DE DANSKE FRIVILLIGE – FORRÅDT AF STATEN ELLER LANDSFORRÆDERE?
Sarah Colding Højgaard, 10. semester
Logo grafik – Michelle Sørensen
De danske frivillige – forrådt af staten eller landsforrædere?
De danske frivillige soldater, som havde kæmpet sammen med tyskerne mod de
Artiklen er baseret på
kommunistiske russere med den danske re-
”Retsopgøret mod de danske frivillige i 1945”
blevet landsforrædere. I et enestående til-
skrevet af Mikkel Andreasen, Patrick Thom-
fælde blev der udsendt en lov med tilbage-
sen, Lykke Buus Kastrup og Sarah Colding
virkende kraft, der definerede de danske fri-
Højgaard, AAU semester projekt, 2014
villige som kriminelle der hermed skulle
retsforfølges af den danske domstol.
Under Anden verdenskrig sendte den dan-
ske regering danske frivillige soldater til
Den danske regerings gyldne løfter
den tyske østfront, men da krigen sluttede i
Samarbejdet med besættelsesmagten var en
maj 1945, og Tyskland ikke stod som sejr-
fin balancegang, og det var en vanskelig op-
herre, befandt Danmark sig i en problema-
gave for den danske regering. På den ene
tisk situation. Under den tyske besættelse,
side skulle regeringen imødekomme Tysk-
havde den danske regering valgt at indføre
land, så den danske regering kunne opret-
en samarbejdspolitik med Tyskland. Dette
holde deres virke, samtid med at de ville for-
blev anset af den danske regering for at
søge at opretholde deres neutralitetspolitik,
være Danmark bedste mulighed for at
således at De Allierede ikke fik det indtryk,
komme så helskindet igennem krigen som
at Danmark var Tysklands allierede.1
gerings tilladelse, var ved krigens slutning
muligt, men med Aksemagterne besejret af
Hvervningen af de unge, danske frivil-
De Allierede, befandt Danmark sig således i
lige til tysk krigstjeneste begyndte først for
en problematisk gråzone. På trods af de for-
alvor i juni 1941, da Frikorps Danmark blev
skellige modstandsbevægelser, som havde
oprettet, men en sådan indmeldelse i
blomstrede op i sidste halvdel af krigen, så
Frikorps Danmark var ensbetydende med
havde den danske regering samarbejdet
en indmeldelse i Waffen-SS.2 De frivillige
med Tyskland, hvilket gjorde at Danmark
kæmpede således side om side med de tyske
måtte gøre en særlig indsats for at vise De
styrker. Efter Danmarks befrielse den 5/5-
Allierede at de var på deres side.
1945 stod politikerne med en befolkning, der krævede en udrensning af de
Christiansen, Søren Billischou m.fl. s. 1415
1
2
Tamm, Ditlev, s. 62
“unationale” og afstraffelse af dem de anså
Krigsministeriets cirkulærer a 8/7-1941 og
som landsforrædere. 3
1/6-1943. Cirkulæret a 1941 var udarbejdet
Under retsopgøret blev de danske fri-
af krigsministeriet og underskrevet af den
villige, der havde gjort tysk krigstjeneste,
forhenværende forsvarsminister Søren
dømt ud fra lov nr. 259 af 1.6.1945 om “Til-
Brorsen, og cirkulærerne blev derfor cen-
læg til Borgerlig Straffelov angaaende For-
trale elementer i forsvaret af de danske fri-
ræderi og anden landsskadelig Virksomhed”.
villige under retsopgøret.7
Det var især §10, stk. 1 der fik konsekvens
I cirkulæret af 1941 står der eksempel-
for de frivillige, da paragraffen foreskrev
vis at, at “Den danske Regering har givet Til-
fængselsstraf til de, der “har hvervet eller la-
ladelse til, at faste Befalingsmænd af Linien,
det sig hverve til tysk krigstjeneste”.4 I straf-
Reserven (Forstærkningen) o.l. og hjem-
feloven fra 1930, inden det nye straffelovs-
sendte værnepligtige (Befalingsmænd o.l. og
tillæg trådte i kraft og før den tyske besæt-
menige) fra den danske Hær melder sig til
telse, var hvervning til fremmed krigstjene-
Frikorps ”Danmark.”8 Hermed forsikrede
ste strafbart ifølge §128, og de anklagede
krigsministeriet i 1941, at den danske rege-
kunne dømmes med op til tre måneders
ring havde godkendt danske officerer og be-
fængsel. 5
falingsmænds indtræden i tysk krigstjene-
Men med straffelovstillægget a 1945
ste. De officerer og befalingsmænd, som var
§10 blev straffen skærpet, og de anklagede
i aktiv tjeneste i den danske hær, skulle søge
kunne blive idømt en minimumsstraf på fire
om tilladelse til at træde udenfor nummer,
års fængsel. Det problematiske med straffe-
hvilket betød at de kunne tage orlov fra den
lovstillæggets tilbagevirkende kraft bestod
danske hær uden at miste sin plads, men de
i, at de frivillige danske officerer og befa-
kunne dog ikke stige i rang, når de var på or-
lingsmænd, som var trådt uden for num-
lov og gjorde tysk krigstjeneste. Tilladelsen
mer6 for at indmelde sig i Frikorps Danmark
skulle søges gennem kommandovejen til
mellem 8/7-1941 og 29/8-1943, havde fået
Krigsministeriet, men; “Ingen kan frigøres,
speciel tilladelse hertil til dette igennem
førend
Ibid. s. 15 4 Tamm, Ditlev s. 757 3
Ibid. s. 274 træde ud af aktiv tjeneste i det danske militær i en periode / orlov 7 Tamm, Ditlev s. 42 5 6
8
Krigsministeriets
Bestemmelse
Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941 - https://danmarkshistorien.dk/leksikonog-kilder/vis/materiale/krigsministeriet-om-indtraedelse-i-frikorps-danmark-8-juli-1941/
foreligger”.9 Dette betød, at alle de danske
offentlige udtalelser i radio og presse m.v. -
officerer og befalingsmænd, der på davæ-
for det store flertal af de personer, der lod sig
rende tidspunkt gjorde aktiv tjeneste i den
hverve, have stået klart, at man fra den langt
danske hær, havde fået tilladelse til at gøre
overvejende del af befolkningens side i høj
tysk krigstjeneste af Krigsministeriet.
grad misbilligede deres handlinger og tog af-
Denne tilladelse udgjorde et problematisk
stand derfra. ”10
dilemma under retsopgøret, da straffelovs-
tillægget a 1945 ulovliggjorde hvervningen til tysk krigstjeneste.
Her tager Rigsadvokaten fat i noget, der fik store konsekvenser for de frivillige – den
Der kan her argumenteres for, at Krigs-
opfattelse at regeringens godkendelse af en
ministeriets cirkulær a 1941, der hermed er
oprettelse af korpset, samt de officielle ud-
udgivet af en lovlig dansk myndighed, burde
talelser og løfter omkring dette i pressen var
have frifundet de danske frivillige under
styret af Tyskland, og at de frivillige burde
retsopgøret. Dette skulle dog vise sig ikke at
have vidst bedre end blot at have stole blindt
være tilfældet. Men hvilke årsager kunne
på regeringens udtalelser, når landet var
den danske regering have haft til at forråde
underlagt besættelsesmagten. I dette til-
de danske frivillige soldater?
fælde ville straffelovstillægget a 1945 der-
med ikke blive set som et brud på løfter gi-
De burde have vidst bedre
vet af den danske regering, fordi cirkulæret
Der herskede en anspændt stemning i Dan-
a 1941 ikke ansås som at være gyldigt, da
mark i 1945, hvor der blandt store dele af
den var udformet under pres af en besæt-
den almene befolkning, politikere, samt ju-
tende fremmedmagt.
rister fandtes et ønske om udrensning af
Det kan virke som et tyndt grundlag at
landsforrædere. Et eksempel på denne
opbygge en anklage på du burde have vidst
stemning kan blandt andet ses i Rigsadvoka-
bedre, men til trods for dette var det dog
tens udtalelse af 27/7-1945:
denne tilgang som den danske nation tog
under retsopgøret mod de danske frivillige
“Selv ved oprettelsen af Frikorps Danmark og
tog. Man kunne argumentere for, at den
Regiment Nordland 82 må det efter min op-
hårde tilgang til de danske frivillige var et
fattelse - trods de af tyskerne fremtvungne
udtryk for den hævnlystende retfærdigheds
9
ibid
10
Tamm, Ditlev, s. 232
fornemmelse som herskede i Danmark efter
danske frivillige, som krigsfanger, POW (pri-
befrielsen, men måske kunne det tænkes, at
soners of war), men derimod som Disarmed
regeringen havde andre årsager til at rets-
enemy forces, kunne de slippe afsted med at
forfølge de danske frivillige?
give fangerne dårlige forhold og utilstræk-
kelig mad, da krigsfangerne grundet skelnet
Danske fængsler fremfor krigsfangelejre
ikke længere var beskyttet af Geneve- og
Efter vedtagelse af straffelovstillægget 1/6-
Haagkonventionerne.12 De barske, og til ti-
1945, udsendte det danske udenrigsmini-
der inhumane forhold som krigsfangerne
sterium i efteråret en diplomatisk note,
led under, kunne tænkes at have været spil-
hvori der stod, at den danske regering nu
let en rolle i den danske regerings ønske om
var klar til at modtage krigsfanger, og for-
at få de danske frivillige udleveret til Dan-
sikrede derudover de allierede om at krigs-
mark og de danske fængsler. Det kunne
fangerne ville blive retsforfulgt og straffet.11
overvejes om hvorvidt den danske regering
På trods af at de danske frivillige var blevet
evt. så det som en form for beskyttelse af
gjort til kriminelle af den danske stat, så kan
danske statsborgere.
det formodes, at der eksisterede et ønske
Jeg mener således, at det er værd at
hos regeringen om at få så mange sønner af
spekulere om den forholdsvis hårde straffe-
Danmark hjem igen som muligt. Ved krigens
ramme på minimum fire års fængsel blev
afslutning endte mange af de danske frivil-
vedtaget ikke blot for at forsikre De Allie-
lige, som havde kæmpet side om side med
rede om Danmarks utvivlsomme plads på
tyskerne, i krigsfangeskab, efter at de var
den sejrende side, men også som et forsøg
blevet taget til fange af De Allierede ved
på at få de danske frivillige hjem til Dan-
fronterne på baggrund af Aksemagternes
mark hurtigst muligt, således at de frivillige
nederlag. De fleste endte i Vestallierede fan-
ikke skulle opholde sig i krigsfangenskab for
gelejre, men nogle endte også i Sovjetiske
længe, da forholdene i de danske fængsler
fangelejre, forholdene var særdeles barske i
utvivlsomt var bedre. Det kunne tænkes, at
alle fangelejre, men især de Sovjetiske
den danske regering havde en forståelse af
skulle efter sigende være værre. Idet, ek-
national følelse der udgjorde at det at være
sempelvis, at amerikanerne ikke kategori-
dansker betød at man var sikret en til vis
serede de tyske styrker, heriblandt de
grad
11
Ibid. s. 391
12
human
behandling.
Denne
Christensen, Claus Bundgård s. 392
årsagsforklaring bliver ofte overset i jagten
formodede at imødekomme først Tyskland
på at forstå retsopgøret mod de danske fri-
og efterfølge De Allierede. Oprettelsen af
villige.
Frikorps Danmark, og udsendelsen af solda-
Man kan således spekulere over hvorvidt de
terne heri var en mulighed for at tilfreds-
danske frivillige blev ofre for et politisk spil
stille den besættende tyske magt, og retsop-
med en regering som skiftede dansepartner
gøret mod selvsamme soldater var regerin-
undervejs i deres kamp for at overleve. Den
gens måde at imødekomme både den natio-
danske regering kæmpede for sin overle-
nale hævntørstige stemning og sikre sig en
velse både under og efter krigen. De danske
plads hos de sejrende allieredes side, samti-
frivillige soldater blev således den pris, som
dig med at regeringen kunne beskytte sine
den danske regering skulle betale for at
danske borgere mod det mareridt som var
overleve, hvilket kun kunne ske hvis de
krigsfangelejrene.
LITTERATURLISTE -
“Under hagekors ogDannebrog- dan-
gave, 1. oplag 1997 -
”Krigsministeriet om indtrædelse i
skere i Waffen SS 1940-45” Lind-
Frikorps Danmark 8. juli 1941” -
hardt og Ringhof, 1998
https://danmarkshistorien.dk/lek-
Christiansen, Søren Billischou og
sikon-og-kilder/vis/materi-
Rasmus Hyllested, “På den forkerte
ale/krigsministeriet-om-indtrae-
side: de danske landssvigere efter be-
delse-i-frikorps-danmark-8-juli-
frielsen” Aarhus universitetsforlag
1941/ - set d. 16.11.2019
2011
Tamm, Ditlev, “Retsopgøret efter besættelsen”, Gyldendal 1984, 3. ud-
Christensen, Claus Bundgård, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith,
-
-