Telegrafen nr. 4 2020

Udgives af: "Føringsstøtteregimentets Venner".

, em hj n ka t di e d

bladet me g Ta familie d så se om n læ arbej

8. årgang

Nr. 4 Juli 2020

Indhold

UDGIVES AF: FØRINGSSTØTTEREGIMENTETS VENNER Adr.: Treldevej 110, 7000 Fredericia.

Ansvarshavende red. for militære indlæg: Kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller - 7282 6112 Formand og ansvarshavende redaktør for civile indlæg Major Henrik Schiøler Rosholm - 4053 2779.

REDAKTIONEN Korrektur: Generalmajor Ib Bager, chefsekretær Eva Slipsager, bachelor i litteratur, Ida Sophie Koch.

Seniorsergent Martin Ramdsal Skrivende redaktør, foto og layout: Overkonstabel af 1. grad Leon Alex Lindholm

Stilhed før storm

3

Multimediadesignere i Forsvaret

4

Musik på plejehjemmet

6

Uniformskultur, sjusk, kontrol og ...

7

En afslutning - uden afslutning

12

Glæd jer til den femte medaljemarch

13

Når Forsvaret lukker ned

14

Tre nye ansigter i administrationen

16

Styr på reserverne

18

Vi løfter i flok

19

Kasserer: Bent Rochler bent@rochler.dk TRYK Rosendahl's PRINT • DESIGN • MEDIA ISSN 0909-8267 ADRESSEÆNDRING MEDLEMSSKAB - STØTTE og BIDRAG: Et medlemskab koster 195,-/år. Alle medlemmer får bladet sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemskab eller at støtte soldaternes blad, så send en mail til: telegrafen@outlook.dk.

OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i 1.950 eksemplarer, heraf 850 stk. som trykte blade. De øvrige 1.100 er som eblade/pdf i fast fordeling. En stor del af de trykte blade overdrages Føringsstøtteregimentet, der fordeler dem til ansatte i ind- og udland. Regimentet sender også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og samarbejdspartnere.

DEADLINE Sidste frist for indlæg til næste nummer er den 6. August 2020 - eller efter aftale.

Chefen for Hæren besøgte regimentet 21 Folkene bag kulissen

22

Rune blev kaptajn

25

Personelnyt

26

Føringsstøtteregimentets Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemskab og ved afvikling af regimentsmarchen skaffer midler til at udgive bladet for. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om regimentets daglige virke, gøremål, visioner og opgaver.

Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, deles ikke nødvendigvis med foreningen eller Føringsstøtteregimentet.

Fotokredit: Navngiv indsendte foto, som du ønsker, at fotokreditten skal være.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

2

Føringsstøtteregimentets Venner

Forsidefoto Forside foto: Føringsstøtteregimentet havde en del soldater af sted som hjælp til opbygning og drift af et corona-testcenter. Læs hvad Rune skrIver om dette på side 19.

God tur til alle, der er på vej til at blive indsat – både ude og hjemme. Vores indsatte modtager selvfølgelig fortsat prioriteret støtte hjemmefra.

Oberst Henrik Graven Nielsen aflagde sine soldater et besøg i Jægerspris forud for udsendelsen af Resolute Support, Hold 11 og 13.

Stilhed - før storm Af Føringsstøtteregimentes chef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen.

Kære soldater og ansatte ved Føringsstøtteregimentet og venner af regiment og garnison.

Gradvis genåbning Corona-pandemien har haft en del konsekvenser for garnisonen, dels en lang periode kun med kritiske kapaciteter bemandet, dels hjemsendelse/ afvikling af HBU uden færdiggørelse af den grundlæggende uddannelse og dels stor grad af hjemmearbejde for det faste personel inkl. videreførelse af nogle dele af uddannelsen.

I slutningen af maj blev det besluttet at genåbne forsvaret i Vestdanmark – og senere i juni i Østdanmark. De mange soldater, jeg har mødt i perioden, har samstemmende glædet sig til at komme tilbage til en normal hverdag på kasernen -> eller rettere en ”ny normal”, hvor retningslinjer om hygiejne og afstand skal efterleves og håndhæves af alle.

Den store kreativitet i uddannelse og undervisning fortsætter og suppleres af de mere traditionelle metoder. Hjemmearbejde kan anvendes til nogle ting, men decideret uddannelse af soldater i funktioner og enheder er bedst gjort i mindre hold og grupper alt efter formål og indhold.

Vores vigtigste opgave.

Blandt mange højt prioriterede opgaver er det ikke svært at prioritere. Forberedelse til indsættelser er den højst prioriterede opgave. Derfor var det en fornøjelse at besøge soldaterne til Resolute Support, hold 13. Selvom alle forhold ikke var snorlige, er der en god indstilling til opgaverne og en god holdånd.

Soldaterne er forståeligt nok påvirket af ændringer i deres udsendelse qua de strategiske beslutninger om ændret udsendelseslængde med videre, men de er klar til at løse opgaven – med to uges karantæne inden afrejse.

Tema fastholdelse Generelt går det godt med rekrutteringen, der er mange der ønsker at gøre tjeneste hos os. For føringsstøtteregimentet går det også godt med fastholdelse. Det skal ikke blive en sovepude – heller ikke selvom Corona giver udfordringer for arbejdslivet uden for hegnet. Succes med fastholdelse skal følges op, og Hærkommandoen har sat ekstra fokus på emnet og identificeret 11 emneområder med mange underaktioner indenfor dem alle. Det spænder bredt bl.a. fra kompetenceudvikling, løn og kontraktforhold, etablissement, materiel, ledelse og tillid videre over i opgaverelevans og professionalisme og korpsånd. Ved regimentet er der nedsat en gruppe med bred repræsentation fra alle enheder, der har bidraget – mange tak for jeres arbejde i processen. Det fortsætter efter velfortjent sommerferie.

Nye bestemmelser Corona medførte som allerede skrevet en del hjemmearbejde og en af fordelene har været, at dele af direktiver og bestemmelser er blevet opdateret.

De tre nøgledokumenter i styringen af regimentet er på vej til at blive udgivet og vil fremgå på hjemmesiden på Fiin Chefdirektiv

>

Årsbefaling

>

BB Styring

Sommeren står for døren.

I skrivende stund har vi passeret forårsjævndøgn og sommeren er allerede over os med mange solskinstimer. Det giver et velfortjent afbræk for alle inden efterårssæsonen sætter ind.

I efteråret bliver der fokus på at klargøre CIS til den kommende danskledede NATO-mission i Iraq og uddannelse videreføres ved alle enheder, herunder bl.a. cyberværnepligten. Hærens basisuddannelse er pga. Corona rykket 14 dage og indkaldes med opstart den 17. august. Det giver mulighed for lidt ekstra befalingsmandsuddannelse for de yngre sergenter, hvis uddannelse også er blevet påvirket. Steadfast Cobolt, der er vital teknisk klargøring af enheder gennemføres med en ændret opstilling – jeg ser frem til at se resultaterne af den.

Husk stadig at passe godt på jer selv.

Vask fingre og hold afstand!

Jeres regimentschef.

Her er holdet, der samlet står bag Føringsstøtteregimentets nye fastholdelsespolitik.

Føringsstøtteregimentets Venner

3

Multimediedesignere i Forsvaret PRAKTIK I FORSVARET: Mere end bare kontorarbejde.

Vi startede vores praktik den 13. januar hos kaptajn Bo Posselt Kristensen i FU-ELM på Ryes Kaserne.

Vi kom ind som to civile multimediedesignstuderende, der i forbindelse med vores sidste semester på IBA Erhvervsakademi i Kolding skulle i praktik. Vi var heldige, at det blev i FUELM. På forhånd havde vi nok vores forudantagelser af Forsvaret, hvor alle står ret og retter ind. Men fra det øjeblik, vi blev mødt i porten første dag, kunne vi mærke, at vi nok skulle falde helt fint til.

Efter vi ankom på kontoret, blev vi hurtigt kastet ud i opgaver. Dette var alt fra at lave Moodlekurser om troppetegn, til plakater som skulle bruges til de nye cyberværnepligtiges lokaler.

Plakat til dekoration på kasernen. Lavet af Luca Micieli Scmidt

4

Føringsstøtteregimentets Venner

Plakat til dekoration på kasernen. Lavet Af Anne Mette Oxlund

Opgaverne blev givet af vores kaptajn, men der var altid hjælp at hente ved hele Føringsstøtteregimentet. Alle var gode til at vejlede os på tværs af militære forkortelser, fagsprog og normer, og oversætte til civilt sprog, så vi kunne være med. Vi blev en del af regimentet som alle andre, så vi deltog på delingsmøder, og skulle dele vores tanker og projekter, vi arbejdede med. Det var helt fantastisk at være en del af en arbejdsplads og ikke bare blive sat til at lave kaffe. Faktisk gik der et par dage, før vi overhovedet fandt ud af, hvor kaffebønnerne var. Vores faglige inputs blev værdsat, og vi havde en stemme på kontoret, og blev inddraget i hverdagen. Vi har bl.a. været med vores kaptajn i Oksbøl, hvor vi skulle tale om, hvad der skulle produceres til en læringsvideo. Det var utroligt motiverende at blive hevet med som fagperson og selv skulle stå for hele produktet. På trods af at vi “ kun er praktikanter”, blev vi bestemt behandlet som en del af holdet.

En del af holdet blev vi bestemt også, da vi kom med på læringsfestival for at se på nye metoder, som kunne styrke Forsvarets fjernundervisning. Her kunne vi dele alle vores tanker på tværs af elementerne om aftenen, hvor vi kunne komme med et

specielt indblik fra en civils standpunkt.

Men lige så meget fordi vi, da vi stadig er under uddannelse, har viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

I forbindelse med en anden opgave skulle vi give et digitalt førstehjælpskursus som en præsentation i Høvelte. Dette var den første præsentation, som vi har haft uden for kendte rammer som studerende. Vi havde ingen ide om, hvad der blev forventet af os, men vi fik kortet størstedelen af vores uddannelse ned til et kvarters kursus. Dette var en helt separat udfordring, som krævede de rette kurser for at kunne låne Forsvarets biler, for derefter at køre til Høvelte klokken 5 om morgenen.

Det var fantastisk at kunne blive betroet at låne en af forsvarets biler, for derefter at samle sin kaptajn op og så tage hen og holde et kursus, som vi selv havde produceret. Det viste en stor tillid til både os men lige så meget vores professionalisme.

Og det ord vil vi sige opsummerer vores opfattelse af vores praktikophold i FU-ELM meget godt: Professionelt.

Fakta om mutimediedesignere Multimediedesignere beskæftiger sig meget praktisk med alle aspekter ved multimedieproduktioner - lige fra kommunikationsplan over design af brugergrænseflader til programmering af indhold, der i sidste ende ligger på internettet. Indholdet er en blanding af tekst, fotos/grafik, video, animation.

Af Luca Micieli Scmidt og Anne Mette Oxlund

En solsort (således vurderede kompagniets selvbestaltede fugleekspert) havde fundet lejlighed til at bygge rede mellem chassis og udvendige fastmonterede reservehjul. Desværre var et GD mobilhome ikke lige sagen for de nye brugere, så til trods for at GD´en efter brug omhyggeligt blev parkeret samme sted og i samme retning (med bagenden ind mod hækken) blev det nye hjem forladt. Vi gjorde ellers hvad vi kunne, for at de skulle blive ved reden.

Vi "flyttede" ud - fuglene flyttede ind Af kompagnichef, kaptajn Jacob S. Vinther, Stabskompagni brigade/1.

Føringsstøttebataljon, Føringsstøtteregimentet.

Den 27. maj fik vi - et forkommando fra Brigade-Stabskompagniet -, ligesom så

mange andre, lov at møde på arbejde med henblik på at forberede opstarten for resten af kompagniet.

I den forbindelse opdagede vi, at fraværet at soldater og manglende brug af vores Mercedes Geländewagen (GD) havde givet muligheder for andre ”brugere”.

Redaktionen takker på fuglenes vegne fordi I gjorde, hvad I kunne, for at gøre plads til alle i disse svære tider. Der er en flaske vin, fordi I prøvede.

Føringsstøtteregimentets Venner

5

En skøn halv time blev til mere, og de nød det alle sammen. Musikerne, fordi de endelig var ude igen – sammen, og de ældre fik minderne frem med alle de gamle sange.

Musik til plejehjemmet Med ryggen til Lillebælt og front til publikum, som i dag var et plejehjem i Fredericia, gjorde Jai, Per og Martin sig klar til at spille lidt musik for de gamle og de ansatte, der plejer og passer dem på bedste vis.

Af Føringsstøtteregimentets Venner.

Regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen fik et tilbud fra Slesvigske Musikkorps (SMUK), han ikke kunne afslå.

De ville give en lille intimkoncert i det fri foran et plejehjem efter frit valg.

Valget faldt på det plejehjem, der ligger nærmest kasernen. De ser vores soldater løbe forbi, og de ser mange marchere forbi - de er vores nærmeste allierede, og faktisk er der tidligere ansatte, der i dag nyder deres pleje.

Jeg hilste på en af vores civilarbejdere gennem mange år, Asbjørn, så jo, der er lidt forbindelse, men valget var nu mere tilfældigt, end det lyder.

Slesvigske Musikkorps leverer varen Martin, Per og Jai sad klar som aftalt kl. 11.00 med ryggen til Lillebælt og ansigtet og højttalerne direkte ind mod østfacaden af plejehjemmet.

Her blev der spillet: "Fredericias Sejrsmarch, En lille fjer, Lille frøken Himmelblå”, og med Martin og Per ved mikrofonerne skulle der komme en af Tom Jones´ - nemlig: "Back Home Again".

Leveret i en Tom Jones stil, hvor de alle tre forsvandt ind i musikken, med hver deres Tom Jones' stemme. Jo, vi så alle

6

Føringsstøtteregimentets Venner

sammen - Jai Jones, Martin Jones og Per Jones.

Som det måske kan fornemmes, var de tre fra SMUK i rigtig godt humør - helt ligesom når husdyrene slippes "fri" i det tidlige forår.

Sammen igen om musikken De tre havde ikke spillet, eller været sammen, siden midt i marts, hvor de blev sendt hjem som alle andre i For-

svaret. I dag fik de lov igen - i dag kom de ud, og det fik beboerne på Hyby Hus stor glæde af.

SMUK-drengene fortsatte med sangene ”Glemmer du” samt ”Jutlandia” og som en ære til alle danske soldater, der på hver sin måde har bidraget til fred i verden, spillede de Lars Lilholt's "Helman Blues". Med næsten tyve minutters ekstra sluttede de, som de startede, ”Fredericias Sejrsmarch”.

Det var en god koncert, de fik leveret.

Omstændighederne gjorde det ikke så let, og blæsten slog lidt af lyden væk, men alle, der var til stede, fik en hyggelig stund, hvor man kunne glemme alt om savn af familie, venner, besøg og pårørende.

Nogle ansatte kunne lytte med - andre ikke, men om nogen fortjener det, så gør de det. En kort musikalsk pause med store smil i disse ellers så restriktive, regelrette, grå og blæsende dage.

Nogle kan synge de grå skyer væk Tænk, at så få mænd med så få instrumenter og så store talenter kan trylle en lille trist halv time af en fredag om til 50 minutters glæde, smil, sang og livsvarme for så mange andre, bare ved at være til stede med deres musik.

Disse 50 minutter vil der blive brugt mange timer på at huske. Sangene vil blive sunget igen og igen overalt på Hybyhus i denne weekend.

Fra ALLE OS på Hybyhus:

"Tak til oberst Henrik Graven Nielsen, og en tak til chefen for Slesvigske Musikkorps, Rasmus Frandsen.

Sådan et indslag i vores dag gør, dagen lidt lysere, og i hele weekenden skal vi nu høre nogle synge eller bare nynne. Tak, det er guld værd i denne tid uden besøg og med mange forbud".

Smukt på alle tænkelige måder - udsigten, tanken bag koncerten, lyden og det at se de "gamle" blive unge igen. Smukt.

Uniformskultur, sjusk, kontrol og selvledelse Om kort tid udgiver hærbefalingsmanden en ny version af ”Uniformsbestemmelser for Hæren” (UBH). Som i 2018, da han udgav den nuværende UBH (VFKBST H.312-011 2018) og samtidigt varslede et større fokus på bestemmelsernes efterlevelse, skal den nye bestemmelse nok give anledning til ophedet diskussion i Hæren. Mange har nemlig en stærk holdning til uniformen, og hærbefalingsmanden måtte dengang stå på mål for de nye bestemmelser på møder rundt om i hærens garnisoner.

Også på de sociale medier blev der skudt med skarpt mod hærbefalingsmanden. Nogle medarbejdere undrede sig særligt over, om ”Hærens ledelse da ikke havde andet at tage sig til end dette evige fokus på påklædningen”. Ja, hærbefalingsmanden var i sandhed jaget vildt på Facebook. Med denne artikel vil jeg forsøge at belyse, hvorfor uniformen er så vigtig for den militære organisation, men også hvorfor den er vigtig for os selv som individer, der indgår i et fællesskab.

Af chefsergent Michael Svendsen, regimentsbefalingsmand ved Føringsstøtteregimentet.

Uniformens organisatoriske betydning I lighed med Hæren har også Flyvevåbnet og Søværnet egne uniformsbestemmelser benævnt hhv. ”UBF” (VFKBST F.628 1 2018) og ”UBS”

(FKOBST SV.628 501 2019). Det fælles formål med værnenes bestemmelser er at sikre en ensartet og passende bæring af værnets uniformer. Det ensartede udtryk ligger faktisk i ordet ”uniform”, som stammer fra det latinske ”uniformis”, der betyder ”som kun har ét udseende” (Cock Clausen & Petersen 2017). Med den ensartede klædedragt angives dermed bærerens tilhørsforhold til en bestemt gruppe.

I Forsvaret er vi af den overbevisning, at vi med vores påklædning udsender signaler om kulturel identitet, social status, selvopfattelse og egne normer og holdninger (FKOPUB PS. 180 3 1998). På et overordnet plan er tanken, at de der observerer os (herunder også vores kolleger) opfatter disse signaler og hvis vi ellers fremstår professionelle, så opfattes vi også professionelle og i sidste ende påvirker dette os, så vi rent faktisk bliver professionelle. En korrekt påklædning medvirker altså til at opbygge vores særegne kultur, mens en sjusket påklædning nedbryder den.

Men kan det nu passe?

Organisationsforskeren Edgar H. Schein afdækker i sin bog ”Organisationskultur og ledelse” tre forskellige organisatoriske kulturniveauer. På overfladen findes en række ”synlige symptomer (artefakter)”, som vi alle kan se, høre og føle og som er kendetegnende for den enkelte organisation, men som det også kan være vanskeligt at tyde betydningen af. Det kan være f.eks. tiltaleformer, ritualer og påklædning m.fl. (Schein 1994). Vores uniform er et synligt artefakt, der tydeligt viser omverdenen, at vi tilhører en militær organisation, men det kan dog samtidigt være vanskeligt at tyde betydningen af f.eks. en sjusket uniform.

Organisationens næste kulturniveau benævner Schein de ”synlige værdier (skueværdier)”. De synlige værdier omfatter f.eks. organisationens strategier, mål og filosofier, dvs. organisationens holdning til hvad der er rigtigt og forkert.

Vores uniformsbestemmelser er f.eks. et synligt udtryk for, hvordan værnene mener, at uniformen skal bæres, ja, UBH fastsætter sågar, at enhver der bærer Hærens uniformer, har pligt til at efterleve gældende uniformbestemmelser (VFKBST H.312 011 2018).

Schein kalder organisationens sidste kulturniveau for ”grundlæggende antagelser”. De grundlæggende antagelser er udtryk for hypoteser, som organisationen gradvist har overbevist sig selv om, er en realitet, og som derfor ikke umiddelbart kan ændres. En grundlæggende antagelse i Hæren kunne f.eks. være en holdning om, at ”i Hæren går vi ordentligt påklædt”. Hvis der er sammenfald mellem de synlige værdier og de grundlæggende antagelser, og disse kan knyttes i en handlingsfilosofi, f.eks. troen på, at vores påklædning påvirker vores omgivelser og os selv, så kan det hjælpe med til at styrke organisationsmedlemmernes identitet og kernemission.

Noget tyder altså på, at Schein kan bekræfte Forsvarets antagelse om signalværdien af vores påklædning, men det kræver, at vi tror på det. En anden

Føringsstøtteregimentets Venner

7

Gør brug af vores annoncører

TEL. & FAX 33 12 82 53 POSTGIRO NR.: 102-3071 D. B. 3001.3015-127201 E-MAIL: MWM@MWMORCH.DK

DK - 2000 Frederiksberg Dronning Olgas Vej 9, st.

CVR. NR.: 89 69 70 18 WWW.ORDENSBAAND.DK

Vi klarer alle tømreropgaver. Vi har et tæt samarbejde med entreprenør, murer, elektriker, VVS'er og arkitekt.

Kvalitet og samarbejde er vores styrke.

Jyllandsgade 6, 7000 Fredericia Jan: 4093 8609 - Thomas: 2175 3470 Email: larsenogkoch@gmail.com

Bogudgivelse i Fredericia Hermed orienteres om en ny bogudgivelse: Anders Engelbrecht: ”FREDERICIA 1940-1945 – Besættelse og hverdag” Med denne udgivelse har Fredericia nu fået en samlet fortælling om tiden under den tyske Besættelse gennem fem år. Fortællingen dækker perioden meget bredt, så emnerne spænder fra 9. april 1940 med tyskernes indrykning i Fredericia over dagligdagens besværligheder, begrænsninger og vilkår med rationeringer, luftalarm, skolegang, beslaglæggelser, tyske og engelske lazaretter, flygtninge m. m. Men også sabotage, schalburgtage, henrettelser, likvideringer og ophold i KZ- lejre er medtaget i bogen. Der omtales endvidere Befrielsen den 4. og 5. maj 1945, samt retsopgør mod stikkere og landsforrædere. Også byens frihedskæmpergrave, mindesmærker og mindehøjtideligheder beskrives. Kilderne er mange, deriblandt personlige dagbøger o g beretninger, der ikke tidligere har været offentliggjort.

Bogen er på 356 sider, A4 format, indbundet og rummer en mængde fotos og andre illustrationer, der ikke før har været offentliggjort. På grund af Corona-krisen bliver der desværre ikke indbudt til en bogpræsentation, men yderligere oplysninger om udgivelsen kan fås hos forfatteren. Bogen kan købes hos Billunds Boghandel i Fredericia samt Bog & Idé i Fredericia og Middelfart fra den 15. juni. Pris kun kr. 199,95.

Med venlig hilsen Anders Engelbrecht Mail: anders.engelbrecht@c.dk Mob. 2360 9060

• • • • •

Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

8

Føringsstøtteregimentets Venner

forsker, Etienne Wenger, synes i sin bog ”Praksisfællesskaber” at bekræfte Scheins antagelser. Wenger beskriver, hvordan udøvere af en profession eller en praksis indgår i et særligt ”praksisfællesskab” (Wenger 2004).

Praksisfællesskabet omfatter både det eksplicitte og det tavse, dvs. sprog, redskaber, dokumenter, billeder, symboler (uniformer!) og meget mere. Ved at bekende sig til organisationens anerkendte praksis, f.eks. ”at gå korrekt påklædt”, bliver man en del af praksisfællesskabet, hvilket er afgørende for, at man lykkes med sin virksomhed (ibid.). Bekender man sig derimod ikke til praksisfællesskabet, kan det modsatte altså være resultatet; man risikerer at mislykkes med sit forehavende.

Det er altså ikke ligegyldigt for Forsvaret, hvordan vi som soldater tager os ud. Med uniformsbestemmelserne ønsker værnene at påvirke vores holdning, så vi frivilligt bekender os til værnenes normer for korrekt påklædning. Vi skal altså helst efterleve uniformsbestemmelserne, fordi vi grundlæggende selv tror på, at det er det rigtige at gøre, og fordi vi som soldater har erkendt, at vi ikke blot repræsenterer os selv, men også vores respektive værn og vores nation, hvis flag vi bærer på venstre skulder. Vi er altså ambassadører for noget, som er større end os selv, og med vores korrekte påklædning demonstrerer og styrker vi vores professionelle identitet.

Vores korrekte påklædning har altså ikke kun betydning for Forsvaret, men ultimativt også for os selv. Med vores korrekte påklædning viser vi professionel respekt for dem, der kom før os og vi signalerer til kollegerne, at vi forstår den kontekst, som vi er i, ligesom vi sætter en professionel standard for dem, der følger efter os.

Den sjuskede påklædning, tillid og kontrol Jeg ser det straks – sjusk med påklædningen; lommen der ikke er tilknappet, de beskidte støvler, kraven, der ikke sidder ordentligt, den manglende baret! Sjusk springer mig øjnene og sjusk irriterer mig. Kald mig bare en sur gammel mand, men min lange erfaring i Forsvaret har medført, at det er min grundlæggende antagelse, at hvis der ikke er styr på noget så simpelt som påklædningen, så bliver jeg lidt mistænksom, for hvilke mere afgørende ting er der så heller ikke styr på? Det virker altså enkelt – har man styr på påklædningen, så har man nok også styr på resten! Men virkeligheden er sjældent så enkel - eller er den?

Som jeg skriver ovenfor, så bliver jeg i mødet med den sjusket påklædte

soldat irriteret. Jeg opfanger signalværdien af den sjuskede påklædning og konstaterer, at det ikke passer med min grundlæggende antagelse om den professionelle soldat, hvorfor jeg bliver mistænksom. Mistænksomheden kan være rimelig eller helt urimelig, men grundlaget for en efterfølgende relation præget af mistillid er i hvert fald lagt.

Den sjusket påklædte soldat vil muligvis også mærke min irritation og tænke sit.

Hvad er det, der sker?

I den militære organisation er kammeratskab og gruppesammenhold af afgørende betydning for kampkraften, ligesom gruppeidentitet og den gensidige tillid i enheden begrænser den sociale isolation, hvorved kampkraften opretholdes (FKOPUB PS. 180 3 1998).

Af den amerikanske hærs manual for ledelsesudvikling fremgår det, at ”tillid er helt afgørende for alle effektive fæl-

leskaber, særligt inden for hæren” (FM 6 22 2015, min oversættelse). En undersøgelse af sammenhængen mellem gruppesammenhold, tillid til ledelsen og produktiviteten i en industrivirksomhed viste, at gruppesammenholdet havde stor betydning for, hvor effektivt gruppen kunne samarbejde for at nå sine mål. Et godt gruppesammenhold muliggjorde effektiv målopfyldelse.

Hvis gruppen havde stor tillid til ledelsen, var den parat til at søge at nå ledelsens mål, hvorved produktiviteten blev høj. Hvis forholdet til ledelsen derimod var præget af mistillid, kunne grupper med godt sammenhold effektivt modarbejde ledelsen, men dog med lav produktivitet til følge. Derimod kunne grupper med dårligt sammenhold ikke opvise tilsvarende effektivitet, hverken med hensyn til opfyldelsen af ledelsens mål eller med hensyn til at

Det koster at sjuske med uniformen. Et klassisk tema i den militære organisation.

Plakat fra 1950'erne.(Kilde: Samlingsudstillingerne i Koldkrigssamlingen under Nationalmuseets Samlinger).

Føringsstøtteregimentets Venner

9

modarbejde dem. Resultatet blev derfor en moderat produktivitet (FKOPUB PS. 180 3 1998). Flere kilder betragter altså gensidig tillid som afgørende for en god opgaveløsning og et godt samarbejde og særligt i den militære organisation.

Tillid opbygges gennem troværdighed.

To elementer af troværdighedsopbygningen er bl.a. velvillighed og den personlige optræden (Olesen et al. 2008).

I denne sammenhæng udtrykkes velvilligheden og den personlige optræden gennem soldatens loyalitet over for de gældende påklædningsnormer.

Sjusker soldaten med sin påklædning, fremstår soldaten derfor utroværdig, hvilket mere eller mindre bevidst påvirker kollegernes og min tillid til soldaten negativt. Hvis jeg påtaler det over for soldaten, vil soldaten muligvis se mig som en urimelig pedant, hvilket igen skader soldatens tillid til min dømmekraft. En negativ spiral er således sat i gang. I opbygningen af tillid er det afgørende, at først og fremmest ledelsen som den stærkeste part, men også medarbejderne, hele tiden arbejder med at opbygge deres troværdighed.

Vores overholdelse af påklædningsbestemmelserne er altså det, som vi selv kan gøre for at signalere troværdighed i forhold til rollen som soldat og dermed medvirke til opbygning af den gensidige tillid.

Bedre til kontrol I de senere år har det jævnligt været nævnt, at vi befalingsmænd skal blive bedre til kontrol. Det fremgår faktisk af både UBH og UBS, at enhver befalingsmand har pligt til at kontrollere, at deres undergivne bærer uniformen i overensstemmelse med gældende uniformsbestemmelser. Mange opfatter i den forbindelse kontrol som noget negativt og et udtryk for mistillid, og det er da et paradoks, at vi taler om kontrol samtidigt med, at vi skal opbygge gensidig tillid i organisationen. Men det er nu en gang en af ledelsesfunktionerne som befalingsmand at kontrollere, at alt gøres i over ensstemmelse med de regler, der er blevet fastlagt, og de instruktioner, der er givet (FKOPUB PS. 180 3 1998). Her kan man måske med fordel i stedet anlægge den tilgang, at ”kontrol er omsorg” (citat: skolebefalingsmanden for Hærens Sergentskole), forstået på den måde, at vi hjælper hinanden med, at tingene er i orden.

Det betyder dog ikke, at jeg personligt finder stor glæde ved at kontrollere påklædning. Faktisk vil jeg allerhelst undgå at skulle gribe ind personligt, hvis noget ikke er i orden, fordi jeg netop føler, at det kan skade tilliden til min person. Jeg lader i stedet vedkommendes foranstående vide, at noget

10

Føringsstøtteregimentets Venner

NY

UNIFORMS BESTEMMELSE

“Når jeg har uniform på, er der ikke forskel på drenge og piger.

Så er vi soldater.

”

“Folk omkring mig kan

se, der er en struktur i samfundet. Den bidrager jeg til.

”

“

Jeg bærer uniformen med stolthed, da den er med til at skabe en unik følelse af fællesskab og lighed blandt personerne bag den

”

“Jeg er stolt af at være værnepligtig soldat og synes ærligt talt, at jeg ser godt ud i ”Kongens klæder”.

”

FKOBST H.312-011

Soldater der er stolte af deres uniform - en reklame for den nuværende UBH. ikke er som ønsket. Omvendt, det man lader passere, accepterer man, så i visse situationer må jeg nødvendigvis gribe ind, fordi det netop ikke ville være troværdigt, hvis jeg lod det passere.

Empowerment og selvledelse I skrivende stund er regimentschefen ved at lægge sidste hånd på sit ledelsesdirektiv. Han skriver bl.a. i direktivet, at begrebet ”empowerment” er et nøgleord for Føringsstøtteregimentet.

Hvad mener han så med det?

Empowerment, eller ”participatory leadership”, er en ledelsesform, hvor medarbejdere får medindflydelse på beslutninger, der påvirker dem, eller

hvor medarbejderne tildeles ansvar for og autoritet til at træffe visse ledelsesbeslutninger, som tidligere blev truffet af en chef (Yukl 2013).

Empowerment giver medlemmerne af en organisation mulighed for at beslutte arbejdsfordeling, lave meningsfuldt arbejde og have indflydelse på vigtige begivenheder. Empowerment forudsætter, at organisationens medlemmer har de kompetencer, der kræves, for at de kan løse opgaven og endelig skal empowermenttankegangen understøtte fire afgørende psykologiske elementer for at virke legitim, nemlig; det skal give mening, der skal opleves mulighed for selvbestemmelse,

der skal opleves ”self efficacy”, som er et begreb, der ikke har nogen dansk oversættelse, men som betyder, at man skal føle sig kompetent i eget liv og sidst, at der skal opleves en effekt af indsatsen. Empowerment er en velegnet ledelsesform i organisationer, som laver skræddersyede løsninger, løser komplekse opgaver, der kræver dialog og koordination med kunden, hvor der er behov for fleksibilitet og som beskæf- tiger højtspecialiserede medarbejdere. En sådan organisation er netop Føringsstøtteregimentet.

Umiddelbart kan det virke som et paradoks, at vi tror på empowerment ved Føringsstøtteregimentet, når der samtidigt er tale om en militær organisation, som kræver, at medarbejderne overholder nogle helt bestemte retningslinjer, f.eks. vedr. påklædning; hvor er selvbestemmelsesretten lige i det, kan man spørge? Hertil er svaret, at empowerment netop forudsætter, at medarbejderne formår selvledelse; empowerment er ikke laissez faire ledelse. Empowerment gennemføres i et komplekst netværk af relationer (Elmholdt et al. 2017), og som vi har set tidligere, så forudsætter den gode relation gensidig tillid til, at man hver især løser sin del af opgaven og herunder bekender sig til organisationens normer, for herigennem opbygger man sin troværdighed.

Der er derfor ikke noget modsætningsforhold mellem detaljerede krav til påklædning og selvbestemmelse i empowermenttankegangen. Vi bør derfor se os selv i spejlet, inden vi går ud af døren, så vi kan vurdere, om vi med vores påklædning bidrager til opbygning af den gensidige tillid i organisationen.

Afslutning og konklusion Men denne artikel kunne man forledes til at tro, at det står meget skidt til med påklædningen ved Føringsstøtteregimentet. Intet kunne være mere forkert; det ser generelt rigtigt fornuftigt ud. Jeg ville med artiklen blot anskueliggøre hvilke mekanismer, der kan være på spil i forbindelse med den sjuskede påklædning, for på den måde at bibringe læseren en forståelse for, hvorfor korrekt påklædning fylder så meget for den militære organisation.

Det håber jeg er lykkedes.

Afslutningsvis vil jeg konkludere, at påklædningen kun er et ud af flere symboler, der siger noget om vores professionalitet. Andre faktorer spiller naturligvis også ind, f.eks. træningstilstand, kompetencer, materiel og faciliteter og sikkert mange flere. Men påklædningen er et simpelt område, hvor vi selv kan gøre en forskel. Hvis vi i fællesskab tror på, at vi gennem den korrekte påklædning bidrager til

skabelsen af en stærk professionel identitet, så påvirkes den gensidige tillid i organisation positivt, hvilket igen fører til en bedre opgaveløsning.

Sjusk med påklædningen er sådan set bare en detalje, men djævelen ligger i detaljen, som man siger. Sjusk med påklædningen kan løftes til et højere plan, nemlig som udtryk for sjusk i al almindelighed. Og det kan siges kort - sjusk skader den gensidige tillid og dermed opgaveløsningen.

Så altså – vi skal gøre os umage. Ikke blot med vores påklædning, men i det hele taget. Det kan man da godt tænke lidt over!

Litteraturhenvisninger: CockClausen, I. & Petersen, K.S. (2017). Den Store Danske. (Udg. 24 AUG 2017). Gyldendal. Hentet 13. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/ index.php?sideId=177061.

Elmholdt, C., Keller, H.D., & Tanggaard, L. (2017). Ledelsespsykologi. (1. udg.).

Samfundslitteratur.

Lommemærker/Læderlapper

Læs mere om produktet i Soldatens Medalje ABC, side 19. Priserne er vejledende og opdaterede priser findes på vores website jef.dk Antal

Vare nr. LM1 - LM4

500 stk.

Kr. 22,00

200 stk.

Kr. 24,00

50 stk.

Kr. 35,00

Opstart

Kr. 450,00

· Gratis hjælp til rentegning/design. · Hurtig leveringstid 3-7 uger (aftales altid på forhånd). · Mulighed for 3D prægning. · Alle priser er ekskl. moms. · Altid god og professionel service.

Skjold fra dag til dag

FKOBST SV.628501. (2019). Uniformsbestemmelser for Søværnet. (Udg. 201911). Forsvarskommandoen.

FKOPUB PS. 1803. (1998). Ledelse og uddannelse – grundbog. (3. udg.).

Forsvarskommandoen.

Stofmærker

FM 622. (2015). Leader Development.

(Udg. 30. juni). Headquarters, Department of the Army.

Olesen, K.G., Thoft, E., Hasle, P., & Kristensen, T.S. (2008). Virksomhedens sociale kapital hvidbog. (Udg. 1. oktober). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Coins

Schein, E. (1994). Organisationskultur og ledelse. (2. udg.). Forlaget Valmuen.

VFKBST H.312011. (2018). Uniformsbestemmelser for Hæren. (Udg. 201807). Værnsfælles Forsvarskommando.

VFKBST F.6281. (2018). Uniformsbestemmelser for Flyvevåbnet. (Udg. 201806). Værnsfælles Forsvarskommando.

Få styr på dine ordensbånd Scan koden eller brug dette link abc.jef.dk

SOLDATENS

MEDALJE ABC FRA JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 2. UDGAVE

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Yukl, G. (2013). Leadership in organizations. (8. udg.). Pearson.

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling T. 7027 4111 · jef.dk

Føringsstøtteregimentets Venner

11

En afslutning - uden afslutning Det er både med spænding og vemod, at de er tilbage – deres tidligere kammerater er afmønstret, og de kan nu blot se på de tomme værelser, hvor de trods alt nåede mange gode timer sammen. Til gengæld er alle de cyberværnepligtige samlet, så nu venter de sidste 14 dage, inden cyberuddannelsen går i gang den 2. juni.

Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, , Ledelseselementet, Garnisonsenheden Føringsstøtteregimentet.

Jeg har interviewet Patrick O’Brien, Andreas Thorlund og Albert Bohr Christensen, hvor meget af snakken er faldet på Covid-19, hjemsendelse og spændingen i at starte op igen. Jeg mødte den til en snak på skydebanen, hvor de skal afslutte det sidste af værnepligten.

Hvordan er det gået siden sidst? Nu har I jo været ufrivillig hjemsendt.

"Det er rigtig dejligt at komme tilbage, men man skal lige vænne sig til det, efter man har været hjemme i så lang tid. Det er lige med at komme ind i systemet og hele den her verden igen.

I starten var det fint at gå hjemme, jeg havde lige fået noget akillessenebetændelse, så det skulle hele, men jeg havde så bare ikke regnet med, at der skulle gå så længe".

Hvordan har det været at gå derhjemme, og hvad har der været af forventninger til jer, nu hvor I har været derhjemme?

"Man havde lige vænnet sig til en hverdag, hvor der var noget at lave hele dagen, og nu er alt bare lukket ned, så der er ikke rigtig noget at lave. Vi havde lige den første uge, hvor vi skulle igennem nogle kurser på nettet og så en samtale omkring karakter og hvordan, det gik.

Derefter var det lidt på eget ansvar og lidt på egen føling.

Vi skulle i hvert fald holde os i gang fysisk og mentalt, og vi har også fået nogle træningsprogrammer, så vi holder os skarpe derhjemme.

Og det har også været meget fedt, bare på en anden måde, fordi alle har opmuntret hinanden, i hvert fald over chatten. En strøm af beskeder, hvor folk har beskrevet øvelser og snakket om, hvad de har gjort, og hvad de laver. Vi har hele tiden skulle holde os parate til at komme tilbage, så der var forventninger om, at vi kunne holde formen ved lige, selvom vi var derhjemme".

Hvordan har det været at skulle undvære sine kammerater og dagligdagen?

12

Føringsstøtteregimentets Venner

"Virkelig ærgerligt. Man var lige kommet ind i en rigtig god rutine, og man havde lige lært hinanden rigtig godt at kende.

Begyndt at være sammen i weekenderne, men det er svært at mødes, når vi bor forskellige steder i landet, så det er ærgerligt, at vi slutter uden nogen ordentlig afslutning.

Det er virkelig trist. Vi bor jo på gangene, hvor de gamle kammerater har været, og dørene er bare åbne, så det er bare tomt. Det var lidt underligt, den dag de kom og afmønstrede. Da vi blev sendt hjem, tænkte bare, at det var på gensyn.

I starten fik vi at vide, at vi skulle komme tilbage den 30. marts. Der var ikke nogen, der vidste noget der, men vi fandt også hurtigt ud af, at det ikke var særlig realistisk, og så blev det skubbet hele tiden. Det var svært at gå i den uvished om, hvornår man kom tilbage til kasernen og ens kammerater".

Nu har I været tilbage i en uge/halvanden. Hvordan har det været at komme i gang igen?

"For mit vedkommende har det været rigtig skørt at komme tilbage, for selvom man hele tiden har vidst at man skulle tilbage på et eller andet tidspunkt, så har man alligevel nået at glemme, hvordan man egentlig skal opføre sig på en kaserne – gøre rent om morgenen og virkelig have styr på sine stumper. Det er en verden, vi skal ind i igen, for vi nåede jo lige at vænne os til det – også med kammeraterne og så, fra den ene til den anden, så er du bare ude af det, så det har været lidt en udfordring at komme ind i det igen.

Det har været fedt at komme i gang igen – altså der er jo virkelig tomt på kasernen i forhold til det, vi har været vant til, men det er fedt, at cyber-delen snart starter op. Det er det, at vi går og glæder os rigtig meget til".

Hvad glæder I jer mest til ved opstarten den 2. juni?

"Den nye uniform (griner)! Vi får en uniform, der er lidt mere åndbar end den, vi har på lige nu. Det er en af de ting, vi taler meget om – også når vi skal sidde meget indenfor. Så en uniform, der er lidt lettere at bevæge sig rundt i. Og så det at skulle gå fra at være én slags soldat til at være en anden slags soldat. Det bliver også virkelig spændende. Se hvad de har fundet på i forbindelse med vores uddannelse.

Det bliver godt endelig at se, hvad det indebærer, hvad man lærer, for det lyder virkelig godt. Der er blevet snakket meget om, at vi får it-grunduddannelse og cybersikkerhed. At lære nye ting, og få øjnene op for en verden, som jeg finder virkelig interessant, og som jeg har en forkærlighed for, men som jeg faktisk ikke ved helt vildt meget om. Det med at komme ind på et nyt territorie og se, hvad cybersikkerhed egentlig er, og hvordan det bliver brugt i Forsvaret. Og med så mange cyberangreb, så er, det jo i den grad en aktuel uddannelse".

Hvad med det sociale?

"Den første weekend, efter vi starter på cyber-delen, bliver vi på kasernen, og der er der i hvert fald en grill-aften i skemaet. Det bliver nok en ryste-sammenaften, men vi har ikke fået andet at vide. Det bliver rigtigt hyggeligt – også at se hvad det er for nogle typer fra de andre steder".

Hvad er jeres forventninger til cyber, nu I rigtig skal til at i gang igen?

"Det bliver spændende, og det er jo også derfor, at vi er her. Det bliver spændende at se, hvad det er, at vi har sagt ja til og vi skal i gang med. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg regner med, at jeg kommer ud med nogle færdigheder, så jeg kan beskytte netværker. Jeg håber, at det bliver en god uddannelse og jeg kommer ud med noget, som jeg virkelig kan bruge – om det bliver i Forsvaret eller privat, det må jeg jo se på, når den tid kommer".

Vi har ikke lært hinanden at kende, men det skal vi nok nå.

Her er et foto fra Det Gamle Vandværk med Kongens Port i midten og volden, der svinger sig rundt langs Hugo Matihiesens vej.

Glæd jer til den femte medaljemarch I år afholdes den 5. medaljemarch lørdag den 3. oktober fra Ryes Kaserne. Ruten er nogenlunde som de tidligere år, men med dette tvist, at dele af voldene omkring Fredericia nu er blevet barberet ned til den bare jord. Fæstningsanlægget træder nu tydeligere frem.

Af Føringsstøtteregimentets Venner.

I år er det femte gang, vi prøver at afvikle en medaljemarch.

Ligesom de andre år er det den første lørdag i oktober, og det er i år lørdag den 3. oktober.

Starten går fra Ryes Kaserne kl. 09.00.

Vores nye regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen byder alle i Forsvaret samt civile fra hele landet velkommen.

Det er som nævnt 5. år, og derfor er der nu mulighed for at få Føringsstøtteregimentets marchmedalje i "sølv".

Planlægningen var usikker - men nu er vi gået i gang Det har været meget usikkert, om vi kunne holde vores plan, for da vi i marts så alt blive lagt ned af virussmitte eller faren herfor, så kunne vi ikke gøre andet - end at vente.

Nu tror vi på, at det her bliver til noget, og vi mangler kun få hjælpere, så er vi klar igen.

Ligesom de tidligere år har vi oversergent Hans Jørgen Møller til at stå for udlægning og kontrol på den store rute på 20 km og andre til de to korte ruter på henholdsvis 5 og 8 km.

Vores museumsfolk er klar med morgenmad fra starten af og grill igen, når folk er i målområdet.

KFUM's Soldaterhjem står for vandrast på havnen og for forplejning ved Den Gamle Hovedvagt, hvor der også er kontrolpost.

Soldater fra hele landet mødes Det er blevet lidt af et mødested for

værnepligtige. Sidste år var der flere større grupper af værnepligtige fra hele landet, der mødtes til denne march, som de gik sammen. Efter et bad tog de så i byen her i Fredericia - en god idé.

Vi håber også vores nye augusthold i år får samme chance for at deltage, som alle de tidligere efterårshold har haft.

Der er en stor pokal til det største hold, der gennemfører. Sidste år var det et hold fra Trænregimentet og året før, hvor alle de værnepligtige var syge, var

det et hold fra hjemmeværnet i Vejle.

Slesvigske Musikkorps er igen i år med til at sætte det hele i gang, og de går i spidsen for det hele.

Alle, der har uniform, ser vi gerne, kommer og går i uniform. Civile er velkommen. De skal bare lige noteres i vagten.

Historisk oplevelse For første gang i mange år er dele af voldene omkring Fredericia blevet ryddet for buske og træer, så man nu kan se det store fæstningsværk, som voldene er, meget tydeligt. Det giver stof til eftertanke, når man ved at dette er skabt af mennesker med skovl og spade af jord, der er kørt ind til byen ude fra det omkringliggende landområde tilbage i midten af 1600-tallet.

Et fantastisk skue venter derfor på sidste del af ruten, hvor voldanlægget nu træder frem, og man tydeligt kan se formen. Selve opbygningen er ikke bare jord på jord. Det hele er lagt på en bestemt måde for ikke at blive skyllet væk af regn, men det er en anden historie .

Føringsstøtteregimentets Medaljemarch 2020 5. march og medaljer i ”sølv”. Lørdag den 3. oktober kl 09.00.

Danmarks flotteste march. Støt op om soldaterne og tilmeld dig nu!

Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8 og 20 km. Der er raster undervejs ved: Start/mål, 5, 8, 11, 14 og 20 km. Turen bliver lige flottere end sidste år.

Alle skal gennem hovedvagten. Her registreres besøgende uden ID-kort. Derfor åbner vi for indskrivning allerede fra kl. 07.30. Morgenkaffe fra kl. 08.00.

Marchen sættes i gang kl. 09.00 med Slesvigske Musikkorps i spidsen.

Seneste start er kl. 10.00. Vi ser gerne, at I går i uniform. Kvartermærker, musik og maskotter m.m. er velkomne.

Startgebyr 50 kr. Medalje + sild 150 kr.

Tilmelding dig nu - så kan vi bedre planlægge: Tilmeld dig NU, eller tilmeld din deling, sportsklub, veteranhold, familien, efterårsholdet af værnepligtige, en hjemmeværnsgruppe eller et helt kompagni.

Hvad med din familie, venner og naboer?

Hvad med efterårets hold af værnepligtige?

Tilmed via mail: telegrafen@outlook.dk eller på sms: 6168 1168 Hvis du ikke er så godt gående - mangler vi tre hjælpere og en cykelordonnans. Vil du være hjælper?

Føringsstøtteregimentets Venner

13

deres tid hjemme, efter Forsvaret blev "lukket" ned. Vi begynder her med Lars.

Af Lars Nelander, civil kontorassistent i Personaleadministrationselementet (PADM) ved Garnisonsstøtteenheden (GSE), Føringsstøtteregimentet (FSR).

Lars Nelander - alene hjemme. På arbejde uden kollegaerne fra PADM. Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Garnisonsenheden, Føringsstøtteregimentet.

Lars Nelander blev som mange andre i hele Forsvaret sendt hjem på ubestemt tid på grund af smittefare fra den nye

virus, der ramte Danmark i februar.

Som mange andre havde han mulighed for at tage computer og udstyr med hjem, så han kunne arbejde på de daglige tjenstlige opgaver - men bare hjemme i stuen i stedet for. Lars, Gabriela, Carsten og Carlo fortæller hver især om

Hjemmearbejdsplads!

Fra at møde ind på arbejde torsdag den 12. marts og få at vide, at når vi går hjem i dag, ses vi igen, når denne krise er overstået - og til i dag (den 25. maj) er en noget længere periode, end jeg forventede. Mit bud var, at det virushalløj ville tage en måneds tid, max. Ikke nok med at vi blev isoleret fra arbejdspladsen, men alle de gode fester, kræmmermarkeder og kom'sammener, der er blevet udskudt eller aflyst.

Nej, hvor jeg trænger til at komme ud blandt gode og rare mennesker og kolleger igen.

Hjemmearbejdsplads! Hmmm.

Her gælder det om at holde selvdisciplin.

• At stå op på samme tid, hver morgen.

• At fastholde rutiner og evt. skabe nye.

• At vænne sig til, at kollegerne ikke

Når Forsvaret lukke Som en Pippi Langstrømpe Af sergent Gabriela Thorhauge Hald, 1. Føringsstøttebataljon, CIS-Kompagniet, Brigaden.

Siden 12. marts, hvor statsministeren lukkede vores land ned, har vi i CISKMP BDE /1. FØSTBTN været hjemsendt.

Det betød, at vi alle skulle omstille os til den ukendte fremtid, vi gik i møde. Der blev fuldstændig vendt op og ned på det hele. Ledelsen blev udfordret - hvordan skulle de nu motivere deres folk og ikke mindst holde det sociale ved lige?

Der blev talt frem og tilbage, og til sidst lykkedes det at få en aftale med Microsoft Teams, som gjorde, at vi kunne afholde møder og undervisning virtuelt. Lektionerne i undervisningen varede imellem 30 min. og helt op til tre timer to gange ugentligt.

Der blev undervist i alt fra IT til førstehjælp og materielkending. Undervejs i lektionerne blev der lagt stor vægt på elevaktivitet i form af gruppearbejde. Også her fik vi det sociale aspekt med ind over. Alt i alt en god løsning trods omstændighederne.

Sommetider mødtes vi flere efter “fyraften” og fik en øl sammen over computeren for at vedligeholde det sociale, da det er højt prioriteret i CISKMP BDE!

Hjemmearbejdsplads - på terrassen.

14

Føringsstøtteregimentets Venner

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” Citat fra Pippi Langstrømpe.

lige er i nabokontoret, når der er behov for støtte eller bare en kort sludder om vind og vejr og alt det andet.

Når vi er organiseret, som vi nu er i PADM, bliver vi specialiserede i vores opgaver, hvilket på den ene side er en stor fordel på grund af medarbejdernes dybe og solide viden. Men det kan på den anden side også blive en ulempe, idet vi ikke har/får den samme sparring, som vi ofte gør, når vi er på kontoret og bliver præsenteret for hinandens opgaver og løsninger.

Personligt følte jeg mig lidt socialt udfordret i starten. Jeg syntes, det var ”svært” at skulle finde sit ståsted i en hverdag uden anden kontakt end den digitale.

Alle vore systemer er da smarte og praktiske, men de mangler den sidste del, som er den sociale. Her tænker jeg på, at i køkkenet er kaffemaskinen det naturlige mødested og derfor bl.a. en del af ”kittet” på arbejdet, som vi ikke har hjemme.

Jeg skal ikke klage over min hjemmearbejdsplads. Jeg er placeret på 1. salen derhjemme og har både et gammelt skrivebord, tilhørende ”tronstol” og et wifi-netværk, som har fungeret upåklageligt til nu.

Men jeg savner nu mine kolleger meget.

er ned

Carsten og hans søn fik lavet en masse projekter rundt om 60'er huset.

Eftersyn og vedligeholdelse af våben - det kan man ikke gøre hjemmefra.

Foto: Cathrine H. Lauritsen.

Af Carsten Lindholm, marinespecialist, våbentekniker og arbejdsmiljørepræsentant.

Våbentekniker i corona lockdown Da nedlukningen ramte os i marts, var vi lige hjemkommet fra sejlads. Vi var klar til et par fridage efter FMItestskydninger, BDX (Battle Damage Exercise) og et fyldt cafeteria. Det skulle så vise sig, at det blev til mere end to måneder, før vi kom en smule på job igen.

Som våbentekniker på Esbern Snare står jeg og mine syv dygtige kollegaer for vedligehold på alle håndvåben, artillerisystemer(35-127mm) og missilsystemer (Seasparrow og Harpoon), men det blev lige pludselig RET svært.

Det er jo et af de svære lod, man har som håndværker; man skal være der, hvor håndværket skal udføres!

Tiden blev brugt til renovering Jeg affandt mig ret hurtigt med den nye hjemmetid. Som altid er der projekter på vores 60'er hus. Færdiggørelse af et påbegyndt listehegn, male stern (i samarbejde med fruen, som også var hjemsendt), lægge ny belægning foran mine nye brændeskure - belægningen skulle også lige afhentes (det var brugte 40x40 fliser, gratis, selvfølgelig, vi er jo i Nordjylland)! Så skulle jeg lægge drænslanger langs husmuren i forbindelse med belægningen, lægge kabler i jorden, således at jeg kan få lys i brændeskurene, flytte tre m3 sand fra indkørslen til at lægge fliserne i… og opstarte et udebad til fruen, som hun kan nyde, mens jeg nu, igen, får lov at sejle! Ind imellem de her projekter blev jeg enig

med min chef om at blive opdateret på forskellige kurser.

Chefen bød på kursus til alle Det lød lidt kedeligt med E-learning, men de 6-7 kurser, jeg gennemførte, var overvejende meget gode og rigtig spændende.

Så nu er jeg opdateret på ”farligt gods”, ASYM trusler på havet, og den gode samtale!

Jeg fik også lov til at skrive nogle af de lektioner, som jeg mente, at mine superdygtige kollegaer kunne få brug for: Komponentkendskab inden for automatik, nr. 2 lektion i kommunikation og endelig en lektion i ”How to do Buddycheck + huskelister to do"!

Vi har været heldige her hos os, ingen sygdom, dog hostede jeg lidt efter vores sejlads, men fik en henvisning om at blive coronatestet. Det var forud for, at vi begyndte at arbejde igen, kun tre mand i sektionen!

Heldigvis var prøven negativ!! Og hosten er væk! Samtidig har vi haft en søn, som har været superglad for at blive fjernundervist. Op 10 minutter i skoletid, badekåben på, morgenmad, børste tænder, og så var han klar foran skærmen på Teams!

Det eneste, jeg har manglet under Coronakrisen, er noget mere information fra vores ledere. Det har været tyndt, og beslutninger om hvornår og hvordan vi kunne begynde at arbejde igen, har været lidt kaotiske… not good enough!

Med venlig hilsen Carsten Fortsættes >>>

Føringsstøtteregimentets Venner

15

Når Forsvaret lukker ned ...

Af Korporal Carlo Garn, tillidsrepræsentant og kontorassistent ved PADM GSE, FSR. Tiden går meget langsomt Det er mildest talt en meget usædvanlig tid, vi siden marts måned har levet i og med.

At blive sendt hjem fra sin arbejdsplads med fuld løn er nok noget, de færreste nogensinde ville tro på skulle ske. I første omgang er tanken da ikke dårlig, men som tiden har sneglet sig afsted på hjemadressen med en enkel bærbar PC som arbejdsplads på spisebordet, så længes man da efter både Ryes Kaserne og ikke mindst kollegaer.

Uddannet til udsendelse Men helt inaktiv har jeg dog ikke været, da jeg skal udsendes med OIR12 til Bagdad fra forventeligt midt oktober 2020. Jeg har derfor tilbragt en del uger i Vordingborg grundet uddannelse. Ikke al uddannelse har haft mulighed for respektfuld COVID-19 afstand.

Eksempelvis var der fuld knald på vores TSE-uddannelse (Førstehjælp) uden behørig afstand. Når en lyskeforbindelse skal lægges, så må man ikke være sart. Dog blev der ikke sparet på spritten.

Kontorarbejdet klaret i et vist omfang Arbejdsbyrden på ”kontoret” er faldet meget, men vi får da stadig en del rejser ind, som skal afregnes. Morgenmøderne afholder vi stadig hver morgen kl. 08.00, nu dog på VTC. Det har da også været rart at se de andre, så man ikke følte sig helt isoleret.

Det største problem med en hjemmearbejdsplads har været arbejdsstillingen. At sidde på en spisestol flere timer ad gangen gør bestemt ikke noget godt for lænden. Så det er blevet til en del ”yoga” på stuegulvet med stor interesse for vores hund.

I uge 23 startede vi op igen i ADM - stille og roligt. Vi startede med at møde ind forskudt af hinanden på kontorerne og kun en eller to dage i ugen. Jeg glæder mig til, at alt bliver "normalt" igen.

Tre nye ansigter i administrationen - et stort skulderklap at blive en del af Forsvaret "Hver morgen kl. 08.00 har jeg fornøjelsen af at se mine nye kolleger på et kamera, til morgenmøde. Det er rigtig hyggeligt, at få startet på den gode måde synes jeg. De ser glade og venlige ud på afstand, så jeg håber, de også er sådan i virkeligheden. Ej, spøg til side. Jeg glæder mig rigtigt meget til at kunne starte op fysisk, så jeg kan få en fast rutine og komme lidt væk fra hjemmet igen".

Af projekteder Jeanette Ørskov Pedersen, Ledelseelementet, Garnisonsstøtteenheden, Føringsstøtteregimentet.

Ovenstående har været sigende for hverdagen, siden de tre nye i administrationen startede henholdsvis 1. april og 1. maj. Jeg har fået fornøjelsen af at snakke med dem på nogle af onlinemøderne. Jeg glæder mig meget til at

16

Føringsstøtteregimentets Venner

møde dem, når vi nu så småt åbner op igen. Jeg har heldigvis fået lov til at snakke lidt med dem om deres tanker og forventninger til Forsvaret og til jobbet i Føringsstøtteregimentet, og hvad deres kommende kolleger kan forvente.

Hvad er jeres forventninger til at blive en del af administrationsteamet?

Jeg er næsten vokset op på kasernen "Udover at være fedt at have fået stillin-

Sophie er "vokset op" på Ryes Kaserne og er nu ansat her.

gen, er det også med en hvis æresfrygt, at jeg (Sophie red. ) går til min nye rolle.

Jeg er ”vokset op” på Ryes kaserne og er kommet her, siden jeg var ganske lille.

Mine forældre mødtes som soldater på Ryes Kaserne tilbage i 80’erne. Og da

min storebror også valgte at gøre karriere i Forsvaret, kunne jeg godt mærke, at det også trak i mig. I det hele taget har Forsvaret fyldt meget i mit liv, fordi en stor del af mine forældres omgangskreds stammer fra soldateriet.

Min massør er deres gamle soldaterkammerat, min kørelærer var en gammel soldaterkammerat, min mors bedste veninde er en gammel soldaterkam-

Sandra sætter familien meget højt, og oplevelser med sønnen står øverst på listen over gøremål.

mig var det som at komme hjem igen".

Jannie bor i Fredericia på 10. år "Jeg (red. Jannie) havde fra november sidste år til og med januar æren af at møde en masse dejlige mennesker – nemlig da jeg var i praktik i GSE så det var dejligt, da der kom en elevstilling på kasernen.

Jeg er en kvinde på 32 år, der flyttede til Fredericia fra Nordsjælland for lige knap 10 år siden. Jeg bor sammen med min kæreste, vores to fælles børn og vores hund.

Mange vil nok mene, jeg er underlig, når jeg siger, jeg savner alt naturen fra min opvækst, der er jo masser af grønne områder i Fredericia. Men jeg er vokset op med at man giver hunden snor på og så går man bare lige over i skoven, ned til søen eller ud til markerne, dette selv med en lille hund. Nu er jeg, for at gå sådan en tur, nød til at køre efter det, så det bliver som regel kun, når vi besøger familie på Sjælland".

Hvad har I af forventninger til den fysiske opstart på kasernen?

"Jeg (red. Sophie) glæder mig til at få mine egne arbejdsopgaver og udfordringer, som jeg kan fordybe mig i sammen med min mentor Lars. Som tingene har været med Covid-19, er det meget begrænset, hvad jeg har lavet af reelt arbejde indtil videre, men jeg er i gang med FELS og synes egentligt selv, at jeg har ret godt styr på det.

Jeg er meget grundig, så der er nogle kurser, der tager noget lang tid, og som måske ville være nemmere at for-

merat. Som lille syntes jeg, at det var underligt at andres fædre ikke gik med grøn uniform. Med de ting i bagagen er det særligt vigtigt for mig at gøre et godt stykke arbejde og være dygtig til det, jeg laver herinde".

Sandra er helikoptermekaniker "Jeg (Sandra red.) kommer fra et job i Karup, hvor jeg har været siden 2011.

Her har jeg gennemført FBU, taget flymekanikeruddannelsen og dernæst arbejdet som helikoptermekaniker på Fennec-helikopteren. Det var tid til at søge nye udfordringer, men alligevel var jeg ikke helt klar til at slippe min uniform og Forsvaret, som jeg altid har været utroligt glad for at være en del af.

Jeg bor i Brejning med min mand Ole, der arbejder ved NAOC, Flyverkommandoen, i Karup. Vi har tilsammen 3 drenge i alderen 2 (Oscar), 5 (Oliver) og 9 (Tom) år. En hver fra tidligere og en sammen.

Familien betyder alt, og det var også en stor grund til, at vi sidste år flyttede til Brejning og kom tættere på vores familie.

Jeg er født og opvokset i Brejning, så for

stå, hvis det var noget, jeg kendte fra hverdagen".

"Ja, det bliver godt, når vi kan komme på kasernen allesammen, så vi rigtig kan komme i gang med arbejdet. Det har været lidt underligt at starte under Corona, da det er svært sådan rigtigt at lære noget, når man ikke kan kigge over skulderen og få den læring med.

Jeg (Jannie red.) glæder mig til at lære en hel masse om, hvordan offentlig administration i et hektisk miljø er, når man ikke kan vide sig sikker på, at tingene er, som de var i går.

Jeg glæder mig også virkelig meget til at få en masse gode stunder sammen med mine kolleger, nogle gode grin og to gode år sammen, hvor de lærer mig alt, hvad de kan.

"Det har naturligvis været lidt anderledes at møde ind 1. maj på stort set en tom kaserne, kun møde tre af mine kommende kolleger (Mogens, Henrik og Karin) og køre hjem med den bærbare, som har været mit daglige selskab lige siden.

Jeg (Sandra red.) glæder mig også til at komme i gang – at blive udfordret fagligt på en helt ny måde. Det er, på trods af at være værnsfælles, også et nyt værn med mange nye ord, anderledes opbygning og forkortelser. Derfor har jeg faktisk lavet mig en lille bog om forkortelser, som jeg kan slå op i, når jeg er helt lost. Jeg kommer fra et flyoperativt område, hvor hovedbeklædning ikke er tilladt. Derfor har jeg brugt meget tid de sidste to uger på at forme min meget lidt brugte baret, så det ikke er alt for tydeligt, at den har ligget ubrugt i mit skab i mange år. Fagligt har jeg stadig en del at lære i det nye job, men jeg er super motiveret og synes, det bliver spændende, når jeg kan komme til at bidrage lidt mere end nu. Jeg har muligvis en lidt plat humor, men det er nok, en arbejdsskade, jeg har med mig fra Karup".

Hverdagen er tilbage "Med restriktioner er det nu endelig blevet hverdag igen (Sandra red.). Jeg har har nu mødt alle tre fra kontoret, og jeg er sikker på, at vi nok skal få en masse gode snakke og grin sammen.

Og der er ingen tvivl om, at de føler sig godt hjemme, så slutkommentaren ”jeg er faldet virkelig godt til, og nu er jeg bare ked af, at min elevstilling slutter efter to år”.

Jannie har haft sin praktik i Garnisonsstøtteenheden.

Føringsstøtteregimentets Venner

17

Styr på reserverne Forsvaret har mange ansatte, men foruden dem, er der mange i reserven. De skal løbende have opdateret deres viden, indsigt og færdigheder på nyt materiel, nye arbejdsmetoder og ikke mindst skal de prøve at arbejde med tingene. Det er vores reserve. Foruden dem kan man indkalde den civile befolkning alt efter behov og udefrakommende trusler.

Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet.

I dag var det en glædens dag. Tomas B. Legarth skulle udnævnes til oberstløjtnant af reserven. Han er personen, der skal samle, lede og styre de mange ved regimentet, der med tiden gerne skulle komme til os som den nye reserve.

Legarth bliver chef for reserverne, der i fremtiden bliver en meget større del af vores dagligdag.

Man kan håbe, at han får skrivebord og kontor på kasernen, så det ligesom vokser ind i vores system.

"Af reserven" skal igen være et begreb i vores dagligdag Man kan forestille sig, at Forsvaret i fremtiden får en reserve på nogle tusinde mand (M/K). Af dem ville Føringsstøtteregimentet måske kunne gøre brug af 2-300, alt efter hvordan det her kommer til at virke.

Vi kender alle til, at sygeplejersker indkaldes i nødsituationer, og at de udsendes med en kort omskoling. I deres dagligdag holder de sig løbende orienteret inden for deres område, og når så det gælder, er de et stort plus, f.eks. herunder corona-krisen, hvor mange kom tilbage i kortere tid for at hjælpe og gøre en forskel.

På samme måde vil der være mange gevinster for Forsvaret, hvis man havde en kontrakt med mange af de, der er blevet sendt hjem, så man kunne trække dem ind, når der var brug for dem.

Reservepersonel til alle grader Det kunne være ved mangel af mekanikere, teknikere eller andet. Det kunne også være nogle, der gik i det civile på meget højere niveau, f.eks. inden for cyber-beskyttelse eller anden form for IT, ledelse, styring eller kommunikation.

Der kunne Forsvaret få stor gavn af, at de i perioder kom tilbage, så vi lærte af dem, og de blev opdateret ved os, så vi

18

Føringsstøtteregimentets Venner

på den måde kunne knytte endnu flere ”ansatte” til vores daglige arbejde. Ved Føringsstøtteregimentet i dag er der nok under 10, der har en reservekontrakt.

Det tal har været højere førhen, men er så sat lidt på stand-by.

Men med en mere moderne ledelse og større krav til effektivitet, uddannelse og kompetencer, så vil der fremadrettet igen være mange store fordele ved af at have en reservestyrke at trække på - og det er her, Tomas Legarth kommer ind.

ude i det civile, så deri kan der ligge store fordele.

Der er ingen tvivl om, at deres kompetencer kan være guld værd. Det kunne være ved indkøring af et nyt computerprogram, hvor man så tog en fra det civile, der kendte til det, og lod ham deltage i implementeringen.

Samtidig vil det øge forståelsen for Forsvarets opgaver ude i det civile samfund, når nogle efter deres afgang vælger stadig at være til rådighed i et eller andet omfang ved deres tidligere regiment.

Vi har også før set, at f.eks. en ung kaptajn, der i en periode ikke havde job i det civile, kom ind og lavede et arrangement/en øvelse for et helt kompagni og på den måde var tilbage for en periode af uger eller få måneder.

Det er ikke den store raketvidenskab.

Det skal bare synliggøres fra starten, hvorfor vi vil holde bedre fast i folk, og det skal gøres synligt, at folk, der stopper, måske kan holde en dør på klem til Forsvaret.

Nu er første skridt taget - Tomas Legarth er udnævnt oberstløjtnant og ansat som chef for reserverne. Thomas vil løbende have mulighed for at bruge Telegrafen her, så alle ansatte og deres pårørende får en forståelse af, hvad det vil sige at stoppe i Forsvaret, men stadig være en af flokken - at blive "en af reserven".

Her er lavthængende frugter - pluk!

Legarth får en organisatorisk placering som rådgiver for regimentschefen i Forsvaret opgaveløsninger.

Man kan sagtens bruge reserver i dagligdagen, for man kan jo sige, at de officerer, vi har ude rundt om på vores skoler, de har jo også en plads i Forsvaret som helhed.

De skal tilbage i Forsvaret på et tidspunkt, og det har aldrig været et problem, så hvorfor skulle man så ikke også have en sælger, en direktør, en journalist eller en lastvognsmekaniker fra det civile, der også var på en kontrakt, efter at de har forladt Forsvaret?

Man kan trække dem ind på øvelser eller i andre sammenhænge, hvor man kan gøre brug af deres erfaringer og kompetencer.

Thomas B. Legarth, chef for "reserven" ved FøringsstøtteregiOfte er de foran mentet. Du kan finde Tomas på FIIn ind til videre.

Det var meget spændende, og rigtig mange kom for at blive testet. Testpersonalet var iklædt alt det nødvendige beskyttelse.

Vi løfter i flok

Bedste artik el i dette num mer!

Coronatiden byder på mange nye udfordringer. En af de udfordringer er smittetrykket rundt omkring i landet, og dermed i testcentrene. CISKMP BDE har sendt et bidrag på 10 mand, som er indsat som støtte til at løse denne opgave i Fælledparken i det indre København. Varigheden af bidraget strækker sig fra mandag til og med søndag, hvorefter der roteres 10 nye mand ind. Alle delinger og sektioner i kompagniet, er på et eller andet tidspunkt repræsenteret i opgaveløsningen.

Af kontorhjælper, overkonstabel af 1. grad, Rune Sørensen Nielsen. CISKKompagniet, Brigaden,1. Føringsstøttebataljon, Føringsstøtteregimentet.

Testcenteret består af to drive-in baner, og én bane til gående personel. De mange skilte og fartbump er desværre nødvendige, men det gør også nogle af de ældre borgere lidt forvirret, og OS Søren Lønbæk (fører for holdet) forklarer også, hvordan det på mange civile ”godt kan virke lidt skræmmende at se soldater ved hver indgang og udgang, og sygeplejesker med operationskitler, mundbind og ansigtsvisir og så er det ekstra vigtigt, at borgerne ser os som smilende og glade, så de føler sig trygge og rolige”.

Testcenteret tester i øjeblikket ca.

1.100 om dagen fordelt på både kørende og gående personel. På landsplan bliver der testet ca. 7.000 dagligt, og ud af dem er 19 testet positiv for Corona.

Holdet fra CISKMP BDE, består i skrivende stund af en blanding af MMEK, EMEK, IT-SUP og KTHJ, fordelt på M100 og M200 niveau, så snakken i pauserne går lystigt om IT og biler. Alle mand er enige om, at det er godt, man kan

hjælpe, og som soldat løfter man i flok.

Opgaven ved testcenteret giver sociale relationer mellem alle fra Garnisonen.

Personerne der kommer for at blive testet for COVID-19, bliver mødt af soldater, som er vant til at være et serviceorgan for enheder i Hæren, hvilket betyder, at det falder CIS soldaten

naturligt, at være service-minded og smilende. Derudover er samarbejdet mellem det sundhedsfaglige personale og CISKMP en god mulighed for alle til, at forstå og udvikle arbejdsgange.

Sygeplejersken og den pågældende soldat på posten arbejder i tæt relation for at løse opgaven og guide og vejlede patienterne til de rigtige køer og sørge for, at respektafstande bliver overholdt, så evt. smitterisiko bliver reduceret så meget som muligt.

Pernille Lohse, som er uddannet sygeplejeske og har været leder i sundhedsvæsnet i mange år, er blevet headhuntet som teltleder til testcenterret i Fælledparken. Lohse er meget glad for samarbejdet med soldaterne fra Ryes kaserne, og forklarer, at ”samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer og landet giver dynamik og nye løsningsforslag. Alle byder ind med det, de kan.”. Og lige præcis et velfungerende samarbejde ved CIS soldaten er vigtig, derfor er der ofte en god dialog i gang med sundhedspersonalet for, at optimere nuværende og fremtidige løsninger til testcenteret.

Det at kunne lytte og lære af hinanden anser teltleder Pernille Lohse som en vigtig egenskab, og hun forklarer: ”De siloer, som de forskellige faggrupper er, flyder sammen, og dermed nedbrydes de vægge, der før forhindrede os i at få et optimalt samarbejde. Nu kan vi udnytte hinandens kompetencer og lære af hinanden og få bedre forståelse for og indblik i den andens verden.”.

CIS soldatens kernekompetence synes måske langt fra et testcenter for Corona, men sandheden er, at uddannelsen og virket inden for CIS området er alsidig, og soldaten er versatil i sin opgaveløsning, og på testcenteret i Fælledparken bærer dagligdagen blandt CIS soldater og sundhedspersonel uden tvivl præg af CISKMP BDEs motto ”Vi løfter i flok”.

Redaktionen på TELEGRA FEN giver to flask er vin

til den bedste artik el i hvert blad .

Send din ar tikel til næ ste blad på : tele

grafen@ou tlook.dk

Trods alvoren bag sygdommen var humøret højt, og de mange, der havde opgaver på testcenteret, fik mange goder timer sammen på tværs af faggrænser.

Føringsstøtteregimentets Venner

19

Støt vores annoncører - og fortæl dem at i gør det!

CAFETERIAET PÅ RYES KASERNE "KRISTAS MORGENTILBUD"

- en moderne grafisk virksomhed...

10 friskbagte rundstykker for 50,Hent det i cafeteriaet!

HUSK også mælk, smør, ost og pålæg.

Gerne forudbestilling på 23 30 78 02 eller mail til: pia.kramer@dk.issworld.com

www.rosendahls.dk Gør brug af vores annoncører

Gandrup Bikes Vi sælger, vedligeholder og reparerer alt i gængse mærker af cykler, elcykler og knallert 30/45 (samt de nye el-scootere) Butikssalg: Kildemoes, Everton, PGO m. fl.

Evt. afhenting/levering til hovedvagten på Ryes Kaserne

Gandrup Bikes, Danmarksgade 70 7000 Fredericia, tlf.: 7592 1515

IRIS blomster Gothersgade 35, 7000 Fredericia 75 92 12 17 Blomsterbutik lige siden 1901

FÆSTNINGSBYEN FREDERICIAS VENNER Foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner arbejder for at fæstningsbyen Fredericia fastholder og udvikler sin status som garnisonsby. Ligeledes støtter foreningen op om fejringen af Fredericias mærkedage.

20

Føringsstøtteregimentets Venner

MEDLEMSKAB AF FF VENNER Der indbetales 50 kr. pr. år i kontingent via bankoverførsel til konto: 9570-11717608.

Eller MobilePay til 16114 - husk at påføre både navn og mobilnummer på beskeden .

Du udfylder indmeldelsesskema på foreningens hjemmeside www.ffvenner.dk På hjemmesiden kan du også læse mere om foreningens virke og arrangementer m.m.

Regimentschef, oberst Henrik Graven Nielsen tog imod chefen for Hæren, generalmajor Michael Lollesgaard med et "albuestød" - eller et "albuekys" som de unge kalder det.

tetid kan/har smittet 0,9 andre. Derfor skal smittetrykstallet være under 1,0, ellers vil man se en stigning i antallet af smittede.

Chefen for Hæren besøgte regimentet Generalmajor Michael Lollesgaard havde den 6. maj indkaldt Hærens regimentschefer til et møde om genåbning af Hærens regimenter. Flere var mødt op fysisk, mens andre var på via en videoforbindelse Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet.

Regimentschefer fra alle Hærens regimenter var den 6. maj inviteret til møde på Ryes Kaserne. Enten med fysisk deltagelse eller ved hjælp af en videoforbindelse.

Mødet blev ledet af Chefen for Hæren, generalmajor Michael Lollesgaard, og anledningen var, at der skulle gøres status over situationen i Hæren, hvor de fleste på det tidspunkt stadig var sendt hjem på grund af COVID-19 smittefaren.

Regeringen åbner - men hvor meget?

Spørgsmålene var utallige, og derfor var generalen nødt til at mødes med alle sine chefer, for at danne sig et overblik, så han kunne give mere retvisende svar til ansatte og politikere. For hvordan kan man åbne efter sådan en omgang - som ikke er slut, men til en hvis grad godt kan håndteres, hvis alle overholder en del enkle "spilleregler", for hvordan det skal og bør gøres for ikke at skabe et smittetryk, der stiger?

For nuværende har smittetrykket været nede på 0,6 og steg efter de mindste kom i skole til 0,9. Det vil sige, at en smittet person i sin inkubations-og smit-

Spørgsmålene er mange Selv om Michael Lollesgaard er generalmajor, og har et stort område at lede, så kan han ikke befale over smittens spredning; det havde ellers været noget nemmere.

Han var nødt til i samråd med sine regimentschefer at finde frem til anbefalinger, der lænede sig op til det, de alle tilsammen kendte som værende mest forsvarligt i denne situation, og det blev i forskellig udgave ude ved regimenterne, men tilpasset med fornuft og sikkerhed.

Efter mødet ville de blive spurgt om: - Er det alle, der skal på arbejde på en gang - hvis ikke, hvem skal så først - og hvornår?

- Hvad gør vi med idræt, og hvordan gør man f.eks. på Ryes kaserne, hvor vi sammen med politiet deler det hele imellem ca. 1.000 ansatte?

- Kantinen er i forvejen fyldt, og man møder i forvejen ind på skift. Hvordan gør vi hvias antallet af brugere halveres?

- Hvad gør vi med de værnepligtige, der ikke blev færdige - og hvad gør vi med de nye?

- Hvordan gør vi med de store kompagnier, der i forvejen er presset på plads?

Og der var mange flere spørgsmål, der trængte sig på, men grundplanerne blev lagt.

Regeringen har valgt Der var ingen tvivl om, at regeringen selvfølgelig ville have så meget og mange tilbage til normalbilledet så hurtigt som muligt, men alt skulle ske på en forsvarlig og sikker måde, så ikke smittetrykket ville stige igen - og samfundet få en tur mere ned i dybet.

Så det var op til en eller flere generaler og regimentschefer at vurdere, hvordan deres regimenter/kaserner og andet skulle/kunne indrettes, så når der blev åbnet for, et antal ansatte, så skulle de kunne begynde deres arbejde rimeligt sikkert og ubekymret. Generalen og cheferne fandt nødvendige løsninger.

Føringsstøtteregimentets Venner

21

Der var tomt i tiden, hvor store dele af forberedelsen foregik. Det gjorde, at der ikke var forstyrelser, så der blev arbejdet meget effektivt.

Folkene bag kulissen opstart af ny cyberuddannelse

Det kræver et stort stykke arbejde at klargøre til 15 cyberværnepligtige, og at starte en hel ny uddannelse op.

Hvad det kræver at opstarte en ny uddannelse, kan du læse mere om i interviewet her med seniorsergent (SSG) Morten Holmgaard, Leder ITteknisk Uddannelseselement.

Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, ledelseselementet, Garnisonsenheden, Føringsstøtteregimentet.

Hvordan har det været at gøre klar til alle de cyberværnepligtige?

Det har været en lang proces. Projektet blev politisk talesat af fhv. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, hvor opgaven så siden hen blev tildelt Føringsstøtteregimentet.

2. Føringsstøttebataljon og skiftevis Søværnet og Flyvevåbnet afvikler de første fire måneders basisuddannelse og Uddannelsessektion og det IT tekniske uddannelseselement (ITU) i 3 CISOPS-Bataljon er derefter ansvarlige for de sidste seks måneders it- og cyberuddannelse.

Det er og har været et spændende projekt at være med til at starte op.

Det er et projekt med bevågenhed og stor interesse. Men også et projekt hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, fordi der er mange aktører fra flere forskellige grene og styrelser i hele Forsvaret.

22

Føringsstøtteregimentets Venner

Projektet med cyberværnepligtige spænder lige fra, hvilket teknisk niveau mulige værnepligtige skal screenes efter. Over afdækning af personprofiler til etablering af nyt klassemiljø med bl.a. rette mængde strøm og IT til sammensætning af uddannelsen med bl.a. at finde den rette progression og finde de rigtige eksterne undervisere til de lavpraktiske emner med, hvor skal de bo, hvordan laver vi grupper, hvordan vil vi undervise til udarbejdelse af undervisningen.

Den politiske målsætning er flere IT- og cyberkompetencer i samfundet.

Cyberværnepligten er en treårig forsøgsordning med seks hold af 16 mand.

Det kan på den korte bane synes svært konkret at måle, om værnepligten i den kontekst er en succes. Set i perspektivet at vi over de tre år laver 96 cyberværnepligtige, vil kompetencerne uomtvisteligt sidenhen kunne ses i samfundet.

Vores succeskriterier er, at vi, på dette og de kommende hold, gennemfører en relevant og nærværende undervisning, at vi kan fastholde deres interesse for IT og meget gerne inspirere dem til at søge yderligere viden og gerne gør IT supporteruddannelsen færdig og derefter måske med retning mod mere cyber.

Når man kigger ind i cyberklassen, kan man umiddelbart tænke; Hvordan kan det være komplekst og lang tid undervejs?

Særlig stolte er vi af vores klasseværelse som med udstyr til eleverne, bordopstilling og AV til undervisning, om end ikke ”state of art”, så er det dog overordentlig fine lokaler til IT og cyberundervisning. Der er stadig enkelte ting der ikke er helt på plads, men det er ikke noget, der gør, at vi ikke kan gå i gang her den 2. juni.

Har I haft ændringer undervejs med de nye Covid-19- regler?

Relativt tunge processer og sagsgange der er trukket ud grundet COVID-19.

Det ville på den side også være utopi at forestille sig, at der ikke ville ske noget undervejs, når vi skulle implementere en helt ny værnepligtsuddannelse med nyt materiel og i et nyt miljø.

At vi alle blev sendt hjem med hjemmearbejde betød indledningsvis mindre. Der fortsatte vi med planlægning og forberedelse af undervisning, etc.

Aktivitetsoversigten for ITU var i forvejen tom og helliget cyberforberedelser, men der manglede meget i forhold til de praktiske klargøringer og med opsætning, kabling m.v. af cyberlokalet.

Men det er klart, at som tiden gik, og marts blev til april, måtte jeg løbende ændre og justere på tidsplanen. Vi havde sat uge 20 midt i maj af til test at netværk og opsætning, og pludselig kom uge 20 (og den 2. juni) tættere på.

Løsningen var, at opgaven blev operativt nødvendig, og ITU mødte på kasernen

være opsøgende og selvstartende. Via hjemmesiden har vi bygget et scenarie op, hvor de i en afgrænset del af et militært hovedkvarter med netværk, servere, brugere, database m.v. skal opbygge og hard’ne IT’en.

Den afsluttende øvelse planlægger og gennemfører vi i fællesskab med FE/ Forsvarets Center for Cybersikkerhed, hvor vi blandt andet vil prøve at hacke IT-miljøet, men vi vil også inddrage flere aspekter, som jeg dog ikke vil løfte sløret for her.

Undervisning er nu bedst med rigtige elever i klassen. sidst i april, hvor vi "gav den en skalle” med færdiggørelse af lokalet, kabling af udstyr, test at forbindelser, dokumenterede opsætninger m.v.

Er det hele klar nu – er I klar?

Vi er fuldstændig klar og ser meget frem til at gå i gang. Aktivitetsoversigten er på plads, både egne og eksterne undervisere er på plads og er pt. i gang med at detailplanlægge og forberede deres undervisning.

Jeg ser mest frem til, at de starter 2. juni, og få trykprøvet, om vi kan opfylde de forventninger, de har til cyberværnepligten. De har meldt sig på baggrund af de informationer, de fik til Forsvarets Dag, hvor de værnepligtige bl.a. har været gennem en faglig screening. Så er jeg spændt på, om vores undervisning så er fagligt afstemt, og om eller hvor vi skal justere.

Hvad regner I med, at de cyberværnepligtige har af forventninger?

Jeg regner med, de er mindst lige spændte som os, og har en vis rumlen i maven over, hvad det er for en størrelse de har meldt sig til. Så jeg forventer, de er meget spændte på, hvad det er, de har sagt ja til. De er jo det første hold værnepligtige i Danmark med den type uddannelse, og der er ingen at spørge og ingen historier at høre.

Vi har gjort meget ud af input til Forsvarets Dag, som det har været muligt at rekruttere ud fra – ligesom vi har givet input til karrieresitet, hvor værnepligten fremgår. Uddannelsen er ikke en hackeruddannelse, men en uddannelse, hvor de skal opdage, afgrænse og stoppe mulige ”hacks”, inden de bliver et problem.

De kan forvente seks måneder med IT og cyberuddannelse, hvor der i den grad er puttet det bedste IT og cyberuddannelse ind, man kan nå på den tid. Konkret vil de efter værnepligten have skolebeviser for ca. ni uger, som de kan få merit for ved IT supporteruddannelsen.

De kan forvente en travl og målrettet tid med hovedfokus på at opbygge IT- og cyberawarenesskompetencer. Vi holder samtidig fast i nogle af de grundlæggende ting, som det at være værnepligt også er, fx stueeftersyn, have styr på sig selv og sine ting, samarbejde, idræt m.v.

Jeg regner med, at de bliver sultne på mere IT, og jeg er ret sikker på de bliver sultne på IT- og cybersikkerhed.

Jeg håber, hvis de ikke vælger at blive ansat et sted i Forsvaret hvor deres IT og cyberkompetencer kan komme i spil, at de fortsat dygtiggør sig inden for IT og cyber og ikke mindst er gode ambassadører for cyberadfærd og sikkerhed.

Er der ellers noget, inden vi går over for at se klasselokalet?

Vi har lavet en hjemmeside, som vi bruger som platform til at vidensdele og etablere en fortælling om det miljø de cyberværnepligtige skal arbejde i.

Samtidig vil vi gerne præge dem til at

Med de ord, så siger jeg tak for snakken, og glæder mig til at følge de cyberværnepligtige fremadrettet. Der er i hvert fald gjort en stor indsats i at opbygge hele uddannelsen, så de cyberværnepligtige har virkelig noget at se frem til.

LE V ER A ND Ø R T IL D E T DA NS K E F ORSVAR

Mission critical training ... Anytime - Anywhere

IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning.

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere

IFAD · T: 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk

Hvad kan de cyberværnepligtige forvente af selve uddannelsesforløbet?

Og hvad kan de forvente at få med sig, når de slutter?

Føringsstøtteregimentets Venner

23

Gør brug af vores annoncører - de støtter os

www.erritsøtømreren.dk

Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg

u d e t s n Vid at du ka få:  Sandwich til 40, Dagens ret til 60,- (fra

kl. 17)  Få maden bragt ud -eller hent selv

Hele familien er velkommen!

Og det er civile også!

KFUM Soldaterhjem i Fredericia - Tlf. 75 92 04 40

Sct. Michaelis Kirke

- Føringsstøtteregimentets garnisonskirke

Styrk parforholdet

Ligesom en bil jævnligt skal til mekaniker, sådan har vores parforhold også brug for vedligehold.

Derfor inviterer Sct. Michaelis Kirke alle soldater i FSR til:

Mig og min elskede

Halvårlige aftner med inspiration til parforholdet og parvis samtale i hyggelig café-stemning. Pris: 50 kr. pr person pr aften.

Par-tjek

2 x 1,5 times samtale med en parterapeut. Pris er 500 kr.

Se mere på sct-michaelis.dk/parforhold eller kontakt garnisonspræst Kristoffer Simonsen (26507941 / krbs@km.dk)

24

Føringsstøtteregimentets Venner

en let vind hen over arealerne udenfor gymnastiksalen.

Obersten ønskede Rune tillykke, og der blev talt lidt tjeneste, for som også skrevet i indledningen har Rune ikke været meget "hjemme" hos regimentet i de seneste seks år.

Den 4. maj - Rune B. Engsted bliver udnævnt til kaptajn af oberst Henrik Graven Nielsen. Herefter var der kaffe, småkager og rød sodavand.

Rune blev kaptajn Rune B, Engsted har været ansat ved regimentet i mere end seks år, men reelt har han kun været her 10 måneder. Opgaver i Haderslev, Afghanistan med mere gør, at det først nu bliver til en dagligdag - nogenlunde fast i Fredericia.

Af Telegrafens Venner.

Nu i 2. Føringsstøttebataljon Nu skal han som kaptajn så arbejde som operationsofficer med Flyvevåbnet som sit speciale, men når man kender Rune, så ved man straks, at der vil være mange opgaver ved siden af, som der kommer ind i hans opgaveportefølje.

Senest var han i CISOPS, hvor han arbejdede med uddannelse af soldater i flere afskygninger. Et job, han lærte meget af og var meget glad for.

Med de nye gradstegn, som han selv måtte anlægge i dag, bliver fremtiden på et niveau højere.

Til denne udnævnelse var der en del repræsentanter fra Stab - 2. Føringsstøttebataljon, hvor Rune i fremtiden får sin plads.

Alle var henne og sparke til lykke til Rune, og to flasker vin blev forsigtigt sat på jorden, som var det sprængstof.

Måske det var meget kraftige vine, der blev givet i gave; det ved vi ikke, men et stort tillykke og velkommen fra de nye kollegaer i 2. Føringsstøttebataljon.

LL/RED

efter den lille ceremoni - i det blå.

Og det var i det blå. Der var fuld sol og

Solen skinnede, og premierløjtnant Rune B. Engsted var mødt op i god tid med datteren Ronja og sin kone Fie. Ronja på kun to år skulle rundt og smage på alle blomster. Bellis og mælkebøtter, men hun fandt dem ikke gode nok.

Det er noget, hun er vant til, for Rune og Fie har fået deres eget drømmested i nærheden af en stor skov, hvor meget tid går med at studere naturen og finde spiselige ting, lære mere om planternes anvendelse og brug.

Så dette var helt perfekte omgivelser for den lille familie, som oberst Henrik Graven Nielsen havde valgt at udnævne Rune til kaptajn.

Høflighed med afstand Med respekt for virussmitte med mere var der ikke håndtryk og bjørnekrammere. Men Pia fra Cafeteriaet havde lavet kaffe, og der var serveret til alle

Obertsløjtnant Frederik Calundan sneg sig tæt på med et par flasker vin fra 2.

Føringsstøttebataljon.

Føringsstøtteregimentets Venner

25

Personelnyt

Fra venstre: Regimentschef Henrik Graven Nielsen og overassistent Lise Lodskov.

25 år i Forsvaret Overassistent Lise Lodskov kunne den 10. juni fejre sit 25 års jubilæum i Forsvaret - lidt forsinket.

Lise begyndte 1. juni ved Føringsstøtteregimentet, hvor hun er ansat i et årsvikariat som sekretær for regimentschef, 25 ÅRS JUBILÆUM Følgende har været ansat i Forsvaret i 25 år: Overassistent L. Lodskov, Føringsstøtteregimentet.

UDNÆVNELSER Følgende er udnævnt kaptajn: R. B. Engsted, Stab, 2. Føringsstøttebataljon, 13. marts.

Følgende er udnævnt seniorsergent: K. Laursen, CS-Bataljonen, 1. april.

C. G. Carstensen, 3. CISOPS-Bataljon, 5. april.

oberst Henrik Graven Nielsen, da Eva der normalt sidder i stillingen, har fået orlov, for at at bosætte sig i USA sammen med sin mand, der har fået et nyt job der.

Lise har 25 års erfaring i Forsvaret, men jeg tror godt, jeg kan sige, at hun er den jeg kender, med bredest tænkelige erfaring. Lise har været ansat ved Flyvevåbnet og Søværnet. Hun har været ved flere kommandoer og tjenester.

Hendes arbejde på kontorerne har gennem tiden spændt over alt fra personel til materiel og køretøjer.

Hun har altid taget imod en udfordring og et godt job, selvom det så har betydet, at hun måtte flytte efter - eller med opgaverne.

Stort til lykke til Lise og velkommen til Føringsstøtteregimentet. Her er forskelligheden ligeså stor som i resten af Forsvaret - vi har bare samlet det hele på et sted, så du vil hurtit finde dig til rette. Velkommen og tillykke.

Følgende er udlært IT-Supporter den 1. april: Flyveroverkonstabel P. Fisker, 2. Føringsstøttebataljon.

NYE KONTORELEVER Følgende er ansat som kontoreleveder ved Personeladministrationen, Garnisonsenheden fra den 1. maj: Sandra Karoline Dalegaard Rasmussen, Sophie Johanne Ganzhorn Bøttern Nielsen og Janni Tina Hansen.

Velkommen til Føringsstøtteregimentet og garnisonsenheden.

Følgende er udnævnt oversergent: T. D. Hansen, 2. Føringsstøttebataljon, 13. marts.

Seniorsergent Jens Madsen og regimentschefen der overrakte ham medalje og diplom.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS FORTJENST MEDALJE I SØLV Følgende har modtaget Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i Sølv, for 40 års tro tjeneste og ulastelig vandel i Forsvaret: Seniorsergent Jens Madsen, 2. Føringsstøttebataljon, 18. april.

26

Følgende er udnævnt flyveroverkonstabel: J. J. Hejlesen, 2. Føringsstøttebataljon, 1. april.

UDLÆRT Følgende er udlært IT-Tekniker den 1. april: Korporal, C.S.B. Hansen, 2. CIS-Kompagni.

Korporal, C. R. Brydsøe, 1. CIS-Kompagni.

M. V. Sørensen og M. Wettendorf, begge fra CIS-Operationscenteret.

Mod forevisning af eget militær ID-kort og henvisning til

"TELEGRAFEN"

får alle på Ryes Kaserne 15% rabat

Besøg: Burger King - i Fredericia Snaremosevej 180, i Fredericia.

TELEGRAFEN har modtaget følgende personeloplysninger for perioden 2. april - 1. juni. Alle enheder, sektioner og enkeltpersoner opfordres til at sende personelnyt/foto via mail til telegrafen@outlook.dk. Ønskes fotokredit bedes det anført.

Føringsstøtteregimentets Venner

Trekantens Oliefyrsservice

APS

- og teltudlejning

Vi klarer alt indenfor:

Teltudlejning Vi udlejer også telte med tilbehør. Fra 3 til 60 m i bredden - og op til 100 m i længden eller mere.

Teltene kan afkøles om sommeren, eller opvarmes om vinteren. Endvidere udlejer vi: "Gulve, stole, borde, barmøbler, toiletvogne m.m.".

Vi kan levere det hele - om det er til 50 eller 10.000 personer.

Reparation, salg, service, tilbud og vedligeholdelse af:

- Almindeligt VVS-arbejde - Fjernvarmeanlæg - Solvarmeanlæg - Centralvarme - Oliefyr

Til Rock Under Broen: Opsætter vi telt med plads til 1.500 gæster - og det kan gøres meget større.

Trekantens Oliefyrsservice APS Mark Mikkelsen, Pjedstedvej 106, 7080 Børkop, tlf.: 2441 6242 Mail: info@trekantensoliefyr.dk

rer ncø o n n es a vor f a g bru Gør

TM

3M™ PELTOR™ ComTac™ NIB Headset

Avanceret hørebeskyttelse Naturlig kommunikation Det nye ComTac™ VI NIB Headset hjælper med at beskytte din hørelse, forbedre situationsbevidsthed og kommunikation i støjende omgivelser.

Med nye teknologier som NIB - Natural Interaction Behaviour og MAP - Mission Audio Profiles,, er ComTac VI fyldt med nye avancerede funktioner, der forbedrer effektiviteten.

For mere information, kontakt Klaus Rosenkrans, Sales Executive, mobil 23 70 83 80

www.facebook.com/3MPELTOR

www.youtube.com/3MPELTOR

@3mpeltor

3M Science. Applied to life.™ Føringsstøtteregimentets Venner

27

Systematic Services Skab operationel værdi her og nu.

Systematic har stor erfaring med deployering af Command & Control løsninger til kunder i en lang række lande og tilbyder services i alle projektets faser.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe operationel værdi gennem dit C2 projekt her og nu. www.systematic.com/defence

å Nu ogs vserhver inger forsikr

Hos GF TrekantOmrådet har vi overskud til dig – med personlig rådgivning På dit lokale GF-kontor tæt på dig får du ikke bare masser af fordele, kompetent rådgivning og fx en skræddersyet husforsikring – du får også del i overskuddet, når årets regnskab er gjort op. Det er det, vi kalder overskud til hinanden.

Læs mere om dine muligheder som kunde på www.gftrekantomraadet.dk GF TrekantOmrådet Strevelinsvej 14, Erritsø, Fredericia · Butikstorvet 4C, Billund · Tlf. 75 92 36 55 · gftrekantomraadet.dk

Læs TELEGRAFEN på din smartphone, tablet eller pc.

Hent en APP til at scanne barcodes/QR-codes. Scan dette felt og du er i gang.

Eller læs TELEGRAFEN som E-blad - tast: www.issuu.com/telegrafen her kan du oprette dig som "follower", så kommer TELEGRAFEN automatisk på din private mail.

Returadresse: Føringsstøtteregimentets Venner, Treldevej 110 , 7000 Fredericia.

Løssalg 34,50 kr.