Uniformskultur, sjusk, kontrol og selvledelse Om kort tid udgiver hærbefalingsmanden en ny version af ”Uniformsbestemmelser for Hæren” (UBH). Som i 2018, da han udgav den nuværende UBH (VFKBST H.312-011 2018) og samtidigt varslede et større fokus på bestemmelsernes efterlevelse, skal den nye bestemmelse nok give anledning til ophedet diskussion i Hæren. Mange har nemlig en stærk holdning til uniformen, og hærbefalingsmanden måtte dengang stå på mål for de nye bestemmelser på møder rundt om i hærens garnisoner. Også på de sociale medier blev der skudt med skarpt mod hærbefalingsmanden. Nogle medarbejdere undrede sig særligt over, om ”Hærens ledelse da ikke havde andet at tage sig til end dette evige fokus på påklædningen”. Ja, hærbefalingsmanden var i sandhed jaget vildt på Facebook. Med denne artikel vil jeg forsøge at belyse, hvorfor uniformen er så vigtig for den militære organisation, men også hvorfor den er vigtig for os selv som individer, der indgår i et fællesskab. Af chefsergent Michael Svendsen, regimentsbefalingsmand ved Føringsstøtteregimentet.
Uniformens organisatoriske betydning I lighed med Hæren har også Flyvevåbnet og Søværnet egne uniformsbestemmelser benævnt hhv. ”UBF” (VFKBST F.628 1 2018) og ”UBS”
(FKOBST SV.628 501 2019). Det fælles formål med værnenes bestemmelser er at sikre en ensartet og passende bæring af værnets uniformer. Det ensartede udtryk ligger faktisk i ordet ”uniform”, som stammer fra det latinske ”uniformis”, der betyder ”som kun har ét udseende” (Cock Clausen & Petersen 2017). Med den ensartede klædedragt angives dermed bærerens tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
I Forsvaret er vi af den overbevisning, at vi med vores påklædning udsender signaler om kulturel identitet, social status, selvopfattelse og egne normer og holdninger (FKOPUB PS. 180 3 1998). På et overordnet plan er tanken, at de der observerer os (herunder også vores kolleger) opfatter disse signaler og hvis vi ellers fremstår professionelle, så opfattes vi også professionelle og i sidste ende påvirker dette os, så vi rent faktisk bliver professionelle. En korrekt påklædning medvirker altså til at opbygge vores særegne kultur, mens en sjusket påklædning nedbryder den. Men kan det nu passe? Organisationsforskeren Edgar H. Schein afdækker i sin bog ”Organisationskultur og ledelse” tre forskellige organisatoriske kulturniveauer. På overfladen findes en række ”synlige symptomer (artefakter)”, som vi alle kan se, høre og føle og som er kendetegnende for den enkelte organisation, men som det også kan være vanskeligt at tyde betydningen af. Det kan være f.eks. tiltaleformer, ritualer og påklædning m.fl. (Schein 1994). Vores uniform er et synligt artefakt, der tydeligt viser omverdenen, at vi tilhører en militær organisation, men det kan dog samtidigt være vanskeligt at tyde betydningen af f.eks. en sjusket uniform. Organisationens næste kulturniveau benævner Schein de ”synlige værdier (skueværdier)”. De synlige værdier omfatter f.eks. organisationens strategier, mål og filosofier, dvs. organisationens holdning til hvad der er rigtigt og forkert. Vores uniformsbestemmelser er f.eks. et synligt udtryk for, hvordan værnene mener, at uniformen skal bæres, ja, UBH fastsætter sågar, at enhver der bærer Hærens uniformer, har pligt til at efterleve gældende uniformbestemmelser (VFKBST H.312 011 2018). Schein kalder organisationens sidste kulturniveau for ”grundlæggende antagelser”. De grundlæggende antagelser er udtryk for hypoteser, som organisationen gradvist har overbevist sig selv om, er en realitet, og som derfor ikke umiddelbart kan ændres. En grundlæggende antagelse i Hæren kunne f.eks. være en holdning om, at ”i Hæren går vi ordentligt påklædt”. Hvis der er sammenfald mellem de synlige værdier og de grundlæggende antagelser, og disse kan knyttes i en handlingsfilosofi, f.eks. troen på, at vores påklædning påvirker vores omgivelser og os selv, så kan det hjælpe med til at styrke organisationsmedlemmernes identitet og kernemission. Noget tyder altså på, at Schein kan bekræfte Forsvarets antagelse om signalværdien af vores påklædning, men det kræver, at vi tror på det. En anden
Føringsstøtteregimentets Venner
7
