GC_DK_0202

Co l l e c t o r GREENLAND

ostfly nummer to i Grønland „Anguarti“ på vingerne side 3

Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker 7. årgang • Nr. 2. • Maj 2002

Skibsfart i Grønlands farvande ...

Nyt om Kronprins Frederiks „Projekt Qaanaaq“

Årets grønlandske frimærke 2001

Piteraq’en – den frygtede østgrønlandske orkan

Isgolf i Uummannaq

side 4

side 8

side 10

side 12

side 16

K

ære Læser

Sommeren nærmer sig hastigt i Tasiilaq – og vi er alle ved at indstille os på sommeraktiviteter, så som vandring i fjeldene, sejlads, fiskeri og camping. Det er dejligt at følge udviklingen fra den sidste snes smelten til de første grønne vækster og blomster, som dukker op forskellige steder i fjeldene på ny. Hver årstid kommer vant igen, men aldrig på samme måde.

Tasiilaq er blevet et lokkende og spændende rejsemål for mange, hvilket vi oplever både i foråret (hundeslædesæsonen) og om sommeren. Mange af gæsterne besøger også Filatelia, hvor vi fra tid til anden møder en række af vores egne kunder. Vi vil gerne benytte lejligheden til at invitere mange flere indenfor hos os i Filatelia, hvor vi giver en rundvisning i husets produktions- og salgslokaler, samt uddeler lidt materiale om os og en mindre filateligave.

Blandt vores mange gæster er der mange, som er overrasket over hvor meget manuelt arbejde, der er i en filateliproduktion. Det er meget vanskeligt at mekanisere alle processer, både fordi teknikken i dag ikke er god nok, men også på grund af at maskinerne er uforholdsmæssigt dyre. Vi lægger en stor ære i, at vores filateliprodukter er af en meget høj kvalitet og for alle vores kunder behandler og håndterer vi alle produkter efter de bedst mulige forhold.

På filatelimarkedet opleves ind i mellem forfalskede frimærker fra forskellige lande. UPU – Verdenspostunionen – har i år taget et skridt for at sikre ægtheden i de respektive landes frimærker ved at indføre registreringssystemet WNS (WADP Numbering System) på verdensplan. POST Greenland har oplevet enkelte forsøg på for-

falskning af vores produkter. POST Greenland har derfor tilmeldt sig dette registreringssystem for dermed også i fremtiden at sikre, at der på filatelimarkedet udelukkende findes ægte og uforfalskede filateliprodukter fra Grønland.

I forbindelse med en række kampagner for grønlandsk filateli her i foråret har vi fået mange positive reaktioner og fået en stor gruppe nye kunder hos os. Vi er stolte over fortsat at kunne byde flere og flere nye kunder velkommen, trods den globale nedadgående interesse inden for filateli.

Vi får jævnligt ris og ros fra vores kunder verden over, samt forslag til nye frimærker og filateliprodukter eller ændringer af eksisterende filateliprodukter. Vi er meget glade for de mange indkomne forslag og kommentarer, som vi ofte kan bruge konstruktivt. Vi håber, at vores læsere og kunder vil fortsætte med at sende os kommentarer og forslag.

Jeg vil på alles vegne i Filatelia ønske alle vores læsere og kunder en rigtig god sommer og byde eventuelle besøgende i Tasiilaq meget velkommen. God læselyst.

Med venlig hilsen

Søren Rose Frimærkechef

Postfly nummer to i Grønland „Anguarti“ på vingerne

Af Per Svendsen, Postchef

I juli 2001 indsatte POST Greenland det første postfly OY – TPG „Paartoq“ („Kajakpostbud“) i samarbejde med Air Alpha. Baggrunden for indsættelse af egne postfly var omlægningen i den interne beflyvningsstruktur samt Grønlandsflys prisstigning pr. 1. januar 2001. Efter et større analysearbejde blev det således i foråret 2001 besluttet at nedbringe omkostningerne for transport af post ved at indsætte eget postfly til udvalgte destinationer internt i Grønland.

Det første trekvarte år er gået, og forventningerne til det første fly er blevet indfriet til fulde, ikke mindst de økonomiske. Baggrunden for at starte med ét fly frem for to var ønsket om, at der blev indsamlet de nødvendige driftserfaringer, som skulle danne grundlag for beslutningen om indsættelse af postfly nummer to. De indhøstede erfaringer bekræfter, at postflyvning med to fly i Grønland vil give en god service for vore kunder - og være en god investering for POST. Tirsdag den 5. marts 2002 indsatte POST Greenland således postflyver nummer 2, OY – TPC „Anguarti“ („Hende som roer konebåden“), og i den fastlagte forårsfartplan får de to fly fast base i henholdsvis Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Ilulissat (Jakobshavn), og beflyver byerne Nuuk (Godthåb), Sisimiut (Holsteinsborg), Ilulis-

sat, Aasiaat (Egedesminde), Maniitsoq (Sukkertoppen), Kangerlussuaq, Uummannaq (Umanak) og Upernavik.

POST Greenland kan nu selv fastsætte servicemål for ca. 85% af posten, hvilket giver POST Greenland store muligheder for selv at fastsætte serviceniveauet for de involverede byer. Indsættelsen af endnu et

postfly vil betyde meget store kvalitetsforbedringer for vore kunder, da vores kapacitet øges væsentligt.

Eksempelvis forbedrer flere flyafgange postgangen til/fra Danmark væsentligt, hurtigere transport af postpakker, mindre sårbarhed ved tekniske problemer, hurtigere normal postgang efter dårlige vejrforhold, etc.

Ved så væsentlige ændringer er information til vore kunder naturligvis af stor betydning, og udover direkte information til kunder i de berørte byer og pressemeddelelser, kommer øvrige tiltag som eksempelvis på www.post.gl , hvor man kan få information om fartplaner, driftsforstyrrelser, etc.

Indsættelse af postfly er således en væsentlig årsag til, at POST Greenland ikke har forhøjet priserne (portoen) i mere end 5 år.

Der er fremstillet et førstedagsstempel i anledning af indsættelsen af „Anguarti“ den 5. marts 2002. POST Greenland bomærkekonvolutter frankeret med DKK 4,75 og afstemplet med dette FDC-stempel kan købes i et begrænset oplag. Højst én FDC pr. kunde. Sælges så længe lager haves. Varenr.

01205102. DKK 10,75 pr. styk.

Ny serie

Skibsfart i Forord af Søren Rose, Frimærkechef

For et par år siden henvendte nu afdøde Helge Schultz-Lorentzen sig til POST Greenland med et forslag til en ny grønlandsk frimærkeserie.

Schultz-Lorentzen, som gennem hele sit liv havde stærke bånd til Grønland, mente, at skibene i Grønlands farvande burde have deres helt egen frimærkeserie. POST Greenland indvilgede i nærmere drøftelser med Schultz-Lorentzen om en egentlig frimærkeserie. Jeg havde således den store glæde at deltage i en række møder med Schultz-Lorentzen undervejs i arbejdet med dette spændende projekt. Det var en stor oplevelse at høre ham øse generøst af sin enorme viden om Grønlands skibe.

Nu i dag er serien færdig og de første fire skibsfrimærker er klar til udgivelse. Desværre nåede Schultz-Lorentzen ikke selv at opleve at se serien trykt og udgivet på frimærker. Jeg er sikker på, at han, som den initiativtager og det menneske han var, ville have glædet sig over resultatet sammen med os andre.

Inden sin død nåede Schultz-Lorentzen at sende mig en del notater om sin store viden om skibene fra Grønlandsfarten. Nedenstående præsentation af første udgivelse i skibsserien består for en stor dels vedkommende af Schultz-Lorentzens egne ord. POST Greenland tilegner skibsserien Helge SchultzLorentzen, uden hvem der ikke var udkommet en så omfattende og flot frimærkeserie over temaet „Skibene fra Grønlandsfarten“. Det er mit håb, at skibsserien vil formidle dette spændende stykke grønlandske kulturhistorie på en god og vedkommende måde – helt i Helge Schultz-Lorentzens ånd.

POST Greenland planlægger i alt 4 udgivelser i skibsserien. Motiverne omfatter såvel skibe som både fra den grønlandske søfartshistorie. POST Greenland har tidligere udgivet frimærker, som viste kendte fartøjer fra Grønlandsfarten. I 1950 udkom skrueskonnerten GUSTAV HOLM, 1974 storbåden KAREN, 1975 Knud Rasmussens gamle ekspeditionsskib SØKONGEN, 1976 kystpassagerskibet KUNUNGUAQ, 1985 briggen HVALFISKEN, 1994 ekspeditionsskibet dampbarken DANMARK, og i 1998 dampskibet HANS EGEDE samt dampskonnerten GERTRUD RASK, som begge forliste under 2. verdenskrig.

Hvidbjørnen

Den 24. juni 2002 udgives så de 4 næste grønlandske frimærker med skibsmotiver. De 4 frimærker udkommer samtidig i såvel et frimærkehæfte som i en flot souvenirmappe.

Læs mere på side 7.

HAABET Skibet, som bragte „Grønlands Apostel“, præsten Hans Egede og hans hustru Gertrud Rask til Grønland i 1721, var en såkaldt krejert, der formentlig er en hollandsk betegnelse for skibstypen, og i Norge kendt som en findenæsskude. Skibet fik navnet „HAABET“ og var på 76 læster, svarende til en lasteevne på ca. 225 tons eller 950 tønder spæk. Det var indkøbt af „Det bergenske Handelskom-

Grønland ... pagni“, som var stiftet med henblik på at drive handel på Grønland samtidig med at kompagniet skulle støtte den missionsvirksomhed, som Hans Egede havde fået Kongen og en række indflydelsesrige personer til at gå ind for.

Den 12. maj 1721 afsejlede HAABET fra Bergen med i alt 46 personer ombord foruden materialer, redskaber og proviant. Ombord fik man Grønlands sydspids, Kap Farvel, i sigte den 4. juni. Men herefter løb HAABET ind i storisen, hvilket voldte store kvaler. Først den 3. juli nåede HAABET i havn, antagelig den gamle hollænderhavn på den nordre side af Godthåbs-fjordens munding.

Nogle dage senere besluttede Hans Egede at opføre et hus på en af øerne ikke langt herfra. Det skulle blive Hans Egedes første bosted, Haabets Ø.

Her overvintrede HAABET og sejlede tilbage til Bergen næste forår.

STÆRKODDER For at kunne drive handel med grønlænderne, og i øvrigt også for at drive missionsvirksomhed, var det nødvendigt at opsøge de spredte grønlandske beboelser. Hertil anvendtes træbåde – skibssjalupper - der var medbragt hjemmefra, men også grønlændernes egne konebåde blev benyttet.

Efterhånden blev der anlagt flere kolonier og handelspladser, hvorfra handlen foregik, og i slutningen af 1700-tallet var der ved de fleste kolonidistrikter stationeret et eller flere fartøjer, som blev anvendt til at

STÆRKODDER var placeret i Qaqortoq (Julianehåb) omkring år 1800. Hvornår den er kommet dertil og hvor stor den har været, kan man kun gisne om. Antagelig har den været 15-18 meter lang svarende til ca.

48-58 fod og har haft en drægtighed på omkring 20 læster eller 150 spæktønder.

Vi ved, at jagten i oktober 1805 var på vej fra Qaqortoq til Paamiut (Frederikshåb) med last og at den løb på grund 3 mile syd for sit bestemmelsessted. Besætningen bjergede sig i land og fik efter store anstrengelser også fartøjet med det meste af lasten ført til Paamiut, hvor det blev repareret. I 1832 befinder STÆRKODDER sig i Qeqertarsuaq (Godhavn) på Disko Ø.

Det sidste vi hører om jagten er, at den forliser natten mellem den 29. og 30. oktober 1846 på returrejse fra Ritenbenk til Nugssuaq.

Hele besætningen reddede sig sikkert i land.

Stærkodder

01100296. „Haabet“ 24.06.2002. DKK 16,00

indsamle grønlandske produkter og bringe forsyninger frem. l begyndelsen af år 1800 var der således stationeret flere lidt større transportfartøjer rundt omkring i Grønland. Vi ved, at jagten

01100295. „Stærkodder“ 24.06.2002. DKK 6,00

Grønlandsfartens første skib med maskinkraft – dampbarken „HVIDBJØRNEN“ Indtil 1888 var det udelukkende sejlskibe, der sørgede for at bringe forsyninger til Grønland og tage de indhandlede grønlandske produkter med tilbage til Danmark.

Den Kongelige Grønlandske Handel, KGH, var i besiddelse af 3 barkskibe og 5 brigger.

Det ældste var fra 1801 og det nyeste var anskaffet i 1878.

Direktoratet for KGH besluttede dengang at indlede en ny æra i Grønlandsfarten og fik i årene 1886-87 bygget et træskib på Helsingør Træskibsbyggeri med en tonnage på 388 brt. og en længde på godt 132 fod (ca. 42 m). Skibet skulle forsynes med en dampmaskine på beskedne 60 hk og blev rigget som barkskib, så man også kunne benytte sig af sejlføring.

„HVIDBJØRNEN“ fik imidlertid ikke nogen lang levetid og nåede kun at gøre 21 rejser. Skibet forliste under dramatiske omstændigheder i 1895. På vej til Qaqortoq havde skibet søgt nødhavn på sydsiden af Nunarsuit på grund af store mængder af storis. Her blev „HVIDBJØRNEN“ skruet ned af nogle voldsomme bevægelser i isen, som blev betegnet som et slags „søskælv“. De 2 passagerer og skibets besætning på 19 mand reddede sig i land med få forsyninger, som de måtte klare sig med, indtil de 3 uger senere blev undsat.

„NORDLYSET“ betegnes som både et prægtigt skib og et af KGH’s heldigste skibe.

Det har aldrig overvintret og aldrig været ude for alvorligere havarier.

Efter hjemkomsten fra sin anden rejse i 1926 (den 3. oktober) blev skibet oplagt og udrangeret. I sommeren 1929 overtog det danske Marineministerium skibet for at benytte det til skoleskib for søkadetter.

Planen blev imidlertid aldrig til noget og den gamle bark blev solgt til ophugning i Sverige.

Nordlyset

01100293. „Nordlyset“ 24.06.2002. DKK 2,00

01100294. „Hvidbjørnen“ 24.06.2002. DKK 4,00

Skibet fik navnet „HVIDBJØRNEN“ og afgik på sin jomfrurejse 24. apri1 1888. Det første år gjorde „HVIDBJØRNEN“ to rejser og i de følgende år tre rejser årligt.

Man havde imidlertid ikke den store tiltro til, at de gamle erfarne sejlskibsskippere var i stand til at sejle et moderne maskindrevet fartøj. Det blev derfor skiftende marineofficerer, som førte skibet. Også stillingen som førstestyrmand var det første år beklædt af en marineofficer. Ordningen var naturligvis ikke populær blandt KGH-skipperne.

Grønlandsfartens sidste sejlskib - barken „NORDLYSET“ „NORDLYSET“ sejlede i 73 år mellem Danmark og Grønland, kun overgået af briggen „HVALFISKEN”, som sejlede i 97 år (1802-1899).

Barkskibet „NORDLYSET ”, der var på 237 tons, blev bygget i Helsingør 1851. Der købte direktoratet for KGH i november 1852 skibet på stabelen og sendte det ud på sin første rejse i foråret 1853 bestemt for Uummannaq (Umanak) og Upernavik.

I alt gjorde „NORDLYSET” på de 73 år 111 rejser, heraf 36 år med to årlige rejser og 39 år med en enkelt rejse.

01301210. Frimærkehæfte nr. X 24.06.2002. DKK 56,00

Udgivelsesdag Trykkemetode Gravure Format ydre mål Papir 40 mærker pr. ark

: : : : : :

24. juni 2002 Stålstik Martin Mörck G – liggende, 39,52 x 28,84 mm Gult fluorescerende

Ny souvenir-mappe fra POST Greenland med de nye Skibsfrimærker ...

D

e 4 frimærker med skibsmotiver udkommer også i en flot souvenirmappe.

Prisen er blot DKK 28,00 – pålydende værdi for de indeholdte frimærker.

„Haabet“ „Hvidbjørnen“ „Nordlyset“ „Stærkodder“

U

d over frimærkerne og de flotte billeder indeholder mappen en fortælling om hvert af de 4 skibe, som er gengivet på frimærkerne:

V

ær med fra starten af denne enestående grønlandske frimærkeserie.

K

øb POST Greenland’s historiske Skibssouvenirmappe.

01303010. Souvenirmappe.

Skibsfart i Grønland I. DKK 28,00

Nyt om Kronprins Frederiks „Projekt Qaanaaq“ I Greenland Collector nr. 3, september Qaanaaq mangler et værested 2001, havde vi vedhæftet en lille folder for børn og unge. omhandlende bortauktioneringen af 300 styk Qaanaaq har en skole med 165 elever, og af de berømte omvendte overtryk af det grønfritiden kan børnene tilbringe i en lille landske provisoriefrimærke fra 1996 med sportshal. Mere er der ikke! Præcist som i Dronning Margrethes portræt. Auktionen blev Danmark, og måske i endnu højere grad, et tilløbsstykke og blev afviklet under HAFNIA har børn og unge i Qaanaaq brug for at 01 Verdensudstillingen i København i oktober sidste år. Indtægterne fra salget af disse omvendte overtryk går ubeskåret til „Projekt Qaanaaq“, et velgørende projekt for børn og unge i Grønlands nordligste by Qaanaaq (Thule).

En af initiativtagerne til „Projekt Qaanaaq“, HKH Kronprins Frederik, aflagde i vinteren 2000 et længerevarende besøg i byen som forberedelse til Expedition Sirius 2000, en slædetursekspedition som blev omtalt i Greenland Collector for to år siden. I forbindelse med sit ophold i Qaanaaq blev HKH Kronprinsen bekendt med flere samfundsmæssige for- Foto: Lene Anker/TV 2 hold, bl.a. fraværet af et decideret værested for være sammen om oplevelser i trygge omgikriseramte børn og unge. Dette er historien om, velser. De har brug for at snakke sammen og hvordan „Projekt Qaanaaq“ blev til og hvor have det rart sammen med musik, dans og langt projektet er nået indtil nu. udfordringer som f.eks. computerspil, adAf Palle Sanvig, gang til Internettet og den slags.

Guvernør for Rotary Distrikt 1470 Da HKH Kronprins Frederik og ExpediQaanaaq har været boplads i århundretion Sirius 2000 tog turen over Grønland, der, mens byen først blev anlagt i 1953. Det startede de i Qaanaaq – og opholdet i Qaaer den nordligste kommune i verden og et naaq gjorde et dybt indtryk på patruljens dejligt sted, som ligger så smukt 45 minutdeltagere; især børnenes opvækstbetingelters flyvning med helikopter nordover fra ser og beskæftigelsesmuligheder gjorde Pituffik (Thule Air Base). indtryk.

Samarbejdet Expedition Sirius 2000, Rotary og Red Barnet.

Ekspeditionens deltagere henvendte sig til Red Barnet, som har arbejdet i mere end 50 år i Grønland, for at få sat skub i planlægning og etablering af et fritids- og aktivitetshus i Qaanaaq. Red Barnet sendte henvendelsen videre til Rotary Distrikt 1470, som dækker Storkøbenhavn, Nordsjælland, Bornholm og Grønland, og der blev hurtigt etableret et samarbejde om „Projekt Qaanaaq“.

HKH Kronprins Frederik og ekspeditionens deltagere øremærkede overskuddet fra salget af deres rejsedagbog til formålet. Red Barnet definerede såvel problem som behov i Qaanaaq og etablerede lokalkomite på stedet. Rotary Distrikt 1470 igangsatte fundraising i klubberne med det ene formål at skaffe 1 million DKK til projektet.

POST Greenland og „Projekt Qaanaaq“ 7. september 2001 afholdt Rotary Distrikt 1470 og Red Barnet en festaften i Bella Center ved København med deltagelse af HKH Kronprins Frederik og deltagerne i Expedition Sirius 2000, hvorfra overskuddet helt og holdent går til projektet i Qaanaaq.

I festen deltog også TELE Greenland’s bestyrelsesformand Kuupik Kleist og Postchef Per Svendsen. De medbragte en stor-

slået gave til projektet. Gaven blev under festen overrakt til Kronprinsen, som videregav den til Rotary Distrikt 1470.

Gaven var 300 omvendt overtrykte og værdifulde grønlandske frimærker, som er blevet solgt via Thomas Høiland Auktioner. Indtægten ved salget går ubeskåret til „Projekt Qaanaaq“, og vores håb er, at salget af frimærkerne vil medføre, at denne storslåede gave fra POST Greenland kan blive en grundsten i børnenes fritidsog aktivitetshus i Qaanaaq.

cerhospital i Mexico, etablering af en kirurgisk klinik i Slovakiet til helbredelse af børn født med læbeganespalte, bygning og indretning af et værested for børn i Qaanaaq eller Rotarys helt store projekt: at udrydde Polio på verdens-plan inden år 2005. Til dette formål har verdens rotarianere skaffet over 500 millioner US$.

Uddannelsesmæssigt står Rotary for internationale udvekslinger af unge mennesker, som bl.a. opholder sig og følger skolegang et år i et fremmed land. Yderligere har Guvernør i Rotary Distrikt 1470 Palle Sanvig (længst til venstre) modtager checken på 1 mio kr. fra Auktionsleder Thomas Høiland og Postchef Per Svendsen.

Rotary en lang række udvekslingsFoto: Bent Paulsen. programmer og scholarships for Rotary land. Rotary er på verdensplan den organiunge med henblik på, at de kan uddanne sig en verdensomspændende sation, der har det største netværk og erfaog få erfaring gennem et kortere eller lænorganisation ringsmasse til rådighed, idet alle rotarianegere ophold i udlandet.

Den første Rotary klub blev stiftet i re sidder i ledende stillinger som beslutChicago i 1905. Organisationen har vokset ningstagere.

Med venlig hilsen sig til at være verdens største private humaRotary klubberne udfører alene eller i Palle Sanvig nitære og uddannelsesmæssige organisatifællesskab på tværs af landegrænser mange Guvernør, on med 30.000 klubber og 1,3 millioner forskelligartede projekter, som alle har det Rotary Distrikt 1470 medlemmer over hele kloden. Danmark har formål at hjælpe mennesker eller lokalite272 Rotary klubber med 11.600 medlemmer, ter, der har behov for hjælp. Det kan være inkl. klubberne i Nuuk og Aasiaat i Grønstøtte til indkøb af en ambulance til et can-

Thomas Høiland Auktioner tog sig beredvilligt af frimærkeauktionen, hvor det lykkedes at få beløbene op i utrolige højder, i sagens gode tjeneste. I april måned kunne Thomas Høiland sammen med Postchef Per Svendsen overrække en check på 1 mio. DKK til Palle Sanvig.

HKH Kronprinsen kunne ikke selv være til stede ved overrækkelsen, men regner med at være med når værestedets nye bygning i Qaanaaq skal indvies til september 2002.

POST Greenland ønsker at takke for den store interesse fra samlernes side til denne ene-

stående og velgørende idé, som vil komme Qaanaaqs børn og unge til gode i mange år fremover. I kommende numre af Greenland Collector, og på www.stamps.gl, kan De fortsat følge med i „Projekt Qaanaaq“.

Årets grønlandske frimærke 2001 For tredje år i træk har POST Greenland afholdt en læserkonkurrence om kåringen af det foregående års smukkeste grønlandske frimærke. 2.552 læsere af Greenland Collector verden over har taget imod vores opfordring til at indsende deres stemmesedler inden deadline, som var den 19. april 2002.

Stemmefordelingen som følger: G-nr.

Antal stemmer i% G-273 94 3,7 G-274 20 0,8 G-275 144 5,6 G-276 120 4,7 G-277 162 6,4 G-278 370 14,5 G-279 56 2,2 G-280 132 5,2 G-281 60 2,4 G-282 70 2,7 G-283 11 0,4 G-284 212 8,3 G-285 171 6,7 G-286 685 26,8 G-287 235 9,2 Ugyldige 10 0,4 Total 2552 100

Stemmerne viste sig at være jævnt fordelt over de 15 frimærker i konkurrencen. Dog var der én favorit, som fik 27% af de i alt 2.542 gyldige stemmer. Vinderen med i alt 685 stemmer blev julefrimærket G286 med valøren DKK 4,50. Der er tale om et offsetmærke i liggende G-format, tegnet af kunstnerinden Buuti Pedersen fra Tasiilaq.

Frimærket er det ene af to julefrimærker fra Buutis hånd, som vi udgav den 16. oktober 2001. Motivet viser en fjeldrype i forgrunden af et betagende grønlandsk snelandskab. Det er faktisk andet år i træk, at et frimærke med temaet „JUL I GRØNLAND“ løber af med sejren i vores afstemningskonkurrence! Men da Grønland jo er Julemandens eget land, er det ikke nok så sært endda ...

Titel Naturlige ressourcer Ubudne gæster Farvel til landet Naturen rykker ind Arctic Winter Games 2002 Fjeldørreder Lyster Europa 2001 – Havets ressourcer Dagligserie 1/01 Dagligserie 2/01 Frimærke der aldrig udkom - Nordlys Frimærke der aldrig udkom – Sæl Frimærke der aldrig udkom - Isbjørn Jul 1/01 Jul 2/01

Placering 10 14 7 9 6 2 13 8 12 11 15 4 5 1 3

Nummer to i afstemningen blev G278 „Fjeldørreder” - også med valøren DKK 4,50.

Dette frimærke er ligeledes trykt i offset.

Motivet er udgivet i lodret F-format og er tegnet af Anne-Birthe Hove fra Nuuk.

Frimærket er det femte ud af foreløbig seks motiver skabt af Anne-Birthe over temaet „Grønlands Arv & Kultur“. De smukke fjeldørreder opnåede i alt 370 stemmer, eller godt 15%. Et stort tillykke til Anne-Birthe med den flotte placering.

På en tredjeplads med 235 stemmer, 9%, kom Buuti Pedersens andet julefrimærke – det med valøren DKK 4,75! Begge julefri-

For nylig blev der fundet et stykke drivtømmer ud for Ammassalik og Ole blev af byens museum bedt om at lave gamle, traditionelle masker af dette drivtømmer, nøjagtig som man gjorde det i gamle dage.

Efter kåringen af vinderen har vi udtrukket navnene på 10 modtagere af „trøstepræmier“ i form af vores nye Småark. De 10 trøstepræmier er blevet tilsendt vinderne.

Vi er meget glade for denne positive respons, vi har fået af vores læsere, som har været med til at udvælge det smukkeste frimærke i Grønland i 2001. Vi vil herigennem gerne lykønske vinderne og takke for den store opbakning fra alle vore læsere.

Vi ser frem til at udskrive konkurrencen om kåring af „Årets grønlandske Frimærke 2002“.

Ole Kúnak udtrækker den heldige vinder af den flotte førstepræmie, en original østgrønlandsk tromme, som han selv har lavet.

mærker har således vundet vore læseres og samleres hjerter. Et stort tillykke til Buuti med de meget fornemme placeringer og anerkendelsen fra samlerne.

Kunstneren Ole Kúnak stod for udtrækning af vinderen af konkurrencen „Årets Frimærke 2001“ og vinderen blev Ole Christian Kjekshus i Norge. Ole er 37 år, har kone og 2 børn. Han har samlet på frimærker i 25 år, heraf har han samlet på grønlandske frimærker siden 1980.

Han samler på frimærker fra de nordiske lande og det er således efterhånden blevet til en større samling. Ole glæder sig til at få præmien op at hænge i deres hjem i Hønefoss.

Præmien er en meget smuk, grønlandsk tromme lavet af Ole Kúnak. Iver Asser Ole Peter Kúnak er bosiddende i Tasiilaq og er kendt som en af byens fremtrædende kunstnere. Han blev født i Kulusuk (Kap Dan) i 1937. Efter konfirmationen flyttede

han til Tasiilaq, hvor han bl.a. havde arbejde hos hhv. KGH (Kongelige Grønlandske Handel) samt GTO (Grønlands Tekniske Organisation) og Sygehusvæsenet. Ved siden af det daglige arbejde blev der naturligvis også plads til at gå på fangst for at skaffe fisk og sæl til familien.

Men i starten af firserne satte gigten en stopper for Oles erhvervskarriere og han måtte finde noget andet at lave.

Fra sin barndom huskede Ole den gamle, smukke, østgrønlandske tromme, som var blevet flittigt brugt i gamle dage.

Han gik i gang med at lave disse gamle og til dels glemte kunsthåndværksarbejder og efterhånden er det blevet en æressag for ham at holde de gamle traditioner i hævd, bl.a. i form af trommer og masker. Men Ole kan også lave alt muligt andet husflid og det er således blevet til mange ting igennem de seneste år.

Piteraq’en – den frygtede østgrønlandske orkan Danske Peter J. Andersen flyttede i slutningen af 1960’erne fra Sydgrønland til Tasiilaq for at bestride en stilling som Lagerforvalter i KGH, Kongelige Grønlandske Handel. Peter er en af de mange tilflyttere, som med tiden har „slået rod“ i den skønne østgrønlandske by – en grønlandsk by som så mange andre – og så alligevel ikke. For Tasiilaq byder på ét bestemt vejrfænomen, som ikke har dets mage nogetsteds på kloden – Piteraq’en – denne voldsomme østgrønlandske storm fra indlandsisen, som flere gange om året sætter Tasiilaq i stå og får mennesker og slædehunde til at krybe i skjul.

I 1970 oplevede Peter den store Piteraq, som er blevet betegnet som den største Piteraq nogensinde. Vi bringer her hans beretning om denne naturkatastrofe.

Af Peter J. Andersen, fhv. Lagerforvalter, fhv.

Formand for Turistforeningen, m.m.

Jeg er blevet opfordret til at fortælle lidt om 1970-piteraq’en, som jeg husker den nu, efter at der er gået 32 år.

Da jeg ankom hertil i 1967 hed byen ANGMAGSSALIK, det blev senere ændret til AMMASSALIK og senere igen til TASIILAQ. Jeg var dengang ansat i KGH (Kongelige Grønlandske Handel) som lagerforvalter og boede i en lille lejlighed i byens eneste etagehus. Den 6. februar 1970 begyndte som en ganske almindelig hverdag, blot blæste det kraftigt, da jeg begav mig på vej til arbejde i havnepakhuset. Jeg havde før op-

Foto: Robert Christensen.

levet storme og Piteraq’er, så jeg tænkte ikke nærmere over det, men begav mig af sted til sædvanlig tid.

Jeg var imidlertid ikke gået langt, da jeg nær var blevet torpederet af en dør, der kom flyvende igennem luften. Så gik det op for mig, at der var noget usædvanligt i gang, men gik videre med lidt mere forsigtighed, indtil jeg ud for „Skæven“, som dengang var KGH kontor og lokal telefoncentral, så, at vinduerne på nordsiden var knuste og gik derfor ind for at se, om der var noget jeg kunne hjælpe med.

Det var et forfærdeligt syn der mødte mig indenfor. Skriveborde, stole, reoler, papirer og telefoncentral lå i et hjørne i en vældig snedrive. Andre af KGH’s personale var også kommet for at hjælpe, og vi blev enige om, at vi måtte forsøge at få slået noget for de vinduer, der var blæst ind. Vi gik derfor op på arkivet ovenpå for at se, hvad vi kunne finde af plader og lignende. Der var nogle reoler, som vi skilte ad. Vi fandt også hammer og søm, så vi slæbte pladerne ned.

Det gik ikke så godt med den første plade.

Jeg nåede kun lige rundt om hushjørnet, så tog et vindstød fat i pladen. Både jeg og plade fik en flyvetur, så jeg måtte slippe. Jeg hører ellers ikke til de små, men jeg kunne altså ikke holde pladen nede. Næste plade gik det bedre med, så vinduesåbningerne var snart sømmet forsvarligt til.

Derefter blev vi enige om, at vi ikke kunne gøre mere. Vi kunne ikke bevæge os ret langt udenfor, så vi kravlede over gaden til assistentboligen for at komme ind og få lidt varme.

søgte så igen med et par mand til at fire mig ud. Det lykkedes denne gang og skodderne blev forsvarligt sømmet til. Der var 18 graders frost udenfor og masser af sne i luften, så det blev en kold eftermiddag. Vi flygtede ind i et lille værelse i læsiden, hvor vi hyggede os, pakket ind i dyner og hvad vi ellers kunne finde af tæpper. 3 mænd, 2 kvinder og 4 børn, hvoraf det ene barn var spæd, og som vi i øvrigt havde hentet, da skorstenen på huset, de boede i, pludselig blæste ned, og de derfor ikke turde blive.

Brandstationen i Tasiilaq blev stærkt beskadiget under 1970-piteraq'en.

Foto: Robert Christensen.

Assistentens kone havde lavet en kæmpegryde suppe, som vi gik i gang med i en fart. Der gik imidlertid ikke lang tid, før skodderne begyndte at vibrere, og pludselig fløj de op. De smækkede derefter i med et øredøvende brag, glasset fra vinduerne lå spredt over hele stuen. Så det var sket med den varme suppe.

Igen måtte vi have fat i hammer og søm.

Jeg forsøgte at mave mig ud til vinduerne igennem en bagdør og hundegård, men jeg kunne ikke rejse mig. Så jeg kravlede tilbage i sikkerhed. Vi fandt så en gammel vandslange, som jeg fik bundet om livet og for-

Da vi havde siddet på det lille værelse et stykke tid, syntes jeg, at jeg hørte bankelyde igennem stormens larm. Man troede ikke på mig, men til sidst åbnede vi da heldigvis døren. Udenfor stod en „snemand”.

Det viste sig at være vores ven, bageren.

Han havde været på arbejde i bageriet fra tidlig morgen og syntes hen på eftermiddagen, at nu kunne det være nok og forsøgte at gå hjem. Vejen fra bageriet er meget stejl, og det stormede så meget, at han ikke kunne bevæge sig fremad. Så han gik tilbage til bageriet. Han kunne imidlertid ikke komme ind igen, da han var så uheldig at

knække sin nøgle i låsen. Der var derfor ingen anden mulighed end at forsøge sig igen og kravlede hele vejen op til assistentens hus. Vi fik ham ind og tøet ham op.

Hen på aftenen mente vi, at stormen var stilnet lidt af. Bageren og jeg tog hver et barn under parkaen for at forsøge at nå etagehuset. Vi kravlede det meste af vejen og havde meget svært ved at orientere os for sne. Pludselig blev der en lysning et øjeblik og vi så „Angerkoq“, som var et lille klubhus. Vi så trappe og gavl og kunne se, at vi var på rette vej. Vi kravlede videre og nåede etagehuset. Vi var meget trætte men glade for, at vi nåede frem i god behold, blot for at konstatere, at skodderne på den udvendige gang havde revet sig løse og beslagene havde smadret de fleste vinduer og skodderne slog frem og tilbage med en voldsom larm, så vi måtte kravle det sidste stykke også.

Vi kom endelig ind i min lejlighed, et vindue var knust og et indbygget skab var væltet. Der var dog varme i radiatorerne, så vi kunne godt forsvare at hente alle de andre.

Det gjorde vi så og kom alle indendørs i god behold. Da vi gik tilbage, konstaterede vi, at der af „Angerkoq“ kun stod trappe og gavl tilbage, resten var væk.

Vi boede 9 personer i min lejlighed i en uges tid, indtil der igen var kommet varme i husene og man kunne flytte hjem igen. Alle måtte klare sig med vand fra vandvognen i længere tid.

Fakta om skaderne under og efter Piteraq’en den 6.-7 februar 1970: • Bjælker på op til 8 meters længde beskadigede Tasiilaqs eneste etagebygning.

• Flere familier måtte enten søge tilflugt under gulvbrædderne ved hjælp af økser eller helt forlade deres hjem, da orkanen blæste deres huse omkuld.

• Trapper uden for flere huse forsvandt under stormen.

• Taget fra en 6-mands barak lettede og fløj 125 meter gennem luften.

• En motorbåd på 2 tons blev flyttet 50 meter af piteraq’en.

• I alt 27 bygninger blev stærkt beskadiget under orkanen. 21 af disse bygninger måttet rives ned og genopbygges fra grunden.

• Ingen mennesker kom alvorligt til skade.

• Godt 75% af alle vinduesruder var knust.

• Der blev anrettet skader for op mod 10 millioner kroner, løseligt anslået.

• Tasiilaq fik katastrofehjælp og byens i alt 111 skolebørn blev sendt til undervisning i Danmark i nogle måneder, da Tasiilaqs skole var blevet totalt raseret under Piteraq’en.

Vejrdata om Piteraq’en den 6.-7 februar 1970 • Laveste temperatur under piteraq’en: -20o C (ikke korrigeret for wind-chill faktoren).

• Middelvind under en „normal“ orkan: 65 knob.

• Målbar maksimal middelvind under Piteraq’en: 105 knob.

• Målbare maksimale vindstød under Piteraq’en: 140 knob.

Herefter gik vindmåleren i stykker! Det antages, at de kraftigste vindstød nåede op på 175 knob.

NYHED Ny abonnementstype – Europaudgivelser Som noget nyt har De nu mulighed for at tegne et særligt abonnement hos POST Greenland, Filatelia, på alle vores udgivelser i den populære Europa-serie.

En grønlandsk Europa-udgivelse omfatter typisk: Selve frimærket, et postkort, et maxikort, en særkonvolut, en FDC/1 og en FDC/4. Europa-frimærket fås naturligvis i

POST Greenland's postkortmotiv til Europa-udgivelsen 2002. Motiv: Kunuk Platoú.

Ved at tegne abonnement på Europafrimærker sikrer De, at De fortsat har Deres Europa-serie komplet. De kan uden problemer abonnere på Europa-frimærker sideløbende med Deres eksisterende abonnement på grønlandske frimærker.

Bemærk: Har De i forvejen et abonnement hos POST Greenland på f.eks. frimærker, årsmapper, FDC eller maxikort, modtager De allerede Europa-frimærkerne som en del af Deres nuværende abonnement.

Men hvis De udelukkende ønsker at modtage vores Europa-udgivelser, kan De med fordel oprette dette særskilte Europa-abonnement.

helark, halvark, øvre nedre og nedre marginal, striber af 2 eller 3 sammenhængende mærker, etc.

Læs nærmere i vedlagte bestillingskupon/salgsliste. Varetype 150.

De kan tegne er særskilt abonnement på Europaserien ved hjælp af vedlagte bestillingskupon, varetype 150, eller ved at sende meddelelse herom til Filatelia pr. brev, fax eller e-mail.

“Cirkus” - temaet for Europa-frimærket 2002

Temaet for Europa-frimærket 2002 er „Cirkus“. De grønlandske traditioner for cirkus i gængs forstand er ret begrænsede. Faktisk har Grønland aldrig haft tradition for hverken en national eller lokal cirkustrup på turné.

Kunstneren bag motivet til dette års grønlandske Europa-frimærke kom derfor på noget af en opgave, da han indvilgede i at påtage sig opgaven at fortolke cirkustemaet i en særlig grønlandsk variant.

Hos POST Greenland er vi meget stolte over at kunne præsentere vores læsere og samlere for et utroligt flot og originalt motiv skabt af en repræsentant for den nye generation af kunstnere i Grønland: Kunuk Platoú.

Af Kunuk Platoú

Da jeg fik tilbudet om at lave et frimærke for POST Greenland, var jeg meget interesseret i at udføre dette stykke arbejde, og jeg følte mig samtidig meget beæret. Temaet til frimærket var „Cirkus“, og som bekendt er traditionen for cirkus i Grønland ikke så udbredt, så jeg har brugt meget tid på at finde et motiv.

Jeg kan huske, at Cirkus Arena har været i Nuuk, men dengang var jeg ikke til stede.

Mine tanker om cirkus har måttet gå helt

tilbage til min barndom i 1977, da jeg oplevede cirkus for første gang i mit liv. Jeg var i Cirkus Benneweis i Cirkusbygningen i København med min familie. Jeg var 12 år dengang, og jeg husker, at jeg grinede meget af en bestemt klovn. Da jeg skulle lave motivet til frimærket, ville jeg lave motivet med klovnen, sådan som jeg, en grønlandsk dreng, oplevede ham dengang.

Når jeg tænker på cirkus, så tænker jeg altid på klovne. Et cirkus uden en klovn er ikke et cirkus.

Årets grønlandske julefrimærker, som POST Greenland udgiver den 21. oktober, er også skabt af Kunuk Platoú. Vi glæder os til at kunne præsentere vores læsere og samlere for julemotiverne i næste nummer af Greenland Collector, nr. 3, september 2002.

Om kunstneren

Kunuk Platoú er født 1964 og er uddannet ved Kunstskolen i Nuuk i 1987, Danmarks Designskole (Tegning og Grafik) i 1992, samt fra Den Danske Filmskole (Animationsinstruktørlinien) i 2000.

Kunuk Platoú startede sin karriere som tegner. I 1989 tegnede Kunuk Danmarks Radios U-landskalender „Nissebanden i Grønland“.

Kunuk har sideløbende med sin kunstneriske uddannelse lavet reklamefilm, computergrafik og diverse illustrationer for Grønlands erhvervsliv. Siden januar 2001 har Kunuk Platoú arbejdet som animationsinstruktør på filmselskabet „Rambling Rose“ i Det Danske Filmstudie i Lyngby, hvor han i starten af året færdiggjorde tegnefilmen „Ballerina“.

01100297. Europa 2002 Cirkus. DKK 11,00.

24.06.2002

Udgivelsesdag Trykkemetode Typografi Format ydre mål Papir 50 mærker pr. ark

: : : : : :

24. juni 2002 Offset Morten Stürup B – liggende, 31,08 x 23,60 mm Gult fluorescerende

Isgolf i Uummannaq Af projektleder Julia Pars, Greenland Tourism – Grønlands Turistråd

The Drambuie World Ice Golf Championship 2002 blev vundet med et slag af den skotske golfspiller Roger Beames En skyfri himmel og 20 frostgrader ventede de mange isgolfspillere ved ankomsten til Uummannaq den 18. marts 2002. Ialt 31 spillere fra 12 forskellige lande skulle deltage i turneringen og flere af dem havde høje forventninger til denne mediepopulære

Foto: Manfred Horender

sportsbegivenhed. Forventninger der tydeligvis blev indfriet i løbet af de 4 dage, gæsterne var i Uummannaq.

En golfbane anlagt mellem isfjelde og isskruninger udfordrede de spændte spillere og banen lagde alle erfaringer fra golfspil på græs på hylden. Isgolf er krævende, men talentet fornægter sig ikke selv ved ekstreme vilkår, når det gælder om at spille bolden i hul. Hovedsponsor Drambuie, som er et skotsk whisky-likør mærke, havde gjort en ekstra indsats for at tiltrække professio-

nelle golfspillere, heriblandt den skotske Challenge tour spiller Roger Beames, der endte med at vinde turneringen med et slag over den profesionelle spiller amerikaneren Jack O’Keefe. Roger Beames; „Jeg vidste, at jeg måske havde en chance, men jeg havde aldrig drømt om at vinde. Der var et par rigtigt gode golfspillere med i turneringen og det var nervepirrende helt til det sidste hul“.

Sidste og forrige års verdensmester, danske Annika Östberg, endte med en femte-

bestået af en imponerende tung gennemsigtig isbar placeret ved startstedet på den tilfrosne fjord. I år havde Uummannaq Isgolfkomité inviteret en grønlandsk isskulptør til byen. Jens Abrahamsen huggede figurer af dyr og mennesker direkte ind i isfjeldenes vægge og flader. Isbjørne, sæler, moskus og inuit ansigter udsmykkede områderne omkring de ni golfhuller og gjorde isgolfbanen om muligt endnu mere en spadseretur værd.

The Drambuie World Ice Golf Championship afvikles hvert år i marts eller april måned. Datoer for næste års isgolfverdensmesterskab vil blive offentliggjort via isgolf web-siden. Her kan man også finde information og billeder fra dette års isgolfverdensmesterskab.

Adressen er: www.greenland.com/icegolf

Foto: Matthew Harris

plads, 15 slag efter den førende verdensmester, men Annika var tilfreds med sin indsats i forhold til den hårde konkurrence fra nogle virkeligt gode spillere. Annika har i løbet af de tre år, hun er kommet i Uummannaq fået en hel del fans blandt den lokale befolkning, som indtil for 3 år siden intet kendskab havde til golf. Hvert år arrangerer Uummannaq Isgolfkomité isgolfskole for befolkningen ude på isen og dette er blevet et tilløbsstykke blandt mange teenagere og børn i den lille kommune med blot 1.700 indbyggere.

The Drambuie World Ice Golf Championship er på mange golfspilleres læber, når det drejer sig om golfspil under ekstreme forhold. Den fælles og intense markedsføringsindsats gjort af Drambuie og Green-

land Tourism – Grønlands Turistråd har sat Uummannaq på verdenskortet i mange lande. Drambuie medbringer hvert år et filmhold til mesterskabet og de spektakulære optagelser fra Uummannaq sendes ud via London og distribueres ud til nyhedskanaler i hele verden. På internettet kan man følge begivenheden dag for dag og følge med i et udpluk af flotte billeder fra det fantastiske islandskab, der omkranser Uummannaq øen. Anden plads vinder Jack O’Keefe sammenlignede endda omgivelserne med den sidste scene i Superman filmen, hvor Clark Kent flyver tilbage til planeten Krypton.

Isen spiller en vigtig rolle i isgolfmesterskabet og hvert år lægger den op til nye idéer omkring iskunsten, som hidtil har

www.greenland.com/icegolf

Nyt fra POST Greenland På posthuset i såvel 3920 Qaqortoq (Julianehåb) som 3952 Qasigiannguit (Chistianshåb) udskiftes normaldagstemplet den 1. juli 2002. Konvolutter til sidsteog førstedagsstempling skal være POST Greenland, Filatelia i hænde senest 28. juni 2002.

POST Greenland deltager i følgende udstillinger i perioden august - oktober 2002.

• „Amphilex 2002“ i Amsterdam, Holland, fra 30. august – 3. september; • „Philatelia Leipzig“ i Tyskland fra 27. – 29. september; • „Nordia 2002“ i Kristianssand, Norge, fra 10.-13. oktober; samt • „Int. Briefmarkenbörse“ i Sindelfingen, Tyskland, fra 25.-27. oktober 2002.

Der vil blive fremstillet et grønlandsk særstempel til hver af disse fire udstillinger.

Konvolutter til afstempling med disse stempler skal, som altid, være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger.

Slutsalg pr. 30. november 2002 Følgende frimærker og filateliprodukter tages ud af vort sortiment den 30. november 2002, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret.

01100200. 25.04.1996 Pukkelhval.

DKK 0,50.

01100286. 16.10.2001 Julefrimærke 1/01 DKK 4,50

01100227. 05.02.1998 Marsvin.

DKK 2,00.

01100224.

15.08.1997 Ammassalik-kvinde DKK 16,00.

01106277. 05.02.2001 Tillægsværdiminiark 2001 „Arctic Winter Games 2002” DKK 20,00

01100287. 16.10.2001 Julefrimærke 2/01 DKK 4,75

01100248. 07.05.1999 Manden fra Aluk.

DKK 7,00.

01100274. 05.02.2001 Ubudne gæster DKK 4,50.

01301106. 16.10.2001 Julefrimærkehæfte nr. 6 DKK 55,50

01100273. 05.02.2001 Fangst i skærgården DKK 1,00.

Årsmappen 1998 er udsolgt!

Den 24. april 2002 blev POST Greenlands Oplaget på denne vare, som blev udgivet årsmappe 1998, varenr. 01304098, udsolgt.

05.11.1998, var på i alt 31.450 styk.

Fra vores slutsalg den 31. marts 2002 kan vi oplyse følgende oplagstal

www.stamps.gl

Varenr.

01100237 01100254 01100255 01100259 01100262 01100277 01106270 01304098

Titel „Storebror dier“ Tjodhildes kirke Grønland år 2000 De gode tider Naturlige ressourcer Tillægsværdifrimærke Arctic Winter Games 2002 HAFNIA01-tillægsværdiminiark Årsmappe 98

DKK 11,00 8,00 5,75 0,25 21,00

Udg.dag 20.08.1998 13.08.1999 11.11.1999 21.02.2000 21.02.2000

Oplagstal 147.223 251.899 250.161 257.607 158.595

4,50 + 0,50 22,00 122,25

05.02.2001 18.08.2000 15.11.1998

122.166 78.366 31.450

Værd at vide...

Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse.

Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi.

Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Frimærkerne ombyttes altid til nye frimærker efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia.

BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb.

Betalingsmåder: NYT: Via internet: På www.stamps.gl findes menupunktet „Indbetaling“ i „Katalog & shop“. Her kan sammensættes et beløb ved hjælp af moduler på forskellige faste beløb, f.eks. 25, 50 eller 100 kr. De kan derved indbetale et beløb på Deres kundekonto.

Beløbet bliver trukket fra kortet via de indtastede kortoplysninger. Alle transaktioner på vores hjemmeside går i forvejen via et sikkert websted (SSL) til PBS, som overfører beløbet til os.

Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Pr. giro: Danmark: BG-BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120.

Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9.

Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 0805 1919794.

Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928.

Holland: Postbank N.V., Zakeliijke Relaties, Postbus 94780, 1090 Amsterdam.

Konto: 3487172.

Schweiz: Postcheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5.

Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg.

Konto: 541414200 BLZ 200 100 20.

Storbritannien: International Banking Service Girobank plc, Bootle, Merseyside, GIR 0AA. Konto: 358 7118.

Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28.

Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris.

Konto: 250.01 F020.

Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af os er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at betjene Deres filateliforespørgsler.

19 Irene Warming, Salgsleder Dansk, tysk, engelsk.

Lene Skov Meyhoff, Korrespondent.

Dansk, tysk, engelsk.

Anja Panduro Pedersen, Salgsmedarbejder, Dansk, engelsk, tysk

Kristian „Karé“ Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk.

Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark, og benytter vores konto 940-4120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion.

Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.

Kreditkort: Access, Eurocard, JCB, MasterCard, VISA. Check - i egen valuta.

Kontant - sendes som værdibrev.

Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk.

1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker og filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.

Bjarne Andersen Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk, fransk.

Udgiver : Kundeservice :

E-mail Hjemmeside Redaktion

: : :

Layout og produktion

:

ISSN Forsidefoto

: :

POST Greenland POST Greenland, Filatelia Box 121, 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50 +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 stamps@tele.gl www.stamps.gl Søren Rose, ansv., Pertti Frandsen TELE Greenland, Ulrik Madsen 1397-8632 Erwin Reinthaler

„Frimærkene fortæller om Grønland“ Den perfekte gaveide til dine venner - eller til din egen samling.

Læs om i næste nummer • Fællesudgivelse DK- FOGRL

Kampagnepris

• Grønlandshajens gådefulde liv

indtil 1. sept.

DKK

169,-

• Julefrimærkerne 2002 • Julefrimærkehæfte nr. 7 og meget mere ...

Betalingsmåder – Julemærkefonden

Oplev den fascinerende og farverige historie om Grønland fortalt gennem frimærkerne. Køb POST Greenlands bog „Frimærkerne fortæller om Grønland“.

Normalpris: DKK 198,00.

Kampagnepris indtil 1. september 2002: DKK 169,00.

Alle bestillinger på „Frimærkerne fortæller om Grønland“ fremsendt før 1. september 2002 vil blive faktureret til den lavere pris på DKK 169,00 pr. bog.

Fås på enten grønlandsk, dansk eller engelsk.

Varenummer 01520600. Husk at oplyse den ønskede sprogversion.

Indbetalinger til Den grønlandske Julemærkefond kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, GRØNLAND. Kontonr.: 6471 - 1406970 eller: BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, DANMARK. Kontonr. 1199 - 6 0072868.

Derudover er det naturligvis også muligt at indbetale med kontanter, checks eller betale med kreditkort til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 19, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND. De kan med fordel forudbetale Deres julemærker for 2002, blot De medsender et notat herom.

Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.