Ensom dame, 40 år
Diverse datingapps og hjemmesider giver os en nem måde at finde kærligheden på. Men hvad gjorde man før Tinder og Scor.dk blev opfundet?Mankunneforeksempelindrykkeen såkaldt kontaktannonce i avisen, hvor man beskrevkortog præcist,hvem manvar oghvad man søgte. Disse kontaktannoncer er et fantastisk levn fra ensomme mennesker fra 1700-tallet og frem. Artiklen vil dog specifikt omhandle kontaktannoncer fra Aalborg Stiftstidende 1970-1980, og undersøge, hvad annoncerne kan fortælle om kærlighed og kønsroller.
Det danske samfund i 70erne
ForDanmarkvar1970’erneetårti,hvormange af samfundets indgroede normer og forforståelser blev revurderet og stillet op til debat. I 1960’erne opblomstrede der i dele af den danske befolkning en tankestrøm, som medførte nogle mere frisindet tankebaner.
Disse strømninger blev en form katalysator for 1970’ernes samfundsopfattelse. Der skete yderligereenformforgenerationsomvæltning, hvor især kvinder og unge ønskede at blive hørt og anerkendt. Nogle af de største skift i samfundet opstod i disse grupper i samfundet.
Ungdommen ønskede mere indflydelse og medbestemmelse, på samfundet såvel som på deres eget liv og beslutninger. Dette oprør var
en kamp mod de fastlåste samfundsnormer og gamle familieværdier.
Et sted hvor ungdommens utilfredshed kom til syne, var i form af ungdomsoprøret. Dette oprør, som havde rødder tilbage til 1960’erne og dets frisind, var ligeledes en betydningsfuld del af 1970’erne. Det var en måde,hvorpådele afungdommensamledes og protesterede mod, hvad de mente var ret (og som regel uret) i samfundet. Skiftet, fik også betydning for kvinders rettigheder og plads i samfundet. 1970’erne var en opbrudstid med de traditionelle normer og værdier, og det gjaldt bestemt også for kvinderne. De ønskede et brud med det traditionelle syn på kvinden, som hjemmegående husmor. Bruddet skete primært i takt med flere og flere kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Det skete på grund af den teknologiske udvikling, som gjorde flere af husmoderens daglige gøremål nemmere og samtidigt skyldtes det de mere frisindet tanker. Bruddet med de gamle familieværdier- og mønstre førte til, at kvinder ville have en stemme i samfundet. Ydermere ønskede de at have samme rettigheder, som mænd, og dermed skabe mere ligestilling mellem kønnene. Det er disse samfundstendenser, man skal have for øje, når man undersøger kontaktannoncerne
70’erne var altså en tid, hvor kvinder ikke nødvendigvis søgte en forsørger, men i stedet blot søgte en sød kæreste, at dele livet
med.De efterfølgende afsnitvildykke ned ide i alt 872 kontaktannoncer, der er blevet brugt til at danne datasættet. Kontaktannoncerne til datasættet blev udvalgt, ved at vi tilfældigt udvalgte fire aviserfra hvert år ivores periode. Herefter skrev vi alle oplysninger ind i Excel.
Diskretion
I visse kontaktannoncer er det muligt at finde ordetdiskretion.Ordetindebæreratafsenderen ønsker, at det nye bekendtskab, skal foregå hemmelig eller nærmere diskret. Det kan skyldes, at det for afsenderen var pinligt at indrykke en kontaktannonce, eller fordi afsenderen søger samleje. Kigger vi på antal gange ordet diskretion er brugt i kontaktannoncer i databasen, så kommer der 81 udslag, hvilket giver en indikation af, at mindst81søgerethemmeligtforhold.Udafde 81kontaktannoncerer27afdemkvinderog46 mænd, 1 ægtepar og 7 er udefineret (Hvilket betyder,atdeikkeharopgivetdereskønideres kontaktannonce).
De adjektiver som hyppigst optræder i disse annoncer, er ord som sød, ligestillet, kultiveret, frisk, frisindet, varmblodet osv. Det understreger at typerne som ønsker diskretion, er mangfoldige, og at ordet også bare bliver brugt i forlængelse af at afsenderens føler sig pinlig berørt ved at indrykke en annonce, og altså ikke nødvendigvis er forbfundet med noget erotisk.
Stabil og ærlig
Kontaktannoncerne viser også et mønster i kønnenes brug af adjektiver. Mændene beskriveroftesigselvmed ordenestabil,ærlig, pæn, blondt hår, blå øjne og god økonomi. Mændene har også en klar tendens til at fremhæve deres materielle besiddelser i kontaktannoncerne. At det i høj grad er mænd, der nævner bolig og bil, vil derfor være en forstærkning af de kønsroller, der fastholdt manden som familiens forsørger. 133 mænd nævner bolig i deres annoncer, imens kun 66 kvinder nævner deres boligsituation. Når det kommer til lejligheder, nævner 59 kvinder en lejlighed som deres bolig, hvorimod tallet kun er på 16 blandt mændene Det er muligvis et udtryk for en “midlertidighed” i forhold til ønsket om fast parforhold, der kan tolkes som at 1970’ernes billede af villa, Volvo og vovhund stadig var fremherskende, og at lejligheder derfor måske var en mere midlertidig løsning, indtil ægteskab og familie kunne opnås.
Det at mange kvinder skriver, at de har lejlighed, kan også være tegn på en større selvstændighed hos disse kvinder, og det faktum at det netop er lejligheder der nævnes, kunne være et resultat af den igangværende urbanisering i Danmark på dette tidspunkt. En lejlighed var en værdifuld materiel besiddelse for en selvstændig kvinde, og er et udtryk for
at hun kan klare sig selv, og derfor netop ikke søger en forsørger.
Det er værd at have for øje at Aalborg Stiftstidende var en højreorienteret lokalavis, og det kan betyde at læserne generelt var konservative, og at Aalborg formentlig ikke har været det mest progressive by. Derfor kan kontaktannoncer ligne annoncerne fra 1950erne, hvor manden er forsørger og kvinden er hjemmegående husmor. Dataen med at mænd ofte beskriver deres materielle goder understøtter at mænd gerne bruger deres ejendele til at agere som tiltrækningsfaktorer
ogmotivator ideres kontaktannonce,og derfor fremstår som den klassiske forsørger-rolle.
I kvindernes kontaktannoncer
beskriverdeoftesigselvmed adjektiversåsom uafhængig, slank, pæn, ærlig, velklædt og deres hårfarve. Selvom der ikke er lige så mange kvinder, som skriver, at de har hus eller bil, bliver det nævnt relativt ofte. Dermed kan vi se, at kontaktannoncer fra kvinder oftest fremhæver ydre kvaliteter i form af udseende. Det står i kontrast til mændenes kontaktannonce, hvor der oftest fremhæves materielle goder. Det betyder altså, at manden ofte vil bruge ord, der beskriver ham som forsørger og kvinden vil beskrive sit ydre. Der er dog undtagelser i datasættet på det. For eksempel skriver en kvinde:
“Enlig dame, god stilling, har bil og bor i eget hus ønsker bekendtskab med herre i 40-45-
årsalderen, gerne enlig far i god stilling med alsidige interesser.”
Kvindenbeskriverintetomsin alder,udseende eller personlighed. Derimod er det hendes økonomiske goder hun fremlægger. Det er interessant, fordi det støder imod den klassiske tendens, som ofte optræder i annoncerne. I samme avis ses også følgende annonce:
“Bekendtskab, eventuelt ægteskab søges med ung eller enlig mor, må gerne have et handicap. Jeg er 24 år har brune øjne og mørkeblondt hår, 172 cm høj og slank. Mine interesser er musik, naturen og hjemlig hygge. Alle breve besvares”
Det interessante ved denne annonce, er at den umiddelbart ligner de kvindelige skribenters annoncer, i og med, at afsenderen skriver om sit ydre, og ikke nævner noget omkring sin økonomi eller materielle goder. Afsenderen accepterer et eventuelt handicap, og det kan skyldes en række årsager, såsom at vedkommende selv har et handicap eller søger en person som får invalidepension eller lignende. Det er værd at bemærke at afsenderen aldrig skriver sit køn, men vi ved der tale om en mandlig afsender, da annoncen efterspørger et eventuelt ægteskab. På daværende tidspunkt var det stadig ikke lovligt for to af samme køn at gifte sig. Derudover er der umiddelbart heller ikke brug af nogle kodeord, eller andet som indikerer, at det er en
homoseksuelt forhold vedkommende søger. Der er en del kvinder i datasættet som blandt andetskriver omderes materielle genstandeog mænd, som bruger mange adjektiver, så de ovenstående eksemplerpå“udstikkere”erikke unikke. Der er dog alligevel en klar tendens i antallet af kontaktannonce med mænd som beskriver deres økonomi og kvinder som beskriver deres ydre. Grunden til at datasættet har så mange “undtagelser” til tendensen skyldes den udvalgte tidsperiode i 1970’erne, som var en tid præget af nye værdier og normer.
Er der en dame til stede?
Bådeblandtmændogkvindererder eksempler på,atdeideres annoncer hverkenbeskriversig selv eller hvad de søger. Det ses for eksempel i kontaktannoncen fra Aalborg Stiftstidende 24. november 1973:
“Er der en dame, der kan tænke sig at fejre julen samt nytår sammen med en enlig mand i Østvendsyssel”.
Annoncen stiller ingen krav om personlighed eller udseende til modtageren, og fortæller ej heller noget om afsenderen. Det kan der være en række årsager til, for eksempel ingen præferencer eller uerfarenhed med kontaktannoncer.Enkontrast tildenførnævnte kontaktannonce optræder i selvsamme avis:
“Gårdejer, sidst i halvtredserne, 179 cm høj, med en sød dreng på 12 år, søger bekendtskab med kvinde i passende alder, gerne pensionist. Helst med kørekort.”
I modsætning til den forrige kontaktannonce kan det tydeligt ses, hvordan denne annonce er mere struktureret. Der bliver klart og tydeligt kommunikeret relevant information om afsenderen samt hvilken type kvinde, han søger. På baggrund af en sammenligning mellem de to kontaktannoncer er det tydeligt, hvordan adjektiver hjælper med at formidle og forventningsafstemme i en annonce.
Udseendet
Når det kommer til udseendet, er det langt fra givet, at afsendere fortæller højde og vægt. Kun en håndfuld af afsenderne beskriver sig selv som “kraftig”. Det er ikke nødvendigvis, fordi resten af afsenderne er slanke. Det er formentlig fordi man fortier de ting, man ved var anset som negative. For eksempel at være tyk, at have dårlig økonomi, at være gammel, at være grim, at være syg, at være arbejdsløs osv. Det er også interessant, at imens 88 af de annoncermedmandligskribentbeskrevdeleaf deres fysik som for eksempel øjen- eller hårfarve,såvarantalletafkvindeligeafsendere der gav de samme oplysninger, næsten dobbelt så højt. Det fortæller ikke, hvorvidt de havde succes med deres annoncer eller ej, men det fortæller noget omforventningentil enkvinde,
i forhold til en mand. Det er interessant, at kvinderne som afsendere har syntes det var vigtigt at vedlægge oplysninger om deres udseende, i forhold til de mandlige afsendere. Imens de 65 mandlige afsendere nævner deres drøjde, oftest med præcis vægt, forekommer 116 kvindelige afsenderes kropsbygning oftest i form af ord som “slank”, “buttet” eller “velskabt”. Også hos de mandlige afsendere er ordet“slank”dethyppigstbrugte,ogdetvirker som det ideal, man selv har haft. Interessant nok stiller også de kvindelige modtagere, krav til drøjden, selvom det især er mandlige afsendere, der søger med drøjden in mente, også med ord som “slank”, “kraftig” og “velskabt”. Det fortæller, at det har været i orden at stille krav til modtagers fysik, hvori sær de mandlige afsendere har stillet krav.
Hvad kønnene søger i hinanden
Undersøgelsen viser også en forskel i, hvordan afsenderen beskriver sig selv i forhold til hvordan,denønskedemodtagerbeskrives.Hos kvinderne er det ikke det materielle som efterlyses. Blandt alle annoncerne fra kvinder, somsøgermænd,optræderkunto kvindermed et ønske om at den fremtidige partner har hus eller lejlighed. 15 ønsker at manden har en bil. Det er derimod adjektiverne, som beskriver deres personlighed, som fylder mest. Ord som ærlig, reel, kærlig, stabil, god, rar og ædruelig er dem som præger annoncerne mest.
Mændene efterlyser typisk en kvinde, som er sød, kærlig, reel, ærlig og god. Der er dog også afvigelser i annoncerne hos både mænd og kvinder, for eksempel bliver der eftersøgt en kraftig dame, en med et handicap, en som er gift osv.
Blandt de homoseksuelle ses der en mangel på adjektiver. Oftest er det bare ordet “frisindet” som går igen. Et homoseksuelt forhold, har i 1970’erne stadig været tabubelagt, og individer der indrykker en annonce, føler måske også, at de ikke kan forstå samfundets regler og normer og har svært ved at acceptere disse, eller blive accepteret. Desuden er der en vis afmagt forbundet med det, idet individet ikke har magten til at ændre samfundets normer. Den sparsomme mængde konkrete annoncer fra perioden, fortæller at denne type kærlighed, ikke har været udbredt hverken blandt avisens annonceskribenter eller læsere.
Ligeså har swinger-par en begrænset brug af adjektiver i annoncerne. Selvom vi i dagforbinder1970’ernesomenfrigjorttid,har swinger-forhold og seksuel frigørelse i et samfund, hvor monogame ægteskaber stadig var en fast del af kulturen, stadig været fremmedgørende. Det kan argumenteres for at man i annoncerne kan se det som et udtryk for at samfundet langsomt er ved at ændre sig, og de familiekonstellationer, man har været vant
til, rykker sig. Ordet ’swinger’ optræder dog
ikke i annoncer, i stedet ses de bare som “ægtepar søger ægtepar” eller “ægtepar søger kvinde/mand”.Blandtdisseægtepar, erderen varierende alder da det strækker sig fra 27 - 60 år. Enkelte beskriver sig som “unge”, og grundet relativiteten af adjektivet gives der ikke et konkret bud på deres alder, men det formodes at være under 35 år. Der er 14 annoncer med “ægtepar søger ægtepar” ud af de i alt 872 annoncer. Hos de homoseksuelle ses der dog kun 5 annoncer i alt, hvor der ikke ertvivlom,atdeteretintimtsamvær,desøger. Det tegner et billede af, at annoncerne enten generelt ikke har været et sted, hvor homoseksuelle har søgt bekendtskab eller det kan skyldes, at der i denne periode var flere, som ønskede et swinger-forhold end et homoseksuelt Det er dog værd at bemærke, at der optræder 21 annoncer i alt, hvor afsender søger partner af samme køn. Disse annoncer præsenteres ofte som om, at de søger venskab - men dette er formentlig kodeord. Da det ikke kan bevises, er de ikke talt med under homoseksuelle annoncer.
Kodeord
Kodeordblevbrugtforatcamouflereseksuelle hensigter. Et konkret eksempel på det er betegnelsen “hjemlig hygge”. En ellers uskyldig vending, som ikke vækker opsigt på samme måde, somdet havde gjort, hvis der var skrevet at man søger samleje. Kodeord blev
brugt i aviserne for at holde sproget rent, men efter 60’erne begyndte man dog at se eksempler på mere vovede ord som varmblodet og frisindet. Trods kodeordene er der dog eksempler på annoncer, hvor der specifiktbliversøgtefterintimtsamvær.Hertil er der også 18 annoncer fra både mænd og kvinder, som i slutningen af perioden søger en person med det formål, at have en affære. Disseannoncerhar ligesåen begrænsetbrug af adjektiver, ligesom de homoseksuelle- og de der søger swinger forhold. Årsagen til at afsenderneafdisseannoncerikkebeskriversig selv, er formentlig fordi de ikke ønsker at give nok informationer til at deres partner eller omgangskreds genkender dem i avisen. En anden årsag kan være at folk, som søger en affære eller intimt samvær, er ligeglad med økonomiske goder og personlighed, da de bare søger sex.
Kønsroller
De mange annoncer giver et dybdegående indblik i de “typiske” kønsroller i perioden. Manden som afsender, sælger sig selv som en forsørger, og derfor er hans annonce bygget på ord, som understreger denne rolle. For eksempel hans materielle goder, hans faste job og hans ærlig og stabile personlighed. Kvindens kønsrolle i 1970’erne var til dels præget af at mange kvinder nu havde gode jobs, havde deres egen økonomi og et mere
frisindet syn på seksualitet. På baggrund af annoncerne kan man argumentere for, at kvindensomafsender ikkenødvendigvis søger en forsørger, men en sød og stabil partner, til at dele livet med. Som beskrevet i afsnittet ovenover, er der dog alligevel eksempler på kvinder, som søger materielle goder hos partnere. Hos kvinderne ses der en tendens til atde ofte brugeradjektiver til at beskrive deres udseende. Dermed kan der konkluderes, at kvindens typiske rolle i kontaktannoncerne, er at kunne være en potentiel yndig hustru. Trods det optræder der alligevel mange kvinder med egne materielle goder. Grunden til at både traditionelle og utraditionelle kvinderoller fremtræder i kontaktannoncerne, skyldes perioden. Dataen kommer som sagt fra lokalavisen Aalborg Stiftstidende fra 19701980, som sandsynligvis ikke har været det mest progressive område i Danmark. Dertil er aviseni perioden højreorienteret,hvilket gørat læserne har været konservative. Derfor er det forventeligt at nogle af de klassiske kønsroller fra 1950’erne stadig optræder i annoncerne. Der er en tendens for kvindelige skribenter til at beskrive sig selv med adjektiver, der traditionelt har været set som feminine, imens de mandlige skribenter beskriver sig selv med adjektiver forbundet med maskulinitet. Også modtagerens værdier skalfølgedenne tendens, idet der bliver søgt efter mandlige modtagere med maskuline træk og kvindelige modtagere
med feminine træk. Det kan forstås som en bevidst eller ubevidst opdeling af kønsroller. Ubevidst idet man ikke selv vælger sit køn, og dermed også er vokset op med et vist sæt værdier og forventninger til ens køn, og derfor ikke umiddelbart har stillet sig kritisk overfor disse roller. Bevidstheden om disse kønsroller, kommer til udtryk i annoncørernes aktive valg om, at søge en modtager med de kvaliteter, man mener skal tilhøre et bestemt køn, en stabil og forsørgende mand, eller en slank, sød kvinde.
Litteratur
- Beauman, Francesca, Shapely Ankle
Preferr’d - A history of the lonely hearts ad.Chatto&Windus,2011.
- Marcus, Maria. Vi mødes ikke tilfældigtenguidetil
kontaktannoncernes verden. Tiderne
skifter,1996
- Nielsen, Jens-Emil. Ung i 70’erne. Her&Nu,2004