43383_Col_0203DK
05/05/03
14:14
Side 1
Collector GREENLAND
ROTARY OG QAANAAQ
QAANAAQ BY - 50 ÅR
EUROPA FRIMÆRKE 2003
SIDE 4 SIDE 3
SIDE 6
ABONNEMENTSBLAD FOR SAMLERE AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER 8. ÅRGANG • NR. 2. • MAJ 2003
GRØNLANDS ARV OG KULTUR - SIDSTE DEL SIDE 8
ARCTIC TEAM CHALLENGE
STÆRK FISK I VILDT VAND
SIDE 10 SIDE 12
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 2
Kære Læser, Velkommen til sommernummeret af Greenland Collector. Sommerens grønlandsudgivelse består af 4 frimærker, som er nærmere beskrevet inde i bladet. Ud over introduktionen af frimærkerne har vi igen en række spændende artikler om grønlandsk kultur og natur. I vores store skibsserie med motiver fra skibsfarten i Grønland udgiver vi den 20. oktober for anden gang fire frimærker. Vi har ved samme lejlighed valgt at udgive en bog i to bind - med de første otte frimærker i første bind og de sidste otte frimærker i serien i det andet bind. Bogen er en kronologisk fortælling om den grønlandske skibsfart helt fra vikingetiden op til i dag – en meget velskrevet bog af cand.phil. Ole Ventegodt. Bogen vil blive solgt i løssalg og udsendes ikke i abonnement. Af tekniske grunde har POST Greenland måttet se sig nødsaget til at udskyde udgivelsen af tillægsværdifrimærket til
udgivelsen den 20. oktober 2003. Tillægsværdifrimærket går i år til fordel for fonden Santa Claus of Greenland, som ikke længere får støtte fra Hjemmestyret. Santa Claus of Greenland vil i sidste nummer af Greenland Collector blive præsenteret i en større artikel. POST Greenland er utrolig glade for de mange meget positive tilkendegivelser over vores grønlandske frimærker. Vi betragter den stigende interesse for grønlandsk filateli som en meget positiv udfordring og gør, hvad vi kan for at imødekomme alle forespørgsler og konstruktive forslag fra vores mange kunder og samlere verden over.
Varmen og højsommeren er ved at nærme sig samtidig med den grønlandske nationaldag, den 21. juni. Nationaldagen er altid en spændende dag med mange kulturelle og hyggelige aktiviteter overalt i Grønland. I Nuuk kan fangerne sejle året rundt, men for andre, der foretrækker et mere behageligt vejr at sejle i, er sejlsæsonen først lige startet for halvanden måneds tid siden. Det er med store forventninger, at vi ser frem til sommerens mange oplevelser. Et af de sikre elementer er hvalerne, som til stor glæde er vendt tilbage til fjordene i Nuuk-området efter vinteren. God sommer og god læselyst. Med venlig hilsen Søren Rose Frimærkechef
Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50, +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Hjemmeside: www.stamps.gl Redaktion: Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff Anja Panduro Pedersen, Pertti Frandsen Layout og produktion:TELE-POST Greenland, Napp Wilche ISSN: 1397-8632 Forsidefoto: Kevin O’Hara
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 3
Af Palle Sanvig, tidl. guvernør, Distrikt 1470
&
Rotary
Qaanaaq Et børne- og ungdomshus i Qaanaaq er nu en realitet. Resultatet af samarbejdet mellem Ekspedition Sirius 2000, Red Barnet og Rotary har båret frugt: et værested for byens børn og unge er taget i brug! Qaanaaq manglede et værested for børn og unge I en tidligere udgave af "Greenland Collector" bragte jeg en artikel om baggrunden for et samarbejde mellem Expedition Sirius 2000 med HKH Kronprins Frederik, Red Barnet og Rotary om at etablere et værested for børn og unge i verdens nordligste kommune: Qaanaaq. Fundraising i Rotary klubberne i Rotary Distrikt 1470 og Thomas Høilands salg af gaven til "Projekt Qaanaaq" fra Post Greenland i form af 300 omvendt overtrykte grønlandske 4,25 kr. frimærker har sammen med Red Barnets indsats ført til realisering af vores fælles mål. En til formålet velegnet bygning er blevet lejet hos KNI. Bygningen er sat i stand og bygget om for at leve op til alm. sikkerhedskrav, og en mængde udstyr, instrumenter, computere og diverse spil er fragtet til Qaanaaq, hvilket ikke er den letteste sag i verden. Qaanaaq ligger jo ganske tæt på den geomagnetiske nordpol.
Samarbejde med Qaanaaq Kommune Qaanaaq Kommune varetager sammen med Red Barnets lokalkomité den daglige drift af børne- og ungdomshuset med Rotary Distrikt 1470 som væsentlig bidragyder. Der er ansat en professionel leder, og der er nedsat en brugergruppe, hvor husets brugere – børnene og de unge – også har sæde og dermed medbestemmelse over husets anvendelse. En af de unge fra brugergruppen har sammen med husets leder været på ekskursion til Ilulissat for at se, hvordan et lignende børne- og ungdomshus dér fungerer. Huset er i brug fra tidligt om morgenen til langt ud på aftenen. Om formiddagen fungerer huset som børnehave, om eftermiddagen som SFO (skole-fritids-ordning), og om aftenen som ungdomsklub. På den måde får alle Qaanaaqs børn og unge, der i høj grad har brug for nye udfordringer, glæde af resultatet af vores fælles anstrengelser. Planlægning for fremtiden Med Qaanaaq Kommune er der indgået en driftsaftale, som betyder, at de indsamlede midler de første år dækker driften 100%, d.v.s. husleje, elektricitet, sanitet, udstyr m.v., hvorefter kommunen gradvist overta-
ger forpligtelserne og fra 2008 alene har ansvaret for driften. Og økonomien er i orden! Rotarys fundraising skaffede alene omkring 1,4 mio. kr. til projektet.
Rotary og vores motto Rotary er vel nok verdens største private humanitære og uddannelsesmæssige organisation. Vi er omkring 1,3 mio. rotarianere på verdensplan – i Danmark 11.600. Rotarys faste motto er "Service above Self", som på dansk er oversat til det lidt højtidelige "Tjen andre". Rotarys formål er at fremme og styrke viljen til at tjene andre som en forudsætning for al god virksomhed. Hvert år har sit tema. I det år, hvor Rotary Distrikt 1470 indsamlede midler til "Projekt Qaanaaq", var temaet: "Mankind is our business." (oversat: "Menneskeheden er vores sag"). Med "Projekt Qaanaaq" har Rotary Distrikt 1470 levet godt og grundigt op til både vores motto og årets tema. Nu mangler der så bare den officielle indvielse af huset, men den skal nok komme!
3
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 4
Af: Axel Lund Olsen · Viceborgmester · Qaanaaq
Qaanaaq by - 50 år 4
Velkommen alle sammen til Grønlands nordligste kommune, Qaanaaq, i anledning af byens 50-års jubilæum. Qaanaaq by er den yngste by i Grønland og i rivende udvikling. Qaanaaq kommune har i alt 864 indbyggere, hvoraf 653 personer bor i byen, og af disse er 275 personer under 25 år. Kommunen har 5 bygder, den nordligste Siorapaluk med 79 indbyggere, Savissivik, den sydligste, med 76 indbyggere, Moriusaq nærmest Thule Air Base med 29 indbyggere, Qeqertat, som ligger næsten i bunden af Qaanaaq fjorden, Inglefield Bredning, med 23 indbyggere, og den nærmeste bygd, som ligger små 25 km væk fra Qaanaaq, Qeqertarsuaq (Herbert Ø) har 4 indbyggere. Af indbyggerne i bygderne er 86 personer under 25 år. Qaanaaq by er placeret ved udmundingen af Inglefield Bugt over for Politikkens bræ, og man har fra byen rig mulighed for om sommeren at se narhvalerne, som er byens vartegn, under træk, og fra vinduerne kan man her som det eneste sted i Grønland stadig se traditionel kajakfangst på narhvaler. Thule-området har en spændende historie, især pga. de mange berømte polar-
ekspeditioner, som har haft deres udgangspunkt her. De mange berømte ekspeditioner var aldrig blevet så berømte, hvis ikke disse "hvide mennesker" havde haft dygtige medhjælpere i lokale inuitter som slædekuske og jægere, som var dygtige til at overleve i den barske arktiske hvide verden. Fra gammel tid har Qaanaaq været stedet, hvor man kom på gennemrejse under mange slæderejser, især i den lange mørke tid om vinteren, når folk fra den nordlige del af området skulle på besøg hos familie og venner i den sydlige del af området og omvendt. Da man tvangsforflyttede folk fra Pituffik /
Dundas Uummannaq i maj 1953, blev selve byen grundlagt. Folk boede i telte fra maj måned til langt hen på efteråret, oktober / november måned 1953, mens håndværker-
ne havde travlt med at bygge erstatningshuse til fangerfamilierne, så befolkningen er et hårdt prøvet folkefærd. En af fangerrådsmedlemmerne fra 1953, fanger Jess Qujaukitsoq havde udpeget stedet som egnet til bebyggelse, stedet ved udmundingen af Inglefield Bredning, da der om sommeren var rig mulighed for at fange narhvaler, som jo nu om dage stadig er den største indtægtskilde for fangerne på stedet. Men desværre kunne Jess ikke opleve 50-års jubilæet for byens grundlæggelse, da han døde sidste år pga. alderdom, æret være hans minde. Qaanaaq by har udviklet sig meget i løbet af de 50 år, der er gået, især i tiden efter 1980 gik det meget stærkt, da byen voksede især mod nordvest. I 1984 var der kun et hus ovre på den anden side af elven. Nu om dage er der 103 beboede huse i den nye bydel, som vi kalder den nu til dags. I september måned 2001 fik byen en lufthavn, og vi har stor tiltro til, at den bliver indfaldsvejen for folk, der kommer på besøg i området. Årets gang på stedet er kendetegnet af kontrasterne, der her er mere mærkbare end andre steder på vor klode, især de fire årstider kan mærkes på krop og sjæl. Sommeren starter først i slutningen af
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 5
Alle fotos af Hans Jensen, Qaanaaq, http://iserit.greennet.gl/hansje/index.html 01100309 Qaanaaq 50 år Valør: DKK 15,00 Udgivelsesdag: 16.06.2003 50 mærker pr. ark Format: B - liggende Trykkemetode: Offset Papir: HS4 gult fluorescerende Kunstner: Ina Rosing Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm
juli måned, når isen er brudt op, og når narhvaljagten for alvor starter, når man kan være ude og først går i seng, når man bliver træt, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet det er. Efteråret starter, når det begynder at blive køligt, og nyisen begynder at dannes i bun-
den af fjordene. Det begynder at blive mørkt om natten omkring den 10. september, og sæljagterne begynder for alvor. I begyndelsen af oktober måned, når hvalrosjagten starter, og isen er begyndt at lægge sig, starter den lange vinter. Især når isen har lagt sig, starter man på sælgarnsfangsten for alvor, og mørketiden gør sit indtog. Solen kigger for sidste gang over byen den 24. oktober og kommer først tilbage den 17. februar. Når solen vender tilbage, starter fangernes isbjørnejagter og fortsætter til langt hen på foråret, som begynder så småt, når sneen begynder at smelte, og gråspurvene vender tilbage, men foråret begynder først for alvor, når søkongerne vender tilbage. De lyse nætter starter omkring midten af april måned. Folk fra byen tager ud til næsset og begynder at fiske efter polartorsk, ligesom man begynder at opholde sig mere og mere ude, som varmen begynder at vende tilbage. Iskantfangsten starter så på narhvalerne, og man supplerer med remmesæl- og hvalrosjagt for at have nok til hundefoder til langt hen på vinteren. De lyse nætter slutter i begyndelsen af september måned.
De kære børn nyder virkeligt foråret og sommeren, udenforstående kan nok ikke forstå, at børnene kan være oppe til langt ud på natten, og de unge mennesker kan være ude hele natten og nyde deres ungdom udendørs og strålerne fra solen, som bager døgnet rundt. Man skal have været på stedet for at opleve stemningen i byen om foråret, som for mange er det bedste tidspunkt på året. Kom og oplev Qaanaaq og dan dig dit eget indtryk af stedet; dette skal opleves på egen krop. Velkommen alle sammen til Qaanaaq by.
5
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 6
Europa-frimærke
6
Kunstneren Georg Olsen har skabt motivet på POST Greenlands Europa-frimærke 2003. Motivet forestiller en plakat, der annoncerer en forestilling med Grønlands eneste professionelle teatergruppe, Silamiut. Udover sit billedkunstneriske virke har Georg Olsen selv været aktivt medlem af Silamiut.
2003
Næstformand i bestyrelsen for Silamiut, Daniel Thorleifsen, har været så venlig at sende os denne beretning om Silamiuts tilblivelse og kulturelle virke i dagens Grønland.
Silamiut Teatret
Silamiut Teatret startede som teatergruppe i 1984 og er hidtil det eneste professionelle teater i Grønland. I dag består den faste medarbejderskare af en teaterleder, en projektleder og en sekretariatsmedarbejder. Ud over de tre har teatret en lang række af projektmedarbejdere, som knyttes til løbende produktioner af forestillinger og anden performance. Silamiut Teatret er en selvejende institution med en bestyrelse og støttes økonomisk for størsteparten af tilskudsmidler fra Grønlands Hjemmestyre. Teatret har øvelokaler og en lille scene i medborgerhuset i Nuussuaq, en forstad til Nuuk. Det er teatrets mål at blive Grønlands nationale teater igennem en permanent lovgivningsordning.
Silamiut er en projektorienteret teatergruppe, som gennem tiderne har produceret mere end 20 børne-, familie- og voksenforestillinger og arbejder med eksperimentalteater, kabareter, sangforestillinger, rock og folkemusik, traditionel trommedans og maskespil, moderne dans, video- og tv-produktion, musikudgivelser m.m. Som et moderne teater drager Silamiut mange forskellige samfundsaktuelle emner og temaer med ind i dets forestillinger. Et vigtigt element har dog været inddragelse af aspekter og skikke fra det traditionelle inuitsamfund. Trommedans og -sang og det østgrønlandsk inspirerede maske- og rollespil, uaajeerneq, har været praktiseret som en vigtig ingrediens i den grønlandske teaterverden og udvikles til stadighed gen-
nem afholdelse af seminarer og kurser for unge mennesker. Teatret driver også kursusvirksomhed og teaterhøjskole for blandt andre sygeplejeelever og pædagogiske medarbejdere i det offentlige, ligesom det afholder kurser for unge arbejdsløse med efterfølgende opsætning af forestillinger. Igennem årene har teatret været på turnéer i hele Norden, i Europa, samt i alle de arktiske lande. Initiativtagerne til teatergruppen - som stadig er aktive i den grønlandske teater-, musik- og kulturscene - er alle uddannet i det navnkundige Tuukkaq Teatret, som er kendt som et af de få teatre i den Fjerde Verden.
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 7
01100310 Europamærke Plakatkunst Valør: DKK 5,50 Udgivelsesdag: 16.06.2003 40 mærker pr. ark Format: G - stående Trykkemetode: Offset Papir: HS4 gult fluorescerende Kunstner: Georg Olsen/Silamiut Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm
Silamiut Teatret har været et stort aktiv i det unge hjemmestyrende Grønlands kulturliv og dets politik igennem arbejde for styrkelsen og udviklingen af den grønlandske identitet. Således har teatret modtaget anerkendelse i form af forskellige priser og legater så som Grønlands Hjemmestyres kulturpris i 1999, Hans Lynges kulturlegat, Hjemmestyrets opmuntringspris, Malene og Henrik Lunds kulturlegat og Julemærkekomiteens kulturpris. Endvidere var Silamiut Teatret inviteret som det ene af to teatre til at være repræsenteret ved Sydney Olympics Cultural Festival i 1997, og var ligeledes deltager ved City of London Festival i 1998.
7
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 8
01100311 Grønlands arv & kultur - Kam Valør: DKK 0,25 Udgivelsesdag: 16.06.2003 40 mærker pr. ark Format: F - stående Trykkemetode: Offset Papir: HS4 gult fluorescerende Kunstner: Anne-Birthe Hove Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm
Grønlands
Arv
8
Med disse to smukke frimærker af henholdsvis en kam og en isspand afslutter POST Greenland den populære serie ”Grønlands Arv & Kultur”. Vi er meget glade for, at museumsleder for Ammassalik Museum, Ole G. Jensen, har skrevet introduktionen til disse to frimærker.
Kammen var et nødvendigt redskab for den traditionelle grønlandske hårmode. Sædvanligvis var den skåret ud af ben. Som Gustav Holm (som ledte den ekspedition, der opnåede den første udefra kommende kontakt til østgrønlænderne i 1884, red.) skriver om den østgrønlandske kvinde: "Fruentimmerne ere i Almindelighed meget renlige og have altid Haaret smukt opsat." Som andre redskaber var kammen også smukt dekoreret. Mønsteret kunne være
prikker eller streger, et mønster der går igen i kvindernes tatoveringer. Et meget almindeligt ornament som findes på mange redskaber er sælen, eller rettere sælens bagdel, der udvikler sig til en tredelt figur. Om dette er motivet på kammen på frimærket, er ikke lige til at sige, men kunne meget vel være det. Både mænd og kvinder havde langt hår, og kvindernes hår blev rullet op i en bred top, som ombindes med en skindlap, hvor-
Kam fra nogle perlerækker hænger ned over håret. Ligeledes er der på pandehårene trukket små perler, som hænger ned over panden. Al hårvask, samt vask af skind og klæder foregik i urinbaljen. Næppe noget problem, når alle bruger den samme "shampoo". Skulle håret endelig afkortes, anvendtes et skæreredskab, en slags kniv med hajtænder, fordi man ifølge overtro ikke tør lade håret komme i berøring med jern.
&
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 9
&Kultur-
01100312 Grønlands arv & kultur - Isspand Valør: DKK 1,00 Udgivelsesdag: 16.06.2003 40 mærker pr. ark Format: F - stående Trykkemetode: Offset Papir: HS4 gult fluorescerende Kunstner: Anne-Birthe Hove Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm
sidste del
9
Isspand and skal der til, sådan er det overalt i verden, – og når kosten fortrinsvis består af kød og fedt, skal der masser af koldt, frisk vand til. Når man samtidig har verdens reneste og dejligste vand inden for rækkevidde, er det en stor nydelse i sig selv. Kan det samtidig indtages af en smukt dekoreret beholder, forhøjes oplevelsen. Det må have været filosofien for den østgrønlandske befolkning, der netop i deres vandbeholdere har givet udtryk for noget af det smukkeste inden for grønlandsk kunsthåndværk.
V
Noget af det ypperste inden for grønlandsk kunsthåndværk er de berømte østgrønlandske vandspande med deres ødsle dekoration af pånittede og smukt forarbejdede figurer. Udført som en naturlig, dagligdags brugsgenstand, med elementer fra natur og mytologi indarbejdet. Vandspandene er udført i den såkaldte bødkerteknik, der kort fortalt går ud på, at en række smalle, flade træstave skåret ud af drivtømmer passes sammen helt nøjagtigt. I en rille nederst på stavene passes bundpladen ind. Stavene samles foroven på spanden med ben-beslag, og stavene nittes sammen med små træpløkke. På siderne er spandene dekoreret med pånittede figurer af sæl, hval og mytologiske figurer. En klump is kommes i spanden og smelter ganske langsomt. Som et særligt raffinement kunne en af stavene være udhulet og øverst forsynet med en bendup med hul i til at drikke af, således at der var indbygget sugerør i spanden. Det gjorde det lettere at få en slurk uden at få hele isklumpen med ud. Alternativt kunne der være en øse med langt skaft. I samme teknik udførtes i øvrigt de lidt større urinbaljer, der var enklere i udførelsen og sædvanligvis uden dekoration. De havde
deres placering under briksen, og indholdet blev brugt til hårvask og garvning af skind. Allerede ved Gustav Holms ankomst til Ammassalik i 1884 forefandtes disse spande, og det er uvist, hvor Østgrønlænderne har lært denne teknik. Men da Østgrønlænderne er berømte for deres håndværksmæssige kunnen og evne til at tilegne sig nye redskaber og teknikker, er det sandsynligt, at de gennem sporadisk kontakt til det sydligste Grønland har lært sig teknikken ved at se tønderne fremstillet til opbevaring af tran. Lige så sandsynligt er det, at de langs kysten kan have fundet ilanddrevne tønder og ankre af forskellig størrelse fra de mange hvalfangere og andre skibe, der i århundredernes løb er forliste i drivisen. Østgrønland har altid været begunstiget af meget drivtømmer og mange spændende ilanddrevne genstande, der med stor omhu og sparsommelighed blev udnyttet af befolkningen. Østgrønlandske kunsthåndværkere fremstiller stadig disse meget smukke vandspande i meget høj kvalitet. På museet i Tasiilaq kan ses et smukt udvalg af vandspande og andre smukt forarbejdede østgrønlandske træarbejder.
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 10
Polheimsfjeldet: Det østrigske Team KTM Generali, anført af fotografen Erwin Reinthaler, på vej mod toppen af Polheimsfjeldet på løbets 2. dag.
af Anders Stenbakken, Løbsarrangør
10
The Arctic Team Challenge
The Ultimate Test of Human Endurance and Survival Skills Ammassalik Ø, i hjertet af Østgrønlands storslåede natur, danner rammen for det årlige adventure race The Arctic Team Challenge. Over 5 løbsdage skal hold af 4 personer konkurrere over 250 km og 9000+ højdemeter i disciplinerne mountainbiking, mountaintrekking, klatring, gletsjertrekking, isklatring og kano, før vinderne af førstepræmien på 100.000 kr., sponsoreret af Pilersuisoq, kan kåres. ATC afholdes for 3. gang, i år i perioden 18. – 28. juli. På grund af Ammassaliks afsides beliggenhed og øens vanskelige tilgængelighed er logistikken af en sådan kompleksitet, at antal deltagende hold er fastsat til 15. Det er ikke tilladt at medbringe support crews. Deltagertilmeldingen åbnede 15. november 2002, og pr. 4. februar 2003 er 13 hold tilmeldt fra henholdsvis Australien, Canada,
Danmark, Grønland, Tyrkiet, USA og Østrig.
Island,
Rusland,
Ammassalik Distrikt
Ammassalik tilhører en af de mest isolerede beboelser i verden. Mod vest rejser indlandsisen sig op til 2.500 meter, Sydlig Summit, mod øst i Danmarks Strædet ligger storisen fra Nordpolen og forhindrer sejlads i ca. 7 måneder om året.
Landskabet på Ammassalik Ø er lige så barskt, som det er smukt. En mosaik af stejle dramatiske bjerge, talløse søer, elve, vandfald, 2 større gletsjere og en række mindre, stenede og grønne dale – der udstråler en uberørthed, der har overvældet og fascineret besøgende gennem tiderne. Naturen har i kraft af sin totale dominans haft en afgørende indflydelse på befolkningen i Ammassalik, som man mener stammer
fra en tidligere indvandring end den vestgrønlandske. Den østgrønlandske kultur adskiller sig på en lang række punkter fra resten af Grønland. Sproget og mentaliteten er anderledes. Ansigtstrækkene er anderledes. Slæderne er anderledes. Trommedansen praktiseres stadig om end i et begrænset omfang. Væsentligt i denne sammenhæng er det, at Ammassalik først fik kontakt med omverdenen i slutningen af 1800-tallet, hvilket bl.a. er grunden til, at så mange traditionelle værdier og levemåder stadig er intakte i området. “The Ultimate Test of Human Endurance and Survival Skills", som er undertitlen for ATC, kan man med rette kalde overskriften for livet i gamle dage i Ammassalik. Den traditionelle kultur må betegnes som en overlevelseskultur, og få steder, hvis nogen overhovedet, har mennesket måttet kæmpe
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 11
Halvdelen af KTM på vej mod Basecampen ved Sermilikfjorden.
Sermilik: Team ESCAPE fra Canada på Sermilikfjorden vest for Ammassalik Ø. 35 km i kano mellem fjordens store isfjelde.
11
mere end her for sin eksistens. Selv om Ammassalik i dag på mange måder er et moderne samfund – hersker naturen stadig uindskrænket og har en dominerende indflydelse på livet i Østgrønland. Tasiilaq, den største af to byer på Grønlands østkyst, ligger med sine små mangefarvede træhuse delvist beskyttet i en næsten lukket fjord, omgivet af en kreds af stejle fjelde. Bevæger man sig imidlertid blot få kilometer bort fra byen, er der intet, der vidner om, at mennesker har boet i området i århundreder.
Ideen til Arctic Team Challenge
Arctic Team Challenge er skabt af Hans Christian Florian og Anders Stenbakken, der begge har en bred erfaring med områdets trekking- og klatremuligheder,
slædeture og ekspeditions-support. Den bærende ide var at skabe et årligt tilbagevendende adventure race, der kunne markere sig internationalt. Ikke som en deltagermæssig stor event, men som en unik kombination af overvældende arktiske naturoplevelser og et yderst krævende race. En anden grundlæggende tanke var at se ATC som en oplagt TV-event, og der blev i forbindelse med det første ATC i 2001 etableret et samarbejde med det danske TV-produktionsselskab Ace&Ace. Medierettighederne ejes i dag i fællesskab af ATC og Ace&Ace. ATC er indtil nu blevet vist på BBC2, DR1, DR2, KNR og i løbet af 2003 også på Eurosport. Der har desuden været bragt artikler i en lang række grønlandske, danske og udenlandske tidsskrifter og aviser.
ATC skal med en bred mediedækning være med til at sætte et positivt fokus på Ammassalik distriktet og stedets mangfoldighed af trekking- og ekspeditionsmuligheder. På ATC website www.atc.gl findes der ud over løbsinformationer og billeder en stor mængde information om Ammassalik distriktet, historie, kultur og naturbilleder. Arctic Team Challenge er et ikke-kommercielt adventure race, og en betragtelig del af overskuddet doneres til ungdomsidrætten i Ammassalik. For yderligere information se www.atc.gl eller kontakt løbssekretariatet på atc@greennet.gl
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 12
Af Christian Schultz-Lorentzen
Stærk fisk i vildt vand Grønland byder på fjeldørredfiskeri i verdensklasse 12
Grønland er det store tag-selv-bord for lystfiskere. Overalt venter der fiskeeventyr i verdensklasse. Det gælder havets »storvildt« som hajer og helleflyndere på mere end hundrede kilo, kæmpetorsk og andre sværvægtere. Og det gælder den iltre og bomstærke fjeldørred, der stort set findes overalt i Grønland, og som i årtusinder har været en værdsat del af det grønlandske spisekammer. Har man først en gang oplevet linen strammes af en fjeldørred, der med en fandenivoldsk kraft trækker ned ad strømmen, bliver man faktisk selv kroget. Kroget af spændingen og naturoplevelsen. Et urgen vækkes fra sin dvale, og det kan ikke gå hurtigt nok med igen at svippe den lille spinner ud i den rivende strøm.
Fighten I et par sekunder lader man spinneren synke. Så spoles der ind. Man mærker trækket og modstanden fra det roterende blad. Jo, linen har ikke viklet sig om bladet. Spinneren går som den skal. Alle sanser er koncentreret om den. Lokkende og udfordrende bevæger spinneren sig op gennem vandet. Det er bedst at trække den langs kanten af en
fordybning på bunden eller tæt forbi større sten, hvor fjeldørreden står i strømlæ og samler kræfter til endnu en etape på vej mod gydepladsen. Der spinnes hurtigt og langsomt i forhold til strømmen. Og BANG. Pludselig rykker det i linen. Stangen krummer i en vibrerende bevægelse. Det er et ældgammelt ritual mellem menneske og natur, kampen for bytte. Lystfiskeren lægger et konstant, men ikke for hårdt pres på ørreden. Den vil gerne bore sig ned eller tage et rasende udløb. Måske springer den med stor kraft ud af vandet for så igen at trække stædigt af sted. Men er den kroget rigtigt, og holder man den højt i vandet, varer det ikke længe, før den smukke fisk ligger på bredden. Urmennesket har endnu engang skaffet føde. Og det har en helt reel betydning her i landet, hvor man ofte vil tilberede fisken på stedet, for eksempel småkogt i en gryde med smeltet sne og kvan hentet ved elvlejet. Eller man samler vinterforråd og salter ørrederne eller røger dem med lyng. Det er en af landets meget populære delikatesser, som har været en lokal specialitet siden tidernes morgen.
To varianter Det er rigtigt, at fjeldørred findes overalt. Men vægt, størrelse og farve er forskellig fra sted til sted. Så godt som alle har i deres barndom fanget fjeldørred, enten med de bare hænder mellem elvens sten eller med en enlig krog på en snor. Fangere og fiskere har i århundreder haft deres egne hævdvundne fiskesteder, hvor familien om sommeren drog på ørredfiskeri med garn, net og fælder. Det gør man stadig, og fiskebestanden beskyttes gennem fredningsbestemmelser og regler for brug af fangstredskaber. Fjeldørreden findes i to varianter: En, som bliver stationært i ferskvand. Og en anden, der trækker ud i havet for at mæske sig i det store spisekammer, inden den om sommeren vender fuldfed og stærk tilbage til den elv, den kom fra, for at gyde. Som alle andre fisk i det arktiske område vokser fjeldørreden langsomt. Den havgående ørred vokser dog hurtigere end sin stavnsbundne »fætter«, der foretrækker at blive i det ferske vand hele livet. En ørred er således typisk 15-20 år om at nå en vægt på halvandet kilo.
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 13
Rigtigt udstyr For turist-lystfiskeren findes der utallige muligheder for at lære fjeldørreden at kende. Men ikke mindst elvene i Maniitsoq kommune byder på fortrinligt fiskeri. Skal oplevelsen og nærkontakten være optimal, gælder det om ikke at benytte for kraftigt fiskeudstyr. Selv om der fanges fjeldørreder op til fem, ja helt op til 7-8 kilo, så ligger de fleste på en vægt mellem 300 gram og to kilo. Hvis man ser bort fra det fintfølende og mere avancerede fluefiskeri, gælder det om at have en fiskeline på 0,25 mm, et lille, solidt fastspolehjul, en ikke for blød kulfiberstang på seks-otte fod samt nogle små spinnere som Vibrax og Mepps eller mindre blink som Jens Tobis og Flipper i en vægt fra 3 -12 gram. Ekstra line og nogle gode, stærke forfang er også nødvendige, fordi linen hurtigt slides ved træk hen over stenene. Men så er man også fuldt udrustet til Hemmingway’ske oplevelser ved elven, som enten bugter sig roligt gennem grønne, frodige dale eller vrider sig i viltre skumsprøjt ud og ind mellem klipperne i et forrevet stenlandskab.
Tre favoritter Manitsoq-området er især kendt blandt fjeldørredfiskerne, hvor de tre elve Robinson, Amitsuarsuk og Kangia er blevet favoritter. Robinson er efterhånden blevet en klassiker. Lystfiskere fra hele Europa har prøvet lykken i den stærke og uforurenede elv. Robinson strækker sig fra søsystemet lige neden for indlandsisen og cirka
13
10 kilometer ud til fjorden, Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Amitsuarsuk er krystalklar og sær-deles velegnet til både spinnefiskeri og fluefiskeri. Elven ligger lunt i bunden af den meget smalle fjord Amitsuarsuk og strømmen er hurtig på de nederste par hundrede meter, hvorefter den veksler imellem pool og stryg på et fladt parti, som er fyldt med store sten. Kangia er et stort vandløb, der ligger i bunden af fjorden af samme navn, syd for Maniitsoq. Gennemsnitsfisken er cirka 1,5 kilo og de største på over fire kilo!
En stort set udfarvet kæmpe på vel omkring fire kilo fanget i en grønlandsk elv.
Den lidenskabelige sportsfisker har lettere ved at ignorere myggeplagen, som bedst elimineres af myggenet eller blæsevejr.
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 14
Slutsalg
Fra vores den 31. marts 2003 kan vi oplyse følgende oplagstal 01100276. 05.02.2001 Naturen rykker ind DKK 10,00 Oplagstal: 222.351 01100284. 16.10.2001 Sæl. DKK 8,00 Oplagstal: 252.268
14
01100285. 16.10.2001 Isbjørn. DKK 21,00 Oplagstal: 140.657 01100292. 05.03.2002 ’Paarisa’. DKK 4,50 + 0,50 Oplagstal: 203.357
Ny bog fra POST Greenland Første bind af bogen "Skibsfart på Grønland" udkommer 20. oktober 2003 POST Greenland har allieret sig med den danske forfatter Ole Ventegodt. Resultatet af dette samarbejde er en spændende, kronologisk fortælling i to bind om skibsfarten i de grønlandske farvande – lige fra Erik den Rødes opdagelse af Grønland i slutningen af vikingetiden til nutidens moderne Grønlandssejlads. Det første bind i denne maritime Grønlandsfortælling udgives den 20. oktober 2003. Bind 1 indeholder desuden de 8 første skibsfrimærker i serien, som udgives i 2002 og 2003. Bind 2 vil indeholde de 8 sidste frimærker fra skibsserien. Skibsbogen, som vi kalder den, udsendes ikke i abonnement – men kan forudbestilles allerede nu. Skibsfart på Grønland I Varenr. 01303015. DKK 149,00 64 sider. Bogen fås på grønlandsk, dansk, engelsk eller tysk.
Nyt fra POST Greenland
POST Greenland deltager i disse frimærkeudstillinger frem til udgangen af oktober 2003: • "Collector Prague 2003", Prag, 12.-14. september 2003
•
"Stamps in Svedala", Svedala, Sverige, 13.-14. september 2003 • "Nordia 2003", Reykjavík, 16.-19. oktober 2003 • "Int. Briefmarkenbörse", Sindelfingen, 24.-26. oktober 2003. • "Frimærker i Forum '03", København, 24.-26. oktober 2003.
Der vil blive fremstillet grønlandske særstempler til udstillingerne i Prag, Reykjavík, Sindelfingen og København. Konvolutter til afstempling med disse særstempler skal, som altid, være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger. Den 29. august 2003 kan Nuuk (Godthåb) fejre sit 275-års byjubilæum. Dette markerer POST Greenland med et flot særstempel. Tydeligt adresserede konvolutter til afstempling med dette stempel sendes til POST Greenland, Filatelia, så de senest er fremme den 28. august. Souvenirmapperne Norden 2002 samt ICES udsolgt POST Greenlands souvenirmapper "Norden 2002 - Samtidskunst" til DKK 65,00 samt fællesudgivelsen "ICES 100 år " til DKK 56,50 blev udsolgt fra POST Greenland, Filatelia den 16. april 2003. Oplagstallene for disse populære samlerobjekter meddeles i næste Greenland Collector, nr. 3/2003.
Nyhed: Rabat på tilbehør
Til alle vore kunder, som har abonnement hos os Som abonnent hos POST Greenland, Filatelia, får De nu automatisk 15% rabat på alle tilbehørsprodukter, når De bestiller disse hos Filatelia, f.eks. bogen "Frimærkerne fortæller om Grønland", vore T-shirts, golfbolde og zippo-lightere med frimærkemotiv, AFA-kataloger i bogform og på Cd-rom, DAVO-luksusalbums etc. Det vil sige, at De, når De som abonnent på frimærker eller filateliprodukter hos os fremover afgiver bestilling på vores tilbehørsprodukter, ikke behøver at gøre særskilt opmærksom på rabatten på 15%. Vi sørger nemlig for, at De får Deres abonnentrabat på 15% af salgsprisen, ex. moms, trukket fra på den faktura, De modtager fra os.
Betalingsmåder – Julemærkefonden Indbetalinger til Den grønlandske Julemærkefond kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, GRØNLAND. Kontonr.: 6471 - 1406970 eller: BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, DANMARK. Kontonr. 1199-6 0072868. Derudover er det naturligvis også muligt at indbetale med kontanter, checks, internationale svarkuponer eller kreditkort til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 19, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND. De kan forudbetale Deres julemærker for 2003, blot De medsender et notat herom. Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 15
Værd at vide... Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Frimærkerne ombyttes altid til nye frimærker efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb.
Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312. Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. Storbritannien: Alliance & Leicester Girobank plc, Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.
Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120.
Kreditkort Access, Dankort, Eurocard, Maestro, JCB, Mastercard, VISA, VISA Electron.
Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9.
Check - i egen valuta.
Kontant - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk. 1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker og filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen. Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Danmark og Færøerne lyder på DKK 35,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med 4,75 (højest 20 g) koster i alt 39,75. For tillægsydelser for forsendelser til Norden, Europa og øvrige udland, se www.post.gl. Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, at registrering af Deres indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at De får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer Deres sidste indbetalinger. Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.
Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af os er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres filateliforespørgsler.
Anja Panduro Pedersen, Salgsmedarbejder. Dansk, engelsk, tysk
Lene Skov Meyhoff, Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk
Bjarne Andersen Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk, fransk
Kristian „Karé“ Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk
Andreas Fett, Salgsmedarbejder. Tysk, dansk, engelsk
Lars Anker-Møller, Salgsleder. Dansk, engelsk, tysk
Pertti Frandsen, Produktionsleder. Dansk, engelsk, tysk
43383_Col_0203DK
05/05/03
14:15
Side 16
Taletidskort i Grønland
Læs om i næste nummer • • • • • • • • • •
Fonden "Julemanden i Grønland" De næste fire frimærker i skibsserien Bogen "Skibsfart på Grønland - bind I" Optakt til "Frimærker i Forum '03" Julefrimærkerne Årsmappen 2003 Arctic Circle Race Deltag i konkurrencen om valget af årets frimærke Rensdyrjagt Og meget mere…
Som noget helt nyt i Grønland har TELE - POST Greenland A/S indført taletidskort til mobiltelefoner. Denne nye service hedder TUSASS, som betyder ’Vi tales ved’. Indtil videre findes tre forskellige taletidskort i Grønland: Et på DKK 100, et på DKK 200, samt et på DKK 500. Motiverne på taletidskortene bliver udskiftet med nye, hver gang der fremstilles nye oplag. TUSASS-kortene kan bestilles hos POST Greenland, Filatelia.
Nuuk 275 år
NYHED! Årskonkurrence
TMA.03.01.03
Som noget helt nyt introducerer POST Greenland en årskonkurrence blandt alle vore abonnenter. Er De i forvejen abonnent på POST Greenlands frimærker og/eller filateliprodukter, vil De automatisk deltage i en lodtrækning om et smukt stykke grønlandsk brugskunst. Vinderen af hovedpræmien - som endnu ikke er fremstillet - offentliggøres i årets sidste nummer af Greenland Collector, som udkommer medio september. Der bliver foretaget en almindelig lodtrækning blandt samtlige abonnenter. Ud over hovedpræmien udloddes 10 "trøstepræmier" i form af flotte grønlandske filateligaver. Såfremt De endnu ikke er abonnent, kan De nå det endnu! Sidste frist for modtagelse af Deres abonnementsoprettelse og deltagelse i lodtrækningen er 1. august 2003.