9. april – en taktisk dansk succes? Af Troels Dahlgaard Astrup, 8. Semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018
9. april – en taktisk dansk succes? Af Troels Dahlgaard Astrup En fortælling om, hvordan de underlegne danske styrker med danskproducerede motorcykler og maskinkanoner stak en kæp i hjulet på den minutiøst planlagte Unternehmen Weserübung Süd om morgenen den 9. april 1940. Tjung tjung tjung –
Historien alle kender Den traditionelle fortælling om den 9. april handler om det lille land, der nok hyggede sig i smug, mens verden stod i brand, men som kom til at betale for sit manglende beredskab med den ydmygende overgivelse efter få timers symbolsk modstand. Og fortællingen er da også sand. Regeringen havde ingen intentioner om et militært forsvar - Storbritannien havde udtrykkeligt gjort det klart for statsminister Stauning, at Danmark måtte klare sig selv –
lyden af det oliesmurte
så hvorfor omdanne
bundstykke, der rutsjer
Sønderborg til Guer-
frem og tilbage, er det
nica eller Kastellet til
eneste, sergent Løv-
Westerplatte?
green opfatter mellem
Alligevel mistede
de øreflængende brag
16 danske soldater li-
fra maskinkanonen. På den smalle sognevej mod Bylderup-Bov holder fire brændende tyske panservogne 300 meter ude. Den sidste vogn skyder endnu, men projektilerne går langt over korporal Larsen og hans motorcykelgruppe fra 1. kompagni, 4. bataljon, der er gået i stilling i sydkanten af den lille by Bredevad. Hans fingre er blå og stive efter fremrykningen fra Søgårdlejren, hvor alarmen gik klokken 04.17. Trods kulden formår han endnu at skifte tromlemagasinet på den 20 millimeter Madsen maskinkanon, som han selv og sergent Løvgreen har fået bragt i stilling i grøftekanten.
vet. For hver enkelt af disse, var det ligegyldigt, om de var én ud af 16 eller 3000. Derfor skal vi tage deres historie alvorligt. Og vi skal se, at deres rolle ikke kun var som skydeskiver. Et effektivt forsvar mod Panzer I årene efter Første Verdenskrig fristede det tyske Reichswehr en kummerlig tilværelse under markante restriktioner på materiel og personel. Men alligevel lykkedes det foregangsmænd, som den senere general Heinz Guderian, at videreudvikle det oprindeligt engelske kampvognsvåben til mere end
1
blot ”gennembrydere” af ingenmandsland
ikke mere end 7 til 14 mm stålpanser, og i
mellem skyttegravene. Da Anden Verdenskrig hvert fald vognenes bælter var sårbare over brød ud den 1. september 1939, fik det pol-
for kanonen.
ske forsvar lov at smage på Blietzkrieg-dok-
Kanonen blev påmonteret en sidevogn til
trinens hastigt fremrykkende motoriserede
et andet dansk industriprodukt; Nimbus mo-
enheder kombineret med brug af taktisk luft-
torcyklen model C fra 1934. Dermed havde et
støtte.
revolutionerende våbensystem set dagens lys
I Danmark var forsvarssagen efter neder-
med vægt på hastighed og ildkraft. Og det var
laget i 1864 og neutraliteten 1914 – 1918 et
præcis dét, som sergent Løvgren og de øvrige
ømt politisk emne. På baggrund af de nordi-
besætninger gjorde så effektiv brug af den 9.
ske landes høflige afvisning af et forsvars-
april. I alt blev 11 panservogne, en Panzer I
samarbejde i efteråret 1933 valgtes et såkaldt og to Panzer II nedkæmpet af kombinationen neutralitetsforsvar, hvis eksistensberettigelse af hestekræfter og automatvåben. De tre var at være i stand til at påvise krænkelse af
kampvogne blev dog nedkæmpet af en 37
neutraliteten. Hverken mere eller mindre.
mm Bofors panserværnskanon, men også
I Herlev lå imidlertid en fabrik ved navn
denne var produceret af Dansk Industrisyndi-
Dansk Industrisyndikat. Og de agtede ikke at
kat på licens.
lade sig løbe over ende. Eller også så de blot
muligheden for et godt salg i et Europa på
Et velforberedt forsvars muligheder
kanten af krig? Uanset motiv forlod den før-
Den 9. april 1940 var den danske hær i en
ste maskinkanon med navnet Madsen værk-
miserabel forfatning – i parentes bemærket
stedet i 1938. Navnet stammede fra dets tek-
dog væsentlig mere slagkraftig end vor tids
niske forgænger, Madsen rekylgeværet, der
pseudoforsvar. Hæren var for lille, office-
blev designet i 1901 af oberst Vilhelm Her-
rerne og befalingsmændene for ringe uddan-
mann Oluf Madsen. Maskinkanonens kaliber
net, og derudover var beredskabet bevidst
var på 20 mm, hvilket sammenlignet med en
ikke forøget, endsige mobiliseringsordren
moderne kampvogns 120 mm eller en Tiger
udsendt. Det var derfor op til lokale chefer at
kampvogns 88 mm unægtelig forekommer
bestemme særlige beredskabsforanstaltnin-
noget klejn. Men selv ikke tyskerne rådede i
ger for de få enheder fra 1. og 2. fodfolkspio-
1940 over kampvogne a la Tiger (Panzer VI).
nerbataljon samt 4. infanteribataljon, der be-
De Panzer I og Panzer II, der krydsede den
fandt sig i grænseområdet.
dansk-tyske grænse den 9. april 1940, havde
2
Trods de umulige betingelser for et effektivt forsvar lykkedes det alligevel at overraske tyskerne og – som det hedder med et mi-
døgn senere? Med sikkerhed ville det have kostet mange flere soldater og civile livet. Og havde et dansk forsvar vitterligt opru-
litært fagudtryk – bringe dem til midlertidig
stet, lad os sige fra 1935, da ville den tyske
standsning flere steder. Præcis klokken 04.15
angrebsplan og -styrke også have afspejlet
overskred tyske enheder grænsen. Omkring
dette. Den 9. april stod cirka 16.000 danskere
klokken 08.00 overgav de sidste danske styr-
fordelt over hele riget over for mere end
ker sig i Haderslev 50 kilometer mod nord.
35.000 tyske soldater med 70 kampvogne og
Det giver en tysk fremrykkehastighed på godt 240 fly. Der var ingen chance. På det taktiske 12 kilometer i timen. Ser vi bort fra operative
niveau, under selve træfningen, var der til
detaljer som 11. Schützenbrigades fremstød
gengæld ikke bare en chance, men en reel
langs Vestkysten, tegner der sig et billede af
mulighed i den unikke kombination af hurtig
et dansk forsvar, som med en stærkere tilde-
og effektiv ildåbning efterfulgt af hastige stil-
ling af motorcykelenheder med Madsen-ma-
lingsskift.
skinkanonen ville have kunnet bremse den
Takket være fusionen af to af dansk indu-
tyske fremrykning betragteligt de næste 200
stris største succeser. Havde de britiske gene-
kilometer frem mod Limfjorden. En effektiv
ralstabe troet på optagelse af kamp mod ty-
besættelse af den planlagte Vejle Å-stilling
skerne allerede i Jylland, havde nordmæn-
ville sikkert have kunnet vundet endnu mere
dene ikke været bitre over tabet af Østgrøn-
tid.
land, da havde en forberedt og determineret
modstand måske givet mening. Måske en de-
”Hvad skal det nytte?”
termineret og tidlig oprustning havde ændret
Gamle Hørups ord har en næste profan
de potentielle allieredes holdning i retning af
klang i en diskussion af denne ånd. Men de
indsættelse af betydelige styrker på dansk
rammer, desværre, helt rigtigt. For hvilken
område. Men hvem misunder beboerne i Nar-
forskel skulle det have gjort, om de tyske en-
vik eller Rotterdam.
heder havde nået Limfjorden 12 timer eller et
3