Online Temanummer 2008

E T M A G A S I N O M KO M M U N I K AT I O N I H V E R DA G E N • 9. ÅRGANG • TEMANUMMER 2008

Grønland i verdens centrum TELE sikrer fremtiden

Søkablet – et teknisk vidunder

Mere internet for pengene – til alle Et syvmileskridt mod fremtiden

Kære læser TELE investerer mere i forbedring af telekommunikationen i hele Grønland end nogensinde før. Blandt de mange nye investeringer er søkablet til Island og Canada det største projekt i TELE´s historie. Søkablet er ”rygraden” i kommunikationen til og fra Grønland, men kan ikke ses isoleret fra infrastrukturen til lands, hvor udviklingen skal følge med.

Vi vil med dette særnummer af Online fortælle om TELE’s vision og fremtidsplaner. I forskellige artikler håber vi at give svar på nogle af de spørgsmål, du evt. har om søkablet, og hvordan kablet hænger sammen med vores andre udbygningsplaner i hele landet.

Målet er hele Grønland i verdens centrum – god læselyst!

Med venlig hilsen Brian Buus Pedersen, Adm. direktør

Indhold Grønland i verdens centrum

side 3

Grønlands søkabelforbindelse med Europa og Nordamerika betyder stor hastighed på internet…

Et syvmileskridt mod fremtiden

side 5

Med søkabel og opgraderet radiokæde rykker Grønland op i Superligaen, når det gælder brug af internet…

Søkablet - et teknisk vidunder

side 6

TELE bruger cirka 750 millioner kroner på et søkabel fra Island til Grønland…

Mere internet for pengene – til alle

side 8

Prisen for at bruge internet vil ikke stige på trods af de milliardstore investeringer i ny infrastruktur…

Tre dage om fremtiden

side 9

Den 18. - 20. august kan nysgerrige smugkigge ind i fremtiden…

TELE sikrer fremtiden

side 10

TMA080519 DOO

TELE investerer 1,2 milliard kroner i ny teknologi…

H u s s ta n d s o m d e lt b l a d i G r ø n l a n d - T e m a n u m m e r 2 0 0 8 Udgiver: TELE Greenland A/S • Postboks 1002 • 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55 • marketing@tele.gl • www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen, Thomas Pedersen, Anders Læsøe, Henriette Qvistgaard Krarup Fotos: DeLuxus, TELE-POST • Grafisk produktion: Dorit Olsen, TELE-POST • Tryk: Naqitat A/S. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages • Forsidefoto: DeLuxus • ISSN: 1600-9215

Grønland i

verdens centrum

Grønlands søkabelforbindelse med Europa og Nordamerika betyder stor hastighed på internet, masser af kapacitet, bedre kvalitet og stor sikkerhed for landets kommunikation med udlandet i mange år.

Søkablet afleveres til TELE til endelig afprøvning i december 2008.

Den teletrafik, der i dag sendes via satellit og videre i radiokæden langs vestkysten, flyttes herefter i begyndelsen af næste år over på søkablet.

- Søkablet betyder, at hastigheden for telekommunikation mellem Grønland og udlandet bliver 10 gange hurtigere end med satellitforbindelsen i dag, både når vi taler om telefoni, data og internet, siger adm. dir. Brian Buus Pedersen.

Grønland er ved at løbe tør for kapacitet til og fra udlandet, fordi satellitterne ikke i de kommende år kan tilfredsstille Grønlands behov.

Søkablet er en garanti for, at vi i de næste mange år vil have rigelig kapacitet til alle.

- Sammenlignet med alle verdens lande bliver Grønland ét af dem med størst tilgængelig kapacitet pr. indbygger, så vi kan roligt sige, at vi investerer i fremtiden, siger Brian Buus Pedersen.

Byer og bygder uden for radiokæden har dog stadig forbindelse med resten af Grønland og udlandet via satellitforbindelsen. Brian Buus Pedersen fremhæver, at en fordel for denne del af landet er, at der til gengæld bliver rigelig ny kapacitet til rådighed, fordi trafik til vestkysten langs radiokæden ikke længere

beslaglægger kapacitet i satellitterne.

Langs hele vestkysten fra Nanortalik til Uummannaq kommer man nærmest direkte på informationernes motorvej, da søkabel og ny radiokæde giver markant hurtigere internet, datakommunikation og telefoni. Med søkablet bliver Grønlands byer og bygder her i princippet placeret lige så centralt i det globale telenet som New York.

- Vi virkeliggør vores vision om ”Grønland i verdens centrum” ved at investere i moderne telekommunikation. En ordentlig teleinfrastruktur betyder mere og mere for landets erhvervsliv, samfundets

g rø nl a nd i v erdens c ent rum -

Sammenlignet med alle verdens lande bliver Grønland ét af dem med størst tilgængelig kapacitet pr. indbygger

institutioner, borgerne og hele vores økonomiske udvikling, siger Brian Buus Pedersen Dataforbindelser af enhver art, internet og alt moderne informationsteknologi stiller store krav til kvaliteten af kommunikationsfor­binde­l­ser­ne. Her vil søkablet, den ny radiokæde og mange andre investeringer tilsammen betyde bedre kvalitet og stabilitet i vores forbindelse med omverden. Vi kender alle ulemperne og besværet, når der er knas på linjen, eller telekommunikationen bryder helt ned.

- Afhængigheden vokser endnu mere i de kommende år, og hele samfundet går i stå, når der ikke kan kommunikeres. Derfor har søkablet forbindelse med både Europa og Nordamerika. Når der opstår driftsforstyrrelser, som aldrig helt kan undgås, har vi nu to veje til og fra Grønland og altså en reserve­ forbindelse, fremhæver Brian Buus Pedersen.

En ekstragevinst ved søkablet er, at forbindelsen mellem Nuuk og Qaqortoq gør forbindelsen mellem

Sydgrønland og resten af landet endnu mere sikker end i dag.

Med både et kabel i vandet og telestationer på fjeldene har vi nu på strækningen Nuuk - Qaqortoq en reservevej, hvis trafikken afbrydes på én af forbindelserne.

Brian Buus Pedersen understreger, at man ikke kan se isoleret på søkablet, når det handler om at forbedre Grønlands adgang til kommunikation og information: - Vi bruger også omkring 100 millioner kroner, så byerne langs radiokæden får bedre forbindelser. Og vi stopper ikke her, men har et program i gang for udskiftning af radiokædeforbindelserne til bygderne.

Vores vision er ikke kun begrænset til nogle få større byer.

- Hertil kommer store investeringer i mobiltelefoni, IP-telefoni osv. (VoIP) og dataprodukter til erhvervs­livet.

Som samfundsejet virksomhed med en koncession har vi et stort ansvar at leve op til. Foruden tidssvarende produkter, skal vores kunder også mærke fortsatte prisfald i de kommende år i takt med øget forbrug

- g rø nl a nd i v erdens c ent rum

og afhængighed – ellers får man jo ikke råd til at udnytte de mange nye spændende muligheder, afslutter adm. dir. Brian Buus Pedersen. ◆

Et syvmileskridt mod fremtiden

Eksempelv is har sun dhedsvæsn et ladet s ig inspirere af Alask a , så fr a o k tober k an patienter i bygdern e konsulter e l ægen via intern et.

Med søkabel og ny radiokæde rykker Grønland op i Superligaen, når det gælder brug af internet.

Bygder ved Paamiut, Aasiaat og Qaqortoq begynder fra oktober at bruge Pipaluk. Det er en computer, som lægerne på de store sygehuse kan bruge til at undersøge patienter i bygderne.

Ude ved patienten skal sundhedsmedarbejderen se på borgeren, og hvis der er noget galt, kan de medicinske informationer sendes til en læge ved distriktssygehuset. Gennem apparatet har lægen mulighed for at undersøge eksempelvis blodtryk, puls, iltmætning i blodet og hjerterytme.

Dermed bliver patienten i højere grad tjekket af en fagperson, og det er en hjælp til alle.

- Vi vil kunne fange mange sygdomme i opløbet, siger cheflæge på Dronning Ingrids Hospital, Birgitte Asmin Schurizek.

Hun glæder sig til de mange forbedringer af TELE´s infrastruktur. Det vil nemlig betyde, at de oplysninger,

som hun får om patienten, når frem til Sana eller distrikts-sygehuset hurtigere og mere sikkert.

- Jeg kan være mere sikker på, at informationerne kommer frem, siger Birgitte Asmin Schurizek.

I dag tager det tid at se billeder og lyd over nettet, fordi en stor del af trafikken skal ud af atmosfæren til en satellit, før den når frem til modtageren. Det tager tid og fungerer som en flaskehals i vores kontakt med omverdenen, når der er så meget trafik som i dag. Men det er slut, når TELE tager søkablet i brug.

Så flyttes mege­t af trafikken over i kablet, og hastigheden til og fra Grønland sættes voldsomt op. I forhold til byer og bygder uden for radio­kæden er fordelen, at der bliver endnu mere plads i satellitten.

Også skoler vil kunne bruge de hurtige hastigheder på internettet. På sprogskolen i Sisimiut venter de på den hurtigere forbindelse, for det vil give dem meget bedre mulighed for at undervise elever.

- Når søkablet kommer, bliver det pludselig lige meget om serveren står i Nuuk eller Hongkong, siger Johan Meyer, der er centerleder på skolen.

Han fortæller, at de har kæmpet meget med de langsomme forbindelser, fordi deres kurser i udbredt grad bruger video og lyd.

- Der findes masser af programmer til undervisning på internettet, men forbindelsen har indtil videre været for langsom. Derfor ser vi frem til, at der kommer et søkabel, siger Johan Meyer.

Skolen er også formand for et E-forum under Erhvervsdirektoratet, så de følger med i udviklingen i internethastigheder. Forummet skal sørge for, at mulighederne indenfor undervisning ved hjælp af internettet bruges optimalt.

- Det er jo oplagt, at Grønland bruger internettet til uddannelse, siger Johan Meyer. ◆

g rø nl a nd i v erdens c ent rum -

Søkablet – et teknisk vidunder TELE bruger cirka 750 millioner kroner på et søkabel fra Island til Grønland og videre til Canada.

Der lægges 4.780 km på havbunden i en nøje planlagt rute, som er grundigt undersøgt på forhånd.

Men hvad består det lange kabel egentlig af?

Du vil aldrig opdage det, men når du til næste år klikker dig ind på Facebook, Arto eller YouTube, så bliver internetsiden hentet gennem en meget lang ledning, der løber på havets bund fra Island i øst til New Foundland, Canada i vest – og videre fra disse lande med søkabler og landkabler til andre internationale knude­punkter for udveksling af tele­ trafik.

TELE’s nye kabel, Greenland Connect, er cirka 4.780 kilometer langt.

Det indeholder inde i midten en lil-

lebitte klase af glastråde – i alt to fiberpar, hvor hver fiber har en tykkelse som et hår. Det er igennem disse mikromillimeter tynde tråde, at elektroniske data, internet, lyd og billeder suser frem og tilbage med lysets hastighed.

Søkablet er specialdesignet til forholdene på den nøje udvalgte ruteføring. Uden om fibrene er der flere lag beskyttelse, der varierer alt efter de præcise dybde- og terrænforhold på havbunden. Er der for ek-

Ill.: Nikolai Themothæussen

Udlægning af søkabel

- g rø nl a nd i v erdens c ent rum

sempel forholdsvist lavt, dvs. under 1.500 m og frem til landingsstederne, hvor risikoen for menneskeskabte skader er størst ved trawl­ fiskeri, ankring osv., skal kablet være ekstra stærkt. For at give yderligere sikkerhed, graver man kablet ned i havbunden, når det er muligt, dog kun fra ca. 1.500 meters dybde og frem til landingspunktet. Skibet trækker bogstaveligt talt en plov, der pløjer en rende, som kablet lægger sig i. Derefter bliver renden dækket til.

Når der er klippefyldt og kuperet i det undersøiske fjeldterræn, som kablet skal følge nøje, for ikke at hænge udspændt nogen steder, kræves naturligvis mere forstærkning end på blød sandbund. Er der dybere end 1.500 m lægges kablet frit på havbunden – her er der nemlig ikke noget, der kan gribe fat i kablet.

Kabelruten blev i sommeren 2007 kortlagt af et særligt undersøgelsesskib efter 6 gennemsejlinger med avanceret sonar, så man er sikker på at have fundet det mest sikre sted at lægge kablet.

Kablets inderste beskyttelse er et lille, svejset og fleksibelt rør af

I midten af juli føres kablet de første ca. 2.000 km fra Milton, New Foundland i Canada til Nuuk, hvor skibet forventes at ankomme omkring begyndelsen af september. I Nuuk landes kablet af sikkerhedsmæssige årsager to steder – ved Sanabugten og Saqqarliit. Fra Nuuk går turen 800 km videre med samme skib til en forgreningsenhed, som er nedlagt uden for Qaqortoq.

Et andet kabelskib afsejler i midten af august fra Landeyarsandur i Island og lægger ca. 2.000 km kabel frem til et punkt ca. 200 km uden for Qaqortoq. Fra en forgreningshenhed her føres det af samme skib i land til bagsiden af fjeldryggen, Prinsessen.

Søkablets opbygning

Ill.: Nuka Themothæussen

rustfrit stål – kun et par millimeter i diameter. Heri ligger de kommunikationsførende fibertråde sammen med en kerne af gelé.

Uden på stålrøret kommer de første lag af tråde af rustfrit stål. Uden om denne stålwirebeskyttelse lægges et lag plast, der isolerer og beskytter mod vandindtrængning.

Udenom kommer igen mere stål, og yderst er der et lag beskyttelse af stærkt garn blandet med asfalt. I alt bliver den samlede tykkelse på mellem 17 og 43 millimeter alt efter hvor meget beskyttelse, der er nødvendig.

Europa og 1,9 Tbit/s mod Nord­ amerika.

Til sammenligning bruger hele Europa og Nordamerika i 2008 i alt ca.

2 Tbit/s til at transportere al telekommunikation i søkabel mellem de to kontinenter. ◆

Hvis du går ind på www.YouTube.com, så kan du se et 7 minutter langt indslag fra Discovery om, hvordan et søkabel bliver konstrueret og lagt.

Du kan finde videoen, hvis du søger på ”undersea”, ”cable” og ”fiber”

Greenland Connect - det grønlandske søkabel

I midten af september splejses de to kabler ud for Qaqortoq, og forbindelsen øst-vest er en realitet.

Herefter skal en række andre opgaver færdiggøres. Bl.a. skal kablet føres over land til kabelstationerne.

Ifølge planen skal søkablet overdrages til TELE til endelig accepttest den 29. december 2008.

Har vi så nok kapacitet? Ja – vi får 7.000 gange den kapacitet vi har i dag. I teknisk sprog svarer det til, at vi kan bruge op til mindst 96 bølgelænger á 10 GBit/s i hvert fibe­r. Der er i alt ca. 1,9 Tbit/s mod

Film på YouTube

Nuuk

FarIce DanIce

Landeyarsandur

Qaqortoq

Vagar Greenland Connect

Copenhagen Hibernia-Atlantic

Persona

Halifax

London

Milton TAT-14

Hiberni-Atlantic CANUS

New York

g rø nl a nd i v erdens c ent rum -

Amsterdam Frankfurt

Mere internet

for pengene – til alle

Prisen for at bruge internet vil ikke stige på trods af den milliardstore investering i ny infrastruktur. Tværtimod skal prisen pr. MB sættes ned, når forbruget vokser. Alle skal have råd til at komme på internet, og prisen må ikke medvirke til at skabe et A- og B-hold.

TELE gennemfører fornuftige investeringer, der skal give kunderne mærkbare fordele i de kommende år. Den tradition blev indledt i begyndelsen af 1990´erne, hvor TELE var blandt de første i verden til at digitalisere teleinfrastrukturen. Det blev den gang startskuddet til mange år med bedre kvalitet og faldende telepriser – over hele Grønland.

Den tradition vil vi gerne videreføre.

De allernyeste store investeringer skal derfor ses som en garanti for, at øget kapacitet, højere hastigheder og bedre kvalitet også ledsages af nye prisfald i de kommende år.

Det vil ske, når forbruget af de forskellige teletjenester og især internet vokser.

Faktaboks: Økonomisk teori beskriver de principper, som gør flatrate økonomisk mulig.

To grundlæggende forudsætninger skal begge være opfyldt: 1.

2.

Kapaciteten er uendelig og Marginalomkostningen, dvs. omkostningen ved at levere yderligere én MB, skal være nul.

Disse to forudsætninger er ikke opfyldt i Grønland.

1) Kapaciteten på radiokæden og satellitsystemet er ikke uendelig, og når kapaciteten udvides øges omkostningerne – marginalomkostninger er ikke nul. Både radiokæde og satellitforbindelsen er forsat vigtige i Grønland teleinfrastruktur - også selvom søkablet klarer den eksterne trafik. 2) Når søkablet når Island og Canada, skal TELE købe kapacitet i begge landes telenet for at komme videre ud i verden. Jo mere kapacitet der skal købes her, jo højere omkostninger.

- g rø nl a nd i v erdens c ent rum

Mange kunder i Grønland ønsker ”flatrate” som i Nordamerika og Europa. Det betyder, at man for et fast beløb hver måned kan downloade og uploade ubegrænset. En vigtig betingelse for at tilbyde flatrate er, at teleudbyderen ikke påføres stigende omkostninger, når kunderne øger forbruget. Det er ikke tilfældet i Grønland, hvor øget forbrug hurtigt kræver nye udvidelser af infrastrukturen, som skal helt frem til hver eneste bygd og husstand i hele landet. Det er dyrt i Grønland, men vi kan ikke nøjes med kun at levere i Nuuk, Qaqortoq og nogle få tættere befolkede områder. Det kan godt være, at vi får rigelig kapacitet i søkablet, men man må ikke glemme, at kapaciteten i hele den øvrige infrastruktur i og mellem byer og bygder skal følge med.

I dag kommer 14 % af teleomsætningen fra internet, men brugen af internet lægger beslag på 80 % af kapaciteten. Der skal være bedre balance mellem indtægter og udgifter, og det vil der komme, når for-

Tre dage om

fremtiden Den 18.-20. august kan nysgerrige smugkigge ind i fremtiden.

TELE er vært for en konference i Katuaq i Nuuk, hvor spændende foredragsholdere giver deres bud på fremtidens utallige muligheder, når det handler om at udnytte telekommunikation og internet.

bruget vokser. Hvis man skulle indføre flatrate i hele landet, skulle prisen sættes så højt, at langt de fleste kunder ikke ville have råd. Det ville skabe et A- og B-hold.

En anden fremgangsmåde er at tilbyde flere nye internetprodukter, som har et fast forbrug og rabatter inkluderet i prisen. Et nyt ADSL-produkt, som TELE ønsker at indføre, indeholder f.eks. 6 GB i det månedlige abonnement og en hastighed på 4/0,7 Mbit/s til 995 kroner. Dvs. at man får en rabat ved et forbrug af de første 6 GB om måneden på mellem 43 % og 60 % i forhold til ADSL Basis og ADSL Gold – foruden naturligvis en langt højere hastighed.

TELE planlægger også at indføre et produkt med forbrugsmaksimum i 2009. Det betyder, at du kan sætte en automatisk bremse på det maksimale forbrug per måned. Dermed får du større kontrol og sikkerhed for størrelsen af din teleregning. ◆

I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænsen for alt det telekommunikation og et hurtigere og bedre internet kan bruges til.

Det vil du kunne se til august, hvor TELE sætter fokus på de muligheder, som en tip-top moderne teleinfrastruktur kan give alle adgang til.

En lang række talere giver fra vidt forskellige vinkler et bud på, hvad søkablet og moderne teleinfrastruktur i Grønland vil betyde for dig.

- På konferencen får vi et indblik i fremtidens Grønland, og hvordan flest mulige mennesker i samfundet kan få det største udbytte af TELE´s store investeringer. Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på den bagvedliggende teknologi.

Det handler om mennesker og praktiske udnyttelsesmuligheder siger adm. direktør, Brian Buus Pedersen.

På konferencen vil blandt andre en af internettets opfindere, John Patrick, fortælle om sine visioner.

Han skal sammen med eksempelvis IT-spåmanden og stifteren af Innovationlab, Preben Mejer, samt teleanalytiker John Strand, Strand Consult, sætte ord på og håndgri-

beliggøre den udvikling, som Grønland løber i møde.

Hele konferencen bliver krydret med en stor udstilling, hvor du vil kunne se og røre nogle af de teknologier, som vi tager i brug i de kommende år. ◆

Event i Nuuk Mandag den 18. august kan borgere og skoler komme ind i Katuaq til udstilling. Tirsdag og onsdag løber så selve konferencen af stablen.

På udstillingen er der eksempler på fremtidens teknik. Det kan være en skjorte, der kalder på hjælp, hvis der sker et uheld, et stykke elektronisk papir eller en printer, der kan lave udskrifter i 3 dimensioner.

Deltagerne på konferencen kan også være med i en af fem workshops om eksempelvis handel, undervisning og medicin.

Du kan læse mere om talere og udstilling på www.sarfarissoq.gl

g rø nl a nd i v erdens c ent rum -

TELE

sikrer fremtiden TELE investerer i 2007/2008 1,2 mia. kr. i ny teknologi. Størstedelen går til søkablet, men der gennemføres andre markante investeringer, der skal gøre hverdagen lettere for alle i Grønland.

Inden nytår får TELE overdraget søkablet og dermed en ny nøgle til fremtiden. Hvis man sammenligner kapaciteten på søkablet med den nuværende kapacitet via satellitforbindelserne, så får Grønland 7.000 gange mere kapacitet til rådighed.

Det svarer til den kapacitet, der i dag bruges til at transportere al telekommunikation og internet over Atlanterhavet mellem Europa og Nordamerika.

Det er rigtig meget kapacitet, som Grønland får til rådighed. Faktisk er det så meget, at vi formentlig sætter verdensrekord i tilgængelig båndbredde per indbygger.

Men søkablet er ikke den eneste investering, som TELE bruger penge på. ◆

Radiokæden Kapaciteten på radiokæden er under voldsom udvidelse, fordi TELE forudser en stor stigning i trafikbehovet – især drevet af internet. I 2007 blev radiokæden fra Uummannaq til Nuuk opgraderet, og i 2008 bliver radiokæden fra Nanortalik til Nuuk tilsvarende forbedret. Det betyder, at vi er sikre på at være klar til søkablet, når nøglen lægges i vores hænder.

Bygderadiokæderne bliver også opgraderet. I 2008 og 2009 gør vi forbindelserne bedre, så også bygderne får glæde af hurtigere internet og bedre telefoni.

10 - g rø nl a nd i v erdens c ent rum

Grønland får IP-telefoni Den teknologi, der i dag ligger bag dine telefonsamtaler over fastnettet, er snart forældet.

Derfor er TELE i disse år i gang med at udskifte til en ny og moderne teknologi. Mange mennesker kender udtrykket IP-telefoni, som blot betyder, at din telefonsamtale løber gennem internettet. I fremtiden vil Grønland også få leveret vores telefonsamtaler ved hjælp af denne teknologi.

Et af de første produkter indenfor IP-telefoni vil være et erhvervsprodukt, der muliggør, at TELE kan administrere og servicere et firmas interne telefonanlæg.

Det bliver med denne teknologi også muligt at få en e-mail med talebeskeden, når folk har lagt besked på din telefonsvarer. I første omgang er det en service, som TELE tilbyder erhvervskunderne, men på længere sigt vil også almindelige borgere kunne bruge denne og mange andre af de muligheder, som følger med IP-telefoni.

Datanettet Datanettet, der understøtter produkterne ADSL, MPLS og LAN Link er ved at være gammelt, og visse steder nærmer det sig maksimal udnyttelse. Derfor har TELE med henblik på forberedelse til søkablets højere kapacitet indgået en kontrakt om levering af nye elementer til opgradering af datanettet. Opgraderingen foretages i 2008 og 2009. Kunderne vil bl.a. opleve forbedringerne som højere hastigheder på internettet.

Mobiltelefoni I 2006 og 2007 installerede TELE langtrækkende GSM-mobiltelefoni på udvalgte steder i Grønland. Det betyder, at sendeafstanden fra en mast disse steder til din mobiltelefon er fordoblet.

Funktionen blev installeret på Lyngmarksfjeld ved Qeqertarsuaq, Qingaaq i Godthaabsfjorden, ARTA ved Arsuk, TREF lige nord for Nanortalik og Blackridge i Kangerlussuaq. Den langtrækkende GSM-service på disse udvalgte steder er specielt en hjælp for det kystnære fiskeri, turisme, fritidssejlere og jægere, da der med GSM-service er større sandsynlighed for at have dækning, når du er i naturen.

TELE har i løbet af 2007 opgraderet mobilsystemet i hele Grønland og fortsætter i 2008 med en udskiftning af mobiltelefoncentralen. Det er en omfattende opgradering, som betyder, at kunderne får bedre dækning og generelt bedre GSM-service i form af færre udfald, bedre talekvalitet og øget tilgængelighed.

g rø nl a nd i v erdens c ent rum - 11