At skabe en historie
Tyran, diktator, absolutistisk enehersker, præsident af Rusland, ja knap så kært barn har også mange navne. Men skønt at de på mange områder virker forskellige, så har de oftest en meget essentiel lighed til fælles.Debenyttede,ogtiltiderudnyttede, et fælles forhistorisk narrativ til at samle deres befolkning omkring sig. De skabte en fortælling om en fælles historie, som var med til at forene et folk om et fælles mål. For at citere den fiktive karakter
Tyrion Lannister fra HBOs Game of Thrones: “There is nothing more powerful than a good story”. En overbevisende historie kan måske ikke flytte bjerge, men den kan flytte en befolknings selvforståelse, loyalitet, verdenssyn og politiske overbevisning. En stærk historie kan benyttes til flere ting. Den kan være grobund for et stærkt tilhørsforhold til et hjemland og samtidig skabe en kritisk og til tider hadefuld mentalitet over for andre, som ikke er en del af det samme tilhørssted. Det kunne f.eks. være en antivestlig mentalitet, anti-kapitalistisk, antikommunistisk, antidemo-kratisk osv. Men det interessante er egentlig ikke selve historien, men hvad historien bliver brugt til. I Mussolinis fascistiske Italien blev historien anvendt til at skabe en national identitet og en kollektiv erindring om det
store, stolte og stærke Italien. For selvom at Italien, i europæisk sammen-hæng, var en ret ung nation, da det blev et samlet kongerige i forbindelse med Italiens samling fra 1848-1870, var den italienske kultur flere tusinde år gammel.12 Denne gamle italienske kultur benyttede Mussolinitilatkreereenhistorie,hvorhan ville bringe Italien tilbage til dens tidligere storhedstidogbrandesigselvsomdennye Augustus - i et nyt Romerrige. Før vi dykker længere ned i den sammenhæng, ville det være på sin plads at redegøre for begreberne kollektiv erindring og national identitet med hjælp fra relevant forskning påområdet.
Kollektiv erindring
“The survival of the type in the sense of a culturel pseudo-species is a function of the cultural memory. According to Nietzsche, while in the world of animals genetic programs guarantee the survival of the species, humans must find a means by whichofmaintain their natureconsistently through generations. The solution of this problem isofferedbyculturalmemory…”3
Den tyske professor i kulturvidenskab, Jan Assmann beskriver her den
1 https://denstoredanske.lex.dk/Italien__historie_(1796-1991)
2 https://www.britannica.com/place/Italy
3 Jan Assmann: Collective Memory and Cultural Identity - s. 125-126
kollektive erindring som et slags kulturelt og historiske arvegods, som går videre fra generation til generation. Dette arvegods er med til at sikre en kulturs overlevelse gennem tiden og fastholde traditioner, skikkeogenfællesforståelseforensamlet historisk baggrund. Den kollektive erindring fungerer i en social sammenhæng mellem aktører, der viderefører og bevarer et kollektivt historisk narrativ i samspil med hinanden. Der er altså tale om et begreb, hvis overlevelse er afhængig af mundtlig overlevering mellem de aktører, som indgår i et kollektivt sammenspil med hinanden:
“Every individual memory constitutes itself in communication with others. These others, however, are not just any set of people, rather they are groups who conceive their unity and peculiarity throughacommonimageoftheir past.”4 Det handler altså langt fra kun om kommunikation og videreførsel af erindringer, men også om kommunikation og videreførelse inden for en bestemt gruppe afindivider.Nemligengruppe afindivider, som deler en fælles historisk baggrund og som derfor indgår i et unikt fællesskab. Deri ligger også grunden til, at det kaldes kollektiv erindring, fordi erindringer fungerer i samspil mellem individuelle aktører, som er en del af, det kulturelle
4 Ibid - s. 127
slægtskab. Forestillingen om en form for samfundsmæssig familie, der er sammenholdt af traditioner, skikke, historie og kultur frem for biologi. Der lægges stor vægt på kommunikation i forhold til videreførelse af den kollektive erindring. Det er også derfor, at Jan Assman bruger begrebet ‘communicative memories’ for at understrege vigtigheden af kommunikation i forbindelse med kollektiverindring.
“The concretion of identity or the relation of the group. Cultural memory reserves the store of knowledge from which a group derives an awareness of its unity and peculiarity. The objective manifestations of cultural memory redefined through kind of identificatory determination in a positive We are this (or inanegative That'souropposite)sense.”5 Udover at den kollektive erindring kan bruges til at understrege, hvad en gruppe er og indeholder, kan det ligeledes benyttes til at understrege, hvad gruppen ikkeer.Dervedindsættesdensomenform for identitetsmarkør for, hvem en gruppes modsætninger er, en modsætning kollektivet kan spejle sig i for at bekræfte deresegneværdierogtilhørsforhold.
National identitet
Hvor kollektiv erindring tager udgangspunkt i den sociale interaktion i et
5 Ibid - s. 130
kulturelt fællesskab, tager begrebet national identitet udgangspunkt i nationen som koncept. Dette betyder selvfølgelig ikke, at kollektiv kulturel interaktion ikke ligeledes indgåridennationaleidentitet:
“Identifikationsprocessen sker således gennem etablering af en række ligheds- og forskelsrelationer mellem individer og grupper. Identifikationen opstår, som Jenkins udtrykker det, på den ene side “gennem interaktion mellem indre selvidentifikation eller gruppeidentifikation, og på den anden side ud fra ydre kategorisering, som andre foretager”
(Jenkins 2014:310).”
Denne udlægning, som Michael Böss benytter sig af, fra den britiske antropolog Richard Jenkins underbygger den udlægning, at den sociale proces mellem individuelle aktører også spiller en væsentlig rolle, når det kommer til begrebetnationalidentitet.
Foratopsummerenationalidentitet erdet etprodukt afennations historie som er manifesteret i befolkningen. En national identiteterdet,derforbinderenbefolkning gennem traditioner, skikke og historie i en bestemt kulturforståelse. Dette skaber en samfundsmæssigsammenhængskraftogen følelse af forpligtelse overfor hinanden i et samlet nationalt fællesskab. National identitet er en social identitet, som bliver formet i et individ gennem opdragelse,
6 Ibid - s.3
uddannelsesinstitutioner, barndomshjem ogmedier.
Historisk kontekst
Ligesom i Tyskland var det italienske samfund, og ikke mindst dets borgere, stærkt udfordrede efter 1. verdenskrig. Landet var ramt af stor arbejdsløshed, som især gik ud over de soldater, der vendte hjem fra fronten. Tusindvis af italienske veteraner stod uden beskæftigelse, og leveomkostningerne steg samtidig med, at reallønnen enten faldt eller forblev uændret. Disse faktorer ledte til voldelige optøjer og demonstrationer.7 Denne situation skabte vrede, frustrerede og desperate indbyggere, som følte, at deres regering var ude af stand til at få kontrol over landets problemer. Ogigen, ligesom i Tyskland, var indbyggerne modtagelige overfor en ekstrem og radikal løsning: fascisme. Mussolinis parti Partito
Nazionale Fascista fik i år 1921 34 medlemmer af partiet valgt ind i det italienske parlament.89 Partiets popularitet blandt den brede befolkning skyldtes bl.a. deres talent for at appellere til folkets nationale identitet med traditionelle
7
https://denstoredanske.lex.dk/Benito_Mussolin i 9
https://denstoredanske.lex.dk/Partito_Nazional e_Fascista
værdier som kernefamilie, fællesskab og romersk katolicisme. Mussolini sagde f.eks. i en tale den 21. april 1921; “I declare the traditions of Latin and Imperial Rome are today represented by Catholicism. I believe and assert that the only universal ideal that exists today in Rome is which radiates from the Vatican”10
I den sammenhæng taler Mussolini direkte til den kollektive erindring og nationale identitetvedatunderstrege,hvad en rigtig italiener er, og understreger, at en rigtig italiener er katolik. Mussolini skaber her et narrativ om, hvem der er uægte italienere, og manifesterer kollektivets fælles grundværdier samtidig med, at han skaber et fjendebillede. I den forbindelse er det relevant at nævne fascismens ekskluderende natur overfor mennesker, som de finder mindre værd end den oprindelige befolkning. Det vi til dagligt refererer til som racisme. Dette er endnu en identitetsmarkør, som er med til at bestemme, om vedkommende er med eller uden for fællesskabet. Det er samtidig en meget synlig og konkret identitetsmarkør, som er nem for fællesskabet at identificere og forholde sig til. Andre fascistiske identitetsmarkører kunne være symboler som eksempelvis den uniform, som Mussolinis sortskjortebevægelse bar eller
10 Luigi Reale - Mussolini’s concentration camps for Civilians, An insight into the nature of Fascist Racism - s.15
nationalistiske symboler på deres beklædningforheletidenatkommunikere, at de var en del af det kollektive fællesskab.
Esposizione Universale di Roma
I sit desperate forsøg på at gå i Kejser Augustus’fodsporindtrådte Mussoliniien stolt romersk tradition, som tidligere store italienske ledere havde været en del af. Nemlig at opføre store bygningsværker i hovedstaden, Rom. Dette havde både til formål at manifestere lederens magt og autoritet i bybilledet, som en konstant påmindelse om hans ære og storhed, men også for at sikre sit eftermæle i de kommende generationer. I forlængelse af den mentalitet og tankegang blev det besluttet i år 1937, at der i Rom skulle opføres et fascistisk kvarter. Formålet med kvarteret, som fik navnet Esposizione UniversalediRoma (E.U.R.), var,atdenne bydel skulle hylde og ære den italienske fascisme. Planen var, at byggeriet skulle stå færdigt i år 1942 for at markere tyveårsdagen for marchen mod Rom, der var en begivenhed, hvor omkring 25.000 sortskjorter indtog Roms gader i forbindelse med Mussolinis indsættelse. En begivenhed som markerede fascismens indtogiItalien.11 11 https://denstoredanske.lex.dk/Marchen_mod_ Rom
Den nye bydel skulle selvfølgelig bygges med inspiration fra antik romersk arkitektur. Nedenfor ses eksempler på denneformforarkitektur.
Palazzo della Civiltà Italiana giver associationer til den legendariske antikke gladiator arenaColosseumpågrundafden meget unikke stil, hvor de mange
vindueshuller minder om de mange
åbninger i Colosseums facade. Denne stil med storslåede bygningsværker med tilhørende udsmykning, statuer og kunst, er gennemgående for hele bydelen. Men særligt én skulptur indkapsler det narrativ og den fortælling, som Mussolini ønskede atkommunikeretilsineindbyggere.
12 billede er fra https://www.walksinrome.com/eur-rome.html
Vægskulpturen her er lavet af kunstneren Publio Morbiducci og var færdiggjort i år 193914. Skulpturen er placeret i væggen på bygningen Palazzo degli Uffici dell’Ente Autonomo. Værket forestiller den romerske/italienske historiske tidslinje, der starter ved Romulus og Remus i toppen og slutter med Benito Mussolini i bunden. Symbolismen er i den grad til at tage at føle på. Mussolini ønskede at slå sig selv fast som det næste trin på den stolte, historiske italienske trappe og sidestiller sig selv med andre store ledere for at
13 Carsten Hjort Langes personlige feriebilleder
14 https://www.walksinrome.com/eurrome.html
manifestere sin magtposition og sin storhed. Men hvilke værdier og symboler
byggeri. Dette var for at understrege den vigtighed, som de repræsenterede for det italienskesamfundog som rygradenafden italienske arbejderkultur. Dette element af skulpturen taler lige ned i den kollektive erindring, for ved at inddrage almindelige arbejdereiskulpturen,inddrager Mussolini dem i sit autoritære fællesskab og sin utopiske fremtidsforestilling. Ved at inddragelandmanden,murerenogsoldaten bliver det lettere for den almene befolkning at se sig selv i skulpturen og føle sig som en del af Mussolinis fællesskab.
Øverst i venstre hjørne ser vi stifterne af Rom,brødreneRomulusogRemus,drikke mælk af, hvad der ifølge myten er deres bedstemor, som var en hunulv. Øverst oppe ser vi romerrigets ikoniske symbol, nemlig ørnen, eller i dette tilfælde ørnene. Et symbol som udtrykker fortidens storhed og bedrifter. Et symbol som Mussolini ville inkorporere i den fascistiske ideologi og som, ved flere lejligheder, indgik som pynt på den fascistiske diktators tøj eller hovedbeklædning. F.eks. som på billedet nedenfor.16
Den italienske arbejderklasse er ligeledes afbilledet på skulpturen i form af repræsentanter fra landbrug, militær og
15 Carsten Hjort Langes personlige feriebilleder
16 https://www.biography.com/dictator/benitomussolini
Centralt i værket har vi den nationalistiske frihedskæmper, Giuseppe Garibaldi, som var en af de førende kræfter bag samlingen af Italien i perioden 1848-1870.17 Derudover ses også den tidligere romerske guvernør og diktator, Julius Cæsar, og selvfølgelig Romerrigets 17
https://denstoredanske.lex.dk/Giuseppe_Garib aldi
første kejser, Augustus, også tidligere kendt som Octavian.1819 Her tales der i stor grad til den nationale identitet. Udover at Mussolini pynter sig med lånte fjer ved at sammenligne sig selv med de mest ironiske og legendariske skikkelser i italiensk historie, talte Mussolini ned i en fælles fortid, og brugte den som et håb for nutiden og fremtiden. Ved at adressere fælles-skabsfølelse med brugen af en fælles historisk baggrund, skabte han historien om det kollektive vi. Vi er italienere. Vi er efterkommere af romerne. Vi er essensen af, hvad der er rigtig italiensk. Herved skabes der jo også indirekte en “os og dem-retorik”. “Os, de ægteitalienere”, også“deandre.” Hvorde andre så ville være socialister, liberale og alle,somikkeerkatolikker.
OpførelsenafE.U.R.var yderligere et klart forsøg på at legitimere det fascistiske styre. Ved stolt at vise, hvad han var i stand til i et fascistisk samfund, ønskede Mussolini både at skabe begejstring og optimisme blandt egne borgere, men også fra omverdenen. Mussolini ønskede at rebrande den italienske udenrigspolitik, og vise Italien som en seriøs spiller på det internationale, politiske spillebræt. Det var nemlig også hans plan at gøre en stærk, italiensk
https://denstoredanske.lex.dk/Gajus_Julius_C
%C3%A6sar
19 https://denstoredanske.lex.dk/Augustus
udenrigspolitik til en del, af den nationale identitet.
“Propaganda er systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der med suggestive midler (ord, billeder, videoer og musik) sigter mod at styre modtagernes holdningogadfærd.”20
Formuleringen ‘systematisk tilrettelagt envejskommunikation’ passer godt på Mussolinis fascistiske greb om Italien. Han havde med sin erfaring som journalist og redaktør indsigt i, hvordan en historie skulle serveres for befolkningen, for at opnå den ønskede reaktion. Dertil lægges det faktum, at alt der hed opposition og politiske modstandere blev banket på plads, truet til stilhed, fængslet eller dræbt.21 Frie, kritiske medier blev lukket ned og erstattet med medier, som var venligsindede og ukritiske over for det fascistiske regime.22 Mussolini indoktrinerede og hjernevaskede den italienske ungdom gennem sine skolereformer, som satte fascisme på skoleskemaet. Derudover havde Italien, ligesom Tyskland, en fascistisk ungdoms-
20 https://denstoredanske.lex.dk/propaganda
21 Luigi Reale - Mussolini’s concentration camps for Civilians, An insight into the nature of Fascist Racism - s. 11-13
22 Luigi Reale - Mussolini’s concentration camps for Civilians, An insight into the nature of Fascist Racism - s.25-30
organisation kaldet Gioventu Italiana del Littorio (ItalienskFascistiskUngdom).23
Når det kommer til kvarteret, Esposizione Universale di Roma, så er der ingen tvivl om, at dets formål var at styre og påvirke modtagernes holdning og adfærd. At skabe en følelse af stolthed, storhed og potentiel fremtidig velstand inden for det fascistiske fællesskab. Mussolini skabte et opblæst, manipuleret, urealistisk, ’photoshoppet’ glansbillede af, hvad fascisme og ekstremistisk nationalisme var i stand til at opnå. Ved at se nærmere på vægskulpturen af Publio Morbiducci, er der heller ikke tvivl om at det er unuanceret, forsimplet billede af Italiens historie. Men jeg vil argumentere for, at værket også indeholder helt almindelige, nationalromantiske træk. Især hvis der ses bort fra illustrationen af Benito Mussolini. Det er ikke ualmindeligt, at man i ikke-fascistiske lande ligeledes fremstiller sin egen nationale historie mere idyllisk, positiv, unuanceret og romantisk, end den rent faktiskvarivirkeligheden.Mankanderfor stille sig selv spørgsmålet: Er nationalromantik propaganda? Men der er stadig ingen tvivl om, at formålet med skulpturen var at vise fascismen i et positivt lys, og anvende den til at overbevise folket om fascismens storhed.
23 Luigi Reale - Mussolini’s concentration camps for Civilians, An insight into the nature of Fascist Racism - s. 23
man ser på den sammenhæng, hvori skulpturen optræder og rollen, den spiller, erder heltsikkerttaleompropaganda.
Når
Litteraturliste:
- Assmann,Jan,Collectivememory andCulturalidentity, NewGerman Critique 65(1995)
- Böss,Michael,Nationogstat, identitetogfortælling,Nytfor Samfundsvidenskaberne.
- Reale,Luigi,Mussolini’s ConcentrationCampsforCivilians, Aninsightintothenatureof FascistRacism,Vallentine Mitchell(2011)
Hjemmesider:
- https://denstoredanske.lex.dk/ propaganda
- https://denstoredanske.lex.dk/ Augustus
- https://denstoredanske.lex.dk/ Gajus_Julius_C%C3%A6sar
- https://denstoredanske.lex.dk/ Giuseppe_Garibaldi
- https://denstoredanske.lex.dk/ Marchen_mod_Rom
- https://www.walksinrome.com/eurrome.html
- https://denstoredanske.lex.dk/ Partito_Nazionale_Fascista
- https://denstoredanske.lex.dk/ Benito_Mussolini
- https://denstoredanske.lex.dk/ Italien_-_historie_(1796-1991)
- https://www.britannica.com/place/ Italy
Billeder:
- Carsten Hjort Langes personlige feriebilleder fra studieturen til Rom,i2022
- https://www.walksinrome.com/eurrome.html
- https://www.biography.com/ dictator/benito-mussolini