smertepatienter

Tandlægen er ikke patientens advokat, men bør kende reglerne, når der skal søges tilskud, mener overtandlæge Børge Hede.

PRAKTIK

TEKNIK

NYE PRODUKTER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

UDDANNELSE

Ansvarshavende redaktør: Nils-Erik Fiehn nef@tdl.dk

Annoncer: DG Media Tlf. 7027 1155

Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 5.700 stk.

Redaktion: Malene Tonnung Trine Ganer

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.

Design & produktion: Mediegruppen as

KlinikLiv

Tandlægeforeningen påtager sig ikke noget ansvar for omtalerne i produktomtalerne, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af Tandlægeforeningen.

november 2018

--- MELLEMRUM ---

Tilbyd dine patienter mere! Bedøvelse uden ubehag er i dag en mulighed, som patienter og tandlæger i stigende grad efterspørger. Med computerstyret bedøvelse som CALAJECT kan man lægge en mere behagelig bedøvelse for patienterne. Ved stigende efterspørgsel fra patienterne er det vigtigt for klinikken at kunne tilbyde de efterspurgte løsninger. Computerstyret bedøvelse kan derfor give din klinik en konkurrencemæssig fordel og skabe patientpræferencer. CALAJECT er udviklet og produceret i Danmark af RØNVIG Dental. Den er let at gå til og anvender almindelige dentalkanyler og tubuler – så ingen ekstra omkostninger. CALAJECT er et værdiskabende værktøj for både tandlægen og klinikken. Kontakt: RØNVIG Dental www.ronvig.com/info/kontakt

Nyhed!

Elektronisk interdentalbørste Bedre oral hygiejne for alle er muligt med den nye elektroniske interdentalbørste UBrush, der har et unikt håndstykke, og: • Giver massage af gingiva: 167 vibrationer i sekundet. • Sørger for effektiv fjernelse af plak og reduktion af inflammation. • kan håndteres af alle. • Med integreret LED-lys. • Er enkel at anvende. Startsættet består af UBrush, holder, batteri, spejl + 11 assorterede børster. Der findes syv forskellige refills af UBrush-interdentalbørster. UBrush udstilles på Symposium 2018. Kontakt: www.zenith-dental.dk mail@zenith-dental.dk

For patienten

Afhjælp mundtørhed På grund af det øgede medicinforbrug, hos ældre eller sygdomsramte, er der flere patienter, som oplever mundtørhed i forbindelse med medicinforbrug og -behandling. Disse patienter kæmper ikke bare med den daglige udfordring i forhold til deres helbred, men også med mundtørhed. Mundtørhed giver ikke alene karies og slimhindeproblemer, men patienter oplever også problemer i forhold til at spise og tale. Noget, som kan forhindre dem i at have et normalt socialt liv. Disse patienter kan hjælpes med GC Dry Mouth Gel. GC Dry Mouth Gel er pH-neutral samt sukker- og alkoholfri og har en ganske let smag. Studier viser, at den afhjælper patienternes problemer i op til fire timer. GC Dry Mouth Gel kommer i en lille tube, som er let at have med sig. Den kan desuden også bruges om natten. Tag en mængde på størrelse med en ært og fordel gelen på gummer og slimhinde, og patienten er umiddelbart hjulpet. Kontakt: GC Nordic info@denmark.gceurope.com

Frisk ånde og sensitive tandhalse Zendium Extra Fresh tandpasta er udviklet til at give frisk ånde og har en stærk smag af mint. Zendiums unikke enzymprotein-sammensætning hjælper i samspil med spyttet til at neutralisere de bakterier, der giver dårlig ånde. Indeholder natriumfluorid 1450 PPM og er middel slibende. Zendium Sensitive er specielt udviklet til at modvirke følsomme tandhalse – kaliumnitrat kombineret med fluorid og lav slibeværdi mindsker isninger i tænderne. Zendiums unikke formulering understøtter spyttets bestanddele. Indeholder natriumfluorid 1450 PPM og er lavt slibende. Zendiums enzymer og proteiner fremmer beviseligt et oralt mikrobiom i balance. Zendium styrker mundens eget forsvar. 4

Klasse II fyldninger – på en enklere måde Palodent V3

SDR® flow+

Sektionsmatricesystem

Selvudjævnende bulk fyldningsmateriale

• Optimale kontaktpunkter

• Op til 4 mm hærdedybde

• Slutter tæt gingivalt

• Selvudjævnende i kaviteten

• Mindre overskud

• 5 års kliniske data1

www.dentsply.dk 1

van Dijken JWV, Pallesen U, 2016: Posterior bulk-filled resin composite restorations: A 5-year randomized controlled clinical study; J Dent 2016 Aug;51:29-35.

--- LEDER ---

Flere ældre – flere tænder Af: Freddie Sloth-Lisbjerg

Danskerne bliver ældre og ældre. De bliver også sundere, og de beholder deres egne tænder.

Foto: Jeppe Carlsen

Siden 2000 er antallet af danskere på over 65 år med mere end 20 tænder i munden steget med ca. 30 %. Regner man det om til tænder, er det omkring fem og en halv million flere tænder i munden på de ældre. Mens det i 1982 var 60 % af de ældre over 65 år, der havde tabt alle deres tænder, var det kun 20 % i 2005, og den positive udvikling er fortsat. Det er vi tandlæger naturligvis stolte af. For det er også vores fortjeneste. Men ikke alene. De dygtige og kompetente tandklinikassistenter og tandplejere spiller en ligeså store rolle heri. For moderne tandpleje er teamwork. Nye udfordringer for klinikkerne Men der er også en bagside. For en stor gruppe af de ældre lever nu længere med kroniske sygdomme og ofte med en meget lang liste med livsnødvendig medicin. Det er naturligvis en udfordring for hele det odontologiske team. Ikke bare skal vi forholde os til en kompliceret odontologisk problemstilling med flere løsningsmuligheder. Vi skal også navigere i lægemiddelinteraktioner, bivirkninger og tandsygdomsrelaterede konsekvenser af den ældre patients generelle sygdomsbillede. Samtidig med, at vi skal håndtere komplikationerne på en måske medicinsk kompromitteret patient – og der kommer hele tiden nye lægemidler og metoder til. Det stiller store krav til hele det odontologiske team om opdateret viden og løbende efteruddannelse. Gode råd og hjælp til at navigere Jeg er derfor glad for, at temaet for efterårets symposium netop er “den ældre patient “. Tandlægeforeningens Symposium er tilrettelagt i samarbejde mellem læger og tandlæger med fokus på det klinisk relevante i behandlingen af den ældre patient. Hvordan tackler vi de udfordringerne i at behandle et gammelt tandsæt, ikke bare fagligt, men også etisk korrekt? Og hvordan navigerer vi effektivt og korrekt rundt i anamnese og multimedicinering? Her er med sikkerhed noget nyt at lære og noget gammelt at genlære. For hele det odontologiske team. Og samtidig masser af mulighed for kollegialt og socialt samvær i en tid, hvor vi er under voldsomt pres udefra og har brug for at stå sammen. Ses vi i Århus den 16. og 17. november 2018? Jeg glæder mig! Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen 6

Lokalbedøvelse på den gode måde CALAJECT™ hjælper dig til at lægge en mere skånsom bedøvelse. Computerstyringen sikrer et jævnt flow af analgesivæsken.Selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Pennegrebet giver en afslappet og ergonomisk arbejdsstilling.

HAR DU ENDNU IKKE EN CALAJECT? KONTAKT KAI RAVNSBJERG PÅ 70 23 34 11 OG HØR HVORFOR SÅ MANGE TANDLÆGER ANVENDER CALAJECT HVER DAG! WWW.RONVIG.COM

Produceret i Danmark af

--- TEMA ---

Tandpleje til svækkede ældre er blevet en større udfordring Vi bliver ældre og ældre, og det faktum stiller krav til tandplejen, hvor det især er én voksende gruppe – nemlig de svækkede ældre, der risikerer at falde igennem. Af: Jette Warrer Knudsen

Antallet af ældre, der stadig har egne tænder, er vokset betydeligt de senere år. Men, at flere ældre har deres egne tænder, betyder ikke, at deres orale sundhed er blevet bedre.

Foto: Adobe Stock, Privat

– Tværtimod har vi en voksende gruppe af sårbare ældre, som vores behandlingssystem kun vanskeligt kan rumme og servicere. Og det er en kæmpestor udfordring for tandplejen og dermed folkesundheden, vurderer lektor, ph.d. og tandlæge Lisa Bøge Christensen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Hun har i en årrække forsket i hvilke tandsygdomme, der særligt rammer ældre, hvilke grupper, der er særligt udsatte, og hvordan de bliver rummet af behandlingssystemet. Lisa Bøge Christensen deler den ældre befolkning over 65 år op i tre grupper. Dem, der er selvhjulpne og relativt godt stillet. Kronikere og socialt udsatte, som

er sårbare. Og så måske den allermest sårbare gruppe, de svækkede ældre – dem, der ikke kan klare sig selv mere, og som ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Og dem vil der komme flere af i takt med, at vi bliver ældre og ældre, forklarer Lisa Bøge Christensen.

– Jeg var noget rystet og fik syn for sagn, siger hun.

Hurtig deroute Hos den gruppe af ældre er det kendetegnende, at de ikke altid får den tandpleje, der er nødvendig, og at deres tandsundhed på meget kort tid kan blive stærkt forværret.

– Undersøgelser viser, at mange synes, at det er mere grænseoverskridende at børste tænder på en borger end at skifte en ble – sådan er det, og det skal vi forholde os til. Derfor er det ikke rimeligt at råbe op om, at det er for dårligt, at plejehjemspersonalet ikke er bedre til at sørge for at få børstet beboernes tænder.

– Her er der tale om en hurtig deroute, hvor det kan gå rigtig galt. Velbehandlede tandsæt kan forfalde på kort tid, siger Lisa Bøge Christensen. Hun har for nylig været ude og undersøge tandsundheden hos beboere på plejehjem. Og det står værre til både med mundhygiejne og tandsundhed, end hun havde forventet.

Intet tandarbejde varer evigt – og vi har faktisk en hel generation af ældre, som skal have udskiftet restaureringer 8

Men Lisa Bøge Christensen mener, at det er forkert at give plejepersonalet skylden for den manglende mundhygiejne hos beboerne.

– Og jeg så også på mine besøg, hvor svært det kan være at komme ind i mundhulen – bl.a. på grund af de psykiske barrierer, der er – ikke mindst hos demente medborgere. Vi savner et bedre behandlingstilbud til den gruppe borgere, siger Lisa Bøge Christensen, men tilføjer, at en fokuseret og målrettet tandbørstningsindsats kunne gøre en verden til forskel i forhold til at forebygge alvorlige tandsygdomme hos ældre. – Men det kræver, at man nytænker rammerne for, hvordan daglig praksis kan ændres. Mindsettet skal ændres, og hvis det sker, kan vi komme meget langt med at optimere mundhygiejnen og dermed tandsundheden hos de ældre.

--- TEMA ---

Nye løsningsmodeller Og det behøver faktisk ikke at være så svært. Lisa Bøge Christensen henviser til Københavns Kommune, hvor man med succes har gennemført et projekt ved hjælp af “sidemandslæring.” En anerkendt metode, hvor plejepersonalet i starten går med tandpleje-professionelle og kigger dem over skuldrene, indtil de selv er klædt på til at tage over. Sosu’erne fx overtager så mere og mere af det forebyggede arbejde. Et andet projekt inden for velfærdsteknologi, som Lisa Bøge Christensen deltager i, handler om elektriske tandbørster, hvor man kan opspore og registrere, hvornår og hvor hyppigt de bliver brugt. – Og her handler det om at finde frem til, om denne tekniske løsning bliver opfattet som kontrol eller som en hjælp, forklarer hun.

Lisa Bøge Christensen sidder også med i Sundheds- og Ældreministeriets dialogforum, der skal medvirke til at udstikke rammerne for, hvordan et nyt voksentandplejesystem skal se ud. Hun mener generelt, at der er behov for at finde nye økonomiske modeller, som bl.a. kan hjælpe de svageste grupper af ældre og i det hele taget dér, hvor der er mest tandsygdom. Hele ældregenerationen over 65 år kan betegnes som fyldningsgenerationen. De har stort set alle haft caries, men er i dag ofte velbehandlede. – Men tandrestaureringer varer sjældent evigt – og vi har faktisk en hel generation af ældre, som til tider skal have udskiftet restaureringer og med efterfølgende behov for vedligehold. Og det er ofte dyre behandlinger. Det kan være restaureringer, der ikke holder mere,

KlinikLiv

november 2018

Undersøgelser viser, at mange synes, at det er mere grænseoverskridende at børste tænder på en borger end at skifte en ble

-----XXXXXXXX TEMA ------

En ældre borger i Hirtshals får ikke den samme behandling som en borger i København

Oversigt over tandplejetilskud til voksne og ældre i Danmark Voksne generelt: • alle voksne • privat tandpleje • delvis brugerbetaling – tilskud til basale ydelser • prisregulering på basale ydelser • mulighed for privat forsikringsordning.

og dermed giver et behov for bro- eller kronearbejde samt implantater. Alt sammen noget, der koster rigtig mange penge, som mange ikke har mulighed for selv at betale.

Voksne/ældre med særlige behov/tilskudsordninger • omsorgstandpleje/svækkende ældre • specialtandpleje (psykisk syge og udviklingshæmmede) • grupper med odontologiske følger af sjældne medfødte sygdomme • personer med odontologiske følger af cancerbehandling eller Sjögrens Syndrom • økonomiske tilskud til tandpleje til mindrebemidlede (Sociallovgivningen). Kilde: Videnskab & Klinik

Oversigt over tandplejetilskud til voksne og ældre i Sverige Voksne generelt • tilbud om behandling i offentligt eller privat regi – (Folktandvärden) eller privat regi, delvis brugerbetaling • abonnementsordning (Frisk-tandvärd) eller Tandvärden: Fast pris pr. år • tilskudsordning, der beskytter mod høje udgifter til tandpleje. Tilskud udløses, når udgiften overstiger et bestemt beløb. Voksne/ældre med særlige behov/tilskudsordninger • tandplejetilbud for særlige svage grupper – fx borgere med funktionstab, svækkede ældre på institution mv. Kilde: Videnskab & Klinik

Nye økonomiske modeller? Lisa Bøge Christensen vurderer, at det ikke er realistisk at tro, at den type reparationsarbejde af ældres tænder vil komme ind under den almindelige overenskomst mellem tandlægerne og det offentlige. – Man kan vel også med rette spørge, om det er rimeligt, at betændelsestilstande og andre sygdomme uden for mundhulen behandles uden omkostninger for borgeren, mens der er egenbetaling, så snart der er problemer inden for mundhulen. Vi bør se grundlæggende på det økonomiske aspekt i tandplejen. Det kan ikke passe, at det skal være så kostbart for borgerne at få behandlet tænder og andre sygdomme i mundhulen, siger Lisa Bøge Christensen, der henviser til en ordning i Sverige, som hun vurderer kunne anvendes i Danmark – måske i en tilpasset form. Der er tale om en ordning, der skal beskytte borgerne mod høje tandplejeudgifter. De første 3.000 kr. betaler man selv, derefter er der et offentligt tilskud på 50 % af udgiften op til 15.000 kr, og derefter er tilskuddet på 85 %. – En lignende ordning er nok mere realistisk at gå efter, end at få de ældres dyre behandlinger ind under det almindelige offentlige tilskudssystem, siger Lisa Bøge Christensen, der også nævner ordningen med omsorgstandpleje for svækkede ældre, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem, og som mod en mindre egenbetaling kan få forebyggende og behandlende tandpleje. – Men ordningen, som har eksisteret i årtier, er ikke nær så udbredt som vi

10 10

--- TEMA ---

havde forventet det. Og der er også stor forskel på tilbuddet i de enkelte kommuner. Typisk vil omsorgstandpleje være mere udbredt i de større kommuner, vurderer hun. Der var derfor håb om større udbredelse og kendskab til ordningen efter kommunalreformen i 2008, men det er ikke sket. Forskelle i valg af behandling I sin forskning i, hvordan ældres tandsundhed har ændret sig i takt med den demografiske og sociologiske udvikling, har Lisa Bøge Christensen blandt andet brugt de offetlige databaser over tandplejeydelser. Her er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvilke behandlinger ældre får, forklarer hun. – Fx er der flere ældre, der får trukket tænder ud i udkantsområderne i forhold til København, ligesom der er flere ældre i København, som vælger rodbehandlinger for at bevare en tand i stedet for at få den trukket ud. Bopælskommune og social status spiller en stor rolle for valg af behandling, forklarer hun. Tandsundheden blandt de ældre, som bliver svækkede, er en stor opgave for den offentlige sektor, fordi flere svækkede ældre bevarer deres tænder, samtidig med at forekomsten af tandsygdomme øges. En udvikling, der naturligt kalder på etablering af effektive tandplejeprogrammer for denne borgergruppe. Men vi har lang vej at gå endnu, før vi kan løfte den opgave optimalt, siger Lisa Bøge Christensen og konkluderer: – En tilstrækkelig og realistisk tandpleje for svækkede ældre medborgere, der gennem livet har passet deres tænder, er blevet en langt større udfordring end tidligere, og er måske det største aktuelle problem for tandplejen.

Der er ældre – også i de bedre fungerende grupper – som ikke orker at skulle sidde og gabe op i timevis

Vil du vide mere? På tandlægernes symposium 2018 fredag den 16. november kl. 11.00 holder lektor, ph.d. Lisa Bøge Christensen oplægget ‘Hvad betyder de demografiske og sociale forandringer i Danmark for de ældres tænder’. Kl. 15.30 samme dag kan du høre ‘Behandling af den ældre patients tænder på klinikken’ ved professor, dr. odont Gunhild Strand. KlinikLiv

november 2018

--- TEMA ---

Professor Gunhild Strand:

Vi skal kæmpe for de ældres værdighed Ældre patienter, skal som udgangspunkt behandles ligesom alle andre, hvis de er raske og ressourcestærke. Det er altid det hele menneske, der skal være i fokus. Af: Jette Warrer Knudsen

– Tandpleje og behandling skal altid være på den ældres præmisser. Vi må ikke lave komplicerede løsninger, hvis patienten fx har haft et slagtilfælde eller bare ikke orker mange timer i tandlægestolen, påpeger professor, dr.odont. Gunhild Strand, Bergen Universitet.

Foto: Adobe Stock, Privat

Hun peger på, at det også hos ældre handler om forebyggelse og ikke at lade stå til og tillade, at tænderne kommer i ringere og ringere stand. Men det kræver nye standarder og retningslinjer, når den ældre patient ikke længere er selvhjulpen og er kommet på plejehjem, siger Gunhild Strand. Infektioner og smerter skal bekæmpes Hun slår fast, at det vigtigste er at undgå, at de ældre, der ikke længere er selvhjulpne, får smerter pga. orale infektioner. Derfor er den daglige tandhygiejne et must at få højnet i ældreplejen og ikke mindst på plejehjem. Dermed handler det især om at forebygge, at den ældre patient pludselig får behov for en løs protese, fordi tænderne er blevet helt ødelagte pga. manglende daglig tandhygiejne. Gunhild Strand nævner i den forbindelse, at løse proteser for apopleksi-ramte, Parkinsonramte og mennesker med demens er særdeles risikable, fordi de patientgrupper på ingen måde kan håndtere en løs protese. – Men de ældre patienter, der er friske og raske, skal naturligvis tilbydes både implantater og kronearbejde, samtidig med at vi husker, at der er ældre – også i de bedre fungerende grupper – som ikke orker at skulle sidde og gabe op i timevis og i det hele taget sidde i stolen så længe og over flere omgange, som

den type behandlinger kræver, siger Gunhild Strand.

dere, siger Gunhild Strand og tilføjer, at vi mangler gode systemer til at registrere.

Hun tilføjer, at det i den forbindelse også er meget vigtigt at finde en balance, så der hverken forekommer over- eller underbehandlinger af den ældre patient. At sikre en ordentlig tyggefunktion helst med egne tænder er dog ret afgørende, fordi en sådan betyder bedre livskvalitet for den ældre.

– Vi skal gøre meget mere, tage bedre tid til at få den urolige ældre dulmet ned, når vedkommende skal have børstet tænder eller have dem behandlet.

Etikken i højsædet Når det handler om at sikre, at ældre på plejehjem får en bedre tandstatus, vurderer også Gunhild Strand, at det er nødvendigt at finde frem til nye retninglinjer og rutiner, fordi der er så meget god tandsundhed at hente, når hygiejnen er i top. – Men vi skal hele tiden have etikken i højsædet. Vi skal kæmpe for de ældres værdighed. Og det er ikke værdigt, at en ældre medborger skal udsættes for så dårlig tandhygiejne, at vedkommendes børne- eller oldebørn må trække sig pga. dårlige ånde, fremfører Gunhild Strand. Hun anerkender til fulde, at det er en meget vanskelig opgave at sikre god tandhygiejne hos en ældre, der vægrer sig ved at få børstet tænder. Men hendes pointe er, at det i sådanne tilfælde skal registreres, at den ældre ikke vil have børstet tænder. – Det vigtige er, at hændelsen ikke bliver forbigået. Men omvendt skal det accepteres, at sådan var situationen på det konkrete tidspunkt. En registrering kan så fanges af en anden vagt, som måske bedre kan få børstet den ældres tænder på et andet tidspunkt. Det handler om at give bolden vi-

Bedring på vej Hun mener dog, at der er lyspunkter, og at tandplejen af de mest sårbare ældre vil blive betydelig bedre i de kommende år. Først og fremmest, fordi de nordiske lande altid har været gode til profylakse, og fordi de unge blandt plejepersonalet har en meget mere skarp holdning til, at sunde og velholdte tænder betyder meget for selvværdet og selvtilliden. – Derfor stiller de større krav til plejeansvar af tænder, fordi de selv er optaget af, at deres egne tænder skal se godt ud. De spejler dette behov i forhold til, hvordan de mener, de ældres tænder skal se ud, og det vil være med til at drive udviklingen i den rigtige retning, så tænder bliver vægtet ligeså højt som resten af kroppen, vurderer Gunhild Strand, og tilføjer, at vi også rent moralsk er forpligtet til at sikre bedre tandbehandling for de ældre, der ikke længere er selvhjulpne: – Vi har jo i rigtig mange år arbejdet for, at så mange ældre som muligt skal bevare deres egne tænder. Det er sket, og nu betaler vi prisen, siger hun.

EQUIA Forte Med ny hybridteknologi får du en stærkere materiale Har du disse patienter i din paksis? • • •

Meget kariesaktive, udsatte og svage Patienter i medicinsk behandling Omsorgspatienter (sclerotisk dentin)

Med everX Posterior får du: Så kan dine patienter

få glæde af EQUIA

• Komposit med korte fibre som Forte. skaber en stærk substruktur • Brudstyrke tilsvarende dentin, EQUIA Forte tilbyder: hvilket giver en hidtil ukendt styrke for restaureringen

• Højere bøjestyrke

• Stærk bonding til dentin og komposit

• Større brudstyrke

• Kan lægges i 4mm lag og skal altid dækkes Større slidstyrke med•konventionel komposit

• anvendes Højestetilfluorfrigivelse • Kan alle større kaviteter samt endobehandlede tænder Med denne glashybrid kan du udvide indikationsområdet for glasionomer; til gavn for dig og dine patienter

GC Nordic DK Øst: 51 15 03 82/DK vest: 23 28 33 82 Mail: info.denmark@gc.dental www.facebook.com/gcnordic

EQUIA Forte Fil kommer i følgende Vita® farver: A1, A2, A3, A3,5, B1, B2, B3 og C4.

agen lettere … g lettere n i Vi gør hverdagen r k rsi Bilfo

Vores fokus i Tandlægernes Tryghedsordninger er løbende at forbedre og udvikle vores forsikringer, så de er tidssvarende og afspejler tandlægernes behov.

rsikrin

Fri t

ids

sfo

Her kan du se de sidste nye forbedringer af vores forsikringstilbud til tandlægerne:

rsi

Klinikforsikringen – flere og bedre dækninger

ing

r k i rs

• S elvrisikoen er sat ned fra 3.000 kr. til 0 kr. undtagen ved tyveriskader. • I ngen karenstid ved driftstab. • N y glasdækning. • D ækning ved simpelt tyveri udenfor forsikringsstedet – fx på messer og konferencer. • D ækning af tyveri af bærbar PC fra aflåst bagagerum i tidsrummet 7-20.

fo e js

Indbof

eProjekt – Ny IT-kriminalitetsforsikring eProtect har 4 dækninger: • A dgang til 24/7-service ved cyberangreb.

kri

• D riftstab efter 24 timer. • Afhjælpning af ID-tyveri ved misbrug af virksomhedens identitet. • Netbanktyveriforsikring.

Privatforsikringer Nyt på Bilforsikringen • Nu kun 1.500 kr. i selvrisiko på Glasdækningen. • Friskadedækning, omfatter nu påkørsel af større dyr og skader forholdt af gnavere. • Parkeringsskade – dækker op til 15.000 kr. ved påkørsel af ukendt bil, indkøbsvogn eller dør, som bliver åbnet.

orsikr

ing

Erhvervsudygtighedsforsikring Efter en udbudsrunde forbliver Erhvervsudygtighedsforsikringen hos Danica Pension. Fra 1. januar 2019 indeholder forsikringen flere fordele i forhold til den aktuelle forsikring: • Årlig præmie nedsættes med 8 %, dog med 10 % for aldersgruppen op til 35 år. • Præmien fastholdes de kommende 3 år. • Der vil være fuld præmiefritagelse ved 50 % erhvervs-evnetab. • Årlig regulering for personer, der får udbetaling.

Giv os dit ”like” på Facebook Vores facebookside handler ikke kun om ”kedelige” forsikringer – men også om arrangementer, konkurrencer og i det hele taget gode råd og nyttig information til dig som medlem af Tandlægeforeningen.

Læs mere på www.tryghedsordningerne.dk eller ring til os på tlf. 39 46 00 80 – tast 1.

Giv os dit ”like” på facebook.com/Tryghedsordningerne.

Tandlægernes Tryghedsordninger

ov 14

Vi gør hverdagen lettere … g n i r k rsi

Bilfo Villafo

rsikrin

Dagpenge

Fri t

ids

sfo

ing

rsi

r k i rs

kri

fo e js

Indbof

orsikr

rin k i s r o f s Ulykke

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

ing

--- MELLEMRUM ---

Hvert 10. år De nye røntgenbekendtgørelser af februar 2018 har bl.a. gjort det lovpligtigt, at alle tandlægeklinikker får lavet 10-års kontrol på små intraorale røntgenapparater. Hos Dent Support kan du få en fast aftale om løbende 10-års kontrol, hvor vi kommer på din klinik, tester udstyret og retter til, så dine røntgenapparater altid efterlever reglerne. Til formålet har vi indkøbt det nyeste måleudstyr, så vi også efterlever lovkravene – og du kan arbejde ubekymret videre. Kontakt: Dent Support www.dentsupport.dk tlf. 70 23 31 21

E-cigaretter skader munden Mange opfatter e-cigaretten som mindre skadelig end cigaretten, men der er stigende evidens for, at e-cigaretter skader helbredet – også mundhulen og svælget. Nye studier peger på, at også smagsstofferne i e-cigaretter kan være skadelige for munden. Professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger står bag en større WHO-baggrundsrapport, der giver et samlet overblik over al relevant forskning om de helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter. Hun forklarer, at de almindeligste bivirkninger i mundhule og svælg er tørhed, irritation og hoste, men at flere studier også har fundet, at e-dampe skader cellerne i munden – faktisk på samme niveau som var man udsat for tobaksrygning. Samtidig indikerer enkeltstudier, at e-cigaretter øger risikoen for marginal parodontitis og tandtab, og at e-cigaretter med søde smagsstoffer måske kan øge risikoen for caries. Og så er der enkelte tilfælde, hvor en e-cigaret er eksploderet i munden og har ødelagt tænder og mundhule. 3 % af danskerne bruger e-cigaretter dagligt, ugentligt eller sjældnere.

Præcist

Enkel og let unit Heka Dental, den førende danske producent af tandlægeunitter, lancerede i 2016 UnicLine S, der bl.a. introducerede lysergonomi og var den første unit på markedet med et integreret touch display i instrumentbordets glasoverflade. UnicLine S fremstår mere rent og enkelt i udtrykket end andre tandlægeunitter. De elegante overflader i glas og aluminium er både slidstærke og lette at gøre rene. Med lysergonomi, instrumentophæng med individuelt balancerede instrumenter, rund fodkontrol for ergonomisk siddestilling, sug på multifleksibel teleskoparm m.m., giver UnicLine S optimale ergonomiske arbejdsbetingelser for både tandlæge og assistent. Kontakt: Heka Dental www.heka-dental.dk tlf. 43 32 09 90

Digitalt aftryk på din måde I mere end 30 år har CEREC gjort det muligt for tandlæger at skabe patientspecifik protetik på et besøg, men du vidste måske ikke, at CEREC er meget mere end det? CEREC er et åbent system, så hvis du ikke selv ønsker at designe og fræse protetikken er det naturligvis muligt at sende det digitale aftryk som .stl-filer til dit foretrukne laboratorium. Du ejer dit udstyr, og der er ingen bindinger eller skjulte licensomkostninger, som skal fornys. Med CEREC kan du scanne til din foretrukne aligner, og den modulære opbygning gør det muligt at starte i det små og udbygge systemet med afprøvede komponenter, når dit behov ændrer sig. Kontakt: Dentsply Sirona Mette Mørch, mette.morch@dentsplysirona.com tlf. 60 14 90 22

Reparationscement med MTA

Appliceres

nemt

med en

29 g NaviTip tip! ®

DEN RETTE KONSISTENS

TIL DEN RETTE PROCEDURE

PULPAOVERKAPNING

PULPOTOMI

PERFORATION TIL KRONEPULPA

RESORPTION

APEKSIFICERING

APIKAL FORSEGLING

RETROGRAD RODFYLDNING

U LT R A D E N T. C O M / E U

--- TEMA ---

Tænderne bliver et grimt visitkort midt i ansigtet Rådne tænder, nedslidte gebis og skæve bid er store udfordringer for de flygtninge, vi huser her i landet. Det er et stort problem for den enkelte, som svæver i et stressende og smertefuldt limbo, mens deres sag bliver bearbejdet – og for samfundet, der ender med unødigt store regninger. Af: Clara Edgar Jakobsen

Dårlige og grimme tænder er noget af det første, man ser, når man møder et nyt menneske, og et sort tandsæt er ikke med til at give et prangende førstehåndsindtryk. Det er dog desværre tit det, der møder ens øjne, hvis man skimter en flygtnings smil.

Problemet er bare, at tænderne sjældent bliver fikset. Flygtningene har på grund af deres dårlige sprog, manglende overskud og fattige kår ikke mulighed for selv at gøre noget ved problemet, og de får, ifølge Morten Sodemann, ringe hjælp i det danske system.

Foto: Adobe Stock

Mange flygtninge kommer hertil med voldsomme tandproblemer. Morten Sodemann, professor og leder af indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, forklarer hvorfor:

En strid om kroner og ører I sit arbejde har Sodemann set omkring 2.300 kuldsejlede patienter. Patienter, hvor tænderne er så grelle, at de ofte har affødt en række andre problemer. Han har erfaret, at en af grundene til, at det ender så galt, er dårlig kommunikation.

– Ofte har de ikke haft den forebyggende tandpleje, som vi har i Europa og Skandinavien, så de er langt bagude på point, når de kommer hertil. Nogen har måske gået med det samme gebis i tyve år eller fået lavet dårlig tandkirurgi tidligere i livet, som der skal ryddes op i, hvis de skal få et acceptabelt tandsæt. Og det er vigtigt, fordi et grimt tandsæt bliver forbundet med fattigdom, manglende selvkontrol og lav social status.

Tænder skal ses som en løftestang til integrationen, som kommunerne bør sætte meget mere ind overfor

– Der opstår nogle uhensigtsmæssige kommunikationsforløb, hvor man mellem tandlæge, patient og kommune ikke kan få sig forhandlet frem til, hvad man synes, der er rimeligt og nødvendigt, siger han. For prisen kan nemt rende op, når det er alle tænder fra højre +8 til venstre -8, der skal have en tur. Og dumper en regning på 120.000 ned i den kommunale postkasse, bliver den nemt arkiveret lodret. Derfor prøver Sodemann som det første at få klargjort, hvad der er det mest essentielle at få lavet. – Vi går i dialog med tandlægerne for at finde ud af , hvad der virkelig er vigtigt, når vi skærer ind til benet, og hvad det så koster. Det er nødvendigt, hvis vi skal have kommunen til at høre om det, siger han. Og det er, uanfægtet prisen, svært at få kommunens øre, fordi de grundlæggende ikke ser tænder som et problem. Men

det kan også være en udfordring at få tandlægerne til at give retvisende prisoverslag. Tandlæger med patient-skræk – Der er nogle tandlæger, som måske skruer prisen op, fordi de ikke vil have de her patienter, siger Sodemann. Det er ikke noget, han har konkret bevis for, men som han hører i krogene. Og fænomenet er ikke ukendt – det finder sted i den privat praksis, hvor læger lægger høje gebyrer på deres lægeerklæringer til eksempelvis opholdstilladelse. – Vi har altså nogle tilfælde, hvor der er tale om social stigmatisering. Hvor man ikke ønsker at få den her slags mennesker ind i sin klinik. Man vil ikke have dem siddende i venteværelset, man er bange for, at man ikke kan tale med dem eller tænker, at de har smitsomme sygdomme. Der er alle mulige spørgsmål, som opstår, før flygtningen overhovedet kommer ind til tandlægen. Det er nemt at forfalde til fordomme og frygt. Især når der er tale om mennesker, der på en række måder er udfordret og anderledes. Det paradoksale er, at en måde at komme stigmatisering til livs er at give flygtningene et pænere smil. Smilet er den korteste vej mellem to mennesker – Jeg tænker, at tænder skal ses som en løftestang til integrationen, som kommunerne bør sætte meget mere ind overfor, for det er altså svært at blive en del af samfundet, når man render rundt med

--- TEMA ---

sådan et grimt visitkort midt i ansigtet, siger Sodemann. Vi vokser op med den kommunale tandpleje og god tandhygiejne og er vant til, at tandbørstning er en ufravigelig del af både morgen- og aftentoiletten. Men for gruppen af mennesker, der er flygtet fra krig og rædsel, er på ukendt grund, og måske ikke ved, hvor deres familie er, og hvad fremtiden bringer, er virkeligheden en anden. – Når man er krigstraumatiseret, har man ikke kognitivt overskud til at passe på sig selv, og de har ikke et socialt netværk, der kan korrigere deres vaner, siger Morten Sodemann. Han forklarer, at man kan se mange af de samme tendenser hos ensomme mennesker. De tjekker ud af personlig pleje, så alt, der hedder tænder, negle og bad, bliver nedprioriteret. Man kan altså ikke bare gå ud fra, at de har overskuddet til at passe på sig selv, når de har så lav social kapital og hovedet fyldt med bekymringer. Derfor mener Sodemann, at man er nødt til at aflaste

Morten Sodemann • Professor og overlæge på indvandrerklinikken, Odense Universitetshospital. • Uddannet cand.med. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. (Aarhus Uni. 1996). • Forfatter til en del artikler om indvandreres helbredsproblemer og møde med sundhedsvæsnet. • Født 1959.

KlinikLiv

november 2018

--- TEMA ---

Det er jo logisk, at man sparer penge på lang sigt ved at fikse tænderne i tandplejen, så det ikke ender i sundhedsvæsenet dem, hvis de skal tage ansvar for deres egen situation. Den ungdommelige vilje Gennem sine samtaler med flygtninge fandt Sodemann ud af, at de – uanset deres alder – føler sig cirka 20 % ældre, end de er. For etniske danskere forholder det sig sådan, at de føler sig ældre, indtil de når de fyrre. Så vender udviklingen. Det er interessant, fordi den oplevede alder siger noget om, hvordan de har det som mennesker. Men den oplevede alder er ikke statisk. – Hvis vores indsats virker, begynder de at føle sig yngre. Det sker primært, når vi fjerner noget af det, der stresser dem. Og det kan være mange forskellige ting – at de mangler lektiehjælp til børnene, tænderne er ved at falde ud, eller at de ikke føler sig mødt på deres værdier. Fælles er dog, at de bliver mere handlekraftige, når de føler sig yngre. – De begynder at tage eget ansvar og føle, at de selv kan løse problemer, gå til fitness, tandlæge og svømning. Og ja, det koster både tid og penge at nå et punkt, hvor de så småt står på egne ben, men det kan vise sig at være meget dyrere at lade stå til. Det koster penge ikke at betale – Vi blev bedt om at lave en cost/benefit-analyse, og den viste, at vi faktisk sparer penge, hvis vi løser tandproblemerne tidligt, siger Morten Sodemann. Når det forholder sig sådan, er det fordi, de ubehandlede tandproblemer vokser og starter en hvirvelvind af forløb. Patienterne ryger ind og ud af skadestuer med migræne, modtager en vifte af dyr medicin og udvikler måske et morfinmisbrug, før nogen kæder deres kvaler sam-

men med tænderne. Og på det tidspunkt er de sandsynligvis også blevet både under- og fejlernærede, fordi det gør ondt at spise. Alt sammen en bekostelig affære. Sådan er det desværre gået for en del af de 2.300 patienter, som Sodemann har set. Og når de kommer til ham, er det meget sjældent, at de har succes med at gøre noget konkret ved problemerne. – Det er jo logisk, at man sparer penge på lang sigt ved at fikse tænderne i tandplejen, så det ikke ender i sundhedsvæsenet. Men der er ikke fokus på at lave de regnestykker, der viser det. Man skal finde den rigtige nøgle Flygtninge er en kompliceret gruppe. De kommer hertil med en meget varieret baggage. Nogle har pakket voldsomme psykiske traumer. Andre bærer på tunge fysiske skader. For nogen tynger begge dele deres skuldre ned ad. Derfor er der heller ikke nemme måder at løse de udfordringer, de har. – Vi har kæmpet med at få kommunerne til at være mere fleksible og tandlægerne til at være mere præcise i deres overslag, så vi ikke ender i den her fastlåste situation, hvor flygtningene står i limbo. Sodemann tror på, at der findes løsninger, men de tager tid. Og tid er penge. Derfor mener han også, at der skal en økonomisk gevinst til, hvis det skal kunne betale sig for tandlægerne

at tage de mere tidskrævende og komplicerede patienter. Han ved godt, at det vil gøre udgiften til tandlægeregninger højere, men han tror på, at det kan spare penge på andre poster i det lange løb. For slet ikke at nævne, hvad det vil betyde for de mennesker, der får smilet tilbage. – Dårlige tænder ser grimt ud, lugter grimt og gør ondt i hovedet. Derfor er de også virkelig vigtige for livskvalitet og værdighed. Så det kan altså ikke nytte noget, at vi venter, til tænderne falder ud. Men det er det, vi gør.

Vil du vide mere? Fredag den 16. november 2018 kl. 10.10 holder professor Morten Sodemann foredraget: ‘Alt jeg beder om er nåde for mine tænder – selvoplevet alder og alderdom i tværkulturelt perspektiv’ på tandlægernes symposium.

GC tilbyder et bredt program indenfor ældretandpleje Et sundt tandsæt hjælper den ældre til et bedre helbred

• EQUIA Forte • FujiTriage • Dry Mouth Gel • MI Paste Plus • Reline II Soft og Extra Soft

GC NORDIC AB - Danish Branch DK Øst: 51 15 03 82; DK Vest: 23 28 33 82 email: info.denmark@gc.dental

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: AB Dental: 8681 4800

Fyns Dental: 6592 6977

Dental Kompagniet: 7070 7770

JTA Dental: 4492 5400

Dentalmontering: 4492 4425

Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039

DentSupport: 7023 3121

Vestjydsk Dental: 9742 4044

Dentotal: 7020 3280

Vestsjællands Dental:4058 8397

Dental 2000: 8622 1721

Wessels Dental: 3255 6544

Dentalværkstedet: 2082 2138

Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Focus Dental Service: 4056 5008

Besøg www.heka-dental.dk/da/forhandlere for geografisk placering

UnicLine S kombinerer det smukke med det praktiske, et smukt, funktionelt design, der er i tråd med den moderne danske designtradition, med rene linier og fokus på det smukke i enkelthed. UnicLine S er banebrydende med sine rengøringsvenlige overflader i glas og aluminium, og og var den første unit på markedet med et integreret touch display i instrumentbordets glasoverflade. UnicLine S lysergonomi virker ved at 2 LED lysdioder projicerer sprayforvalget på patientens serviet/torso. Derved kan man se indstillingerne ud af øjenkrogen og slipper for at dreje hovedet og flytte fokus væk fra patientens mund. Lysergonomi reducerer både belastningen af nakken og øjnene mærkbart.

UnicLine S kan tilpasses til klinikkens farvevalg ved hjælp af LED multilys - og kan ændres igen hvis klinikkens design og farver senere bliver ændret.

Unikke fordele ved UnicLine S

Ergonomi uden sidestykke

tidsløs. • Let installation - kan monteres direkte ovenpå en tidligere installation af UnicLine 5D, uden at modificere luft og vandinstallation. • Integrerede displays i det hærdede glas på instrument bordet, hvilket giver en effektiv og hurtig rengøring. • Aluminium - gulner aldrig. • Intuitivt display - viser kun de informationer, der er relevante for det aktive instrument. • Høj kvalitet og driftsikkerhed sikrer lave driftsomkostninger.

valget på patientens serviet/torso. • Instrumentophæng med individuelt balancerede instrumenter, som reducerer belastningen af håndled og forøger præcisionen i arbejdet. • Multifleksibel sugeholder, der altid kan placeres optimalt, både ved 2- og 4-håndet arbejde. • Unitarm med nålelejer i alle bevægelige led som giver lette bevægelser, i hele unittens levetid. • Fladt instrumentbord for bedre ergonomi. • Rund fodkontrol for ergonomisk siddestilling.

• Rene nordiske linier der gør, at UnicLine S virker

Heka Dental A/S

• Lysergonomi - 2 LED lysdioder projicerer sprayfor-

Baldershøj 38 ● DK-2635 Ishøj ● Telefon +45 4332 0990 info@heka-dental.dk ● www.heka-dental.com

--- TEMA ---

”Kan jeg få noget ekstra for smerter?” For lidt, for meget – det kan være svært at vide, hvornår doseringen af smertestillende medicin er passende; især når det gælder patienter, som i forvejen er på smertestillende midler. Og nogle gange skal dosen faktisk være overraskende høj, hvis den skal give effekt, fortæller overlæge Kristin Enevoldsen. Af: Marianne Nørup Foto: Adobe Stock

Som tandlæge er det en stor del af ens arbejde at forholde sig til sine patienters smerter; ikke blot i selve behandlingssituationen, men også i efterforløbet. Derfor er smertelindring på ingen måde nyt eller fremmed for tandlæger. Men hvordan doserer man, når det drejer sig om mennesker, der i forvejen får smertestillende medicin på grund af en sygdom eller skade? Den problemstilling er man ofte stillet over for, når man skal behandle den ældre patient.

Skal patienten have mere, mindre, eller måske en anden type, end den umedicinerede patient? Hvordan sikrer man sig, at man rammer den rette dosis – hverken for meget eller for lidt? Kristin Enevoldsen er speciallæge i onkologi, overlæge i palliativt team Vejle og på Sct. Maria Hospice, og har i mange år beskæftiget sig med smertebehandling af både akutte og kroniske smertetilstande hos mennesker med livstruende

sygdom. Hun mener, der er flere ting, man bør gøre sig klart: – Vi arbejder ud fra begrebet ”totalsmerte”, der dækker over, at en smerte ikke kun har fysiske årsager, men også er påvirkelig af psykologiske, sociale og åndelige aspekter i ens liv. Det er naturligvis ikke tandlægens opgave at afdække alle disse aspekter, men eksempelvis er angst og bekymringer som bekendt væsentlige faktorer for, hvordan smerter

--- TEMA ---

Eksempelvis er angst og bekymringer som bekendt væsentlige faktorer for, hvordan smerter manifesterer sig

manifesterer sig, og kan være nyttigt at forholde sig aktivt til som tandlæge. Desuden kan der ofte være tale om flere sygdomme eller lidelser på én gang, ligesom evt. misbrug eller andre problemer skal tages med i betragtning. Derfor er det en god ide at spørge ind til smerterne. Er det ”kun” din tandbyld, der gør ondt lige nu, eller er der andet, der spiller ind? Typen af medicin er afgørende Som tandlæge vil det typisk være en

hurtigtvirkende smertelindring over kort tid, man skal give. Ønsker man at hjælpe patienten med et hurtigtvirkende morfinpræparat, er alfa og omega for at finde den rette dosering, at vide hvad patienten får i forvejen. Dette kan man få overblik over på Fælles Medicinkort, fmk-online.dk. Smertestillende medicin dækker over en bred vifte af forskellige slags præparater. WHO har defineret en såkaldt smertetrappe (se fig. 1), som i dag fortsat er retningslinje for behandling af bl.a. cancersmerter, og et godt udgangspunkt til at få et overblik: 1. trin er de svage smerter, hvor håndkøbsmedicin som Panodil (paracetamol) samt NSAID-medicin hører under. 2. trin er lette til moderate smerter, hvor såkaldt svage opioider (fx Tramadol) kan benyttes.

– De svage opioider vil sandsynligvis ikke hjælpe patienter, der i forvejen er på morfika. Her skal der meget mere til. Men faktisk kan de lette smertestillende måske være nyttige. Det afhænger af, hvor smerterne stammer fra. Hvor stammer smerterne fra? Hvis smerterne stammer fra knogler eller muskler, er der nemlig god chance for, at en Panodil kan være effektiv, også selvom patienten i forvejen tager morfika. For midlerne virker på forskellig vis. Og er patienten allerede på fast dosis af let smertestillende, kan tandlægen anbefale at sætte dosen op i et par dage. Er patienten allerede på max dosis af håndkøbs- eller NSAID-medicin, kan det blive nødvendigt at udskrive en let morfindosis, eller kigge på mulighederne for sekundære analgetika.

3. trin er de stærke midler som morfika og lign.

Hvis smerterne derimod stammer fra eksempelvis nerver – eller er meget kraftige – vil Panodil og lign. sandsynligvis ikke være virksomme, og det kan blive nødvendigt med stærke opioider.

For mennesker med livstruende sygdom vil særligt trin 1 og 3 være relevante, mener Kristin Enevoldsen:

– Hvis patienten i forvejen tager stærke opioider – morfika – vil det dog ikke hjælpe at give en lille ekstra dosis

KlinikLiv

november 2018

--- TEMA ---

Er man som tandlæge i tvivl – og det vil være fuldt forståeligt – så ring til patientens læge

morfika til de akutte smerter. Det er fuldkommen spildt, forklarer Kristin Enevoldsen. Her gælder denne enkle tommelfingerregel: Man beregner patientens samlede døgndosis af opioider. Den ekstra dosis til de akutte smerter skal være en sjettedel af denne. Ellers virker den ikke. Eftersom mange patienter får meget forskelligt medicin, herunder depottabletter (medicin, som gradvist og langsomt afgives i mavesækken og tarmen), skal der beregninger til for at finde døgndosis. Men her er der hjælp at finde på Medicin.dk, fortæller overlægen. Stærke sager Ovenstående vil i nogle tilfælde betyde ganske betydelige mængder morfin – noget, der nok kan få en tandlæge til at ryste lidt på hånden, når recepten skal skrives ud. – Er man som tandlæge i tvivl – og det vil være fuldt forståeligt – så ring til patientens læge og få en snak, anbefaler Kristin Enevoldsen. For det med ”sjatdoser” duer ikke. – Morfin er okay, når der er tale om forbigående smerter – og det er endnu en grund til at være omhyggelig med at afdække, hvilke smerter der er tale om, påpeger hun.

Overblik: Akut smertelindring til patienter, der allerede er på smertestillende Overvej hvilken slags smerte, der skal behandles på. • Få altid klarhed over, hvilken type og dosis smertestillende patienten er på i forvejen. • Overvej altid, om der kan være multifaktorelle forklaringer på smerten, og om der kan være tale om et potentielt misbrug. Trin 1 Paracetamol, evt. kombineret med NSAID-præparater, anvendes ved ”svagere smerter” og kan give god effekt ved forbigående smerter udløst fra fx knogler, muskler og led, når der skrues op til max et par dage. Trin 2 består af fortsat trin 1 + et svagt opioid, og gives til patienter med moderate smerter. Dette trin spiller dog en marginal rolle hos livstruende syge, der som regel vil have brug for næste trin. Trin 3 Her fortsættes trin 1, men de svage opioider erstattes af stærke opioider. Disse gives typisk dels som en depotbehandling, dels udstyres patienten med hurtigtvirkende (PN) doser til akutte smerteanfald. Denne PN-dose skal udgøre 1/6 af den samlede døgndose. Figur 1: Smertetrappen

Stærke opioider Svage opioider

Paracetamol og NSAID Lette smerter

Lette-moderate smerter

VIL DU VIDE MERE? Fredag den 16. november 2018 kl. 13.45 holder overlæge Kristin Enevoldsen foredraget: ‘Behandling af akutte smerter hos ældre kroniske smertepatienter’ på Symposium 2018.

Moderate-svære smerter

FORBEDRER DEN GINGIVALE SUNDHED

VED AT BRINGE DET ORALE MIKROBIOM I BALANCE* Zendium er en fluortandpasta, der indeholder naturlige

sundhedstilstand, hos 83% af Zendium

enzymer og proteiner med dokumenterede kliniske

brugerne.1** Når du har patienter med gingivitis:

fordele. I et nyt kontrolleret klinisk studie, over tre

Motiver, instruer i tandbørstning og approksimal

måneder forbedredes den gingivale

rengøring og anbefal brug af Zendium.

Læs mere her: www.zendium.dk

STYRKER MUNDENS EGET FORSVAR *Refers to the oral plaque microbiome and the relative abundance of bacterial species with a known association with gum health or disease after 14 weeks of brushing twice a day with Zendium when compared to baseline. **Refers to the results of a gum health study (UK 2017) on the 113 people who used Zendium (total subjects = 229) and a measurement of gingival health by the Modified Gingival Index (Lobene) after 13 weeks. 1. West N et al. A toothpaste containing enzymes and proteins improves gingival health. Abstract presented at CED-IADR 2017.

--- MELLEMRUM ---

Fire forstørrelser i én Danske ExamVision introducerer nu Kepler Advanced, verdens første lupbrille med fire forstørrelser i én. Dermed kan tandlæger helt enkelt skifte mellem fire forstørrelser via klik-systemet, der spænder fra 3,6x og helt op til 6,4x forstørrelse – markedets højeste for justérbare lupbriller. Denne forstørrelsesmæssige spændvidde betyder, at du kan nøjes med kun én lupbrille, uanset typen af procedure. Kepler Advanced er desuden den letteste, justerbare lupbrille med høj forstørrelse på markedet. Den er faktisk 20 gram lettere end den næstletteste, hvilket betyder rigtig meget for optimal ergonomi og komfort efter mange timers daglig anvendelse.

Integreret instrumentdisplay I 2016 lancerede Heka Dental UnicLine S, som er minimalistisk på overfladen, men funktionel og fleksibel bag facaden. UnicLine har et moderne nordisk design og er bygget af aluminium og glas. UnicLine S er den første unit, hvor instrumentdisplayet er integreret i selve instrumentbordets overflade af glas. Det intuitive display viser kun de relevante informationer fra det aktive instrument. Det er simpelt og giver overblik. Den hærdede glasoverflade giver et flot udtryk og er samtidig nem at gøre rent. LED-multilyset i konsol og skyllekumme kan tilpasses klinikkens farver, så klinikken fremstår med et harmonisk design. Kontakt: Heka Dental www.heka-dental.dk, tlf. 43 32 09 90

Kontakt: RØNVIG Dental www.ronvig.com/syn-ergonomi

Sikre billeder Uanset om klinikkens fokus er grundlæggende tandpleje eller er specialiseret indenfor ENDO, ORTHO eller implantater, findes der en ORTHOPHOS til formålet. Dentsply Sirona har unikke løsninger, der hjælper med diagnostik og behandling og med en stråledosis for CBCT-optagelser så lav som for intraorale røntgenbilleder og software, der understøtter diagnostik og behandlingsforslag bliver hverdagen på klinikken enklere og mere sikker. Den unikke SIDEXIS software gør det muligt at kombinere digitale aftryk med CBCT, for på den måde at visualisere, planlægge og behandle Søvnapnø eller lave egne guides til ENDO eller Implantater.

Ny rullende scanner Trios Move er en helt ny scanner fra 3shape, hvor ergonomi og patientkommunikation er i fokus. Trios MOVE, er ergonomisk udviklet med en praktisk (13”) skærm, der kan placeres foran patienten, hvilket gør det nemt at forklare behandlingen. Den kompakte størrelse og hjul gør det let at flytte rundt i behandlingsrummet. En kraftfuld computer sammen med ny software gør digital scanning endnu bedre og hurtigere. Kontakt: Unident info@unidentdanmark.dk

Kontakt: Dentsply Sirona, Mette Mørch tlf. 60 14 90 22 Mail: mette.morch@dentsplysirona.com

Godt arbejde

Gode råd – helt gratis XO Ergonomi Guide er en illustrativ vejledning udarbejdet af XO Care, som viser hvordan tandlægeteam og patient positioneres optimalt i forhold til, hvilken tandflade, der behandles. Guiden kan bruges både ved firehændig tandbehandling og ved solobehandling – og giver mulighed for at arbejde med direkte syn eller med spejl. Rekvirer – ganske gratis – XO Ergonomy Guide ved info@xo-care.com. Kontakt: XO Care info@xo-care.com 28

Ultradent Products Nordics

SPOTLIGHT YOUR SMILE • Effektiv hjemmeblegning med 6% H2O2 • Komfortabel og forfyldte – klar til brug lige fra pakken TM

• UltraFit tray passer perfekt og tilpasser sig let til patientens smil – en afslappende blegningsoplevelse

Før brug af TM UltraFit tray i munden

UltraFit tray efter bare 10 minutter i munden

www.Opalescence.com/dk

Opalescence kan fås hos Dansk Nordenta A/S, Plandent, 3D Dental og Cenger.

U LT R A D E N T. C O M / E U

--- PRODUKT ---

Tandplejen skal geares til fremtiden Den ældre del af befolkningen vokser, og med dem hører en række odontologiske udfordringer, der risikerer at tage tandlægerne på sengekanten. Managing Director i GC Nordic er bekymret for, om klinikkerne har redskaberne, når de møder patienterne.

Af: Clara Edgar Jakobsen

GC Nordic leverer produkter til tandpleje i hele verden. Fra Norden til Mellemøsten og hele vejen Down Under. De ser, hvad mundhygiejne betyder i Sydafrika, og hvilke udfordringer en srilankaner har med sine tænder.

Foto: GC Nordic

I det perspektiv er kvaliteten af den danske tandpleje høj. Men over hele kloden – især i vores veludviklede del – ser de en samlet udfordring. Antallet af ældre vokser. Det gør de som et resultat af vores levestandarder, adgang til mad og medicin. Men selv den bedste og dyreste medicin kan ikke stoppe aldringsprocessen.

FDI World Dental Federation beskriver udfordringerne med at blive gammel med kroniske sygdomme som diabetes, skrøbelighed, dårligt syn, mindre mobilitet, kognitiv svækkelse og demens. Det kan gøre livet svært, og i særdeleshed gøre det svært at opretholde sunde tænder. Fremskrivninger viser, at antallet af mennesker over 60 vil vokse med 56 % fra 2015 til 2030, og gruppen af mennesker over 80 vokser endnu hurtigere, således at der vil være tre gange så mange af de såkaldt rigtig gamle i 2050, som der var i 2015.

Det kan være svært at komme i dialog om de ældre. Især i de private klinikker, som måske har en mere bred patientgruppe

--- PRODUKT ---

De fleste af de ældre vil være i de rige dele af verden, Europa og Nordamerika, fordi det er os, der har medicinen og pengene til at holde dem i live. En svær snak Det er glædeligt, at vi bliver ældre. Men det kræver også både fokus og penge, hvis vi skal være både gamle og raske. Det gælder inden for alle sundhedssektorer, og tandplejen kan især være et dyrt sted at spare, når det gælder håndtering af ældre. I GC Nordic er de dagligt i dialog med både kommunal- og privat tandpleje. Men det er ikke altid nemt at få de ældre på dagsordenen. – Det kan være svært at komme i dialog om de ældre. Især i de private klinikker, som måske har en mere bred patientgruppe, og ikke så store udfordringer med ældre lige nu. Så skal vi have dem til at se, at det er noget, de får i fremtiden, siger Hjørdis Laksafoss, Managing Director i GC Nordic. Japansk topkvalitet I den kommunale omsorgstandpleje er der generelt mere fokus på de ældre patienter og deres udfordringer. Udfordringer som GC Nordic forsøger at løse med deres produkter og uddannelse. I det kommunale kæmper de i højere grad med økonomien. – De er bundet på nogle aftaler og udbud, der gør det svært. For at imødekomme det, giver vi tandlæger, der ikke har brugt vores produkter før, mulighed for at teste dem. Det gør de, fordi de er sikre på kvaliteten af produkterne, der i tråd med virksom-

hedens japanske værdier altid skal være i top. – Vi kommer ikke ud med noget, der ikke er i orden. Aldrig. Vi venter til de fleste af vores konkurrenter har taget børnesygdommene. Og de japanske værdier skinner ikke kun igennem i kvaliteten, men også i værdierne. I klassisk japansk kultur, er det vigtigt at kere sig om sine medmennesker, og det er også en af grundstenene i GC, som mener, at sunde tænder og god tandpleje er en menneskeret. Det handler ikke om produkter, men løsninger – Vi tager udgangspunkt i vores værdier om at kere sig om andre og sikre god tandpleje, når vi arbejder med at løse de udfordringer, forskellige patientgrupper har og give både patienten og tandlægen en god oplevelse, siger Hjørdis Laksafoss. Det handler om mere end bare et enkelt produkt eller et nyt stykke udstyr. Det handler om samlede løsninger, der kan kræve alt fra uddannelse og kurser, til måder at behandle tør mund og få gamle Hr. Hansen til at ligge i stolen. – Alle klinikker kan tage imod de ældre patienter, men det er ikke i alle dele af landet, der er indrettet mest hensigtsmæssigt i forhold til deres udfordringer. Og måske er det heller ikke et behov for dem nu, men det bliver det. Alle har ret til sunde tænder I Danmark har vi en lang historie med ordentlig tandpleje og god mundhygiejne, men de gode vaner er ikke altid en selvfølge.

KlinikLiv

november 2018

I afrikanske lande har de tandproblemer og smerter, som vi heldigvis ikke har haft i Europa i mange, mange år, og flere steder i verden er det et vilkår, at man har fået adgang til sukker og cola, men stadig ikke ejer en tandbørste. De tandproblemer vil GC Nordic være med til at løse, og derfor støtter de Tandlæger uden Grænsers arbejde i mindre bemidlede lande. Alle har nemlig ret til tandpleje. Også den stigende gruppe af ældre på Sri Lanka, i Tyskland og Danmark. Det kræver både en velvilje fra tandlægerne og økonomiske midler, og det kan vise sig at være penge godt givet ud, for mange indlæggelser af ældre starter med fejlernæring grundet dårlige tænder. – Vi har nogle fornuftige tandlæger, som ikke altid gør, hvad staten siger, men giver den behandling, der er bedst for patienterne, og det har jeg stor respekt for, for prøv en gang at tænk over, på hvordan du ville komme igennem din dag uden tænder?

Alle klinikker kan tage imod de ældre patienter, men det er ikke i alle dele af landet, der er indrettet mest hensigtsmæssigt

--- MELLEMRUM ---

Design med fleksibilitet Med en XO FLEX får du masser af benplads under patientstolens ryglæn til at arbejde i alle positioner det meste af vejen rundt. Dette kombineret med nakkestøttens muligheder for at placere patientens hoved i seks forskellige positioner, gør det muligt at se alle tandflader samtidig med, at I sidder godt. Alle unit-instrumenterne er perfekt afbalancerede – I arbejder godt uden at belaste fingre, hænder, arme og skuldre. XO FLEX har et tidløst og enkelt design, det tiltrækker flere patienter, samtidig med at I aldrig bliver trætte af at se på – og arbejde med denne unit. XO FLEX er er designet og fremstillet i Danmark.

Kun hos Nordenta: Helt rent med pulverblæser Den vigtigste del af bondingprotokollen er en ren tand. Det gælder både, når du skal lave plastfyldninger og bonde indirekte restaureringer. Dette kan kun opnås med sandblæsning. AquaCare er en sandblæser, der blæser pulver på tænderne med et gardin af vand rundt om. Derved kan du kontrollere, hvor pulveret rammer, og reducere mængden, der rammer udenfor munden. AquaCare Twin har to kamre med forskellige typer pulver. Du skifter hurtigt mellem pulver, der fjerner tandsubstans og pulver, der bruges profylaktisk. Maskinen tilsluttes luft fra unitten og er derefter klar til brug. Det tager kun få sekunder at sandblæse en tand, opnå bedre bonding, færre omlavninger og mere tilfredse patienter. Kontakt: Nordenta Produktchef og tandlæge Gitte Gadegård Tlf. 26 88 06 03 gg@nordenta.dk

Kontakt: XO Care www.xo-care.com

Smidig bedøvelse

Smidigt

SleeperOne 5 gør dental anæstesi mere effektivt og komfortabelt. Du har fuld kontrol over bedøvelsen med det brugervenlige og komfortable pennegreb, der på håndstykket har indikationslys for programvalg Udover at være smertefri giver SleeperOne 5 alle fordele ved al anæstesi: • Intraligamentær og intraseptal anæstesi er nem og tidsbesparende. • Nerveblokering håndteres bedre. • Palatal og tilstødende slimhindeanæstesi er smertefri, fordi injektionshastigheden kontrolleres automatisk og tilpasses kontinuerligt. • Bedste køb og ingen løbende ekstraudgifter. Alle standardtubuler og nåle kan benyttes.

Symposium/konference 2019 – Den ældre patient Årets symposium afholdes den 16.-17. november 2019 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Konference for klinikassistenter finder sted 16. november 2019 i Musikhuset i Aarhus. Ved deltagelse i Symposium 2018 optjener du 12 Kursustimer. Tilmelding foregår på www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk • Efteruddannelse / Kurser / Symposium eller: Symposium 2018 • Efteruddannelse / Kurser / Konference Den ældre patient ktiv medicinsk perspe Odontologi i et

Efteruddannelse

16.-17. november

2018

Aarhus

SleeperOne 5 udstilles på Symposium 2019.

Efteruddannelse

Tandplejere anbefales i år at deltage på symposiet fremfor konferencen. Seneste tilmeldingsfrist er mandag den 12. november 2018, forudsat der er ledige pladser.

Konference 2018 for klinikassistente

Den ældre patient Odontologi i et medicin

sk perspektiv

Benyt Symposiets og Konferencens mobile konferencesites på henholdsvis: tf.evenzu.com/symposium2018 tf.evenzu.com/konference2018 Kan tilgås fra smartphone, tablet eller laptop med internetforbindelse Login med din e-mail og password: Efteruddannelse Der forefindes trådløst netværk både på Radisson Blu og i Musikhuset.

16. november 2018 Aarhus

Kontakt: Zenith Dental www.zenith-dental.dk mail@zenith-dental.dk

Det er nemt at handle med Nordenta

Fagligt kompetente medarbejdere

Mere end 15.000 varenumre

Attraktiv rabatordning

Dag til dag -levering

(individuel)

Bestil inden kl. 14.30 – så leverer vi næste dag

Nordenta Forbrugsvarer Konvertering af varenumre

Prismatch

Det er nemt at blive kunde.

Vi matcher selvfølgelig markedets laveste pris

TopDent

– høj kvalitet til lav pris

Det er nemt at handle med Nordenta

Ring til vores kompetente medarbejdere på tlf. 87 68 16 11.

Vores ambition er at gøre det nemt for dig at drive en tandklinik gennem driftsorienterede fordele. Vi er totalleverandøren med de bedste løsninger, der sikrer dig optimal effektivitet og en god økonomi på klinikken.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Bestil online på nordenta.dk eller via Nordenta Appen.

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

--- ØKONOMI ---

Tandlæge, kend dine tilskud Når tandpleje skal finansieres med offentlige tilskud, kan patienten ikke vælge frit på alle hylder. Og tandlægen er forpligtet til at foreslå en løsning, der måske ikke er den mest tidssvarende. Af: Carsten G. Johansen Foto: Lars H. Laursen

Myter har det med at overleve i lang tid. Nogle gange lever myter så længe, at de bliver oplevet som sandhed – selvom de aldrig har været det.

deres faglige vurdering. Vi er bare nødt til at holde os strengt til det, der står i loven, forklarer Børge Hede, overtandlæge i Københavns kommune.

I tandlægeverdenen findes der en slags myte i sager, hvor patienten skal have tilskud til en behandling. Myten vil, at tandlægen er ”patientens advokat”, som skal skaffe så meget tilskud som muligt.

Det er bl.a. derfor, Børge Hede har takket ja til at fortælle om Regler, tilskud og behandlingsmuligheder på Symposium 2018, der har tema om Den ældre patient.

Som autoriseret tandlæge er rollen dog en anden. Nemlig som en autoriseret sundhedsperson, hvis vigtigste opgave det er at følge reglerne. Og lave den bedst mulige behandling inden for disse rammer.

Ingen pynt på tilskudsansøgning I praksis handler det ofte om proteser. Fast eller til at tage ud.

– For en del tandlæger føles det utilfredsstillende, at de må lave en behandling, som er anderledes end den, de tilbyder almindelige patienter i den samme situation. Nogle tandlæger oplever det som en desavouering af deres faglighed, når forvaltningen afviser at give tilskud til den behandling, de anbefaler. – Men som en del af det system, der nogle gange er nødt til at sige nej, vil jeg slå fast, at vi sjældent er uenige i

Implantater opfattes som det mest tidssvarende. Der har været en positiv udvikling på området, så den faste løsning opfattes af de fleste tandlæger som den bedste og mest holdbare for patienten. – Men det er ”den skrabede model”, der gives mulighed for at lave, hvis behandlingen skal betales af det offentlige tilskud, slår Børge Hede fast. Der kan være mange holdninger til, om lovgivningen er skruet helt hensigtsmæssigt sammen. Lovteksten er efterhånden ikke helt ny længere, og de

ældre har mange flere sunde tænder, end de havde for år tilbage. Både tandlæge og patient kan have gode argumenter for at mene, at der er mere brug for en krone end for en ny protese. – Tandlægen skal kun søge om det, der er relevant i forhold til lovgivningen. Det er ikke tilladt at ”pynte” på sin beskrivelse af sagen for at sikre patienten et højere tilskud. Det er altså at sammenligne med socialt bedrageri, advarer Børge Hede.

--- ØKONOMI ---

I sådan nogle tilfælde skal tandlægen til gengæld huske at minde patienten om, at tilskuddet er omfattet af substitutionsprincippet. Hvis patienten kan finde penge til at betale forskellen mellem tilskud og en dyrere behandling, fastholdes tilskuddet. En generation under boret De stive og muligvis lidt forældede formuleringer i lovteksten betyder ikke, at der aldrig kan søges om tilskud til fast protese. Der kan sagtens være tilfælde,

For en del tandlæger føles det utilfredsstillende, at de må lave en behandling, som er anderledes end den, de tilbyder almindelige patienter i den samme situation

KlinikLiv

november 2018

--- ØKONOMI ---

hvor et implantat kan have så stor en betydning, at der er mulighed for tilskud. – Der er forskel på, hvilke tilskudsordninger der er relevante for den enkelte patient. Der kan også være nogle tandfaglige årsager til, at én patient kan få tilskud til fast protese, mens en anden patient ikke kan. Det er nogle af de ting, jeg vil fortælle om på symposiet, for jeg kan høre, at emnet er forvirrende for nogle tandlæger, siger Børge Hede. Der er især to større patientgrupper, hvor tandlægen ofte skal tage stilling til muligheden for tilskud. Det er dels de ældre patienter, som har oplevet en anden type tandlægebehandling end vi ser i dag.

Om Børge Hede Overtandlæge Københavns Kommune (2002), adjungeret lektor (odontologisk sundhedstjeneste), Odontologisk Institut (2, Københavns Universitet (2008), ph.d. • Leder af Voksentandplejen i Københavns Kommune (omsorgstandpleje, specialtandpleje, tandlægekonsulenten), tidligere overtandlæge og cheftandlæge i Københavns Amt, tandlægekonsulent ved de regionale tilskudsordninger i Region Hovedstaden. • Foredragsholder i faglige sammenhænge både i og udenfor tandlægeverdenen ved mere end 100 kurser om udsatte gruppers tandpleje, lovgivning indenfor tandplejeområdet og andre samfundsodontologiske emner.

ældre, sindslidende, udviklingshæmmede, misbrugere, hjemløse og socialt udsatte. • Initiativtager til ”De hjemløses tandklinik”. • Deltager i talrige udvalgsarbejder, udredningsarbejder mv. på nationalt niveau. • 50 artikler og bogkapitler i både nationale som internationale publikationer.

– Der er en generation med tænder fra dengang, vi tandlæger borede deres tænder helt i smadder. De har lært hjemmetandpleje, så de har stadig de fleste af deres tænder. Men mange af tænderne er skrøbelige. Deres situation svarer til at have en gammel bil, som man ikke kan få lov at udskifte, siger Børge Hede. Og dels kontanthjælpsmodtagere, som i sagens natur har svært ved at betale en tidssvarende implantatbehandling. – De fleste patienter vil helst have proteser, som sidder fast. Men kommunens tilskud betaler som oftest kun for den gammeldags protese, forklarer overtandlægen. Dæmpede forventninger Tandlægen kan altså nemt komme i en situation, hvor hverken han selv eller patienten er helt tilfreds med behandlingen. Så hvad kan man gøre ved det? – Lige nu er tandpleje ikke det, der står øverst på den politiske dagsorden. Så der er ikke udsigt til, at lovgivningen bliver

Tandlægen skal kun søge om det, der er relevant i forhold til lovgivningen

• Forskningsområder: Tandsygdomme og tandpleje for udsatte grupper, svage

--- ØKONOMI ---

Lige nu er tandpleje ikke det, der står øverst på den politiske dagsorden

ændret lige med det samme: Det offentlige tilskud gælder ikke luksusmodellen, det gælder den mere billige, men stadig fagligt forsvarlige, model. – Det kan give tandlægen nogle ubehagelige dilemmaer. Derfor vil jeg anbefale, at man på forhånd tager stilling til nogle af de potentielle udfordringer, så man som tandlæge kan optræde professionelt i rollen som autoriseret sundhedsperson, siger Børge Hede. Et af de bedste råd er, at tandlægen fra start skal dæmpe forventningerne hos

patienten for på den måde at undgå, at patienten stiller nogle urealistiske krav. – Man skal undgå at søge om noget, man ikke selv tror på, opsummerer Børge Hede. På symposiet vil Børge Hede gennemgå de vigtigste dele af lovgivningen, som har berøring med offentligt tilskud til tandpleje for især ældre patienter. Han kommer også ind på, hvad de aktuelle ændringer i voksentandplejens finansiering, der kan have indflydelse på muligheden for tilskud.

KlinikLiv

november 2018

Vil du vide mere? Under overskriften: ‘Regler, tilskud og behandlingsmuligheder’ gennemgår overtandlæge, lektor og ph.d. Børge Hede fra Voksentandplejen i København, hvilke muligheder og grænser, der er for tilskud til patienterne. Det foregår lørdag den 17. november 2018 kl. 10.50 på tandlægernes symposium.

--- XXXXXXXX ---

Just because it fits doesnâ&#x20AC;&#x2122;t mean it works.

Do not put clinical success at risk. Although not always visible to the naked eye, use of third-party components can result in uncontrolled forces and may cause individual components or the entire system to fail. Visit nobelbiocare.com/precision

Only use precision-fit implant restorations designed, tested and proven as a complete system. GMT 55619 DK 1803 ÂŠ Nobel Biocare Danmark A/S, 2018. All rights reserved. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare. com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/ released for sale in all markets. PleaseÂ contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability. For prescription use only. Caution: Federal (United States) law restricts this device to sale by or on the order of a licensed dentist. See Instructions for Use for full prescribing information, including indications, contraindications, warnings and precautions.

--- KOMMUNIKATION ---

Peter Lund Madsen:

Vi bliver ikke dummere, bare fordi vi bliver ældre Hjernen er bedre til nogle ting, når vi er unge, og stærkere til andre ting efterhånden som vi modnes. Det er et vilkår, som vi skal tage højde for, men ikke nødvendigvis et problem.

Af: Clara Edgar Jakobsen Foto: Adobe Stock, Thomas A.

En gang troede man, at vi blev dummere med alderen. Vi var også en gang bange for at AIDS – eller GRID, som det hed helt i starten – kunne smitte ved berøring, og at kvinder led af hysteri. Heldigvis bliver vi klogere med tiden. I dag ved vi, at hysteri ikke er en sindssygdom, at man godt kan få raske børn, selvom man er hiv-positiv, og at hjernen ikke går i forfald, bare fordi vi bliver ældre. Man så det som givet, at hjernen kunne mindre med tiden, fordi vi over årene taber nerveceller. Det faktum er stadig rigtigt. Men forståelsen af, hvad det betyder, har ændret sig. – Der sker ganske vidst et tab af nerveceller, men der opstår også nye forbindelser, så hjernen ændrer sig og udvikler sig, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen. Ifølge WHO er der ikke en forbindelse mellem tab af mentale evner og den almindelige aldringsproces. Når der alligevel er en del ældre, der kan have mentale udfordringer, skyldes det, at risikoen for hjernesygdomme stiger i takt med, at hårene bliver grå. Risikogruppen bliver større – Der er større risiko for, at man fungerer dår-

ligt mentalt, når man er firs, end når man er femogtyve. Det er fordi, der kan ske fysisk svækkelse, der trætter hjernen, man kan få blodpropper eller andre sygdomme, som påvirker den mentale tilstand, siger Lund Madsen. Og hvis man dertil ligger, at risikoen for demens øges med alderen, og vores levealder hele tiden stiger, får vi altså flere og flere mennesker i risikogruppen for at udvikle demenssygdomme – en type af sygdom, der på mange måder er ligeså hård for omgivelserne som for den, der langsomt sygner hen, og som kræver nogle særlige hensyn. – Det kræver det allerstørste hensyn at stå overfor et menneske med demens. Man skal være forberedt på at gentage sig selv mange gange og hurtigt mærke, hvor personen er henne mentalt. Det er også vigtigt, at personen føler sig tryg. For det er alt andet lige skræmmende at mærke, at man selv forsvinder ind i en diffus tåge, og det er langt fra altid, at demensramte kan afkode situationer.

--- KOMMUNIKATION ---

Vores gamle hjerne ved ikke, hvad den skal være på vagt overfor, så den begynder at opfinde ting KlinikLiv

november 2018

--- KOMMUNIKATION ---

Vi lever – vi lærer Vi har lært meget siden, vi troede, at vi blev dummere med alderen, hysteri var en sygdom og AIDS smittede ved et håndtryk. Og vi bliver som art ved med at lære og udvide grænserne for, hvad der er muligt. Det gør vi, fordi vi har en helt fantastisk hjerne med forestillingsevne, kløgt og evne til at elske. En hjerne, der udvikler sig og omprogrammerer sig livet igennem, så den er bedst muligt egnet, til de udfordringer, vi som mennesker står overfor på givne tidspunkter i livet. Men hjernen bliver også påvirket af fortidslevn, udfordret af sine impulser og vores stigende levealder. Alt det, skal vi have in mente i mødet med andre, og når vi mærker konflikter i os selv. Meget kan løses, ved at tage sig tid. Tid til at tænke sig om to gange, inden man handler. Tid til at finde den indre ro. Tid til andre. Få mere inspiration til Symposium 2018, hvor speciallæge i psykiatri Peter Lund Madsen taler under overskriften: ‘Hjernen og den tredje alder – hvad sker der med hjernen, når man bliver ældre’ fredag den 16. november kl. 16.10.

Lund Madsen forklarer, at det er vigtigt, at man selv udstråler ro og venlighed, selvom det kan være udfordrende i en stresset hverdag, hvor der er meget, der skal nås. Alderdommen er altså ikke problemfri. Men der er heller ingen evidens for, at man ikke kan være ligeså frisk som 40-årig som på sin 92 års fødselsdag. Faktisk er der nogle ting, hjernen bliver bedre til med tiden. Hjernen udvikler sig Som spæde, grønne mennesker er der ufatteligt meget, vi ikke ved. Det kræver nysgerrighed, mod og videbegær at turde gå ud i verden og suge indtrykkene til sig. Heldigvis er det kvaliteter, som fylder meget i den unge hjerne, men som bliver mindre med tiden. Men den unge hjerne er også udfordret. Den har ikke samlet nok indtryk til at have stor social intelligens eller have udviklet en stærk intuition. Det kommer ad åre. Vi bliver simpelthen bedre til at se sammenhænge og uden videre regne vores omgivelser ud. – De dele af hjernen, man bruger til social adfærd og selvkontrol kommer bedre i balance med tiden, siger Lund Madsen. Han forklarer, at hjernen både udvikler sig som resultat af det, vi lærer og udsætter den for, men også fordi nervecelleforbindelserne ændrer sig, så hjernen simpelthen bliver omprogrammeret. Konflikten mellem følelser og intelligens Menneskets intelligens og følelser er styret af forskellige centre i hjernen. Og vi kan ikke klare os uden begge dele. – Følelserne giver os retning og tillægger ting værdi. Uden dem bliver man vægelsindet. Hvis man kun er styret af intelligens, vil man prøve at analysere sig frem ved at se fordele og ulemper, så nogle gange skal man lade følelserne styre. Det er så menneskekunsten af

finde ud af, hvornår man skal det ene, og hvornår man skal det andet, siger Lund Madsen. Og den kunst bliver for de fleste perfektioneret med tiden. Lund Madsen forklarer, at nogle har en medfødt tendens til at være mere i deres følelsers vold, men langt de fleste vil være mere emotionelle i teenageårene, og senere lære, hvornår det er hensigtsmæssigt at handle på dem, og hvornår det ikke er. Men det er ikke let. – Det er besværligt at tøjle sine følelser, og det er næsten altid sjovere bare at lade dem styre, men det er ikke sikkert, det er det smarteste. Kampen mellem kontrol og følelser kan især opstå, når vi er følelsesmæssigt stressede – eksempelvis i et skænderi. Her kan det nemt være impulsen bare at råbe og skrige og lade sig overmande af sin vrede. Det vil sandsynligvis være den strategi, som en teenager bruger, mens et mere voksent menneske med andre sociale færdigheder vil være i stand til at agere anderledes. – Man vil med scanningsteknikker kunne se forskel på eksempelvis en teenagers hjerne og den hos en halvtredsårig direktør, når de bliver stressede. Direktøren vil for det meste være i stand til ikke at blive vred, fordi han godt ved, det ikke er smart. Bærere af vores tid Vi er altså på mange måder et produkt af vores hjerne. Nogle impulser er smarte. Andre skal vi lære os selv at se bort fra, når de ikke giver mening. Men vi er også et produkt af vores tid. Forskellige generationer bærer på forskellig baggage og har forskellige udfordringer og handlemønstre. Eksempelvis forklarer Peter Lund Madsen, at den ældre generation er mere autoritetstro end deres børn. – Som læge betyder det, at man skal være mere påpasselig, når man snakker

Det er besværligt at tøjle sine følelser, og det er næsten altid sjovere bare at lade dem styre, men det er ikke sikkert, det er det smarteste 42

--- KOMMUNIKATION ---

til ældre, fordi de ofte vil tage ens ord mere bogstaveligt og gøre, som der bliver sagt. Deres børn er meget mere selvbevidste og går på nettet for at tjekke, om det, man har sagt, passer. Her er det altså opdragelsen og tidsånden, mere end det er hjernen, der former forskelle i den menneskelige adfærd. Nogle dele af os er dog grundvilkår og levn fra en tid, der ligger mange tusinder af år før det moderne menneske. Urinstinkterne lever stadig i os Fortidsmennesket havde langt mere hår på kroppen, end vi har i dag. De varmede sig ved at hamre flintesten mod hinanden og skabe ild. De bekymrede sig om store vilddyr, der kunne spise dem i nattens mulm og mørke, og måtte konstant være langt mere på vagt, end det er tilfældet her i det enogtyvende århundrede. Men deres evne til konstant at være årvågne på farer, der lurede om hjørnet, ligger stadig som en del af vores ellers så veludviklede hjerne. Og det fortidslevn kan faktisk give os problemer.

– Nu til dags er der ikke mange ting, der er farlige for os, så vores gamle hjerne ved ikke, hvad den skal være på vagt overfor, så den begynder at opfinde ting, den kan være bekymret over, for at forklare den uro vi mærker, siger Lund Madsen. Og det kan være svært for os at regne ud, hvornår en bekymring er en, vi har digtet og en, der er reel. Men man kan prøve at tøjle bekymringerne, så de er nemmere at håndtere, når vores hjerne spiller os et puds – hvilket også kan virke forebyggende i forhold til stress. – Man kan lære at blive bekymret for de rigtige ting. I stedet for at gå rundt og være bange for, at man bliver sindssyg, kan man prøve at trække bekymringen over på, om man får pletter på tøjet i løbet af dagen eller noget andet ligegyldigt, som er en nemmere bekymring at gå med. Det er også vigtigt at minde sig selv om, at det ikke er så farligt at være bekymret og vænne sig til følelsen, for den er i os alle sammen.

KlinikLiv

november 2018

Som læge betyder det, at man skal være mere påpasselig, når man snakker til ældre, fordi de ofte vil tage ens ord mere bogstaveligt

--- MELLEMRUM ---

Opdateret til fremtiden VisiQuick er en brugervenlig røntgensoftware, som er let at integrere på klinikken. Du kan arbejde med digitalrøntgen via remote desktop eller replikation/synkronisering mellem klinikker. Alle billededatabaser kan konverteres til VisiQuick. Bruger du to computerskærme, kan du se journalen på den ene skærm og automatisk se de tilhørende billeder på den anden. Du behøver kun én software til forskelligt udstyr med VisiQuick, som naturligvis efterlever Persondataforordning af maj 2018. Vi installerer softwaren på din klinik – og bliver til alle er 100 % kørende. Kontakt: Dent Support Tlf. 70 23 31 21 www.dentsupport.dk

Digitale bid Easy Dent i Silkeborg tilbyder nu også hårde og bløde bidskinner fra digital scan. Derudover kan Easy Dent naturligvis fremstille kroner og broer – bl.a. i Zolid FX Multilayer fra producenten Amann Girrbach. Multilayer giver et fantastisk æstetisk resultat med stor brudstyrke. Easy Dent er Danmarks største digital dental fræsecenter. Kontakt: Easy Dent info@easydent.dk

Genopbygning

Skån patienten Protesepatienter oplever ofte tryksår og irritation. Med Reline II Soft eller Extra Soft kan du afhjælpe disse problemer for patienten. Med Reline II kan du få patientens sår og irritation til at forsvinde og give en mere tålelig protese. Det kan også være en fordel at anvende det, inden en endelige rebasering foretages,og dermed opnå større succes efterfølgende. Reline II Soft eller Extra Soft fås i magasiner. Om det skal være Reline II Soft eller Extra Soft afhænger af, hvor længe patienten skal gå med materialet, om der er sår, eller om det er til en mere komfortabel protese. Afhængig af valget kan det ligge fra fire uger og op til et år. Med Primer kan du få en god binding til akrylen, og den kan let fjernes igen ved hjælp af Remover.

Dokumenteret knogleerstatning Geistlich Bio-Oss og Geistlich Bio-Gide er blandt de bedst dokumenterede produkter indenfor dentalverdenen. Når alle andre taler om lovende resultater indenfor knogleerstatningsområdet, så kan Geistlich præsentere over 1000 videnskabelige publikationer samt en langtidsopfølgning på 10 år, som viser udmærkede resultater. Med over 20 års klinisk erfaring, og et tæt samarbejde med over 100 universiteter og ledende kæbekirurger, er det ikke underligt at Geistlich Bio-Oss og Geistlich Bio-Gide er det bedste valg indenfor knogleerstatningsmaterialer. De forudsigelige og reproducerbare resultater har i vid udstrækning forbedret mulighederne indenfor implantologien. Idag er millioner af patienter verden over blevet behandlet med Geistlichs regenerative produkter. Produkterne har været med til at bidrage til forbedret livskvalitet for mange mennesker.

Kontakt: GC Nordic info@denmark.gceurope.com

Kontakt: Unident info@unidentdanmark.dk

Vi gør hverdagen lettere …

Indbetaling til dagpengeordningen udgør kun 5.000 kr. pr. omsat million kroner.

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

--- PRODUKT ---

Viden skal give patienten de bedste behandlinger Forskning, udvikling og uddannelse er det, der gør forskellen i tandbehandlinger. Især hvis udviklingen skal rykke sig, som den har gjort de sidste 15-20 år. Derfor er viden også en af grundstenene for verdens største producent af professionelt dentaludstyr og dentale materialer. Af: Malene Tonnung

Dentsply Sirona opstod for snart tre år siden i en fusion mellem Dentsply International og Sirona Dental Systems og blev med et verdens største producent indenfor professionelt dentaludstyr, -teknologier og -materialer. En position, der

forpligtiger, da fusionen blandt andet giver mulighed for at skabe større synergi mellem produkterne og dermed en bedre brugeroplevelse for tandlægerne og i sidste ende bedre behandlinger for patienterne.

Foto: Dentsply Sirona

Vi kan udvikle produkter nu, som taler sammen og fungerer bedre i en helhed

Og hvis produkterne skal virke, skal der masser af viden til. – Alt, hvad vi gør, bygger på studier og forskning, fortæller Marc Eisensøe, der er National Sales Manager for Dentsply Sirona Implants i Danmark – Vi har ca. 600 forskere ansat i Dentsply Sirona, der i til dagligt forsker i at forbedre vores produkter – oftest i samarbejde med tandlæger og universiteter verden over. Dette er med til at gøre det bedre, sikrere og hurtigere for tandlægerne at behandle deres patienter. Enklere, men bedre Marc Eisensøe nævner endodonti som et eksempel på, hvordan nogle ting de senere år er blevet bedre, sikrere og hurtigere. Her brugte tandlæger tidligere langt mere tid og mange file til en rodbehandling – en behandling som i dag kan klares med få eller blot en fil. – Og så renser det nye system oven i købet bedre op. Det bliver både billigere og hurtigere for tandlægen, mens patienten får en bedre behandling. I Dentsply Sirona er medarbejderne fordelt på fem forskellige forretningsområder, så medarbejderne kan koncentrere sig om at være ‘eksperter’ på hver sit felt. Som sælger giver det et godt fokus, som kan bruges ude på klinikkerne, hvor man kun taler om sit eget specifikke forretningsområde. – Det er vigtigt for os, at tandlægerne bliver informeret og uddannet korrekt og

--- PRODUKT ---

Dentsply Sirona i tal • Både Dentsply International og Sirona Dental Systems har en historie, der går mere end 100 år tilbage. • Virksomheden har mere end 16.000 ansatte i mere end 40 lande. • Salget af produkterne foregår i 120 lande. • Hvert år investerer Dentsply Sirona over 125 millioner dollars i forskning og udvikling.

professionelt. I Danmark uddanner vi løbende tandlæger via forelæsninger og praktiske kurser, ligesom vores produkter indgår i den daglige undervisning på tandlægeskolerne og hospitalerne. Det betyder, at Dentsply Sirona på verdensplan sidste år tilbød 11.000 kurser og gav undervisning til 410.000 dentalfaglige professionelle i 87 lande.

ducenter, risikerer man jo, at det fungerer mindre optimalt, hvis udstyret ikke er skabt til at tale sammen. Og det kan være problematisk for forskellige virksomheder at blive enige om at udvikle i fællesskab, forklarer Marc Eisensøe. Fusionen mellem Dentsply og Sirona har åbnet for mere intern forskning og udvikling, som gør det muligt at sammensætte og optimere produkterne endnu bedre i forhold til workflowet. – Her er patienten også i højsædet – da det giver bedre behandlinger – samt sparer tandlægen en del tid pr. behandling.

Flere produkter snakker sammen Udover at have fordelene ved at være så store og i kontakt med så mange professionelle, giver fusionen også udviklingsmuligheder.

Lettere at lave specielle ting Et eksempel er det, Dentsply Sirona kalder “one visit dentistry”, hvor patienten indtil for nylig har måttet forbi tandlægen flere gange ved et implantat – for at få taget aftryk og senere, når implantat og krone var klar, tilbage for at få det indsat.

– Vi kan udvikle produkter nu, som taler sammen og fungerer bedre i en helhed. Når forskellige dele af udstyret til behandlingen kommer fra forskellige pro-

– Den digitale scanner, som vi var først med at introducere, gør det jo ikke kun mere behageligt for patienten og præcist i aftrykket, men gør det også muligt for

Det betyder, at patienten kan spare en tur ekstra til tandlægen

klinikken at have en lokal fræser, som i nogle tilfælde kan gøre kronen klar til samme dag. Det betyder, at patienten kan spare en tur ekstra til tandlægen. Ligeledes gør scanning det i dag muligt at specialdesigne abutments, der passer bedre til den enkelte patient end præfabrikerede abutments. Udviklingen er gået stærkt det senere år, men vil højst sandsynligt fortsat tage nye store skridt de kommende år inden for udstyr, materialer og teknologi – skridt som Dentsply Sirona satser på at medvirke til med en stor portion forskere og special-dedikerede medarbejdere.

De fem forskellige forretningsområder i Dentsply Sirona • Forbrugsmaterialer: Fx plastmaterialer, endodonti m.m. • Implantat: Implantater, individuelle abutments, knogleerstatnings-materialer m.m. • Udstyr: Units, digitale aftryk, instrumenter m.m. • Ortodonti: Udstyr, traditionelle og nye produkter indenfor tandretning • Materialer og udstyr til tandteknikere: Lak, kroner, farver, porcelæn m.m. KlinikLiv

november april 2018 2018

--- FORSKNING ---

Antibiotika til gamle Fru Jensen eller beskyttelse af hele samfundet? De fleste ved efterhånden, at antallet af antibiotikaresistente bakterier er stigende. Men bør sundhedsfaglige stoppe med at give det helt sikre antibiotikum til ældre og svagelige patienter – og i stedet tænke på den fremtidige generation, som kommer til at lide under resistensudviklingen? Af: Freja Fredsted Dumont Foto: Adobe stock

Der er mange overvejelser, der skal tages, før man som tandlæge tager en beslutning om brug af antibiotika. Der indgås altid en samlet vurdering af både patientens odontologiske og medicinske risikofaktorer – og her kan de ældre patienter have særlige udfordringer, da de i flere tilfælde lider af sygdomme og nedsat immunforsvar. Her vil man gerne sikre sig, at den ældre fru Jensen kommer godt og sikkert ovenpå igen.

Men skal der altid startes med en bred antibiotisk behandling? Og hvor smal en behandling kan man tillade sig at starte? Ifølge ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen, skal der behandles smalt af hensyn til resistensudviklingen, så længe det ikke er noget, patienten risikerer at dø af. – Der er i dag en global tendens, der siger, at vi skal dække alt ind, for at være sikre på, at Fru Jensen behandles rigtigt

fra starten, når hun er blevet syg. Det mener jeg ikke, vi skal gøre – kun hvis det er et meget alvorligt tilfælde. Fru Jensen vs. Samfundet – Det er svært, og det kræver noget af systemet. For hvis du tager den risiko og behandler smalt, skal du også være sikker på at få fulgt op og fange bakterien i anden omgang, hvis den skulle være resistent. Så det koster tid i forhold til opfølgning og kontrol af patienterne –

--- FORSKNING ---

Mange ældre har kroniske sygdomme eller er i anden behandling, som muligvis gør patienten mere modtagelig for infektioner og det er en stor, men nødvendig opgave, siger Svend Ellermann-Eriksen. Det væsentligste budskab til sundhedspersonalet, herunder også tandlæger, er at stramme indikationerne for anvendelsen af antibiotika og kun supplere den konventionelle behandling med antibiotikum efter grundig fastlæggelse af indikationen for den enkelte patient. Og det kan blive vanskeligt, måske endda umuligt, fx at redde mange for tidligt fødte børn, såfremt der ikke er effektive antibiotika i medicinskabet på børneafdelingen. Antibiotika er uundværlig i behandling I dag bruges antibiotika og andre midler rettet mod bakterier af næsten alle læger og brugen spiller en nøglerolle i det moderne sundhedsvæsen. Antibiotika er eksempelvis nødvendige at have i baghånden, når patienter behandles for kræft, idet kræftbehandling ofte gør patienterne mere sårbare for infektioner. Ofte gives det desuden forebyggende før store operationer. – Mange ældre har kroniske sygdomme eller er i anden behandling, som muligvis gør patienten mere modtagelig for infektioner, fordi deres immunsystem ikke er så stærkt som hidtil – og dermed kan de være mere udsatte. Det kan give anledning til lidt andre overvejelser, siger Tove Larsen, lektor på Odontologisk Institut.

Tandlægerne er medansvarlige Tandlæger er ansvarlige for omkring 6 % af forbruget af antibiotika i primærsektoren, hvor 90 % af det samlede forbrug finder sted – og er dermed medansvarlige for den stigende resistensudvikling hos danske patienter. I modsætning til den opbremsning i forbruget, der er registreret i den øvrige primære sundhedssektor de seneste år, er tandlægers totale forbrug af antibiotika fortsat stigende. Således er antallet af personer, der har fået ordineret antibiotika i forbindelse med tandbehandling, steget med 24 % fra 2005-2014. Ydermere er ordinationen af det bredspektrede amoxicillin næsten tidoblet fra 19952014. Der skal gøres noget nu En måde at begrænse anvendelsen er at se kritisk på, hvor det har bedst effekt og relevans. – I forhold til risikoen for resistensudvikling er det ikke så vigtigt, hvor vi skærer – vi skal bare have reduceret det totale forbrug til mennesker så meget som muligt, så vi ikke selekterer for resistens mere end allerhøjst nødvendigt, siger Svend Ellermann-Eriksen. Der er derfor udfærdiget en national handlingsplan for anvendelse af antibiotika til mennesker, som kan vejlede sundhedspersoner i forbindelse med anvendelse af antibiotika.

Resistente bakterier koster liv Millioner af menneskeliv er blevet reddet af behandling med antibiotika gennem tiden, og det er i dag svært at forestille sig, at det for kun hundrede år siden var normalt at dø af en bakteriel infektion. Men det kan igen blive en realitet i den nærmeste fremtid. Man regner med, at der hvert år dør 25.000 mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier. Hvis udviklingen fortsætter, forudser verdenssundhedsorganisationen WHO, at vi i løbet af det 21. århundrede igen kan komme til at leve i en verden uden virksomme antibiotika.

rigtig godt valg, og der er ingen grund til at anvende et antibiotikum, der rammer mere bredt.

Antallet af ældre patienter i Danmark er steget betydeligt de senere år. Og der bliver ikke bare flere og flere ældre patienter – der bliver også flere og flere ældre med egne tænder, som fortsat kræver optimal behandling.

Det ene mål er at få praktiserende læger og speciallæger, vagtlæger og tandlæger til at udskrive færre recepter. De fleste infektioner går over af sig selv, og ofte er gevinsten ved at behandle mindre end de gener og bivirkninger, der kan være ved antibiotikumbehandlingen.

Det nytter noget Al erfaring viser, at det nytter noget at skære ned på forbruget. Ifølge Svend Ellermann-Eriksen er der også en god grund til, at det er gået så godt i Skandinavien i forhold til resistens indtil videre. Vores historisk og ekstraordinært lave forbrug af antibiotika har nemlig gjort, at vi har kunnet holde den lave resistens, på trods af den høje resistensforekomst i lande omkring os.

Ud fra et odontologisk synspunkt kan der være andre udfordringer ved at behandle et gammelt tandsæt end ved at behandle et yngre, ikke alene fagligt, men også etisk.

Det andet mål fokuserer på, at læger og tandlæger – når det er nødvendigt – så vidt muligt ordinerer smalspektret antibiotikum. Især ved luftvejsinfektioner er almindeligt smalspekteret penicillin et

– Bakterier, der har en resistensmekanisme, vil alt andet lige være lidt dårligere tilpasset end de ikke-resistente bakterier. Kigger vi fx på en colibakterie, som vi har “hentet” på en ferie sydpå, eller som har

KlinikLiv

november 2018

--- FORSKNING ---

Her er nogle eksempler på situationer, hvor tandlæger fremover vil begrænse brugen af antibiotikum: 1. Tandbyld Tandbylden er fyldt med bakterier, og det er derfor forståeligt, at man hidtil som regel har givet antibiotikum i forbindelse med behandling af en tandbyld. Men ny forskning viser, at tandbylder i de fleste tilfælde kan fjernes uden brug af antibiotikum, blot gennem almindelig tandbehandling, fx en rodbehandling eller tandrensning. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at bruge antibiotikum. Det gælder fx, hvis der er risiko for, at bakterierne spredes til svælget eller brysthulen, eller hvis patienten har feber på grund af tandbylden. Eller hvis bylden medfører, at man ikke kan åbne munden så meget, at tandlægen kan komme til at udføre den nødvendige behandling. 2. Operation i mundhulen Mange tandlæger har tidligere givet antibiotika i forbindelse med operationer i mundhulen, fx ved fjernelse af visdomstænder, fjernelse af betændte tandrødder eller indsættelse af implantater. Årsagen er, at man kan mindske mængden af bivirkninger [SEE1] i helingsperioden efter operationen, hvis man giver antibiotika. Ny forskning viser imidlertid, at der stort set ingen væsentlige bivirkninger [SEE2] er efter mindre operationer i mundhulen på sunde og raske personer. Det er derfor i langt de fleste tilfælde forkert at give antibiotikum i forbindelse med sådanne indgreb. 3. Marginal parodontitis Selvom marginal parodontitis skyldes bakteriebelægninger, bruger man normalt ikke antibiotika ved behandling af sygdommen. I stedet forsøger man at forbedre mundhygiejnen, udføre tandrensninger samt eventuelt operationer i tandkødet. Det kan i næsten alle tilfælde holde sygdommen nede. I enkelte tilfælde forværres sygdommen trods god mundhygiejne og veludført behandling. I de tilfælde vil tandlægen overveje at supplere den sædvanlige behandling med en antibiotikakur. 4. Peri-implantitis Peri-implantitis er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tandimplantater. Tilstanden minder om marginal parodontitis og skyldes bakteriebelægninger ligesom marginal parodontitis. Nyere forskning har vist, at antibiotika ikke har nogen væsentlig effekt på peri-implantitis, og tandlægen bør derfor normalt ikke tilbyde antibiotika ved peri-implantitis. 5. Knoglestyrkende medicin Hvis patienten tager knoglestyrkende medicin, bisfosfonater eller denisumab, og får trukket tænder ud eller bliver opereret i kæbeknoglen, kan der ske henfald af knoglevævet i dele af kæbeknoglen. Hvis patienten tager knoglestyrkende medicin på grund af knogleskørhed, er risikoen for osteonekrose meget lille, og tandudtrækninger og operationer vil normalt foregå hos egen tandlæge. Tandlægen kan da vælge at tilbyde antibiotika, efter at have har vurderet patientens helbredstilstand og sværhedsgraden af det indgreb, der skal foretages. Hvis der derimod tages knoglestyrkende medicin på grund af en kræftsygdom, bør tandudtrækninger og andre indgreb i kæbeknoglen foregå på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. (Kilde: Tandlægeforeningen)

--- FORSKNING ---

fået et resistensgen fra en grise-coli, så bærer bakterien rundt på et ekstra stykke DNA, som den skal udtrykke og vedligeholde. – Genet bruger energi på at producere sit enzym, og hver gang bakterien skal dele sig, skal den også dele dette gen og bruge ekstra energi, siger Svend Ellermann-Eriksen og fortsætter: – Det vil sige, at så længe den ikke har brug for at være resistent, er den lidt dårligere stillet end de ikke-resistente bakterier. Hvis vi ikke giver den antibiotikum og hjælper den, så bliver den ligeså stille udkonkurreret over tid og vil forsvinde. Det etiske dilemma Når antibiotikaforbruget bliver ved med at stige trods mange tiltag for at nedbringe det, så kan en del af forklaringen, ifølge

Det Etiske Råd være, at anvendelse er forbundet med etiske dilemmaer. Et af dilemmaerne er, hvordan lægen i sin udskrivning af antibiotika skal balancere hensynet til den enkelte patient i forhold til hensynet til kommende patienter og samfundet generelt. I den forbindelse anbefaler Det Etiske Råd, at antibiotika ikke bruges ”for en sikkerheds skyld”. Det er et kæmpe dilemma, når man sætter den enkelte patients sundhed op mod samfundets og den kommende generations sundhed. For hvor stor risiko skal den enkelte patient tage for andre? Det har Etisk Råd behandlet, og de er kommet til den konklusion, at det er i orden at tage en mindre risiko på den enkelte patients vegne i henhold til samfundets gavn.

Vil du vide mere? Lørdag den 17. november kl. 13.25 holder Svend Ellermann-Eriksen, professor og ledende overlæge foredraget: ‘Resistens overfor antibiotika – den brændende platform’ på tandlægernes symposium. Lige derefter tager Tove Larsen, lektor og ph.d., over med: ‘Rationelt brug af antibiotika’.

Så længe bakterien ikke har brug for at være resistent, er den lidt dårligere stillet end de ikke-resistente bakterier

Zandra Morris Tel: 22 35 57 37

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Giving a hand to oral health.

Annons Plandent DK 20180222-2.indd 1

7/6/2018 4:41:15 PM KlinikLiv

november 2018

VÆRDIEN LIGGER I DETALJEN Vi præsenterer dig for XO FLEX. En ny unit fra den prisbelønnede producent af dental units, XO CARE. XO FLEX er en unit, der er baseret på mere end 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuerlig forbedring af alle detaljer. En unit, der giver dig fuld fleksibilitet, når du udfører kvalitetsbehandlinger. Alle detaljer ved XO FLEX er grundigt overvejet. Vores mål er at lave en dental unit, der giver dig mulighed for at udnytte dine færdigheder og ekspertise fuldt ud. Vi mener, at værdien af en dental unit ligger i hver eneste detalje. Du får en unik håndfri betjening af unitten. Således styres bl.a. instrumenter, patientstol og lys ved hjælp af fodkontakten. Derved minimeres også risiko for krydskontaminering. Derudover kan alt, som du og din assistent rører ved under behandlingen, tages af og desinficeres eller autoklaveres. Alle overflader på XO FLEX er glatte og lette at rengøre, ligesom alle pulverlakerede metaloverflader har en innovativ antibakteriel lak. Instrumenterne er centralt placeret over patientens bryst indenfor dit og dine assistenters perifere synsfelt, så der er ingen grund til at strække eller vende sig for at nå dem. Hvert instrument har et unikt, individuelt afbalanceret instrumentophæng. Du får perfekt instrumentbalance uden at du belaster fingre, hænder, arme eller skuldre. XO FLEX patientstolen tilbyder optimal patientkomfort med flere indstillingsmuligheder, herunder en unik nakkestøtte og integrerede albuestøtter som standardfunktioner. Vi erkender, at patienten ofte har brug for et sted til bilnøgler, briller mm under behandling. Hertil har vi udviklet en speciel patientbakke. Med XO SEAT sidder du i en opret, afbalanceret stilling med rigeligt benplads under patientstolen i alle arbejdsstillinger fra 9 til 12. Endelig kommer XO FLEX også med et automatisk og effektivt chip blow, der renser og tørrer arbejdsområdet, hver gang et instrument har været brugt. Denne funktion reducerer antallet af gange, hvor du skal skifte fra et dynamisk instrument til sprøjten, betydeligt. Hvis du elsker tandpleje ligeså meget, som vi gør besøg vores hjemmeside for at læse mere om XO FLEX: www.xo-care.com.

--- EFTERUDDANNELSE ---

Lægen skal hjælpe med at undgå mundtørhed Mundtørhed som bivirkning til medicin er meget udbredt blandt ældre patienter, og det kan forårsage mange sygdomme i mund og tænder. Samarbejde med lægen er en vigtig del af tandlægens arbejde med at undgå de tørre slimhinder i mund og svælg – og de sygdomme, det kan afstedkomme. Af: Carsten G. Johansen

Mange af tandlægens patienter, især de ældre patienter, har et dagligt forbrug af lægemidler. Og én af de mere udbredte bivirkninger af medicin er mundtørhed. Det vurderes, at ca. 20 % af befolkningen ofte er generet af mundtørhed, og den hyppigste årsag er medicin.

Foto: Adobe Stock

For den udenforstående lyder det måske ikke af noget særligt. Men tandlægen kan bekræfte, at mundtørhed gør skade på mere end patientens livskvalitet. Manglende spytproduktion øger risikoen for flere sygdomstilstande i munden og kan i værste fald koste patienten tænder.

Bivirkninger er altid personlige for den enkelte patient – Den største udfordring i denne forbindelse kan være, at tandlægen må have en dialog med patientens læge, for at de i samarbejde kan hjælpe patienten bedst muligt. Men det er lægen, som udskriver medicinen og kender patientens tilstand,

så en god kommunikation er vigtig, forklarer Birgitte Klindt Poulsen, ledende overlæge i Klinisk Farmakologi på Ålborg Universitetshospital. Birgitte Klindt Poulsen er medarrangør af Symposium 2018 og holder selv et oplæg med titlen ‘Top 20-hitliste over medikamenter, som giver xerostomi’. Morfinpræparater overrasker Nogle af de vigtigste budskaber fra Birgitte Klindt Poulsen handler om en bedre dialog mellem tandlæge og læge samt at udbrede information om, hvilke lægemidler, der kan medføre mundtørhed, og

--- EFTERUDDANNELSE ---

Derfor har vi spyt Under normale forhold udskiller vores spytkirtler fra 0,5 til 1,5 liter spyt i døgnet. Spyt beskytter: • tænder og mundslimhinder mod bl.a. infektioner, syre og slid • mod caries ved at fjerne madrester og neutralisere syrer • mod caries ved at forhindre afkalkning af tænderne.

Disse præparater kan give mundtørhed I markant grad • psykiatrisk medicin • blære- og inkontinensmidler • medicin mod Parkonsons sygdom I mindre grad • morfinpræparater • nogle antidepressiva • inhalationsmedicin imod KOL

Mange, både læger og tandlæger, bliver overraskede over, at morfinpræparater kan give mundtørhed

hvad det betyder for patienten – både til læger og til tandlæger. – Min erfaring siger fx., at mange, både læger og tandlæger, bliver overraskede over, at morfinpræparater kan give mundtørhed. Det er heller ikke alle, der er bevidste om, at bivirkningen kan forværres af kombinationen af medikamenter, den enkelte patient indtager, siger hun. Birgitte Klindt Poulsen foreslår fx, at også tandplejere får efteruddannelse inden for dette område, så de også kan være ekstra opmærksomme på at spørge ind til patientens medicinforbrug, før et indgreb foretages. – På nuværende tidspunkt er efteruddannelse og udveksling af information nok det vigtigste på dette område. Lægerne ved ikke bedre Når en patient får udskrevet vigtig medicin, vil der næsten altid være risiko for bivirkninger. I samme forbindelse er der risiko for, at lægen undervurderer risikoen for mundtørhed som bivirkning.

som bivirkning af medicinering med antidepressiv medicin. Hvis den samme patient er generet af smerter, så lægen har indikation for at udskrive et morfinpræparat, er der grund til at være opmærksom på, om det fører til forværring af mundtørheden. – Bivirkninger er altid personlige for den enkelte patient. Så hvis man oplever problemer, er der grund til en snak mellem læge og patient, om der findes andre lægemidler med færre bivirkninger. Eller om lægemidlet kan sættes ned i dosis eller måske helt undværes, siger Birgitte Klindt Poulsen. Patienten har naturligvis selv et ansvar for at oplyse tandlægen om, hvilke lægemidler vedkommende indtager. Men patienten er ikke altid bevidst om sammenhængen. Når du har diabetes, er sygdommen med til at forårsage mundtørhed. Har du Parkinsons sygdom eller bruger du antidepressiv medicin, er xerostomi typisk en bivirkning af medicinen. Det kan være forvirrende.

– Måske kobler lægen ikke risikoen med mundtørhed med alvorlige tandsygdomme som caries, paradontose og tabte tænder.

– Jeg hører fra tandlægerne, at dialogen med lægerne ikke altid er optimal. Så det er et godt sted at starte kampen imod mundtørhed. Udveksling af information er altid en fordel for patienten, siger Birgitte Klindt Poulsen.

– For mig understreger det blot behovet for, at der hele tiden udveksles information mellem patient, læge og tandlæge, siger Birgitte Klindt Poulsen.

Se i øvrigt på Tandlægebladet.dk hvor du kan finde oversigtstabeller over lægemidler, som påvirker spytkirtelfunktion.

Et eksempel kunne være, at en patient allerede er let generet af mundtørhed

VIL DU VIDE MERE? Overlæge og klinisk lektor Birgitte Klindt leverer ‘Top 20 hitliste over medikamenter, der giver xerostomi’ lørdag den 17. november 2018 kl. 10.05 på tandlægernes symposium. KlinikLiv

november 2018

Er publiceret i Tandlægebladte i 2017.

--- MELLEMRUM ---

Fyld op for alle

Kun hos Nordenta: Mere end en børste! Periimplantitis er et voksende problem og en stigende del af mange tandlægers og tandplejeres hverdag. Med Labrida BioClean er der nu en børste, der bedre end håndinstrumenter og ultralyd kan rense implantater. Og som samtidig fjerner granulationsvæv skånsomt og effektivt. Labrida BioClean-børstens fibre består af chitosan med mange veldokumenterede egenskaber, hvilket gør dette biomateriale optimalt til pleje af implantater. Chitosan er et skaldyrs-biopolymer (kulhydrat), som er biokompatibelt og resorberes hurtigt. Stoffet er ikke allergifremkaldende og har dokumenterede bakteriostatiske og antiinflammatoriske egenskaber. Læs mere om Labrida BioClean på www.nordenta.dk Kontakt: Nordenta www.nordenta.dk

Ud og ind

Tænger med vægtstangsprincip Physics Forceps et unikt ekstrationssystem, som giver: • Forudsigelig og effektiv udtrækning på under fire minutter. • Atraumatisk ekstraktion, hvorved knogle bevares. • Eliminering af risiko for rodspidsfraktur. • Særdeles begrænset bevægelse (og styrke) er nødvendig. Det unikke design af Physic Forceps tillader et let og konstant tryk på tanden, som giver kemiske ændringer i PDL og en efterfølgende frigørelse af Sharpey´s fibre. Når tanden er løsnet, fjernes den nemt. Standard Physics Forceps sæt består af fire tænger. Physics Forceps innovative design giver en unik biomekanisk fordel ved at anvende førsteklasses vægtstangsprincip. Patenterede teknikker gør, at du på en enkel og forudsigelig måde kan ekstrahere enhver tand i enhver situation og samtidig bevare buccal knogle og socket. Physics Forceps udstilles på Symposium 2019. Kontakt: Zenith Dental www.zenith-dental.dk mail@zenith-dental.dk

EQUIA Forte er den nye generation af GC’s glasionomer teknologi – et unikt fyldningsmateriale til alle aldersgrupper. Baseret på den velkendte Fuji IX, som har en lang række gode kliniske studier bag sig, giver EQUIA Forte dig et suverænt alternativ til din dagligdag. EQUIA Forte Fil er et hurtigt afbindende materiale, med forbedrede fysiske egenskaber, på grund af en ny glashybrid-teknologi. En ny ultrafin og yderst reaktiv glas-filler er blandet med de traditionelle glasionomer fillere for at accelerere og forbedre matrix-dannelsen efter blanding. Denne nye glashybrid teknologi øger ion-tilgængeligheden og bygger dermed en meget stærkere matrix-struktur med forbedrede fysiske egenskaber, bedre slid resistens og højere fluorfrigivelse. Der er ikke brug for nogen form for forbehandling – den kan appliceres direkte. EQUIA Forte er fugttolerant og binder lige effektivt til alle overflader, uanset alderen af tænderne. Fra ung emalje til sceloseret dentin. EQUIA Forte er biomimetisk, fluoridfrigivende fyldingsmateriale, som er meget hurtig og enkel at anvende. Den er pulpavenligt og kan bruges i dybe kaviteter. Og så er den bygget på de overbevisende kliniske resultater af Fuji IX GP og er et pålideligt alternativ til restaurering af posteriore tænder. Med denne nye glashybrid-teknologi, udvider EQUIA Forte anbefalingerne for brug af glasionomer i kl. II-præparationer (uden cusp-involvering). Kontakt: GC Nordic info@denmark.gceurope.com

På med smilet! ✁

✁

Hos os får du et dentallaboratorium, der med stærke faglige kompetencer og høj service kan levere brede smil, af høj kvalitet, til glade patienter i hele landet

Pro:Dental er et dansk fuldservice dentallaboratorium, der har en bred vifte af produkter indenfor både aftagelig og fast protetik. Du kan vælge dansk producerede løsninger eller produkter fra vores East-laboratorie. På vores danske laboratorie er vi 18 medarbejdere, og laboratoriet i Kina beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Du får altid en personlig sparring og professionel rådgivning og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Prisen er altid fast og kvaliteten er kompromisløs. Kontakt os - eller udfyld en af vore ordresedler som kan hentes på www.prodental.dk

Af specialer kan nævnes: Implantatløsninger. Fuldzirkon kroner og broer. Få hver 10. Fuldzirkon GRATIS med klippekort. Alle typer skinner. Proteser. Reparation og rebaseringer. Støbte stel. Håndtering af digitale aftryk. In-house fræsning af zirkon

Søndergade 1 B, 1.

8600 Silkeborg Tlf +45 86 80 50 40 www.prodental.dk mail@prodental.dk

--- EFTERUDDANNELSE --- XXXXXXXX --- ---

Blodfortyndende medicin kræver tandlægeplanlægning 8 % af befolkningen tager i dag blodfortyndende medicin. Det kræver særlige hensyn, når tandlægen udfører kirurgi. Men med lidt planlægning kan tandlægen stadig udføre indgreb på de fleste Af: Carsten G. Johansen

Scenariet kan få sveden til at springe frem på enhver tandlæge-pande: Blødningen vil ikke stoppe efter tandkirurgi. Det er en situation, man vil undgå for enhver pris.

Foto: Adobe Stock

Så i lyset af, at mere end en halv mio. danskere tager blodfortyndende medicin, er det en fordel, at tandlægen er tryg ved den behandling, hun eller han indleder. – Tandlægen skal naturligvis spørge ind til, hvad der er årsag til patientens medicinering. Patienten skal selv spørges, men ofte er det også nødvendigt at spørge ind hos patientens praktiserende læge, siger Anna-Marie Bloch Münster, forskningsleder på Enheden for Blodpropforskning på Sydvestjysk Sygehus. Når hun som ledende overlæge på Klinisk Diagnostisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, deltager på Symposium 2018 for at give oplæg om tandlægens muligheder med patienter, der tager blodfortyndende medicin, medbringer hun dog et overordnet, positivt budskab: Tandlægen KAN

foretage næsten alle indgreb, selvom patienten er på blodfortyndende medicin. – Det vigtigste er, at indgrebet er grundigt og metodisk forberedt, så tandlægen har alle relevante oplysninger. Djævlen ligger i detaljen, forklarer Anna-Marie Bloch Münster. Hvorfor gives medicinen? En af de vigtigste ting for tandlægen at have klarhed over, når patienten tager blodfortyndende medicin er denne: Hvorfor? – Når eksempelvis en patient får indsat en stent i kranspulsåren, så gives der flere

forskellige typer af blodfortyndende medicin i de første tre måneder efter indgrebet for at forhindre nye blodpropdannelser. Det bedste er naturligvis at foretage kirurgien, før patienten kommer på blodfortyndende medicin. Men det er kun muligt, hvis der ikke er tale om akutte tilfælde af åreforkalkning. Derfor kan den bedste strategi være at udskyde indgrebet, til de tre måneder er gået, fordi patienten herefter ikke behøver så meget blodfortyndende medicin, forklarer Anna-Marie Bloch Münster. Når det handler om patienter med forsnævrede årer eller blodprop i hjerne og hjerte, vil behandlingen med blodfortyn-

Det bedste er naturligvis at foretage kirurgien, før patienten kommer på blodfortyndende medicin 58

--- EFTERUDDANNELSE ---

Patienten skal selv spørges, men ofte er det også nødvendigt at spørge ind hos patientens praktiserende læge

dende medicin typisk fortsætte i resten af patientens liv. Men hvis patienten har haft blodprop i benet, kan behandlingen være midlertidig. I sådan et tilfælde er det også klogest at udskyde operationen, når den blodfortyndede behandling er afsluttet. – Ved mange patienter vil det være forbundet med for stor risiko, at man helt stopper med medicinen. Også selvom der kun er tale om få dage. Tandlægen må aldrig foreslå det til patienten, uden at kardiologen eller den praktiserende læge har sagt god for det først. – I de tilfælde, hvor den blodfortyndende behandling ikke kan pauseres, kan tandlægen lokalt benytte en opløsning, der hæmmer blodets opløsningsevne – typisk en tranexamsyreopløsning. Derved stabiliseres koageldannelsen i mundhulen, og blødningen kan reduceres under indgrebet. Opløsningen kan også anvendes efter det operative indgreb, hvor patienten forsigtigt skyller munden med opløsningen. Herved stabiliseres koagel og clot-dannelsen, så blødningen minimeres, selvom patienten er på blodfortyndende medicin. Det fungerer fint ved almindelige, mindre indgreb. Ved de større tandkirurgiske indgreb kan det blive nødvendigt at henvise videre i systemet, siger Anna-Marie Bloch Münster. Information er nøglen til succes Overordnet set er det naturligvis altid en mulighed, at tandlægen henviser patienten til andre specialister – eller i hvert fald tager andre specialister med på råd, når der skal foretages indgreb på ældre patienter. – Ved disse patienter er der naturligvis også afvigelser. Patienten har jo hele sig selv med i tandlægestolen. Co-morbiditet hos patienten – eksempelvis nyresygdom og/eller forhøjet blodtryk – øger typisk både risikoen for blodprop og blødning.

Blodfortyndende medicin: To typer ”Marevan”-typen hæmmer blodet evne til at størkne. Det er den klassiske type blodfortyndende medicin, som tandlægen kender godt. Marevan-effekten kan måles ved INR, tandlægen har grønt lys til at foretage de fleste indgreb i mundhulen, hvis INR ligger mellem 2 og 3. De nye orale antikoagulantia (NOAKs) virker også på blodets størkningsfaktorer, men på en anden måde end Marevan, og derfor kan deres effekt ikke måles i blodet med INR eller andre vanlige analyser. NOAKs halveringstid er dog meget kortere end Marevan, ca. 11 timer, så hvis pause er nødvendig og tillades af lægen, er to dages pause nok til, at patienten er ude af behandlingen igen, såfremt nyrefunktionen er i orden. Ca. 110.000 mennesker tager ”Marevan”/NOAK-typen. Blodpladehæmmende medicin – også kendt som børnemagnyl eller clopidogrel – anvendes ofte efter blodprop i hjernen eller hjertet. Blødningen er oftest mere udtalt under behandling med clopidogrel end med magnyl. Der går oftest 3-5 dage efter ophør med medicinen, før effektiv aggregation af blodpladerne igen opnås. Pause skal altid aftales efter konsultation med egen læge. Ca. 450.000 mennesker tager børnemagnyl-typen.

– Det er årsagen til, at tandlægen skal optage en grundig anamnese og samtidig spørge ind til patientens medicinforbrug. Og til at der også søges information hos egen læge, siger Anna-Marie Bloch Münster.

Men budskabet fra overlægen er frem for alt, at tandlægen kan udføre de fleste, almindelige indgreb. Det, som gør hele forskellen, er, at tandlægen sætter sig grundigt ind i området, hvor så meget har ændret sig løbende igennem det seneste årti.

En tandlæge skal naturligvis ikke kaste sig ud i kirurgi, som man er usikker på.

VIL DU VIDE MERE? Lørdag den 17. november kl. 8.55 kan du opleve oplægget ‘ Antikoagulantia – pause hvornår?’, som Anna-Marie Bloch Münster, konstitueret ledende overlæge, forskningsleder, ph.d., klinisk lektor afholder på tandlægernes symposium. KlinikLiv

november 2018

--- EFTERUDDANNELSE ---

Tandlæger skal hindre stigning i kæbeknogleosteonekrose Moderne knoglestyrkende behandling og kemoterapi har øget risikoen for osteonekrose i kæberne – behandlingsformer flere ældre patienter modtager. Tandlægen spiller en nøglerolle, når det handler om at hindre udviklingen af sygdommen, der kan få kæbedele til at afstødes. Af: Carsten G. Johansen

Eksistensen af medicinrelateret osteonekrose er velkendt blandt de fleste tandlæger. Det handler om, at moderne præparater til behandling af cancer og knogleskørhed har en uheldig bivirkning, idet de gør patienten disponeret for kæbeknogle-osteonekrose.

Foto: Adobe Stock

Ostenekrose opstår typisk efter udtrækning af en tand. Efter indgrebet kan slimhinden ikke lukke sig over hullet fra den fjernede tand. Tværtimod forbliver knoglen blottet, og det kan brede sig, så tand-

kødet trækker sig tilbage. Den døde knogle kan brede sig og forårsage, at andre tænder går løs og falder ud. – De første tilfælde af osteonekrose blev rapporteret i USA i 2003 – i Danmark året efter. Men siden 2010 er antallet nærmest eksploderet. I 2017 var der 70 nye tilfælde alene på Rigshospitalet på bare ét år, forklarer overtandlæge, dr. odont. Morten Schiødt fra Tand-MundKæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet. Morten Schiødt er leder af en række forskningsprojekter både i Danmark og internationalt, der skal afklare mysterierene bag denne nye sygdom.

Det vigtigste er, at vi udbreder information til alle fagfolk om, hvordan de skal forholde sig til patienter, som benytter denne medicin

En meget vigtig kræftmedicin Årsagen til den store stigning er delvis kendt: Osteonekrose er en bivirkning fra en gruppe af knoglestyrkende præparater, bisfosfonater og denosumab, som bliver benyttet i stadig stigende omfang og med stigende varighed. Og som vil fortsætte med at blive brugt, indskærper Morten Schiødt. – Det er en knoglestyrkende medicin, som har meget positiv effekt på knoglekræft og kræftmetastaser i knoglerne

samt på patienter med osteoporose. For kræftpatienterne kan denne medicin både nedsætte hastigheden i sygdommens udvikling og lindre smerten. Det samme er tilfældet hos patienter med knogleskørhed, og medicinen kan forhindre knoglebrud og sammenfald i ryggen, forklarer overtandlægen. Der er altså tale om meget vigtig medicin, der kan hjælpe patienter, som ellers ville have store smerter og dårligere prognose. – Det vigtigste er, at vi udbreder information til alle fagfolk om, hvordan de skal forholde sig til patienter, som benytter denne medicin. På den måde kan vi forhindre en stor del af tilfældene med død kæbe, understreger Morten Schiødt. Tandlægen skal henvise til kirurg Sideløbende med den dramatiske udvikling med flere tilfælde af osteonekrose har forskerne naturligvis opsamlet erfaring og udviklet metoder, som i høj grad kan imødegå problemerne. Det bedste er, hvis patienten kan få repareret eller udtrukket eventuelt dårlige tænder, før der indledes en knoglestyr-

--- EFTERUDDANNELSE ---

kende behandling af den ovennævnte type. Men eftersom den medicinske behandling ofte er livslang, er det umuligt at undgå, at der opstår tandproblemer hos patienter, efter de er startet på medicinen. Og så er det vigtigt, at tandlægen er opmærksom. – Ifølge den nyeste retningslinje skal tandlægerne henvise til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling, når deres patient tager denne type kræftmedicin, i hvert fald hvad angår cancerpatienterne i højdosis behandling. – Vi har dokumenteret, at vi kan hindre udviklingen af osteonekrose, når vi laver primær lukning, efter vi

har fjernet en tand, siger Morten Schiødt. Dette gælder kræftpatienter, der er i højdosisbehandling. Knogleskørhedspatienter, som er i lavdosisbehandling, kan få trukket tænder ud hos egen tandlæge, da risikoen ved lavdosisbehandling er meget lille. Bedre mulighed for behandling Også i tilfælde, hvor nekrotisk kæbeknogleosteoporose er opstået, er behandlingen blevet forbedret. – Vi kan kurere 80-90 % af patienterne for osteonekrose. Det har hidtil ikke været muligt at indsætte tandimplantater til erstatning for de tabte tænder hos cancerpatienterne, men vi er nu startet på et nyt

Der er generelt tale om et stort problem i hele den vestlige verden, hvor antallet er steget de sidste år

KlinikLiv

november 2018

Osteonekrosetal kan bringes ned Kirurgerne kan i dag kurere de fleste patienter med osteonekrose med en operation, hvor den nekrotiske knogle fjernes. En stor del af tilfældene kan forebygges, hvis tandlægerne er opmærksomme på problemet. Tandlægerne skal systematisk registrere, hvilke af deres patienter, som får denne medicin. En tandlæge, der har fx 1.000 patienter i sin praksis, vil i gennemsnit have 17 patienter, som får denne medicin. Det er derfor relevant for alle tandlæger i Danmark at vide noget om ostenekrose.

--- EFTERUDDANNELSE ---

forskningsprojekt, hvor vi skal teste denne mulighed, siger Morten Schiødt. Han er taknemmelig for anledningen til at bidrage til udbredelsen af viden om denne sygdom både hos patienterne, lægerne og tandlægerne. Mange tilfælde kan forebygges, hvis læger og tandlæger agerer fornuftigt ud fra den viden, som er tilgængelig i dag. Udfordringen er, at risikoen for osteonekrose stiger med varigheden af behandling. Da de fleste patienter får medicinen livslangt, stiger risikoen af denne grund. Der, hvor tandlægerne kan bidrage, er ved at henvise cancerpatienterne i højdosis-behandling, hvis de skal have en dårlig tand trukket ud. – Der er generelt tale om et stort problem i hele den vestlige verden, hvor antallet er steget de sidste år, siger overtandlæge Morten Schiødt. På trods af retningslinjen om at henvise til kæbekirurgi ved behov for tandudtrækninger, har antallet af osteonekrose-tilfælde været stigende i de senere år. Der er grund til at være ekstra på vagt i de kommende år, fordi der er flere nye, stærke kemoprodukter på vej på markedet med samme bivirkning.

VIL DU VIDE MERE? Lørdag den 17. november 2018 kl. 08.30 kan du høre foredraget ‘Hvad skal tandlæger vide om antiresorptiv behandling og osteonekrose’, når overtandlæge, dr. odont. Morten Schiødt gæster tandlægernes symposium.

Fakta Bisfosfonater har været anvendt i Danmark siden 1990’erne mod osteoporose og siden 2001 mod kræft. Denosumab har været brugt mod kræft siden 2010. Stofferne anvendes i højdosis ved tilfælde af kræft i prostata, bryst og knoglemarv. Lavdosis anvendes ved knogleskørhed. Nogle cancerpatienter, som ikke har metastaser, får såkaldt adjuverende behandling, en forebyggende behandling. Disse har ikke været i spil så længe, så risikoen for osteonekrose er endnu ikke beskrevet. Det skønnes, at 6.000-8.000 nye kræftpatienter hvert år er i højdosisbehandling, mens ca. 92.000 osteoporosepatienter er i lavdosisbehandling. Risiko for osteonekrose er betydeligt lavere ved lavdosisbehandling. Men eftersom patienter med osteoporose er temmelig talrige, udgør de alligevel en markant andel af patienter med osteonekrose. Risikoen stiger med varigheden af behandling. Bisfosfonater og denosumab har forskellige virkningsmekanismer, men effekten er den samme, nemlig styrkelse af knoglerne. Mens bisfosfonater indlejres i knoglen og har en årelang nedbrydningstid, så er denosumab et antistof, der er rettet mod en overfladereceptor på osteoclasten, som derved sættes ud af spil allerede ved påvirkning af osteoclasforstadier i knoglemarven. At denosumab er et antistof, betyder at nedbrydningstiden kun er 28 dage for dette stof. Man har diskuteret evt. effekt af pausering af medicinen før tandudtrækning. Det er ukendt, hvilken betydning pausering har for udkommet, men man antager, at den kortere nedbrydningstid for denosumab gør, at man kan forvente en effekt af pausering. Der mangler dog endnu dokumentation for betydning af dette. Kilde: Medicinrelateret osteonekrose i kæberne – oversigt og retningslinjer. Morten Schiødt et al., Tandlægebladet 2015.

Den RIGTIGE optiske løsning for dit syn og ergonomi

Det er ikke KUN i “Vild med dans” der tænkes på holdningen. Det gør jeg også!!

Brug #TDO2018 næste gang du bestiller og få15% rabat Tilbuddet gælder resten af 2018 og på vejl. prisliste.

Hos Thorning Dental Optik skaber vi løsninger, der gør en forskel for dig.

Vi ønsker at skabe de bedst mulig arbejdsbetingelser for dig. Vi har et sortiment som kan tilpasses netop specielt til dig og dine behov. For mere information klik ind på www.thorningdentaloptik.dk

Vi brænder for at levere lup- og prismebriller, der giver dig en bedre ergonomi i din hverdag, og dermed er med til at minimere slid på dig og din krop, hvilket i sidste ende er med til at skabe en større arbejdsglæde. Vi ser frem til at høre fra dig. Mvh Thorning Dental Optik

Helle Thorning Indehaver Sjælland T: 31 32 64 35 M: helle@thorningdentaloptik.dk

Mikkel Rohbrandt Produktspecialist Fyn / Jylland T: 52 40 90 31 M: mikkel@thorningdentaloptik.dk

Vi tilbyder mere end blot regnskab og revision - hos os er driftsoptimering og sammenspillet med privatøkonomien også i fokus. Trine Rohde, Aros Revision

Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branchespecifikke nøgletal. Dette gør dig istand til at videreudvikle lige netop din klinik.

Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner

og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet.

Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen.

Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten. Læs mere på vores hjemmeside www.arosrevision.dk eller kontakt os på tlf.: 86 270 271.

Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: • Virksomhedsstruktur og driftsoptimering • Revision • Skatteplanlægning • Regnskab • Personskat og selskabsskat • Erklæringer • Bogføring og regnskabsmæssig assistance • Forretningsudvikling • Virksomhedsoverdragelse • Hovedaktionærforhold • Generationsskifte • Økonomisk rådgivning • Finansiering og bankrelationer • Budgetudarbejdelse- og opfølgning • Moms og afgifter