Tegneseriekampagnen i 1950’ernes Danmark - Moralsk panik i en brydningstid by Tendens - AAU

Tegneseriekampagnen i 1950â&#x20AC;&#x2122;ernes Danmark Moralsk panik i en brydningstid Af Line Zahl Larsen, 7. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017

Tegneseriekampagnen i 1950’ernes Danmark – Moralsk panik i en brydningstid Denne artikel er udformet på baggrund

50’erne og 60’erne voksede amerikanise-

af resultaterne udvundet i bachelorpro-

ringen af det danske samfund, og denne

jektet ”Tegneseriekampagnen i

bevægelse væk fra danske værdier skabte

1950’ernes Danmark – En undersøgelse

røre i forskellige grupper af samfundet.

af de primære meningsdannende aktø-

Overordnet blev landet delt i to modtager-

rers modtagelse af et amerikansk medie”

positioner. En henholdsvis positiv samt en

fra 5. semester af Fie Kastor & Line Zahl

kritisk. Disse modtagere reagerede på

Larsen

mange af de produkter, man anså som Af Line Zahl Larsen

amerikanske og fremmede – heriblandt

tegneseriemediet.3 Tegneseriemediet var

2. verdenskrig, der afsluttedes i 1945, ef-

et medie, som mange unge tog til sig, mens

terlod sig dybe spor i alle samfund. Mange

andre afviste mediet, som de mente for-

lande stod i en økonomisk presset situati-

dærvede sjælen4, og dermed blev modta-

on, og flere var udfordrede grundet ratio-

gerpositionerne manifesteret gennem den-

neringer og restriktioner. I Danmark var

ne kulturmanifestation. Den primære kritik

man, som mange andre steder, nødsaget til

startede i lærerkredse, og man så dem bru-

at modtage den økonomiske Marshall-

ge bladet Folkeskolen som talerør, hvoref-

hjælp fra USA.1 Idet USA kom ud af krigen

ter kritikken blev løftet til et mere ministe-

som en økonomisk stormagt, havde landet

rielt niveau i form af dannelsen af Under-

mulighed for at sætte gang i de vesteuro-

visningsministeriets udvalg vedrørende un-

pæiske økonomier. Denne økonomiske ind-

derlødig litteratur.

flydelse fra USA kom til at kickstarte en

velstandsstigning, hvilket medførte det

Den danske forskning indenfor modta-

forbrugersamfund, som blandt andet ka-

gelsen af det amerikanske medie begyndte

rakteriserer det danske samfund i dag.2 I 3 Dorthe Gert Simonsen et al, Indledning i Amerika

Søren Hein Rasmussen. “Efterkrigstiden 19451973”, i Danmarks historie – I grundtræk, red. Steen Busck et al. (Aarhus universitetsforlag, 2002), s. 363-364 2 Rasmussen, “Efterkrigstiden”, s. 374

og det gode liv – materiel kultur i Skandinavien i 1950’erne og 1960’erne, (Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2011), s. 8-11 4 Folkeskolen nr. 8, 1954 s. 173. Søren Christensen: ”Seriehæfterne på anklagebænken.”

allerede i 1974, da Torben Weinreich be-

Kritikken af tegneseriemediet blev også

handlede den danske kampagne mod teg-

set af nogle, som værende et ideologisk

neseriemediet. Dette skete i den litteratur-

produkt. Mediet var blevet skrevet og pro-

pædagogiske bog Tegneserier i Undervis-

duceret før 2. verdenskrig og kom først til

ningen, som fokuserede på at oplyse om-

Danmark efter krigen, og derfor argumen-

kring tegneseriers anvendelighed i skolens

terede man i specialet Amerikaniseringen af

arbejde. Han tog dog som udgangspunkt fat

Det Danske Samfund i Perioden 1945-58 for,

i diskussionen omkring tegneseriernes for-

at kritikken var baseret på, at man rent

dærvende effekter, som man så i

ideologisk set ikke havde samme ståsted

1950’erne, og han kom frem til, at diskus-

efter krigen, som man havde haft før.8 Der-

sionen afsluttedes i 1961.5 En anden del af

for var amerikaniseringen ifølge specialet

den eksisterende forskningen indenfor

også eksplicit til stede i den ’kulørte’ de-

emnet fokuserede på amerikaniseringen af

bat.9 Den forskning, vi i 2016 fandt inden-

dansk kultur og litteratur, hvilket også til

for emnet, omhandlede ligeledes ”tegnese-

dels tilskrev den amerikanske kulturind-

riekrigen”. Dette kom til udtryk i et fest-

flydelse den egentlige kritik.6 Forskeren

skrift fra 2006. I dette korte men informa-

Søren Schou betragtede i hans essay den

tive bidrag kortlagde Søren Hein Rasmus-

generelle litteratur, medens Hans Hertel

sen skolelærernes kamp mod tegneserier-

greb fat i den ’kulørte’ debat, som han dog,

ne, dog med et særligt fokus på den første

modsat Weinreich, satte til at være afslut-

halvdel af årtiet. Han benyttede som ud-

tet i 1959.7

gangspunkt den populærvidenskabelige

Tørk Haxthausens kritiske udgivelser, samt lærestandens medlemsblad Folkeskolen

5 Torben Weinreich, Tegneserier i Undervisningen.

(København: Borgen, 1981), s. 9 6 Søren Schou, ”Konformitabelt. Amerikansk indfly-

delse på dansk litteratur, især i efterkrigstiden”, i

idet han ligesom os fandt, at den primære diskussion forløb sig heri. Han fandt dog også, at en artikel af psykologen Jesper Flo-

Amerika i Dansk Kulturliv 1945-75, red. Søren Ras-

rander var den afsluttende faktor på ”teg-

mussen et al. (Odense: Syddansk Universitetesfor-

neseriekrigen”, hvilket testamenterede, at

lag, 2010) s. 41-57 7 Hans Hertel, ”$torebror $am og den forbudne

frugt. Amerikansk litteratur og kultur I Danmark før

8 Peter Knoop Christensen et al., Amerikaniseringen

og efter 1945 – et overblik”, i Amerika i Dansk Kul-

af Det Danske Samfund i Perioden 1945-58. (Aalborg:

turliv 1945-75, red. Søren Rasmussen et al. (Odense:

Ålborg Universitetsforlag, 1983) s. 152-153

Syddansk Universitetesforlag, 2010), s 22-28

9 Christensen et al., ”Amerikaniseringen”, s. 274

han ligesom Weinreich mente, at tegnese-

vores undersøgelse. Stuart Halls teori om-

riekrisen afsluttedes i 1961.

kring encoding og decoding blev brugt til at

identificere forskellige modtagerpositioner,

Indenfor forskningen af mediemodtagel-

henholdsvis dominant, oppositional og ne-

se, placerede vi os, med udformningen af

gotiated.13 Disse kategorier baserede sig

vores bachelor, i det postmodernistiske

på, hvordan modtageren enten læste medi-

felt, idet vi bevægede os væk fra et kritisk

et med åbent sind, accepterede udvalgte

syn på mediet, og i stedet forsøgte at tegne

dele af samme eller fuldstændigt afsagde

et billede af massekulturens aktive modta-

mediet.

gere.10 På baggrund af forskningsfeltet kom

vi til den konklusion, at der eksisterede et

DeFleur blev inddraget i diskussionen

videnshul, idet det erkendtes, at der figure-

omkring de primære meningsdannere, da

rede tidligere forskning med fokus på teg-

han gennem forskellige teorier byggede på

neseriemediet samt tegneseriedebatten i

en ide om, at modtagerens baggrund, socia-

Danmark, men at der efter vores overbe-

le status og køn samt alder kunne spille ind

visning manglede en tilstrækkelig under-

i individets meningsdannelse.14 De primæ-

søgelse, hvor man placerede individet som

re meningsdannere florerede i Folkeskolen,

en aktiv modtager af omtalte medie. Un-

samt i Det ’kulørte’ udvalg, og derfor var

dersøgelsen af mediemodtageren og de

det det omtalte blad samt materiale fra

primære meningsdannere blev baseret på

rigsarkivet i Viborg, vi konsulterede i vores

receptionsteorier af Stuart Hall11 og Melvin

bearbejdning af problemet. Vi valgte at be-

L. DeFleur12, som gav os værktøjerne til

arbejde artikler, arkivalier15 bestående af indkomne breve fra 1955-1958, telegram-

10 Hans-Christian Christiansen, "Forskning I Tegne-

mer, mødereferater fra 1955-1958, ned-

serier," MedieKultur : Journal of Media and Commu-

skrevne udtalelser samt udgående breve

nication Research 15, no. 30 (1999): s. 24. Down-

fra 1955-1958.

loaded 1. December 2016. Doi: http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v15i30.114

11 Stuart Hall, ”Encoding/Decoding”, i Media and

Cultural Studies – Keyworks, red. Meenakshi Gigi Durham et al, (Blackwell Publishing Ltd, 2006), s. 169-171 12 Melvin DeFleur, Theories of Mas Communication.

(New York: David McKay Company, Inc., 1966), s.

119-131 13 Stuart Hall, ”Encoding/Decoding”, s. 169-171 14 Melvin DeFleur, Theories s. 27-31

15 konsulteret og affotograferet den 29/11 2016 på rigsarkivets læsesal i Viborg.

Tegneseriekrisen

instanser.18 Indtil året 1954 blev der skær-

Tegneseriekrisen kan overordnet indde-

pet fokus på barnet og dets behov19, og så-

les i fire korte perioder. Den første periode

ledes intensiverede man fokus på den ude-

kan karakteriseres som optakten til den

frakommende indflydelse på samme.

egentlige krise, idet denne indeholder en-

Ved at benytte teorien af Hall på flere

kelte læreres kritik af tegneserierne. I åre-

eksempler fra den første periode, kom det

ne 1950 til 1953 gik man i medlemsbladet

til udtryk, at modtagelsen af tegneserieme-

Folkeskolen fra ingen til nogen kritik af de

diet og underlødig litteratur i denne perio-

kulørte hæfter. I 1950 var den eneste

de primært tilhørte den oppositionelle

egentlige benævnelse af tegneseriehæftet

læsning af mediet – mediet blev afsagt i

under ugens boganmeldelser, og her blev

form af en afvisning af budskabet. Denne

det også påpeget, at man levede i en Anders

afsigelse blev basseret på læserens forud-

And-tid. Holdningen til tegneserierne både

sætninger, og resulterede typisk i en lukket

fra redaktionen og anmelderen P. A. Ander-

læsning af mediet, og en kritisk holdning til

sens side var her ambivalent og ikke sær-

samme. Den oppositionelle modtagerposi-

ligt fordømmende.16 Man levede imidlertid

tion eksemplificeredes blandt andet, da

ikke kun i en Anders And-tid, da den dan-

skolelæreren Søren Christensen fra Ølgod

ske befolkning befandt sig i en brydnings-

ønskede, at den danske lærerstand skulle

tid. En tid karakteriseret som et tidehverv

tage kampen op mod seriehæfterne, hvilket

med fokus på mellemfolkeligt samarbejde,

indikerede, at tegneserierne skabte røre i

og ikke mindst opdragelse af det unge dan-

dele af det danske samfund.20

ske slægtled til verdensborgere.17 Det nati-

onale vægtedes i højere grad, og indenfor

Den anden periode forløb over året

folkeskolen stod man overfor adskillige

1954, hvor tegneseriehæfterne officielt

udfordringer, hvoraf et af de store spørgs-

blev anklaget. Lærer Søren Christensen

mål omhandlede en delt eller udelt skole,

skrev en artikel ved navn ”Seriehæfterne

hvilket splittede lærerstanden og højere

på anklagebænken”, hvori han gav udtryk 18 FS nr. 1, 1950 s. 2. N. Nielsen: “Mange problemer

16 Folkeskolen nr. 33, 1950 s. 587. Boganmeldelser:

“Walt Disney. Eventyret om Bongo og Mickey og Bønnestagen” 17 FS nr. 32, 1950 s. 553. “Skal vi opdrage til verdensborgere?”

for vor skole i det nye år” 19 FS nr. 36, 1950 s. 628. Sirach Andersen: ”Nutidens opdragelsesmåde” 20 FS nr. 40, 1953 s. 849. S. Christensen: ”Kulørt og lødigt”

for, at kulørte hæfter hensynsløst terrori-

nedsat, og dette udvalg skulle stå for at un-

serede den opvoksende slægt.21 I denne

dersøge og behandle problemerne vedrø-

periode begyndte man endvidere at disku-

rende den underlødige litteratur, som nu

tere mulige tiltag, som skulle få diskussio-

var blevet et større fænomen og en kam-

nen omkring den underlødige litteratur op

pagne.25

på et mere ministerielt niveau.22 Situatio-

nen intensiveredes til en grad, hvor enkelte

Den tredje periode fra 1955 og frem til

dele of debattørerne gav udtryk for et øn-

1957 italesatte en særlig fokus på ung-

ske omkring forbud mod hæfterne. Dette

dommen og særligt ungdomskriminaliteten

var et forbud, som kontorchefen i under-

– men markerede også begyndelsen på den

visningsministeriet, den 51-årige jurist

statslige behandling af den ’kulørte’ fare.

Vagn Jensen,23 ikke mente ville ramme yt-

Man oplevede i denne periode følgerne af

ringsfriheden, på trods af at det var en

en opdragelseskrise, som man i den første

form for censur.24

halvdel af halvtredserne havde kæmpet

Året 1954 markerede en udvikling i de-

med.26 Man fik et skærpet fokus på ung-

batten, som medførte, at det blev til et sam-

dommens kraftgloseforråd27 og deres

fundsfænomen, og dermed også en egentlig

usømmelige opførsel, som debattører, både

kampagne. Her blev mediet afkodet i den

i medlemsbladet og indenfor udvalget,

kontekst, samfundet pålagde det, og der-

mente stammede fra den underlødige litte-

med var der tale om en forhandlende mod-

ratur.28

tagerposition, hvor tolkningen af mediet

Det ”kulørte” udvalg, som det ministeri-

med strømningen blev afsagt, jævnfør teo-

elle udvalg hurtigt kom til at blive kaldt,

rien af Hall. Hen mod slutningen af årgan-

begyndte deres egentlige arbejde, og be-

gen blev Undervisningsministeriets udvalg

stod af skolefolk, pædagoger, bibliotekarer,

vedrørende underlødig litteratur endvidere

boghandlere, kioskejere, psykologer og pressefolk. Denne brede skare af menne-

21 FS nr. 8, 1954 s. 173. S. Christensen: ”Seriehæf-

terne på anklagebænken” 22 FS nr. 11, 1954 s. 253. Red.: ”Hovedstyrelsens møde” 23 Poul Exner, ”Mennesker”, Kristeligt Dagblad, 30. august 2000, konsulteret 16. December 2016, http://www.kristeligtdagblad.dk/mennesker/2000-08-30 24 FS nr. 19, 1954 s. 453. Winther: ”Sidste nyt om serierne”

sker skulle repræsentere den bredere danske befolkning i diskussionen af den under25 FS nr. 46, 1954 s. 1280. Red.: “Bekæmpelsen af

den kulørte litteratur” 26 FS nr. 6, 1955 s. 174. Red.: ”Ugens emner” 27 FS nr. 3, 1955 s. 82. Red.: ”Ugens emner” 28 FS nr. 3 s. 81. Red.: Ugens

lødige litteratur.29 Udviklingen i denne pe-

gjorde plads til en mere moderat hold-

riode indikerede, at man fra statslig side så

ningstagen.

det ”kulørte” som en oprigtig trussel, og

denne trussel skulle behandles af udvalget.

Den fjerde og sidste periode fra 1958 og

I materialet fra Viborg kom det hurtigt til

frem til afslutningen på tegneseriekampag-

udtryk, at man havde mange ambitioner i

nen, som vi valgte at kalde den, så man det

udvalget, men grundet interne uoverens-

underlødige træde i baggrunden i Folkesko-

stemmelser, vedrørende løsningen af pro-

len til fordel for diskussioner om lønnings-

blemet, blev arbejdet af bureaukratisk ka-

lov og skolelov.33 Indenfor det kulørte ud-

rakter.30 Den egentlige heksejagt på den

valg, så man dog stadig én af de mere akti-

kulørte litteratur ophørte her sent i perio-

ve debattører indenfor den ”kulørte” debat,

den i Folkeskolen og blev afløst af et fokus

kæmpe for børn og unges moral, han mente

på foranstaltninger i stedet. Dette kunne

nemlig, at man skulle indføre en form for

måske skyldes, at faren ved det ”kulørte”

censur,34 hvilket andre i udvalget mente

var fastslået, så nu kunne man fokusere på

ville skade ytringsfriheden på værst tænke-

at løse problemet.31 En anden faktor, der

lige måde. Den aktive debattør hed Vagn

kan have spillet ind, var, at man så mere

Jensen og var én af de personer, hvis ind-

prominente udtalelser fra fagfolk, der ikke

slag, vi valgte at følge, da han næsten hele

ville anklage litteraturen, før der var egent-

perioden ud udtalte sig omkring tegneseri-

lige beviser for dens skadelige påvirkning

erne. Ved hjælp af, blandt andet, et internt

af børn og unge,32 hvilket der igennem hele

brev i udvalget, blev vi klar over, at pro-

perioden egentlig ikke havde eksisteret fra

blemerne indenfor udvalget voksede sig

dansk side af. Det meste af kritikken var

større, end hvad man så udadtil. Chefredak-

baseret på indicier, og denne holdning

tør Erik Schmidt valgte nemlig, som konsekvens af Jensens forslag omkring censur,

29 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

ratur 0017: Mødereferater 1955-1958. Bilag 1: 1. plenarmøde 15/2, 1955 30 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

helt at forlade det ministerielle udvalg i 1959, hvilket indikerede, at nogle parter havde fået nok.35 Meget tydede altså også

ratur 0017: Udgående breve 1955-1958. Bilag 84: afskrift af brev til Johan Deichmann, fra Orla Møller, 3/2, 1956 31 FS nr. 11, 1956, s. 325-326. S. Jensen: ”Mellem Klassikere” 32 FS nr. 12, 1957, s. 378-379. Red.: ”Bognyt”

33 FS nr. 1, 1959, s. 3-4. Red.: ”Ved årsskiftet” 34 FS nr. 16, 1959, s. 545-546. Winther: ”Røret om

det kulørte udvalg” 35 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

her på, at man omkring slutningen af

valget kom det til udtryk, at størstedelen af

1950’erne og starten af 1960 var mere fo-

udvalget ikke ønskede censur. Denne

kuseret på at afslutte tegneseriekampag-

gruppe af individer tilhørte alle den er-

nen end at kritisere og angribe de enkelte

hvervsdrivende branche, som blandt andet

medier. Dette stod i dyb kontrast til det

ville lide økonomiske tab, hvis censur skul-

modtagerne havde gjort i den første del af

le blive en realitet. Vagn Jensen, som stod i

årtiet, hvor man i flere artikler havde pla-

spidsen for ideen omkring censur, var ud-

ceret den underlødige litteratur på ankla-

dannet jurist, hvilket kan have bidraget til,

gebænken.

at han havde et mere ”afslappet” forhold til

lovgivningen på dette område. Han stod

Et splittet udvalg

igennem hele perioden ligesom Winther i

Ud fra arkivmaterialet blev der tegnet et

en oppositionel modtagerposition, men

billede af et splittet udvalg, og det indike-

hans kendskab til grundloven, og dermed

rede også, at der eksisterede forskellige

ytringsfrihedens rammer, kan antages at

modtagerpositioner. Ikke i forhold til Halls

have været mere nuanceret end vicein-

teori, da alle de undersøgte modtagere i

spektør Christian Winthers, som på trods af

udvalget synes at have en negativ holdning

en oppositionel stillingtagen, var meget

til selve tegneseriemediet, men i forhold til

imod Jensens forslag om censur.36

teorien af DeFleur, hvor man kigger på

modtagerens baggrund og ophav. Som

Tegneseriekampagnens afslutning

nævnt tidligere bestod udvalget af forskel-

Som nævnt tidligere er der delte menin-

lige fagfolk, og det kom igennem vores ar-

ger om, hvornår den egentlige krise eller

bejde med kilderne til udtryk at erhverv,

kampagne afsluttedes. Nogen anden forsk-

alder og fornemmelse af autoritetstab spil-

ning, ud over de tidligere nævnte bud fra

lede en stor rolle i forhold til de aktive

blandt andet Florander og Schou, markerer

modtagere. Individerne i udvalget havde

afslutningen af tegneseriekrisen, som væ-

hver især en beskæftigelse, som kunne bli-

rende i forbindelse med den sene betænk-

ve påvirket positivt eller negativt i forhold

ning, udgivet af Det ”kulørte” udvalg i 1960,

til censur, og ved hjælp af kilderne fra ud-

samt udgivelsen af Vagn Jensens Stene for

ratur 0017: Indkomne breve 1955-1958. Bilag 180:

36 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

Telegram, Erik Schmidt til skoledirektør Olaf Peter-

ratur 0017: Mødereferater 1955-1958. Bilag 28:

sen, 14/4, 1959

Referat af 7. plenarmøde, 29/3, 1957

Brød i 1961,37 men efter en analyse af mod-

og dermed afslutte den egentlige kampag-

tagerpositionerne i både Folkeskolen samt

ne, var problemløsning og frygten for, at

interne dokumenter fra ministeriet, taler

censur ville skade ytringsfriheden. Man

meget for, at diskussionen og debatten var

havde igennem krigen været underlagt en

slut før året 1960. En af de personer, som

litterær censur,41 og dette kan sammen

gennem hele perioden befandt sig i en op-

med tidligere nævnte grunde have været

positionel modtagerposition i forhold til

med til, at dele af debattørerne har frygtet

tegneseriemediet, var Christian Winther,

netop denne form for problemløsning, da

og han gav i en artikel fra 1959, udtryk for,

krigens efterskælv på mange måder stadig

at der ikke længere fandtes en trussel, hvil-

påvirkede det danske samfund.

ket taler for, at kampagnen var afsluttet.38

Hans udtalelse understøttedes imidlertid af

Amerikaniseringen og den egentlige

et brev sendt internt i Det ’kulørte’ udvalg,

frygt

hvor man konstaterede, at udvalget De fac-

Det danske samfund var, i 1950’erne,

to var opløst i 1958.39 Igennem vores ana-

som nævnt tidligere, præget af USA, idet vi

lyse kom vi frem til, at der derfor kan ar-

økonomisk støttede os op af landet. I bear-

gumenteres for, at den primære kampagne

bejdelsen af vores kildemateriale kom det

afsluttedes i 1958, eftersom det udvalg, der

dog ikke eksplicit til udtryk, at kritikken af

skulle beskæftige sig med det ’kulørte’, øn-

det amerikanske medie byggede på den

skede at videregive deres arbejde til et

amerikanske tankevirksomhed, som

opinionsnævn netop dette år.40 Et ønske

strømmede til Danmark i efterkrigstiden,

der antageligt skyldtes de interne stridig-

hvilket dele af anden forskning fremskrev.

heder, der herskede, vedrørene spørgsmå-

Det synes altså ikke at være en direkte kri-

let omkring indførsel af censur. Det, der i

tik af en amerikanisering af samfundet,

slutningen af 50’erne kom til at dominere,

men mere en moralsk panik, som opstod i en brydningstid. Amerikanisering, i forhold

37 Torben Weinreich, Tegneserier i undervisningen,

(København: Borgen, 1981) s. 28 38 FS nr. 50, 1960, s. 1735-1736. Winther: ”Børnebogen” 39 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

til tegneseriemediet og vores undersøgte kilder, dækker således over en større kulturel sammenhæng, der er blevet italesat

ratur 0017: Indkomne breve 1955-1958. Bilag 176: Brev fra P. A. Andersen til Olaf Petersen, 25/9, 1958 40 FS nr. 16, 1959, s. 545. Winther: ”Røret om det kulørte udvalg”

41 Christensen et al., ”Amerikaniseringen”, s. 134-

135

grundet efterrationalisering. Det, som

Litteratur:

kommer til udtryk i kilderne, er, at ung-

• Christensen, Peter Knoop, Bibi Stavns-

dommen i efterkrigstiden blev opdraget

bjerg Hansen, Annette Haugbølle og In-

under mere frie normer, og dette udfor-

geborg Hørlück Østergåård. Amerikani-

drede lærerstandens rolle, idet de ikke

seringen af Det Danske Samfund i Perio-

længere kunne opretholde samme autori-

den 1945-58. 251-289. Aalborg: Ålborg

tet. Oveni en splittet folkeskole med nye

Universitetsforlag, 1983.

reformer og en ny form for opdragelse,

• Christiansen, Hans-Christian. "Forskning

mente man, at mange unge kom til at

I Tegneserier." MedieKultur : Journal of

mangle dannelse,42 hvilket i Folkeskolen

Media and Communication Research 15,

stadig blev vægtet højt.43 Dette kom blandt

no. 30 (1999): 5-19. Downloaded 1. De-

andet til udtryk ved hjælp af DeFleurs teori

cember 2016. Doi:

omkring individers forudsætningers ind-

http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.

flydelse på modtagerpositioner, hvor det

v15i30.1142.

stod klart at meningsdannelsen omkring de

• DeFleur, Melvin. Theories of Mas Com-

umoralske og ødelæggende medier og

munication. New York: David McKay

dermed den egentlige moralske panik ud-

Company, Inc., 1966.

sprang af en kombination af alder, er-

• Dorthe Gert Simonsen et al, Indledning i

hverv44 samt en fornemmelse af autoritet-

Amerika og det gode liv – materiel kultur

stab indenfor lærestanden.

i Skandinavien i 1950’erne og 1960’erne,

(Odense: Syddansk Universitetsforlag,

2011), s. 8-11

• Exner, Poul. ”Mennesker”. Kristeligt Dagblad, 30. august 2000. Konsulteret

42 Søren Hein Rasmussen, ”Tegneseriekrigen – Sko-

16. december 2016.

lelærernes kamp for Danmarks ungdom i

http://www.kristeligt-

1950’erne”, i Det Bedste Selvskab. Festskrift til Jens Engberg, red. Anne Trine Larsen et al. (Taastrup: SFAH, 2006) , s. 9-10 43 FS nr. 10, 1959, s. 307-308. Red.: ”Hjemmets opdragelse er det vigtigste” 44 Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litte-

ratur 0017: Mødereferater 1955-1958. Bilag 28: Referat af 7. plenarmøde, 29/3, 1957

dagblad.dk/mennesker/2000-08-30 • Hall, Stuart. ”Encoding/Decoding”. I Media and Cultural Studies – Keyworks, redigeret af Meenakshi Gigi Durham og Douglas M. Kellner, 163-173. Blackwell

Publishing Ltd, 2006. • Hertel, Hans. ”$torebror $am og den for-

især i efterkrigstiden”. I Amerika i Dansk Kulturliv 1945-75, redigeret af Søren

budne frugt. Amerikansk litteratur og

Rasmussen og Rasmus Rosenorn, 40-58.

kultur I Danmark før og efter 1945 – et

Odense: Syddansk Universitetesforlag,

overblik”. I Amerika i Dansk Kulturliv

2010.

1945-75, redigeret af Søren Rasmussen og Rasmus Rosenorn, 11-38. Odense: Syddansk Universitetesforlag, 2010. • Rasmussen, Søren Hein. ”Efterkrigstiden 1945-1973”. I Danmarks historie – i grundtræk, redigeret af Steen Busck og Henning Poulsen. Aarhus Universitetsforlag, 2002. • Rasmussen, Søren Hein. ”Tegneseriekrigen – Skolelærernes kamp for Danmarks

• Weinreich, Torben. Tegneserier i Undervisningen. København: Borgen, 1981 Kilder: • Folkeskolen, 1950 til 1960, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Århus. • Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litteratur 0017: Indkomne breve 1955-1958. • Undervisningsministeriets Udv. Under-

ungdom i 1950’erne”. I Det Bedste Selv-

lødig Litteratur 0017: Udgående breve

skab. Festskrift til Jens Engberg, redigeret

1955-1958.

af Anne Trine Larsen og Merete Bøge Pedersen, 69-86. Taastrup: SFAH, 2006. • Schou, Søren. ”Konformitabelt. Ameri-

• Undervisningsministeriets Udv. Underlødig Litteratur 0017: Mødereferater 1955-1958.

kansk indflydelse på dansk litteratur,