GC_DK_0903

GREENLAND

Collector

Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker • 14. årgang • nr. 3 • September 2009

En privat fotosession af H.M. Dronningen til brug for to fremtidige grønlandske frimærker.

Fotograferingen fandt sted på Grønlands nationldag, 21. juni 2009, umiddelbart efter at majestæten havde overrakt selvstyreloven til det grønlandske folk i Grønlands Landsting.

Foto: Ida Svendsen.

SEPAC - Landskaber II

2

Videnskabsserien 5. og sidste del

4

100-året for missionsstationen i Thule

9

Otto Nordenskjölds ekspeditioner

10

Royalt besøg hos POST Greenland

13

Julefrimærkerne 2009

14

SEPAC – Landskaber II Små europæiske postvæsner POST Greenland udgiver 16. september et frimærke med temaet ’Landskaber’, som er fælles tema for alle de små europæiske postvæsner i sammenslutningen SEPAC. Den fælles udgivelse sætter på flot vis fokus på de unikke landskaber som er karakteristiske for de enkelte lande. Denne udgivelse er anden del i SEPAC-serien.

01100428 SEPAC – Landskaber II Valør: DKK 7,00 Udgivelsesdag: 16.09.2009 40 mærker pr. helark Format: G - liggende Fotograf: John Rasmussen Ydre mål: 40,00 x 28,50 mm Typografi: Dorit Olsen Trykmetode: Offset Papir: Sopal

GREENLAND COLLECTOR

2

SEPAC, som står for ‘Small European Postal Administration Cooperation’, er et helt nyt samlerområde, der ud over Grønland tæller Åland, Færøerne, Gibraltar, Guernsey, Island, Isle of Man, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg, Malta og Monaco.

De i alt 12 lande udgiver souvenirmappen Beautiful Corners of Europe med alle landenes frimærker samt smukke billeder og tekst om landene og en gave-kupon fra hvert land.

Mappen kan bestilles i løssalg til fremsendelse fra udgivelsesdagen 16. september 2009.

Varenr: 01303042. DKK 112,00 NB! Souvenirmappen udsendes i abonnement 19. oktober 2009.

3

Grønlandsk guld afrunder Videnskabsserien Sådan så Ivittuut kryolitbrud ud lige inden lukningen i 1987

Kirkespirdalen Nalunaq Guldmine

GREENLAND COLLECTOR

Foto: Peter Rask Møller, Zoologisk Museum

De to første frimærker i kombineret stålstik og offset.

Det tredje er trykt i offset og grønlandsk guld.

De to første frimærker er graveret af Yves Beaujard og udkommer i normale helark, samt i et smukt miniark.

01106430 Videnskab V Miniark DKK: 40,00 Udgivelsesdag: 19.10.2009

Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto

Denne gang stilles der skarpt på mineralernes og havets verden med emnerne: Kryolit, Dybhavsdyr og Grønlandsk guld. Seniorforsker ved GEUS, Karsten Secher, fortæller om to af Grønlands minedriftseventyr – udvindingen af mineralet kryolit og anlæggelsen af Grønlands første guldmine, Nalunaq.

Geolog og museumsinspektør, Jesper Milán, tager os med ned i oceanernes dyb og giver os den spændende beretning om et af havets mest fascinerende skabninger: Havtasken.

Foto: GEUS/

POST Greenlands serie om videnskabelige opdagelser gjort i Grønland har nået femte – og afsluttende – del. 19. oktober udkommer de tre sidste frimærker i denne populære serie.

Himantolophus groenlandicus

4

Kryolit – Grønlands hvide guld

5

kendte mineraler, og summen af registrerede forskellige mineraler er nu oppe på godt 100.

Historien om kryolit fra Ivittuut, der som råstof blev til ’Grønlands hvide guld’ er lang og interessant, og det endte med at blive historien om at udføre minedrift i mere end 130 år i Grønland – med succes!

Siden 1886 blev det erkendt, at kryolit som en uundværlig hjælpesubstans kunne indgå i en proces, ved smeltning af lerjord (bauxit) fra den øvrige verden, der som slutprodukt havde metallet aluminium.

Staten havde siden den første udnyttelseskoncession i 1859 betinget sig en moderat afgift af hver tons kryolit, der blev udvundet. Det siger noget om indtjeningen til fabrikken, når det oplyses, at afgiften til staten i 1940 svarende til Danmarks samlede driftsudgift til administration og handel i Grønland! Eventyret var en realitet! I 1940 overtog staten halvdelen af aktierne i forbindelse med at firmaet blev omdannet til Kryolitselskabet Øresund A/S. Staten var nu sikret en væsentlig del af indtjeningen fra den mine, der under 2. Verdenskrig skulle vise sig at være af stor betydning for krigens udfald.

Det hører med til historien, at kryolitminen i Ivittuut i hele sin levetid var den eneste af sin art på kloden. For mineraloger og andre interesserede fortsætter ’eventyret’ heldigvis, som det kan ses på udstillinger i det lokale Ivittuut Museum – og i Geologisk Museum i København. I alt blev der udvundet 3,7 millioner tons malm fra det åbne brud med form som et 70 m dybt ovalt hul. Hullet er i dag fyldt af indtrængende havvand, og som en rolig indsø røber den ikke meget om det hidtil største mineraleventyr i Grønland.

Fotos GEUS

Mineralet, der fik betegnelsen kryolit, var kendt siden slutningen af 1700-tallet, da danske missionærer og embedsmænd i flere omgange havde hjembragt stykker fra Grønland af denne hvide, ukendte sten, som unægtelig mindede om is. Navnet fik mineralet allerede i 1799 af den danske forsker P.C. Abildgaard. Navnet stammer fra de græske ord for is + sten. Ikke alene er mineralet næsten farveløsthvidt, lysbrydningen er også så tæt på den, som vand har, at et stykke kryolit i vand bliver næsten usynlig.

Beskrivelsen af dette særegne mineral er således resultatet af undersøgelser, som førte til at blive et studium af et omfattende geologisk kompleks, af hidtil ukendte mineralske råstoffer fra Ivittuut.

Kryolit er egentlig en naturlig kemisk forbindelse (Na3AlF6) af grundstofferne natrium, aluminium og fluor, som udgør mineralet der krystalliserer i næsten terningform. Farven er normalt hvid, men brune og sorte typer kendes også i Ivittuut. Kryolits hårdhed er 2½-3 og mineralet er altså så blødt, at det er let at skære i.

Forekomsten af kryolit i Ivittuut er ganske unik.

Der er tale om en dannelse, der er nært knyttet til en granitmasse fra den 1300 millioner år gamle Gardarperiode. Tilsvarende ansamlinger findes ikke andre steder på kloden, men senere er kryolit også fundet i bla. det centrale Rusland samt i det nordlige Brasilien.

Kryolit er i Grønland ledsaget af flere nært beslægtede mineraler, hvoraf mange er opkaldt efter markante personer med relation til netop Ivittuut: bøgvadit, jarlit og thomsenolit er markante eksempler herpå. Samtlige disse mineraler er fundet og beskrevet første gang fra Ivittuut. I alt er det 17 forskellige mineraler fra kryolitfamilien, hvoraf seks ikke kendes fra andre lokaliteter. Kryolitmassen er også ledsaget af en række vigtige, men almindelig

Af: Karsten Secher, Seniorgeolog ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Kryolitblok 10x10cm.

01100430 Videnskab V 1/3 Kryolit Valør: DKK 1,00 Udgivelsesdag: 19.10.2009 40 mærker pr. ark Format: G - stående Ydre mål: 40,00 x 28,50 Kunstner og gravør: Yves Beaujard Trykmetode: Kombination (offset og stålstik) Papir: TR4

Dybhavsdyr

Foto: Peter Rask Møller, Zoologisk Museum

Af: Jesper Milàn, Ph.d.

Museumsinspektør, Geomuseum Faxe

Himantolophus groenlandicus

01100431 Videnskab V 2/3 Dybhavsdyr Valør: DKK 15,50 Udgivelsesdag: 19.10.2009 40 mærker pr. ark Format: G - stående Ydre mål: 40,00x 28,50 Kunstner og gravør: Yves Beaujard Trykmetode: Kombination, offset og stålstik Papir: TR4

GREENLAND COLLECTOR

Havet omkring Grønland er velkendt for dets rige bestande af fisk og hvaler og mange lystfiskere har gennem tiderne nydt godt af mulighederne for at fange store, flotte fjeldørreder langs kysterne, mens det åbne hav rundt om Grønland byder på både hellefisk, rødfisk og havkat. Tager man længere ud i det dybe vand, hvor lyset aldrig trænger ned, så er det en hel anden verden, man møder.

Rundt omkring på havbunden lever søstjerner og søliljer sammen med krabber og andre krebsdyr, og havet deles af blæksprutter og fisk, der kan tåle det store tryk på disse dybder. Mange dyr har fluorescerende organer, der kan udsende lysglimt til at kommunikere med eller for at tillokke byttedyr.

Og blandt disse dybhavsdyr findes nogle af de mest bizarre dyr, vi kender på jorden.

Den grimme havtaske Ude i det mørke dyb i de polare oceaner lever en af verdens grimmeste, men også mest fascinerende fisk, havtasken.

Der kendes mere end 200 arter af havtasker i verden og langt de fleste af dem lever ude på dybt vand i farvandene ved Arktis og Antarktis, nogle på vanddybder helt ned til over en kilometer. Havtasker kan blive over en meter lange og deres mest karakteristiske kendetegn er det enorme hoved og brede halvmåneformede mund der er fyldt med lange syleskarpe tænder.

Da livet i dybet af de polare oceaner er mørkt og ensomt, har havtaskerne udviklet en række specielle træk for at overleve. Hos hunnerne er de

forreste af rygfinnens finnestråler udstyret med en svagt lysende udvækst og finnestrålen kan svinges helt frem foran munden på havtasken. Således udstyret med en ”fiskestang” kan den blot vente på at et byttedyr bliver lokket til af lyset. Når et bytte nærmer sig åbnes den enorme mund hurtigt, og suger byttet ind mellem de lange spidse tænder.

Havtaskens mund er så stor, og dens mave så fleksibel, at den er i stand til at sluge bytter der næsten er større end den selv.

Et andet specielt træk ved havtaskerne er at der er enorm forskel i størrelsen på hanner og hunner.

Hannerne forbliver små, og hos nogle arter bider den lille han sig fast i hunnen og vokser sammen med hunnens blodkredsløb. Langsomt reduceres hannens krop til kun at bestå af et forplantningsorganer så hunnen aldrig skal bruge tid og energi på at søge sig en mage i det mørke ensomme polarhav.

Om forfatteren: Jesper Milàn er Ph.d. i palæontologi fra Institut for Geologi og Geografi, ved Københavns Universitet og arbejder hovedsageligt med fortidens dyreliv og formidling af geologi. Han har gennem tiden deltaget i adskillige internationale udgravninger af dinosaurer og andre fortidsdyr i Portugal, USA, Cypern, Grækenland og Grønland. Siden Januar 2009 har han arbejdet som museumsinspektør og geolog på det nyåbnede Geomuseum Faxe.

6

Nalunaq – Grønlands guldmine Af: Karsten Secher,

7

i, at selskabet ikke skulle udvinde guld på stedet, men derimod fragte hele den brudte mængde til et oparbejdningsanlæg i udlandet, først i Spanien og siden i Canada. De anlagte kajanlæg ved Nalunaq har udnyttet at der er dybt vand tæt på kysten, således at store malmskibe kan gå til kaj og få lasten ombord direkte fra lagerpladsen. Der er tale om ganske store fragtskibe, som kan laste ca. 40–50 000 tons malm pr. sejlads.

Grundlaget for minedriften var en beregnet malmreserve, der kunne resultere i udvindingen af 10-12 tons rent guld inden for de første 5-10 år.

Det betød at malmen havde en gennemsnitlig lødighed på op til godt 20 gram guld pr. tons malm.

Der var altså tale om det der kunne omtales som en ’lille mine med en rig malm’.

De mineraler i malmen, hvori guldet fra naturens hånd er placeret er domineret af metallisk guld. Det betyder, at guldet ved udvindingen ’kun’ skal frigøres fra de omgivende bjergarter (sidesten).

Det foregår i praksis ved en nedknusning og en efterfølgende tyngdeadskillelse, hvor man udnytter gulds høje vægtfylde (19,3 g/cm3). Da sidestenen har en vægtfylde på omkring 3 g/cm3 er der altså en rigtig stor forskel på de to materialer, hvorfor denne adskillelse går let, med et højt udbytte. Således adskilt fra malmen skal guldet i princippet blot smeltes sammen og støbes i barrer, før det kan sælges til aftagere.

Guldproduktionen fra Nalunaq har resulteret i udvinding af næsten 10 tons rent guld i minens levetid. Knap 700 000 tons malm har været brudt for at nå dette resultat. Brydningen er sket ved underjordisk brydning fra godt 3000 m underjordiske minegange, fordelt over fire niveauer mellem 300–450 meter over havet. Gangene er desuden forbundet med et antal underjordiske skakter.

Efter succesen med etablering af minen opstod der et naturligt ønske om at forlænge levetiden.

Selskabet opgav dog denne proces og lukkede mi-

nen ved udgangen af 2008. Samtidig forhandles der om at en ny ejer måske kan fortsætte driften.

Dette kan medføre, at man nu vil overveje at etablere et udvindingsanlæg på stedet, så den besværlige og dyre skibstransport af malmen kan undgås.

Antallet af lokale arbejdspladser har været på ca.

25 personer, rekrutteret fra den nærliggende by Nanortalik og omegn.

Foto: GEUS/

Nalunaq - ”stedet der er vanskeligt at finde” (”det uvisse”,red), blev navnet på Grønlands første guldmine. Siden 1970-erne er der fundet og beskrevet markante guldforekomster i mange egne af Grønland uden at det førte til guldminedrift. Nalunaq forekomsten er resultat af godt og gedigent geologisk arbejde, der omfattede10 års undersøgelser forud for minedriften. Nalunaq-minen åbnedes 26. august 2004 som den første guldmine i Grønland.

Guld har tidligt været på ønskelisten over råstoffer, som man gerne så udnyttet i Grønland.

Drømme om ’gold rush’ tilstande a la Alaska og Californien fra 1800-tallets sidste halvdel har nok været til stede, men i Grønland vedblev de at være drømme, indtil 2004. I dag kendes flere guldforekomster i Grønland – forekomster af guld på primært leje, dvs. hvor guldet findes i fast fjeld (bjergguld). Forekomster af guld på sekundært leje, dvs. hvor guldet efter erosion (nedbrydning) af fjeldene havner i elvenes grusaflejringer (vaskeguld), er derimod ikke kendt fra Grønland.

Det geologiske grundlag for Nalunaq guldminen er Sydgrønlands grundfjeld, hvor bjergarter tilhørende den knap 2000 millioner år gamle ketilidiske bjergkæde, dannet ved urtidens nedbrydning af grundfjeldet mod nord. Nedbrydningprodukterne blev aflejret som sedimenter af sand og ler iblandet lava fra vulkaner, i et bassin strækkende sig fra Nanortalik i vest til Danell Fjord i øst. Man må forestille sig at disse processer foregik langs randen af det daværende kontinent. Metalindholdet i sedimenterne er senere frigivet af processerne i jordskorpen og koncentreret i bl.a. kvartsårer i sprækker, styret af regionale forskydningszoner. Det er netop i sådanne kvartsårer man har lokaliseret guldet, og i terrænet kan man finde disse guldførende kvartsårer i et strøg på mere end 2 kilometers længde.

Mineselselskabet Nalunaq Gold Mine A/S fik den endelige tilladelse til at udnytte guldforekomsten ved Nalunaq. Tilladelsen tog udgangspunkt

Bjergguld i kvartsåre Nalunaq

01100432 Videnskab V 3/3 Grønlandsk guld Valør: DKK 23,50 Udgivelsesdag: 19.10.2009 40 mærker pr. ark Format: G - stående Ydre mål: 40,00 x 28,50 Kunstner: Niels Motzfeldt Gravør: Yves Beaujard Trykmetode: Kombination, offset og guld Papir: TR4

Rapport fra 23rd FIAP Asian International Stamp Expo i Hongkong Tekst og fotos af Pertti Frandsen For første gang deltog POST Greenland i den årligt tilbagevendende internationale frimærkemesse- og udstilling i Asien. I år var Hong Kong Philatelic Society vært for et forrygende frimærkearrangement, som foregik 14.-17. maj med Federation of Inter-Asia Philately (FIAP) som protektor og Hongkong Post som hovedsponsor.

Udstillingen og messen blev afviklet i det imponerende Hong Kong Convention and Exhibition Centre i Wanchai, lige overfor den kendte bydel Kowloon. Postvæsner, frimærkehandlere og eksponater fra alle verdenshjørner var til stede, til stor glæde og gavn for de mange tusinde frimærkeglade besøgende. Postvæsner fra så forskellige lande som Pitcairn Islands, Macau, Vietnam, Tyskland og Grønland tog imod de mange tusinde samlere, primært fra Hongkong og de omkringliggende lande.

Vi glæder os til at kunne præsentere flere frimærker for vores nye samlere i øst.

Læs mere på www.hkpsoc.com/hk2009/hkstampex2009.html

Vi delte stand med vores kolleger fra tre andre SEPAC-lande: Åland, Luxembourg og Gibraltar. Vi havde desuden medbragt et 2 m³ stort stykke ægte grønlandsk indlandsis, som vakte kæmpe opsigt.

Mange besøgende fik således suppleret familiealbummet med fotos af børn og børnebørn foran vores isskosse, som smeltede hastigt i østens fugtige forsommerklima.

Det var fantastisk at møde så mange nye interesserede samlere af grønlandske frimærker.

POST Greenland deltager 21. - 25. oktober i ITALIA 2009 i Rom Af Pertti Frandsen Poste Italiane arrangerer efterårets største europæiske frimærkemesse og –udstilling. Det sker i samarbejde med Federation of the Italian Philatelic Societies (FSFI) og Association of Italian Philatelic Traders (AFIP).

Italia 2009 bliver en kæmpe frimærke- og filatelioplevelse i Rom, som vil blive afholdt i Palazzo dei Congressi.

Italia 2009 vil omfatte mange spændende eksponater fra europæiske samlere, samlere fra andre middelhavslande, samt fra Canada, USA, Argentina, Sydafrika og Australien; alle lande med stor tilknytning til Italien gennem deres store andele af italienske immigranter og deres efterkommere.

Italia 2009 bliver også vært for en stor frimærkemesse med deltagelse af de store frimærkehandlere fra hele verden og et utal af verdens postvæsner. POST Greenland vil deltage i udstillingen på

GREENLAND COLLECTOR

en flot stand sammen med 14 andre postvæsner: Det er Åland, Belgien, Canada, Færøerne, Finland, Gibraltar, Storbritannien, Island, New Zealand, Norge, Portugal, Sverige, Østrig og USA. Vi glæder meget os til at møde vores mange sydeuropæiske samlere. Vi vil blandt andet kunne tilbyde de syv frimærker fra årets sidste Grønlandsudgivelse, samt vores imødesete årsmappe 2009.

A presto!

Læs mere på www.italia2009.it

8

100-året for missionsstationen Nordstjernen i Thule af Pertti Frandsen og Flemming Petersen

Fotos gengivet med tilladelse fra Flemming Petersen

Det var den sagnomspundne Danske Litterære Grønlandsekspedition 1902 – 1904, der banede vejen for missionsstationen Nordstjernen ved Thule.

Baggrunden for missionsstationen var at knytte landområdet tættere til det øvrige Grønland og Danmark. Det første udspil kom i 1906 fra præstekonventet i Nordgrønland, hvor det blev besluttet at oprette en missionsstation i Nordstjerne-Bugten i det store Kap York distrikt i Nordgrønland. Den danske stat ønskede ikke at udfordre de øvrige nationer, der var i området, og havde ikke set sig i stand til officielt at oprette en missions- eller handelsstation, trods gentagne opfordringer. Derfor blev disse, helt usædvanligt, oprettet i privat regi.

I Danmark blev en privat forening, Den Grønlandske Kirkesag, etableret samme år, med det formål at styrke samarbejdet med den danske kirke.

Den danske polarhelt, Knud Rasmussen, der havde deltaget i Den Danske Litterære Grønlandsekspedition, kom ligeledes til Thule for at forberede sin kommende handelsstation, der skulle etableres året efter, samt hjælpe med kontakten til grønlænderne, som han havde lært at kende under ekspeditionen 1903-04, og efterfølgende bevaret kontakten med.

Gustav Olsen blev den første præst i Kap York området og fik i starten en god hjælp fra storfangeren Ulloriaq, der længe havde ønsket at få en missionær til området. I sommeren 1909 blev der således bygget et varehus samt to missionærboliger, og første faste kontakt til lokalbefolkningen var nu en realitet.

Det var Knud Rasmussen og den danske eventyrer Peter Freuchen, der navngav stedet ’Thule’, det græske ord for ’Det yderste ydre’. Desuden

9

knyttedes de cirka 200 polareskimoer, der på dette tidspunkt levede i området, tættere sammen med det øvrige Grønland. De fælles initiativer der førte til oprettelsen af missions- og handelsstationen i Thule blev derved en kolossal vigtig brik i udviklingen af det Grønland, vi kender i dag. For derved var man fra privat dansk side kommet amerikanske og norske planer om en egentlig fangst- og handelsstation i Thuleområdet i forkøbet.

Komitéen for Kap York Stationen Thule bestod af fremtrædende forretningsfolk, suppleret med Knud Rasmussens far, sognepræst og grønlandslektor Chr. Rasmussen. Dertil oprettedes senere en videnskabelig komité bestående af mennesker med særlig videnskabelig og arktisk erfaring. Udover en oprigtig idealisme, der bundede i et ønske om at inddrage det grønlandske folk i den vestlige civilisation og selvhjulpenhed, havde danskerne en række kommercielle interesser i Grønland, koncentreret om minedrift og tørveproduktion.

Administrationen af handelsstationen overgik i 1927 til Knud Rasmussens svoger, advokat Rudolf Sand. I denne periode gennemførtes de to sidste Thule-ekspeditioner til Østgrønland, som var med til at sikre området for Danmark. Men ellers blev kræfterne koncentreret om opbygning af infrastrukturen i Thule-området - med størst mulig hensyntagen til fangerkulturen og befolkningens traditionelle levevis. Således blev der oprettet sygehus, kirke og butiksfilialer, ligesom der blev etableret et fangerråd, der vedtog en form for hjemmestyreordning, som i 1931 blev stadfæstet af Grønlands Styrelse, hvorved Thule så at sige kom under det officielle Danmarks vinger. Samme år bemyndigedes Knud Rasmussen til at repræsentere den danske stat og udøve politimyndighed. Efter hans død i december 1933 blev handelsstationen i 1937 overtaget af den danske stat og underlagt Grønlands Styrelse.

Pastor Olsen ved sin slæde

01100429 ”Nordstjernen ”i Thule 100 år Valør: DKK 15,25 Udgivelsesdag: 19. oktober 2009 40 mærker pr. ark Kunstner og gravør: Bertil Skov Jørgensen Format: F – stående Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm Trykkemetode: Stålstik Papir: TR4

Om kunstneren og gravøren Grafikeren og gravøren Bertil Skov Jørgensen er født 1968 i Kolding.

UDDANNELSE 2006-2008 Studier hos gravør Martin Mörck.

1994-1999 Det Kongelige Danske Kunstakademi

v. professor Vibeke Mencke-Nielsen og

professor Erik Steffensen.

1992-1994 Det Kongelige Danske Kunstakademi,

grunduddannelsen v. studielektor

Øvind Nygaard.

1990-1992 Københavns Universitet, Teologisk fakultet.

Bertil har tegnet og graveret frimærker for Post Danmark siden 2000. ”Nordstjernen ”i Thule 100 år er Bertil Skov Jørgensens første grønlandske frimærke. Læs mere på www.bertilskov.dk

Otto Nordenskjölds ekspeditioner til Grønland 1900 og 1909 af Fred Goldberg (oversættelse fra svensk: Pertti Frandsen)

Jordhus med dets beboere Otto viste allerede som barn stor interesse for den omkringliggende natur. En hændelse, som stærkt kom til at påvirke den dengang 10-årige Otto, var morbroderen Adolf Erik Nordenskiölds tilbagevenden til Stockholm den 24. april 1880 med fartøjet Vega. A E Nordenskiöld var dengang, som den første, lykkedes med at gennemsejle Nordøstpassagen og sejle rundt om Eurasien.

Otto Nordenskjöld vidste meget tidligt, at han ville blive opdagelsesrejsende, inspireret først og fremmest af sin morbror. Så snart han havde afsluttet sine studier i Uppsala med en doktorgrad i geologi, gav han sig i 1895 i kast med en to år lang ekspedition til Patagonien og Ildlandet for derefter at gøre tilsvarende studier i spørgsmål om biologi og kvartærgeologi mellem to tidligere isbelagte områder. I 1898 blev Otto Nordenskjöld anmodet om at lede en ekspedition til Klondyke i Alaska for at lede efter guld. Ekspeditionen blev meget eventyrlig med en anstrengende bestigning af Chilcootpasset og sejlads nedad Yukonfloden til Dawson

GREENLAND COLLECTOR

City. Han skaffede ekspeditionen nogle mindre guldfund, som gjorde, at ekspeditionen rent økonomisk balancerede.

Otto Nordenskjölds første ekspedition til Grønland foregik som medlem af løjtnant Amdrups sommerekspedition med fartøjet Antarctic i år 1900.

Han blev hyret som geolog og deltog i udforskningen og kortlægningen af Grønlands næsten helt ukendte østkyst. Ekspeditionen havde med hjælp fra Carlsberg Fonden anskaffet hvalfangstfartøjet Antarctic og på dette afsejlede ekspeditionen fra København den 14. juni 1900. Rejsen gik først til Jan Mayen, hvor man gik i land, og fortsatte senere videre nordpå, hvor de straks blev mødt af så meget drivis, at de måtte vende tilbage til Jan Mayen og siden følge iskanten mod nordøst. Efter fire døgns kamp mod isen kom de ind på åbent vand og kunne dernæst følge Grønlands kystlinje sydpå.

Ved Kap Dalton på 69º N kunne Otto Nordenskjöld begynde at udforske området. Han var så heldig allerede på førstedagen at finde en fjeldlagring fra tertiærtiden, som var fyldt med fossil af både gevækster og havdyr. Han fandt det mærkværdigt at kunne tidsbestemme et fortidigt varmt klima i disse polaregne.

Sammen med kartografen J P Koch og nogle assistenter begav Otto sig i en robåd ud på en 120 km lang færd ind i Jameson Land, der var helt uudforsket. Den brede fjord var fyldt med store isbjerge og ofte hørtes voldsomme brag, når gletsjerne kælvede eller isbjerget kæntrede. På land var der et rigt dyreliv med blandt andet flokke af moskusokser.

Inden Otto Nordenskjöld vendte tilbage til Grønland for at gennemføre en egen ekspedition nåede han at gennemføre Sveriges første ekspedition til Antarktis 1901 – 1903. Ekspeditionen blev dramatisk, da ekspeditionsfartøjet Antarctic forliste og mandskabet blev tvunget til at foretage to overvintringer.

I sommeren 1909 ledede Otto Nordenskjöld sin egen ekspedition til Grønland sammen med konservatoren Hilmar Skoog fra Göteborgs Naturhistoriska Museum. Otto ville studere det arktiske land-

Otto Nordenskjold med uidentificeret grønlandsk medhjælper skabs morfologi og geologi. De lagde først til ved Holsteinsborg (Sisimiut), hvor distriktslægen, som Otto lærte at kende under Amdrup-ekspeditionen år 1900, havde engageret en gruppe grønlændere til at ro ekspeditionen ind til indlandsisen i konebåd. Siden gik rejsen mod det sydvestlige Grønland, fra Holsteinsborg til Godthåb (Nuuk) i en sødygtig, større robåd. De roede og sejlede sammenlagt 350 km gennem fjordene. For at nå indlandsisen fra bunden af fjordene fortsatte Otto selv til fods de resterende 70 km, hvilket imponerede grønlænderne. Robådsfærden varede i 25 dage og gav ham mulighed for at studere kystbæltet og dets natur, som der kendetegnedes af høje gletsjerklædte fjelde. Otto interesserede sig også for grønlændernes kultur og livsforhold og var af den holdning, at de burde bevare deres nationale kultur.

10

Fotos gengivet med tilladelse fra Fred Goldberg

Otto Nordenskjöld blev født den 6. december 1869 på gården Sjögelö nær Mariannelund i Småland, Sverige. Han var den ældste og eneste søn i en søskendeflok på fem. Hans far, Otto Gustaf, var soldat og gjorde tjeneste som kaptajn ved regimentet i Eksjö.

01106433 Miniark Ekspeditioner VII Otto Nordenskjöld 100 år Valør: DKK 30,00 Udgivelsesdag: 19. oktober 2009 Papir: TR4

Expeditions in Greenland VI: Joint issue between Post Greenland and Finland

Expeditions in Grönland VI:

Gemeinschaftlich Darstellung zwischen Post Greenland und Finnland 1

1.

Travelling in an Umiaq (Womens’ Boat), 1909.

2.

Inuit woman doing the laundry, 1909.

3.

Unknown glacier, 1909.

2

Otto No rde nskj ö l d-i p 1900-mi aamma 1909mi Kal aal l i t Nunaanni il isi masassarsi o rne ra

Front page: Small motorboat on the fjord, 1909.

Otto Nordenskjöld with local helper, 1909. Drawing: Martin Mörck.

Back page: Unknown location between Sisimiut and Nuuk, 1909.

Middle page: Sailing with the wind, 1909.

Drawing: Martin Mörck.

Nordens kjöld 1869-1928 Otto Nordenskjöld-ip aamma Hilmar Skoog-ip 1909-mi ilisimasassarsiornerat Ulloq saqqummerfia: 19. oktober 2009 Eqqumiitsuliortoq kigartuisorlu: Martin Mörck Naqitseriaaseq: Stålstik aamma offset Naqitserititsisoq: Post Danmark, Frimærkit Papirit: TR€

Otto Nordenskjöld’s Greenland Expeditions 1900 and 1909 Issue date: 19 October 2009 Artist and engraver: Martin Mörck Printing method: Intaglio and Offset Printer: Post Danmark, Frimærker Paper: TR4 Otto Nordenskjölds Grönlandexpeditionen 1900 und 1909 Ausgabetag: 19. Oktober 2009 Künstler und Graveur: Martin Mörck Druckverfahren: Stahlstich und Offset Druckerei: Post Danmark, Frimærker Papir: TR4

01100433 Ekspeditioner VII Otto Nordenskjöld 100 år Valør: DKK 30,00 Udgivelsesdag: 19. oktober 2009 40 mærker pr. ark Kunstner og gravør: Martin Mörck Format: F – stående Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm Trykkemetode: Stålstik og offset Papir: TR4

11

O t t o No rde ns kj öl d 1869- 1928

3

Otto Nordenskjölds og Hilmar Skoogs Grønlandsekspedition 1909 Udgivelsesdag: 19. oktober 2009 Kunstner og gravør: Martin Mörck Trykkemetode: Stålstik og offset Trykkeri: Post Danmark, Frimærker Papir: TR4

Otto Nordenskjöld 1869-1928

POST Greenland, Filatelia P.O. Box 121 3913 Tasiilaq, Greenland Tel.: +299 98 11 55 Fax: +299 98 14 32 stamps@tele.gl www.stamps.gl

Otto Nordenskjölds e kspe di ti o ne r ti l G r ønland 1900 o g 1909

01303043 Souvenirmappe Ekspeditioner VII Otto Nordenskjöld 100 år DKK: 30,00 Udgivelsesdag: 19. oktober 2009

Ot t o N o r d e n s k j ö l d ’s Green l a n d E x p e d i t i o n s 1900 and 1909 Otto Nordenskjölds Ex pe di ti o ne n nach Gr önland 1900 und 1909

Om forfatteren

Fred Goldberg, docent i svejseteknologi ved Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm. Har deltaget i ekspeditioner i Antarktis og Svalbard. Forfatter til flere bøger om emnet og dokumentarfilm til TV. Arrangør af flere polarhistoriske udstillinger i Sverige, Norge og Argentina. Sekretær for Svenska Polarklubben, bestyrelsesmedlem af Travellers Club, Stockholm, og Explorer’s Club, New York. Fred Goldberg er en af verdens førende eksperter indenfor polarfilateli.

Nyhed!

Abonnér på temaer Nu kan du oprette abonnement på det tema, der interesserer netop dig! POST Greenland tilbyder som noget nyt i alt otte forskellige temaer som abonnementstype. Se de forskellige temaer på www.stamps. gl og opret abonnement eller udfyld bagsiden af bestillingskuponen. Så modtager du bogen ’Frimærkerne fortæller om Grønland’ som gave.

EUROPA: En gang om året udgiver POST Greenland frimærker med det tema, som er fælles i EUROPA-serien.

Royalt: Den royale familie er meget populær i Grønland og POST Greenland udgiver frimærker ved hver større royal begivenhed.

Transport: Transport i Grønland er et spændende samlerområde, der favner alt fra fly til de traditionelle transportformer som kajak og hundeslæde.

Natur: I Grønland er naturen storslået og med tema på natur hos POST Greenland, bliver du guidet rundt i alle dens afskygninger af flora og fauna.

Videnskab: Grønland er ofte centrum for alverdens videnskabelige forskning og opdagelser.

Det er altid spændende at kunne følge med på nært hold, og få ny indsigt med et abonnement på dette tema.

Kunst: Den moderne kunst i Grønland er kendetegnet ved konstant udvikling og dynamik. Med et abonnement på temaet ’kunst’, kan man følge med i denne spændende kulturelle proces.

Jub/Begiv.: POST Greenland er med til at markere mange større begivenhed eller jubilæer her i Grønland, ved at udgive særlige frimærker til lejligheden.

Stålstik: POST Greenland sætter den ædle tradition for fremstilling af frimærker, stålstik, højt og bestræber altid at have frimærker i stålstik med i det årlige frimærkeprogram.

Kontakt: Bliv abonnent hos POST Greenland - og vind et stykke ægte østgrønlandsk kunsthåndværk Der er mange gode grunde til at abonnere på grønlandske frimærker: Du modtager de produkter, du abonnerer på, helt automatisk, hver gang det udkommer.

Alle vore forsendelser er selvfølgelig frankeret med vores flotte frimærker og afstemplet med Tasiilaqs dagstempel.

Sidst men ikke mindst deltager du automatisk i vores årlige abonnementskonkurrence, hvor vi udlodder et værdifuldt stykke østgrønlandsk kunsthåndværk. Dette år er det en Tupilaq, i stil med dem, der er vist på billedet. Tupilaqen er en grønlandsk talisman, et ældgammelt kraftsymbol der kunne anvendes beskyttende eller som åndemanernes våben i kamp mod hinanden. Oprindelig blev de båret som amuletter og bestod af en sammensætning af forskellige lykkebringende ting fra naturen – en ravneklo, en isbjørnetand.

Nu om dage er Tupilaqer som oftest udskåret i rensdyrtak og bruges til det ganske fredelige formål at være dekorative. Kunsthåndværkerens fanGREENLAND COLLECTOR

tasi kan få frit løb da der ikke er nogen fast ramme for hvordan en Tupilaq skal se ud.

Tegn et abonnement hos POST Greenland, så har du chancen for at vinde en af disse smukt udførte Tupilaqer.

Uanset hvilken varetype du tegner abonnement på, har du en chance for at vinde konkurrencen.

Det være sig frimærker, marginalblokke, miniark, småark, frimærkehæfter, souvenirmapper - eller vores flotte årsmappe, der indeholder alle de frimærker og miniark, vi udgiver i løbet af et år. Prisen på dit abonnement er frimærkernes og miniarkenes pålydende valør.

Vi efterkommer også gerne specielle ønsker til dit abonnement, som for eksempel særlig afstempling. Med andre ord: Vi skræddersyr dit abonnement lige efter dit behov.

Vinderen af konkurrencen får direkte besked og navnet offentliggøres i Greenland Collector nr.

2 2010.

POST Greenland Filatelia Postboks 121 3913 Tasiilaq Grønland Tlf. +45 7026 0550 · Fax +299 981432 Email: stamps@tele.gl På www.stamps.gl kan du også tegne eller udvide dit abonnement.

12

Royalt besøg hos POST Greenland, Filatelia 23. juni 2009 fik Filatelia besøg af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Det skete som en del af regentparrets besøg i Tasiilaq, kun to dage efter at H.M. Dronningen havde overdraget selvstyreloven til det grønlandske folk under besøget i Nuuk på Grønlands Nationaldag.

Kundeservicemedarbejderne i Filatelia er tresprogede i skrift og tale, for at kunne dække korrespondancen med et bredt internationalt kundesegment.

Administrationsleder Finn Ib Larsen forklarede lidt om arbejdsgangene i kundeservice, imens H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen stillede spørgsmål til personalets arbejde.

Som afslutning på besøget i Filatelia fik H.M. Dronning Margrethe overrakt en modelkajak skabt af den østgrønlandske kunstner Paakanna Ignatiussen, samt de tre souvenirmapper i serien ”Moderne grønlandsk kunst”, hvilket blev modtaget med glæde. H.K.H. Prinsgemalen fik overrakt førstedagskonvolutter med sit eget frimærke på.

Regentparret takkede afslutningsvis hjerteligt for rundvisningen, som var deres andet besøg i Filatelia. Det første foregik i august 1997. Vi håber at kunne byde H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen velkommen igen, næste gang regentparret besøger Tasiilaq.

Af Henrik Pötzsch · Fotos Jørgen Chemnitz H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen blev modtaget ved Filatelias hovedindgang af administrationsleder Finn Ib Larsen.

I følget var blandt andre borgmester i storkommunen Sermersooq Asii Chemnitz Narup, landstyremedlem Jens B. Frederiksen og rigsombudsmand Søren Hald Møller.

Otte-årige Johanne Bianco fra Ammassalik overrakte H.M. Dronning Margrethe en farvestrålende buket holdt i gule farver.

Herefter blev de kongelige, i Filatelias salgslokale, præsenteret for frimærkerne fra udgivelsen af 11. juni, H.K.H. Prinsgemalens fødselsdagssærfrimærke, og udgivelsen af 21.juni. De enkelte

13

frimærker var sat op i store rammer på væggene, hvis indhold illustrerede historien bag hvert enkelt frimærke. Dette fremkaldte en hel del interesserede blikke og kommentarer.

I produktionsafdelingen fik regentparret forevist det før nævnte særfrimærke, der blev udgivet i anledning af H.K.H. Prins Henriks 75 års fødselsdag, sammen med eksempler på, hvorfor der kræves en sikker hånd og et godt øje, når man håndterer frimærker.

I afstemplingsrummet blev det vist, hvordan førstedagskonvolutter produceres.

Herefter fortsatte regentparret med deres følge til kundeserviceafdelingen.

Julefrimærkerne 2009 Af: Henrik Pötzsch

Julefrimærket år 2009 er tegnet af Naja Rosing-Asvid. En yngre grønlandsk kunstner som favner vidt.

Naja Rosing-Asvid er født i Aasiaat, men tilbragte det meste af sin barndom i Qaqortoq. Hun tog studentereksamen i København hvor hun tilbragte en årrække i kunstens og arkitekturens tegn. Efter 11 år i udlandet vendte hun hjem til Grønland som nyuddannet arkitekt i 1994.

Sideløbende med sin kunstneriske karriere har hun været ansat som arkitekt ved Qaqortoq og Nuuk kommune, men har siden 2007 ernæret sig som selvstændig kunstner og arkitekt.

Det er karakteristisk for Naja Rosing-Asvid at hun med stor fantasirigdom, og med en skelen til Grønlands forhistorie og inspiration hentet fra sin tid i Europa og Canada skaber værker der er meget forskelligartede i udtryk og materiale. Det være sig i form af skulpturer i drivtømmer, knoglevæsener, ammassetter eller hvidlig kæruld i filtet uld, i bevægelser fra det farverige figurative, hen imod enkle kraftfulde udtryk der ruger i tavse, næsten farveløse rum.

I samklang mellem en motivverden der til tider er ur-grønlandsk og teknikker der tilhører en moderne kunsttradition skaber Naja Rosing-Asvid kunst der er til at få øje på.

Med stor fornemmelse for stoflighed, form og farve kortlægger hun en natur, der ikke kun er et ydre rum, men også et fabulerende indre jeg.

Det tema Naja Rosing-Asvid har valgt i år er kærlighed, nærhed og samvær.

På det ene frimærke peger et barn op imod en funklende stjerne og gør på denne måde de voksne opmærksom på at der er noget helt særlig på nattehimlen. En julestjerne.

Det andet frimærke viser et barn der ligger trygt og godt i en livmoder eller en kosmisk vugge hvor en ledestjerne atter er et bærende motiv. Vuggens trådede vægge forbinder det lille barn med stjernen.

GREENLAND COLLECTOR

Naja Rosing-Asvid om julen Når jeg tænker tilbage på min barndoms jul med julebagning, godter, juleklip og hvad der ellers hører til, er det, der specielt vækker gode minder, når min mor og jeg lavede stearinlys. Det foregik i køkkenet, hvor vi sad på hug foran en stor blikdåse med brændende varmt stearin og skiftedes til at dyppe vægeholderne i væsken. De færdige lys i mange farver blev hængt op i stuen fra loft til gulv, hvor de pyntede indtil de blev brugt eller foræret væk.

Af det overskydende stearin lavede vi bl.a. ”islys”, hvor stearin blev hældt over knust is i en karton med væge i. Det blev til fantastisk lys fyldt med huller og kanaler, som gav et spændende lys når vægen brændte ned igennem.

Vi lavede også duftposer af grønlandske urter som vi havde samlet og tørret om sommeren. Duften af tuparnaq, qajaasat og kvan bredte sig i stuerne når vi stoppede det i fine stofposer med bånd, som sammen med hjemmelavet sortebærmarmelade og stearinlys blev brugt som gaver.

I dag holder jeg jul med min samlever og vores 3 sønner. Vores jul er ofte præget af gaveindkøb og juletravlhed, og det kniber ofte med tid til det væsentlige som samvær og hyggelige aktiviteter. Det havde jeg i baghovedet da jeg skulle i gang med motivet til julefrimærkerne. Det skulle ikke handle om gaver og nissemænd, men om kærlighed, nærhed og samvær.

Jeg valgte som udgangspunkt Jesus og stjernen der lyste over Betlehem. Jesus blev til det lille kærlige spædbarn. Stjernen fra Betlehem blev til far, mor og barn, der sammen glædes over den smukke aftenhimmel, stjerner og nordlys.

Naja Rosing-Asvid

14

01100434 Julefrimærket 2009 1/2 Valør: 6,25 Udgivelsesdag: 19.10.2009 Mærker pr. helark: 50 Format B – Liggende Kunstner: Naja Rosing-Asvid Trykmetode: Offset Papir: Sopal 01100435 Julefrimærket 2009 2/2 Valør: 8,00 Udgivelsesdag: 19.10.2009 Mærker pr. helark: 50 Format B – Liggende Kunstner: Naja Rosing-Asvid Trykmetode: Offset Papir: Sopal

01301114 Julefrimærkehæfte nr. 14 DDK 85,50 Udgivelsesdag: 19.10.2009 Kunstner: Naja Rosing-Asvid Indeholder selvklæbende frimærker.

Seks styk af hver af de to julefrimærker Papir: Avery96 g/S2000 lim /130g bagpapir.

Inderside af Julefrimærkehæfte nr 14

15

Slutsalg pr. 30. november 2009 Følgende frimærker og filateliprodukter tages ud af vort sortiment den 30. november 2009, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret.

Dagligserie 1/00 01100263 09.05.2000 DKK 4,50

Moderne Kunst 1/3 01100386 21.05.2007 DKK 10,50

Dagligserie 2/00 01100264 09.05.2000 DKK 4,75

Videnskab III/2 Fedtstensbrud 01100388 01.10.2007 DKK 2,00

Dagligserie 3/00 01100265 09.05.2000 DKK 8,00

Dagligserie 2/01 01100266 09.05.2001 DKK 12,00

Videnskab III/3 Verdens ældste liv 01100389 01.10.2007 DKK 10,25

Videnskab II/3 Arktisk station 100 år 01100370 06.11.2006 DKK 15,50

Vestnorden-samarb. Vandkraft 01100380 15.01.2007 DKK 5,00

Ekspeditoner V Pourquoi Pas 01100391 08.11.2007 DKK 5,75

Ekspeditoner V PE Victor 01100392 08.11.2007 DKK 7,50

Tillægsværdi ’08 Anti-TB 01100393 24.05.2008 DKK 5,75+0,50

EUROPA Brevskrivning 1/2 01100396 31.01.2008 DKK 5,75

EUROPA Brevskrivning 2/2 01100397 31.01.2008 DKK 7,50

Julefrimærke 2008/1 01100412 20.10.2008 DKK 5,75

International Polarår 2/2 01100382 15.01.2007 DKK 8,00

Julefrimærke 2008/2 01100413 20.10.2008 DKK 7,50

Spiselige planter, fjeldsyre 01100354 31.10.2005 DKK 8,25

Spiselige svampe, Grl. Mælkehat 01100366 22.05.2006 DKK 7,00

Videnskab II/2 Ældste fjelde 01100369 06.11.2006 DKK 8,00

GREENLAND COLLECTOR

Miniark, Robert Peary 01106351 31.10.2005 DKK 27,50

Miniark, Alfred Wegener 01106371 22.05.2006 DKK 20,75

Småark, Spejdere 1/2 01107378 15.01.2007 DKK 46,00

Småark, Spejdere 2/2 01107379 15.01.2007 DKK 60,00

Frimærkehæfte nr. 15 01301215 15.01.2007 DKK 79,50

Frimærkehæfte nr. 16 01301216 31.01.2008 DKK 79,50

Julefrimærkehæfte nr. 13 01301113 20.10.2008 DKK 79,50

Souvenirmappe, Alfred Wegener 01303029 22.05.2006 DKK 20,75

Årsmappe 2004 01304004 18.10.2004 DKK 222,75

16

Frimærkeforum 2009 i Roskilde!

6. – 8. november Af Finn Ib Larsen Det er nu anden gang i træk at Nordens største frimærkemesse afholdes uden for hovedstaden, i år er den rykket til ”Roskilde Hallerne”.

Rigtig mange frimærkehandlere har ønsket at deltage på Frimærkeforum igen år - og det glæder vi os meget over sammen med vores medarrangører fra Post Danmark og Postverk Føroya. Du kan finde de øvrige fem nordiske postvæsner fra Norge, Sverige, Finland, Island og Åland på dette års frimærkeforum.

Frimærkeforum bygger på en lang række succesrige traditioner, som selvfølgelig holdes i hævd.

Ikke alene har du rig mulighed for at udfylde huller i samlingen eller påbegynde en ny. Vanen tro kan du også kaste dig over det legendariske ”Ta’selv-bord”, give børn eller børnebørn i frimærkerundtur i ”Børneland”, og netværke med andre samlere.

Traditionen tro vil du også kunne møde nogle af vore dygtige grønlandske frimærkekunstnere og få signeret dine førstedagskonvolutter m.m.

Vi medbringer desuden rigeligt af vores nye Årsmappe 2009, samt naturligvis alle frimærkerne fra vores udgivelse af 19. oktober, inklusive julefrimærkerne i helark og som selvklæbende frimærkehæfte og den nye SEPAC souvenirmappe. Årets frimærke gennem 10 år Igen i år har POST Greenland afholdt en afstemning om, hvilket af vores 19 frimærker der blev udgivet i 2008, der skulle have titlen og æren at

kunne kaldes ”Årets flotteste frimærke”. Valget faldt som bekendt på frimærket ”Moderne kunst III 2/3”, Buuti Pedersens smukke isbjørn.

Du kan på POST Greenlands stand i år se en udstilling af de sidste 10 års frimærker der er blevet valgt til årets frimærke i deres udgivelsesår.

Ka’ du kamikpost?

Kamikker er det grønlandske ord for støvler. ”Kamikpost” var den måde grønlandske fangere formidlede breve på i gamle dage. Brevet blev foldet på en særlig måde, så det kunne stikkes ned i en kamik, og fangeren var så en slags postbud, der sørgede for, at brevet kom fra afsender til modtager. På POST Greenlands stand vil du kunne lave din egen kamikpost, som du kan prøve at folde på den rigtige måde, så de bliver klar til afsendelse.

Følg med på www.frimforum.dk frem til messens åbning, hvor program og aktiviteter løbende bliver opdateret. Rigtig god fornøjelse!

Kom tættere på Grønland med

www.stamps.gl POST Greenland, Filatelia har fået ny og forbedret webshop!

Klik ind på www.stamps.gl og find alt fra frimærker til førstedagskuverter.

Med www.stamps.gl kan du springe ventetiden over og: l Bestille dine frimærker online l Betale med kreditkort l Oprette abonnement l Tilføje eller ændre i dit nuværende abonnement l Ændre adresse l Tjekke din saldo og foretage indbetalinger til din konto i Filatelia l Se flotte forstørrede billeder af alle vores samlerobjekter, også FDC’er og maxikort

Velkommen på www.stamps.gl

17

Nyt fra POST Greenland Frem til udgangen af året vil POST Greenland deltage i følgende udstillinger:

Italia International Stamp Expo 2009, Rom, 21. – 25. oktober Tag der Briefmarke, Sindelfingen, 23. – 25. oktober Frimærkeforum ’09, Roskilde, 6. – 8. november Til hver af disse udstillinger fremstilles et grønlandsk særstempel. Konvolutter til afstempling med disse stempler fremsendes således, at de senest er i hænde hos POST Greenland, Filatelia dagen før åbningen af de respektive udstillinger.

Derudover er POST Greenland repræsenteret ved disse frimærkearrangementer: INECOPIA 2009, Jönköping, Sverige, 5. – 6. september Stamps in Svedala, Svedala, Sverige, 12. – 13. september Deutsch-Dänische Ausstellung, Hamborg 18. oktober Expo Odder, Odder, 24. – 25. oktober Juleudstilling, Randers, 25. – 29. november NB: Der vil IKKE blive fremstillet grønlandske særstempler til de fem ovennævnte frimærkearrangementer.

”Send juleposten i god tid” Reklameklicheen ”Send Juleposten I God Tid” vil i perioden 2. – 30. november 2009 blive anvendt i frimærkeannulleringsmaskinerne på følgende otte grønlandske posthuse.

3900 Nuuk (Godthåb) 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 3920 Qaqortoq (Julianehåb) 3950 Aasiaat (Egedesminde) 3952 Ilulissat (Jakobshavn) 3970 Pituffik (Thule Air Base) Endvidere kan afstemplingen med samme kliché fås hos POST Greenland, Filatelia, 3913 Tasiilaq. Frankerede og adresserede konvolutter, som ønskes afstemplet med denne kliché, sendes direkte til posthusene i de respektive byer.

1. – 31. december vil Julemanden yde filatelistisk service. Det sker ved, at han anvender det viste dagstempel på frankerede og adresserede brevforsendelser, som fremsendes til: POST Greenland Filatelia 3913 Tasiilaq

GREENLAND COLLECTOR

BEMÆRK: For at få afstemplingen til tiden, er sidste frist for modtagelse af breve til afstempling mandag den 30. november 2009. Husk tydeligt at angive, at det er Julemandens stempel 2412, som ønskes anvendt.

I perioden 1. – 25. december 2009 vil posthuset i 3910 Kangerlussuaq desuden anvende reklameklichéen ”Christmas Greetings from Greenland” på frimærkeannulleringsmaskinen. Frankerede og adresserede brevforsendelser, der ønskes forsynet med dette stempel, sendes direkte til posthuset på denne adresse: TELE-POST Center, Bygning 1846, 3910 Kangerlussuaq, Grønland.

Mere hæder til grønlandske frimærker Frimærket G384 med Jens Rosings flotte hundespand opnåede i april en fornem tredjeplads i valget af årets smukkeste frimærke i Europa 2007. Konkurrencen blev sidste år udskrevet af det anerkendte tyske filatelitidsskrift ”Deutsche Briefmarken-Revue”. POST Greenland er meget stolt over, at Jens Rosings sidste grønlandske frimærke har opnået denne fornemme hæder fra samlerne.

Det finske frimærke om finnen A.E. Nordenskiölds Grønlandsekspeditioner 1870 -1883 vandt i april prisen som det smukkest graverede frimærke udgivet i EU i 2008. Frimærket deltog i det internationalt anerkendte ’Grand Prix de l’Art Philatélique’ i konkurrence med over 100 andre graverede frimærker fra EU. Frimærket er tegnet og graveret af Martin Mörck og blev udgivet af Posten Finland som en del af POST Greenlands og Posten Finlands fællesudgivelse 20. oktober 2008. Selvsamme motiv blev også udgivet af POST Greenland på frimærke som en del af den populære ekspeditionsserie, også tegnet og graveret af Martin Mörck.

Oplagstal fra slutsalget af 31. marts 2009 Fra slutsalget i marts kan vi oplyse følgende oplagstal: Varenr.

Titel DKK 01100351 Robert Peary 27,50 01100368 Kap København 0,50 01100371 Alfred Wegener 20,75 01100381 Internationalt Polarår 1/2 7,50 01100385 Moderne kunst I/2 8,50 01100390 SEPAC – landskaber I 6,50 01106362 Miniark, Nordisk Mytologi II 21,00 01107365 Småark, Spiselige svampe II/ 144,00 01107366 Småark, Spiselige svampe II/2 56,00 01301214 Frimærkehæfte nr. 14 75,00 01303018 Souvenirmappe, Frederik & Mary 35,00

Udgivelse 31.10.2005 06.11.2006 22.05.2006 15.01.2007 21.05.2007 01.10.2007 29.03.2006 22.05.2006 22.05.2006 22.05.2006 14.05.2004

Oplagstal 77.938 188.961 64.596 99.510 94.283 95.380 34.893 3.067 2.661 14.015 1.699

18

Kort og Kontant Nederlandene: Postbank N.V. Konto: 3487172.

IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC (SWIFT code): PSTBNL21

Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (0045) 70 26 05 50 & (00299) 98 11 55 Telefax: (00299) 98 14 32 E-Mail: stamps@tele.gl

Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia, senest 5 uger før en udgivelse.

Bemærk Undlad venligst at skrive din bestilling på et giroindbetalingskort, da disse registreres elektronisk.

Betalingsmåder Ved betaling, husk altid at angive dit navn og kundenummer. Dine betalinger kan foretages via giro til en af de konti, som er nævnt på denne side, via kreditkort, med internationale svarkuponer eller kontant i danske kroner, Euro eller US Dollars. Det er ikke muligt at betale med check.

5 pct. MOMS til alle bosatte i Danmark For alle køb af frimærker sendt til Danmark med et fakturabeløb over DKK 79,99 opkræves 5 pct. MOMS. Det er en speciel serviceydelse for vores kunder bosat i Danmark, så I slipper for at betale skat af de indførte produkter.

Pr. giro: Danmark: Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Konto 9541 - 940 4120.

IBAN: DK98 30000009404120, BIC (SWIFT code): DABADKKK Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9.

IBAN: SE9795000099602600041459, BIC (SWIFT code): NDEASESS Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo.

Konto 7878.06.55312 IBAN: NO44 78780655312, BIC (SWIFT code): DNBANOKK Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928.

IBAN: Fi2580001670617928, BIC (SWIFT code): PSPBFiHH

Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel.

Konto: 40-6773-5.

IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC (SWIFT code): POFiCHBE Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20.

IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC (SWIFT code): PBNKDEFF Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118.

IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28.

IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC (SWIFT code): CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020.

IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC (SWIFT code): PSSTFRPPPAR Kreditkort Dankort, Eurocard/MasterCard, JCB, VISA. Brug venligst skema i bestillingskuponen.

Hvis du er tilmeldt vores service med automatisk betaling med kreditkort, husk da altid at oplyse, hvis kortets data fornys, f.eks. ved ny udløbsdato.

Kontant Kun danske kroner (DKK), Euro (EUR) eller US Dollar (USD) - sendes som værdibrev.

1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som du har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.

Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 65,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med DKK 8,00 (højest 20 g) koster i alt DKK 73,00. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl.

Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen.

Vi beder dig samtidig være opmærksom på, at registrering af dine indbetalinger tager minimum to uger. Det kan derfor forekomme, at du får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer dine sidste indbetalinger.

Ombytning af frimærker POST Greenland, Filatelia, ombytter kun ubrugte frimærker (som ikke længere findes på vores salgsliste) til nye frimærker fra vores salgsliste, efter kundens valg. Der må maksimalt foretages 3 gratis årlige ombytninger à maksimum DKK 100,00 pr. kunde. Ved en værdi af mere end 3 x DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia, et gebyr på 45 pct. af pålydende værdi. Gebyret på 45 pct. betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker.

Den maksimale årlige ombytning af ubrugte frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi.

For yderligere oplysninger bedes du kontakte POST Greenland, Filatelia.

Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Pr. postanvisning IRC (IBRS) Internationale svarkuponer til en værdi af DKK 8,00 pr. stk.

Udgiver: POST Greenland · Redaktion: Søren Sand Kristensen, Henrik Pötzsch, Peder Friis Sørensen, Tina Vestergaard, Finn Ib Larsen. Ansv.: Pertti Frandsen Layout & Tryk: HellasGrafisk A/S · Forsidefoto: Ida Svendsen ISSN: 1397-8632

Vi behandler dine henvendelser Når du skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, du kommer igennem til.

Vi glæder os til fortsat at behandle dine filateliforespørgsler.

19

Søren Sand Kristensen Fuldmægtig Dansk, engelsk, tysk

Kristian Finn Ib Larsen Pertti Frandsen Lotte Kristiansen Peder Friis Henrik Pötzsch, Tina Vestergaard ”Karé” Pivat Kundeserviceleder AdministrationsSalgschef, TNI-elev Sørensen SalgsmedOverassistent Salgsmedarbejder Dansk, engelsk, leder Frimærker Grønlandsk, arbejder, Grønlandsk, tysk Dansk, engelsk Dansk, engelsk, dansk Dansk, engelsk, Dansk, engelsk, tysk tysk tysk. dansk

Årsmappen 2009 POST Greenland, Filatelia kan præsentere 22 nye frimærker udgivet i 2009. De første frimærker i 2009 udkom 19. januar. De 5 mærker var et om Global Opvarmning, to mærker fra EUROPA-serien med temaet ’Astronomi’ og tre smukke fossilmærker, som kombinerede koldnålsradering med offset-teknik.

11.juni udkom et frimærke i anledning af Prinsgemalens 75-års fødselsdag. Dronning Margrethe og Prins Henrik beærede os i den forbindelse med et besøg d. 23. juni. Der kan læses mere om besøget på side 13 inde i bladet.

Næste mærke i 2009 var af Matthew A. Henson, der sammen med Robert Peary nåede nordpolen i 1909. Herefter et kik ind i en tegneserieverden.

Det første frimærke af en serie om grønlandske tegneserier så dagens lys. De tre kunstnere bag frimærkerne i serien ’Moderne kunst III’ fik atter skabt nogle meget seværdige resultater, før det

grønlandske flag kippede da selvstyret i Grønland 21. juni blev en realitet, og Aka Høeghs smukke frimærke omhandlende samme blev præsenteret.

Da efterårsmørket sænkede sig over Grønland og vinden tog fat i husene på fjeldene, udkom de sidste af årets frimærker fra POST Greenland, Filatelia. Dato 16. september og 19. oktober.

Det første frimærke i denne sidste udgivelse var POST Greenlands bidrag til SEPAC-serien – med motiv af en smuk grønlandsk forårsfjord. Missionsstationen Nordstjernen i Thules 100 års jubilæum blev markeret med et særfrimærke i klassisk stålstik. Dernæst en halvprofil af Otto Nordenskjöld af den kompetente gravør Martin Mörck i ekspeditionsseriens syvende del.

Et frimærke i serien ’Videnskab V’ handlede om kryolitudvinding i Grønland, et andet frimærke i serien udkom under temaet: Dybhavsdyr.

Der er guld i grønland – det er sikkert og vidst.

2009 Kalaallit Nunaat Grønland Greenland Grönland

Frimærkit Frimærker Stamps Briefmarken

Guld var nemlig motivet i det sidste frimærke i ’Videnskab’.

Det bliver jul igen. Naja Rosings to julemærker med motivet barn-familie-stjerne afrunder på smukkeste facon dette års frimærkeudgivelser.

Ovenstående frimærker forefindes alle sammen i årsmappen 2009.

Udover alle frimærkerne indeholder årsmappen 2009 samtlige fire miniark udgivet i årets løb.

Ukioq manna EUROPA-mut atatillugu ulloriarsiorneq sammineqarpoq, POST Greenlandillu pisarnini malillugu frimærkinik marlunnik, pappiaqqanut ilivitsukkaanik mikisunik marlunnik aammalu frimærkinik nipiteriaannarnik quppersagaaraliamik ataatsimik sammisaq tiguartinnartoq taanna pillugu saqqummersitsivoq.

Saqqummersitat ’Kalaallit Nunaanni ujarannguussimasut’ immikkoortuisa aappaanni kingullersaannilu frimærkit kusanartut pingasut, offset-imik stålstik-imillu naqitat saqqummersinneqarput.

Årets tema for EUROPA-serien var astronomi og POST Greenland udgav vanen tro to frimærker, to småark, og et frimærkehæfte med selvklæbende mærker, med dette fortryllende tema.

Anden og sidste del af serien ”Fossiler i Grønland” udkom med tre flotte frimærker trykt i kombineret offset og stålstik.

POST Greenlandimi frimærki atorlugu nunarsuup kissakkiartornera pillugu oqallinnermik maanna ingerlanneqartumik siuarsaaqataavugut, nunarsuarmi allakkeriviit arlallit allat peqatigalugit sammisamut ”nunani issittuni nunat immikkoortui sermiilu tammatsaalisigit”-mut atatillugu frimærkimik saqqummersitsigatta.

POST Greenland var med til at sætte den aktuelle debat om global opvarmning på frimærke, da vi sammen med en række andre postvæsner verden over udgav et frimærke til temaet ”Bevar de polare regioner og gletscherne”.

Overskuddet fra salget af tillægsværdifrimærket år 2009 går til organisationen Neriuffiit Kattuffiat – Grønlands pendant til Kræftens Bekæmpelse.

2009-mi frimærkimik tapeqartinneqartumik tuniniaanermi sinneqartoorutit Neriuffiit Kattuffiannut – Kræftens Bekæmpelsep Kalaallit Nunaanni immikkoortortaanut – tutsinneqassapput.

H.K.H. Prinsgemalen fyldte 75 år den 11. juni 2009.

POST Greenland udgav et smukt særfrimærke på selve dagen.

Ataqqinartorsuup uia 11. juni 2009-mi 75-iliivoq. POST Greenland ullormi tassanerpiaq frimærkimik kusanartumik immikkut saqqummersitsivoq.

Saqqummersitat ”Kalaallit eqqumiitsuliaat nutaaliaasut” nangeqqinneqarpoq, saqqummersitat pingajuanni Ivalo Abelsenip, Camilla Nielsenip aamma Naja Abelsenip suliaat saqqummiunneqarlutik.

Serien ”Moderne grønlandsk kunst” fortsatte med tredje del med værker af Ivalo Abelsen, Camilla Nielsen og Naja Abelsen.

Kalaallit titartagaannik saqqummersitassani nutaani immikkoortoq siulleq 2009-mi saqqummiunneqarpoq. Frimærkini saqqummersitassani siullermut Nuka K. Godtfredsen titartaasuuvoq.

6. april 1909 Matthew A. Henson, afroamerikanerinit siullersaalluni Qalasersuarmut Avannarlermut qanillisinnaanini tamakkingajallugu pivoq. Nammineerluni Robert Peary-lu isumaqarsimapput, siullersaallutik Qalasersuaq Avannarleq tikillugu. Ukiut 100-nngornerat malunnartinniarlugu kalaallit frimærkiat Henson-imik assitalik immikkut saqqummersinneqarpoq.

Varenummer: 01304009,

Første del af den nye serie om grønlandske tegneserier kom til verden i 2009. Nuka K. Godtfredsen skabte motivet til første frimærke i serien.

6. april 1909 var Matthew A. Henson, som første afroamerikaner nogensinde, så tæt på Nordpolen man næsten kunne komme. Faktisk troede han og Robert Peary, at de, som de første, havde erobret Nordpolen.

100-års jubilæet blev markeret med et flot grønlandsk særfrimærke med portræt af Henson.

DKK 376,25

Kalaallit 21. juni 2009-mi inuiattut ullorsiornerat immikkut pisoqarfiuvoq, tassami kalaallit namminersornerat atuutsinneqalerpoq. Aka Høegh tamatumunnga atatillugu frimærkimik eqqaamasariaqarluinnartumik suliaqarsimavoq.

Grønlands nationaldag 21. juni 2009 var ekstra særlig, da det også var dagen for indførelsen af grønlandsk selvstyre. Aka Høegh skabte et yderst mindeværdigt frimærke til lejligheden.

Frankeringsmærker – fleksibel og hurtig frankering af din post POST Greenland SEPAC-imi suleqatigiinnermi nunat allat peqatigalugit frimærkinit ”Nunat isikkui”-nik taaguuserneqartunit tulleq saqqummersippaa.

Saqqummersut nuannarineqarluartut, Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiornermi nassaat, naggaserlugit saqqummersitat tallimaat kingullerlu 2009-mi saqqummersinneqarput.

Sammineqartut tassaapput: Orsugiak, Immap itinersaani uumasut aamma Kalaallit Nunaata Kuultia.

17. august introducerede POST Greenland det nye postale produkt i Grønland: Frankeringsmærker.

POST-SELV Den 17. august 2009 blev de første grønlandske frankeringsmærker taget i brug. Det skete i den nye POST-SELV-automat, der står opstillet udenfor TELEPOST Centeret i Nuuk. Frankeringsmærkerne fungerer ved, at du som kunde selv vælger værdien, der påtrykkes frankeringsmærket, inden du printer det i POST-SELV-automaten.

POST-SELV-automaten fungerer som et lille posthus. Her kan du lave alle dine postærinder, bl.a. sende breve og pakker, samt købe bl.a. kuverter og postemballage. I fremtiden vil der blive arbejdet på at udbygge automatens funktionalitet. En række POST-SELV-automater vil blive taget i brug, blandt andet kontorfrankeringsmaskinen ”Frankie” til mindre og mellemstore virksomheder Til dig, der samler I forbindelse med udgivelsen tilbyder POST Greenland, Filatelia sine kunder disse nye frankeringsmærker. Der er muligt at bestille både postfriske og stemplede frankeringsmærker. Der er også mulighed for at få et specielt førstedagsstempel (3900 Nuuk) eller et almindeligt dagstempel (3913 Tasiilaq). Du

kan også købe førstedagskonvolutter med alle fire frankeringsmærker eller fire førstedagskonvolutter med hver sit frankeringsmærke. Førstedagskonvolutterne kan bestilles op til 6 måneder efter udgivelsesdatoen.

Du kan selv fastsætte værdien på frankeringsmærket - forudsat den er mindst DKK 6,25 og højst DKK 95,00 pr. mærke.

Planen er at udgive et sæt frankeringsmærker med nye motiver hvert år. Førstedagskonvolut samt førstedagsstempel bliver ligeledes fremstillet til hver udgivelse. Vore kunder vil blive informeret i god tid inden hver udgivelse i dette blad og på www. stamps.gl.

De fire frankeringsmærker er trykt på selvklæbende papir og måler 22,5 x 55,0 mm. Alle fire frankeringsmærker er designet af den grønlandske tegner og kunstner Kunuk Platou. Kunuk har også tegnet motivet på førstedagskonvolutten og stemplet.

NB! Bemærk venligst, at frankeringsmærkerne ikke er en del af frimærkeprogrammet hos POST Greenland.

Det er dog muligt at tegne abonnement på

Aamma Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiornerit pillugit saqqummersut nuannarineqarluartut arfineq aappaat saqqummerpoq, tassanilu svenskeq ilisimasassarsiortoq Otto Nordenskjöld saqqummersinneqarpoq..

Avanersuarmi ilisimasassarsiorfiup ”Nordstjernen”-ip ukiunik 100-nngortorsiornera nalliussillugu frimærki stålstik atorlugu immikkut naqitaq kusanartoq saqqummersinneqarpoq.

POST Greenland udgav sammen med de øvrige lande i SEPAC samarbejdet det andet frimærke i serien ”Landskaber”.

Den populære serie, Videnskabelige opdagelser i Grønland, blev afrundet med femte og sidste del i 2009. Emnerne var: Kryolit, Dybhavsdyr og Grønlandsk Guld.

Den lige så populære serie om Grønlandsekspeditioner fortsatte med syvende del og omhandlede den svenske forsker, Otto Nordenskjöld.

dem. Frankeringsmærkerne findes ikke i årsmappen. Alle varer i forbindelse med frankeringsmærkerne bestilles direkte hos POST Greenland, Filatelia eller på www.stamps.gl. Der er ikke muligt at bestille disse varer på TELE-POST Centeret.

Ukioq 2009 naggaserlugu juullip frimærkii marluk, kiisalu frimærkinik quppersagaaraq nipitiinnarissanik frimærkitalik, Naja Rosing-Asvid-imit titartarneqartoq saqqummersinneqarpoq. Kingumut qivialaarnerit taakku naggasiutigalugit POST Greenlandimiit tamassi juullimi pilluaritsi ukiortaarsiorluarisilu.

090313_aarsmappe_yderside.indd 1

100-året for missionsstationen ”Nordstjernen” ved Thule blev fejret med et smukt særfrimærke i stålstik. Året 2009 blev behørigt afrundet med to traditionsrige julefrimærker, samt frimærkehæftet med selvklæbende frimærker, udført af Naja Rosing-Asvid. Med disse glimt ønsker POST Greenland alle rigtig glædelig jul og godt nytår.

22/07/09 8:32:04

Frankeringsmærker (selvklæbende) Udgivelsesdag: 17. august 2009 Værdier: Fra 6,25 kr. til 95,00 kr. med spring på 25 øre.

Design: Kunuk Platou Trykkeri: Ganket A/S Papir: Hvidt topthermo E 80 g.

Farver: CMYK, sort Tryk: UV flexo Format: 22,50 x 55,00 mm

POST Greenland · Filatelia · Tlf.: (0045) 7026 0550 · Fax: (00299) 98 14 32 · stamps@tele.gl · www.stamps.gl