Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker • 11. årgang • nr. 3 • september 2006
Galathea 3 s. 3
Søkonger i Grønland s. 4
Arktisk Station 100 år s. 6
"Washington 2006" s. 10
Abonnentskonkurrence Julefrimærkerne 2006 s. 12 s. 13
& FØRSTEDAGSKONVOLUTTER & MAXIKORT
Opret et abonnement på mindst et FDC-produkt nu og få som gave et sæt bestående af 3 vilkårlige FDC-konvolutter, der ikke længere er til salg. Dette tilbud gælder frem til den 31. december 2006. Brug bestillingskuponen og angiv hvilke produkter du gerne vil abonnere på. Mærk din oprettelse ”3 FDC” for at få dit gratis sæt.
Et abonnement på førstedagskonvolutter og maxikort giver dig mulighed for at samle grønlandske frimærker på en helt speciel og unik måde. Enhver førstedagskonvolut eller maxikort er automatisk et sjældent samlerobjekt, der kun findes i begrænset antal. Førstedagskonvolutter og maxikort præsenterer grønlandske frimærker i en kunstnerisk ramme på en konvolut eller et postkort, der er specielt designet til hvert enkelt frimærke eller frimærkeserie. Førstedagsstemplet, ligeledes specielt designet til hvert frimærke eller frimærkeserie, viser udgivelsesdato og –sted, hvilket gør hver førstedagskonvolut og maxikort til en ægte filatelivare og samtidigt et tidsdokument. Førstedagskonvolutter og maxikort sælges af POST Greenland i kun seks måneder fra udgivelsesdagen. Prisen er altid frimærkevaløren plus 6,00 kr.
atis r g C D 3F
for konvolutten eller kortet. Du kan købe eller abonnere på seks forskellige førstedagsprodukter, alle med førstedagsstempel. I lighed med årsmapper er det også muligt at få alle førstedagskonvolutter fra et kalenderår som sæt. Dette gælder dog kun for FDC/1. 201 FDC/1: Et enkelt frimærke på særkonvolut 202 FDC/4: Fireblok på særkonvolut 203 FDC/Serie: Et eller flere frimærker i samme serie på særkonvolut 204 FDC/Miniark: Miniark på særkonvolut 205 FDC/1 årssæt: Alle FDC/1 fra et kalenderår som sæt 401 Maxikort: Et enkelt frimærke på forsiden af et særpostkort
Foto: Grønlandskommandoen
01100373 Galathea 3 Valør: DKK 9,75 Udgivelsesdag: 09.09.2006 40 mærker pr. ark Format: G-stående Trykkemetode: Offset Papir: Sopal Kunstner: Naja Abelsen Ydre mål: 28,84 mm x 39,52 mm
Havbunden fortæller historie Tekst: Seniorforsker, PhD. Naja Mikkelsen, Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS)
Havbunden i grønlandske fjorde og kystområder rummer et righoldigt arkiv med informationer om blandt andet fortidens klimavariationer. Et af Galathea 3 ekspeditionens projekter ’Miljø- og klimaændringer i grønlandske fjorde og shelfområder’ skal indsamle og undersøge havbundskerner fra vestgrønlandske fjordområder. Formålet med at indsamle og undersøge disse kerner er at tilvejebringe ny viden om ændringer i Grønlands klima og nyere geologiske historie. Klimaændringerne har haft stor indflydelse på den grønlandske befolkningsog kulturhistorie, siden den første eskimoiske indvandring til Grønland fandt sted for 4500 år siden og helt frem til i dag.
Havbundskerner og klimainformation
Havbundskernerne består af finkornet materiale, som er lagdelt – og det er netop disse forskellige lag, der er målet for undersøgelserne. Lagene indeholder nemlig blandt andet rester af små mikrofossiler, det vil sige kalkskaller efter små mikroskopiske dyr, som engang levede i vandmasserne, inden de sank til bunds og blev indlejret i havbundens sedimenter. Sedimentkernerne indsamles ved hjælp af 6 og 12 meter lange kernerør, der ved hjælp af tunge blylod presses ned i de bløde sedimenter på
havbunden. Efterfølgende trækkes kernerøret ud af havbunden med et af skibets kraftige spil, og så kommer det spændende øjeblik, hvor kernerøret kommer op på skibets dæk. Vil den nye kerne mon nu rumme ny og spændende information? Kernerne bliver åbnet og prøver udtaget, så de små mikrofossiler straks kan blive undersøgt i mikroskoper, som er placeret i Vædderens laboratorier. Disse undersøgelser skal give et første indtryk af, hvor gamle kernerne er, og hvilke klimasituationer de repræsenterer. Efter afslutningen af ekspeditionen skal kernerne gennemgå en lang række andre undersøgelser i laboratoriet i København – og da vil mere detaljerede oplysninger komme frem. Forud for, at der optages sedimentkerner, skal der laves en række seismiske undersøgelser af fjordene for at finde steder egnede som sedimentbassiner.
Klimaændringer
og den grønlandske kulturhistorie
Grønlands 4500-årige kulturhistorie er på den grønlandske vestkyst repræsenteret ved de kendte eskimoiske kulturer Sarqaq-, Dorset- og Thule-kulturen. Dertil kommer den norrøne kultur, der er repræsenteret ved nordboerne, som var efterkommere af nordiske vikinger. I et forsøg på at klarlægge, om de forskellige
kulturer i Grønland opstod og forsvandt synkront med ændringer i klima- og miljøforhold – eller om andre faktorer gjorde sig gældende – vil undersøgelserne af sedimentkernerne indsamlet under Galatheatogtet fokusere på de seneste 4500 år for bl.a. at undersøge klima- og miljøændringer i fjordområderne på de tidspunkter, hvor de forskellige eskimoiske indvandringsbølger bevægede sig langs Grønlands kyster. Også ændringer i klima- og miljøforholdene under den norrøne periode, hvor europæere forsøgte at leve som bønder i Grønland fra ca. år 1000 til 1500 e. Kr., vil blive undersøgt. Nordboerne bosatte sig i Grønland som landbrugere under en varmeperiode, og de islandske sagaer fortæller om nordboernes liv og færden. Den sidste skriftlige beretning om nordboerne er fra 1408, hvor der berettes om et bryllup i Hvalsø Kirke. Hvad der siden hændte med nordboerne er endnu ikke klarlagt, men de marine sedimentkerner, som indsamles under Galathea-ekspeditionen, vil forhåbentligt bidrage med information om klimaændringerne i den periode, hvor nordboerne forsvandt fra Grønland. Læs mere om Galathea 3 ekspeditionen på www.galathea3.dk
Grønlands talrigeste fugl
”Naturoplevelsen er total: En ram lugt af havfugl når solen varmer klipperne i kolonien op; synet af adskillige tusinde søkonger, der, skræmt af en patruljerende gråmåge, kommer rullende som en sort/hvid snelavine fra højere oppe i kolonien, og lyden af atter tusinde vingeslag, der passerer lige over hovedet på mig.” Uddrag fra feltdagbog, Ittoqqortoormiit, Juli 2004. Tekst: Carsten Egevang, Grønlands Naturinstitut · Fotos: Carsten Egevang, ARC-PIC.COM
Søkongen er på mange måder en imponerende fugl. Med en længde på 20 cm og en vægt på kun 150 g er søkongen den mindste af de
Thule i Nordgrønland og i Scoresbysundområdet i Nordøstgrønland, samt i enkelte små kolonier i Upernavik- og Disko-Bugt-området.
findes inden for Grønlands grænser, og at arten med det antal er en af verdens mest talrige havfugle.
grønlandske havfugle. Den opholder sig ni af årets måneder på åbent hav, som regel langt fra kysten, og kommer således kun i nærheden af land, når den om sommeren yngler i det højarktiske område. Det mest imponerende træk ved søkongen er imidlertid det enorme antal af fugle, der optræder i en søkongekoloni.
Ud over Grønland er søkongen udbredt på Svalbard, samt på visse af de sibiriske øer mod nord. Men ingen steder i verden findes søkongen i så store mængder som i Grønland. Præcist hvor mange fugle der findes i de grønlandske kolonier, er meget vanskeligt at opgøre. Søkongen placerer nemlig sin rede skjult i løse sten ca. en halv meter under overfladen. Det enorme antal af fugle samlet på samme sted gør, at almindeligt anvendte optællingsmetoder ikke kan bruges i søkongens tilfælde. Fugleforskere skønner, at mellem 20 og 40 millioner par søkonger yngler i Thule-området, og at kolonierne i Scoresbysund-området sandsynligvis indeholder mellem 5 og 10 millioner par. Det betyder, at mere end 80 procent af verdens bestand af søkonger
Selv om søkongen ikke er stor, er den en vigtig komponent i havets økosystem, fordi den findes i så enormt et antal. Beregninger har vist, at når ungerne skal fodres, vil forældrefuglene i en koloni med 100.000 par dagligt hente omkring 5 tons føde i havet. Da søkongen tilbringer en betragtelig tid i og omkring kolonien, vil en stor andel af føden, i form af ekskrementer, blive tilført landområderne omkring kolonien. Normalt sker der i naturen en transport af næringsstoffer fra land til hav. Men i søkongens tilfælde sker transporten altså den modsatte vej: Fra havet til landjorden.
Fugle
i millionvis
Søkongen er i sandhed en rigtig arktisk ynglefugl. I Grønland findes arten i enorme mængder ved
Kan
vise klimaændringer
I sommeren 2004 besøgte forskere fra Grønlands Naturinstitut Scoresbysund-området for med nye virkemidler at forsøge at kortlægge
ukendte sider af søkongens liv. Det skete ved hjælp af et lille elektronisk måleapparatur, en såkaldt datalogger.
vigtige i et større perspektiv, nemlig som en slags tidlig varsling om globale klimaændringer. Søkongen er en art med en høj grad af
500 - 600 rå, hele søkonger og sys sammen igen, hvorefter sælen lagres under en sten i et halvt års tid. Spækket fra sælen vil på den måde mørne
Informationerne fra dataloggeren viste, at søkongen henter sin føde på vanddybder op til 25 meter, hvor hvert dyk er på omkring et minuts varighed. Når de mange små krebsdyr skal fanges, benytter søkongen sig af en teknik, hvor den først hurtigt dykker ned på dybt vand for herefter ved hjælp af legemets opdrift
specialisering i fødevalget, og netop hos sådanne arter, hvor alternative fødeemner ikke er til stede, vil klimaændringer sandsynligvis komme hurtigt til udtryk i form af ændrede fødesøgningsvaner eller ændringer i udbredelsen. Søkongen vil med andre ord være særdeles følsom over for ændringer i eks. havstrømmen
søkongerne. Denne form for forråd har været særdeles vigtig i perioder med ringe fangst. Man regner med at 10 kiviaq’er har kunnet holde en familie i live 4-5 måneder. Søkongen har også været anvendt til fremstilling af fugleskindspels. Denne beklædningstype har været anvendt i Thule-området af både mænd og
langsomt at bevæge sig op gennem vandsøjlen, hvor smådyrene sandsynligvis fanges enkeltvist. Resultaterne giver ligeledes et detaljeret billede af, hvordan søkongen gennem ynglesæsonen fordeler sin tid mellem ophold i kolonien og fouragering på havet. Når Grønlands Naturinstitut er interesseret i at vide mere om søkongens fødevalg og levevis, er det ikke blot for at indsamle viden om arten og bestanden i Grønland. Det skyldes også, at søkongens trivsel og fødesøgningsvaner kan være
ved Østgrønland, og på et tidligt tidspunkt kunne varsle om forestående klimatiske ændringer.
kvinder til omkring 1920, og blev fremstillet af skindet fra ca. 250 søkonger. Dragten blev båret inderst, direkte på den nøgne hud, og havde typisk fjer både på yder- og indersiden. Den har været yderst skrøbelig, men særdeles varm.
Spæksyltet
søkonge
Søkongefangsten har i tidligere tider spillet en stor rolle i sommermånederne, men især som forrådskilde i form af kiviaq – spæksyltet søkonge. Denne Thule-delikatesse tilberedes ved at en sæl åbnes, og alt kødet tages ud, mens sælens spæklag efterlades. Sælen fyldes nu med
Foto: Niels Nielsen, tidl. formand for Arktisk Stations Bestyrelse
Arktisk Station i Qeqertarsuaq fylder 100 år Tekst: Reinhardt Møbjerg Kristensen
Arktisk Station er Københavns Universitets nordligste forpost, og stationen fyldte 100 år den 4. august 2006. Arktisk Station har igennem de sidste 100 år været flagskibet i dansk arktisk grundforskning; men stationen er mere end blot et forskningscenter. Den er også en historisk rejse i Grønlands kultur og et symbol på Danmarks stolte videnskabelige traditioner så højt mod nord. Jubilæet fejredes bl.a. med udgivelsen af et grønlandsk frimærke og bogen: Arktisk Station 1906 – 2006. Bogen var ikke blevet til noget uden støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Begge fonde har givet støtte til, at dette jubilæum ikke blot blev fejret på dagen, men at de første 100 år fastholdes for fremtiden.
Arktisk Station
og
Diskos
enestående natur
Arktisk Station (69º15’N 53º34’W) ligger på sydsiden af øen Disko (Qeqertarsuaq) i den ydre
del af Disko Bugten, præcist dér, hvor naturmiljøet udviser den største variation, nemlig på grænsen mellem de lavarktiske og højarktiske områder. Havet er rigt på plankton; derfor kan man se de store hvaler boltre sig lige uden for stationen. I de senere år er grønlandshvalen vendt tilbage. Denne hval var årsagen til, at hvalfangerbyen Qeqertarsuaq (Godhavn) blev grundlagt i 1773. Nu forsøger forskere med Arktisk Station som base at aflokke denne kæmpe – som kan blive mere end 200 år – sine hemmeligheder. Også fuglelivet på øen Disko hører til det rigeste i Grønland, derfor findes ikke mindre end tre af Grønlands 10 Ramsar-områder på Disko. Stationen ligger på overgangen mellem grundfjeldet (gnejs) og basalten i naturskønne, fredede områder med udsigt til Sorte Sand, hvor ammassetterne kommer og gyder i det tidlige forår, og til Disko Bugtens isbjerge, hvoraf de fleste kommer fra Ilulissat Isfjord. Årsagen til, at området omkring stationen er fredet, er først og fremmest Østerlien med sin enestående flora og fauna, men også de varme kilder (uunartut),
som udspringer i Østerliens basaltvæg og løber ned i lagunen foran stationen. Lyngmarkfjeldets plateau-basalt rejser sig imponerende stejlt lige bag stationen. Fjeldmassivet har sin egen lille iskappe i gåafstand fra stationen. Denne gletscher besøges nu livligt af både forskere og turister. Arktisk Station danner ramme om forskning og undervisning på universitetsniveau inden for fagene botanik, zoologi, geografi og geologi. Helårsforskning er højt prioriteret, og derfor bor både den tekniske og den videnskabelige leder hele året på stationen, så forholdene også kan studeres i ekstreme vintersituationer. Selvom stationen nu er udstyret med automatiske klimastationer, føres der en daglig manuel logbog over vigtige meteorologiske fænomener og naturhændelser. Arktisk Station er især om sommeren et yderst livligt sted, fordi den da fungerer som base for mange videnskabelige ekspeditioner i DiskoBugt-området. Forskningsskibet ”Porsild” må i disse perioder næsten sejle i døgndrift, da det fungerer både som rejse- og forskningsfartøj.
Om sommeren gennemføres videregående undervisning for universitetsstuderende, Grønlands skolevæsen, Folkeuniversitetet og andre naturvidenskabelige feltkurser, og om vinteren afholdes andre kurser, som kan være tilknyttet Hjemmestyret eller kommunen. Endelig er stationen blevet åbnet op for afholdelse af talrige internationale kurser og workshops inden for de senere år, så stationen nu har ca. 2000 overnatninger om året. Ligeledes er det omfattende bibliotek blevet en væsentlig støtte i den internationale forsknings- og undervisningsvirksomhed.
Arktisk Stations
grundlæggelse
Arktisk Station
i dag
Efter talrige ombygninger består stationen i dag af fire bygninger: 1. Porsilds oprindelige, men nu moderniserede toetagers bygning. Den tekniske leder bor i vestfløjen i stueetagen. Resten af bygningen har plads til 26 gæster, køkkenfaciliteter, spise- og opholdsrum og en ”skolestue” med moderne AV-midler og så de berømte
Arktisk Station har i løbet af de 100 år haft ikke mindre end fire kuttere, som er blevet brugt i forskningsøjemed. Den nyeste forskningskutter er ”Porsild”, som blev bygget af stål og aluminium. Bygningen af ”Porsild” i 1994 blev muliggjort af en generøs bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.
Lidt
01100370 Videnskab II/3 ”Arktisk Station” Valør: DKK 15,50 Udgivelsesdag: 06.11.2006 40 mærker pr. ark Format: F-stående Trykkemetode: Kombination Papir: TR4 Gravure: Lasse Sjööblom Ydre mål: 33,44 mm x 28,84 mm
om forfatteren :
Reinhardt Møbjerg Kristensen, født 6.12.1948, professor, hon. dr. scient., ph. d., Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Foto: Niels Nielsen, tidl. formand for Arktisk Stations Bestyrelse
Arktisk Station blev grundlagt af botanikeren Morten P. Porsild, der som leder af en ekspedition i 1902 til Disko sammen med August Krogh (senere nobelpristager) fik ideen til oprettelsen af en naturvidenskabelig station i Grønland. Straks, efter at Porsild var kommet hjem fra 1902-ekspeditionen, gik han i gang med at agitere for oprettelsen af en arktisk station i Grønland. Pengene kom fra justitsråd Holck (35.000 kr.), samtidig kom den ”Biologiske Station” på finansloven med 9.000 kr. til årlig drift. I 1906 kom Porsild til Qeqertarsuaq, hvor han sammen med byens fangere valgte stedet for stationens beliggenhed lidt øst for hvalfangerbyen Godhavn. Området var byens gamle åndemanersted, Angakkussarfik, hvor en ensvarm kilde (Uunartoq) løber ned fra Østerlien i en lagune. Her skulle videnskaben nu tage over, og det gjorde den så de næste 100 år. Porsild sad på Arktisk Station i 40 år, og 23 videnskabelige ledere fulgte. Verdens ældste arktiske helårsstation tilhører i dag Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. I Grønland fejredes 100-års-dagen bl.a. med udgivelsen af dette frimærke.
udstoppede fugle fra hele Disko Bugten. Der er en fantastisk udsigt fra opholdstuen til isbjergene og dyrelivet i Disko Bugten. 2. Laboratoriebygningen, som er tegnet af Eva Koppel, består af to tørlaboratorier med moderne mikroskoper med digitale kameraer, et stort bibliotek, et herbarium med Porsilds indsamlinger o.s.v. 3. Den videnskabelige leders hus med klimastationen. Her har de skiftende 23 videnskabelige ledere boet. 4. Garage med værksted og et vådlaboratorium til dissektion af fisk, havpattedyr o.lign.
Kap København T.v.: Den bortsmeltende indlandsis har efterladt store stenblokke i landskabet, som var de arrangeret af fortidige kæmper. I midten: Lag, som oprindeligt er aflejret som sand og ler på havbunden for 3800 millioner år siden. De sorte lag indeholder kulstof, som viser, at livet florerede i havet allerede så tidligt i Jordens historie. T.h.: Fra Isuas højfjeld kan man se 150 km i alle retninger. Indlandsisen har trukket sig tilbage fra landet for få tusinde år siden og har efterladt klippefladerne renskurede og polerede til glæde for de mange forskere, som studerer disse ældste sedimenter, vi kender på Jorden.
Det tidligste liv på Jorden Tekst og fotos: Professor Minik Rosing, Geologisk Museum
Isua ligger 150 km nordøst for Grønlands hovedstad, Nuuk. Her findes bjergarter, som oprindeligt blev dannet i havet for 3800 millioner år siden. Nogle af bjergarterne stammer fra undersøiske vulkanudbrud, og andre blev aflejret som sand og ler på havbunden. Isua rummer hermed de ældste sedimenter, man kender på Jorden. Ved at studere sedimenterne kan man få et indblik i, hvordan miljøet var på Jorden dengang, sedimenterne blev aflejret. Noget af det mest iøjnefaldende ved bjergarterne er, at de er kulsorte. I et mikroskop kan man se, at farven skyldes myriader af bittesmå korn af kulstof. I de sedimenter, der aflejres på havbunden i dag, findes også kulstof, og her ved vi, at det stammer fra organismer, som har levet i havet og er sunket til bunds sammen med ler og sand. Det er derfor nærliggende, at kulstoffet i de gamle sedimenter også stammer fra levende organismer. Vi behøver dog ikke at nøjes med at tænke det. Kulstof består nemlig af to isotoper – dvs. atomer med lidt forskellig vægt. Når levende organismer optager kuldioxid fra luften eller havet for at opbygge nye celler, foretrækker de at bruge den letteste af de to isotoper, kulstof-12- frem for kulstof-13-isotopen. Kulstof, som stammer fra levende organismer, har derfor et karakteristisk underskud af kulstof-13 i
Lidt
om forfatteren :
Minik T. Rosing, født 1957, professor i geologi ved Københavns Universitet samt formand for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
sammenligning med kulstof, som ikke har været gennem levende organismer. Kulstoffet fra Isua har netop det underskud i kulstof-13, som er typisk for levende organismer. Vi ved ikke præcist, hvilken type liv der fandtes på jorden dengang, eller hvordan det levede; men meget tyder på, at organismerne kunne opfange energi fra sollyset og lave fotosyntese. Takket være lagene i Isua ved vi, at livet har eksisteret på Jorden i mere end 3800 millioner år – altså mere end en fjerdel af hele Universets historie.
01100369 Videnskab II/2 ”Ældste Fjelde” Valør: DKK 8,00 Udgivelsesdag: 06.11.2006 40 mærker pr. ark Format: F-stående Trykkemetode: Kombination Papir: TR4 Kunstner: Naja Abelsen Gravure: Lasse Sjööblom Ydre mål: 33,44 mm x 28,84 mm
01100368 Videnskab II/1 ”Kap København” Valør: DKK 0,50 Udgivelsesdag: 06.11.2006 40 mærker pr. ark Format: F-stående Trykkemetode: Kombination Papir: TR4 Gravure: Lasse Sjööblom Ydre mål: 33,44 mm x 28,84 mm
Kap København Formationen Tekst: Ole Bennike, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) · Illustrationer: GEUS
Under geologisk kortlægning i den østlige del af Peary Land i 1979 blev der opdaget en hidtil ukendt sekvens af ler og sand. Gennem de følgende år viste det sig, at sekvensen, som er ca. 100 meter tyk, rummer en enestående rigdom af velbevarede plante- og dyrerester. Alderen er omkring 2,4 millioner år, og Kap København Formationen, som sekvensen er døbt, er således dannet ved begyndelsen af de store nedisninger af Grønland. Kap København Formationen udfylder et stort hul i vores viden om miljøets udvikling i Grønland, idet vi ikke tidligere kendte aflejringer fra begyndelsen af istiderne. Der er fundet rester af mange hundrede arter af planter og dyr. Både landjorden, søer og havet er rigt repræsenterede. Men selvom resterne er velbevarede, har det været et stort detektivarbejde at bestemme dem, for som regel finder man kun en stump af planten eller dyret. Mange af arterne kan man også i dag træffe i Grønland, men der er også fundet en lang række arter, som ikke længere lever i landet. Hertil kommer en lille gruppe af arter, som er uddøde. Mest bemærkelsesværdige er rester af træer. I begyndelsen, da vi fandt stammer af træer, troede vi, at der var tale om drivtømmer, ligesom man kan træffe det langs strandene i Peary Land i dag. Men senere fandt vi kogler, frø og blade af nåletræer, og der må derfor være tale om træer, der har vokset lokalt. Det dominerende nåletræ var en uddød art lærk, som vi døbte grønlandsk lærk; men også sortgran og tuja var almindelige. Træstammerne er små, med en største diameter på 18 cm og en maksimal længde på 460 cm. De kendetegnes ved ekstremt tynde årringe. Det viser, at den årlige tilvækst var yderst ringe, og at sommeren kun lige var varm nok til trævækst. Floraen omfatter også en mængde buske og urter. Af buske kan nævnes rypelyng, revling og mosebølle, som er vidt udbredte i Grønland i dag, samt en uddød art pors. Af urter kan nævnes fjeldsyre og purpur-stenbræk, som er udprægede arktiske arter. Arter som rype-
lyng, fjeldsyre og purpur-stenbræk er almindelige ved Kap København i dag. Ud over rester af planter er der også fundet talrige rester af insekter, hvoraf en del kun lever i tilknytning til træer. Artsrigdommen er forbløffende, når man sammenligner med forholdene i dag. Af biller alene er der således fundet rester af omkring 210 arter, mens der i dag kun lever 33 arter i hele Grønland. Nogle af arterne fra Kap København Formationen lever i dag i Nordamerika, mens andre arter kun findes i Sibirien. Der er også fundet rester af fire arter myrer, mens der i dag slet ikke findes myrer i Grønland. Der har formentlig også været en rig fauna af fugle og pattedyr, men vi har kun fundet rester af en hare og en uddød kaninart. Kap København Formationen rummer en blanding af planter og dyr, som indikerer et oceanisk, subarktisk skovtundra-miljø. Den arktiske trægrænse lå ca. 2500 km længere nordpå end i dag,
og klimaet i Grønland var meget varmere. Dette betyder endvidere, at indlandsisen ikke fandtes, og at Polhavet ikke var dækket af havis året rundt. Det mest iøjnefaldende ved Kap København Formationen er den store kontrast mellem forholdene i dag og for 2,4 millioner år siden. Men mindst lige så spændende er det at tænke på, at de arktiske arter har en meget længere historie, end vi før havde nogen anelse om. Yderligere information om Kap København Formationen: Ole Bennike, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Øster Voldgade 10, 1350 København K, telefon +45 38 14 23 63, e-post: obe@geus.dk.
Lidt
om forfatteren :
Ole Bennike, født 1955, geolog. Ansat som informationsmedarbejder ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Desuden trak vi lod om 20 ”trøstepræmier” i form af vores årsmappe fra i fjor. Vinderne af et eksemplar af årsmappen 2005 er:
10
”Washington 2006” – en sand verdensudstilling Af Pertti Frandsen, administrations- og logistikleder
”Washington 2006” var med 85.000 besøgende en vaskeægte succes. Det besøgstal kan næppe overgås nogen som helst steder i verden i dag. Ydermere var samlerne meget ivrige efter at skaffe sig de nyeste udgivelser og lukke hullerne i deres forskellige samlinger. Af den årsag blev der købt mere end forventet. USA’s hovedstad viste sig at være det perfekte sted til en udstilling af dette format. Udstillere, handlere, agenter, frimærketrykkerier, leverandører af tilbehør og postvæsner fra hele verden mødtes med tusinder af frimærkesamlere i alle aldre og med vidt forskellig baggrund. Mange af vore abonnenter på grønlandske frimærker besøgte os på vores fællesnordiske stand. Det var en fornøjelse at møde så mange af vores nordamerikanske samlere, hvoraf mange enten havde besøgt Grønland eller var fløjet hen over indlandsisen. Derudover var det en sand glæde at byde så mange nye abonnenter velkommen.
1. Robert P. Foster, Milwaukee, OR 2. Michael Budnik, San Ramon, CA 3. Neil B. Selby, Concord, CA 4. Charlotte J. Rees, Carlsbad, CA 5. Steven Walczak, Littleton, CO
POST Greenland kørte en konkurrence på vores fællesnordiske stand: Alle besøgende, der tegnede abonnement på vores årsmapper, deltog automatisk i lodtrækningen om en smuk hovedpræmie, en ægte grønlandsk isspand til en værdi af $ 1.000. Mange besøgende benyttede sig af muligheden for at deltage i kapløbet om dette fornemme stykke kunsthåndværk. Da udstillingen lukkede, trak vi lod. Den heldige vinder af isspanden er: Raymond Rudell fra Germantown i staten Maryland. POST Greenland lykønsker Mr. Rudell med den flotte præmie.
6. Bob Giles, Royal Oak, MI 7. Laurence DuBois, Chatham, NY 8. Paul Clemmensen, San Jose, CA 9. Albert T. Badd, West Lawn, PA 10. Ronald A. Howley Sr., Dumfries, VA 11. Johnny T. Nelson, Dallas, TX 12. Richard E. Hinds, Clearwater, FL 13. William N. Castor, Sault Sainte Marie, MI 14. Myron Liberman, Albuquerque, NM 15. Richard B. McCammon, Sequim, WA 16. Jerry B. Reinoehl, Fayetteville, NC 17. Gerald Strauss, Bloomsberg, PA 18. Joan B. Tittle, Philadelphia, PA
POST Greenland takker alle besøgende og alle, som medvirkede til at gøre "Washington 2006" til den bedste verdensfilateliudstilling nogensinde!
19. Jean-Pierre Menard, Montreal, Canada 20. Valerie Puzulis, Bel Air, MD Alle vindere har modtaget deres præmier.
Flere oplysninger om "Washington 2006" kan fås på www.washington-2006.org.
Frimærker i Forum Nordisk Mytologi hovedtema for Nordens største frimærkemesse
2006
Af Holger Amelung, kundeservice- og marketingleder
Tiden nærmer sig ét af højdepunkterne i den filatelistiske kalender: fra den 10. til 12. november forventes igen op til 10.000 frimærkesamlere fra hele Danmark, Norden og udlandet til Nordens største frimærkeudstilling, ”Frimærker i Forum” i København. Igennem mange år har denne frimærkemesse været en stor publikumsmagnet, ikke kun for filatelister, men også for alle med en interesse for de nordiske landes kultur og traditioner. Også i år er der lagt op til mange spændende indslag, aktiviteter og foredrag, især omkring de nordiske landes mytologi, som har været genstand for dette års fælles nordiske frimærkeudgivelse, den anden i en serie af i alt tre dele.
• Udstilling af figurer fra grønlandsk og nordisk mytologi • Inge Birke vil spinde moskusuld og vise vikingeinspirerede smykker • Tandskærerkunstner Olaf Borulf og maler Vivi Regina Hansen vil begge give indblik i deres arbejde under hele udstillingen
POST Greenland vil i år i samarbejde med Tranhuset
Og, som altid, vil også Julemanden, som jo kommer fra Grønland, lægge vejen forbi med søde gaver til de helt små lørdag og søndag. Med på standen har vi selvfølgelig masser af frimærker, hvor du helt sikkert vil finde noget, som endnu mangler i din samling. Så husk weekenden fra den 10. til 12.
København præsentere et spændende program med blandt andet: • Foredrag af Arnaq Grove om grønlandsk mytologi
november og gå ikke glip af denne begivenhed. For yderligere oplysninger og sidste nyt om messen gå ind på www.frimforum.dk.
Vind 10.000 kroner – deltag i valget af årets grønlandske frimærke! Brug juleferien på at vælge årets grønlandske frimærke! Årets grønlandske frimærke 2006 skal snart kåres. Valget skydes i gang, når Greenland Collector, nr. 1/2007 udkommer i juleferien. Der kan stemmes til og med 1. marts 2007. Blandt alle afgivne stemmer trækkes lod om en flot hovedpræmie på 10.000 kroner kontant. Desuden udlodder vi 10 ”trøstepræmier” i form af vores årsmappe 1996. Lodtrækningen foretages 2. marts 2007 af borgmesteren i Tasiilaq – og vinderen af hovedpræmien, vinderfrimærket samt vinderne af årsmapperne offentliggøres umiddelbart derefter på www.stamps.gl og i Greenland
Adresse for messen: FORUM - KØBENHAVN Julius Thomsens Plads 1 1925 Frederiksberg C Åbningstider: Fredag, 10. november kl. 10-19 Lørdag, 11. november kl. 10-17 Søndag, 12. november kl. 10-17 Billetpriser: Endagsbillet: kr. 30 Partoutkort: kr. 50 Alle under 16 år gratis
Collector nr. 2, april 2007. Alle kan deltage i valget af årets grønlandske frimærke, men naturligvis kun med en stemme pr. person. Din stemmeseddel finder du i næste udgave af Greenland Collector nr. 1/2007, der udkommer lige omkring jul. Du vil naturligvis også kunne stemme online på www.stamps.gl. Stemmesedlen på vores hjemmeside vil være klar, når Greenland Collector, nr. 1/2007 kommer på gaden. POST Greenland håber på en stor valgdeltagelse – og ønsker alle held og lykke!
11
Abonnentskonkurrence 2006 Af Holger Amelung, kundeservice- og marketingleder
Der er mange fordele ved at være abonnent hos POST Greenland,
Salgschef Søren Rose overrækker AWI-direktør Prof. Jörn Thiede et indrammet helark af Alfred Wegener frimærket.
12
Frimærkesucces ved Alfred Wegener mindedagen Af Pertti Frandsen, administrations- og logistikleder
Den 22. maj udkom den tyske polarforsker Alfred Wegener på vores frimærke G371 (DKK 20,75). I dagens anledning havde Alfred-Wegener-Institut (AWI) i flådebyen Bremerhaven arrangeret en festlig mindedag. POST Greenland var inviteret med for at præsentere det nye frimærke og et særstempel for de godt 500 fremmødte gæster og samlere. Deutsche Post deltog samtidigt med et tysk særstempel. Det hele foregik på et til lejligheden opsat tysk-grønlandsk posthus på AWI. Det blev en travl og storslået dag, hvor mange Alfred Wegener fans fik stiftet bekendtskab med Grønland og vores frimærker. AWI-direktør Professor Dr. Jörn Thiede berettede i sin velkomsttale om Alfred Wegeners mange forskningsresultater i Grønland og Arktis. Professoren takkede samtidig POST Greenland for et godt samarbejde omkring frimærkeudgivelsen. I sin tyske takketale kvitterede Salgschef Søren Rose, POST Greenland, for det gode samarbejde med både AWI og Deutsche Post. Søren Rose nævnte endvidere, at POST Greenland værdsætter AWI’s positive omtale af Grønlands indlandsis, som fascinerer og tiltrækker forskere fra hele verden. Det er første gang, POST Greenland deltager i en sådan event i forbindelse med en frimærkeudgivelse. Med det meget positive resultat i Tyskland fortsætter POST Greenland med offentlige præsentationer.
Filatelia. Én er vores årlige abonnentskonkurrence, hvor vi trækker lod om et stykke østgrønlandsk kunsthåndværk blandt alle vores abonnenter. Der har i årenes løb været mange heldige vindere, som kunne glæde sig over helt specielle præmier, så som en østgrønlandsk isspand, en tromme eller en udskåren hvalrostand. I år udlodder vi så to grønlandske masker, som er lavet i træ med fine udskæringer. Den ene maske forestiller en mands udtryksstærke ansigt og den anden en kvindes med den typiske grønlandske hårknude på hovedet. Maskerne er håndlavet af en lokal kunstner fra Tasiilaq. Især i Østgrønland har masker spillet en stor rolle i forskellige sammenhænge. De blev blandt andet brugt ved sangkampe eller trommedans. POST Greenland har tidligere udgivet frimærker med masker på. Mærkerne kan stadigvæk fås i småark. Lodtrækningen afholdes i slutningen af december måned. Er du endnu ikke abonnent, har du således stadigvæk mulighed for at være med, hvis du opretter et abonnement inden den 30. november. Vinderen af abonnentskonkurrence vil blive kontaktet personligt og vil blive offentliggjort i Greenland Collector nr. 2, april 2007. På billedet ses to af vores kundeservicemedarbejdere, som forsøger sig med maskedans i frokostpausen.
Julefrimærkerne
2006
Kunstneren og forfatteren Julie Edel Hardenberg har skabt dette års grønlandske julefrimærker. Samlere og opmærksomme læsere vil vide, at frimærkerne ikke er Julies første. For tidligere i år udgav vi nemlig hendes debutfrimærke G364 (DKK 19,50), som var Grønlands særfrimærke i anledning af 50-året for det første Norden-frimærke. Nedenfor præsenterer Julie sine to julefrimærker og tankerne bag dem.
01100375 Jul i Grønland 2006/1 Valør: DKK 5,50
Da jeg fik til opgave at udforme julefrimærkerne 2006, var det naturligt for mig at tage udgangspunkt i den grønlandske julehymne ”Guuterput qutsinnermiu”, som er lavet af min tiptipoldefar Rasmus Berthelsen (1827 – 1901) efter én af hans drømme. Den handler om englene, der julenat daler ned til fårehyrderne og med sang forkynder om frelseren Jesu Kristi fødsel, og det er melodien og noderne fra julehymnen, jeg har gengivet på frimærkerne samt postkortene. 01100376 ”Guuterput qutsinnermiu” og dens julebudskab om glæde, fred og frelse Jul i Grønland 2006/2 kan vi dele ud af gennem frimærkerne og postkortene – ikke kun i Grønland, Valør: DKK 7,00 men også til resten af verden. Udgivelsesdag: 06.11.2006 50 mærker pr. ark Som noget særligt vil det fra 1. søndag i advent være muligt, gratis at Format: B-liggende downloade en mp3-fil fra Filatelias hjemmeside www.stamps.gl med Trykkemetode: Offset julehymnen, som er gengivet på julefrimærkerne. Det er Julie selv, Papir: TR8 STAMP PAPER PVA som har optaget sangen, og vi håber, at den, ligesom frimærkerne, Kunstner: Julie Edel Hardenberg vil være med til at skabe julestemning både herhjemme og i det Ydre mål: 31,08 mm x 23,60 mm fjerne! God fornøjelse! 01301111 Julefrimærkehæfte nr. 11 DKK 75,00 Udgivelsesdag: 06.11.2006 Trykkemetode: Offset Papir: Avery 96/S2000/Kr130
13
Fra
Slutsalg
pr. 30. november 2006 Nedenstående frimærker og frimærkehæfte tages ud af vort sortiment den 30. november 2006, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret. 01100340. 17.01.2005 Tillægsværdi-frimærke ”Red Barnet”. DKK 5,25 + 0,50
14
01100341. 17.01.2005 Kirkelov for Grønland 100 år DKK 9,25
vores slutsalg den 31. marts 2006 kan vi oplyse følgende oplagstal Varenr. 01100145 01100238 01100321 01100322 01100323 01100324 01100325 01100326 01100327 01100328 01100332 01100333 01100334 01106329
Titel Hans Lynge Tankning Ekspeditioner II ”Sverdrup” Hjemmestyre 25 år Atlantruten 50 år Norden ”Månemanden” Norden ”Nordlys” Fjeld-kvan Skotsk timian Fjeld-revling Skibsfart III ”Disko” Skibsfart III ”Julius Thomsen” Skibsfart III ”Misigssût” Tillægsværdi-miniark ”FGB”
UDSOLGTE VARER 01100258 Sirius – 50 år 01100358 Sisimiut – 250 år 01100364 Norden-frimærker – 50 års jubilæum 01303013 Souvenirmappe – Ekspeditioner I
Nyt fra POST Greenland
DKK 50,00 25,00 17,50 11,00 8,75 5,50 6,50 5,00 5,50 17,00 8,75 14,00 21,75 22,00
Udg. dato 05.09.1991 20.08.1998 26.03.2004 26.03.2004 26.03.2004 26.03.2004 26.03.2004 14.05.2004 14.05.2004 14.05.2004 18.10.2004 18.10.2004 18.10.2004 14.05.2004
Oplagstal 203.187 178.213 167.656 117.399 116.524 152.549 97.438 251.842 158.273 71.147 132.321 131.457 138.667 56.865
10,00 9,75 19,50 47,25
21.02.2000 16.01.2006 16.01.2006 12.03.2003
463.950 98.998 93.148 2.966
Sindelfingen '06 Tag der Briefmarke
27.-29.10.2006
01100343. 20.06.2005 Skibsfart IV/1. Dannebrog DKK 5,25
01100344. 20.06.2005 Skibsfart IV/2. Kista Arctica DKK 6,00
01100355. 31.10.2005 Julefrimærke 1/05 DKK 5,25
01100356. 31.10.2005 Julefrimærke 2/05 DKK 6,00
01301110. 31.10.2005 Julefrimærkehæfte nr. 10 DKK 67,50
Nyt postnummer i Igaliku pr. 1. november Den 1. november 2006 får den sydgrønlandske bygd Igaliku - som hidtil har hørt under 3921 Narsaq nyt postnummer. Bygden flyttes til 3920 Qaqortoq. Ændringen skyldes den nye trafikstruktur, der gør det umuligt at dirigere post til Igaliku via Narsaq. Alle skibe og al helikopterbeflyvning udgår i dag via Qaqortoq. Frankerede og adresserede konvolutter til førstedagsstempling sendes til: POST Greenland, Filatelia. Brevene skal senest være os i hænde den 1. november 2006.
Udstillingssærstempler Frem til udgangen af året vil POST Greenland deltage i følgende frimærkeudstillinger: • ”Halfrim ’06”, Falkenberg (Sverige), 14.-15. oktober • ”Nordia 2006”, Helsinki, 27.-29. oktober • ”Briefmarkenbörse”, Sindelfingen, 27.-29. oktober • ”Frimærker i Forum”, København, 10.-12. november • ”Youth 2006”, Bruxelles, 16.-20. november • ”Juleudstilling” i Randers, 2.-3. december. Til alle disse udstillinger vil der blive fremstillet grønlandsk særstempel. Konvolutter til afstempling med disse særstempler skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger.
Reklameklichéen ”2412 Santa Claus Greenland” vil i perioden fra 6. november – 30. december 2006 blive anvendt på al udgående post fra POST Greenland, Filatelia, i 3913 Tasiilaq. Reklameklichéen ”Send juleposten i god tid” vil i perioden 1. – 30. november 2006 blive anvendt i frimærkeannulleringsmaskiner på følgende 8 grønlandske posthuse: 3900 Nuuk (Godthåb) 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 3920 Qaqortoq (Julianehåb) 3950 Aasiaat (Egedesminde) 3952 Ilulissat (Jakobshavn) 3970 Pituffik (Thule Air Base) Endvidere kan afstempling med denne kliché også fås hos POST Greenland, Filatelia. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes afstemplet med denne kliché, sendes direkte til posthusene i de nævnte byer. I perioden 1. – 25. december vil posthuset i 3910 Kangerlussuaq desuden anvende reklameklichéen Christmas Greetings from Greenland på frimærkeannulleringsmaskinen. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes forsynet med dette stempel, sendes direkte til: TELE-POST Center, Blok L (B-50), 3910 Kangerlussuaq, GRØNLAND.
kort&kontant Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (0045) 70 26 05 50 og (00299) 98 11 55 Telefax: (00299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl
IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC (SWIFT code): PSTBNL21
Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC (SWIFT code): POFiCHBE
Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia, senest 5 uger før en udgivelse. BEMÆRK – undlad venligst at skrive din bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Betalingsmåder: Ved betaling, husk altid at angive dit navn og kundenummer. Dine betalinger kan foretages via giro til en af de konti, som er nævnt på denne side, via kreditkort, med internationale svarkuponer eller kontant i danske kroner, Euro eller US Dollars. Det er ikke længere muligt at betale med checks. Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC (SWIFT code): DABADKKK Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN: SE9795000099602600041459, BIC (SWIFT code): NDEASESS Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312 IBAN: NO44 78780655312, BIC (SWIFT code): DNBANOKK Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC (SWIFT code): PSPBFiHH Nederlandene: Postbank N.V. Konto: 3487172.
Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 45,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med 7,00 (højest 20 g) koster i alt 52,00. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl.
Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC (SWIFT code): PBNKDEFF Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC (SWIFT code): CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC (SWIFT code): PSSTFRPPPAR Såfremt du ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil du blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro. Kreditkort Dankort, Eurocard/MasterCard, JCB, VISA Kontant - DKK, Euro eller US Dollars – sendes som værdibrev.
1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som du har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.
Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder dig samtidigt være opmærksom på, at registrering af dine indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at du får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer dine sidste indbetalinger.
15
Ombytning af frimærker POST Greenland ombytter kun gamle frimærker (som ikke længere findes på vores salgsliste) til nye frimærker, fra vores salgsliste, efter kundens eget valg. Der må maksimalt foretages 3 gratis årlige ombytninger à max. 100,00 kr. pr. kunde. Ved en værdi af mere end 3 x DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia, et gebyr på 45% af pålydende værdi. Gebyret på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. For yderligere oplysninger bedes du kontakte POST Greenland, Filatelia Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.
Pr. postanvisning IRC (IBRS) internationale svarkuponer til en værdi af DKK 7,50 pr. stk.
Udgiver: POST Greenland · Redaktion: Søren Rose, ansv.; Pertti Frandsen, Lene Skov Meyhoff, Holger Amelung, Ilka Gerken · Layout: Datagraf · ISSN: 1397-8632 · Forsidefoto: Carsten Egevang, ARC-PIC.COM
Vi behandler dine henvendelser Når du skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, du kommer igennem til. Vi glæder os til fortsat at behandle dine filateliforespørgsler.
Silvia Dix Salgsmedarbejder Tysk, engelsk, dansk.
Ilka Gerken Salgsmedarbejder Tysk, engelsk, dansk
Lene Skov Meyhoff Korrespondent Dansk, engelsk, tysk.
Helene Tukula Elev Dansk, engelsk.
Kristian »Karé« Pivat Assistent Grønlandsk, dansk
Moses Utuange Overassistent Grønlandsk, dansk
Holger Amelung Kundeservice- og marketingleder Tysk, dansk, engelsk.
Pertti Frandsen Administrationsog logistikleder Dansk, engelsk, tysk.
Ekspeditionskort - Galathea 3 i Grønland I forbindelse med ekspeditionen Galathea 3’s besøg i Grønland og udgivelsen af Galathea-frimærket den 9. september 2006 har POST Greenland fremstillet et særligt ekspeditionspostkort i et begrænset oplag på 1.000 styk, som er sejlet med ekspeditionsskibet ”Vædderen” fra Nasarsuaq i Sydgrønland og op langs kysten til Nuuk. Postkortet i A5-format er flot tegnet af Naja Abelsen og er frankeret med 2 frimærker, som begge ligeledes er tegnet af Naja Abelsen. I Narsarsuaq, som er Grønlands centrum for fåreavl, er ekspeditionskortene frankeret med særfrimærket G372 ”100-året for fåreavl” og afstemplet med dagstempel 3923 Narsarsuaq. Ombord på ”Vædderen” er kortene undervejs afstemplet med et særligt ekspeditionsstempel. I Nuuk er ekspeditionskortene på udgivelsesdagen, lørdag den 9. september, frankeret med det nye Galathea-frimærke G373 og dagstemplet med 3900 Nuuk. Bestil kortet nu hos POST Greenland Filatelia, varenr. 01520855, pris DKK 50,00.
Læs om i næste nummer, som udkommer i december 2006: • Frimærkeprogram for 2007 • Det Internationale Polarår 2007 - Arktis • Tillægsværdifrimærket ”Amnesty Børnekonvention” • EUROPA-frimærkerne – ”Spejdere i Grønland” • Vestnorden-samarbejdet, vandkraft • Kronprinsfamilien • Rapport fra ”Frimærker i Forum ’06” • Deltag i konkurrencen om valget af ”Årets Grønlandske Frimærke 2006” • Slutsalg pr. 31. marts 2007 • Og meget mere
Har du overvejet at starte din egen Grønlandssamling? Så er årsmappen det rette valg for dig. Med en årsmappe kommer du hurtigt i gang og kan nemt holde din Grønlandssamling ajour. Som abonnent modtager du årsmappen lige efter udgivelsen i slutningen af hvert år. Du får desuden samlermagasinet Greenland Collector tilsendt gratis 3 gange årligt, du deltager i en årlig lodtrækning blandt alle abonnenter, og du modtager hvert år en abonnentsgave. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, og du vælger selv din betalingsmåde, se side 15. Tegn et abonnement på årsmapper og bliv Grønlandssamler nu! Den 6. november udkommer årsmappen for 2006. I Grønland har 2006 virkelig været jubilæernes år, og dette har også afspejlet sig meget markant i årets grønlandske frimærker: 250-års byjubilæum i Sisimiut, 100 års fåreavl og Arktisk Station, 50-året for de første EUROPA- og Norden-frimærker samt anden del i serien ”100-året for Pakke-Porto-mærkerne i Grønland”. Derudover har udgivelserne igen spændt vidt - fra mytiske væsner til spiselige svampe, og fra den berømte polarforsker Alfred Wegener til den dansk-ledte videnskabelige ekspedition Galathea 3. Ud over de i alt 18 frimærker indgår også alle årets 3 miniark i årsmappen. Som i de sidste år er årsmappen lavet i A5 format til at folde ud og er flot illustreret med en kort tekst på 4 sprog, som fortæller om frimærkerne. Årsmappen 2006 koster DKK 270,50, hvilket som altid svarer til den samlede pålydende værdi. Årsmappen kan allerede bestilles nu under varenr. 01304006. Brug bestillingskuponen, send en e-mail eller gå ind på www.stamps.gl! POST Greenland · Filatelia · Tlf.: (0045) 7026 0550 Fax: (00299) 98 14 32 · stamps@tele.gl · www.stamps.gl