Online nr. 3, 2006

E T

M AG A S I N

O M

KO M M U N I K AT I O N

I

H V E R DAG E N

7. ÅRGANG • NR. 3 • 2006

Gløder dit ADSL-forbrug?

Motorvej under vandet Ekstremsport i Østgrønland

... alt sammen i dette OnLine ...

ele- og IT-branchen er overalt i en hastig forandring, der lettest kan beskrives ved, at forbrugerne ”får magten” på grund af de mange nye valgmuligheder, som teknologien indebærer.

T Kære læser Husstandsomdelt blad i Grønland Udgiver: TELE Greenland A/S • Postboks 1002 3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55 E-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl Redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Milan Lund Vraa, Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt Fotos: TELE-POST, Information Technology, Inuk Media, TELE-POST, J. Burghardt, E. Reinthaler, m.fl.

Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE Greenland A/S Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Konkurrencer: Annoncer er gældende fra 1. december 2006 til 1. april 2007.

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer.

Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages.

ISSN: 1600-9215

Digitalt indhold af enhver art kan leveres på mange terminaler: Telefonsamtaler, data, musik, film og nyheder m.v. kan leveres på fastnettelefon, mobiltelefon, VoIP-telefon, en computer eller en fjernsynsskærm. I fremtiden er forbrugeren frit stillet til at vælge de foretrukne apparater – enten inden for de fire vægge i ”det digitale hjem” eller udenfor på en medbragt mobilterminal.

Internet bliver i stigende grad det store altomfavnende net, der bringer det digitale indhold frem til forbrugerne. Det samme Internet er blevet et kolossalt interaktivt medium, hvor folk selv leverer indhold, og hvor rollefordelingen mellem modtageren, afsenderen, og dem der producerer indhold, er under konstant forandring.

I dag ligger Grønland med en bredbåndstilslutning på 17,6 pr. 100 indbyggere over det tilsvarende gennemsnit på 15,5 i OECD. Med en dækningsgrad for adgang til bredbånd på 99,9% i hele landet har Grønland en international rekord, og én ting er helt sikker: Grønland er med langt fremme i feltet, og behovet for kapacitet i hele teleinfrastrukturen vil vokse så hurtigt, at det måske er den største udfordring for TELE netop nu.

Forsidefoto: TELE-POST

2

En stor udvidelse af kapaciteten i radiokæden er ét svar på den udfordring. Etablering af et søkabel mellem Grønland og enten Europa eller Nordamerika kan blive et andet muligt svar, og samlet set står Grønland nu over for den historisk største investering i telekommunikationsudvikling nogensinde.

OnLine nr. 3•2006

TELE er økonomisk og strategisk klar til selv at bære de nødvendige investeringer, hvis man ønsker og muliggør det politisk. Er rammerne tilstede, har TELE på nuværende tidspunkt både den nødvendige kapitalstyrke og vilje til at realisere den infrastruktur, som skal sikre realiseringen af vores vision ”Grønland i verdens centrum”. Visionen står for, at telekommunikation og IT skal gøre geografisk afstand betydningsløs – du skal kunne det samme i Grønland som ethvert andet sted i verden, når det gælder kommunikation.

En anden vigtig forudsætning for vores vision skabes i POST, hvor effektiv brev- og pakkelogistik samt betalingsformidling skal give kunderne lige så gode muligheder som alle andre steder i verden – bl.a. i kraft af vores tilstedeværelse overalt i landet. Konkurrencen fra ny teknologi og konkurrenter er benhård, men vi tror på, at vores styrke og kvalitet på markedet giver os mulighed for at gå forrest med nye produkter og en god service.

Både TELE og POST benytter flere kundeundersøgelser for at styrke vores viden om kundernes behov og ønsker. Tak for hjælpen hertil. Vi er klar over, at vi hele tiden kan og skal blive bedre.

På vegne af TELE-POST ønsker jeg alle vores kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Brian Buus Pedersen Adm. dir.

Alle julenisser skal findes, de er lumske og meget mindre end ham du ser her (som naturligvis ikke tæller med blandt de 10, der skal findes).

God Jagt – vi glæder os til at høre fra dig.

Fi

må s 0 1 e d nd

Kære Læser Vinteren står for døren, og vi er i julehumør.

Det skal fejres! Find de 10 små julenisser, der gemmer sig rundt omkring i OnLine, og vær med i lodtrækningen om flotte gaver.

Der trækkes kun lod blandt originale kuponer.

Send kuponen til: TELE-POST Att: Marketingsafdelingen Box 1002, 3900 Nuuk

1. præmie:

3. præmie:

Motorola Dolce Gabbana

Motorola V3 razr

256.000 farver Bluetooth SMS/MMS/GPRS E-mail 1,2 MegaPixel kamera MP3 afspiller Standby op til 200 timer M.m.

256.000 farver Bluetooth SMS/MMS/GPRS E-mail 1,2 MegaPixel kamera MP3 afspiller Standby op til 200 timer M.m.

så den er TELE-POST i hænde senest d. 18. december. Vi trækker vinderne d. 19. december 2006 og de vil blive offentliggjort på www.tele.gl

Julenissen gemmer sig på flg. sider: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8:

2. præmie:

9:

Motorola V3i Black 256.000 farver Bluetooth SMS/MMS/GPRS E-mail 1,2 MegaPixel kamera MP3 afspiller Standby op til 200 timer M.m.

10:

4. - 5. præmie

Siemens “Alessi” trådløs telefon

6. - 10. præmie:

USB nøgle

Navn: Adr.:

Tlf.: Email:

OnLine nr. 3•2006 Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencen.

3

Gløder dit ADSL forbrug?

Løber din ADSL-regning hurtigere end du kan følge med? Forstår du ikke hvorfor?

Ja, så kan du her læse nogle gode råd til, hvordan du kan kontrollere forbruget på din ADSL-forbindelse.

Der kan være flere årsager til at forbruget på din ADSL-forbindelse stiger, og ofte er det fordi der hentes og sendes data ved hjælp af tjenester til fildeling. Det er typisk disse programmer, som bruges til at hente film, musik og billeder. Fildelingstjenester kan være årsag til at store mængder af data bliver udvekslet med andre brugere af tjenesten. Filerne er ofte store og giver en øget mængde af data og ofte er det desuden kopibeskyttet materiale, der kan være ulovligt at downloade.

Programmer til forbrugsmåling Du har heldigvis mulighed for at anskaffe programmer, der kan anvendes til at belyse et stort internetforbrug. Hvis du bruger programmer til forbrugsmåling har du mulighed for, at kontrollere den mængde data der kører gennem din computer. TELE har ikke testet nogle programmer udførligt og kan derfor ikke anbefale et specifikt program. Du kan finde programmer til forbrugsmåling på nettet ved at søge på ”bandwidth+monitor+alarm” på en søgemaskine som www.google.com og du kan tilføje ordet ”freeware” for at få vist programmer der er gratis. Måden programmerne måler forbrug på er ikke 100 % sammenlignelig med TELEs volumentaksering og man skal være bevidst om at avancerede brugere kan slukke disse programmer for at skjule forbrug og adfærd på internettet.

Firewall En firewall kan betragtes som en mur, der holder uvedkommende ude fra din computer, så kun autoriserede brugere kan få lov til at hente data fra dig. Ved at bruge en firewall er det sværere for andre, at hente data fra din computer og du beskytter samtidig din com-

4

OnLine nr. 3•2006

puter mod ondsindede angreb. I de fleste styresystemer i dag er der indbygget en firewall, men det er muligt for avancerede brugere at slukke for firewallen.

care. Det er en service på TELEs hjemmeside, hvor du har mulighed for at tjekke dit forbrug på din ADSL-forbindelse og dine telefonsamtaler. På næste side vises hvordan.

Sikring af trådløse forbindelser Det er blevet meget let og billigt, at anskaffe sig trådløst netværk i hjemmet. Desværre er der mange, der glemmer at sikre adgangen til netværket. Signaler fra trådløse netværk kan nå helt ud på gaden, hvor uvedkommende med ganske enkelt udstyr kan opfange informationer fra netværket. Det betyder, at uvedkommende frit kan komme ind på netværket og bruge internetadgangen.

Du kan på www.it-borger.dk få gode råd til sikring af dit netværk.

Overvågning TELE monitorerer løbende unormalt store aktiviteter på kundernes forbindelser, og hvis forbruget vokser meget kontakter TELE kunden.

TELEs overvågning er en ekstra foranstaltning, men ingen garanti, som fritager den enkelte kunde fra ansvaret for selv at styre og overvåge forbruget.

Webcare Vi anbefaler at du tjekker dit forbrug på Web-

Nyttige links: www.it-borger.dk www.itogtelestyrelsen.dk

Webcare – quickguide Tjek nemt og let dit ADSLforbrug med Webcare Sådan gør du!

Det første du skal gøre er at gå ind på TELEs hjemmeside og her skal du klikke ind på Webcare “tjek dit forbrug”, som findes til venstre under menuen.

Trin 2 Se forbrug For at se dit ADSL-forbrug skal du klikke på ”Se samtaler”.

Trin 3 Indstil søgekriterier 1) Vælg periode – her kan du sætte perioden for beregningen af forbruget.

Eks. Den sidste måneds forbrug.

2) Opkald fra – her taster du DSL-nummeret ind. Du finder DSL-nummeret på din regning, og det kan for eksempel være DSLXXXXXXXX.

Trin 1 Login Når du skal logge ind skal du bruge dit kundenummer. Det kan du blandt andet finde på din regning. Dit password er webcare som standard, du bør ændre det når du er logget ind.

Klik herefter på “login”.

1

2

3) Generer rapport – Klik her for at få vist forbruget.

Nu skulle du kunne se forbruget specifikt på ADSL-forbindelsen. Du kan også tjekke dit forbrug på telefonen på samme måde ved blot at indtaste telefonnummeret i stedet for DSL-nummeret.

Der er mange muligheder i Webcare og vi opfordrer til at du prøver forskellige søgekriterier for at blive fortrolig med Webcare.

3

Ved du hvad dine børn bruger Internettet til?

Internettet er et spændende medie, og børn bliver hurtigt eksperter til at navigere rundt på internettet.

Hvad bruger de Internettet til? Surfer de?

Chatter de? Henter de film, billeder og musik? Eller sender de måske billeder?

Mange forældre har ikke fuldt indblik i, hvad deres børn bruger internettet til andet end at chatte og surfe. Desværre ses det tit at børn henter materiale, som måske ikke er lovligt i form af musik og film.

tet. Har du taget en snak med dine børn om internettet og hvad de skal passe på med?

Hvilke regler har I derhjemme?

Du kan finde gode råd og vejledninger på disse hjemmesider, du skal blot søge på ”internet + sikkerhed + børn”.

Links:

www.medieraadet.dk www.it-borger.dk

Andre gange sidder børn og chatter, og nogle gange lokkes de til at udstille sig selv på net-

OnLine nr. 3•2006

5

ARCTIC TEAM CHALLENGE:

kstremsport i Østgrønland ”Ha! I bliver nummer sidst! Har I set, hvem der er med?”, spørger tankforvalteren mig med et drilsk grin

Af Allan Pertti Frandsen, holdkaptajn, Team Neriusaaq / Th. Kristensen Foto: E. Reinthaler

Jo, Justus Hansen – Tasiilaqs lokale ”oliesheik” – er aldrig gået af vejen for lidt venskabelig ”mobning”. Men der er ingen grund til at bære nag. Faktisk er Justus’ humor altid så dejlig befriende. Og så er han en af de mest erfarne officials i Arctic Team Challenge, et af verdens 10 hårdeste ekstremsportsløb.

Og fordi jeg står foran mit fjerde ATC, kender jeg vigtigheden af, at han er med. Et af ATC’s kendetegn er netop løbets dygtige og smilende officials, der altid skaber en unik atmosfære af grønlandsk venskabelighed.

Justus’ godmodige drilleri finder sted i marts 2006, godt 4 måneder før starten på ATC ’06.

Vores træning er da gået ind i sidste fase. En kombination af langrend, løbebånd, vægttræning og volleyball skal styrke vores muskulatur og udholdenhed. På et træningsmøde fortæller jeg mine holdkammerater Peter Nûko, Klaus Geisler og Per Rasmussen om ”olieshei-

vognmanden Thomas Kristensen, der støtter os i vores bestræbelser på at vise flaget for Tasiilaq og Østgrønland. Peter er med sine 21 år holdets yngste. Hans sublime evner på mountainbike skal bære os igennem første del af ATC, hvor der traditionelt cykles meget.

Klaus er født i 1973 og har flere gange i 1990’erne repræsenteret Grønland ved Small Island Games. I 5000-meter og 1/2-maraton.

ATC-official Justus Hansen, også kaldet Oliesheiken, under en tidtagning. kens” forventninger. Vi tager det som en udfordring. Endnu en. Men i mit stille sind kan jeg ikke nægte, at tvivlen nager. Realistisk set er vi chanceløse.

For det første stiller de engelske ATC-vindere fra 2005, Eastgreenland.com, op igen. Og ved det seneste VM blev de gudhjælpemig nummer 7 ud af 33 hold! ”Ja, de er fra en helt anden planet”, lyder det fra løbsarrangør Anders Stenbakken. Dernæst er der nummer 2 fra ATC ’05, det stærke danske Team Pharma Nord. Når vi dertil lægger amerikanske Feed The Machine, som stiller op med en frisk 3. plads fra det chilenske ”Patagonia Expedition Race” i benene – og tilføjer de nationale franske mestre 2002, WCup Issy lex Moulineaux - må vi erkende, at det på papiret ser temmelig uoverkommeligt ud.

Til sammen udgør Peter, Klaus, Per og jeg det østgrønlandske hold, Team Neriusaaq / Th. Kristensen. Holdet er navngivet efter vores to lokale sponsorer, boghandlen Neriusaaq og

6

OnLine nr. 3•2006

Dette bliver hans andet ATC. Per er årgang 1966, et år yngre end mig. Han bor til dagligt i Maniitsoq og er som ny mand med på vores hold, fordi Klaus kender ham fra seriøs træning på vestkysten. Vi intensiverer træningen, fysisk som mentalt. Inden vi ser os om, viser kalenderen juli måned.

1. dag: Kano og fjeldtrekking Søndag 23. juli kl. 10 brager kanonerne ved start- og målområdet foran Ammassalik Museum som signal til, at årets ATC er i gang.

Endelig!

Vejret er strålende. Sol og over 20 grader. Dagens etape er kombineret kano og fjeldtrekking til toppen af det imponerende Polhemsfjeld, Tasiilaqs naturligvis vartegn, på 1.030 meter. Vi får en bedre start end ventet. Da vi sætter kanoen i fjorden nedenfor museet, ligger vi nummer 4 af de i alt 8 deltagende hold; en placering vi holder tværs over den fire kilometer brede fjord, hvor isbjergene for en gangs skyld er så få i antal, at vi ikke skal navigere uden om dem.

Hver af de fire ATC-etaper er inddelt i kortere eller længere strækninger mellem kontrolposterne, de såkaldte checkpoints. Da vi går i land ved første checkpoint, ligger vi stadig på 4. pladsen efter danskerne, franskmændene og – naturligvis – englænderne. Men amerikanerne ligger lige bag os.

Peter Nûko, Team Neriusaaq / Th. Kristensen, på løbets 3. etape.

os ikke særligt ved. De franske løbere har nemlig vist skræmmende styrke på dagens etape.

Aftensmaden indtages på Tasiilaqs skole, hvor alle er indkvarteret under ATC. Vi spiser under livlig debat med de øvrige hold. ATC er også kendetegnet ved, at løberne deler oplevelserne med hinanden. Ind imellem udveksles endda gode tips til, hvordan man optimerer sit holds indsats. Atmosfæren er kammeratlig, og vittighederne fyger hen over bordet.

Holdkaptajn Allan Pertti Frandsen har været “på” i 19 timer i træk. Det kan både ses og mærkes.

Og da vi trækker våddragterne af, og gør os klar til 1 - 1,5 times hård fjeldtrekking, tjekker også løbets eneste rene kvindehold ”Arctic Ladies” ind, lige foran mændene fra islandske ”Team Intersport”, og det danske mixhold ”Pihl A/S”, der bruger ATC som firma-teambuilding.

Det lykkes os dog at holde forspringet til de efterfølgende hold, selvom islændingene puster os i nakken lige før checkpointet i 780 meters højde. Her sættes løbsuret i stå. Af sikkerhedsmæssige grunde får alle hold lov at klatre og gå de sidste 250 meter til toppen af Polhemsfjeld uden at være presset af et tikkende ur. Desuden vil arrangørerne give alle deltagere sight-seeing af verdensformat. Og ingen bliver skuffende. Solen står højest på himlen, da vi står på toppen. Ikke en vind rører sig. Uret sættes først i gang, da vi nede i 780 meters højde forlader checkpointet med kurs mod fjorden og Tasiilaq på den anden side.

Da vi 1,5 time senere krydser mållinien efter første etape, ligger vi stadig nummer fire.

Fedt!! Hele 28 minutter ned til islændingene.

At vi til sammenligning kun har 11 minutter op til lex Moulineaux på 3. pladsen, hæfter vi

2. dag: MTB, fjeld- og gletschertrekking Næste dags kombinerede mountainbike- og trekkingetape er knap nok i gang, før jeg må konstatere, at jeg har pumpet for lidt luft i mit fordæk. Og straffen falder efter mindre end 2 km i form af mødet med en skarp sten. Løbets første punktering er dog et problem, vi hurtigt må knuse.

Mens Per og Peter udfolder deres talenter som cykelsmede, bander jeg indvendigt over, at jeg starter dagen med så amatøragtig en fejl. Efter 4 - 5 minutter er vi atter i sadlen.

Og da de 35 km på MTB er overstået, er vi på ny oppe på 4. pladsen. Dagens etape sluttes af med 35 km fjeld- og gletschertrekking omkring Tasiilaq. Ned ad det første fjeld indhenter vi faktisk lex Moulineaux.

Men franskmændene svarer igen, trækker fra og når målet hele 44 minutter før os. Sammenlagt ligger de nu 55 minutter foran. Vi orienterer os nedad i tabellen og kan med tilfredshed konstatere, at vores foreløbige 4. plads placerer os sammenlagt 1 time og 25 minutter foran vores venner fra Island. Trausti, Petur, Eddi og Stefan er en kvartet af maratonløbere fra Reykjavik, der deltager i ATC for anden gang. Hyggeligere modstandere findes ganske enkelt ikke.

3. dag: Mere MTB, fjeld- og gletschertrekking Tredjedagen er også kombineret MTB og trekking, men meget længere. Som traditionen forskriver, skal etapen slutte ved en basecamp ud mod Sermilik Fjord i vest. På ”verdens nordligste sandstrand”. Her vil officials, og enkelte familiemedlemmer, stå klar med barbecue, når vi kommer i mål om aftenen. Men inden da skal vi først trampe 1 time og 40 mi-

Arctic Team Challenge er: • Ekstremsportsløb med deltagelse af både professionelle og amatører • Varighed: 4-5 dage, fordelt på 3 dagsetaper samt 1 lang afsluttede ekspeditionsetape • Disciplinerne: Kano, mountainbike, fjeldtrekking, klatring og gletscher-trekking • Op til 15 hold à 4 personer dyster om at tilbagelægge 250 km, og 9000 højdemeter, hurtigst muligt • Kvinder og mænd kæmper på lige fod; enten på rene kvindehold, rene herrehold eller mixhold • Udover fysisk udholdenhed stilles store krav til kortlæsning, strategisk planlægning og omstillingsevne • ATC er siden starten i 2001 blevet afviklet hvert år i slutningen af juli på Ammassalik Ø • ATC regnes for et af verdens 10 hårdeste løb af sin art

nutter i MTB-pedalerne. Trods en ny punktering er der ingen panik. Kemien på vores hold er god, og vi holder fokus på det positive. Da vi stiller cyklerne og skifter til løbesko, har vi stadig masser af kræfter. Og fra tidligere ATC, og natlige træningsture, kender vi de dele af øen, vi nu skal til at krydse til fods de næste mange timer.

Og allerede før næste checkpoint ude i fjeldene indhenter vi lex Moulineaux. De har glemt udstyr i målområdet, som de må tilbage og hente. En gammel fodskade tærer ydermere på franskmændenes kræfter. Vi stryger lige forbi dem og øger afstanden. De mange checkpoints over land og gletscher koster kræfter, ja. Men naturoplevelserne er uforglemmelige. Især da vi når toppen af Mittivakkat-gletscheren med panoramaudsyn ud over hele Sermilik Fjord og indlandsisen i baggrunden. Aftensolen varmer os. Dette er Paradis på Jord!

Da vi et par timere senere kommer i mål nede på sandstranden, sker det til taktfaste klapsalver fra godt 40 mennesker. Først 1 time og 38 minutter senere kommer franskmændene i mål. Nu ligger vi nummer 3! Mere end 43 minutter foran lex Moulineaux. Ufatteligt. Vi sover godt om natten. Og det er ikke kun på grund af al den gode barbecue, vi har proppet i os.

OnLine nr. 3•2006

7

Resultatet af ATC 2006: 1. Eastgreenland.com (UK): . . .37:00:07 2. Pharma Nord (DK): . . . . . . . .42:13:41 3. Neriusaaq / Thomas Kristensen (GL): . . . .46:53:26 4. WCup Issy les Moulineaux (FR): . . . . . . . . . .51:12:05 5. Team Intersport (IS): . . . . . . .55:03:52 6. Arctic Ladies (GL): . . . . . . . . .61:44:18 7. Feed the Machine (USA): . . . .72:44:25 8. Pihl A/S (DK): . . . . . . . . . . . . .59:34:22 (kortere rute, udenfor konkurrencen)

Team Neriusaaq/Th. Kristensen når i mål som nr. 3. Fra venstre forrest, Allan Pertti Frandsen, Peter Nûko, bagerst t.v. Klaus Geisler og Per Rasmussen.

4. og sidste dag: Ekspedition med fjeldtrekking, gletschertrekking og kano Den afsluttende ekspeditionsetape er cirka 100 km. De hurtigste hold skal bruge 18 timer i træk, de langsomste dobbelt så lang tid. Et døgn eller mere uden søvn, mens man konstant er på farten med 8 – 10 kg oppakning, er naturligvis en fysisk og psykisk prøvelse langt ud over det sædvanlige. Men samtidig er det dybt fascinerende, ikke mindst på grund af midnatssolen.

Før start studerer vi nøje de udleverede landkort: Ekspeditionsetapen begynder ved basecamp, løber nordpå op til Tinit-gletscheren og derfra i sydøstlig retning mod den nedlagte bygd Qernertevartivit. Derfra går ruten direkte mod Polhemsfjeld, som vi besteg på førstedagen. Vi skal dog ikke på toppen igen, men udenom.

For at undgå at holdene ligger sig i hælene af hinanden på sidste etape, sendes hvert hold af sted med 10 minutters interval. Uret startes i det øjeblik, det enkelte hold sætter i gang. Rækkefølgen, holdene sendes af sted i, kan jeg ikke gennemskue. Jeg er for fokuseret på kortlæsning og programmering af vores GPS. Men jeg noterer mig, at vi skal starte 40 minutter før franskmændene. Det betyder, at

8

OnLine nr. 3•2006

vi ”bare” skal i mål før lex Moulineaux. Krydser vi mållinien samtidigt, vil vi stadig slutte 3 minutter før dem sammenlagt. Men alt det er teori. Der er endnu lang vej hjem.

Vi får en god start og har det foranliggende Team Pharma Nord i sigte flere gange. Klokken cirka 19 om aftenen bliver vi passeret af englænderne. Det sker kort før Tinit-gletscheren, men dem havde vi egentlig ventet længe før. Det tegner fortsat godt. Ved midnat har vi for længst passeret gletscheren og tilbagelagt en flere timer lang, udmattende rute blandt klipper og store sten i et langt fjordsystem.

Ved fjorudmundingen ligger et checkpoint, hvor vi får serveret kogte nudler. Aldrig har nuddelsuppe smagt så godt! Lige før vi går i kanoen, kommer løbsleder Hans Christian Florian med en opfordring, der giver os fornemmelsen af, at vi er på vej mod noget stort. ”Meld jer til et løb i New Zealand, og vis, at et østgrønlandsk hold kan sparke røv dernede!”, udtrykker han.

Vi padler, går i land, og da nat bliver til morgen, har vi atter gletscheris under løbeskoene.

Vi er dødtrætte nu. For første gang i løbet, må vi holde øje med hinanden, så der ikke bliver holdt pauser. Nu gælder det om ikke at gå i selvsving. Vi har været ude i 19 timer i træk.

Det kan mærkes i hele kroppen. Tankerne farer rundt i hovedet. Vinderne må være i mål, tænker vi. Men vi mangler stadig to

checkpoints. Dem finder vi efter møjsommelig bestigning af den sidste gletscher og nedstigning på den anden side, hvor vi kan se Tasiilaq i det fjerne. De sidste fire kilometer skal der padles. Vi lægger de sidste kræfter i.

Landgangen foregår i roligt tempo. Franskmændene har vi intet set til, siden vi forlod dem på sandstranden den foregående dag.

22 timer og 39 minutter efter vi startede fra basecamp, krydser vi mållinien. Sammenlagt bruger vi 47 timer på ATC 2006. Vi er stolte og glade. Kun træthed forhindrer os i at hæve armene over hovedet. Men vi omfavner og lykønsker hinanden. Tilskuerne ved målområdet kommer med rosende ord, som vi ikke glemmer. Ikke på noget tidspunkt.

Justus, ”oliesheiken”, lykønsker mig med et fast håndtryk. Jeg har ikke overskud til at minde ham om hans morsomhed fire måneder tidligere. Men hvad gør det? Det har været et løb, hvor der kun har været vindere.

Flere oplysninger om Arctic Team Challenge: E-mail: atc@greennet.gl Website: www.atc.gl

Motorvej under vandet Jørn Jespersen tiltrådte som teknisk direktør for TELE´s Tekniske Division 1. juli 2005.

Af Jørn Jespersen De seneste år er teletrafikken til og fra Grønland fordoblet hvert år. Denne udvikling er hovedsageligt drevet af stigende anvendelse af bredbånds adgang til Internettet der efterhånden er tilgængeligt for rigtigt mange kunder i Grønland. TELE tilpasser hele tiden kapaciteten til efterspørgslen, dels ved at udbygge og modernisere radiokæden og dels ved at optimere satellittransmission til og fra Grønland. Til trods for at der også i øjeblikket pågår implementering af ny teknologi der forbedrer udnyttelsen af de lejede satellitter er det uomgængeligt at Grønland på et tidspunkt i en ikke særlig fjern fremtid må finde en kraftig udvidelsesmulighed af transmissionskapaciteten til Grønland.

Motorvej under vandet En god løsning for Grønland er at etablere et søkabel fra Nuuk til enten Nordamerika eller til Europa. Et søkabel er et kraftigt armeret fiberkabel der graves, eller spules ned i havbunden på vanddybder under 1000 meter og

ligger åbent på havbunden på større dybder.

Et søkabel vil give Grønland en motorvej til teletrafik der kan bære trafikstigningen de næste 25 år. Et søkabel vil også åbne mulighed for nye tjenester der kræver tidstro forbindelse uden den uundgåelige forsinkelse der er gennem satellittens lange transmissionsvej 36.000 km ud i verdensrummet og tilbage til jorden. Nye tjenester der vil virke bedre med et søkabel er telefoni, interaktive spil og video. For erhvervslivet vil der opstå nye muligheder for samarbejde om sourcing af dataservices uden for Grønland. En yderligere gevinst vil være at Grønland får to veje til oversøisk trafik nemlig både Satellit og søkabel og vi bliver derfor mindre sårbare ved tekniske nedbrud.

TELE er i øjeblikket i gang med en skrivebordsundersøgelse af anlægsmuligheder og omkostninger ved etablering af et søkabel.

Når beslutningsgrundlaget er til stede er næste skridt at lave en undersøgelse af havbun-

Jørn har en omfattende faglig og ledelsesmæssig indsigt i telekommunikationsbranchen efter mange års arbejde for bl.a. TDC, T-Mobile, Mobilix/ Orange/Telia m.v.

Jørn's mange spændende opgaver i TTD spænder fra færdiggørelse af organisationsarbejde til gennemførelse af mange udfordrende strategiske opgaver.

Jørn Jespersen er 49 år, gift og har to børn. I sin fritid er han bl.a. optaget af cykling/road-racing og sejlsport.

den på hele strækningen. Denne undersøgelse tager en hel sommer for et specialskib med undersøisk marineudstyr til undersøgelse og opmåling. Når denne undersøgelse er afsluttet og analyseret kan det egentlige anlægsarbejde med nedlægning af et søkabel begynde. Alt i alt er der tale om et meget omfattende og investeringstungt projekt der vil få stor betydning for Grønland.

OnLine nr. 3•2006

9

Hele december måned på ALT BenQ•Siemens Gå på opdagelse i dit lokale TELE-POST Center

BenQ

E 61

BenQ

EL 71

10

OnLine nr. 3•2006

BenQ

M 81

BenQ

AF 51

BenQ

CF 110 BenQ

S81

OnLine nr. 3•2006

11

Indleveringsfrister for julepost med FLY fra

Santa Claus of Greenland TELE-POST´s lille datterselskab Santa Claus of Greenland blev endeligt lukket i oktober i år. Baggrunden for denne beslutning skal ses i lyset af, at Santa Claus of Greenland blev taget af finansloven i 2002. Her forsvandt det aftalte økonomiske grundlag for driften af Santa Claus of Greenland. Det besluttedes derfor i 2002, at datterselskabet skulle få en treårig periode til at finde et nyt forretningsgrundlag for selskabet. Efter igennem tre år at have forsøgt at samle interessenter, må man konstatere, at dette ikke er lykkedes med den triste konsekvens, at selskabet endeligt lukkes.

Julemanden i Grønland har været organiseret på mange forskellige måder over årene. Det lille selskab Santa Claus of Greenland er nu lukket, men Julemanden i Grønland vil fortsat eksistere, som han har gjort det i folks bevidsthed siden 1934, hvor Walt Disney med tegnefilmen ”Santa´s Workshop” knyttede Grønland og Julemanden sammen.

Grønland til Danmark By/Bygd 3900 Nuuk 3905 Nuussuaq 3910 Kangerlussuaq 3911 Sisimiut 3912 Maniitsoq 3913 Tasiilaq 3915 Kulusuk 3919 Alluitsup Paa 3920 Qaqortoq 3921 Narsaq 3922 Nanortalik 3923 Narsarsuaq 3930 Kangillinnguit 3940 Paamiut 3950 Aasiaat 3951 Qasigiannguit 3952 Ilulissat 3953 Qeqertarsuaq 3955 Kangaatsiaq 3961 Uummannaq 3962 Upernavik 3964 Qaarsut 3970 Pituffik 3971 Qaanaaq 3980 Ittoqqortoormiit 3985 Nerlerit Inaat

Breve 18. december 18. december 18. december 18. december 18. december 12. december 12. december 18. december 18. december 18. december 18. december 19. december 18. december 18. december 18. december 13. december 18. december 13. december 11. december 13. december 15. december 13. december 12. december 12. december 12. december 12. december

Pakker 18. december 18. december 18. december 18. december 18. december 12. december 12. december 18. december 18. december 18. december 18. december 19. december 18. december 18. december 18. december 13. december 18. december 13. december 11. december 13. december 15. december 13. december 12. december 12. december 12. december 12. december

Omdeling af reklamer og brochurer Har du overvejet at bruge reklamer til at komme i kontakt med dine kunder?

Adresseløse Forsendelser er reklamer, brochurer, tilbudsaviser, cirkulærer og lignende.

Fordelene er mange. Du kommunikerer direkte med din målgruppe med et målrettet og relevant budskab.

Skabe opmærksomhed Adresseløse forsendelser er gode til at skabe opmærksomhed hos modtageren, fordi de ligger i postkassen og omdeles sammen med den øvrige post som f.eks. personlige breve.

12

OnLine nr. 3•2006

Mediet er ideelt til at formidle komplicerede budskaber, fordi modtageren kan gemme forsendelserne, fordybe sig, dele med andre, når det er relevant, eller der er tid i dagligdagen.

Det er ikke tid eller spalteplads, der bestemmer prisen på mediet - og det betyder, at du har masser af plads og lejlighed til at udfolde dit budskab - uden at tænke på dyre spaltemillimeter som i en annonce eller dyre sekunder i TV. POST gør det nemt for dig Det er nemt for dig at få dine reklamer rundt i hele Grønland. Du indleverer dem blot på dit

lokale posthus, så sørger vi for resten.

Vi tilbyder høj kvalitet og sikkerhed for, at din reklame kommer frem til modtageren. Vi hjælper dig også gerne, hvis du har brug for råd, inspiration og information omkring adresseløse forsendelser.

Hvis du ønsker mere information, så ring på telefon: 34 18 35 eller mail posterhverv@tele.gl

Info fra POST “Rekommanderet” udgår Pr. 2. januar 2007 udgår tillægsydelsen “Rekommanderet” på pakker internt i Grønland.

Brug af denne tillægsydelse på pakker internt i Grønland er faldet markant de seneste år.

Hvis udviklingen fortsætter - og der er intet der tyder på, at den ikke vil gøre det - vil rekommanderede pakker komme ned på under

Ny aftale med FedEx POST Greenland er glad og stolt over at kunne fortælle, at vi har indgået aftale med FedEx pr. den 30. maj 2006.

Pt. dækker aftalen kun for FedEx forsendelser fra Danmark og øvrige udland til Grønland. Dvs. at du ikke kan sende FedEx forsendelser fra Grønland. FedEx forsendelserne sendes som almindelige pakker - de har ikke prioritet som kurerforsendelser. FedEx forsendelser kan naturligvis også traces på vores hjemmeside www.post.gl .

Du taster den 12-cifrede stregkode fra FedEx's Air Waybill og trykker søg, så får du

180 stk. i 2006. POST Greenland har derfor valgt at udfase rekommandationstillægget på pakker.

Kunder, der plejer at sende rekommanderede pakker og som stadig har behov for at forsikre deres pakker højere end almindelige pakker, kan i stedet vælge at sende denne type pakker som værdipakker.

oplyst, hvornår pakken er sendt fra Danmark til Grønland, samt hvornår den er ankommet til modtagerbyen. Er det en FedEx forsendelse fra udlandet, og du skal vide, hvornår den er indleveret i det pågældende land, skal du ind på www.fedex.dk for at få de supplerende oplysninger.

Du kan dog endnu ikke se udleveringsscan og elektronisk underskrift på vores hjemmeside for FedEx forsendelser, men vi arbejder på at få dette lanceret primo 2007.

POST Greenland ser frem til samarbejdet med FedEx, og vi håber, at både nye og gamle kunder får glæde af denne aftale.

Send pakker op til 50 kg med POST Greenland

Dine pakker er vores 1. prioritet

Den 15. januar 2007 får POST Greenland nye priser. Du kan allerede nu hente den nye prisfolder på www.post.gl

Nyt postnummer til Igaliku Den 1. november 2006 fik bygden Igaliku, som hidtil har hørt under 3921 Narsaq, nyt postnummer. Bygden flyttes til 3920 Qaqortoq Ændringen skyldes den nye trafikstruktur, der gør det svært at dirigere post til Igaliku via Narsaq. Alle skibe og alt helikopterbeflyvning udgår i dag primært via Qaqortoq.

POST Greenland vil opfordre til, at det nye postnummer, Igaliku 3920 Qaqortoq, tages i brug af alle borgere og virksomheder i Grønland, da posten så vil komme modtageren hurtigere i hænde.

OnLine nr. 3•2006

13

GRØNLAND

RUNDT

I

ETAPER

PÅ SOMMERFERIE Hans Ulrik Skifte og Nick Nielsen har været på kajaktur fra Ammassalik til Kap Farvel. Her kommer et rejseudrag af deres spændende ekspedition

Lige pludselig dukkede en stor isbjørn op meget tæt på os, så vi alle tre stirrede intenst på hinanden, og bjørnen flygtede i retning mod kajakkerne Sommeren lod vente på sig den dag i juni, da vi tog af sted fra Ammassalik. Vi vidste ikke rigtig hvad der ventede os, andet end meget is. Nogle af vores venner havde fra Danmarksflyveren set, at hele havet langs Grønlands østkyst var hvidt af is. De stak lidt til os og spurgte, om vi virkelig ville rejse fra Ammassalik til Sydgrønland i kajak. Planen var at se og opleve østkysten på samme måde som for tre år siden, da vi sammen roede og vandrede fra Qaqortoq til Maniitsoq på Vestkysten. Vi pakkede vores udstyr og proviant til 50 dage i vores robuste kajakker, Iggu og Mary, og satte kursen mod nye horisonter i syd.

Isvandring og tæt tåge Nogle dage kunne vi komme lidt i tvivl om hvorvidt det var kajaktur eller isvandring vi havde begivet os ud på. De første tre uger slæbte vi vores fuldt lastede kajakker på isen.

Det var meget anstrengende, da vi vandrede skiftevis i pakis med tykt snelag, og i rådden vinteris, hvor vi mange gange faldt igennem, fordi isen var så tynd.

Mange situationer krævede al vores koncentration. Tit kom tågen og begravede os i white

14

OnLine nr. 3•2006

Rekognosering. At komme op på toppen af en lille bakke giver et godt overblik over de faktiske forhold. Noget, som er vigtigt, når man sejler videre.

MED IGGU OG MARY out, så vi skulle sejle og gå gennem mange forhindringer med en sigtbarhed på få meter.

Nogen gange havnede vi i områder med meget stærk strøm, hvor mange isfjelde med stor fart sejlede i tilfældige retninger, stødte sammen eller rullede rundt.

Vores tur gik langsomt og stod ikke mål med vores anstrengelser. Vi blev meget glade, da vi hørte at vi snart kunne ro længere distancer i stedet for al den vandring. Vores ven på fastlandet som vi havde forbindelse med via satellittelefon, havde altid de nyeste ismeldinger, og de nyeste satellitbilleder af østkysten hentet ned til os via Internettet. Vi fortsatte med fornyede kræfter vores færd sydover.

Møde med en isbjørn Hvis man skal beskrive Østgrønland kort består det af storis, nøgne klipper og sne. Der er mange fjorde med stejle sider, smalle og brede. Det tager timer at krydse en stor fjord.

Det ville ikke være særligt sjovt at blive fanget i en kraftig fjordvind, så vi var konstant på vagt overfor selv de mindste vejrforandringer. Det var især efter vores første møde med den kraftige faldvind, Piteraq, at vi for alvor blev påmindet om forsigtigheden i at rejse. Vi kom i vanskelligheder i bølgerne, og måtte søge land og slå telt under vindens raseri. Det skærpede vores sanser, for det krævede overblik at rejse med sikkerheden på plads.

Men efterhånden som vi bevægede os sydover blev landet mere og mere frodigt. I fjordene var der utrolig smukt og indbydende.

Der var mange sødyr og nysgerrige hvalrosser – de bekymrede os lidt, for de er store og kan nemt vælte en kajak, hvis de får lyst til det.

Så mødte vi selve kongen af Arktis. Efter en hård dag ankom vi til en ø for at slå lejr. Først ville vi lige strække benene ved at gå op til højden og rekognosere næste dags rute. Lige pludselig dukkede en stor isbjørn op meget

Et majestætisk billede. tæt på os, så vi alle tre stirrede intenst på hinanden, og bjørnen flygtede i retning mod kajakkerne. Med det samme klargjorde vi riflen og forfulgte bjørnen med alle kræfter, men heldigvis løb den forbi kajakkerne og svømmede mod isen.

ville komme andre fartøjer til os på den årstid.

Hundeslæder ville ikke komme ret langt på grund af åbne vandområder, skibe ville heller ikke på grund af de voldsomme koncentrationer af storis.

Alene på Grønlands Østkyst Det var mærkeligt og fascinerende at tænke på, at vi var de to eneste mennesker på den strækning fra Ammassalik til Kap Farvel ... Vi kunne se mange gamle tørvehytter, når vi skulle telte eller bare holde pauser.

Der går et historisk vingesus igennem een, når man tænker på at engang levede der mennesker her. Og at man kunne møde de mennesker, når man var på rejse.

Det kan man ikke mere. Vi vidste, at der ikke

Back to civilisation Efter næsten 2 måneders kajakrejse langs Grønlands Østkyst nåede vi endelig det lange og smalle Prins Christian Sund. Vi var meget glade og glædede os til at se Vestgrønland, så kajakkerne fik en ekstra tørn og vi roede til. Vi nåede bygden Aappilattoq om aftenen,og blev til vores glædelige overraskelse modtaget med salutskud og hjertelig velkomst af bygdens befolkning. En spændende 2 måneders sommerferie var slut.

OnLine nr. 3•2006

15

Sæt kulør

på hverdagen med MMS Har du opsat din mobiltelefon til at sende MMS?

Hvis ikke, så læs videre og så kan du også snart sende MMSer: Gå først – og en gang for alle - ind på www.tele.gl for at opsætte din mobiltelefon.

Det er nemt. Du skal blot vide hvilket mærke og model du har, og så følger du ellers vejledningen.

Julegave indpakning – også en måde at kommunikere på Er det nu også så vigtigt, at gaverne bliver pakket flot og kunstfærdigt ind? Ja, det er det. En smukt eller sjovt indpakket gave fortæller modtageren, at der er brugt tid på at gøre gaven festlig og personlig. Det tager nemlig tid at pakker gaver rigtigt flot ind.

Det behøver ikke at være nogen dyr fornøjelse at pakker gaver ind, man kan f.eks. benytte brunt indpakningspapir eller avispapir.

Synes du, at det lyder kedeligt? Det behøver det bestemt ikke være!

Fra laksegl til avispapir Brunt indpakningspapir: Gaver kan nemt pakkes ind i brunt indpakningspapir. Den kraftige matte kvalitet er den bedste. For at give pakken det "pift", der skal til, for at det ikke virker for kedeligt, binder du almindeligt brunt sejlgarn omkring den og "lakker" enderne til

16

OnLine nr. 3•2006

med rødt laksegl. Et laksegl kan købes i mange legetøjsforretninger, eller du kan “google” det på Internettet og finde lige netop dén forhandler du synes om.

Avispapir: Du kan lave gaver med avispapir som indpakningsmaterialer. Avispapir kan virker en smule mat og kedeligt, men så kan man give det lidt klar lak. Du får det allerbedste resultat, hvis du bruger en avisside med små annoncer, hvor sort er den eneste farve.

Hvis du så binder sorte og/eller hvide bånd omkring pakken, så har du en elegant og hjemmegjort gaveindpakning.

POST har et stort udvalg af emballage, så du nemt og sikkert kan sende dine pakker.

På TELE-POST Centret eller via vores hjemmeside www.post.gl har vi en lang række produkter, som du kan købe som fx kuverter, boblekuverter og papæsker i flere forskellige størrelser.

Når du bruger den emballage, der er godkendt af POST kan du sende dine pakker på forsvarlig vis, og samtidigt er din pakke dækket af POSTs erstatningsansvar.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal emballere en forsendelse, så henvend dig på TELE-POST Centeret, vi vil meget gerne hjælpe dig.

Udleveringscan POST introducerer udleveringsscan og elektronisk underskrift Nu lancerer POST Greenland en ekstra service til dig, nemlig “udleveringsscan” og “elektronisk underskrift” på vores hjemmeside www.post.gl Det vil sige, at du for fremtiden på vores hjemmeside kan se, hvornår pakken er blevet udleveret, og hvem der har skrevet under for modtagelsen. Du skal blot taste den pågældende stregkode i funktionen "Find pakken"

på forside af www.post.gl, så kan du se alle registrerede data om den pågældende pakke Alle vores TELE-POST Centre har fået systemet installeret, så når du skal hente pakker eller registrerede brevforsendelser, kommer det til at foregå på den måde, at salgsassistenten scanner stregkoden på forsendelsen, og du skriver under direkte på selve håndterminalen med en særlig pen.

Nu kan vore kunder trace direkte på DHL's 10-cifrede stregkode på www.post.gl

Ændringen er trådt i kraft den 1. juni - men der kan dog være enkelte smuttere fra opstartsperioden, hvor der eksempelvis er scannet den 10-cifrede stregkode ud af København, mens der i den grønlandske by er sat "E" foran stregkoden og "DK/GL" bagved.

Man kan nu trace DHL-forsendelser på POST Greenlands hjemmeside www.post.gl ved blot at taste den 10-cifrede stregkode fra DHL's Airway Bill.

Der skal IKKE mere sættes et "E" foran, og der skal heller IKKE mere sættes "DK" eller "GL" bagved stregkoden.

Så skal man trace forsendelser fra juni måned, anbefales det, at man forsøger sig med både den nye og den gamle metode.

Du skal krydse af om du vil tillade at din underskrift vises på hjemmesiden.

På www.post.gl er Track & Trace også blevet forbedret, så du nu kan se den valgte befordring, pakkens vægt, dimensioner, tillæg og oprindelsesland. Hvis der er returpakke vises også returårsagen.

Den nye vejledning er lagt på www.post.gl – så trykker man på ? i funktionen "Find pakken" på forsiden af vores hjemmeside, står der nu, at det er den 10-cifrede stregkode, der skal tastes for DHL-forsendelser.

POST Greenland håber, at denne ændring vil gøre det lettere for vore kunder at trace DHL-forsendelser på vores hjemmeside.

Hvem vandt??!

Nu behøver du aldrig at undvære dine sportsnyheder GPRS er frihed til at holde sig informeret og i kontakt med omverdenen uden at være bundet til et bestemt sted. Man kan læse de sider på Internettet, som er tilpasset mobiltelefoner. Eksempelvis et væld af nyheder, sportsinformationer og den seneste vejrudsigt.

GPRS er kort sagt for alle, som gerne vil have information til rådighed, når og hvor det passer dem.

Det er let at installere GPRS på mobiltelefonen.

Bliv guidet trin-for-trin på www.tele.gl eller få vejledning i TELE-POST Centrene.

OnLine nr. 3•2006

17

Links

inspiration til december

http://www.sejesild.dk Mest for piger men også lidt for drenge. Online gavebutik med alt i gadgets, livsstil-ting, skøre dimser, edderkoppefangere, ”Toilet-Nanny” og ”Hendes Værktøjskasse”. http://www.julenshule.dk/ En hjemmeside med alt godt til julen, clipart, opskrifter, hvordan man siger ”Glædelig Jul” på forskellige sprog m.m. http://www.jul-for-alle.dk/ Flot og funktionel hjemmeside med masser af julesjov, børneside og meget mere. http://www.julidannevang.dk God og informativ julehjemmeside med alt om Julen. Lige fra traditioner, adventskranse, historien om Santa Lucia, kravlenisser, sange og salmer, tips og ideer til julen m.m. http://www.juleelsker.dk/ På denne hjemmeside finder du bl.a. juleskrifter, animationer, og du kan støtte en god sag, så andre også kan få en god jul.

Hvis du er meget bange for edderkopper, er det måske en ide at købe en edderkoppefanger. Med et snuptag kan du fange de uønskede dyr, og det hele klares i god afstand ved hjælp af en lang gribestang, så du aldrig behøver at komme alt for tæt på insekterne. www.sejesild.dk Sudoku toiletpapir til hjernevridning i det lille rum.

Any-tasten. www.gadgets.dk

http://www.julelege.dk/ Online spil mens vi venter på Juleaften ... http://www.timiansbutik.dk Find flotte og unikke smykker og forkæl dem, du holder af. Der er også flotte lysestager og meget, meget andet ... http://www.rosalinde.dk Online gaveshop med smart og moderne brugskunst til overkommelige priser. http://www.nivi.gl Her finder du alt inden for jul, smykker, blomster, lys, servietter, møbler og meget mere ...

http://www.gadgets.dk Der er ikke det, der ikke findes af gaveartikler og mærkelige ting og dimser på denne hjemmeside ... F.eks bliver flittige brugere af pc’er ofte bedt om at “press any key”, men den findes jo ikke på tastaturet? Hos Gadgets.dk kan du finde den ... http://www.guleroden.dk Gulerodens hjemmeside er en god side, hvor du kan sortere dine gaveønsker efter beløb og art. Hjemmesiden er e-mærket, hvilket betyder, at den er meget forbrugervenlig.

Send postkort fra din mobil

18

MMS’er er en form for SMS’er – bare med billeder. De er sjove at bruge til hverdag og fest, men de kan også bruges til en slags postkort, hvor man kan sende hinanden hilsner fra ferien. TELE-POST viser den nemme vej til MMSerne.

Gode regler MMSer kan bruges til mange gode ting, men også til noget skidt. Vi vil her give nogle gode råd til brugen af MMS, så du ikke ubevidst kommer til at mobbe med din mobiltelefon, selvom du kun mente det for sjov.

I dag kan de fleste mobiltelefoner sende og modtage MMSer, men først skal telefonen sættes op til det. Det er meget nemt, og følger du vejledningen på side 16, er du godt på vej til at sende din første MMS.

• Tag aldrig billeder med skjult kamera • Husk altid at få en tilladelse fra den person, du fotograferer, før du tager et billede • Overhold det, hvis en person siger nej til at du må tage et billede. Kommer du til at

OnLine nr. 3•2006

knipse alligevel, så slet billedet med det samme • Send kun billeder, du selv vil bryde dig om at modtage • Tænk en ekstra gang, når du tager et billede. Når først billedet er sendt er der ingen fortrydelsesret • Sjove billeder er kun sjove, hvis den fotograferede person også synes, at det er sjovt.

Kilde: Børns Vilkår

– VÆLG ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2006

VIND

I løbet af 2006 har POST Greenland udgivet i alt 18 meget smukke frimærker. Som altid viser frimærkerne mange forskellige aspekter af grønlandsk kultur og natur, historie og samfund: 100 år moderne fåreavl, Galathea 3, videnskab og mytologi, spiselige svampe og meget mere.

Nu kan du vælge din favorit – deltag i valget af årets grønlandske frimærke! Blandt alle deltagere trækker vi lod om hovedpræmien på 10.000 kroner kontant. Klip denne side ud og indsend den til POST Greenland Filatelia på nedenstående adresse. Din stemme skal være

modtaget senest den 1. marts 2007.

Bemærk også vores gode tilbud om at blive samler på grønlandske frimærker – som abonnent på årsmapper fra POST Greenland.

Jeg vil gerne stemme på årets grønlandske frimærke.

Mit valg: G-Nr. G-nr. 358

Jeg ønsker at bestille POST Greenlands frimærke-årsmappe 2006 med alle frimærker og miniark udgivet i 2006. Mappen koster DKK 270,50 og leveres med et indbetalingskort.

G-nr. 364

G-nr. 362

G-nr. 363

G-nr. 365

G-nr. 366

G-nr. 368

G-nr. 369

G-nr. 370

G-nr. 371

Jeg ønsker at oprette et abonnement på årsmapper fra POST Greenland fra og med år 2006. Prisen på årsmappen varierer, afhængigt af antal og valør på frimærkerne. Årsmappen 2006 koster DKK 270,50. Jeg modtager årsmappen sammen med et indbetalingskort. Jeg kan til enhver tid opsige mit abonnement. Som tak modtager jeg gratis bogen "Frimærkerne fortæller om Grønland".

Navn: Adresse: Postnr:

G-nr. 367

By:

G-nr. 376

Tlf. nr.: G-nr. 361

G-nr. 359

Underskrift: Klip kuponen ud og send den til:

G-nr. 375

POST Greenland Filatlia Postboks 121 • 3913 Tasiilaq G-nr. 373

G-nr. 372

G-nr. 360

OBS: KUN ÉN STEMME PR. PERSON. Medarbejdere i TELE-POST er velkomne til at deltage i afstemningen, men kan ikke være med i lodtrækningen.

OnLine nr. 3•2006

19