Online nr. 1, 2009

E T M A G A S I N O M K O M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N

10. ÅRGANG • NR. 1 • 2009

TELE-POST er mere end breve og pakker s.4 Facebook fænomenet s. 5 Vi hører, hvad du siger

s. 16 Buuarsikkut

s. 19

... alt sammen i dette Online ...

Kære Læser Det er ikke muligt i Grønland at servicere 100 gange færre mennesker på et areal som er 50 gange større end Danmark – som ofte er referencepunktet – med samme priser og prismodeller, som nogle af vores kunder ønsker.

Det gode budskab er, at priserne i de kommende år vil falde stabilt i takt med et voksende forbrug, men hele tiden med øje for en forsvarlig økonomisk udvikling i virksomheden

TMA 091118 mb

I marts 2009 kunne Grønland – kun 15 måneder efter søkabelkontrakten blev underskrevet – fejre ibrugtagningen af det 4.800 km. lange ”Greenland Connect,” og vi har dermed taget et vigtigt skridt i realiseringen af vores vision om ”Grønland i verdens centrum”. Søkablet er en teknologisk landvinding, som for et stort flertal af befolkningen betyder, at det nu er muligt at være på nettet på samme måde som i tætbefolkede og økonomisk udviklede områder andre steder i verden.

Når det gælder kapaciteten ud til kunderne via radiokæderne vil det også i de kommende år være en stor økonomisk udfordring at sikre den nødvendige kapacitet, så søkablets potentiale kan udnyttes fuldt ud. I 2008 blev den ny radiokæde langs hele vestkysten færdig og dermed er der i de nærmeste år sikret rigelig kapacitet til de byer og bygder, som ligger direkte på kæden. For Nord- og Østgrønland, som fortsat forsynes via satellit, frigør søkablet til vestkysten stor kapacitet i satellitten, som dermed betyder en øget og helt nødvendig garanti for forsyningssikkerheden.

TELE-POST påbegyndte i 2008 en målrettet udbygning af bygderadiokæderne, der ellers bliver flaskehalse i takt med, at efterspørgslen efter kapacitet til internet vokser som i byerne. I Upernavik-området investerede TELE-POST i Nuuk i 2008 i nye radiokæder til alle bygderne, og i år fortsætter udbygningsprogrammet i andre dele af landet, hvor behovet er størst.

I runde tal repræsenterer investeringerne – blot i bygderadiokæderne – ca. 50.000 kr. i hver bygdehusstand. Det er klart, at disse investeringer og udbuddet af bredbånd i de tyndest befolkede dele af landet kun kan lade sig gøre pga. TELE’s koncession. Bygderadiokæderne er ikke kommercielt bæredygtige investeringer, men der er næppe tvivl om, at udbredelsen af telekommunikation til alle giver store samfundsøkonomiske fordele foruden livskvalitet i alle egne af landet.

For de kunder, der bruger meget store datamængder på internettet, er malurten i bægeret, at TELE-POST endnu ikke kan tilbyde flat-rate eller samme lave takster

som i store europæiske og nordamerikanske byer. TELE-POST er i sin koncession forpligtet til at levere telekommunikation nogenlunde solidarisk til hele Grønland.

Det er ikke muligt i Grønland at servicere 100 gange færre mennesker på et areal som er 50 gange større end Danmark – som ofte er referencepunktet – med samme priser og prismodeller, som nogle af vores kunder ønsker. Den eneste måde at løse den udfordring på vil være massive tilskud til telekommunikation – som det sker i det nordlige Canada, som meget ligner udfordringen i Grønland, når det gælder om at nå ud til i alle i et tyndt befolket, stort land.

TELE-POST modtager ikke tilskud, men betaler udbytte til ejeren – Grønlands Hjemmestyre – og dermed de grønlandske skatteborgere/telekunder. Det har for mange været svært at acceptere det voksende overskud i TELE-POST de seneste år. ”Hvorfor udvider TELE-POST sin pengetank i stedet for at sætte taksterne ned?”, er der nogen der spørger.

Lad mig først slå fast, at TELE-POST ikke har en stor pengetank. Egenkapitalen er for hver eneste krone investeret i tele­ anlæg over hele landet, og de penge, der står på bankkontoen er kun lige nok til at betale de løbende regninger til leverandører, afdrag på nye lån, renter, løn, skat og udbytte m.v.

TELE-POST opnåede i 2007 et resultat efter skat på 80 mio kr. Når man ser det tal, skal man huske på, at der betales 35 mio. kr. i udbytte, 9 mio kr. i selskabsskat og dertil kommer en årlig betaling til Grønlands Hjemmestyre på 3 mio kr. til driften af den ny telestyrelse – i alt 47 mio kr. Der er altså ikke mere end det allermest nødvendige overskud og likviditet tilbage, til at TELE-POST kan opfylde sine forpligtelser.

Det gode budskab er, at priserne i de kommende år vil falde stabilt i takt med et voksende forbrug, men hele tiden med øje for en forsvarlig økonomisk udvikling i virksomheden. Ellers mister vi evnen til at foretage de næste store og nødvendige investeringer, som kunderne forventer vi gennemfører.

Husstandsomdelt bl ad i Grøn l and Udgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, E-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt, Maria Toft & Mai-Britt Ejby Villadsen. Fotos: TELE-POST, Image Essence Library, Deluxus Studio, m.fl. Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE-POST. Tryk: Naqitat A/S. Annoncer: Annoncer er gældende fra 27. april 2009 til 27. juli 2009 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: Deluxus Studio • ISSN: 1600-9215

Online nr. 1 • 2009

e k k y l l Ti

TELE-POST er stolt af sine dygtige medarbejdere Her er månedens og årets medarbejdere for 2008.

Medarbejderne er kåret på basis af, at deres egenskaber og indsats harmonerer flot med TELE-POST’s værdier: Glæde Stolthed Salgsånd Ansvarlighed og Nytænkning TELE-POST ønsker jer alle tillykke med kåringen og takker for jeres flotte bidrag.

JANUAR

FEBRUAR

MARTS

APRIL

MAJ

Nickie Levisen Nuuk

Tom B. Andersen Nuuk

Judithe Ignatiussen Tasiilaq

Knud Rasmussen Kangerlussuaq

Inooraq Dahl Sisimiut

JUNI

JULI

AUGUST

SEPTEMBER

Annemarie Andersen Nuuk

Sofie Larsen Aasiaat

Karen Poulsen Nuuk

Giiti Titussen Nuuk

UKIOQ 2008 SULISUTSIALAK ÅRETS MEDARBEJDER 2008

OKTOBER

NOVEMBER

DECEMBER

Tine Romby Larsen Nuuk

Naasunnguaq Gr. Broberg Qeqertarsuaq

Nicky Kristensen Upernavik

TELE-POST

er mere end breve og pakker , fordi ”Det er en meget efter spurgt serie ICAO globale balloner giver, samles hos med ik tekn og b nska den forener vide som og de inter nationale vejrtjenester, historie”, fortæller kundeser viceleder af e illed liksb øjeb derefter får et komplet Tina Vestergaard. data vores atmosfære. De bruger så de ærOg fordi Grønland er et ”ung t” frim og ste til at sikre både den billig ste, sikre er rlapp papi ede takk små keland, er de fra bedste flytr afik. Ved at bruge data og lere, sam for lære popu et meg også times ICAO kan man f.eks. spare en hel en kendere af frimærker kan oftest få er vælg man hvis ten, atlan flyvning over te er poin n ande En helt komplet samling. et. rute, hvor det ikke blæser for meg en tisk ekso et et meg r døgn i virke op es land også, at Grøn 1200 balloner send en Set med ”grønne øjne” er det også skue, på folk.

Det må være et betagende syn at r cere redu flytid ede god ting, for den spar i hvis man forestiller sig at være ude ikke man så t, ippe udsl CO2 også lidt af klikke to Dyk ned i Filatelias verden ved at rummet og kigge ned på jorden på er en stør re mængde brændsstof brug n. s.gl dage amp om w.st er ind på http://ww bestemte tidspunkt end nødvendigt. (enPræcis kl. 11.00 og kl. 23.00 UTC grøn de om g snin Vil du have mere oply 600 På sejltur med TELE-POST gelsk tid ) står der hver eneste dag du også landske vejrstationer, eller synes og en klod Vi her i Grønland elsker at sejle. At mennesker fordelt på hele e kigg det lyder spændende, at kunne at det rume tuell Even op. er komme ud på vandet er noget nær sender vejrballon øjemed over skuldren, og få dit eget to vi har at vi tro, at , at til godt es ved frist Vi ke ved. mås vi te, beds væsner ville s klode og atmosfære, vore af de bille bliks plaer lloene e-ba kystradiostationer, og at den fejrer fødselsdag, men ”kamikaz sonkan du læse meget mere om radio laq. ceret i Aasiaat og den anden i Tasii nerne” har en helt anden mission. w. ationer på hjemmesiden http://ww dest afgive kan pum is erne grat du allon at , vejrb er også Men ved du Som hovedregel srh.noaa.gov/mob/balloons.html ud skal state du med når , yret trol” udst tkon og t, ”kys brin ldt en såka pet op med er ve at sejle? of-the art måleudst yr. Deres opga Stamps er på mærkerne og ikke at måle atmosfæretryk, vind, vejr femI Tasiilaq i østg rønland, sidder der d e af Kystradioen – din personlige sikkerhe mindst positioner. Når de når en højd ærten medarbejdere og fifler med frim at ud kket r etry tage sfær du før atmo r for, blive ghed eter, muli Du har ca. 35 kilom ligt ker. Grønlandske frimærker er utro en. rer og sejle, gratis at melde til Kystradio dog så lavt, at ballonerne eksplode ig dagl til og lan, ensp verd på lære popu at s. ved æve rol forg kont ikke Her aftaler du en kyst destrueres. Men de dør får POST Greenland Filatelia mange du når hvor hen, skal du oplyse hvor resten henvendelser fra både Europa og tukommer tilbage, og hvor når du even Grønland og den globale flytrafik Ta­ i n linge afde som elia, Filat en. verd af du har snin e oply elt kalder op igen. På den måd Dataerne, som bl.a. indeholder har omkring 20.000 kunder er, hedd q siila dig. tion, med posi øje og er sikret, at nogen hold ger om vejr, vind, lufttryk skønt der ivrig t følger med, når et nyt og e ioOmvendt skal du også huske, at meld bliver sendt videre til ICAO (Internat lys. ns grønlandsk frimærke ser dage komer som du , at n, tion) rolle nisa kont Orga kyst tion til Avia ge tilba nal Civil elFilatelia udgiver hver t år ca. 20 forsk er en met vel hjem igen, så man ikke sætt er en organisation under De Forenede ver. moti e ellig forsk med r ærke frim lige e skab . at gang i med unødig efter søgning Nationer. ICAO arbejder le Motiverne kan variere lige fra roya gen ensartede standarder for lovgivnin En ng. rmni mær kedage til global opva ene.

Lægehjælp omkring civil luftf art i medlemsland r af de mest efter spurgte frimærkeserie og du e diss Hvis en nødsituation skulle opstå, ICAO er også med til at finansiere f.eks. om ekspeditioner til Arktis. ler hand en radio erer kyst r fung e stille , liger har brug for en læge måleindsamlinger. Yder n omfatter indtil nu seks forskelSerie kan du led e så , rend læge dine en til koor om det is dig også grat ICAO så også som hos lige motiver og er meget populær ner. tatio ver. vejrs behø nale du natio p, inter hjæl de få den mellem kunderne.

Målinger ne, som de grønlandske og

at Vi sikrer at dine breve når frem, og Vi lien. fami med on telef i du kan tale sørger også for at vi kan kommunikere net og med resten af omverdenen via inter T -POS TELE at også du e-mail. Men vidste liks­ øjeb et en verd hele give at er med til billede af atmosfæren?

Man brugte i ældre tid en såkaldt teodolit til måling af positioner, når man skulle foretage dagens vejrmålinger. Teodolitter af i dag er dog lidt mere moderne end den her viste.

Når du afgiver en kystkontrol, skal du oplyse følgende: • Navnet på din båd • Hvor du skal hen • Hvornår du forventer at være fremme • Hvilken sejlrute, du vil bruge • Hvor mange i er ombord

Du kan også læse meget mere om kystradiostationerne og kystkontrol ved at gå ind på vores hjemmeside http://www.tele.gl/dk/kystradio

fænomenet Det er rigtig sjovt at finde gamle venner man ikke har set længe, via Facebook. Vi kan også få en kæmpe griner ved at se billeder fra festen i lørdags, eller dengang da vi gik i gulerodsbukser og havde stråhatte på. Men når du lægger billeder ud af andre eller dig selv, skal du huske at Facebook ejer alle oplysninger, og at billederne rent faktisk kan havne overalt på det vidtspændende internet – uden at du kan gøre noget som helst ved det.

Det er måske værd at overveje at næste gang du lægger et eller andet ”pinligt” ud, fordi du vil få en af dine venner til at ”krumme tæer”, at du skal tænke på at din svigermor kan se med på sidelinjen – og det kan din chef også.

Her kommer der et par lette bud på hvordan du kan sikre din profil på det skønne og sjove Facebook: Fjern din facebook profil fra søgemaskinerne Det er nemt at fjerne sin profil fra f.eks.

Google. Hvis du vil undgå at din profil bliver vist, kan du selv bestemme, om du vil være tilmeldt ”søgemaxindeksering”. Klik på fluebenet, hvis du ikke vil kunne findes.

Beskyt dine billeder Du kan selv vælge, hvem der skal kunne se billeder – f.eks. dem, hvor du er blevet ”tagget” i. Vælg ”brugerdefineret” i din profiloplysninger, så bestemmer du selv, hvem der får lov til at kigge med.

Du kan også beskytte dine albums på din profil. Det gør du ved at gå ind i ”Billeder” under ”Beskyttelse af personlige oplysninger”.

Gem dine kontaktoplysninger Det er ikke altid at alle dine 456 venner behøver at få at vide, hvordan de får fat i dig, eller hvad dit telefon nummer er. Det kan du indstille dine personlige oplysninger ved at gå ind under fanen ”Information” og scrolle ned til den sektion, der handler om adresser m.m.

Herudover kan du også bestemme f.eks. hvem der kan se, hvad der bliver skrevet på din væg, du kan også gøre dig helt usynlig på Facebook, hvis du skulle ønske det, men uanset hvad du vælger, så er du allerede med disse få gode råd rustet til herlig stund på Facebook.

Husk også lige til sidst, at Facebook forpligter ikke. Har du 388 anmodninger om ”roser”, ”hjerter”, ”bedste ven”, ”most loveable”, ”join my cause” og hvad de nu hedder allesammen, som du ikke kan overskue, findes funktionen ”ignorer alle” også ...

Læs mere på www.forbrugerraadet.dk

60

Kystradiostationerne er livlinen for dem, som sejler

04

63 02

03

23

24 25

27

Kald os og fortæl os om dine sejlplaner. Vi overvåger gratis din sejlads fra afgang til ankomst i kystkontrolsystemet.

På arbejdskanalerne udsender vi storm-, kuling- og overisningsvarsler

Kl. 06.05

Kl. 11.05

Kl. 16.05

Kl. 21.05

28 01 26

Aasiaat radio

24 25 26

Ammassalik Radio

25

27 26

03 04 28 23 27

26 24 23 02 25 28 03 04

01

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary får overrakt et helark og et miniark af tillægsværdifrimærket fra 2006, hvorpå de fremstår i grønlandsk nationaldragt. Postdirektør Per Svendsen og salgschef for frimærker Allan Pertti Frandsen fra POST Greenland forestod overrækkelsen under en privat audiens på Amalienborg tirsdag den 27. januar.

Foto: Steen Brogaard

Kronprinsparret fik overrakt 250.000 kroner fra POST Greenland Den 27. januar var en god dag for grønlandske børn. Det var nemlig dagen, hvor Kronprinsparret fik overrakt en check på ikke mindre end 250.000 kroner af POST Greenland. Kronprinsen og Kronprinsessen donerede omgående beløbet til forbedring af børns vilkår i Grønland.

Den kvarte million stammer fra salget af det grønlandske tillægsværdifrimærke fra 2006. Frimærket, der viser Kronprinsparret i deres flotte grønlandske nationaldragter, blev solgt med en tillægsværdi på 50 øre pr. mærke. Fotoet af Kronprinsparret på frimærket er taget af Leiff Josefsen, mens layout og typografi er skabt af Dorit Olsen.

I over 50 år har POST Greenland udgivet

Online nr. 1 • 2009

et frimærke med tillægsværdi, hvor den samlede tillægsværdi går til et velgørende formål i Grønland.

Velgørenhedsfrimærket med Kronprinsparret har været overordentligt populært i Grønland, ligesom frimærkesamlere verden over har taget frimærket til sig. Frimærket blev således valgt til årets mest populære grønlandske frimærke 2006 i den store årlige afstemning blandt kunder og frimærkesamlere.

”Frimærket med Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen har været det mest populære tillægsværdifrimærke i Grønland i nyere tid”, udtaler en stolt

postdirektør Per Svendsen, POST Greenland. Checken på den kvarte million blev overrakt af postdirektør Per Svendsen og salgschef for frimærker Allan Pertti Frandsen ved et uformelt møde på Amalienborg den 27. januar.

”Vi ved, at Grønland har en stor plads i Kronprinsens og Kronprinsessens hjerter”, forsætter postdirektøren. ”Derfor er det os en ære og en glæde at kunne bidrage til Kronprinsparrets mange velgørende projekter med relation til børn i Grønland”.

Ventetider virker TELE-POST har succes med, at kunderne trækker nummer i 5 TELE-POST Centre.

Derfor udvider vi, så også Uummannaq, Maniitsoq, Paamiut og Tasiilaq får et nummersystem.

Når du træder ind i TELE-POST Centret i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, så møder du som det første en knap, så du kan trække et nummer.

Systemet sikrer, at alle vores kunder altid betjenes i den rækkefølge, som de ankommer. Dermed slipper du for at vælge den forkerte kø, der altid går i stå. Det betyder også, at du kan kigge på varer i TELEPOST Centret, mens du venter.

Systemet er desuden sat op i baglokalet udvalgte steder, så kollegerne ude bagved, kan se om der er travlhed. På den måde kan de give en ekstra hånd med, når der er flest kunder i centret.

Succesen i de fem byer betyder, at TELEPOST har besluttet at indføre systemet i fire andre byer. Det er Uummannaq, Maniitsoq, Paamiut og Tasiilaq, der i løbet af det første kvartal i år får et anlæg, der håndterer ventetider.

Vi bruger dog også systemet til at lave andre forbedringer. TELE-POST kan trække statistik ud af systemet, så vi kan se, hvor lang tid du gennemsnitligt venter, inden du ekspederes. Hvis det viser sig, at du venter for lang tid, så har vi mulighed for at flytte ressourcer, så du hurtigere kan komme til. Det betyder, at vi tydeligt kan se, at din ventetid er blevet kortere og kortere. ”Ventetidssystemet er et redskab, der giver os mulighed for at kunderne får den bedste service overhovedet”, siger POSTdirektør, Per Svendsen.

Du kan i øvrigt altid følge med i ventetiderne via vores hjemmeside www.post.gl

Ventetider:

Servicemål 2006

2007

2008

Ventetid under 5 min.

Ventetid under 10 min.

Ventetid under 15 min.

Antal kundeekspeditioner

85% 95% 100% -

80% 93% 97% 316.000

82% 94% 97% 311.000

67% 87% 95% 304.000 *)

*) Ilulissat hhv. Sisimiut fra 20. januar hhv. 16. marts 2006

Iserfik – det internet-baserede omstillingsanlæg Hvad er Iserfik Iserfik er fremtidens fleksible telefon-omstillingsanlæg. Iserfik er IP-telefoni, og TELE gør det nemt og bekvemt for dig og din virksomhed – din fremtidssikrede løsning.

Hvad kan man med Iserfik Med Iserfik får du en løsning, som er opbygget med en grundpakke indeholdende en lang række funktioner, som findes i moderne omstillingsanlæg. Af funktioner kan bl.a. nævnes: • • • • • • •

Omstilling Viderestilling Trække kald - gruppe Parkere kald Må ikke forstyrres Voice Messaging (Telesvar) Via internettet har du en oversigt over dine funktioner

Dertil kommer en række avancerede tilkøbsmuligheder, såsom Telefon konference, Køsystem, Ventemusik, Telesvar til e-mail, Outlook integration samt integration af kontakter og telefonnumre m.fl.

Hvis du vil høre mere om Iserfik – så kontakt TELE Erhverv Kontakt: TELE Erhverv E-mail: erhverv@tele.gl • eller ring til 80 80 80

Du kan også læse mere eller booke et møde på www.tele.gl

Online nr. 1 • 2009

Grønland i verdens centrum

Shaffners søkabel anno 1860’erne (tegnet med stiplet linie) og søkablet anno 2009. Det er fascinerende at se, hvor ens de er, selvom der er næsten 150 år imellem dem. Shaffners søkabel illustration er venligst udlånt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF).

Det er ikke kun i denne tid at Grønland for alvor er i verdens centrum. Det var Grønland nemlig allerede i 1858, hvor det første telegrafkabel blev lagt fra USA til Europa med Grønland som mellemstation.

Oprettelsen af den direkte transatlantiske kabelforbindelse havde sin spæde start allerede i 1853. Man brugte da erfarin-

Det mystiske stykke søkabel der blev fundet på bunden af havet, her fotograferet ved siden af en almindelig kuglepen.

Online nr. 1 • 2009

gerne fra et andet søkabel projekt, nemlig lægningen af søkablet mellem Calais og Dover i USA, som fandt sted i 1851.

En ildsjæl med store planer Oberst Taliaffero Preston Shaffner blev født i 1818. Han var opfinder og ildsjæl, og havde også studeret jura. Han var partner med Samuel Morse (opfinder af morsekoden) og udover det, kunne Shaffner også lide at eksperimentere med sprængstoffer.

Oberst Shaffner blev projektleder på at føre den transatlantiske kabeldrøm ud i livet. Han rådførte sig med mennesker fra alle samfundslag, lige fra erfarne sømænd, til geografer og drevne telegraf-ingeniører.

Oberst Shaffners store plan var at føre et langt kabel fra USA til Grønland, Island, Færøerne, gennem det nordlige Europa og Asien og videre over Stillehavet, tilbage til USA og dermed omslutte jorden med ét sammenhængende søkabel. Hans plan var visionær og grandiøs, men ressourcerne til at udføre den stod ikke mål med datidens hjælpemidler.

Det lykkedes dog imidlertid at lægge kablet fra USA gennem Grønland og til Europa.

Det blev desværre ingen succes og flere

hundrede kilometer kabel gik tabt under forsøget. Efter store besværligheder lykkedes det endelig at lægge kablet og i august 1858 udveksledes de første spæde signaler mellem USA og Europa. De første telegrafkabler kom dog hurtigt i så dårlig forfatning, at transmissionen mellem landene blev mere og mere besværlig for til sidst at blive helt opgivet.

En venlig tanke til Shaffner Selvom oberst Shaffners plan om et gigantisk søkabel, der omsluttede hele vores jord, var en stor og visionær drøm, kan vi i dag sende ham en venlig tanke, da hans stræben og utrættelige energi har givet os muligheden for i dag at gøre en del af hans drøm til virkelighed.

Har du lyst til at læse og vide mere om det transatlantiske søkabel og om Oberst Shaffner, kan du bl.a. klikke her: http:// www.civilwarsignals.org/pages/tele/shaffner/sch.html. Du kan også klikke her: http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=66851 og læse meget mere om Oberst Shaffners drøm og visioner.

TELE-POST Center Nuuk taget med storm Lørdag d. 17. januar deltog TELE-POST Center Nuuk for 2. gang i Kulturnatten.

Kulturnatten er et arrangement, hvor virksomheder i Nuuk benytter en lørdag aften i 3 timer til at vise virksomheden fra en anden side. Kulturnatten er en populær begivenhed, som trækker mange mennesker ud af de små hjem.

Balloner, småkager og gode tilbud Ca. 1000 mennesker valgte at benytte lejligheden til at komme på besøg udenfor normal arbejdstid. Allerede kl. 19 var der sammenstimlede mennesker udenfor og hele aftenen var TELE-POST Centeret fyldt op. Der blev uddelt balloner, kuglepenne, flag og småkager og hele aftenen igennem summede det af aktivitet, gode tilbud og ikke mindst en konkurrence, hvor man kunne vinde 2 mobiltelfoner.

Mange kunder benyttede sig også af lejligheden til at få et indblik i facaden ”bag” skranken. Aftenen igennem var der

postbude på arbejde, så kunderne kunne se de store opgaver, der pågår indenfor postproduktion. Mange var overraskede over de forskellige opgaver, der finder sted på et forholdsvist begrænset område. Det var glædeligt at se, at der blev vist oprigtig interesse fra de besøgendes side.

TELE-POST Center i Nuuk vil gerne takke alle de glade gæster, som kiggede forbi på kulturnatten. I var med til at skabe et festligt syn aftenen igennem, hvor vores flag og balloner kunne ses gennem den indre by.

KLASSIKERE Sonim Xperience One (XP1)

HTC Touch HD

Samsung U900 Soul 5 MP MP3

T9

5 MP kamera

WI-FI

GPS

MP3 afspiller

MSN

Vandtæt, stød- og slagfast

Outlook mail int.

Synk. med PC

3 års garanti

Int. menuikoner

Pocket office HD skærm GPS

Pris kr. 999,-

Sony Ericsson W960i

Pris kr.

4.999,-

Samsung Omnia

Pris kr.

2.999,-

Motorola U9

8 GB indbygget hukommelse

Touch screen

MP3

Bluetooth

Touch screen

16 GB hukommelse

Java

E-mail GPRS

Int. kamera

Windows Mobile 6.1 prof.

FM radio

Synk. med PC

TrackID

5 MP kamera

Video

Touch screen

Pris kr. 3.499,-

Pris kr.

4.499,-

Pris kr.

1.999,-

Hash, cigaretter og guldfisk

Cockerspanielen Kiki er ved at tage en uddannelse som professionel hashhund, så hun kan blive lige så dygtig som sin kollega, Nivi.

Toldere og narkohunde har flere dage om ugen fingre og næser i breve og pakker for at sikre, at intet ulovligt bliver smuglet ind i landet. Det giver med mellemrum nogle overraskende fund.

Cockerspanielen Kiki stikker snuden i pak-

ken, mens halen som et pendul svinger fra side til side.

Hunden er lille, sort og langhåret, og opgaven bliver udført med en lyst og begejstring, som kun hunde kan udvise. Mellem reolerne, der er fyldt med pakker, sniffer Kiki frem og tilbage indtil hun pludselig

Sidste år beslaglagde tolderne flere forsendelser med fisk til akvarier. Oplevelsen som pakkepost var dog for meget for fiskene, så hovedparten var døde, da tolderne åbnede pakken.

10

Online nr. 1 • 2009

stopper op og bjæffer ved en papkasse. ”Det kunne godt se ud som om, at der er noget interessant i den kasse”, siger hendes ejer Manu Jensen, der er tolder og hundefører.

Hun er ved at oplære Kiki, så derfor skal hundens tegn tjekkes en ekstra gang.

Hundekollegaen Nivi, der er en sorthåret labrador, bliver kaldt ind i pakkerummet sammen med dennes hundefører, tolder Arkaluk Vold, og også hun viser tydelig interesse for papkassen.

De to hunde er med tolderne på et rutinetjek i TELE-POST Centret i Nuuk. Her kommer de fire jævnligt for at sikre, at postvæsnet ikke bliver brugt til at smugle eksempelvis narko. Mindst én gang om

ugen er de forbi, når pakker og breve fra Danmark kommer til byen. Her lader de hundene tjekke forsendelserne samtidig med, at stikprøver bliver gennemlyst på samme måde som bagage i en lufthavn.

Papkassen, som hundene giver tegn ved, bliver åbnet. Tolderne har ret til at kigge alt igennem, hvis de har en mistanke om, at pakken eller brevet bliver misbrugt til smuglervarer. Inde i kassen er der en stor computer, som Arkaluk forsigtigt lister op og piller ud af flamingo-holdere. ” Vi har før set, at computere bliver brugt til at smugle hash i”, siger han, mens han stikker hovedet helt tæt til pc’eren for at kigge ind.

Han mangler dog en lommelygte for at kunne kigge ordentligt efter, så computeren bliver taget med ud til scanneren.

I alt har tolderne i Grønland 5 hunde fordelt over hele landet. De skal sørge for at snuppe narko i lufthavne, hos speditører og i skibshavnene. De har fokus på hash og narko, men de oplever også andre ulovlige ting som eksempelvis øl, vin, spiritus og cigaretter.

Det kan dog også være mere kuriøse ting, der går i nettet. Sidste år beslaglagde tolderne flere forsendelser med fisk til akvarier. Oplevelsen som pakkepost var dog for meget for fiskene, så hovedparten var døde, da tolderne åbnede pakken. ” Vi sendte de overlevende fisk til en dyrlæge, så de kunne undersøges. Man må nemlig ikke sende levende dyr med posten”, siger Arkaluk Vold.

Her ses Nivi og den pakke, hun var så tydeligt interesseret i.

Små søde guldfisk bryder sig altså ikke om at blive sendt i kuverter med luftpost til akvariefisk-tørstende kunder i Grønland.

Henne ved scanneren bliver pc’eren lagt ind i maskinen og kørt igennem. På skærmen kan man se gennem computeren og umiddelbart er der ikke noget ulovligt at se. Arkaluk kan skifte mellem forskellige måder at gennemlyse computeren på, men ingen af dem viser noget ulovligt.

Han piller derfor pc’eren ud af scanneren og finder skruetrækkeren frem. Forsigtigt piller han beklædningen af, så han kan se det inderste af apparatet. Imens ligger hundene ved siden af, og følger nysgerrigt med. De har svært ved at holde sig i ro, men lystrer dog, når kommandoen ”læg

dig” farer gennem luften. Mens Arkaluk kigger på computeren, tager Manu en række stikprøver fra brevene. Boble-kuverter bliver sendt igennem scanneren, mens man på skærmen kan se alt lige fra X-Boxe, shampoo og kokkeknive drøne forbi. Alle disse ting er dog lovlige og passerer uden at blive åbnet.

Også pc’eren, som Arkaluk minutiøst har tjekket igennem, viser sig at være ”clean”.

Arkaluk pakker den omhyggeligt igen, og putter den i kassen. Han lukker med noget gult tape, hvor der står, at tolderne har kigget pakken igennem og stiller den tilbage. ” Kassen kan have ligget ved siden af en anden kasse på et tidspunkt, hvor der har været hash i”, siger han som forklaring på hundenes interesse.

For en sjælden gangs skyld kan tolderne gå fra en undersøgelse uden at finde ulovligheder – og det er de godt tilfredse med.

Det er ikke hvad som helst, du må sende med posten.

Reglerne i Grønland kræver, at du skal have tilladelse, hvis du vil sende spiritus, tobaksvarer, levende dyr og planter. Desuden er der specielle regler for ting, der er lavet af materialer, der hører under såkaldte CITES-regler – eksempelvis elfenben og narhval.

Alle ulovlige forsendelser bliver beslaglagt. Nogle overtrædelser bliver også anmeldt til politiet – eksempelvis hash – mens andre udløser en bøde.

Online nr. 1 • 2009

11

Det trådløse internet er kommet for at blive, så nu er det slut med at snuble over alle kablerne ...

Fra ”dllliii-dyyy” til

wrrooom Det hurtige internet er kommet for at blive. Flere og flere husstande anno 2009 bruger i dag trådløst internet. Det er efterhånden et par år siden, at vores modem sagde mærkelige ”dlllii-dyyy”-lyde, når vi skulle kobles på internettet, og selvom det var en spændende tid, er den uigenkaldeligt forbi. Der skal fart på. Og vi gider ikke alle mulige kabler og ledninger som står og fylder det hele op og som vi kan snuble over.

Internet uden ”morfar” Udviklingen indenfor teknologiens område holder ikke ferie. Den tager heller ikke en

12

Online nr. 1 • 2009

”morfar” om eftermiddagen. I dag er det helt normalt at hjemmene udstyres med trådløse internetforbindelser. Det er dejlig nemt, og for at komme ”på”, skal man blot have et trådløst netkort, som opfanger de trådløse signaler, og sender dem videre til vores computer. Dejlig simpelt og bekvemt, men ... ... Tænk på sikkerheden Tænk på, når du åbner din trådløse forbindelse, at det ikke kun er i stuen, i gangen eller i køkkenet, det trådløse net virker.

Signalerne fra det trådløse netværk opfanges også udenfor. Det betyder, at du som

forbruger skal sikre dig at ”fremmede” ikke bruger din trådløse netforbindelse og surfer gratis på din regning eller laver lyssky forretninger fra dit net. Ikke alle mennesker er søde lam. Du kan kryptere og sikre din forbindelse ved at følge den manual, du fik, da du købte din router.

Du kan også finde hjælp til kryptering, og undgå at snuble i teknologiens verden ved at følge dette link

www.itborger.dk

Kunderne i fokus TELE-POST gennemfører jævnligt uvildige, eksterne kundetilfredshedsmålinger for at blive endnu bedre til at ramme det, vores kunder efterspørger. Vi tager nemlig udgangspunkt i kundernes behov, når vi markedsfører eksisterende produkter og udvikler nye.

100 90 80 70 60 50

Vi er netop nu ved at udarbejde en målrettet handlingsplan, der skal sikre de forbedringer, kunderne efterlyser, men vi kan allerede nu fortælle, at der i løbet af 2009 vil være øget fokus på at forbedre følgende områder: •

•

På baggrund af POST undersøgelsen skal der være fokus på følgende områ der: Salg og service, kvalitet, reklamationsbehandling.

På baggrund af TELE undersøgelsen skal der være fokus på følgende områder: Nemmere betjening for kunden både via telefon, web og butik, samt at medarbejderne kan svare på alle undehenvendelser.

40 30 20 10 0 Tilfredshed

Loyalitet

Vi vil selvfølgelig blive ved med at lave kundetilfredshedsundersøgelser for at have fokus på kunderne og løbende lave forbedringer til fordel for dem.

TELE-POST undersøger også jævnligt hvor tilfredse, vores medarbejdere er med deres arbejdsplads. Det gør vi, fordi det for

Image

Værdi

TELE-POST er vigtigt at have fokus på både medarbejderne og kunderne samt at blive ved med at gøre begge grupper mere tilfredse med TELE-POST. Vi tror på, at gladere medarbejdere automatisk vil blive mere engagerede og motiverede for at gøre det endnu bedre for vores kunder.

40 års tro tjeneste Seks medarbejdere i TELE-POST kan fejre 40-års-jubilæum i 2009 Seks ansatte i TELE-POST har alle det til fælles, at de begyndte i det offentliges tjeneste i 1969. Deres første arbejdsdag var samme år, som Neil Armstrong satte sine fødder på månen, og det var året efter, at ungdommen lavede oprør.

HR-chef i TELE-POST, Karl Henrik Simonsen, ser de mange jubilæer som et tegn på at medarbejderne generelt er glade for deres arbejde. ” Jeg tolker det med en vis stolthed. Folk er tilfredse, og det viser, at TELE-POST er en virksomhed, som man udvikler sig i”, siger han.

40 år i TELE-POST: Områdeleder Radiosondeleder Supervisor Områdeleder Stationsleder 1. tekniker

Jørgen Lennert Søren Basbøl Niels Abia Brandt Svend Aage Olsen Tore Hartmann Andreassen Skjold Johansen

6/1 6/3 15/6 1/7 13/8 29/8

Udover 40-års-jubilarerne, så byder 2009 også på seks 25-års-jubilæer i koncernen.

Online nr. 1 • 2009

13

”Den virkelige fare ved datamaskiner er ikke, at datamaskiner begynder at tænke som mennesker, det er når mennesker begynder at tænke som datamaskiner” Citat: Sydney J. Harris

Den digitale

eksplosion 14

Online nr. 1 • 2009

Fra internettet så dagens lys i Grønland i 1995 og frem til nu, små 14 år senere, er der sket en kæmpe udvikling. En digital eksplosion, hvis efterdønninger og bølger der kan ”surfes” på i alle retninger.

Det rammer alle sider af vores hverdag.

Fra hardware til software, fra adgang til hastighed, fra måden vi kommunikerer med hinanden på til den måden vi lader os underholde på.

Vi bruger internettet som et middel til at gøre de ting, vi gerne vil, og flere og flere af os har internettet med os overalt, uden at være begrænset af den stationære computer derhjemme. Du kan såmænd bruge din mobil til det formål.

Internettet vibrerer I dag bruger vi internettet som var det et levende medie. Du kan se tv, du kan rejse ud på nettet og se hvor du gerne vil holde ferie. Du kan endda også bruge det til at finde gamle begravede skatte via Google Earth. Vi bliver mere og mere forkælede, hvad internettet angår. Vi anser det efterhånden lige så vigtigt som kloaknettet.

Det skal bare virke.

Hver eneste dag kommer der flere og flere mennesker på nettet, og alle disse mennesker deler ud af deres drømme, oplevelser og tanker med os alle andre.

På den måde kan man sige, at internettet er blevet levende, for det ændrer sig fra sekund til sekund. Fra at være et statisk medie, er det nu blevet vibrerende af menneskeskabt liv.

En hverdag uden mennesker ... kunne du?

Med et levende og vibrant internet behøver vi næsten ikke at se andre mennesker.

Det er utroligt fascinerende at tænke på, og egentlig også lidt skræmmende.

Det er en realitet, at vi på internettet kan handle ind, arbejde hjemmefra, og kommunikere med vores kære via netværker skabt på internettet. Vi kan lave vores egen musikvideo og broadcaste den på blandt andet musiksiden Myspace.

Vi er konstant ”på”. Vi opdaterer os selv hele tiden og der er efterhånden kommet stor status i at dele, og ikke i at eje. Vi gør det, fordi vi kan lide at vise andre nye sider af os selv, uden at skulle bruge for meget tid på forklaringer.

Man kan nemt forestille sig at hvis man har et arbejde, der er netbaseret – og det er der flere og flere mennesker der har – at man så kan holde sine møder via internettet, og man kan holde sine kontakter ved lige via mails og chat.

Ens fritid kan endda være netbaseret. I stedet for at mødes hver torsdag aften med gutterne og gut-inderne til en god gang poker, kan det klares live via internettet. Man kunne næsten ønske sig at ens ugentlige badminton aften også kunne flyttes ud på en server. Eller?

I bund og grund gør teknologien det meget nemt for os, næsten for nemt. Vi kommer måske for hurtigt til at glemme de menneskelige relationer.

Så inden du næste gang logger dig på dit digitale netværk, så tænk over om du egentlig ikke skulle gå en tur hen til din ven i stedet for. Foreslå en ægte pokeraften i stedet for en digital.

Jo vist kan der lægges billeder op på net-

tet, og du kan jo også altid skrive om det i en blog, men ... der ER nu alligevel ikke noget bedre end at være sammen med andre mennesker, og gamle gode venner. For vi mennesker er i bund og grund temmelig socialt anlagt. Dine venner kender dig præcis som du er. Der er ingen maskine eller hjemmeside, der på samme måde kan give dig den helt specielle varme følelse indeni, som du får, når du griner og hygger dig med et andet menneske, som kender dig i dybden og som du også kender. Og selvom du kan lægge digitale billeder ud fra sejlturen, du var på i sidste uge og dele dem med dine online-venner, ville det så ikke være sjovere at tage dem med ud og ”surfe” på bølgerne i fjorden? *S*

Nu, hvor søkablet er i brug er der en række faktorer, der spiller ind for at du kan få det optimale udbytte af søkablet: • Lokalitet – bor du i en bygd, by eller en by udenfor radiokæden • Din maskine skal være en, der kan håndtere hastigheden • Dit abonnement/forbindelse skal have en vis størrelse • Forbindelsen igennem søkablet/radiokæden • Serveren, du tilgår, skal også ligge i den ”tunge” ende

God tur.

Online nr. 1 • 2009

15

Vi hører, hvad du siger

Kunden skal kunne betjenes ved første opkald, og det kan vi kun gøre, hvis vi har den fornødne viden til rådighed

”Kundeservicemedarbejderne er faktisk de vigtigste medarbejdere i virksomheden”.

Sådan sagde den førende ekspert Niels Kjellerup inden for kundeservice, da han i efteråret gæstede Nuuk og gav mange tilhørere mulighed for at høre, hvorfor kundeservice er så vigtigt for en virksomhed. Medarbejderne i Kundeservice er de første fra virksomheden, som kunden møder. Det er dem, der tegner virksomhedens ansigt udadtil, og netop derfor har kundeservicemedarbejderen et stort ansvar overfor både kunden og virksomheden.

16

i alt sin enkelhed ud på, at alle medarbejdere ved TELE-POST får mulighed for at bruge en dag i kundecenteret, for at høre hvilke udfordringer kundecenteret dagligt møder. I første omgang er det dog primært de ansatte i Nuuk og Sisimiut, der har muligheden, da det er i disse byer, vi har kundeservicemedarbejdere ansat. Hvis medarbejdere fra andre byer er i Nuuk eller Sisimiut i andet øjemed, kan også de benytte sig af tilbudet.

Hos TELE-POST har vi 18 medarbejdere ansat til at servicere vores kunder, når de ringer og spørger om alt fra stort til småt.

Kundecenteret skal derfor være klædt på til at svare på alle mulige spørgsmål om alle TELEs produkter, så det er vigtigt, at kundecenteret har den fornødne viden om alle TELEs produkter.

”Vores håb med dette projekt er, at vores kolleger vil få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi er godt informeret om alt her i Kundecenteret. Vi vil sætte større fokus på samarbejde mellem de forskellige afdelinger, så vi på den måde sikrer den bedste behandling af kunden. Kunden skal kunne betjenes ved første opkald, og det kan vi kun gøre i kundecenteret, hvis vi har den fornødne viden til rådighed”, siger call centerleder Ane Katrine Laugesen.

For at sikre, at alle ansatte ved TELE-POST forstår nødvendigheden af, at kundecenteret får de informationer, de skal bruge, kører TELE-POST for tiden et nyt projekt, det hedder: ”Med på en lytter”. Det går

En daglig arbejdsdag for kundeservicemedarbejderen er varieret og fuld af udfordringer. En dag dernede byder på opkald, der handler om alt lige fra at sende sms til Danmark, regningsspecifikationer, priser,

Online nr. 1 • 2009

konfiguration af mail-konti til fejlmelding af telefonlinjer og meget andet. Der er mange forskellige produkter og ydelser at holde styr på, og dagligt mærker de i kundeservice som de første kundens frustrationer, når teknikken driller.

”Når jeg tager mit headset og besvarer et opkald fra en kunde, forsøger jeg at møde kunden der, hvor han er. Jeg hører hans frustration, og forsøger at sætte mig i hans sted,” siger kundeservicemedarbejder Giiti Titussen. ”Det vigtigste for mig i min arbejdsdag er, at jeg har tid til at give kunderne en ordentlig service, for det betyder meget for mig, at jeg kan høre, kunderne blive tilfredse, inden jeg afslutter et opkald”.

I sidste ende vil denne ordning komme vores kunder til gode. Det får nemlig os i TELE-POST til at forstå, hvor vigtigt, det er, at vores dygtige kolleger i kundeservice altid er opdateret om, hvad der sker i andre afdelinger. Derfor håber vi også, at mange flere af vore kolleger fremover vil bruge en dag i kundecenteret, så vi kan blive endnu bedre til at vidensdele på tværs i organisationen.

HTC Touch HD Nyd musikvideoer, film og streaming indhold på en måde, du ikke anede, var muligt på en mobil enhed.

Du får det hele på en praktisk 3,8-tommers WVGA-skærm, der er propfyldt med pixels og perfekt integreret med den berøringsfølsomme TouchFLO™ 3D-grænseflade.

3,8-tommers WVGA-skærm i bredformat (480 x 800 pixels) Tag kvalitetsbilleder og optag video med kameraet på 5 megapixel

, 9 9 9 .

4 . r K

noderne

Med på

I denne udgave af Online har vi fokuseret på musik links. Har du en musiker i maven, og vil du gerne kunne spille andet end ”Lille Peter Edderkop” på din guitar, kan du lære alt om musik ved at gå ind på de links, der omhandler træning og øvelser. Men vil du bare høre eller købe musik og dvd’er, der også links til ikke mindre end 1.590.000 forskellige titler. www.earmaster.com Program til musikere lavet af musikere.

Det mest omfattende og interaktive øre trænings software. Her finder du 651 lektioner, der dækker alt lige fra klassisk til jazz musik. http://www.guitaralliance.com Har du en lille Mark Knofler i maven, og vil du gerne lære mere guitar spil? Så kan du lære det her på denne side – det tager kun

Men ikke alt skal gå op i musik.

Her er lidt for børn i alle aldre http://www.abcleg.dk På denne hjemmeside finder du alt lige fra bøger, spil, eller hvad med en Kooshbold, som skaber ro i hjernen, når du nulrer den mellem dine fingre. Perfekt til barnet der har lidt svært ved at sidde stille i 1. klasse, eller til den voksne, som skal afstresses lidt.

30 minutter – men der er ingen vej uden om øvelserne... http://www.hansrosenberg.com Den berømte trommeslager Hans Rosenberg’s hjemmeside. Her er der diskografi, musik og video. Lyt med et smil om læben til de gamle grønlandske 80er hits. http://www.imusic.dk Her kan du købe musik og dvd’er uden moms. Der er det største udvalg, nemlig ikke mindre end 1.590.000 forskellige titler, så der skulle være en chance for at finde lige præcis dén musik eller dén dvd, du ikke kan opdrive andre steder. Hvem husker f.eks. ikke ”Røde Mor – jeg er på rekreation ...” Find den her.

Arrgh! Kender du det ekstremt pinlige at være supersej og bare synge totalt forkert til et stykke musik? Gå ind på denne her hjemmeside, der har den største samling lyrik fra kendte kunstere, så næste gang du synger Queens hit ”Another one bites the dust” bliver det meget bedre (og lidt sejere), hvis du kan teksten udenad og ikke mindst rigtigt. http://www.origenmusic.com Er du til spirituel- og new age musik, finder du den største samling ”Ave Maria” hits her. Du kan endda også lære at synge ”Ave Maria” på både latin, tysk, engelsk og græsk.

http://www.lyrics.com ”Yeaah, another one rides the bus ...”

http://www.billigespil.dk Mua-ha-hahah ... Spillesiden med de fedeste spil ... Her finder du alverdens spil – til PC, til PS1, 2 & 3, X-BOX, WII og PSP. Til alle aldre – børn såvel som voksne.

Du kan også besøge andre sider, der sælger spil: http://www.elgiganten.dk http://www.ebgames.dk http://www.ea.dk

Buuarsikkut

Koosh-bold, til både børn og voksne.

Du kan også købe de her ultraseje mus – men måske er de mest for børn.

Musen er optisk – dvs. den kan bruges på alle flader.)

af Robert Holmene

Kræftens Bekæmpelse i Grønland Af Allan Pertti Frandsen POST Greenland er stolt over at kunne præsentere Neriuffiit Kattuffiat (Kræftens Bekæmpelse) som modtager af dette års tillægsværdi fra velgørenhedsfrimærket i Grønland. Folkesundheden i Grønland er generelt stigende som konsekvens af den voksende levestandard. Men alligevel er antallet af konstaterede kræfttilfælde i Grønland stigende. Siden 1998 har Neriuffiit Kattuffiat rådgivet og indsamlet økonomiske midler til bekæmpelse af cancer i Grønland. Det er et stort og beundringsværdigt arbejde. Grafiker Lis Stender har skabt et virkeligt smukt frimærke, der symboliserer selve meningen med det velgørende arbejde, Neriuffiit Kattuffiat hver dag yder.

01106415 Tillægsværdiminiark Pris: 27,00 Udgivelsesdag: 19. januar 2009

POST Greenland håber på en solid opbakning til dette velgørende projekt gennem en meget stor interesse for årets grønlandske tillægsværdifrimærke. Du kan således være med til at gøre en afgørende forskel, hvis du erhverver dig dette velgørenhedsfrimærke. Frimærket udkommer i normale helark og miniark.

01100415 Tillægsværdifrimærke Valør: 6,25 + 0,50 Udgivelsesdag: 19. januar 2009 40 mærker pr. ark Format: G – stående Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm Kunstner: Lis Stender Trykkemetode: Offset Papir: Sopal, hvidt papir Typografi: Dorit Olsen

www.stamps.gl

POST Greenland Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq