Da arkitekturen kom til Danmark

Tendens 6. udgivelse april 2023

Da arkitekturen kom til Danmark Christian D.4’s bygninger og arkitektur i København Af Christian Møller Pedersen 8. semester

Da arkitekturen kom til Danmark

handelsmagt mellem det vestlige Europa og Baltikum. Hansestæderne, som var en handelsunion mellem flere tyske byer, havde gennem middelalderen siddet på det meste af handelen, som gik fra Baltikum til

Rosenborg Slot er, subjektivt set, et af

det hellige romerske imperium og til resten

verdens smukkeste slotte og et af de mest

af Europa. Dog havde der i løbet af

velkendte slotte i Danmark i dag. Slottets

senmiddelalderen og den tidlige moderne

smukke kobbertag, høje tårne og røde

periode været en tilbagegang i byernes

mursten er noget der kendetegner danske

handel. Dette skyldtes blandt andet en

bygningsværker fra en bestemt konge.

voksende konkurrent på blandt andet sild,

Denne konge var Christian d. 4. Hans

salt og klæder. Denne konkurrent var ingen

bygningsværker pryder det københavnske

ringere end, de i dag nederlandske storbyer,

landskab i et menageri af velkendte

Antwerpen og Amsterdam.

turistattraktioner.

Nogle

af

de

mest

Kampen om handel i Baltikum havde

velkendte landemærker og seværdigheder

stået på i mange årtier, og i midten af det

har indskrevet det så velkendte ”C4” et

16. århundrede lykkedes det Nederlandene,

sted på bygningen. Kongen selv er kendt af

at overhale Hansestæderne i indtægt. 1

den almene dansker som den byggeglade

Amsterdam blev derfor en af de mest

konge. Men var der en mening med

besøgte handelsbyer i Europa og med

galskaben og hvad var i sidste ende

Habsburgernes indtog i Holland blev det

grunden til, at den hollandske arkitektur

også en af de vigtigste handelsbyer i hele

skulle pryde Danmarks største by? Denne

det Habsburgske imperie. Det betød, at

velkendte stil kom ikke ved en tilfældighed,

handelen mellem middelhavet og de mere

men har en historie der starter før

nordlige vande gik gennem Amsterdam, der

Christian d. 4 bliver kronet til konge af

allerede havde taget træ-, salt- og stof-

Danmark og Norge i 1596.

handlen fra Hansestæderne, samt handelen med tyske jernvarer. Amsterdam blev

Hansestædernes fald Op

til

det

hansestæderne

16.

havde

Nordsøområdet. Dette gjorde også at

dominerende

Holland fik indflydelse på, ikke bare

århundrede,

været

en

derfor et vigtigt knudepunkt for handlen i

1

J. I. Israel, Dutch Primacy in World Trade, 1585 - 1740. (Oxford: Oxford University Press, 1989)

1

handelen,

men

i

videre ud i verdenen. Og det skulle vise sig,

nordsøområdet.2 Med handlen kom også

at hollandsk arkitektur var kommet for at

magten.

også

blive. Stilen i sig selv er baseret på den

nederlænderne at sprede deres indflydelse

italienske stilart fra tiden, og blev især

langt ind i Baltikum og til de nordiske

dominerende i Holland efter Margrethe af

lande. Dette var gennem de allerede

Østrig (1480-1530) ville have bygget et nyt

etablerede handelsruter. Den hollandske

palads i Mechelen i Antwerpen. Det var dog

dominans kom dog først for alvor efter

først da Antwerpen fik nyt rådhus at den

bruddet med det Habsburgske Spanien i

nye renæssancesstil for alvor blev slået fast

1581.

i Nederlandene.6

Derfor

også

kulturen

lykkedes

det

Før 1590 var de primære handelsvarer

Denne ”nye” arkitekturstil, kom til de

i Holland salt og fisk,3 men som roen faldt

nederlandske byer gennem unge arkitekter,

på efter revolutionen i 1580’erne begyndte

der rejste til Italien for at studere kunsten i

den unge hollandske republik at lave en

det

fundamental ændring.4 Man begyndte at

førnævnte palads til Margrethe af Østrig,

handle med krydderier i Baltikum, og kom

blev tegnet af arkitekten Cornelis Floris de

hjem med stadig mere tømmer og korn til

Vriendt (1514-1575), der havde studeret i

bønderne i Holland.5 Med overskuddet på

Italien og selv havde været i Rom. 7

korn

sejlede

Arkitekturen tog derefter fat flere steder i

hollænderne til Italien. Med en solid plads i

de Habsburgske Nederlande og der kom

det internationale handelsmarked, blev

flere og flere bygningsprojekter i denne

republikken en stor magtfaktor i hele

italienskinspirerede stilart. Ser man på Hof

Nordeuropa – både økonomisk og kulturelt.

van Sayoye, det palads som skulle blive

fra

de

baltiske

lande

gamle

romerske

imperium.

Det

starten af den hollandsk renæssancestil som

Nederlandsk renæssance i Nordsøen

man kender i dag, kan man se tegnene for

Den hollandske dominans ses mest

hvordan stilen skulle komme til at se ud og

tydeligt i den hollandske byggestil, som

de ikoniske kendetegn som i dag kan ses på

begynder at flytte sig fra Amsterdam og

blandt andet Rosenborg Slot.

2

K. A. Ottenheym, Dutch contributions to the classicist tradition in Northern Europe in the Seventeenth Century: patrons, architects and books. Scandinavian Journal of History 28, 3-4 (2003), s. 227-243.

3 Israel, s. 50 4 Israel, s. 51

5

Israel, s. 52 D. Watkins, A history of Western Architecture. 2. udgave, red. (London: Laurence King Publishing.

1996), s. 232 6

7

Watkins, s. 233

2

udvikle sig med den inspiration som renæssance-arkitekterne tog med sig fra Italien. For eksempel blev de afrundede gavle en senere udvikling fra de takkede.

De

takkede

gavle

og

mange

ornamenteringer, der, som nævnt var inspireret af den italienske byggestil, ses mange steder i både det hollandske og i det tyske område.9 Et af de bedste eksempler på dette er Vleeshal i Haarlem fra 1603 af Lieven De Key (1560 – 1627), som er et pragteksemplar på denne stil.

På begge slotte ses de velkendte “speklaag”

Hollandsk renæssancestil spredes

der kendetegner byggestilen.

på

Som tidligere nævnt, overtog Holland

Rosenborg, med skulpturer som orna-

handelen på Nordsøen og med sin plads

menter, er taget fra de italienske arkitekter

som den nordligste havn i det Habsburgske

Sebastiano Serlio (1475 – 1554) og Donato

rige betød det også at byer som Amsterdam

Bramante (1444 – 1514).8 Disse skulpturer

og Antwerpen kunne nyde godt af den

kan ses mange forskellige steder på

handel, der kom fra Middelhavet, de

forskellige slotte og bygninger fra denne

oversøiske

tid. Forskellen på de to bygninger er næsten

Nordsøen. Det var igennem handel, at

100 år, og man kan se hvordan stilen er

arkitekturen bredte sig til flere af de

blevet

nordeuropæiske lande som Danmark og

Detaljerne,

mere

som

også

raffineret.

ses

Men

de

grundlæggende arkitektoniske træk er de

kolonier

og

ikke

mindst

Sverige, men også helt ind i Baltikum.

samme, de hvide ”spæklag” mellem de røde

”Although this kind of artistic export

sten, som er meget kendetegnende for den

cannot be compared with bulk trade

nordeuropæiske stil.

between these countries, it never would have taken place without the existing

Men i Holland skulle stilen stadig udvikle sig. Flere bygninger skulle blive bygget, hvilket også har givet vækst til at 8

Watkins, s. 232

9

Watkins, s. 233

3

contacts in the grain-, iron- and fur

blandt andet Sverige, Polen og de tyske

trade.”10

stater, rejste til Holland og med sig hjem,

Den eksisterende handel blev altså

tog de inspiration til deres egne slotte,

indgangsvinklen for de nordiske landes

kirker og byer.11 Danmark var heller ingen

kendskab til arkitekturen.

undtagelse. I det danske begyndte man at se tegn på denne hollandske byggestil allerede under kong Christian d. 2, hvis kone, dronning Elisabeth af Habsburg, havde boet i selveste Hof van Savoye, der, som tidligere nævnt, var startskuddet på stilen inden for paladser i Holland.

Christian den 4.s Arkitektur I slutningen af det 16. århundrede overtog Christian den 4. (1577-1648) et stabilt rige.

Det var derfor naturligt, at den nye konge skulle sætte sit præg på Danmark, med flere forskellige byggerier. Specielt hovedstaden Vleeshal i Haarlem, Holland, et godt eksempel på hvordan den nederlandske renæssancestil ser ud, med alle sine elementer.

blev præget af store bygningsværker under den entreprenante konge.

Man kan derfor sige at den hollandske

Christian den 4.s store lidenskab for

renæssancestil kom kun så langt som de

arkitektur og bygningsværker faldt sammen

hollandske skibe sejlede. Men det siger

med den opblomstring man så i Nordsøen

heller ikke så lidt, fordi hollænderne i denne

af Hollandsk kultur, arkitektur, kunst og

periode var en del af et verdens-

økonomi. Som små hollandske tulipanløg,

omspændende imperium på det tidspunkt.

så man fascinationen spire og slå rod i

I takt med at Hollands handelsnetværk

mange

aspekter

af

dagligdagen

voksende, begyndte verden også at se mod

Nordsøområdet.

Holland for inspiration, handel og penge.

kærlighed til arkitektur stammer ifølge

Nordeuropæiske monarker og fyrster fra

arkæologen Klavs Randsborg fra hans far

10

Ottenheym, Dutch contributions to the classicist tradition in Northern Europe in the Seventeenth Century: patrons, architects and books. s. 228

11

Christian

den

i 4.s

Ottenheym, s. 228

4

Frederik d. 2.12 Men arkitekturen var ikke

renæssance arkitektur blev udbredt til

bare for arkitekturens skyld. Da Christian

resten af nordeuropa.13 Dog stadig med krig

den 4. blev kronet til konge af Danmark i

i kølvandet lykkes, det at skabe handel i det

1596, var det på København Slot, et stort

nordeuropæiske. Det kan formodes, at en

middelalderligt slot i midten af København.

protestantisk konge som Christian d. 4, har

Borgen var tydeligvis forældet, og det

set på krigen, mod katolikkerne, med

gjorde det ikke bedre, at kongen kunne se

favorable øjne. Det kan være derfor, man

hvordan

landets

byggede

ser starten på et mere fokuseret byggeri i

stadigt

mere

moderne

denne arkitekur i tiden umiddelbart efter,

herremænd

prægtige

og

herregårde, der satte de kongelige slotte i

som

et

symbol

på

solidaritet

med

skyggen.

hollænderne. Dog kan man argumentere

Kongen besluttede sig derfor for at

for, at der kan have været en helt anden

bygge to nye slotte, et i Hillerød, hvor hans

grund. Kongen begyndte, at investere i

fars jagtslot, Frederiksborg, lå, og et lille

stadig flere forskellige handelskompagnier

slot i udkanten af København til at kunne

og

benytte som lystslot. Slottet Rosenborg

Samtidig,

ligger i dag i midten af København, men da

begyndte man i tugthuset, at forsøge at

det første lille slot blev bygget i 1606, lå det

resocialisere kriminelle ved, at lade dem

uden for de københavnske volde. Begge

producere klæder og lærred til militæret. 15

slotte blev bygget i starten af det 17.

At det ikke bare var den arkitektoniske stil,

Århundrede, og falder unægteligt sammen

hvor der er tale om inspiration, men måske

med den hollandske renæssances egentlige

at finde en mere generel inspiration i det

gennembrud i Europa. Hollænderne havde i

hollandske, der allerede havde påvist, at der

lang tid nydt godt af habsburgernes kontrol

var andre end de traditionelle veje, man

førte

en

aktiv

også

efter

erhvervspolitik. 14 hollandsk

stil,

over meget af Europa. Arkitekturen var kommet gennem det habsburgske rige til Holland og havde rodfæstet sig i de hollandske storbyer. Men efter oprøret i 1580’erne opstår den hollandske republik og det man i dag kender som hollandsk

12

K. Randsborg, Ingo & Christian IV. Acta Archaeologica, Juni (2004), s. 8 13 Israel, s. 17-18

14

S. Ellehøj, “Borgere og byhverv i Christian IVs politik”, i Christian IVs Verden. (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 1988) s. 152 15 Ellehøj, s. 152

5

kunne følge.

at

skabe

sit

eget

handelsimperium.

Hollænderne før 1590’erne transporterede ,som tidligere nævnt, blandt andet salt, sild og træ.17 Men i l590’erne skiftede det og hollænderne begyndte at vinde sig rigdom på deres baltiske handel. 18 Christian den 4. må have set dette skift i hollændernes succes Frederiksborg Slot, først bygget af Frederik den 2., men senere ombygget af Christian den 4. i nederlandsk renæssancestil, og er et af de pragteksemplarer vi har af arkitekturen i dag.

At den danske konge begyndte at

og

ønsket

at

imitere

deres

handelsstrategi, så han kunne overtage Hollands

indflydelse på det

baltiske

marked.

bygge i denne stil kan, altså, have flere

”It is possible, from the published

faktorer indblandet. På dette tidspunkt var

Sound Toll data, to identify the point at

det

i

which the Dutch captured control of the

Nordeuropa vigtigt. Christian den 4.s

Baltic pepper and spice traffic with some

største pengemaskine i den tid var

precision”19

Hollandske

handelsnetværk

flere

Dette kan også have været evidens for

tusinder af rigsdaler sammen fra især

Christian den 4., da meget af hans egen

hollandske handelsskibe. At disse mange

indkomst kom gennem Øresundstolden og

skibe var hollandske, kan have været

derfor kan det have givet ham ideen, at

medvirkende til at kongen blev bekendt

kigge på vest i stedet for mod syd for

med de hollandske metoder og traditioner.

inspiration for

Dog kunne det også have været fordi det

kongelige residens.

Øresundstolden,16

der

skrabede

renoveringen af hans

Kongens far, der selv havde været

hollandske købmænd var blevet så store at ignoreres.

interesseret i kunst, såvel som arkitektur,

Hollænderne havde skabt sig rigdom ved at

havde ladet opføre et jagtslot i Hillerød ved

skabe handel, blandt andet i den danske

navn Frederiksborg. Dette slot skulle nu

baghave,

rives ned og bygges op efter nye hollandske

de

ikke

længere

Baltikum,

kunne

og

selvom

de

hollandske skibe fyldte den danske konges

arkitektoniske

lommer med rigsdaler hver dag, kan det

byggede Rosenborg i denne stil. Det var de

ikke udelukkes at kongen havde et håb om

hollandske

16

18

B. Scocozza, Christian 4. (København: Politikkens forlagshus A/S. 2006), s. 95 17 Israel, s.49

19

stilarter,

bygmestre

ligesom

Hercules

man

van

Israel, s. 49 Israel, s. 51

6

Oberberg (1517-1602) og Hans Steen-

hovedstaden. Men som årene gik voksede

winckel den yngre (1587-1639), som

slottet med resten af København. Kongen

kongen ansatte til at skabe de nye slotte.20

havde nemlig en vision om, med penge og

Da de fleste byggerier i den tid er tydeligt

planlægning, at forvandle det middel-

inspireret af hollandsk stil, var det naturligt

alderlige København til en moderne by.

at bruge hollændere som bygmestre.

Derfor skulle handelen fremmes. At kongen

Kongen har, i den tid, sandsynligvis vidst

ville have Danmark til at stræbe efter at

hvad han ville have. Ifølge Kjeld de Fine

blive ligesom den allerede så etableret

Licht, er der en sandsynlighed for, at

handelsmagt, Holland, siger lidt om hans

kongen allerede havde inspiration;

ambitionsniveau.

Det

handlede

ikke

”Kataloget over kongens bogsamling

længere om kun at være bedre end adelen,

er ikke bevaret, men det er sandsynligt, at

som da Frederiksborg skulle bygges.23

han har ejet de væsentligste af tidens

Christian den 4.s København skulle være en

mønsterbøger og traktater.”21

moderne europæisk hovedstad - efter

At kongen har kendt til arkitektur og

Hollandsk forbillede naturligvis.

kunst er der ikke megen tvivl om. I det

At handelen og den hollandske

øvrige Danmark havde andre renæssance-

renæssancearkitektur gik hånd, er Børsen

kunstnere allerede sat deres præg på riget.

fra 1619 et fremragende dansk eksempel

Af de arkitekter, som Licht nævner, er en af

på. Børsen skulle på den ene side optimere

dem

den

den

hollandske

arkitekt

Hans

danske

handel

efter

hollandsk

Vredeman de Vries (1527-1609).22 Om

forbillede. På den anden side havde

dette har betydet mere for, at det blev

bygningen stor symbolsk betydning, og

hollandsk renæssancestil der endte i

udfordre

København kan der spekuleres om, men

Amsterdam og London.24

andre

af

samme

slags

i

ikke desto mindre var det de to førnævnte

Men det var ikke kun gennem Børsen,

hollændere Van Oberberg og Steelwinckel

at rigets handel skulle styrkes. Helt i den

dem der skulle føre kongens visioner ud i

merkantilistiske ånd blev der også oprettet

livet i begyndelsen af det 17. århundrede.

handelskompagnier blandt andet, klæde-

Da Christian d.4 fik bygget Rosenborg

kompagniet i 1620 og silkekompagniet i

var det blot et lystslot i udkanten af

1621.25

20

22

K. Licht, “Arkitektur, Manierismens fortsættelse”. i Christian IVs Verden. red. Ellehøj, (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1988) s. 339 21 Licht, s. 338

Derudover

forsøgte

han

at

Licht, s. 338 Scocozza, s. 94 24 Licht, s. 354 25 Ellehøj, s. 153-154 23

7

udkonkurrere Holland, som han selv tog

København

overhovedet

var

kommet

inspiration fra, ved at handle udenom dem

ordentligt i gang. Kejserkrigen (1625-1629)

med oprettelsen af Ostindisk Kompagni i

var dårlig for handlen i Europa, specielt

1616.26

fordi mange af konges investeringer i

Blandt andre initiativer stod den

udvidelsen af København var baseret på at

byggeglade konge også bag opførelsen af

handel skulle fylde kisten. 29 Som en af

Christianshavns havn, Tøjhuset, Nyboder

Europas rigeste konger og en dominerende

og flere voldanlæg - alt sammen for at

protestantisk magt i Nordeuropa var det

realisere drømmen om, at gøre København

naturligt for Christian den 4., at drage i krig

til hovedsæde for østersøhandlen og skabe

mod den tysk-romerske kejser og den

en militær magt, der kunne opretholde

katolske verden. Det skulle vise sig at gå

freden i Østersøen.27 28

skidt for den danske konge, og det endte da også med at kongen måtte trække sig ud af krigen i 1629 efter kun 4 år.30 Nederlaget satte ikke en stopper for konges

byggelyst, men det ændrede

kongens prioriteter, så de kongelige slotte og andre prestigeprojekter, måtte vige til fordel for kirkens interesser.31 Det antages at det er nederlaget til kejseren, der fik den Børsen i København, bygget i 1620’erne

fromme Kong Christian den 4. til at se mere

Men ikke kun handel var i centrum.

For som det kan ses på Rosenborg, er slottet placeret på et halvt såkaldt stjernefort (eller resterne af det i dag). Krig var ikke ualmindeligt for de europæiske magter i denne tid. Med Kalmar krigens afslutning i 1613, begyndte en anden krig at ulme i horisonten.

For

krigen

mellem

protestantismen og den katolske verden var på

under

opsejling,

inden

Kongens

mod himlen. Derudover kan det diskuteres om mon ikke hans eget valgsprog ” Regna Firmat Pietas” (fromhed styrker rigerne), endelig blev det vigtigste for kongen.

Mange af de forskellige handelsmæssige indgreb og merkantilistiske politikker han tidligere havde indført inden krigen, blev nu ophævet og drømmen om København, Østersøens

baseret

på

Hollandsk facon var blevet slået meget

26

29

27

30

Ellehøj, s. 157 Ellehøj, s. 157 28 Licht, s. 354+361

hovedsæde,

Ellehøj, s. 161 Ellehøj, s. 161 31 Ellehøj, s. 164

8

tilbage. Dog var handelskompagnierne ikke

der skulle skabe vækst og magt på en

uskadeliggjorte, de blev solgt til private

europæiske skala. Han ønskede at skabe et

entreprenører. Bygningerne blev derfor

nyt Østersøimperium baseret på handel.

stadig brugt, enten deres originale erhverv

Rosenborg, kongens lystslot skulle vise sig

eller noget helt andet, men ikke desto

at vokse med riget, som en manifestation af

mindre blev de brugt. Slottene forblev i

Kongens drøm og blive større, når det gik

kongens eje og gik i arv.

ham godt. Men med kongens nederlag som hærfører for de protestantiske styrker i Kejserkrigen, mistede riget også sin styrke

Konklusion Kong Christian den 4. overtog tronen i

hos de kongelige handelsinvestorer.

1596, hans ambitioner var store for han

Den Hollandske renæssancestil, der

havde overtaget et land i fremgang. Ikke

i dag kendetegner Kong Christian den 4.s

bare Danmark var i fremgang på det

bygninger, fik dog også selv en renæssance.

tidspunkt, også en anden mindre nation var

Rosenborgstilen,

blevet født over et år ti inden kroningen på

kendetegner

Københavns slot. Holland havde i mange år

omkring Tivoli, er 1800-tallets svar på at

haft medgang og havde revet sig løs fra den

genskabe den hollandske renæssancestil,

katolske

der var med til at definere Danmark.

verden.

Christian

den

4.s

der

mange

blandt af

andet

bygningerne

fascination af byggestilen fra Holland var ikke bare en fascination af smuk arkitektur,

Gå selv på udkig efter historien

men også en drøm om at skabe et handels-

Kongens byggerier er noget af det den

empire som det hollandske. Stilen blev et

danske og udenlandske turist ser når de

symbol på denne drøm, og kendetegner

kommer til København.

stadig den dag i dag mange bygninger i den danske hovedstad.

Om det var kongen eller adelen der startede moden, er altid spørgsmålet, når

Den hollandske renæssancestil og

man ser tilbage på modetendenser, specielt

det rige som Christian den 4. overtog, var

i

forbindelse

med

arkitektur.

Med

klar til at tage verden med storm og skabe

udgangspunkt i noget visuelt kan man

mindeværdige bygninger som

turister

meget hurtigt identificere de klassiske

kommer langvejs fra for at se den dag i dag.

elementer i stilen og dermed, uden den store

Det var ikke bare den arkitektoniske

historiske baggrundsviden og viden inden

fascination, men en drøm om at styrke hans

for arkitektur. I den forbindelse kan man

kongerige og fører det ind i en renæssance,

med udgangspunkt i den nysgerrighed og

9

lysten til at dykke ned i historien om denne bygning til at gå på opdagelse efter nederlandsk

arkitektur

i

det

danske

landskab, for at besvare det spørgsmål.

Men hvad ved vi om stilen; der er de velkendte hvide linjer (speklaag), de røde mursten, kobbertaget ofte på et spir eller tårn, de dekorerede gavle og ofte en symmetrisk

opbygning.

Ser

forskellige

eksempler

fra

man

på

danske

herregårde, kan man se hvordan stilen langsomt er kommet ind i det danske kulturmiljø. Herregårde som Rosenholm i Jylland, Ravnholt på Fyn og Holsteinborg på Sjælland er eksempler på nederlandsk renæssancestil.

Ud fra disse parametre kan man også med fordel gå på opdagelse i andre af landets større store byer. På den måde kan man se, ved at kigge på datoerne for byggeriet, efter hvem der begyndte adelen eller kongen. Det er en primitiv måde at tilgå historisk viden, men også en måde hvorpå man, som historieentusiast, kan udvide sin interesse og selv undersøge historien.

10

Litteraturliste

Scocozza, Benito. 2006. Christian 4. 2.

Udgave. København: Politikkens

Ellehøj, Svend. 1988. "Borgere og byhverv i Christian IVs politik." In

forlagshus A/S. Watkins, David. 1996. A history of

Christian IVs Verden, 146 - 169.

Western Architecture. 2. udgave.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

London: Laurence King

A/S.

Publishing.

Israel, Jonathan I. 1989. Dutch Primacy in World Trade, 1585 - 1740. Oxford: Ocford University Press.

Kongens samling. n.d. Kongens samling Rosenborg. https://www.kongernessamling.dk/ rosenborg/slottets-historie/.

Licht, Kjeld de Fine. 1988. "Arkitektur Manierismens forsættelse." In Christian IVs Verden, edited by Svend Ellehøj, 336 - 377. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Ottenheym, Konrad A. 2003. "Dutch contributions to the classicist tradition in Northern Europe in the Seventeenth Century: patrons, architects and books."

Scandinavian Journal of History, 227-243.

Randsborg, Klavs. 2004. "Ingo & Christian IV." Acta Archaeologica, Juni, volume 75, issue 1 ed.: 3-98.

Rasmussen, Carsten Porskrog. 2011.

"Sveskerkrigene." In Danmarks historien, edited by Steen Busck and Henning Poulsen, 147. Aarhus: Aarhus unniversitets forlag.

11