Online nr. 1, 2006

E T

M AG A S I N

O M

KO M M U N I K AT I O N

I

H V E R DAG E N

7. ÅRGANG • NR. 1• 2006

Konkurrence: “Forår i luften”

Supermodeller til salg

Kvittede de dårlige smøgvaner med SMS

Arbejde på en øde fjeldtop

Masser af fif til mobilen

Mød Lauritz Heilmann ... alt sammen i dette OnLine ...

andstyret udsendte i februar 2006 et forslag til en ny lovgivning til regulering af telesektoren i Grønland. Planen er, at forslaget skal behandles på Landstingets forårssamling 2006.

Der er tale om en rammelovgivning, der skal give Landsstyret mulighed for at indføre forskellige grader af liberalisering af teletjenester samt mulighed for, at andre operatører selv skal kunne etablere egne trådløse net inden for den enkelte by eller bygd. På tjenesteområdet lægges i første omgang op til en liberalisering af adgangen til at udbyde en internettjeneste.

Kære læser Husstandsomdelt blad i Grønland Udgiver: TELE Greenland A/S • Postboks 1002 3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55 E-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Milan Lund Vraa, Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt, Anne Sophie Tønnesen Fotos: TELE-POST, Information Technology, Inuk Media, Erik Rasmussen, Jukka Wagnholt, Kristian Fleischer, Klaus Nedergaard, Hans Peter Kleemann m.fl.

Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE Greenland A/S Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Konkurrencer: Konkurrencer og annoncer er gældende fra 3. april 2006 til 2. august 2006.

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer.

Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages.

ISSN: 1600-9215 Forsidefoto: Inuk Media

2

OnLine nr. 1•2006

Landsstyret vil dog fortsat fastholde Hjemmestyrets eneret til teleinfrastruktur mellem byer, bygder og udlandet samt trådbunden infrastruktur i byer og bygder. Ved at fastholde, at nye operatører gennem samtrafikaftaler skal købe sig adgang til at udnytte den samme grundlæggende teleinfrastruktur, opnås vigtige stordriftsfordele for samfundet.

TELE ser forslaget som et stort skridt mod en moderne telelovgivning, som forhåbentlig kan åbne for ny konkurrence. Det er dog vigtigt, at lovgivningen også tager højde for finansieringen af de teletjenester, som i dag udbydes i de områder af Grønland, hvor det ikke i dag er muligt at drive telekommunikation forretningsmæssigt.

Landstyret lægger op til, at telesektoren i Grønland kan udvikles i forskellige hastigheder på forskellige delmarkeder. Dermed kommer der fokus på at udnytte de samfundsøkonomiske fordele de steder, hvor de forretningsmæssige fordele er størst.

Dette er væsentlig nytænkning i forhold til den nuværende koncessionsmodel, hvor der i store træk tilstræbes et ensartet udbud af teletjenester til samme priser i alle dele af landet. Landsstyret har til hensigt at pålægge en operatør en basal forsyningspligt i de områder, hvor betingelserne for konkurrence ikke er til stede. Dermed vil Landsstyret sikre, at hele landet bindes sammen af telekommunikation.

FOTO: ERIK RASMUSSEN

L

Overisning på en øde radiokædestation, her ARTA i Sydgrønland, kan give problemer.

Forslaget til en ny lovgivning rummer mange nye komplicerede problemstillinger i forhold til i dag, og det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at forudsige de konkrete konsekvenser. De vil først blive mere håndgribelige, når Landsstyret beslutter, hvordan rammelovgivningen skal udmøntes i praksis. TELE ser frem til at samarbejde med Landsstyret og den planlagte nye Telestyrelse om at gøre den nye lovgivning til en succes for kunderne.

I 2006 er ét af de helt store projekter for TELE påbegyndelsen af en modernisering af radiokæden, som jo er ”rygraden” i teleinfrastrukturen i dag sammen med satellitforbindelsen.

Den nye radiokæde vil blive etableret med en langt større kapacitet, så det fremtidige kapacitetsbehov til bl.a. Internet og andre nye tjenester kan understøttes. Samtidigt med udbygningen vil andre dele af transmissionsnettet blive moderniseret med henblik på større driftsikkerhed og ”reserveveje”, så konsekvenserne af eventuelle fejl på hovedstrækninger og satellitforbindelser giver færre gener for kunderne. Anlægsarbejdet vil koste mange millioner kroner og strække sig over flere år.

Brian Buus Pedersen Adm. direktør

Storslået arbejdsudsigt fra “Qingaq” – Grønlands højst beliggende radiokæde i 1600 meters højde.

Piloten tager sige en “slapper”, mens de andre arbejder.

Arbejde

på en øde fjeldtop Af tele-teknikere Jukka Wagnholt og Kristian Fleischer FOTOS: JUKKA WAGNHOLT & KRISTIAN FLEISCHER

Forestil dig, at du blev afskåret fra at tale i telefon, se fjernsyn, høre radio, surfe på Internettet og sende sms’er og mms’er… Der er nok de færreste, der tænker over, at medieforsyningen i Grønland ikke er noget, man kan tage for givet.

Verdens største ø med en lille befolkning spredt over lange distancer, ekstremt klima og geografi er hårde vilkår, som gør anlæg og drift af teleinstallationer avanceret og omkostningstungt. Alligevel har Grønland en af de højeste dækningsgrader i verden, når det gælder Internet og telefoni.

Tele-teknikere TELE-POST’s tele-teknikere spiller en central rolle, idet de er med til at skabe forudsætningerne for, at vi kan kommunikere på tværs af Grønland og til resten af verden. Deres opgave er at vedligeholde den radiokæde, der

løber langs Grønlands vestkyst, og som sammen med et satellitsystem udgør livsnerven i landets kommunikation.

En enkelt fejl kan stoppe al kommunikation i mange byer og bygder på én gang. Så teleteknikerne er i høj grad medvirkende til,

Det kan godt være grænseoverskridende at klatre op i en mast, som er placeret på en stejl fjeldtop OnLine nr. 1•2006

3

at befolkningen kan komme i kontakt med omverdenen og omvendt.

Hvad er en radiokæde?

Radiokædens funktion er at transmittere radio, tv, datakommunikation og telefoni til alle beboede dele af Grønland. Radiokæden er ca. 1600 kilometer lang og består af 44 stationer, beliggende på fjelde langs kysten. Stationerne er placeret strategisk, så der er frit sigte til at sende signaler imellem dem. Nogle radiokædestationer ligger i samme niveau som havets overflade, mens andre er beliggende i op til 1600 meters højde.

Når Aqqaluk i Ilulissat skal ringe til sin moster Aaja i Nuuk sker det via radiokæden. Aqqaluk taster Aaja’s telefonnummer, og signalet går til nærmeste telefoncentral i Ilulissat. Derfra sendes det via radiokædestationerne til telefoncentralen i Nuuk, og derfra til Aaja. Kort sagt bliver telefonsignalet sendt videre fra den ene radiokædestation til den anden, indtil det når Nuuk.

Arbejdet Tele-teknikerne har ansvar for installation, drift og vedligeholdelse af radiokædestationerne. Det er primært i forårs- og sommermånederne, at de drager ud til stationerne. Vejret er varmere og dagene lysere og længere, så det er lettere at udføre arbejdet, og det kræver samtidig færre helikopterture. Resten af året er der dog løbende brug for ture til ra-

Jukka som sling-mand. Det gælder om at holde tungen lige i munden - både i og under helikopteren! diokædestationerne, hvis der opstår fejl af den ene eller anden slags.

Nogle perioder er tele-teknikerholdet på farten mange dage i træk, mens der kan være uger, hvor de er på kontoret. Når tele-teknikerne er nået frem til radiokædestationen,

skal der arbejdes igennem – og det kan både være dag og nat. Strækker arbejdet sig over et par dage, overnatter tele-teknikerne på stedet. På alle radiokædestationer findes der en hytte – eller rettere en container – så holdene kan overnatte; der er indrettet køjepladser, et lille køkken og ikke mindst sørget for varme. Det er især vigtigt, hvis man skulle strande på stationen om vinteren på grund af dårligt vejr.

Overvågning For at sikre, at Grønlands telekommunikation hele tiden fungerer, overvåges radiokæden blandt andet af TELE’s Network Operations Center (NOC) i Nuuk, som er bemandet døgnet rundt.

Når NOC’en registrerer en opstået fejl, videresendes en fejlmelding til teknikerne, som kan se på deres computere, nøjagtigt på hvilken station fejlen kan findes, og hvori den består. Det kan eksempelvis være fejl på en TV-

Der er langt ned. Masterne varierer i højden fra 5-25 meter.

4

OnLine nr. 1•2006

Den nuværende hovedradiokæde består af 44 stationer. Distancerne imellem dem ligger på 25 til 70 kilometer. Radiokæden går fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord.

Radiokædestationerne er navngivet efter det fjeld eller område, de er beliggende i. F.eks hedder én radiokædestation RAST. Den er opkaldt efter Ravns Store Ø mellem Paamiut og Fiskenæsset. Radiokædestationen QING er opkaldt efter fjeldet Qingaaq mellem Nuuk og Kapisillit

Der arbejder i alt omkring 30 tele-teknikere i TELE-POST.

Jukka Wagnholt i helikopter på vej ud til et site.

Radiokæde-strækningen i Sydgrønland vedligeholdes af tele-teknikerne i Qaqortoq. Strækningen fra Paamiut til Sisimiut dækkes af Nuuk’s tele-teknikerhold. Nord for Sisimiut og op til Uumannaq dækkes radiokæden af tele-teknikerhold i Aasiaat. Også i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er der teleteknikere. De to byer er forbundet til resten af Grønland via satellit.

De tilhørende bygder er forbundet via små radiokæder til hovedbyerne lokalt.

Kulde og ravne Der kan forekomme radiokædebrud, hvis strømforsyningen svigter. Det sker heldigvis ikke ofte, for der er flere strømforsyningskilder på radiokædestationerne, som gerne skal træde i kraft, hvis én sætter ud – både dieselgenerator, vindmøller og solcellepaneler.

sender eller mobiltelefonsender, som bevirker, at man ikke kan benytte disse kommunikationsmidler i et bestemt område.

Når tele-teknikerne har modtaget en fejlmelding fra NOC’en tager et hold af sted med helikopter til den pågældende radiokædestation. Det er vigtigt at have det rigtige udstyr og værktøj med, for man flyver ikke tilbage til kontoret efter glemte sager!

Hvis der en sjælden gang er strømsvigt på en radiokædestation kan det betyde, at den er helt bundfrossen, når tele-teknikerne når frem i minus 35 graders kulde. Den bliver så tøet op med varmekanoner. Det betyder, at teleteknikerne skal være ekstra forsigtige i nærheden af master, hvorfra der falder gigantiske stykker is ned.

Det er ikke kun vejret og klimaet, der tærer på radiokædestationerne, men også ravnene.

De ødelægger antenner og paraboler og har tilsyneladende ingen problemer med at spise både kabler og glasfiber.

Udfordringer Arbejdet som tele-tekniker kræver en vis portion vovemod. Det kan godt være grænseoverskridende at klatre op i en mast, som er placeret på en stejl fjeldtop. Udsynet er lige

så fantastisk som det er skræmmende, at skulle slippe masten med begge hænder, og hvile hele kroppen i bæreselen, mens man foretager en reparation eller installation. De første mange gange, er det svært at turde give helt slip med begge hænder!

Helikopterturene kan også fremkalde adrenalin i kroppen. Ind i mellem er der brug for at fragte tungt materiel til en radiokædestation med helikopter. Det kan være flere hundrede kilo udstyr, som skal mingeleres forsigtigt ned på jorden uden at nogen bliver ramt af det, når det svinger under helikopteren.

Man flyver selvfølgelig kun i godt vejr, men det kan ske at vejret pludselig slår om. Specielt på fjeldtoppene kan en enkelt sky pludselig nedsætte sigtbarheden til få meter.

Der er langt fra stillesiddende, indendørs kontorarbejde til at hoppe ud af en helikopter med kørende rotor på en fjeldtop, eller klatre op i en 20 meter høj mast. Ingen tvivl om, at jobbet er spændende og udfordrende – også selv om man har arbejdet som tele-tekniker i adskillige år.

OnLine nr. 1•2006

5

Der er forår i luften!

TELE-POST vil i den forbindelse sætte flotte præmier på spil.

Send en MMS med billede og tekst til os med temaet ”glæde & forår”, og så deltager du i konkurrencen om de flotte præmier.

Du deltager ved at tage et billede med din mobil, og sende det til os. Husk at skrive hvorfor netop dit billede skaber glæde.

Husk også at skrive navn og adresse i MMS-beskeden.

Send MMS’en til: 54 27 77

Husk, at det er muligt at sende MMS’er der fylder op til 200 kb, hvis din mobil understøtter det.

Er du i tvivl om hvordan du sender en MMS – så se mere på www.tele.gl

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencen.

1 Sony Ericsson K750i

4 DORO 855 3 Siemens SF75

Konkurrencen løber fra 1. april til 15. maj 2006. Vinderne og billederne offentliggøres 1. juni 2006 på www.tele.gl Det koster kun almindelig takst at deltage i konkurrencen.

Du må gerne sende flere forslag ind.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad du kan skyde med mobilen.

Her er en solnedgang fotograferet gennem en isskosse.

Flot og kreativt!

6.-11 500 kr. TUSASS taletidskort

2 Motorola V620 5 DORO530

6

OnLine nr. 1•2006

Forny dit hjem ... forny dit hjem ...

Siemens trådløs Gigaset S440 • Vis nummer funktion • Gem dine aftaler og årsdage • Taletid 10 timer • Standby tid 150 timer • Rækkevidde udendørs: op til 300 meter / indendørs op til 50 meter

Familie og venner i Danmark, du ikke har talt med længe?

Med 1010 foran det danske nummer koster det kun

99 øre pr. minut at ringe fra din fastnettelefon – hvorfor så vente ...?

Kr. 999,-

Siemens trådløs Gigaset SL550 • Vis nummer funktion • Gemmer 30 numre/navne • Stemmestyret opkald og telefonbog med op til 250 opslag • Taletid 10 timer • Standby tid 250 timer • Kalender (op til 30 aftaler)

Kr. 1.299,-

DORO Easy Phone • Store taster • Forstærket digital lydstyrke • 3 et-tryks kortvalgstaster • Genopkaldsfunktion

Kr. 399,-

OnLine nr. 1•2006

7

FLEXnumre er en service, som gør virksomheder i stand til at markedsføre sig mere synligt over for kunder og samarbejdspartnere. Med et FLEXnummer skal en virksomheds kunder blot huske ét nummer for at komme i kontakt med virksomheden – uanset hvor den er baseret. Virksomheder kan dermed benytte det samme FLEXnummer i hele Grønland uden at skulle skifte telefonnummer, hvis de flytter til en anden by.

FLEXnumrene starter med 70 og den enkelte virksomhed vil kunne vælge et eller flere numre, som de finder bedst og mest genkendeligt.

FLEXnummeret er et tillægsnummer til de abonnementer – og dermed telefonnumre – som virksomheden i forvejen har. Alle kan ringe til FLEXnumre, også fra numre der er begrænset af udenbys spær.

Kontakt TELEs Erhvervsafdeling hvis du ønsker mere info om FLEXnumre Telefon: 34 12 55 • Fax: 31 12 76 E-mail: erhverv@tele.gl

Hurtig service - ved reparation af mobiltelefoner Skulle din mobiltelefon købt i et af TELE-POST Centrene mod forventning gå i stykker bliver den sendt til det danske reparationsværksted Telecare i Århus.

Telecare er et af Danmarks største og mest professionelle reparationsværksteder med afdelinger placeret i København, Aalborg, Århus og Kongens Lyngby. De tilbyder en lang række services, herunder 1 times Express Service og dag-til-dag reparation.

Telecare har i dag servicekontrakter med alle større mobilproducenter, herunder Nokia, Samsung, SonyEricsson, Motorola, LG, Siemens, BenQ, Qtek m.fl.

For TELE-POST betyder det meget kortere reperationstider, da de reparerer fra dag til dag, og løbende sender dem retur.

Telecare reparerer alle typer mobiltelefoner og vi har en tæt kontakt til dem, så vi hele ti-

den kan holde styr på hvor langt reparationerne er.

Derudover kan både vi og kunden følge dem på Internettet og på den måde holde øje med hvor langt de enkelte reparationer er i systemet.

Alt efter hvor du bor, tager det 2-3 uger fra du afleverer telefonen i TELE-POST Centeret til den er retur igen. Dette er en klar forbedring for dig som kunde.

FOTO: ARCTIC CIRCLE RACE

10 år med ...

For 10. gang afvikles Arctic Circle Race i Sisimiut – i år sker det fra slutningen af marts til begyndelsen af april. Der er tilmeldt 128 deltagere, mod 97 sidste år. De fleste af deltagerne er fra Grønland, dog er der tilmeldt 29 udefra. Løberne kommer fra Canada, USA, Tyskland, Sverige, Italien, Tjekkiet, Danmark, og Finland. Over 200 frivillige medarbejdere er tilknyttet arrangementet.

8

OnLine nr. 1•2006

Løbet har også skabt interesse i omverdenen i og med at der hvert år deltager journalister fra forskellige lande.

kommunikationen og områdeleder Svend Åge Olsen fra TELE-POST har været med fra starten og er primus motor for denne del af kommunikationen.

3 mobile VHF stationer dækker hele området.

For hvert år flyttes stationerne i forhold til hvor løbet skal foregå. Det er et større arbejde, hvor der både bores og barduneres på toppen af fjeldene. Ud over VHF stationerne, benyttes der Iridium satellittelefoner, mobilog fastnettelefoner, Internet og fax.

Som et vigtigt kommunikationsredskab bliver VHF radioer brugt af folk, der er placeret over hele ruten. Alle brugere skal have et certifikat og for dem, der ikke har et sådant, holdes der kurser. På den måde kan man følge med i alt hvad der sker i løjpen, og deltagerne kan på den måde regne med størst grad af sikkerhed.

TELE-POST støtter løbet Sikkerhed er en vigtig faktor under arrangementet. TELE-POST sponsorerer sikkerheds-

Arctic Circle Race ...

Linda, Overassistent TELE-POST

ibilitet

Konfirmandens drøm ...

Nokia 6260 • Indbygget digitalt VGA kamera • Mobil e-mail og VPN klient • Quickword og Quickpoint til visning af dokumenter • HTML-internetbrowser • Trådløs bluetooth teknologi • FM-radio g MP3 afspiller • 65.536 farver indenfor 176 x 208 pixel • Standby tid op til 6 dage

Siemens CX75 • 1,3 megapixel kamera + 4 x digital zoom • MMS og GPRS • MP3/ACC afspiller og ringetoner • Blogging – upload billeder til din online dagbog

Kr. 1.999,-

Kr. 1.799,Samsung X480 koster kun fra 0,75 .. Det . . ør e s pr. k lø a mi Sn nu

e di nsk n kær ske d På este “Go

Kr. 999,-

t

ø at

• 40 indlagte smileys • Farveskærm med 65.000 farver • MMS & GPRS • Polyfoniske ringetoner + Melody composer • 75 gram • 4 spil + mulighed for at downloade flere spil fra Internettet • Fås i rød og metal

”

...

Nokia 6101 • Digitalt VGA kamera • Aktivt TFT display, der understøtter op til 65.536 farver (128 x 160 pixels) • Minidisplay, der understøtter op til 4.096 farver (96 x 65 pixels) • Videoptagelse og -afspilning • FM-stereroradio og headset • XHTML-browser • MMS & GPRS

Kr. 1.599,OnLine nr. 1•2006

9

POST kommer rundt i hele Grønland

Giv mig sne, giv mig hunde,

– Du kan også få noget med

så kan i beholde resten Kenneth, Postbud TELE-POST Center Nuuk

(Citat: Knud Rasmussen)

Har du lyst til et uforpligtende møde med POST Erhverv, hvor jeres postale forhold gennemgås?

Så ved du altid, hvilke produkter og services vi tilbyder.

Kontakt os på: 34 18 35 eller mail: posterhverv@tele.gl

10

FOTOS: JIMMY RIBERHOLDT

POST Greenland er din virksomheds forbindelse til hele Grønland, vi gør det enkelt og nemt for dig at få dine pakker hurtigt rundt i landet!

Vi har en erhvervsafdeling for at give mere tid til den enkelte kunde og for at kunne yde en bedre og målrettet service.

Vi står altid klar med vejledning og hjælp til at finde den bedste løsning for dig og din virksomhed. Kontakt os hvis du eksempelvis ønsker tilbud på print og kuvertering, omdeling af adresseløse forsendelser, eller rådgivning om forsendelse og modtagelse af pakker

En tur med hundeslæde gennem Grønlands øde vidder er en oplevelse, man sent glemmer. Stilheden er fantastisk. Denne stilhed bliver kun brudt af slædekuskens kommandoer og piskens svirpen hen over hovedet på hundene.

Alene fornemmelsen af at blive trukket af levende væsener og ikke tage turen med en snescooter gør det meget spændende at køre hundeslæde. Man ved, at det er hundekræfter og ikke hestekræfter, der trækker.

Når man sidder på slæden, får man også fornemmelsen af, hvordan de gamle polarforskere må have haft det – at bevæge sig kilometer efter kilometer gennem kulde og is, med kun hunde som selskab.

Det knager og det brager Når det går med fuld fart hen over havisen, bliver man rystet en del på det ujævne terræn.

Man sidder og griner over farten. Det er helt vildt. De fantastiske fjelde glider forbi een, og den knagende lyd fra havisen gør også, at det er så storslået en naturoplevelse, at det dårligt kan beskrives med ord. Er man heldig, skinner solen, og man bevæger sig i en natur, der er en isdronning værdig. Men naturen her i Grønland er lunefuld – det ene øjeblik skinner solen fra en klar himmel, det næste kan det være tæt snefygning. Når mørket falder på, kan man opleve nordlyset spille magisk hen over himlen.

Der er ikke noget at sige til, at man i gamle dage troede at det var ånder.

OnLine nr. 1•2006

ER MAN HELDIG, SKINNER SOLEN, OG MAN BEVÆGER

Hundene får et velfortjent hvil inden næste etape af turen.

Hundeslæden i al sin enkelthed – genialt I gamle dage var hundeslæden surret sammen af de stærke remme fra remmesælen.

Slæden blev lavet af drivtømmer, og var meget værdifuld, da drivtømmer er sparsomt.

Mederne blev også lavet af drivtømmer, hvorpå man fastgjorde en skoning af ben og tand, surret sammen med remme fra remmesælen.

Nymodens slæder er stadig lavet af træ, men det er træ, som er tilpasset det grønlandske klima. Mange bruger i dag nylonreb til fastsurring, da slæden skal kunne give sig under kørslen, og jernmeder i stedet for ben og tand. Slædemederne forbindes på tværs af

Kort og præcis kommunikation Når man skal styre sine hunde er det vigtigt at man kan kommunikere rigtigt med dem.

Det er ikke forstået sådan, at man er ”hundehvisker” som man kender det fra nogle mennesker. Nej, kommunikation med slædehunde foregår via korte råb, som f.eks.: ”Hogo, hogo” når man ønsker at svinge til venstre.

Hvis man vil være sikker på at ens hunde forstår kommandoen, kan man understrege det ved at knalde pisken i højre side. Det skal nok få den mest hærdede hund til at svinge væk fra pisken og få de andre med sig. Vil man så svinge til højre, kan der f.eks. råbes ”ado ado” og knalde pisken i venstre side. Disse signalråb kendetegner også vigtigheden af at hund og kusk kender hinanden. Det er en kommunikationsform opøvet gennem træning, af og til magtkampe. Det er vigtigt, at disse halvvilde slædehunde forstår, at det er kusken, der bestemmer kursen.

Det er forskelligt fra distrikt til distrikt, hvilke udråb man kommer med, ovenstående er blot eksempler. Der findes også signalråb for at køre hurtigt og langsomt, men det er svært at sætte bogstaver på råbene, så det undlades her.

Ingen puddelhunde nord for Polarcirklen Da det er vigtigt at holde den grønlandske hund stærk og sund, må den ikke blandes med andre hunderacer. Det er derfor forbudt

at indføre andre hunderacer end den grønlandske slædehund i slædehundedistrikterne.

Den grønlandske hund er kendt som verdens stærkeste hund, og med ulv i blodet er der ikke noget at sige til, at man skal have respekt for dyret.

Den grønlandske slædehund har brug for utrolig meget fedt – det får den i kraft af sit foder, som hovedsagelig består af sælspæk og -kød, hellefisk og af og til tørfoder som tilskud.

Væk med de dyre mærker Når man skal køre på hundeslæde, er det alfa og omega at klæde sig varmt på. Alle de smarte tøjmærker man kan købe nutildags må vige, for der er ikke noget, der holder så godt på varmen som sælskind fra top til tå.

Ejer man ikke sælskindstøj, er det noget, man kan leje. Hundeslæden er som regel beklædt med rensdyrskind, det er dejligt lunt og blødt, og man fryser ikke. Kommer man alligevel til at skutte sig lidt, hopper man af slæden og løber med ved siden af. Sveden springer hurtigt frem, når man forsøger at holde trit med slæden iført tungt pelstøj.

Med det på plads er der kun tilbage at sige – God tur – det er en fantastisk oplevelse, og en tur man må give sig selv, hvis man kommer nord for polarcirklen.

Det giver røde kinder at løbe ved siden af slæden iført tungt pelstøj.

OnLine nr. 1•2006

SIG I EN NATUR, DER ER EN ISDRONNING VÆRDIG

Anne Sophie, kommunikationskonsluent, TELE-POST

brædder på omkring en meters længde, det er der, man sidder. Bagerst rager to opstandere op, som bruges til at styre slæden med under kørslen.

Der er forskel på hundeslædens længde og udformning fra distrikt til distikt, da det afhænger af, om slæden skal køre på havis eller over land.

11

Stolt af at være blandt de bedste - Man er en meget stolt grønlænder, når man ved, at man kæmper mod verdens bedste, siger Lauritz. Og han har en oplevelse han aldrig glemmer.

- Under Europamesterskabet i 2004 vandt jeg guld og da det grønlandske flag og vores nationalsang ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” blev spillet, var dette en meget uforglemmelig oplevelse for mig.

FOTO: PRIVATFOTO

Det kræver hård træning Hvis man skal være landsholdsudøver er det nødvendigt med hård træning og god vilje.

Lauritz Heilmann og hans mor Nukakuluk Heilmann ved OL i Australien 2005.

Lauritz Heilmann var 10 år i 1990, da han startede med Taekwon-Do. Han er nu blandt den sportslige elite i Grønland og er dermed støttet af Team Grønland. Lauritz er seriøs, han går meget op i sin sportsgren og har været udtaget til landsholdet siden 1995. Han har bl.a. været med i Nordiske mesterskaber, EM og VM i Canada, Polen, Argentina, Finland, Slovakiet, Grækenland, Tjekkiet, Bulgarien, Malaysia, Norge, Irland, Australien, Skotland og Grønland. Under disse mesterskaber

TELE-POST støtter Team Grønland TELE-POST yder ikke økonomisk støtte til enkelte klubber eller sportsudøvere, men har derimod støttet Team Grønland med et bestemt beløb hvert år siden det startede.

12

har han vundet 14 guld-, 2 sølv- og 5 bronzemedaljer.

Derudover har han et certifikat som International dommer i Taekwon-Do (International Umpire Certifikat) og et certifikat som international instruktør (International Instruktør Certifikat).

Der er ikke mange grønlandske deltagere i de store mesterskaber i verden, og når man skal kæmpe mod lande med store befolkningstal er det en speciel følelse.

af en individuel vurdering af eliteidrætsudøveren efter indstilling fra specialforbundene. Der stilles store krav til elitens træningsmængde, livsstil og engagement.

Team Grønland ledes af en bestyrelse udpeget af henholdsvis Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Idræts-Forbund og af hovedsponsorerne. Der er udpeget en elitegruppe på 7 personer og disse er eliteidrætsudøvere, der er fundet egnet efter Team Grønlands vurderingskriterium og som får støtte.

Der er i høj grad et sammenfald mellem eliteidrætsudøveren og Team Grønlands målsætning.

For eliteidrætsudøveren er en deltagelse ved De Olympiske Lege et af de højeste mål, og i årene mellem De Olympiske Lege er de vigtigste mål at deltage med gode resultater i store internationale konkurrencer såsom nordiske mesterskaber samt europa- og verdensmesterskaber.

Den økonomiske støtte gives på baggrund

Se mere på www.team.gl.

OnLine nr. 1•2006

- Først skal man have en god vilje til at træne, og man skal være udholdende og utrættelig og gøre hvad man kan for at nå sit mål. Jeg bruger så vidt muligt 2 timer til træning hverdag, og når jeg har tid så løber jeg eller også tager jeg til svømning. Men lige nu kan det engang imellem være lidt svært p.g.a. min uddannelse, siger Lauritz.

Lauritz er nu i Florida, hvor han er under uddannelse som helikopterpilot, og der har han har gode trænings muligheder.

Her i Florida har jeg gode muligheder for at vedligeholde min træning. Der er et fitnesscenter og en svømmehal i nærheden af hvor jeg bor. På den måde har jeg gode muligheder til at træne før Europamesterskaberne i oktober, siger Lauritz.

Deltagelse i OL er målet Lauritz har også visioner for fremtiden.

- Jeg vil gerne være landsholdsudøver i flere år endnu. Udover det vil jeg gerne arbejde for at få flere børn og unge i min sportsgren.

Selvfølgelig kunne jeg også tænke mig at være med i OL under det grønlandske flag.

Selv om han er langt væk hjemmefra, har han ikke problemer med at holde kontakten med sin familie.

- Det er meget godt at have mulighed for Internet, når man er så langt væk. Jeg kan kommunikere med de fleste i min familie via Internettet, og når det bliver nødvendigt bruger vi telefonen, siger Lauritz Heilmann.

E-mail på mobiltelefonen

For at kunne bruge en mobiltelefon til e-mail, skal mobiltelefonen have et e-mail program og du skal have en e-mail konto.

Når din mobil skal opsættes til e-mail, skal du indtaste nogle få oplysninger om din e-mail konto. Du skal angive dit brugernavn, din adgangskode, og adressen på den server, som bliver brugt til at sende og modtage dine mails.* På www.tele.gl har du mulighed for at indtaste oplysningerne om din e-mail. Det er ganske nemt og så har du altid din e-mail lige ved hånden. Se tekstboksen for hvilke oplysninger du skal bruge hvis du har en greennet mail. (Har du en anden mail end en greennet mail, vil du i manualen til din mobil kunne se

hvordan du skal sætte telefonen op. TELEs KundeCenter 80 80 80 vil kunne hjælpe dig med supplerende oplysninger).

Mobil e-mail bruger GPRS til at sende og modtage data. Med GPRS er det muligt at sende og modtage data med en overførselshastighed på omkring 40-85 kbit pr. sekund.

Det koster kun 20 kr. pr. MB at sende og modtage data. Der er intet abonnement og du betaler kun for dit forbrug. Du betaler dermed ikke for den tid, som du bruger GPRS. Webmail på mobilen Du har også mulighed for at tjekke din greennet mail via TELEs mobilportal. Har du sat din mobil op til GPRS (se artiklen side 14) vil du på din mobil få en startside indeholdende links til diverse nyttige sider på Internettet, herunder et link til Webmail. (Bemærk, når du logger ind, at der er forskel på store og små bogstaver. Består dit brugernavn og password udelukkende af små bogstaver, skal du sørge for, at du kun bruger små bogstaver).

Juana, overassistent, TELE-POST

Hvis du tror, at du kun har mulighed for at se dine e-mails, når du sidder ved en computer, så læs videre. Mange nyere mobiltelefoner giver mulighed for at bruge e-mail, som du kender det fra din computer. Mobiltelefonen giver hertil den helt klare fordel, at du får adgang til dine e-mails blot du er inden for almindelig mobildækning.

Det koster kun 20 kr. pr. MB at sende og modtage data.

Der er intet abonnement og du betaler kun for dit forbrug

Note: * For enkelte mobiler kan det være nødvendigt at telefonen først sættes op til Internet under ”Opsætning”.

Det er let at opsætte sin mobil til e-mail.

På www.tele.gl kan du se hvordan.

OnLine nr. 1•2006

13

På Internettet med

Forestil dig, at du er på ferie og stadig gerne vil kunne følge de hjemlige sportsresultater, vejrudsigten for dit feriemål eller du vil tjekke din mail jævnligt uden at være afhængig af en internetforbindelse. GPRS gør det muligt for dig at komme på Internettet, blot du har din mobiltelefon ved hånden.

Hvad kan du med GPRS? Med GPRS er det muligt at overføre data via GSM-netværket med en hastighed på 40-85

mobilen

kbit pr. sekund. GPRS giver derfor mulighed for at sende og modtage data med væsentligt højere hastigheder end på mobilnettet i dag.

De højere hastigheder åbner op for en masse nye muligheder med mobiltelefonen. Kort sagt kan man sende og modtage data - så som billeder og information fra Internettet.

Online overalt GPRS er frihed til at holde sig informeret og i kontakt med omverdenen uden at være bundet til et bestemt sted. Man kan læse de sider på Internettet, som er tilpasset mobiltelefoner. Eksempelvis et væld af nyheder, sportsinformationer og den seneste vejrudsigt.

Hvis du benytter en bærbar PC kan du bruge mobilen som modem og få adgang til de services som du normalt benytter på Internettet – vi kalder det Mobilt Internet.

GPRS er kort sagt for alle, som gerne vil have information til rådighed, når og hvor det passer dem.

Det er let at få information til rådighed. Gå ind på www.tele.gl og lær hvordan. mængde data, som man sender og modtager og ikke for den tid, som man er tilsluttet.

Det koster 20 kr. pr. megabyte at sende og modtage data. En typisk side læst i mobilen fylder i de fleste tilfælde 15-20 KB, og man kan derfor læse 50-75 sider for en megabyte.

Der er intet abonnement, og der betales kun for forbruget.

Bruger du mobilen som modem skal du være opmærksom på, at omfanget af Internetsiderne bliver større og prisen pr. side vil dermed være højere.

GPRS Det er let at installere GPRS på mobiltelefonen.

Bliv guidet trin-for-trin på www.tele.gl eller få vejledning i TELE-POST Centrene.

Mobilt Internet Ønsker du at bruge mobilen som modem kan du også på www.tele.gl blive guidet igennem opsætningen trin-for-trin.

14

OnLine nr. 1•2006

Benedikte, Teknisk assistent, TELE-POST

Hvad koster det?

GPRS har den klare fordel, at man i ro og mag kan læse de informationer, som man har hentet på nettet. Der betales nemlig kun for den

MMS til e-mail Ved du, at det er muligt at sende MMS beskeder til e-mailadresser?

Hvis du har en mobiltelefon, som kan sende MMS, så kan du nemt sende billedbeskeder til en hvilken som helst e-mail.

Det er lige så nemt og hurtigt at sende billedbeskeder til en e-mail, som til en mobiltelefon.

Den eneste forskel ved at sende MMS til en e-mail frem for en mobiltelefon er, at i stedet for at vælge af sende til et mobiltelefonnummer, så skal du vælge at afsende til en e-mailadresse. I mange mobiltelefoner er det muligt at gemme e-mailadresser under kontaktpersoner og har du først indtastet e-mailadressen en gang, kan du blot indsætte adressen, når du igen vil sende en MMS. Når du sender et billede til en e-mail vil modtagen se dit billede i fuld størrelse. Det kan derfor være en god ide at indstille kameraet til at tage store billeder, da prisen for at sende MMS er fast 3 kroner.

Samsung E760 Modelfoto, TELE-POST

• 2 farveskærme • Indbyggede stereohøjtalere • 1,3 megapixel kamera + 5 x digital zoom • MP3 afspiller • Bluetooth • Bevægelsesstyrede funktioner • E-mail klient, USB og Outlook Sync.

• 96,5 MB hukommelse

99,Kr. 2.7

Samsung X200

Opsætning til MMS Har du opsat din mobiltelefon til at sende MMS? Har du en mobiltelefon, der understøtter MMS, skal du opsætte din mobiltelefon.

Gå først – og en gang for alle - ind på www.tele.gl for at opsætte din mobiltelefon. Det er nemt. Du skal blot vide hvilket mærke og model du har, og så følger du ellers vejledningen.

Motorola Rokr E1

• Indbygget højtalertelefon • 200 indbyggede smileys • MMS & GPRS • Alarm, kalender, lommeregner • 40 polyfoniske ringetoner • Gem op til 2.000 kontakter i den indbyggede telefonbog

• Op til 100 sange og integreret Itunes-software • Højtaler med surroundsound kvalitet • VGA kamera • Bluetooth • MMS & GPRS

,Kr. 999

9,Kr. 239

OnLine nr. 1•2006

15

LanLink Den hurtige direkte forbindelse mellem hovedkontor, hjemmearbejdsplads og filial

LanLink kan kun bruges internt i en by, hvor MPLS fortsat skal bruges til at forbinde afdelinger i forskellige byer.

LanLink leveres i 4, 6 eller 9 Mit/s forbindelser. Se www.tele.gl for yderligere oplysninger.

LanLink priser LanLink er den ideelle måde at forbinde lokationer internt i en by og virker som en forlængelse af det interne net. TELE leverer modem, så installationen kræver ingen ekstra investeringer i udstyr. Der er ingen begrænsning på antallet af forbindelser, og hastigheden kan sættes individuelt for de enkelte tilslutninger.

Hastighed

Oprettelsesafgift

Månedlig abonnementsafgift

Flytteafgift

4 Mbit/s

3700,00

300,00

3.700,00

6 Mbit/s

5.700,00

600,00

5.700,00

9 Mbit/s

12.000,00

1.000,00

12.000,00

Kvittede de dårlige smøgvaner med SMS Regelmæssige sms-beskeder kan være en god hjælp til at kvitte smøgerne, viser et nyt New Zealandsk forsøg

Fem sms beskeder 850 unge rygere, som alle havde mobiltelefoner, modtog over 6 måneder fem sms – beskeder dagligt fra universitetet, som en reminder og hjælp når rygetrangen meldte sig. Som en motiverende bonus blev deltagerne lovet en måneds fri sms efter det halve år, som en slags gulerod gennem forløbet.

I starten kunne der f.eks stå: ”skriv navnene på fire personer, der ville blive glade hvis du skodder her og nu.”

For at kunne mærke effekten af de mange sms beskeder, kørte der en anden rygestop

Nye TELE-POST Centre Som en del af sammenlægningen af Tele’s og Post’s kundevendte bygninger i Grønland åbnes to helt nye TELE-POST Centre i Sisimiut og Kangerlussuaq.

Det nye TELE-POST Center i Sisimiut blev åbnet i marts måned. Før i tiden lå Posthuset og Teleservicecenteret adskilt. Posthuset lå ved siden af kredsretten, mens Teleservicecenteret lå i den gamle Telestation fra 1949. Beliggenheden var langt fra bymidten, og kunderne måtte gå et længere stykke for at

gruppe også på 850 personer sideløbende med de andre, forskellen var bare at de ikke modtog nogen sms støtte i de 6 måneder.

Lovende resultater Seks uger inde i forsøget, var der allerede 28% af de ”sms støttede” der var holdt med at ryge, mens den anden gruppe kun lå på 13%.

Ved forsøgets afslutning viste sig et lignende resultat og forskel på de to grupper. For at være sikre på at der var tale om et reelt rygestop, blev deltagerne testet med en spytprøve som kan påvise om personen er røgfri.

Forskerne mener at beskederne foruden at være støttende påmindelser, også gav de unge noget andet at lave med deres fingre end at holde en cigaret. Et øjebliks adspredelse var med til at aflede opmærksomheden, så de unge fik muligheden for at slippe af med rygevanen.

købe noget. Det nye TELE-POST Center er på 545 m2 og ligger mere kundevenligt, nemlig nær ved Brugsen. Nu skal kunderne blot henvende sig ét sted – uanset om deres ærinde er post- eller telerelateret.

TELE-POST Centeret i Kangerlussuaq er en ny bygning på ca. 169 m2. Den gamle TELE-POST Center var på 132 m2 og lå i samme bygning som hotellet med indgang bagtil. Den nye TELE-POST Center ligger nu ved siden af KNI butikken. I den gamle center var der begrænset plads ved skranken, så kunderne og medarbejderne kan nu se frem til meget bedre forhold.

Modelfoto, TELE-POST

Ind imellem må der tys til ualmindelige midler, når det drejer sig om, at få folk til at sige farvel til tobakken for altid. Forskere ved University of Auckland ville prøve at få unge til at droppe smøgerne, og fik i den forbindelse idéen med at bruge mobiltelefoner i forsøget, så man kunne nå de unge uanset hvor de måtte befinde sig.

Hvem ved ... måske er der noget at hente der hvis man ønsker at kvitte tobakken en gang for alle …

(Kilde : Politiken)

TELE-POST Centeret i Aasiaat blev åbnet i december 2005. Før i tiden var det kun posthuset, der havde til huse i underetagen af kommunens kontorbygning, mens Teleservicecenteret lå i den gamle Telestation. I forbindelse med etableringen af et samlet TELEPOST Center blev de tildelte arealer udvidet med 139 m2.

TELE-POST ønsker tillykke til borgerne og personalet på stederne.

OnLine nr. 1•2006

17

Fra bindebreve til påskeæg Du har sikkert prøvet at sidde og holde tungen lige i munden mens du ihærdigt forsøger at klippe et smukt og sirligt gækkebrev til en ven, en kæreste eller måske en i din familie.

Det kan være svært, men det er sjovt – specielt når modtageren ikke kan gætte, hvem brevet er fra, for så er der påskeæg til afsenderen af gækkebrevet.

Historien bag gækkebreve Påsken er tradition for æg og gækkebrev. Traditionen med æggene er en gammel skik, der stammer helt tilbage fra Kristendommens indtog i Europa. Gækkebreve derimod er ikke helt så gamle. Hele ideen med gækkebreve stammer fra de tidligere bindebreve, som var meget almindelige i 1600 tallet. Bindebreve er kendt som de allerældste kærlige hilsner, og skikken stammer fra Tyskland. I bindebrevet lå en lille gåde, en opgave eller en knude.

Hvis modtageren ikke kunne løse opgaven eller binde knuden op, så var han eller hun bundet til f.eks. at give et lille gilde.

Tit og ofte var knuden bundet med spindelvævstynd tråd, så den var umulig at få op, gåden eller opgaven kunne være en ordleg, og hvis man ville være helt sikker på modtageren skulle bindes til at give gilde, så tegnede man knuden *gnæk*.

Man kunne blive offer for bindebreve på sin fødselsdag, eller på specielle helligdage.

Man ved i dag ikke helt hvorfor bindebreve blev til gækkebreve, og hvorfor gækkebreve skulle kædes sammen med påskeæg, men et gæt kunne være at man også dengang holdt meget af søde sager ….

Man mener at de første rigtige gækkebreve så dagens lys I 1800 tallet. Siden er de blevet udviklet og har fået stadig flere nuancer, og i dag er et gækkebrev først et rigtigt gækkebrev, når det bade indeholder papirklip, navneprikker og vers.

Når man modtager et gækkebrev er reglen, at man skal gætte afsenderen. Det er selvfølgelig ret nemt, hvis afsenderen hedder f.eks.

“Ib”, for navnet skal skrives med lige så mange prikker, som der er i ens navn. Med lidt længere navne kan det være rigtig svært at gætte og hvis man ikke kan finde ud af

det, er man en “gæk” – dvs. en nar. Hvis man derimod gætter det, er afsenderen en “gæk”.

Den som bliver “gæk” skal bøde for det og det kan gøres på tre måder; Enten ved at holde en fest, give et kys eller et æg.

Hvorfor æg?

Men hvorfor lige give et æg? I gamle dage var æg et betalingsmiddel og af og til lå påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lagde flere æg. Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.

Så derfor hører påske og æg sammen. Nu er det bare om at gå I gang med gækkeriet, så du kan få en masse dejlige påskeæg – forhåbentlig. God påske.

Gode påskelinks: http://www.majas-malebog.dk/paaske www.webhulen.dk/paaske www.detsker.nu/paaske www.2.traditioner.dk/Paaske

18

OnLine nr. 1•2006

Tillægsværdifrimærke 2006:

”Børn i Grønland – Kronprinsparret”

Den 29. marts udgav POST Greenland årets tillægsværdifrimærke. Frimærket har en postal valør på DKK 5,50, men koster DKK 6,00 at købe. Den såkaldte tillægsværdi på 50 øre for hvert solgt frimærke går senere ubeskåret til projekter til børn i Grønland som kronprinsparret er initiativtager for og engageret i. Frimærket fås også i et flot miniark med i alt fire frimærker. Det er POST Greenland en stor glæde at kunne være med til at støtte projekter og gode initiativer til at hjælpe børn i Grønland. Vil du også være med, så køb frimærket på dit lokale posthus eller gå ind på www.stamps.gl, hvor du kan bestille dit eksemplar af frimærket, miniark samt førstedagskonvolutter og maxikort.

Besøg Filatelias hjemmeside allerede i dag!

Gå ind på www.stamps.gl og oplev vores produktudvalg online

Derudover kan du på www.stamps.gl bestille samtlige af POST Greenlands frimærker, som er til salg lige nu, og mere endnu: Bøger, souvenirmapper, postkort, T-shirts, plakater, stofbadges m.m.

www.stamps.gl

POST Greenland Filatelia • Box 121, 3913 Tasiilaq Tlf. +299 98 11 55 • Fax +299 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl