Kære Læser, 2003 bliver et spændende filatelistisk år fra POST Greenland med et flot udbud af nye flotte motiver fra vores grønlandske kunstnere. For blot at nævne et par spændende temaer har vi vores flotte skibe tegnet og graveret af Martin Mörck og grønlandske slædehunde tegnet af Naja Abelsen og graveret af Lasse Sjöblom. Vi fortsætter linien med fællesudgivelser, denne gang med Post Danmark, med en markering af 100året for Den danske litterære Grønlandsekspedition. POST Greenland deltager i en række udstillinger i år, og vi forsøger at være repræsenteret på så mange udstillinger som muligt. Vi er glade for at kunne møde
vores nuværende og nye kunder verden over, og vi glæder os over den øgede popularitet, grønlandske frimærker har. Der er et fortsat stigende antal besøgende på vores hjemmeside www.stamps.gl. Antallet af elektroniske henvendelser via mail vokser også hele tiden. Dette betragter vi som en positiv udvikling, og POST Greenland vil derfor i nær fremtid opdatere hjemmesiden, så den er endnu mere dynamisk og brugervenlig for alle vores besøgende.
I udlandet er der mange, der forbinder vinteren i Grønland med hård kulde og masser af is og sne. Det har vi så sandelig også rigeligt af, men der gemmer sig også overvældende vidder med sne og atter sne i et bjergrigt landskab, ofte badet i strålende solskin – det er et must at opleve denne fascinerende og storslåede naturoplevelse mindst én gang i sit liv. God læselyst. Med venlig hilsen
POST Greenland følger nøje med i udviklingen inden for alle områder, som kan forbedre kvaliteten af vores frimærker. Vi vil derfor i 2003 introducere andre papirtyper, som er tilpasset de trykteknikker, der anvendes på vores frimærker.
Søren Rose Frimærkechef
rederi k
-er Filatelist
Hej, jeg hedder Frederik. Jeg er 12 år og har nu boet 11/2 år i en by der hedder Tasiilaq ved den grønlandske østkyst. Sidste sommer flyttede jeg med mine forældre og mine to søstre (14 år og 3 år) fra Ringkøbing i Danmark. Dengang jeg var 5 år, begyndte jeg at samle på frimærker. Min onkel i Tyskland havde foræret mig sin gamle frimærkesamling, fordi han kunne se, at jeg synes, det var spændende at kigge på frimærker sammen med ham. I starten samlede jeg mest på frimærker med sjove motiver som dinosaurer, dyr og skibe, men efterhånden gik jeg mere og mere over til at samle på danske og grønlandske frimærker Da jeg var 10 år, blev jeg medlem af Ringkøbings Frimærkeklub. Jeg var det eneste barn i lang tid og den næstyngste samler var nok omkring 50 år. Alle var meget imødekommende og søde, og jeg fik altid en masse frimærker med hjem i posen. Jeg glædede mig altid meget til hver gang, det blev torsdag aften, hvor jeg skulle i frimærkeklubben. Snart havde jeg ca. 25.000 frimærker og der var altid noget at lave, hvis jeg kedede mig. Jeg gennemgik poserne, som jeg havde fået, og syntes det var sjovt at finde nogle, jeg manglede i min samling. Det sjoveste er dog at være sammen med
andre omkring det at bytte frimærker. I klubben fik jeg lært, hvordan jeg skulle sortere min samling, og at det ville være klogt ikke at sprede mig for meget. Derfor begyndte jeg at koncentrere mig om danske frimærker. Det var også dem, jeg pakkede med ind til vores treårige ophold i Grønland. Sjovt nok kom jeg til at flytte ind lige over for det grønlandske filateli. Også nu sidder jeg her med direkte udsyn til filateliet, som har Sømandsfjeldet i ryggen. Nu er jeg medlem af filateliet og samler med stor glæde på grønlandske frimærker. Jeg har altid syntes, at motiverne på de grønlandske frimærker er smukke og tit fortæller noget om landet. Tasiilaq har ca. 1800 indbyggere og er den største by på hele østkysten. Skolen har 450 elever og er lige blevet renoveret. Desværre er der ikke mange, der samler på frimærker her i byen. Her i grønland kan man lave en masse andet end at samle på frimærker. Om vinteren står jeg meget på ski , fordi der ligger en skilift 5 minutter fra mit hjem. Jeg har kørt en del hundeslæde over fjorden og op i fjeldene fra sø til sø. Naturen er fantastisk smuk her både om sommeren og om vinteren. Det er rigtig godt at køre på hundeslæde; men det er endnu sjovere at køre sne-
scooter. Hastigheden tiltaler mig her lidt mere. Jeg elsker at fiske i en elv, som løber ud i fjorden, og som går igennem byen. Jeg har også prøvet at fiske i havet, hvor jeg blandt andet fangede en havkat, som vejede 17 kilo. Jeg spiller også fodbold og kan godt lide at gå på netcafe, som vi også har på skolen. Sidste sommer vandrede jeg med to venner fra Danmark, min storesøster og vores far i 8 timer over Ammassalikøen til Ikkateq, en lejrskole ved Sermilikfjorden. Der kan man se kæmpe isfjelde drive forbi, og man kigger over til indlandsisen. Det er meget flot. Turen var ret hård; men da vi ankom lå der heldigvis en masse Anders-And-blade. Det er hyggeligt at være på lejrskolen og flade ud efter en lang tur. En gang imellem kommer jeg med ud på havet, hvor vi går på sælfangst. På en af turene så jeg hvaler. Det er vildt at se så stort et dyr og være så tæt på. Jeg er glad for at opleve Grønland og bruge den fantastiske natur her, men jeg savner også flere kammerater med de samme interesser. Det er en udfordring at gå i en klasse, hvor der bliver talt et andet sprog.
3
Rapport fra "Frimærker i Forum 2002" "Frimærker i Forum 2002, Nordeuropas største frimærke- og handlermesse, blev arrangeret af Danmarks Frimærkehandlerforening, Danmarks Filatelist Forbund, Post Danmark, Postverk Føroya og POST Greenland. Vi bringer her vores rapport fra denne udstilling i København. 4
Af Lars Anker-Møller, Salgsleder i POST Greenland, Filatelia De sidste handler er foretaget, og standene er atter tomme. Tilbage er kun de forskellige postvæsner og handlere, der skyndsomt pakker deres varer ned. Det er tid til at lave en status over "Frimærker i Forum 2002". Vore forventninger var egentlig ikke særligt høje, da der på foregående udstillinger havde været en faldende interesse for at gå på frimærkemesse. Det havde man da også taget konsekvensen af i ledelsen på "Frimærker i Forum", der havde brugt sund fornuft og, som et gammelt ordsprog siger, sat tæring efter næring med det laveste budget set i mange år. Så det var med spænding, vi stod klar den 8. november kl. 10, hvor Erling Daugaard, udstillingens præsident, bød alle hjerteligt velkommen. Efterfølgende spillede Københavns Postorkester foran en "kødrand" af besøgende, som næsten ikke kunne vente med at komme ind og erhverve sig de sidste nye frimærker. "Frimærker i Forum 2002" foregik i dagene 8.-10. november. Temaet for hele messen var det maritime miljø. Fra POST Greenlands side havde vi tre gæsteforedragsholdere omme på bagsiden af vores stand: Ole Ventegodt fortalte levende om
Grønlandsfartens skibes færd, Birte Haagen holdt dias-foredrag om fangst i Grønland, og Asger Fredslund berettede om sin spændende tid ved Sirius-patruljen. Ved siden af vores stand sad Oline; hun lavede alle mulige smukke figurer i fedtsten og sludrede med de mange besøgende, som ville høre nærmere om hendes flotte kunsthåndværk. Så der var nok for alle besøgende at kigge og høre på. Jeg må da indrømme, at jeg ikke fik hørt nogen af foredragene, da tilstrømningen til vores stand var så stor, at vi i visse perioder var fire til at betjene kunder; alligevel måtte mange vente en halv time til tre kvarter på at blive betjent. Derfor vil jeg gerne rette en tak til alle besøgende på POST Greenlands stand for deres tålmodighed og gode humør. De første grønlandske småark, som POST Greenland udgav i marts 2002, var særdeles eftertragtede under hele messen, både som postfriske og dagstemplede. Efterspørgslen efter disse småark med motiver af den grønlandske tromme samt træmasken var så markant, at vi måtte tage bestillinger med hjem fra flere af vores besøgende. Desuden var det meget glædeligt, at så mange af vores kunder tog godt imod vores nye grønlandske årsmappe og julefrimærkerne. Sidstnævnte frimærker er udgivet i såvel traditionelle helark med lim bagpå og
som selvklæbende frimærker i det populære grønlandske julefrimærkehæfte. Endelig bør det nævnes, at vores fællesudgivelse med Post Danmark og Postverk Føroya, hvor temaet meget apropos er Havforskningsrådet ICES, åbenbart er faldet meget i samlernes smag. Således blev der rakt mange ICES-miniark og ICES-souvenirmapper over vores skranke i løbet af de tre udstillingsdage. Lidt over 8.000 mennesker besøgte "Frimærker i Forum 2002"; ikke noget svimlende højt besøgstal, men til gengæld meddelte alle medvirkende på udstillingen om rekordomsætninger. Det betyder, at der til næste år ganske givet vil være endnu større deltagelse. Mange besøgende på POST Greenlands stand benyttede sig i øvrigt af vores tilbud om oprettelse af et abonnement på grønlandske årsmapper. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde alle nye abonnenter velkommen hos POST Greenland. Nu da det sidste lys er slukket i Forum, starter forberedelserne til dette års udstilling, hvor jeg glæder mig til at gense alle til "Frimærker Forum".
POST Greenlands konkurrence under "Frimærker i Forum 2002" I forbindelse med "Frimærker i Forum 2002" havde vi arrangeret en konkurrence, som bestod i, at man skulle svare på tre spørgsmål om Grønland. Præmien var en smuk modelkajak lavet i sælskind og træ. Den heldige vinder blev Ole Hansen fra København Ø, 61 år og sikkerhedsadministrator. Efter udtrækningen fangede jeg Ole på hans mobiltelefon i elevatoren på vej ned i parkeringskælderen i Føtex i Ballerup, hvor resten af samtalen fandt sted, medens posen med bl.a. nisseøl blev stillet på kældergulvet. Ole, der, som man kan se af nedenstående, må siges at være en værdig vinder, fortæller: "Jeg startede med at samle frimærker i skolen, så det må have været i starten af 1950'erne. Det gjorde de fleste af drengene i klassen, så der blev byttet vildt. Det første frimærke var vel et rødt med Frederik IX. Det haves nok ikke i dag. Interessen for grønlandske frimærker startede et par år senere efter et besøg i det, der dengang hed "Postvæsenets salgskontor for Frimærkesamlere" (i dag: Post Danmark Frimærker), det lå i Bernstorffsgade 32 i Hovedpostkontoret. Her kunne man også købe grønlandske frimærker.
Bortset fra pakkepost og Amerikaner-udgaverne med overtryk har jeg alle grønlandske frimærker postfriske. Syntes dengang, at det var en "formue" at købe "Gustav Holm" (AFA 41) til 5 kroner for mine lommepenge ! Jeg har besøgt Grønland i 1975 og 1977. To dejlige ture med oplevelser som: • Sejlads med skibene Disko og Kununguak langs vestkysten mellem Maniitsoq og Ilulissat mellem isbjergene - fantastisk syn. • Opvisning med kajakmand i Aasiaat. • Den store isbræ i Ilulissat - et flot syn i midnatssol. • Besøg på arktisk station i Qeqertarsuaq. Spiste i øvrigt hvalbøf på "rutebilen" (skibet Tudliq) mellem Aasiaat og Qeqertarsuaq. • Fangst af sildepisker i Aasiaat med efterfølgende fordeling af hvalen. • Konfirmation i Sisimiut med forældre og konfirmander i festdragt. • Statsministerhåndtryk i Ilulissat - jeg var tilskuer og stak måske for meget frem, så Anker Jørgensen troede, at jeg tilhørte byens honoratiores. • Sad på en postsæk i helikopteren fra Sisimiut til Kangerlussuaq. • Da flyet fra Kangerlussuaq til København blev forsinket, fik vi lov til at drage ud til indlandsisen, hvor vi lavede kaffe af indlandsis på spritkogeren. Mens vi drak kaffen, kom 2 rensdyr forbi, men de stak hurtigt af igen."
Ole slutter af med at sige, at han er enormt glad for at have vundet kajakken og var glad for at modtage den. POST Greenland vil da også endnu en gang ønske Ole tillykke.
5
DEN GRØNLANDSKE HUND ( KALAALLIT QIMMIAT )
6
Af Emil Rosing, direktør for Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Emil Rosing er født i Tasiilaq i 1939. Uddannet lærer ved seminarier i Grønland og Danmark. Filosofikum ved Københavns Universitet 1971. I perioden 1974 – 80 leder af Grafisk Værksted, i dag Grønlands Kunstskole. Bifagseksamen i etnologisk retning fra Institut for Eskimologi i København i 1984. I 1984 – 85 ansat på Musée de l´homme, Arktisk Sektion i Paris. Siden 1991 direktør for Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk.
Når vi taler om den grønlandske hund i al almindelighed drejer det sig ikke om nogen bestemt RACE indenfor selve HUNDEARTEN. Det drejer sig om SLÆDEHUNDEN, som i dag kun holdes i Vestgrønland fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) til Thule-distriktet og på alle beboede steder i Østgrønland. I den mennesketomme Nationalpark i Nord- og Nordøstgrønland anvender den militære slædepatrulje Sirius hundeslæden under deres arbejde med bl.a. at overvåge den danske suverænitet.
Hunde i Grønland De ældste spor af hunde i Grønland er fra den ældste periode i Grønlands forhistorie:
01107303. 12.03.2003 Småark. Slædehundehvalpe DKK 36,00
Saqqaq-kulturen. I arkæologiske udgravninger i et nutidigt hundedistrikt som Disko Bugt er der på Qeqertasussuk ved Qasigiannguit (Christianshåb) og Qajaa (i Jakobshavn Isfjord) fundet adskillige hundeknogler, som er blandt de ældste kendte hundeknogler i det østlige Arktis. De er omkring 3.500 år gamle. Knoglerne viser tydeligt, at Saqqaq-hunden lignede den nutidige grønlandske slædehund. Vi ved dog ikke, hvad den blev brugt til, da der ikke kendes slæderester fra den tid, men noget tyder på, at den var et pakdyr. Snitspor på knoglerne fortæller, at de formentligt også blev spist.
01107304. 12.03.2003 Småark. Portræt af slædehund DKK 38,00
Hunden i forhistorisk tid Man kan forestille sig, at hunden og mennesket i Saqqaq-tiden var tæt knyttet til hinanden. Saqqaq-folkene boede i et område, hvor sælfangsten helt op til vore dage har stor betydning, ikke mindst om vinteren. Når Disko Bugt var islagt og netsiden (ringsælen) var i gang med at vedligeholde sine livsnødvendige åndehuller i fastis- og mørketiden, begav Saqqaq-manden sig ud på fangst på havisen med sin hund, der var dygtig til at opspore og markere sælens åndehuller ved hjælp af sin fine lugtesans. Hunden opsporede fangstpladsen, og jægeren kunne således harpunere sælen på det
Illustrationer: Jens Rosing
rette tidspunkt. Illustrationerne nederst i side 6 af Jens Rosing fortæller klart, hvordan mand og hund hjalp hinanden til livets opretholdelse.
Hunden i historisk tid Fra de tidligste kontakter med rejsende og hvalfangere fra Europa ved vi, at grønlænderne havde hunde, som blev brugt som trækdyr foran en slæde. Det dokumenteres allerede i Hans Egedes Perlustrationer, der belyser livet i Vestgrønland i 1700-tallet, og senere i begyndelsen af 1800-tallet ved bl.a. John Ross’ møde med folket i Thuledistriktet. Den grønlandske hund er født til at "leve og dø i en sele", som fangstmanden Elmar Drastrup udtrykte sig efter flere års ophold som fangstmand i Nordøstgrønland i 1930’erne. Den grønlandske hund er gennem mange generationer opdraget til at blive brugt som trækdyr, til tunge transporter på lange rejser, hvor den er i stand til at slæbe mange gange sin egen vægt time efter time, ja dag efter dag. Der er utallige eksempler på dens værdi for ekspeditioner, fangstrejser og besøgsrejser. Den grønlandske hund er ikke ligefrem født som en væddeløbshund – den er en hårdfør slider, hvis kropsbygning ikke har forandret sig synderligt i flere tusinde år. Vi ved, at skotske og andre europæiske hvalfangere og rejsende fra New Foundland havde hunde med på togterne, især til Nordgrønland, hvor slædehunden har sit hjem. Det har været uundgåeligt med en vis opblanding. De typiske tegn på den grønlandske hund er de oprette, forholdsvis små ører. Mon ikke hundene med "knæk"ører kan tænkes at være efterdønninger af opblanding og hvad med de langhårede Meqqujuut?
Hund og slæde Slædehunden og slædekørsel er en vigtig del af den grønlandske kultur som udefra
set kendetegner Grønland. I takt med befolkningstilvæksten og reguleringen af samfundet er det blevet nødvendigt også at udarbejde bestemmelser og lovgivning omkring hundehold, som håndhæves af myndighederne i kommunerne og på landsbasis, og som skal overholdes af hundeejerne. I dag anslås antallet af slædehunde i hundedistrikterne til 25.00030.000. De hunde, som holdes tøjret året rundt, bortset fra kørslerne, kræver effektiv pasning og pleje, hvis man vil have glæde af dem, hvorfor det er meget krævende at holde et hundespand. Den dag i dag er det nødvendig at overholde visse principper og kulturelle træk for at være med i slædekørselsaktiviteterne. Pasning og pleje af hvalpe er vigtig. Man kan selv opnå et
ensartet og tilfredsstillende hold ved at udvælge den rette parringspartner til sin tævehund. Sortering af hvalpe kan være nødvendig. For at opnå robuste, udholdende og pæne hunde er det også nødvendigt, at fodringen sker med omhu. Opdræt og træning kræver viden, tid og tålmodighed. Det er blandt andet nødvendigt at have en veludviklet kommunikation med sine hunde, så man bliver i stand til at styre dem, ikke mindst i farlige situationer.
Navngivning er et kapitel for sig, som både kan være meget broget og morsom, men som også er meget betydningsfuld for kommunikationen med hundene. Signaler til bl.a. fart har altid været personlige og hemmelige. De konstrueres og anvendes mest af de dygtigste og mest erfarne slædekørere. Udstyret er meget traditionelt, men udføres i dag selvsagt med nye materialer. Der er variationer, især i udformningen af slæderne, i de tre slæderegioner, som udgøres af Thule, Østgrønland og Vestgrønland. Forskellene er betinget af terrænforhold, islæggets omfang og karakter og kulturel tradition. Slæden består grundlæggende af to meder, der er forbundet med tværbrædder, og 2 opstandere. Formen er ældgammmel. De ældste slæderester er formodentlig en lille trækslæde fra Dorsetperioden ca. 600 år fvt. (2.600 år før nu). Nutidens hundeslæder nedstammer fra Thule-kulturens folk, der ankom til Grønland ca. år 1200 evt. Seletøjet, som kan betegnes som hundens "beklædning", er meget vigtigt. Det skal være individuelt udformet og tilpasset til den hund, der skal have det på. Derved skåner man dens krop under det hårde arbejde, den skal udføre. Skaglerne, der går fra slæden til hundene, skal have en tilpas længde og være nemme at løsne, så man til enhver tid er i stand til at rede dem ud. Seletøjssystemet er konstrueret til, at hundene går i vifte, der altid har været brugt i Grønland. Hundepisken, som den dag i dag laves af en træstav med en tynd sælskindsrem, er først og fremmest beregnet til hjælp til styring af hundene, hvis de ikke adlyder det styringssprog, som fangeren har indøvet med sine hunde.
7
01303012. 12.03.2003 Souvenirmappe Slædehunde DKK 30,50
8 01301211. 12.03.2003 Frimærkehæfte nr. 11 Slædehunde DKK 61,00
Udstyr til slæden Selve udstyret til slæde og slæderejse kan selvfølgelig variere fra ejer til ejer og ud fra det formål, man har med sin rejse. Slædekørsel er knyttet til de områder, hvor der er fast havis om vinteren, og når vinteren nærmer sig, glæder både mennesker og hunde sig til vinterens slædekørsler. Igennem århundreder har menneskene brugt muligheden for slædekørsel om vinteren til fangst og fiskeri, til transport fra sted til sted, til besøgsrejser mellem byer og bygder og til fornøjelsesture for familie og venner i fritiden.
arrangerer de både lokale slædevæddeløb og Grønlandsmesterskaber. Foreningerne udfører samtidigt et stort og prisværdigt arbejde for at bevare slædekørerkulturen, hvor de lægger særlig vægt på bevaring, bedre pasning og pleje af den grønlandske slædehund. Vinterens mange spændende slædevæddeløb er den dag i dag utroligt populære og er til stor fornøjelse for både befolkningen og turister.
Slædevæddeløb Den 9. marts 1949 blev det første organiserede slædevæddeløb arrangeret i den nu nedlagte kulmineby Qullissat i Disko Bugt med deltagelse af 19 slæder fra de omkringliggende beboede steder i Vajgat. Distancen var 40 kilometer, og den hurtigste brugte 2 timer 11 minutter. I dag er der slædekørerforeninger i de fleste nordgrønlandske byer, og hvert år i det tidlige forår
01100303. 12.03.2003 Slædehundehvalpe i leg DKK 4,50
01100304. 12.03.2003 Portræt af grønlandsk slædehund DKK 4,75
01100305. 12.03.2003 Grønlandsk slædehund på arbejde DKK 6,00
Udgivelsesdag: 12. marts 2003 · Trykkemetode: Stålstik · Papir: HS4, gult flourescerende · Gravure: Lasse Sjöblom Kunstner: Naja Abelsen · Format: G – liggende · Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm · 40 mærker pr. ark
Årets 2002 Grønlandske Frimærke
POST Greenland har gentaget succesen og har for fjerde år i træk opfordret samlere af grønlandske frimærker, læsere af Greenland Collector og andre interesserede til at vælge årets frimærke af de i alt 15 frimærker, som POST Greenland har udgivet i 2002. Alle deltagere i konkurrencen tog del i lodtrækningen om hovedpræmien, som var to smukt designede østgrønlandske sælskindsovertrukne sofapuder, designet og syet af lokale syersker. Desuden trak vi lod om 10 ’trøstepræmier’ i form af de smukke bøger "Frimærkerne fortæller om Grønland". I år blev det en rigtig gyser; der var egentlig ikke en klar favorit, så det var spændende til det sidste, hvilket frimærke, der ville blive kåret som "Årets Frimærke 2002". Men nu er stemmerne talt op. Der var i alt 336 stemmer fra læsere og samlere fra alverdens lande, og det blev G- 293, der løb af med sejren med i alt 2472 stemmer, svarende til 13,6%. Det drejer sig om et af vore populære skibsfrimærker, "Nordlyset" til en værdi af 2 kr., trykt i stålstik i vandret G-format og graveret af Martin Mörck, der er kendt som kunstneren bag adskillige af POST Greenlands frimærker. Martin var ligeledes ansvarlig for typografien for sidste års vinder, Buuti Pedersens julefrimærke, og er en meget anvendt kunstner hos POST Greenland. Bl.a. har Martin graveret og tegnet alle frimærkerne i vores skibsserie og ICES-frimærkerne fra vores seneste udgivelse, dagligserien, Europa-frimærket 2001, det meget populære Sirius-frimærke fra år 2000, sneuglefrimærkerne og orkidéserien, ligesom han i forbindelse med Buutis Europa-frimærke 1999 stod for typografien. Så det er en værdig vinder, der her er blevet kåret, og POST Greenland ønsker Martin tillykke med kåringen af et af hans smukke skibsfrimærker til "Årets
grønlandske Frimærke 2002". En flot 2. plads gik til G-289, "Sneskulptur", et af de to Norden Frimærker 2002 til en værdi af 31 kr. Frimærket er lavet efter et fotografi taget af Postkdirektør Per Svendsen under Nuuk Snow Festival 2001, med typografi af Morten Stürup. Dette frimærke fik 299 stemmer, svarende til 12,1% af alle modtagne stemmer. 3. pladsen gik med i alt 237 stemmer, svarende til 9,1% til G-297. Til en værdi af
11 kr., hvilket var årets Europa-frimærke i Kunuk Platoús typisk finurlige streg. Vi er stolte af, at sidste års suveræne vinder, kunstneren Buuti Pedersen, indvilligede i at udtrække den heldige vinder af samtlige modtagne stemmesedler. Buuti Pedersen er en respekteret tegner og maler, som siden 1995 har boet i Tasiilaq POST Greenland, Filatelias hjemby, sammen med sin familie. Ud over at være kunstneren bag det vindende frimærke sidste år, samt frimærket der blev nr. 3 i samme konkurrence, har Buuti også tegnet julefrimærkerne i 1995, det meget roste Europa-frimærke1999 og frimærket "Grønland år 2000". Ud over frimærkerne er Buuti meget aktiv inden for såvel billedsom skulpturkunsten. Buutis kunst er således repræsenteret i bl.a. Leiden Museum of Anthropology i Holland, den danske ambassade i Riyadh, Saudi Arabien, og i Grønlands Kulturhus "Katuaq" i Nuuk. Vinderen af de flotte puder af sælskind blev: Ebbe Dietrichsen fra København. Efter lodtrækningen ringede vi til vinderen, og det var en meget glad og overrasket 60 årig Ebbe Dietrichsen, som blev underrettet om, at han var vinderen af lodtrækningen om de flotte sælskindspuder, som var førstepræmien i konkurrencen
9
om valget af årets frimærke 2002. Ebbe har samlet grønlandske frimærker i over 30 år og sidder tilbage med mange minder fra den tid, han som skibsdreng og senere letmatros ved den Kongelige Grønlandske Handels flåde sejlede fødevarer til grønland og kryolit retur til Danmark.
De ti trøstepræmier gik til
Vi vil endnu engang ønske Ebbe hjerteligt tillykke med den flotte gave.
5. Jørgen Vibæk, 4600 Køge, Danmark
1. Kurt Svendsen, 2830 Virum, Danmark 2. Alis Lykke Kibsgaard, 2765 Smørum, Danmark 3. John Knutsen, 8485 Dverberg, Norge
POST Greenland er meget glad for denne meget positive respons fra vores læsere og samlere, som har været med til at udvælge det smukkeste frimærke i Grønland anno 2002. Vi vil herigennem gerne lykønske vinderne og takke for den store opbakning fra alle vore læsere.
4. Ove Thiesen, 4773 Stensved, Danmark
6. Flemming Hvid, 7323 Give, Danmark 7. Jan B. Dahl, 0687 Oslo, Norge
Vi ser frem til at udskrive konkurrencen om kåring af "Årets grønlandske Frimærke 2003".
8. Liselotte Krøyer, 5700 Svendborg, Danmark
10
9. Rune Lindberg 654 60 Karlstad, Sverige 10. Sonja Prideaux, 123 58 Farsta, Sverige Hovedpræmien og trøstepræmierne er fremsendt til vinderne.
Stemmefordelingen var som følger: G-nr. Antal stemmer i% G-288 56 2,3 G-289 299 12,1 G-290 167 6,8 G-291 214 8,7 G-292 100 4,0 G-293 336 13,6 G-294 100 4,0 G-295 136 5,5 G-296 159 6,4 G-297 237 9,6 G-298 92 3,7 G-299 102 4,1 G-300 118 4,8 G-301 171 6,9 G-302 148 6,0 Ugyldige 37 1,5 Total 2472
Titel Norden 2002 - "Sten og Menneske" Norden 2002 - "Sneskulptur" Arv og Kultur III - Tromme Arv og Kultur III - Maske Tillægsværdifrimærke - "Paarisa" Skibsfrimærke - "Nordlyset" Skibsfrimærke - "Hvidbjørnen" Skibsfrimærke - "Stærkodder" Skibsfrimærke - "Haabet" Europa 2002 - Cirkus Dagligserie 2002 ICES 100 år - Grønlandshaj ICES 100 år - Rødfisk Jul - 1 / 02 Jul - 2 / 02
Placering 15 2 6 4 12 1 12 9 7 3 14 11 10 5 8
01303013. 12.03.2003 Ekspeditioner i Grønland I Souvenirmappe. DKK 47,25
11
"Den danske litterære Grønlandsekspedition" Den 12. marts 2003 lyder startskuddet til POST Greenlands nye, store frimærkeserie "Ekspeditoner i Grønland". Serien, der afvikles som en række fællesudgivelser med andre postvæsner i verden, er tænkt som POST Greenlands hyldest til de mange modige mennesker, som viede deres liv til at udforske Grønlands særegne geologi, den barske og smukke natur samt landets unikke forhistorie. Første udgivelse i denne spændende serie markeres med en fællesudgivelse med Post Danmark. POST Greenland glæder sig over at kunne reintroducere vore læsere af Greenland Collector for gæsteskribent Flemming Petersen fra Danmark, som har sendt os nedenstående beretning om Den litterære Grønlandsekspedition 1902-1904.
Af Flemming Petersen, Næstformand i Danmarks Filatelist Forbund
01100306. 12.03.2003 Ekspeditioner i Grønland I/1
Saunders Ø DKK 15,00 Format: dobbelt B - liggende Ydre mål: 62,16 x 23,60 mm 30 mærker pr. ark
01100307. 12.03.2003 Ekspeditioner i Grønland I/2
Udgivelsesdag: 12. marts 2003 · Trykkemetode: Stålstik Papir: HS5, gult flourescerende · Kunstner: Martin Mörck Gravure: Martin Mörck
Knud Rasmussen DKK 21,00 Format: B - liggende. Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm 50 mærker pr. ark
I samarbejde med Post Danmark udgiver POST Greenland to frimærker med motiver fra "Den danske litterære Grønlandsekspedition", der fandt sted for nu 100 år siden. Motivet på mærkerne er et billede visende den berømte forfatter og grønlandsforsker, Knud Rasmussen, der deltog i ekspeditionen som tolk og slædekusk, samt et panoramabillede af bopladsen på øen Agpat, (Saunders Ø). De øvrige ekspeditionsdeltagere var: Ekspeditionens leder, forfatter og journalist Ludvig Mylius Erichsen, tolk og slædekusk Jørgen Brønlund, marinemaleren greve Harald Moltke samt fanger Gabriel Olesen (Gaba). Gaba var ved et tilfælde kommet med på turen til Kap York, da en fanger ved navn Simon, der var noget over 50 år, i sidste øjeblik sprang fra af familiemæssige årsager. Dette skete i Kuk, den nordligste boplads i dansk Nordvestgrønland. Storfangeren Simon meldte fra til trods for underskrevet kon-
12
trakt, med en løn på 1 kr. om dagen samt en livsforsikring til de efterladte, hvis uheldet skulle være ude. Han pegede samtidig på sit søsterbarn Gaba som sin afløser, medens Gaba måbende lyttede til samtalen. Efter en pause sagde Gaba, at hans morbror havde talt for ham. Ekspeditionen havde haft en meget vanskelig start, der var søgt om tilladelse igennem længere tid, men med afslag fra Den Kongelige Grønlandske Handel, der skulle godkende alle rejser til Grønland, ligeledes endte en ansøgning til indenrigsministeriet også resultatløs, der var til-
syneladende for meget "turistrejse" over ekspeditionen. Den 17. marts 1902 gav en ny ansøgning direkte til indenrigsminister Enevold Sørensen endelig et positivt resultat. KGH's direktør, H.P. Stephensen valgte herefter straks at fratræde sin stilling. Ekspeditionens mål var at rejse fra Kap Farvel i syd til Kap York i nord, overvintring i Jakobshavn, med slæde via Upernavik til Kap York, hvor der skulle være ophold i 5-6 uger, der skulle bruges til at studere og male eskimostammen. Ekspeditionsdeltagernes baggrund for en vellykket ekspedition var: Ludvig Mylius-Erichsen var en læst journalist og forfatter, der som leder af en studenterrejse til Island havde mødt Knud Rasmussen. Han havde ikke tidligere været på Grønland, men havde haft en invitation fra T.V. Garde samt kaptajn H.V. Bang, der skulle på Carlsbergfondens Ekspedition til Grønlands østkyst. KGH havde imidlertid ikke givet tilladelse. Greve Harald Moltke havde i 1898 været på Disko Øen og herfra vist sine fantasti-
ske evner til at male og tegne. Knud Rasmussen var født og opvokset i Jakobshavn, talte både dansk og grønlandsk, var en god hundekusk samt ikke mindst et festligt menneske, der samlede mennesker omkring sig. Knud skulle således indsamle sagn og fortællinger fra lokalbefolkningen til Mylius-Erichsens bog om vore dages Grønland. Læge Alfred Bertelsen skulle som læge undersøge lokalbefolkningen, men var også vigtig at have med for ekspeditionsdeltagerne på turen til det hedenske område i Kap York. Alfred Bertelsen valgte dog ikke at følge med på denne del af turen og overlod en lille medicinkasse til de øvrige ekspeditionsdeltagere. Jørgen Brønlund, opvokset som barndomsven med Knud i Jakobshavn, mødte ekspeditionen i Kangeq ved Godthaab og ønskede at komme med. Pastor Schultz Lorentzen gav permission i 1 år til sin kateket Jørgen Brønlund, der herefter deltager i ekspeditionen som tolk nr. 2. Ekspeditionen afrejste fra København den 1. juni 1902 med skibet "Godthaab",
01106306. 12.03.2003 Miniark. DKK 36,00 Ekspeditioner i Grønland I
Udgivelsesdag: 12. marts 2003 Trykkemetode: Stålstik Papir: HS5, gult flourescerende Kunstner: Martin Mörck Gravure: Martin Mörck
og det var planlagt at komme retur året efter. Den 15. juni var de i Godthaab, hvor Harald Moltkes modeller stod i kø for at blive tegnet, hvilket indbragte dem den "fyrstelige" sum af 2-3 kr. Herfra gik turen med konebåd nordpå. Den 1. august (i Sukkertoppen) var Knud Rasmussen tæt på at miste livet, da han kæntrede i sin kajak. Liggende med hovedet nedad i det kolde vand lykkedes det dog Knud at komme fri af kajakken og svømme lidt i det altid iskolde vand. Tre kajakker kom til og fik ham bjerget op til den varme stue, hvor Knud pga. den store afkøling mister bevidstheden. Den 24. marts 1903 forlades den nordligste danske boplads med kurs mod Kap York, og først den 9. februar året efter kom de alle retur til Tassiusak, medbringende en masse oplevelser, en blanding af uheld, sygdom og anstrengelser samt en dyb respekt for lokalbefolkningen. Det årlige bad samt aflusning tog 3 dage. Seks af Kap York eskimoerne havde valgt at tage med på turen. Der var således for første gang skabt kontakt mellem de hedenske eskimoer i nord og de nordligste danske bopladser, dette til trods for, at jagtområderne med let genkendelige slædespor tidligere næsten havde krydset hinanden.
Resultatet af Ekspeditionen blev noget anderledes end forventet: Under opholdet i Kap York planlagde Mylius-Erichsen allerede sin næste ekspedition til Østkysten, den kendte Danmarksekspedition, der kostede Jørgen Brønlund og ham selv livet. Det samlede værk om "Vore dages Grønland" blev kun til bogen "Grønland", der beskriver rejsen til og opholdet i Kap York området. Det blev Harald Moltke, der kom til at færdiggøre bogen, og turen blev Harald Moltkes sidste grønlandstur, da han pga. sygdom fik varige fysiske men. Harald Moltkes fantastiske billeder og tegninger kan vi stadig glæde os over. Knud Rasmussen udgav "Myter og Sagn fra Grønland" i 3 bind, samt en bog med titlen "Nye Mennesker". Med udgangspunkt i en ny lov om Grønland af 1905 stiftedes i 1906 "Den grønlandske Kirkesag", der som en af de første opgaver sendte missionærer til Kap York området, hvor der boede en isoleret, hedensk eskimostamme, der talte i alt ca. 200 individer og levede som nomader i dette enormt store landområde Med tilladelse fra den danske stat oprettede Knud Rasmussen en privat handelsstation i 1910, området blev en stor del af Knud Rasmussens liv, og først i 1937 blev området overtaget af den danske stat.
12
Slutsalg
pr. 31. marts 2003
Følgende frimærker tages ud af vort sortiment den 31. marts 2003, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret. 01100276. 05.02.2001 Naturen rykker ind DKK 10,00
14
01100284. 16.10.2001 Sæl. DKK 8,00 01100285. 16.10.2001 Isbjørn. DKK 21,00 01100292. 05.03.2002 ’Paarisa’. DKK 4,50 + 0,50
Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, at registrering af Deres indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at De får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer Deres sidste indbetalinger.
Nyt fra POST Greenland Den 10. marts 2003 udskifter posthuset i 3955 Kangaatsiaq normaldagstemplet. Udskiftningen skyldes slitage. Tydeligt adresserede konvolutter til sidste- og førstedagsstemplinger skal være POST Greenland, Filatelia i hænde senest fredag den 7. marts 2003.
POST Greenland deltager i disse frimærkeudstillinger i perioden marts – maj 2003: • SVENDBORG PÅ MÆRKERNE i Svendborg, 15.-16. marts 2003 • Philatelia, Köln, 21.-23. marts 2003. • TOF60 i Taastrup, 29.-30. marts 2003. • Mare Balticum, Kiel, 23.-25. maj 2003. Til udstillingerne Philatelia i Köln og Mare Balticum i Kiel vil der blive fremstillet et grønlandsk særstempel. Konvolutter til afstempling med disse særstempler skal, som altid, være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger.
Fra vores slutsalg den 30. november 2002 kan vi oplyse følgende oplagstal 01100200. 25.04.1996 Pukkelhval DKK 0,50 Oplagstal: 493.402
01100274. 05.02.2001 Ubudne gæste DKK 4,50 Oplagstal: 275.498
01100224. 15.08.1997 Ammassalik-kvinde DKK 16,00 Oplagstal: 189.706
01100286. 16.10.2001 Julefrimærke 1/01 DKK 4,50 Oplagstal: 202.088
01100227. 05.02.1998 Marsvin DKK 2,00 Oplagstal: 218.389
01100287. 16.10.2001 Julefrimærke 2/01 DKK 4,75 Oplagstal: 209.501
01100248. 07.05.1999 Manden fra Aluk DKK 7,00 Oplagstal: 161.055
01106277. 05.02.2001 AWGames 2002’ miniark DKK 20,00 Oplagstal: 78.301
01100273. 05.02.2001 Fangst i skærgården DKK 1,00 Oplagstal: 181.665
01301106. 16.10.2001 Julefrimærkehæfte nr. 6 DKK 55,50 Oplagstal: 27.718
Værd at vide... Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Frimærkerne ombyttes altid til nye frimærker efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia.
Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-deFrance, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro. Kreditkort Access, Dankort, Eurocard, Maestro, JCB, Mastercard, VISA, VISA Electron. Check - i egen valuta. Kontant - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning
BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb.
IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk.
Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120.
1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker og filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.
Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312. Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. Storbritannien: Alliance & Leicester Girobank plc, Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118.
Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af os er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres filateliforespørgsler.
Anja Panduro Pedersen, Salgsmedarbejder. Dansk, engelsk, tysk
Lene Skov Meyhoff, Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk.
Bjarne Andersen Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk, fransk.
Kristian „Karé“ Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk.
Andreas Fett, Salgsmedarbejder. Tysk, dansk, engelsk.
Lars Anker-Møller, Salgsleder. Dansk, engelsk, tysk
Udgiver Kundeservice
: :
E-mail Hjemmeside Redaktion
: : :
Layout og produktion
:
ISSN Forsidefoto
: :
POST Greenland POST Greenland, Filatelia Box 121, 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50 +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 stamps@tele.gl www.stamps.gl Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff Anja Panduro Pedersen Pertti Frandsen TELE Greenland, Napp Wilche 1397-8632 Søren Rose
Husk fra marts til maj 2003 Marts
Nyt dagstempel i 3955 Kangaatsiaq. Udgivelse: Slædehunde i Grønland: 3 særfri mærker, 2 småark, 1 frimærkehæfte, 1 souvenirmappe Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-04: 2 særfrimærker, 1 miniark, 1 souve nirmappe
15.
Udstilling: ”Svendborg på Mærkerne”, Danmark, 15.-16.03.03
21.
Udstilling: ”Philatelia mit T’card und MünzExpo”, Köln, Tyskland, 21.-23.03.03
25.
Arctic Circle Race 2003, Sisimiut (Holsteinsborg), 25.03. – 01.04.03
29.
Udstilling: ”TOF60”, Taastrup, Danmark, 29.-30.03.03
23.
Udstilling: ”Mare Balticum 2003”, Kiel, Tyskland, 23.-25.05.03
Maj
Nye takster vedrørende tillæg for rekommanderede forsendelser og værdibreve Pr. 2. januar 2003 steg taksterne vedrørende tillæg for breve og pakker afsendt via POST Greenland. Tillægget for rekommanderede breve sendt internt i Grønland, samt til Danmark og Færøerne, er således steget fra kr. 31,00 til 35,00. Tillægget for rekommanderede pakker steg fra kr. 46,00 til 50,00. Desuden er tillæggene for værdibreve steget fra kr. 46,00 til 51,75 for de første 3000 kroner. Pr. efterfølgende 1000 kroner lyder tillægget nu på kr. 3,00 mod førhen kr. 0. POST Greenlands takster for pengeoverførsler og postfax er derimod faldet pr. 2. januar 2003. For yderligere oplysninger henviser vi til POST Greenlands nye posttakstfolder, som kan rekvireres gratis via Filatelia, eller POST Greenlands hjemmeside www.post.gl.
Til vore kunder bosat i Danmark
"POSTSAG"-ORDNINGEN OPHØRT Pr. 2. januar 2003 ophørte ordningen, hvor breve fra Danmark til POST Greenland, Filatelia, kunne sendes som postsag. Breve til adressen skal fremover frankeres efter Post Danmarks gældende posttakster.
• Qaanaaqs 50-års jubilæum • Europa-temaet 2003: Plakatkunst • Anne-Birthe Hoves nye frimærker i serien "Arv og Kultur" • Arctic Team Challenge • Og meget mere…
Verdens hårdeste langrendsløb, "Arctic Circle Race", afholdes fra 25. marts til 1. april 2003 for sjette gang i Sisimiut (Holsteinsborg). POST Greenland markerer denne store internationale idrætsbegivenhed med et grønlandsk særstempel. Tydeligt adresserede konvolutter til afstempling med dette særstempel skal senest være POST Greenland, Filatelia i hænde mandag den 24. marts 2003. POST Greenland ønsker samtlige deltagere i og arrangører af ACR 2003 et rigtig godt og udmarvende langrendsløb! Læs mere om ARC på www.greenland-guide.gl/acr/ POST Greenland sponsorerer "The 2003 Drambuie World Ice Golf Championships" Det 5. Drambuie World Ice Golf Championships finder sted i Uummannaq fra den 27. marts til den 1. april 2003. Det glæder POST Greenland at kunne meddele, at vi optræder som sponsorer for de golfbolde, der skal bruges i dette verdensberømte mesterskab.
BEMÆRK: POST Greenland har besluttet af udsætte årets grønlandske tillægsværdiudgivelse til fordel for "Santa Claus of Greenland" fra 16. juni 2003 til årets sidste Grønlandsudgivelse. TMA.03.01.03
10. 12.
Læs om i næste nummer
GREENLAND
C o lle c to r
Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker 8. årgang • Nr. 1. • Februar 2003
MØD UNG FILATELIST FRA TASIILAQ
RAPPORT FRA FRIMÆRKER I FORUM 2002
DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND
ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2002
SIDE 3
SIDE 4
SIDE 6
SIDE 9
DEN DANSKE LITERÆRE GRØNLANDSEKSPEDITION 1902-04 SIDE 11
OPLAGSTAL FRA 30.11.02 OG SLUTSALG PR. 31.03.2003 SIDE 14