”De svarer os ikke” – Anerkendelse, Erstatning og Erindring Af Mads Mølhus Nielsen, 6. Semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2018
”De svarer os ikke” - Anerkendelse,
den amerikanske regering forhandlet en af-
Erstatning og Erindring
tale på plads med den danske regering, som
Af Mads Mølhus Nielsen, 6. semester Titlen på denne artikel kræver nok en kontekst for den rette forståelse. Citatet stammer fra et interview med den tidligere Thulearbejdere og mangeårig næstformand i Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere (også kaldet FAST) Hugo Elmer, som vi interviewede i forbindelse med vores projekt om Thulearbejderne og deres erindringer. Konkret spurgte vi Elmer om hans syn på skiftende danske regeringers håndteringen af sagen om de stråleramte Thulearbejdere og Elmer svarede: ”I vil støde på begrebet mange gange, om sagen hvor de ikke vil svare. (…) Vi har ikke de positive ting at sige om den behandling, regeringen har givet os”.1 Flystyrtet i 1968 Hugo Elmer var en af mange danskere, der arbejdede på den amerikanske flyvestation Thule Air Base på Grønland, da der den 21. januar 1968 styrtede et B-52 bombefly ned nær basen, efter at piloterne opdagede røg i cockpittet. Under den kolde krig fik
muliggjorde et strategisk samarbejde, der indbefattede, at amerikanerne kunne opføre Thulebasen, som en del af et større globalt sikkerhedsværn mod eventuelle sovjetiske aggressioner mod USA og dens alliancepartnere.2 Flyet var bevæbnet med fire atombomber, hvis konventionelle sprængstof eksploderede, da flyet ramte havisen og spredte bombernes radioaktive materiale ud over et kæmpe område. Et omfattende oprydningsarbejde blev iværksat, og i tre måneder samlede amerikansk - og dansk personel radioaktiv sne og vragrester sammen og samlede det i store stålcontainere, som blev sendt til USA.3 Medierne og godtgørelsen Sagen om de strålesyge Thulearbejdere kom i mediernes søgelys med en artikel i Familie Journalen fra 1986. Flere og flere tidligere arbejdere stod frem med helbredsskader, som de mente stammede fra oprydningsarbejdet på Thule. Over 3000 nyhedsartikler har sidenhen været bragt i danske aviser, ligesom også udenlandske aviser og tv-stationer har behandlet Thulesagen.
1 Interview med Hugo Helmer d. 23/10/2017
2 Bender, Henning: Dansk udenrigspolitik og ar-
3 Bender, Henning: Dansk udenrigspolitik og ar-
bejdsbeskyttelse, ABM-utvikling: Arkiv, Demokrati bejdsbeskyttelse, ABM-utvikling: Arkiv, Demokrati og Rettferd 2006, s. 81 og Rettferd 2006, s. 80
Mellem 1986 og 1994 blev der stillet over
kontaktede Aalborg Universitet for at få sa-
100 spørgsmål om Thulesagen i Folketin get.4 Sagen førte, takket være journalisten
gen undersøgt gennem eksamensopgaver
Poul Brinks kulegravning, til afsløringerne
dan nærværende projekt blev foranstaltet.
om at den tidligere statsminister H.C. Han-
Det var gennem vores projektvejleder, Mar-
sen i al hemmelighed havde givet det ameri-
tin Ottovay Jørgensen, vi fik kontakt til Thu-
kanske forsvar lov til at opbevare atomvå-
learbejderen Hugo Elmer. Vi fik et interview
ben på Thulebasen, selvom Danmark offici-
med Elmer og den tidligere Thulearbejder
elt førte en politik, der forbød atomvåben på dansk jord.5 I 1995 fandt en offentlig høring
John Aage Holm Hansen. Oprindeligt skulle
sted i Cirkusbygningen i København, og på
views, men grundet tidspres var dette ikke
den baggrund udbetalte den danske rege-
en mulighed. I stedet kom vi via Elmer i be-
ring en godtgørelse på 50.000 kr. til alle der
siddelse af foreningens medlemsblade, som
kunne dokumentere, at de havde opholdt
viste sig at være en sand guldgrube. På bag-
sig på basen efter flystyrtet. På trods af at
grund af religionsforskeren Jan Assmanns
eksperter og læger ikke kunne finde en vi-
begreber kommunikativ- og kulturel erin-
denskabelig sammenhæng mellem Thulear-
dring sammenfattede vi foreningens udvik-
bejdernes påståede helbredsskader og op-
ling fra den blev oprettet i 1988 til nedlæg-
rydningsarbejdet, kunne Nyrup-regeringen
gelsen i 2014.7
alligevel samle et politisk flertal for en kulancemæssig godtgørelse.6 Derefter gik sagen mere eller mindre i glemmebøgerne. Da
og evt. En ph.d.-afhandling. Det således så-
projektet baseres udelukkende på inter-
Fælleskabet efter Thule Da foreningen blev oprettet, havde den
FAST blev nedlagt i 2014, arbejdede en ”ko-
grobund i det erindringsfællesskab, der blev
mité” videre med foreningens resterende
skabt på erindringsstedet Thule Air Base.
kassebeholdning for at få belyse Thulesagen
Det var her arbejderne opbyggede en socialt
fra et forskningsmæssigt perspektiv. Man
fællesskab gennem dagligdagen på basen.
4 Juel, Knud. Engholm, Gerda. Storm, Hans: Regi-
sterundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thule- arbejdere, 2005. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/thule.pdf s. 10 5 Villaume, Poul: Thule - en sag. Information. 10/11-1997 https://www.information.dk/1997/11/thule-sag
6 Davidsen-Nielsen, Hans: På tynd is, 13. oktober
1995 Weekendavisen Sektion 1, fra infomedia 7 Assmann, Jan: Collective Memory and Cultural Identity. Duke University Press, New German Critique, No. 65, Cultural History/Cultural Studies (Spring - Summer, 1995), pp. 125-133, 1995, s. 126f
Det var også på Thulebasen, man blev udsat
hvori medlemmerne blev ajourført med be-
for et “traume” i form af flyulykken i 1968
styrelsens seneste aktiviteter, samt refera-
og det efterfølgende oprydningsarbejde,
ter fra den foregående generalforsamling.
som angiveligt gjorde mange af arbejderne
Fra 1988 til 1995 fungerede foreningen
syge. Mange af medlemmerne havde mulig-
udelukkende ud fra dens politiske formål,
vis sporadisk kontakt til hinanden, fra de
og social kontakt med tidligere kollegaer
forlod basen til foreningen blev oprettet i
var op til hvert enkelt medlem selv at skabe.
1988. F.eks. meldte Thulearbejderen John
Det ”ydre” fællesskab, som bestod af Hugo
Aage Holm Hansen sig ind i foreningen på
Elmer og resten af bestyrelsen, arbejdede i
opfordring af tidligere kollega og bestyrel-
FAST ”udadvendt” med en juridisk og poli-
sesmedlem Alf Bøgelund. Her oplevede de
tisk dagsorden, hvorimod det ”indre” fælles-
det, Jan Assmann kalder kommunikativ er-
skab, som bl.a. Holm Hansen var en del af,
indring, som sker gennem udvekslingen af
koncentrerede sig om det sociale aspekt
erindringer fra tiden på basen i løsagtige og
ved, at man samledes i foreningen. Derfor
uforpligtende hverdagskommunikation.
mener vi at kunne påvise, at FAST i lige så
Fællesskabet i foreningen Da den tidligere brandmand på Thuleba-
stor grad var en opdelt forening, som det var et samlet fællesskab, selvom medlemmerne var del af samme erindringsfælles-
sen Marius Schmidt oprettede FAST i 1988,
skab. Dette fællesskab blev opretholdt gen-
skete der en transition fra kommunikativ
nem ceremonier, mindehøjtideligheder, fød-
erindring til kulturel erindring. Ved transiti-
selsdagspåmindelser og hilsener i medlems-
onen skete der en krystallisering, organise-
bladet. Disse kom til udtryk både via med-
ring og objektivisering af de mange erin-
lemsbladet, men også på generalforsamlin-
dringer medlemmerne havde, som blev for-
ger og andre af foreningens arrangementer.
maliseret gennem formelle paragraffer, foreningsformål og generalforsamlinger. Man må her skelne mellem foreningens primære
Foreningens narrativ Foreningens narrativ handler om en
funktion, som fra den blev oprettet havde et
kamp mod den repressive og bureaukrati-
klart defineret politisk formål, og sekun-
ske danske stat, som dækker over sagen og
dært også fungerede som erindringsfælles-
som bevidst modarbejdede foreningens ar-
skab for Thulearbejderne. Foreningen ud-
bejde med at belyse Thulesagen. ”Hele det
gav ca. fire gange om året et medlemsblad,
politiske apparat og også hele
embedsmandsapparatet, hviler altså på den
ved høringen i Cirkusbygningen i 1995, tru-
information eller mangel på samme – som
edes foreningens identitet som gruppe. Man
Risø folkene frembragte i forbindelse med
blev miskendt ved høringen, da regeringen
nedstyrtningen. Og når så tungt og magtfuldt
ikke kunne anerkende arbejderne som strå-
et apparat har gjort det – så ændrer det AL-
leramte. Høringen blev et nyt erindrings-
DRIG på sine første afgørelser. (…) Vi er oppe
sted i sproglig forstand for Thulearbejderne.
mod den mest magtfulde og bureaukratisk
Fra foreningens perspektiv fik man cemen-
stærkeste struktur i Danmark og dennes for-
teret regeringens modvilje og rolle som an-
længelse på verdensplan”.8 Denne ide synes
tagonist i foreningens narrativ, ligesom man
at gennemsyre foreningens narrativ, lige-
var utilfreds med, at så mange fik del i den
som man fra foreningen påstod, at en hånd-
økonomiske godtgørelse. “Thulearbejdere er
fuld læger var blevet degraderet eller havde
ikke nævnt med ét ord, så alle der har passe-
fået fjernet deres lægerapporter, fordi de
ret igennem basen på de datoer under ulyk-
angiveligt kunne påvise en sammenhæng
ken, kan få kompensation. Det havde ikke no-
mellem helbredsskaderne og oprydningsar-
get med Thulesagen at gøre“, udtalte El-
bejdet i 1968. Vi har i gruppen ikke kunne
mer.11 Godtgørelsen både delte, men samti-
finde beviser, der underbygger disse på-
dig samlede foreningen. Nogle Thulearbej-
stande. Det australske foreningsmedlem Jeff
dere så godtgørelsen som en sejr, mens an-
Carswell udtalte i forbindelse med høringen
dre så det som et “hold-kæft-bolsche”. Der-
i Cirkusbygningen i 1995: ”Vi blev den kolde
for forsøgte man internt i FAST at udelukke
krigs ofre. De danske myndigheder har løjet
”guldgravere” fra foreningen og styrke fæl-
om risikoen og snydt os for erstatning i 26
lesskabet for de ”oprigtige” Thulearbejdere.
år”9, ligesom Holm Hansen kaldte regerin-
Derfor gennemførte man efter 1995 en
gens ageren i Thulesagen for “et politisk co-
række initiativer for at styrke erindrings-
ver-up”.10
fællesskabet i foreningen, samtidig med, at
Høring og nedlæggelse Da FAST ikke opnåede en reel erstatning
man stadig arbejdede efter de politiske formål foreningen havde. F.eks. forsøgte man at styrke medlemskontakten, og man
8 Thule 1968, Foreningen af Stråleramte Thulear-
bejdere 14. Årgang, nr. 1. april 2002, s. 5 9 Berthelsen W. Anders: Den kolde krigs ofre. Berlingske Tidende 13/3-1994
10 Interview med Hugo Elmer og John Aage Holm
Hansen d. 15/11-2017 11 Interview med Hugo Helmer d. 23/10/2017
organiserede flere sociale arrangementer som fester. Efter at have fremført sagen ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og ved EU-domstolen uden at udfaldet var til Thulearbejdernes fordel, nedlægges foreningen i 2014. Erindringsfællesskabet overgår udelukkende til at være et erindringsfællesskab. Den. 21. januar 2018 samledes omkring 50 Thulearbejdere i Middelfart for at markere 50-året for flyulykken på Thule. Thulearbejdernes sag havde for længst mistet pressen og offentlighedens interesse, og ceremonien i Middelfart fandt sted i ubemærkethed og uden nævneværdig presseomtale.12
12 Kongstad, Jesper: »Et voldsomt brag, der føltes
som et lille jordskælv, da bombefly ramte isen« Jyllands-Posten 21/01-201