Humorteori, Blackadder og en undersøgelse af den britiske grundfortælling om første verdenskrig

“ARCHIE DUKE SHOT AN OSTRICH BECAUSE HE WAS HUNGRY” Humorteori, Blackadder og en undersøgelse af den britiske grundfortælling om første verdenskrig

Af Iben Mott Sørensen, 10. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

– Ha! You English and your zense of humour. During your brief stay I look forward to learning more of your vit, your punning and your amusing jokes about breaking of the vind. (…) How lucky you English are to find the toilet zo amusing, for us it is a mundane and functional item, for you it is the basis of an entire culture. – Blackadder goes forth, 1989 Ovenstående citat stammer fra den sidste sæson af den britiske komedieserie Blackadder. Her er Kaptajn Blackadder og hans menige Baldrick blevet skudt ned bag fjendens linjer, hvor de konfronteres med afsnittes skurk von Richthoven. Richthovens kommentar om den britiske kultur og dens humor er et selvironisk stik til den type humor, som gennemsyrer Blackadder-serien. Man skulle umiddelbart

historiske fremstillinger. Jeg tager udgangspunkt i den britiske grundfortælling om første verdenskrig, som i slutningen af 1980’erne var en klar og utvetydig fortælling om krigen som værende unødvendig, med umenneskelig høje drabstal og en ledelse af den britiske hær, som var inkompetent og uduelig.1 Selve grundfortællingen har ændret sig siden krigens udbrud, hvor der generelt var en positiv stemning for krigen i perioden lige efter krigsafslutningen, til den negativtladede fremstilling af krigen, som ses i Blackadder og som blev beskrevet ovenfor. I dag er der et mere distanceret forhold til første verdenskrig, og man begynder at se krigen og dens aktører i et mere neutralt lys og i sin historiske kontekst.2

tro, at en komedieserie, som foregår under første verdenskrig, og hvor man følger britiske soldater, ikke ville være morsom, men det er

Hvad er Blackadder?

den alligevel. Det leder frem til spørgsmålet:

Blackadder, på dansk kendt som Den sorte

hvorfor?

Snog, er en britisk komedieserie, som første

I denne artikel vil jeg præsentere humor-

gang blev vist på tv fra 1983 til 1989. Serien

teori og den mere specifikke benign-violations

består af fire sæsoner, som hver foregår i for-

teori, og demonstrere hvordan jeg anvendte

skellige historiske perioder igennem britisk hi-

den i mit seneste semester projekt. Mit fokus

storie. Den fjerde, og sidste, sæson foregår i en

vil være på, hvordan man kan inkorporere hu-

skyttegrav under første verdenskrig i 1917.

morteori i kombination med en anden teori, og

Her følger man Kaptajn Blackadder, en kynisk

på den måde få et andet perspektiv på

officer i den britiske hær, der har været ved

Brian Bond, The Unquiet Western Front – Britain’s Role in literature and History, (Cambridge University Press, 2002), s 56 2 For en mere uddybende bog om udviklingen af den britiske grundfortælling, kan Brian Bonds bog The unquiet Western Front klart anbefales. Jeg har også tidligere skrevet en

tendens-artikel i april 2020, som kan bruges til at skabe et hurtigt overblik over udvilkingen: Oh, What a lovely War: Hvordan fiktionen påvirkede opfattelsen af WWI i Storbritannien og historieskrivningen.

Vestfronten siden krigens begyndelse. Igen-

seriens sidste scene, som, trods den gennemgå-

nem seriens seks afsnit følger man hans planer

ende humor i hele serien, fremstår seriøs og

for at undgå at blive sendt op af skyttegraven

uden håb. Karakterernes skæbne er ukendt,

og i kamp mod fjenden. Disse planer indebære

men der bliver indirekte lagt op til, at de ikke

bl.a., at Blackadder foregiver, at der er kom-

overlever fremstødet. Det understøttes især

munikationsproblemer til fronten, at han orga-

med, at den sidste scene viser en valmuemark,

niserer et show for at styrke moralen, at han

mens man kan høre fuglesang. Valmuen er

prøver sig som kunstner, kok og spionfanger,

symbolet på første verdenskrig i Storbritan-

at han melder sig ind i Royal Flying Corps, og

nien, og især kampene i Frankrig.4 Afsnittet

i sidste afsnit lader han som om, at han er ble-

adskiller sig fra de tidligere afsnit ved at have

vet sindssyg. Det yderligere persongalleri be-

relativt få scener, hvor der, udover den fortsatte

står af General Sir Cecil Anthony Hogmanay

humor, er en mere reflekterende stemning, og

Melchett, som sidder i sit chateau lang fra fron-

karaktererne udtrykker deres frustrationer med

ten og udsteder ordre, dennes stabsofficer kap-

krigen.

tajn Kevin Darling, den evig optimistiske løjtnant George Colthurst St. Barleigh og den menige soldat S. Baldrick.3 Det sidste afsnit af sæsonen, ”Goodbyeee” åbner med, at Blackadder og hans deling får besked om, at de skal gå rykke frem mod fjenden ved daggry. I endnu et forsøg på at undgå at skulle i kamp, foregiver Blackadder at være sindssyg ved at stikke to blyanter op i næsen, og tage et par underbukser på hovedet. I afsnittet optræder også Feltmarskal Sir Douglas Haig i en enkelt scene, hvor Blackadder forgæves forsøger at få hans hjælp. Trods hans forsøg på at spille sindssyg bliver Blackadder, hans deling, og kaptajn Darling sendt i kamp i 3 Emma Hannah, The Great War on the Small Screen, (Edinburgh University Press, 2009), s. 131 4 Jay Winter, Remembering War: The Great War Between Memory and History in the 20th Century, (Yale University Press, 2006), s. 155

Humorteori i korte træk Humor er et videnskabeligt felt, som spænder på tværs af flere områder. Både psykologisk, lingvistisk og sociologisk bliver humorteorier anvendt, f.eks. til at undersøge de kognitive mekanismer, som udløser humor; hvilke semantiske og pragmatiske aspekter af sproget producerer humor, eller hvilken effekt humor har i sociale sammenhænge.5 Dets interdisciplinære anvendelse gør det til et bredt forskningsområde, men som også giver mange muligheder

for

definition.

vigtig

Salvatore Attardo,” Introduction”, I Encyclopedia of Humor Studies, red. Salvatore Attardo (SAGE Publications Inc, 2014), downloaded d. 7. November 2021, doi: 10.4135/9781483346175.n168.

konstatering er dog også, at man ikke bør an-

Tension-relief teorien mener, at humor kom-

vende humorteori som den eneste teori i en un-

mer fra en forløsning af følelsesmæssige spæn-

dersøgelse. Den bør helst bruges i samarbejde

dinger. Dertil kommer også, at det ofte ikke er

med en anden teori og metode. I mit tilfælde

morsomt, hvis den følelsesmæssige forløsning

supplerede jeg humorteori med teorien om

ikke finder sted, eller hvis man er en del af vit-

grundfortælling og kollektiv erindring.

tigheden.9

Overordnet kan man inden for humorteori opstille tre områder, som både er selvstændige teorier, men som også har paraplyfunktion for andre teorier. Disse tre områder/teorier er superiority teorien, tension-relief teorien og incongruity-resolution teorien.6 Superiority teorien forklarer humor som en ikkevoldelig, og dermed en social acceptabel form for aggression mod andre. Det ses typisk ved, at der bliver gjort grin med folk, eller hvor folk kommer ud for ulykker. Denne type humor skaber en følelse af at være del af en privilegeret gruppe – superior – i forhold til den gruppe/person, som der bliver gjort til grin.7 Incongruity-resolution teorien fremsætter, at humoren kommer ved en uventet løsning på et problem eller en udfordring. Det kan f.eks. ses ved vittigheder, som bygger på sproglige ordspil.8

6 Dirk Eitzen, “Emotional Basis of Film Comedy”, I Passionate Views – Film, Cognition, and Emotion, red. Carl Plantinga et. al. (The John Hopkins University Press, 1999), s. 9495 7 Eitzen,” Emotional Basis”, s. 95 8 Ibid. 9 Eitzen,” Emotional Basis”, s. 94 10 Benign-Violation Theory vil fremadrettet blive forkortet til BVT

The Benign Violation Theory Teorien om Benign Violation10 er en nyere teori inden for forskningen om humor. Den blev fremsat af forskerne Peter McGraw og Caleb Warren i 2010, og er sidenhen løbende blevet udvidet og tilpasset. Teorien har sine rødder i den lingvistiske del af humorteorien, men adskiller sig fra disse ved ikke kun at fokusere på skrevne vittigheder, men også på andre medier eller sociale sammenhænge, hvor humor opstår. BVT bygger på flere kvalitative undersøgelser, hvor deltagerne blev spurgt, hvorvidt de finder et udsagn morsomt eller ej.11 McGraw & Warren udtaler kort, at: ”Humor is aroused by benign violations”12. Med ’violation’ bygger McGraw & Warren videre på eksisterende superiority-teorier om, at humor opstår, når der sker en overtrædelse eller et brud

Peter McGraw & Caleb Warren,” Benign Violation theory”, I Encyclopedia of Humor Studies, red. Salvatore Attardo (SAGE Publications Inc, 2014), downloaded d. 7. November 2021, doi: 10.4135/9781483346175.n37, s. 76 12 Peter McGraw og Caleb Warren, “Benign Violations: Making Immoral Behavior Funny”, i Psychological Science, 0108-2010, Vol. 21(8), downloaded d. 9. november 2021, DOI: 10.1177/0956797610376073, s. 1142

i den social interaktion, hvor vittigheden for-

som de omtaler som moral violations, dvs. ad-

tælles. Dette kan f.eks. komme til udtryk gen-

færd, som folk opfatter som forkert.17 De argu-

nem trusler, brud på eksisterende normer eller

menterede for, at forskellige årsager kan gøre,

ved at tale om tabuiserede emner.13

at en moralsk overtrædelse kan opfattes som

Humor kan også opstå, hvis noget er ’benign’.

morsom. F.eks. hvis der er tale om en harmløs

Her henviser de til tidligere teorier, som argu-

handling, hvor man ikke har et tilhørsforhold

menterer for, at humor opstår i situationer,

til den gruppe/norm, som der gøres grin med,

hvor konteksten opfattes som sikker, legesyg

eller hvis scenariet kan opfattes som hypotetisk

eller ikke-seriøs.14 McGraw & Warren tilslut-

og derfor skabe en psykologisk distance.18 Ud

ter sig de tidligere teorier om humor, men un-

fra undersøgelsen argumenterer McGraw &

derstreger, at humor ikke kun opstår i enten en

Warren for, at det ikke kun er positive følelser,

benign-situation eller en violation-situation,

som kan udløse latter, men at det også kan ske

men derimod også, når disse to sker samti-

igennem negative følelser.19

digt: ”A situation must be appraised as a viola-

Et par år efter McGraw & Warren først argu-

tion, a situation must be appraised as benign,

menterede for BVT, tilføjede de et parameter

and these two appraisal must occur simulta-

af psykologisk afstand, for hvornår en vittig-

neously”.15 Hvornår dette overlap finder sted,

hed vil blive opfattet som morsom eller ej. De

er oftest individuelt og kan dermed skabe frik-

argumenterede bl.a. for, at større afstande for-

tion i opfattelsen af, om vittigheden er morsom

øger chancerne for en humoristisk respons til

eller ej.

tragedier, mens det vil mindske chancen for en

McGraw & Warren argumenterer for, at hvis

humoristisk respons ved mindre uheld.20

en vittighed kun er benign, vil den opfattes som

De omtaler fire, psykologiske afstande, som de

uinteressant eller ligefrem kedelig, mens hvis

argumenterede for er relevante i undersøgelsen

en vittighed kun opfattes som en violation, vil

om, hvornår noget er morsomt eller ej: spatial,

den fremstå forvirrende, fornærmende eller

social, temporal og hypothetical.21 Spatial af-

foruroligende.16 I deres undersøgelse af BVT,

stand er den fysiske afstand, social afstand er

testede McGraw &Warren forskellige udsagn,

den sociale afstand – her forstået hvor godt

Ibid. Ibid. 15 Ibid. 16 McGraw & Warren,” Benign Violation theory”, s. 76-77 17 McGraw & Warren,” Making Immoral Behavior Funny”, s. 1142 18 Ibid. 19 McGraw & Warren,” Making Immoral Behavior Funny”, s. 1147 14

Peter McGraw, Caleb Warren, Lawrence E. Williams & Bridget Leonard, “Too close for comfort, or Too far to Care? Finding Humor in Distant Tragedies and Close Mishaps”, i Psychological science, 01-10-2012, Vol. 23 (10), downloaded d. 17. november 2021, DOI: 10.1177/0956797612443831, s. 1215 21 McGraw et. al., “Too close for comfort”, s. 1215-1216

man kender en person, temporal afstand er den

Grundfortællingen og Blackadder

tidsmæssige afstand, og hypothetical afstand er, hvorvidt noget er virkeligt eller ej. Alle

Den britiske grundfortælling om første ver-

disse former for afstand skal ses i sammen-

denskrig består af et overordnet narrativ om en

hæng med, hvor tæt eller langt fra vedkom-

blodig og unødvendig krig, mens enkelte histo-

mende er fra vittigheden.22

rier i fortællingen omhandler kontrasten mel-

De slår fast, at tidligere teorier om humor an-

lem de tapre soldater og de inkompetente ge-

erkender, at afstand gør større tragedier mor-

neraler, som hovedskurken bag de mange

somme, men de argumenterer for, at ved at

dødsfald. I Blackadder bliver disse fortællin-

bruge BVT kan de forklare, hvorfor mindre

ger ikke udfordret, men nærmere slået fast.

uheld er mere komiske, jo kortere afstanden

Man kan dog argumentere for, at Blackadder

er.23 De afprøvede igen deres teori vha. en

kommenterer på fortællingen om de tapre sol-

kvantitativ undersøgelse, hvor deltagerne bl.a.

dater, hvor det netop ikke er alle soldaterne,

skulle vurdere, hvilket udsagn de ville finde

som er modig og villige til at dø for deres fæd-

mest morsomme. F.eks. skulle de tage stilling

reland. Blackadder forsøger på alle måder at

til to udsagn:” Being hit by a car five years ago.

undgå at skulle i kamp og fremstilles både som

Or being hit by a car yesterday” og “Stubbing

en kujon og som den eneste med bare en smule

your toe five years ago. Or stubbing your toe

fornuft blandt de andre karaktererne. George

yesterday”.24 Resultatet viste, at den større tra-

er, med sin naive forestilling om det fantastiske

gedie havde en større chance for at blive opfat-

ved krig, en karikatur på den glorificering, som

tet som morsom, når der var gået lang tid. Om-

fandt sted på hjemmefronten.26 George fortæl-

vendt ville mindre uheld blive opfattet mere

ler, at han meldte sig frivilligt den 4. august

komisk, hvis vittigheden blev fortalt tidsmæs-

191427 og har bibeholdt sin krigsiver frem til

sigt tættere på uheldet.25 Dermed er den tids-

1917, hvor gruppen bliver sendt i kamp.

mæssige afstand en vigtig faktor for, hvornår

George bliver dermed en repræsentation af den

en voldsom begivenhed ville kunne opfattes

samtidige opfattelse af krigen i 1917. Man kan

som morsom eller ej.

forestille sig, at man som seer i slutningen af 1980’erne ikke har delt den samme krigsiver som George. Baldrick er den idiotiske soldat,

Ibid. McGraw et. al., “Too close for comfort”, s. 1217 24 McGraw et. al., “Too close for comfort”, s. 1218 25 Ibid. 26 Bond, The Unquiet Western Front, s. 2 23

I manuskriptet står der: ”I joined up straight away, sir – 10 august 1914”, men i scenen siger George d. 4. august. Storbritannien erklærede krig d. 4. august 1914 mod Tyskland, så der kan være tale om enten en trykfejl fra manuskriptets side, eller en senere ændring, da scenen skulle indspilles.

som bare følger ordre, og som ikke helt forstår

posthum benådet. Med en mere moderne for-

det større billede af krigen. Men i ”Goodby-

ståelse for de psykologiske konsekvenser, som

eee” bliver karaktererne mere nuanceret, og

krigsførelse har på soldater, mente man, at det

når de bliver sendt i kamp, bliver seerne også

ikke havde været en retfærdig domsfældelse at

bevidst om den barske realitet ved krig – og

dømme dem til døden. I løbet af 1990’erne fik

især ved første verdenskrig.

den politisk medvind, og det endte med, at i

Det bliver kun forstærket af Melchett, som er

2006 fik de soldater, som var blevet skudt ved

en sammenblanding af de britiske generaler og

militærdomstole under krigen, en benådning.29

deres inkompetente ledelse. Man griner af hans

Dertil er også, at man var i den afsluttende fase

idiotiske beslutninger, men det er ikke længere

af den kolde krig, hvor man havde en anden

morsomt, når soldaterne ender med at blive

forståelse af krig og dets konsekvenser. Krig,

dræbt. Man får pludselig en sympati med sol-

og ikke mindst truslen om krig, var hverdag for

daterne og en form for forargelse på deres

de fleste mennesker i Storbritannien og derfor

vegne. Det bliver også forstærket af Haig, som,

kan man tænke, at Blackadder var med til at

med sin nonchalante armsving, fejer soldater

forstærke den følelse af antikrigs-sentiment,

væk fra sit bord med en fejebakke og kastet

som allerede eksisterede i store dele af Vesteu-

dem over skulderen.28 Billedet viser tydeligt, at

ropa på dette tidspunkt.

Haig var ligeglad med sine soldater, og var stædig i sine beslutning om at sende soldater i kamp, til trods for, at planen ikke havde virket de sidste tre år. Endvidere er den kontekst, som serien og dets fortælling er produceret i, også værd at overveje, i forbindelse med fortællingen i Blackadder. I 1980’erne var der flere bevægelser, som ønskede at ændre beslutninger taget i krigen. For at nævne blot en enkelt, var der Shot at Dawn-bevægelsen, som ville have britiske soldater, der var blevet henrettet af militæret for at have deserteret under første verdenskrig, 28

Richard Curtis, Ben Elton & Rowan Atkinson, Blackadder – The whole damn Dynasty 1485-1917 (Penguin Books, 1998), s 450

Humoren i ”Goodbyeee” Et af de centrale elementer af humor i ”Goodbyeee” er Blackadders forsøg på at undslippe at blive sendt i kamp ved at foregive at være sindssyg. Iført et par underbukser på hovedet og to blyanter op i næsen, fremstår Blackadder som en der er gået fra forstanden. Hvis man skulle kategorisere denne form for humor, ville man kunne argumentere for, at den hører under incongruity-resolution teorien, fordi humoren

Tom Warren, “Campaign for soldiers shot at dawn”, BBC News, d. 25. Juni 2009, downloaded d. 12. December 2021, http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/8117237.stm

opstår i den uventede løsning på et problem,

Archduke of Austro-Hungary got shot”32, men

som her ses ved at spille sindssyg for at slippe

Baldrick er ikke overbevidst. Her ses joken

væk fra fronten. Det kan siges at være den gen-

som en leg på ord, hvor Baldrick ikke har hørt

nemgående, overordnede form for humor i

korrekt, og dermed tror at første verdenkrig

Blackadder, for hvert afsnit har den samme

blev startet, fordi en struds blev skudt. Man er

problematik, hvor Blackadder kommer med

som seer overlegen i forhold til Baldrick, og

nye forsøg på at løse hans problem. Ofte løses

kan derfor grine af ham og hans uvidenhed.

de ikke med det oprindeligt tænkte resultat,

Humoren i Blackadder er hele tiden på græn-

men dog slipper Blackadder fra det med livet i

sen mellem at være for meget en violation til

behold og det hele gentages i afsnittet efter.

det kan opfattes som værende morsomt. Det

Dertil er virkningen også stærkere, når denne

skaber en form for dynamik, hvor man som

struktur brydes i det sidste afsnit, og Blackad-

seer venter på, hvornår vittigheden bliver for

der og de andre karakterer ikke klare det.

grov. Et eksempel på dette kan ses med karak-

Humoren opstår også i sproglige konstruktio-

teren Darling. Darling har igennem hele sæso-

ner, hvor der f.eks. kan være tale om misforstå-

nen været Blackadders modstander, og en man

elser, dobbeltbetydninger eller noget tredje.

som seer ikke har holdt med. Han har flere

Det kan ses i en sketch om Baldricks kaffe,

gange forsøgt at forpure Blackadders forsøg på

som ikke længere er kaffe, men derimod mud-

at slippe væk og det lykkedes også flere gange

der. Blackadder tilbyder Darling en kop kaffe,

– ofte dog ikke uden, at Darling bliver omdrej-

som han accepterer, og fordi vi som seere ved,

ningspunktet for den joke, som der fortælles.

at det ikke er kaffe, men mudder med Baldricks

Man har som seer derfor ikke ondt af ham, når

spyt i,30 kan vi grine af det, fordi det er ulæk-

tingene går galt. Det ændre sig dog i afsnittet,

kert, men i sidste ende harmløst. Sketchen pas-

hvor Melchett beordre Darling til at deltage i

ser dermed godt ind med superiority-teorien.

kamphandlingerne med Blackadders deling.

Et andet eksempel på anvendelsen af superio-

Her er joken i starten, at Melchett misforstår

rity-teorien er, da Baldrick fortæller, at han har

Darlings prostester om at skulle kæmpe, for at

hørt at krigen udbrød, fordi ” (…) a bloke cal-

være godhjertige og sentimentale tanker. Man

led Archie Duke shot an ostrich because he

griner som seer, men når Darling på sine knæ

was hungry”31. Blackadder prøver forgæves at

beder Melchett om ikke at gøre det, rammer

forklare ham, at (…) it started when the

Curtis et. al., The whole damn Dynasty, s 443 Curtis et. al., The whole damn Dynasty, s. 442

Ibid.

alvoren seeren, og det kan ikke længere opfates

og uheld kan blive opfattet som morsomt, og

som morsomt:

det er et vigtigt perspektiv at have med i forhold til Blackadder. Deres argument er, at jo

”Darling: No, sir… You’re, you’re not

større tragedien er, desto længere tid skal der

listening, sir. I’m begging you – please for

gå, før den kan opfattes som morsom.34 Hvis

the sake of all the times I’ve helped you

man antager, at tragedien i Blackadder er før-

with your dickie bows and dicky bladder,

ste verdenskrig og fortællingen om de tapre

please…

soldater, som blev sendt i krig af inkompetente

He falls on his knees in front of the Gen-

generaler, og det samfundsmæssige afsavn,

eral Darling: … don’t make me… Melchett: (Patting him reassuringly on

som de mange soldater, som blev dræbt, efterlod, er det interessant, hvordan humor spiller

the head) …make you go through the fare-

ind i Blackadder. Rowan Atkinson, som spiller

well debagging ceremony in the mess?

Kaptajn Blackadder i serien, har udtalt hvordan

Heh! No, I’ve spared you that, too, you

de oprindeligt fik en del kritik af at ville lave

touchingly sentimental young booby!

en komedieserie, som foregik under første ver-

Look – no fuss, no bother — the driver is

denskrig.35

already here.“33

Det interessante er her, at det tidsmæssige perspektiv (temporal distance) er relativ stor. Kri-

For at bruge McGraw og Warrens terminologi,

gen sluttede i november 1918 og afsnittet ud-

kan man argumentere for at joken er for meget

kom i november 1989, hvilket giver en tids-

en violation til at den kan opfattes som mor-

mæssig forskel på 71 år. Dertil er det oplagt at

som. Det cementeres på billedsiden, hvor Dar-

overveje det tidsmæssige perspektiv, og hvor-

ling er badet i lyset fra en åben dør, og en

for toneskiftet sker i afsnittet. Et muligt svar er,

ukendt soldat står klar til at køre ham ud til

at enkelte elementer af grundfortællingen er

skyttegraven – ud til Blackadder og hans død.

tidsmæssige ok at gøre grin med: militærfor-

Scenen giver en anden forståelse af Darling, og

nægtelse, inkompetente generaler, patriotiske

ændre vores syn på ham, så han nu er sympa-

soldater etc., fordi man som seer ved, at karak-

tisk og man får ondt af ham.

tererne slipper fra det alligevel. Men i løbet af

McGraw & Warren argumenterer også for, at

de seks afsnit bliver den sociale afstand til ka-

der er et tidsmæssigt aspekt i, hvornår tragedier

raktererne mindre, og dermed også, hvor

Curtis et. al., The whole damn Dynasty, s. 449, egne markeringer. 34 McGraw et. al., “Too close for comfort”, s. 1221

Hannah, The Great War, s. 132

meget man kan opfatte som morsomt. Derfor

at soldaterne blev sendt til deres vise død uden

kan man ikke længere grine, når karaktererne

et relevant grundlag.

sendes i døden, da man har knyttet et bånd til dem og fordi de repræsentere for seerne den tabte generation af unge mænd, som ikke kom hjem. Det er en realitet, som har påvirket mange britiske familier. Til slut er det værd at fremhæve, hvordan Douglas Haig bliver portrætteret i afsnittet. Baldrick foreslår til Blackadder, at han kan ringe til Haig og bede om en tjeneste, eftersom at Blackadder reddede Haigs liv i 1892, da de begge var i Afrika.36 Undervejs i samtalen ses Haig stående ved et kort af en slagmark, hvor der er placeret legetøjssoldater, som han kan rykke frem og tilbage. Haig vælter løbende disse soldater med fejende sving med sin hånd, for senere at feje dem op med en fejebakke og kost, og kaste dem nonchalant over skulderen. Det er morsomt, fordi vi som seere bliver bekræftet i forestillingen om de inkompetente generaler, og at Haig var en dårlig leder af de britiske tropper. Blackadder udtaler tidligere, at der kun er skøre mennesker i krigen, der bliver afspejlet i både Melchett og Haig, som begge sender soldater i døden, mens de selv sidder i sikkerhed langt bag frontlinjen. De to karaktere er derfor også med til at forstærke ideen om, at første verdenskrig var en unødvendig krig, og

Opsamlende bemærkninger Humor er, som tidligere nævnt, en mere subjektiv sag, men hvis man kigger på modtagelsen, som Blackadder fik, og har haft siden den første gang blev vist, er det tydeligt, at langt størstedelen af den britiske befolkning finder serien morsom.37 Med tv-serien Blackadder kan man fortsat se en genfortælling af de fortællinger om første verdenskrig, som blev skabt i årtierne efter krigsafslutningen. Dermed får Blackadder en rolle, som styrker den allerede eksisterende fortælling om krigen og som ikke ændrer umiddelbart på grundfortælling. Skiftet fra humor til seriøsitet i det sidste afsnit af serien ”Goodbyeee”, kan opfattes som en ændring i narrativet, hvor man vælger ikke at udfordre den eksisterende grundfortælling for meget. Skiftet i afsnittet er markant, og har spillet en tydelig rolle i, hvordan den britiske seer har opfattet serien. Man kan tænke, at det både har spillet ind i seernes egen opfattelse af, hvordan krigen var, hvor man har opfattet den menige soldat som den klogeste i konflikten. Men også det faktum, at det absurde i de ting,

Curtis et. al., The whole damn Dynasty, s. 450 Hannah, The Great War, s. 134

som soldaterne blev udsat for, bliver gjort til

and Emotion. Redigeret af Carl Plantinga &

grin igennem serien. Humoren bliver til en

Greg M. Smith. The John Hopkins University

form for hjælpemekanisme, som seeren kan

Press. 1999.

opleve traumet om første verdenskrig med. Men når det absurdte bliver til en realitet har seeren ikke længere kunne opfatte det som morsomt, fordi fiktionen har ramt for tæt på

Hannah, Emma. The Great War on the Small Screen. Edinburgh University Press. 2009. McGraw, Peter & Caleb Warren. “Benign Violations: Making Immoral Behavior Funny”. I Psychological Science, 01-08-2010, Vol.

virkeligheden, og man har derfor ikke kunne

21(8). Downloaded d. 9. november 2021. DOI:

grine længere af Blackadder.

10.1177/0956797610376073. McGraw, Peter & Caleb Warren.” Benign Violation theory”. I Encyclopedia of Humor

Litteraturliste

Studies. Redigeret af Salvatore Attardo. SAGE Publications Inc. 2014. Downloaded d. 7. No-

Attardo, Salvatore.” Introduction”. I Encyclo-

vember

pedia of Humor Studies. Redigeret af Salvatore

10.4135/9781483346175.n37.

Attardo. SAGE Publications Inc. 2014. Down-

McGraw, Peter, Caleb Warren, Lawrence E.

loaded

Williams & Bridget Leonard. “Too close for

November

2021.

DOI:

2021.

DOI:

10.4135/9781483346175.n168.

comfort, or Too far to Care? Finding Humor in

BBC One. Blackadder, Blackadder goes

Distant Tragedies and Close Mishaps”. I Psy-

Forth, Plan F – Goodbyeee, Konsulteret d. 8.

chological science, 01-10-2012, Vol. 23 (10).

december 2021. https://www.bbc.co.uk/pro-

Downloaded d. 17. november 2021. DOI:

grammes/b0078nnr.

10.1177/0956797612443831.

Bond, Brian. The Unquiet Western Front –

Warren, Tom. “Campaign for soldiers shot at

Britain’s Role in literature and History. Cam-

dawn”. BBC News. D. 25. Juni 2009. Down-

bridge University Press, 2002.

loaded

Curtis, Richard, Ben Elton & Rowan Atkin-

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/eng-

son. Blackadder – The whole damn Dynasty

land/8117237.stm

1485-1917. Penguin Books. 1998.

Winter, Jay. Remembering War: The Great

Eitzen, Dirk. “Emotional Basis of Film Com-

War Between Memory and History in the 20th

edy”. I Passionate Views – Film, Cognition,

Century. Yale University Press. 2006.

12.

December

2021.