Formidlingens kunst eller kommercialiseringens skygge Af Line Zahl Larsen, 9. semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018
Formidlingens kunst eller kommercialiseringens skygge
Line Zahl Larsen, 9. semester
Line læser historie på 9. semester og har læst engelsk som sit sidefag. Dermed læser hun på den linje, der populært bliver kaldt gymnasielæreruddannelsen. … Som Nicolaj for et par uger siden gjorde klart, er der en del studerende, der vælger at læse et sidefag. Dette er en uddannelse, der langt de fleste gange bruges til at blive gymnasielærer og/eller formidler. Men hvordan er det egentligt med formidling? For som semestrene er gået, er det blevet mere og mere klart, at formidling ikke er en homogen afart indenfor historiefaget. Det er en facet af
eller hun finder interessant. Hall snakker om diskurs, og det gør jeg på sin vis ikke. Det er processen, hvor man som formidler forsøger at indkode et budskab beregnet til modtageren, der afkoder det afsendte budskab, som i formidlingsøjemed er interessant. Vi bliver uddannet til at formidle, og vi lærer hvordan brugen af historie, er et fænomen, der eksisterer overalt. Men når vi som afsendere af formidling står og skal lære fra os, er det udefrakommende elementer, der i sidste ende styrer hvad vi afsender. Hvis der ikke er kapital i det vi afsender, gør vi det ikke rigtigt. Det gælder om at fange modtageren, og få det afsendte budskab så skarpt og tydeligt formuleret, så det, når det når modtageren, mister så lidt af dets betydning som muligt. Det er noget jeg selv har givet megen
mange forskellige metoder og udtryk, og det er i sig selv en kunst at få modtageren til at interessere sig for en enkelt vision. Selv har jeg på mit sidefag beskæftiget mig meget med Stuart Hall og hans teori omkring encoding/decoding, som beskriver den kommunikation/diskurs, der foregår mellem afsender og modtager. Det er denne proces, vi som historikere bliver en del af, og ligesom den kan styrke et budskab, kan den også fælde et budskab, idet det i sig selv er det autonome menneske, der bestemmer, hvad han
tanke, da jeg jo gerne selv vil ende med at stå som formidler, stå med en klasse elever, der nok langt fra er interesserede i historie. Hvordan får man fat i eleverne, når det overhovedet ikke interesserer dem. Ifølge Halls teori er der i hvert fald stor mulighed for at deres afkodning af mit budskab bliver forvrænget. Middelalder for de store og små legebørn Hvert år afholdes der i Horsens Europæisk Middelalder Festival. Det er en sjov begivenhed, jeg selv holder meget af at deltage
1
i, udklædt eller ej. I deres program for 2018
havde sat tænderne i en ”pulled pork”-bur-
var en af overskrifterne Porten til middelal-
ger et andet sted på pladsen. Og i sidste ende
deren, og da jeg i år ankom og gik igennem
er jeg i tvivl om, hvorvidt mandelsælgere og
den ellers imponerende træstruktur, måtte
pulled pork faktisk var en ting i middelalde-
det undre mig, om ikke porten til middelal-
ren.
deren burde være opført i sten. Som altid blev man lokket til af brøl og
Denne type af festival, er én stor julegave af formidling - og det sælger. Det er en
jublen fra tilskuere af ridderturneringerne,
kæmpe succes hver eneste år, og det bliver
samt de høje lyde fra sværd, der ramte rust-
større og større. Hvem gider så beskæftige
ningerne på modstanderne. Verdens bedste
sig med, hvorvidt de små detaljer på festival-
hold var i år for første gang samlet for at del-
len faktisk er historisk korrekte. Som for-
tage i turneringen: Tournament of The
midler fanger Europæisk Middelalder Festival
White Horse. Det var et imponerende arran-
i hvert fald deres modtagere. Er det ikke
gement og man kunne ikke lade være med at
denne form for formidling vi så skal stræbe
sukke dybt, da det ikke var det danske hold,
efter - den levende og publikumsinklude-
men de russiske bjørne, der vandt turnerin-
rende form for formidling? Eller er historie-
gen. Sporten hedder Historical Midieval
formidlingen i virkeligheden ved at blive for
Battle. Det var iltert og spændende, men nok
kommercialiseret?
ikke helt efter de middelalderlige bøger, når
hold på hold skiftedes til at indtage pladsen.
Gravballemanden med VR-briller
På den anden side ville et andet og historisk
Et andet sted i det ganske land ligger
korrekt scenarie nok heller ikke være lovligt
gravballemanden trygt i sin montre, men re-
eller opvisningsvenligt.
sten af Moesgaard har bevæget sig ind i ny-
Rundt omkring på pladsen blev man
ere tider. Når man i dag går igennem Moes-
mødt med fantastiske håndværk, og omkring
gaards gange og udstillinger finder man en
hvert eneste hjørne blev man lokket af sæl-
verden af teknologi, som jeg selv fandt meget
gere, der med dyb ryst råbte: ”brændte
nytænkende. Det er måske nok længe siden
mandler, brændte mandler”. Man lokkedes
de opgraderede alt dette, men jeg havde ikke
næsten til at råbe ”nej tak” tilbage, men de
selv været der, efter det hele var lavet om –
smager jo godt. Et andet sted gik man forbi
ikke før i sommers.
en helstegt pattegris og ærgrede sig en smule over, at man en halv time tidligere,
Ved at man nu har muligheden for at opleve en historisk fortælling, med VR-
2
briller på, så man som tilskuer på sin vis bli-
overveje hvordan man egentligt som ny læ-
ver aktør, skaber man et klart bindeled mel-
rer vil gribe formidlingen an.
lem afsender og modtager. Historiefortællin-
Som studerende på en uddannelse der
gen er ikke længere bare en fortælling, det er
specialiserer sig mod gymnasierne, er det
en oplevelse.
vigtigt at få en fornemmelse af hvad formid-
Denne type af formidling er nu overalt
ling er på forskellige niveauer. Formidling er
på museet, og det var tydeligt at se, at både
på mange måder afhængig af begrebet læ-
børn og voksne fandt dette underholdende.
ring, da vi jo som formidlere stræber efter at
Ligesom med Europæisk Middelalder Festi-
lære fra os. Men hvad er læring hvis vi tager
val, bliver tilskueren på Moesgaard en form
det ud af alt kontekst?
for aktør, og uden kendskab til deres tal, vil
Læring i sig selv må referere til en kon-
jeg skyde på, at det har været en massiv suc-
struktion af viden – når vi opnår en viden
ces.
omkring et hvilket som helst emne, er det vel
læring i dens reneste form. Det er dette man
Innovativt gymnasium
som formidler skal opnå. Dog er der som læ-
Gymnasiedidaktik har indtil videre
rer visse udfordringer, der opstår i rummet
lært mig, at man, som gymnasielærer skal
for læring. Der er blandt andet kommunika-
satse på innovation. Innovation indenfor læ-
tive problemstillinger, men også pædagogi-
replanerne selvfølgelig. Hvordan kan man
ske problemstillinger som museer og festi-
oversætte det som festivallen og museet ty-
valler måske ikke på samme måde står over-
deligvis har gjort rigtigt til et undervisnings-
for.
lokale. Umiddelbart tror jeg ikke at sværd og
De kommunikative problemstillinger kan opstå i overleveringen af viden og i det
rustninger er tilladte på skolens grund, og
rum hvor interaktionerne mellem lærer og
budgetterne er nok ikke til at anskaffe VR-
elev sker. Hvis vi som kommende formidlere
briller, med mindre hele velfærdssystemet
ikke formår at overkomme hovedvægten af
pludseligt får et kæmpe overskud af penge,
de kommunikative problemstillinger, kan
man kan skyde ind i gymnasierne – og mere
der opstå en uligevægt i den viden vi forsø-
specifikt historieundervisningen.
ger at videregive og det output, som der fak-
Altså virker det til at magten ligger i formidlingens kunst, og med mindre end et år tilbage på skolebænken er det da værd at
3
tisk kommer ud til den enkelte elev. De pædagogiske problemer, kan være en del af de kommunikative, men
umiddelbart er dette et felt, vi som helt nyuddannede først skal ud og lære. Vi bliver undervist i elevtyper og klassestyring, men den egentlige pædagogik, virker til først at komme, når vi står i jobbet. Dette er udfordringer som vores specialisering forsøger at forberede os på, men hvordan det bliver, som nyuddannet lærer og formidler, er der ingen af os, der kan forudsige.
4