Et kig udenfor den akademiske boble - Erfaringer fra et praktikforløb Af Nicolaj Andersen 10. semester, kulturarvsformidling
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2019
Et kig udenfor den akademiske boble
er blevet udsat for i løbet af min uddannelse.
- Erfaringer fra et praktikforløb
Man kunne eventuelt tænke, at det var fordi
Nicolaj Andersen, 10. semester kulturarvsformidling
mine arbejdsopgaver, i højere grad havde fo-
kuseret på det praktiske i det daglige og der-
Trods tilsyneladende endeløse nedskæ-
for ikke nødvendigvis var relaterbart til teo-
ringer, er vi på AAU endnu så heldige, at det
rien fra undervisningen. Det var bare ikke til-
er en del af vores uddannelse, at vi skal på et
fældet. Jeg var så privilegeret, at mine pri-
længerevarende praktikforløb. Uden at
mære arbejdsopgaver var i forbindelse med
kunne sige, hvordan det er alle steder, så har
udarbejdelsen af en særudstilling, hvilket var
jeg dog kunnet konstatere, at hver gang jeg
enormt heldigt, da jeg var i praktik på et rela-
fortalte om mit praktikforløb, blev jeg mødt
tivt lille museum, der ikke laver nye særud-
med en forbløffelse over forløbets tre måne-
stillinger så tit. Det er jo ellers udstillingerne,
der lange varighed. Så selvom det er normen
der er kernen, når man læser kulturarvsfor-
for os, så er det tydeligvis ikke noget, der er
midling, der i daglig tale har det noget stø-
helt almindeligt for alle.
vede øgenavn ”museumslinjen”. Sandheden
var bare, at teorien ganske enkelt ikke var Men hvad skal man så på sådan et prak-
særligt vigtig, på trods af, at det jo skulle fore-
tikforløb? Ja det er jo naturligvis åbenlyst, at
stille at være den fagligt tunge vægt, vores
man skal ud og prøve kræfter med det, der
uddannelse kan bidrage med.
kan blive ens fremtidige arbejde, eller i hvert fald noget tilsvarende. Men hvis du ligesom jeg, gik og troede, at man skulle ud og bruge
Dine overvejelser, nu i extended edition Alt hvad jeg lavede i forbindelse med ud-
noget af al den teori, vi bliver tæsket igennem
stillingsarbejdet, var dikteret af tre ting: tid,
i løbet af både bacheloren og kandidaten, og
penge og at folk skulle være interesseret i det
som vi i projekter har skullet forholde os til,
færdige resultat. Der var altså udelukkende
som nærmest hellige skrifter - skrifter vi
tale om praktiske omstændigheder. Selvom
skulle kunne og følge - så ville det nok vise
mit praktiksted ikke hører til blandet landets
sig at være lidt naivt. Nu er hvert enkelt ople-
største museer, er vilkårene i grove træk ens
velse naturligvis subjektiv og afhængig af
andre steder, særligt efter omprioriteringsbi-
både praktiksted og den der oplever, men
draget, der fordrer, at kultur og uddannelse
personligt tror jeg ikke, at jeg aktivt eller di-
altid skal gøres 2% smartere hvert år. Der er
rekte har gjort brug af 90% af al den teori jeg
på den måde ganske enkelt ikke særlig god
1
plads til ellers nok så velformulerede teorier,
det efterfølgende og klassiske spørgsmål: ”og
og de ville i øvrigt nok også flyve hen over
hvad kan du så blive med dét?”. Særligt os in-
hovedet på den almindelige besøgende. Men
denfor de bløde videnskaber er udsat for
hvad skal man så med dem? Er det i virke-
dette spørgsmål og man må til en familie-
ligheden udtryk for, at tiden er løbet fra vores komsammen bide sig selv i tungen og svare studie og at fokus burde placeres helt ander-
moster Gerda, at man kan undervise, det ved
ledes? Mit svar ville være, at hvis det var til-
alle trods alt hvad er. Sandheden er jo mere
fældet, ville arbejdsløsheden blandt de histo-
kompliceret end som så, traditionelt set var
rieuddannede fra AAU nok være markant hø-
der kun tre fag, hvor man uddannede sig til et
jere end hvad tilfældet er.
job: teologi, medicin og jura. Men de, såvel
som alle mulige andre fag, har jo udviklet sig
Selvom vi ved, at historiestudiet ikke har
gennem årene og vi uddanner os ganske en-
landets bedste udsigter, hvad angår arbejde
kelt ikke til et job, men tilegner os nogle kom-
efter endt studie, kan AAU jo trods alt bryste
petencer, vi derefter kan forsøge at udnytte
sig af generelt at være et godt sted at være
til bedst muligt at opnå det arbejdsliv, vi øn-
uddannet fra. I hvert fald endnu inden de nye
sker. Hvilket arbejdsliv vi ønsker, kan prak-
besparelser træder i kraft. Og sandheden er
tikken også give os indblik i.
jo, at vi ikke brydes med de mange teorier
fordi det giver os et arbejde, men fordi det gi-
De fleste af os har på nuværende tids-
ver os nogle kompetencer. Det fik jeg for al-
punkt nok stiftet bekendtskab med arbejds-
vor øjnene op for under praktikken. Det var
markedet og mange har fundet et studiejob,
måske nok de praktiske omstændigheder,
de kan håndtere ved siden af studiet. Men her
der dikterede rammerne for min opgave, men er tale om noget lidt andet. Efter universitet hvordan jeg løste den skyldtes min uddan-
bliver arbejdet jo netop vores nye fuldtidsbe-
nelse på studiet. De praktiske muligheder
skæftigelse i de næste mange år og formo-
kunne nemlig vurderes på baggrund af lidt
dentligt størstedelen af vores liv. Derfor er
sund fornuft og den faglige refleksion takket
det også helt legitimt, og til dels nødvendigt,
være alt det teoretiske arbejde på studiet.
at overveje hvilken type arbejdsplads man
Hvad vil du, ikke hvad kan du De fleste af os er nok blevet spurgt til, hvad vi læser, og nogle kan sikkert genkende
gerne vil være på. Det siger jo næsten sig selv, at der må være forskel på en stor og en lille
2
arbejdsplads indenfor det felt, du arbejder med, og her giver praktikken netop mulighed for at få undersøgt dette nærmere og ikke mindst bliver klogere på dig selv. Selvfølgelig handler praktikken også om at netværke, få praktisk erfaring og finde ud af/øge dine muligheder for, hvad du kan, når du er færdiguddannet. Men det er mindst lige så vigtigt, hvis ikke mere, at bruge perioden til at overveje hvad du vil. Det er naturligvis noget, du skal starte på, længe inden du starter praktikken. Du får dog et helt andet grundlag for overvejelserne, når først du har prøvet dine kompetencer i praksis. Desuden er det også tilladt at blive klogere undervejs, der er jo trods alt derfor vi uddanner os.
3