Franske og hollandske krigsfanger i engelsk fangenskab under Napoleonskrigene

Franske og hollandske krigsfanger i engelsk fangeskab under Napoleonskrigene Af Ditte Jensen, 10. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2019

Franske og hollandske krigsfanger i højde kunne hænge sammen med deres leveengelsk fangenskab under forhold og hvordan man kunne undersøge Napoleonskrigene dette. Arbejdet med fængselsprotokollerne Af Ditte Jensen, 10. semester

Fra projekt til studiejob Når der tales om krig, er det oftest de store slag og politiske overtoner, der bliver fremhævet i forskningen. Krig vil altid kræve sine ofre og dette var ingen undtagelse under Napoleonskrigene i tiden fra 1803 til 1815, hvor millioner døde og blev tusindvis af franske og hollandske søfolk taget til fange af briterne. Foruden dem, der døde, og dem, der kunne vende hjem, blev tusinder af søfolk taget til fange, ofte i mange år, i det britiske fængselssystem. Historien om disse fanger, kan findes i britiske fængselsprotokoller, der på detaljeret vis, skildrer de enkelte fanger og deres liv i fangenskab. På mit tredje semester valgte jeg Bo Poulsens kursus, Havets Verdener, som blev begyndelsen på mit arbejde med fængselsprotokollerne. I undervisningen fortalte Bo om, hvordan man ud fra engelske fængselsprotokoller kunne finde mange informationer om livet som krigsfange, men også oplysninger om alt fra datidens sygdomme og fangernes udseender til skibstyper og nationaliteter. Bo nævnte bl.a., hvordan data om fangernes

lød særdeles interessant og kort efter aftalte min projektgruppe og jeg, at vi gerne ville arbejde videre med protokollerne. Bo gav os adgang til en særdeles omfattende samling af fotografier af fængselsprotokoller fra det britiske High Court of Admirality, nærmere bestemt fra fængselsskibet Chatham. Protokollerne kunne dog ikke bruges til meget som de var og vi var derfor nødt til at omsætte den data, der var i protokollerne, til noget brugbart, som kunne analyseres. Derfor påbegyndte vi en database i Excel, hvor vi transskriberede data fra i alt 1500 fængselsfanger, som vi baserede vores projekt på. Det var absolut et projekt, der stod mit hjerte nært og jeg var meget begejstret for at få mulighed for at arbejde med protokollerne. Nogle semestre senere kontaktede Bo mig igen, da der nu var en mulighed for at arbejde videre med protokollerne i form af et studiejob. I efteråret 2017 og foråret 2018 arbejdede jeg med at transskribere protokollerne fra Chatham og i sidste ende blev det til en stor database med oplysninger om yderligere 10.814 fængselsfanger. Det var virkelig interessant, at få lov til at gå i dybden med protokollerne og tyde den til tider ret kringlede håndskrift. Protokollerne rummer yderst

interessante oplysninger, der potentielt kan

således ikke sejle og lå isolerede fra land

danne grundlag for mange nye studier.

udenfor den egentlige havn.2 Blokskibene var

De britiske fængselsskibe For at forstå, i hvilken kontekst protokol-

opbygget i etager ud fra hvordan de oprindeligt havde set ud, da de tjente som krigsskibe: på nederste dæk lå banjerne, hvor fangerne

lerne er blevet til, er det nødvendigt med lidt

normalt opholdte sig og sov. Over banjedæk-

forhåndsviden om fængselsskibene og forhol-

ket lå batteridækkene, som tidligere havde

dene på disse. Det britiske fængselssystem

været brugt som kanondæk, men nu oftest

stod over for et enormt antal af fanger og

blev brugt som spisesal, opholdsrum og ka-

manglende plads til at indkvartere disse. Be-

hytter for skibspersonalet. Kanonportene var

hovet for nye muligheder for at indkvartere

blevet lukket til, således at det eneste lys og

fangerne voksede markant, og man var nødt

udluftning der var, kom gennem smalle

til at finde en mere effektiv løsning på dette.

sprækker i skibets sider.3 Endvidere bestod

Den hidtidige løsning med at bygge nye

skibet af skanse, bak og kule, som hovedsage-

fængsler, landfængsler, ville være al for dyr samt tidskrævende. Løsningen blev fængselsskibe eller de såkaldte ”Prison Hulks”. Dog var dette ikke en ny opfindelse, man havde brugt fængselsskibe som alternativ til almene fængsler allerede tilbage i 1600-tallet, hvor man brugte fængselsskibene til at fragte kriminelle fra England over Atlanterhavet, for at disse skulle arbejde i plantagerne.1 Fængselsskibene var effektive og hurtige at bygge, da

ligt blev brugt af skibspersonalet og skibets

man kunne bruge krigsskibe, der havde del-

befalingsmænd. Her lå kahytter, hvori vagtof-

taget i tidligere slag og som måske var beska-

ficerer og deres familie og tjenesteskab le-

digede, og ombygge dem til de såkaldte

vede.4

”blokskibe”, altså fængselsskibe. Blokskibene

var uden master, ror og spryd, og kunne

Johnson, W. Branch, The English Prison Hulks, Phillimore & CO, 1957 2 Roos, Carl, Prisonen – danske og norske krigsfanger i England, 1807-14, Gyldendal, 1953, side 11

Roos, Carl, side 25-26 Roos, Carl, side 26

Hvad kan fængselsprotokollerne sige? Som sagt indeholder fængselsprotokollerne meget forskelligt data, som kan bruges på et utal af måder. Protokollerne er opbygget ud fra celler med oplysninger om den enkelte fange. Først og fremmest tildeles fangen et ID-nummer, som fangen kan findes ud fra. Hernæst er der data om hvornår fangen blev taget, hvilken skibstype fangen kom fra og (Fotografi af Jelle Van Lottum)

skibets navn, samt hvornår fangen blev taget i forvaring. Derefter er fangens navn og stil-

lang række civile, såsom fiskere, handels-

ling/rang beskrevet, samt vedkommendes al-

mænd og passagerer. Der var endda en gan-

der. Fangens udseende bliver beskrevet ud

ske betragtelig del musikere og også en lille

fra højde, statur, særlige kendetegn, hud-

procent kvinder.

farve, hårfarve og øjenfarve. Dernæst bliver beskrevet, hvilke og hvor mange fornødenhe-

Forskelsbehandling af fanger

der, som fangen får udleveret undervejs.

I projektet på 3. semester valgte min

Dette kan være forskellige typer tøj som

gruppe og jeg at undersøge, hvorvidt der

skjorter og strømper, men også ting som sen-

kunne konstateres i forskelsbehandling hos

getøj og tæpper. Endeligt bliver fangens

fangerne ud fra de givne oplysninger i proto-

skæbne beskrevet, hvad enten vedkom-

kollerne. I forskningen var dette blevet gjort

mende er blevet løsladt og sendt hjem, er død

ud fra fangernes rang og vi ville derfor for-

i fangenskab eller er flygtet.

søge en anden vinkel på det. Her valgte vi at

fokusere på, hvorvidt fangernes nationalitet

Protokollerne indeholder oplysninger om

havde en betydning for, hvordan de blev be-

personer, der har haft en direkte militær for-

handlet. Vi ud fra vores Excel database over

bindelse, herunder soldater, officerer og kap-

franske og hollandske fanger, samt en data-

tajner på krigsskibene. Størstedelen af fan-

base over danske og norske fanger, som vi fik

gerne har dog været sømænd, kokke,

af Bo, sammenligne disse og se, hvorvidt der

skibsdrenge og andre der arbejdede på krigs- og civilfartøjer. Derudover har der været en

kunne spores en forskel i behandlingen.

Til at vurdere dette valgte vi at fokusere

Udover den militære forbindelse eller ej

på en række forskellige faktorer, som kunne

kunne der skelnes mellem den alder fangerne

indikere behandlingen af fangerne. Først og

havde. De franske fanger havde gennemsnits-

fremmest tog vi udgangspunkt i dødelighe-

alder på 28,5 år, mens de dansk-norske

den blandt fangerne, samt hvor længe disse i

havde en gennemsnitsalder på 29,5 år. For-

gennemsnit sad i fængsel. Her kunne vi ud fra

skellen virker umiddelbart ikke så stor, men

vores data se, at der var en dødelighedspro-

med gennemsnit baseret på så store mæng-

cent på 9,98% hos de franske og hollandske

der skal der også meget til for at ændre gen-

fanger, mens der hos de danske og norske

nemsnittet. Det der dog kan være med til at

fanger forekom en dødelighed på 4,78%. Så-

forklare, at det franske aldersgennemsnit er

ledes forekom der en stor forskel i dødelighe-

lavere er, den større andel af børn ombord på

den hos de to grupper. For at få et mere nu-

skibene. Blandt de franske fanger var 51 børn

anceret indblik i denne dødelighed var det

mens der var 68 blandt de dansk-norske fan-

relevant at se på, hvordan dødeligheden for-

ger. Idet antallet af franske fanger i vores da-

delte sig, da de to grupper fanger havde for-

tabase var cirka det halve af mængden i den

skellige omstændigheder og forudsætninger,

dansk-norske database, er der altså en større

hvilket også skulle tages i betragtning. Derfor

procentdel af de franske fanger, som var

valgte vi at se nærmere på vores data og fo-

børn. Det kan antages at børnene har været

kusere på de franske omstændigheder. Her

mindre modstandsdygtige over for diverse

så vi på, hvorvidt der var en sammenhæng

sygdomme og da der procentvis er en større

mellem skibstype og dødeligheden. Det inte-

andel af franske børn end dansk-norske kan

ressante her er, at dødeligheden på franske

dette altså en lille del af forklaring på, hvor-

krigsskibe og civilfartøjer procentuelt er næ-

for dødeligheden var højere blandt de fran-

sten lige store, henholdsvis 11,59% og

ske fanger.

10,42%, og der dermed proportionelt set

ikke har været nævneværdig forskel på om

Da mængden af børn ikke udgør en be-

fangen har haft en militærforbindelse eller ej.

tragtelig andel af den samlede mængde fan-

Hvis man tilføjer at dødeligheden blandt fan-

ger, kan dette ikke alene påvise hvorfor dø-

ger fra kaperfartøjer endda er endnu mindre,

deligheden hos de franske fanger var højere

så er der ikke noget der tyder på at den pro-

end de dansk-norske. Derfor inddrog vi

centuelle forskel i dødelighed kan forklares

endnu en faktor, nemlig varigheden af fæng-

ud fra skibstype.

selsopholdet hos begge grupper. Her fandt vi

frem til, at de franske fanger i gennemsnit

med nationalitet. Dog havde vi kun data om

havde siddet i fængsel i 1972 dage, eller 5 år

dette fra protokollerne om de franske fanger

og 5 måneder, til sammenligning havde de

og kunne derfor ikke lave den sammenlig-

dansk-norske fanger gennemsnitligt siddet i

ning. Selvom projektet i sidste ende ikke be-

fængsel i 2 år og 6 måneder. Altså døde der

tød, at vi kunne konkludere en klar forskels-

ikke blot en større andel af de franske fanger,

behandling, fik vi alligevel meget data ud af

disse havde også siddet indespærret længere

protokollerne som kunne fortælle historien

tid. Når fangerne havde levet så længe under

om 1500 fangers liv på fængselsskibet.

de ret dårlige forhold på fængselsskibene, gi-

ver det således mening, at dødeligheden hos

Mine erfaringer i arbejdet med fængsels-

de franske fanger var større. Forholdene på

protokollerne

fængselsskibene var så dårlige, at sollys og

Efter at have arbejdet med fængselsprotokol-

frisk luft var stort set ikkeeksisterende og

lerne i, hvad der nok sammenlagt svarer til et

kombineret med dårlig ernæring og trange

års tid, har jeg efterhånden dannet mig et

forhold, bredte sygdomme sig hurtigt og over

godt overblik over, hvordan protokollernes

længere tid ville kroppen tage skade. Dette

læses, men sådan var det bestemt ikke i star-

kan dog ikke påvise, at der var en forskel i be-

ten. Da vi først startede arbejdet med proto-

handlingen, da dødeligheden per år var pro-

kollerne, skulle vi først til at lære, hvordan

centuelt næsten ens med de dansk-norske

man overhovedet læste dem. Dette var ikke

fanger og dødeligheden ud fra dette nok ville

altid lige nemt, da protokolskriverne var sær-

have været ens, hvis gennemsnitstiden i

ligt glade for mærkelige forkortelser og hånd-

fængslet var den samme hos begge grupper.

skriften varierede meget. Det var ret tydeligt,

hvornår en skriver blev erstattet af en anden.

Det var derfor svært at påvise en væsent-

Desuden blev ord stavet på et utal af forskel-

lig forskel på behandlingen af fangerne på

lige måder, hvilket formentlig har skyldtes

tværs af nationalitet. Dette problem kunne

sprogbarrieren mellem fangerne og de briti-

have været afhjulpet ved at se nærmere på,

ske fængselsarbejdere. Endvidere var proto-

hvilke og hvor mange fornødenheder fan-

kollernes stand også afgørende for, om man

gerne fik udleveret undervejs kontra hvor

overhovedet kunne læse, hvad der var skre-

længe de sad inde. Dette kunne have givet en

vet. Nogle stødte man på sider med pletter og

indikator på, om nogle fanger fik udleveret

andre gange på sider der var revet halvt over.

mere undervejs og om dette hang sammen

Selvom disse ting måske ikke har været

hensigtsmæssige i et forskningsmæssigt per-

aldersgennemsnittene ved de mest udbredte

spektiv, er det alligevel sådanne ting som gør

stillinger/rang med figur 1:

arbejdet med særligt så interessant. Det er

AVERAGE AGE 35,9

40 30 20 10 0

Bo at sm at e

So ld ie

lyseres på alverdens måder.

35,7

13,2

Se am an

cel, omsættes til brugbare data, der kan ana-

Ca pt ai n

neret med de teknologiske muligheder i Ex-

29,4

Bo y

det ”rå” ubearbejdede materiale, der kombi-

Figur 1: Data på baggrund af i alt 10.812 fanger

Figur 2 viser at over halvdelen af den samlede mængde fanger var sømænd. Mæng-

kunne indikere om rang spillede en rolle.

1796

168

TH O

K O

N M

A SO

være interessant at se på, alder i forhold til

på denne tid (se figur 4). Det kunne også

…

der fandtes og var involverede i krigsførelsen

180

141

der blandt andet ses på, hvilke skibstyper,

1875

get om tiden i en bredere kontekst. Her kan

941

QUALITY/RANK

5330

bene og de enkelte fanger, men også sige no-

med til at sige noget om livet på fængselsski-

tid de enkelte grupper sad i fængsel, hvilket

lighederne mange. Protokollerne kan være

også undersøge gennemsnittet af, hvor lang

310

lerne an, men med mængden af data er mu-

fængsler. Man kunne i denne forbindelse

ger var én måde at gribe fængselsprotokol-

børn helt ned til 7 års-alderen i de britiske

Projektet om forskelsbehandlinger af fan-

13,2 år, findes der alligevel eksempler på

Fremtidens forskningsmuligheder

på skibene. Selvom gennemsnitsalderen er på

hvor der det var nødvendigt at inddrage børn

fingre imellem i beskrivelserne af fangerne!)

den af drenge ombord vidner også om en tid,

(Fotografi fra en af protokollerne. Der blev ikke lagt

rang og arbejde, f.eks. aldersgennemsnittet for officerer eller søfolk. Jeg har selv forsøgt

Figur 2: Fanger inddelt efter rang

at danne et overblik over

Dødeligheden på tværs af rang kunne

sendt hjem hen imod slutningen af krigen.

også give et indblik i, hvorvidt den enkeltes

Det ville give mening at undersøge, hvordan

rang havde betydning for, om vedkommende

dødeligheden udvikler sig over tid og om den

døde i fængslet. Her kunne man fristes til at

er faldende. Mængden af undslupne er også

tænke, at folk med højere rang, herunder offi-

ret lav, hvilket formentlig hænger sammen

cerer, havde en lavere dødelighed, da disse

med at det var vanskeligt at flygte, når ski-

ofte fik parole og således blev mere skånet

bene lå ude på vandet og der ikke var nogen

for de dårlige forhold på skibene.

mulighed for Da fængselsprotokollerne også beskriver mange sygdomme, kan de også sige

10224

DEPARTED, DEAD OR ESCAPED

noget om, hvilke sygdomme der herskede på dette tidspunkt og hvorvidt alder eller rang spillede en betydning. I forskningen på emnet 501

DISCHARGED

er der skrevet meget om forholdene på fæng-

DEAD

ESCAPED

UNCLEAR

selsskibene og her kan det undersøges yderligere, hvordan disse kan have haft en sam-

Figur 3: Hjemsendte, døde og flygtede

menhæng med sygdommene ombord samt 5026

332

605

316

255

264

114

N FA

TE A

IG FR

… TR

T… N A

A IV

I protokollerne findes der desuden meget

959

1599 F…

O N A M

dødeligheden.

TYPES OF SHIPS

Figur 4: Oversigt over de mest brugte skibstyper

Som det ses i figur 3, var dødeligheden overraskende lav. Her er der altså tale om en dødelighed på 4,63%, altså næsten en halvering af dødelighedsprocenten fra de 1500 fanger vi analyserede i projektet. Dette kan måske hænge sammen med, at forholdene på skibene over tid blev forbedret og flere blev

data om den enkelte fanges nationalitet og fødeby, hvilket også kan bruges til at undersøge nærmere, hvor bred sammensætningen af fanger var. Størstedelen af fangerne var fra byer beliggende ved kyster, hvilket giver god mening, men overraskende nok viser protokollerne også, at fangerne faktisk stammede fra hele verden og fra steder, som ikke umiddelbart havde nogen relation til krigene. Disse er blot nogle af mulighederne for, hvordan man kan bruge fængselsprotokollerne. Det handler nok i virkeligheden bare om at være kreativ og hvad der kan blot kan virke

som tal, procenter og grafer, kan i virkelighe-

- Chamberlain, Paul, “Hell Upon Water –

den fortælle meget mere, end man lige tror.

Prisoners of War in Britain 1793-1815”,

Som Bo sagde flere gange undervejs i projek-

The History Press, 2008, ISBN: 978 1

tet, når vi fortalte vores nye opdagelser i pro-

86227 466 2

tokollerne: ”Det kunne man også skrive et projekt om!” Litteraturliste - Andersen, Nicolaj, Brassøe, Martin, Jensen, Ditte, Alberthe, Rosengren, “Forskelbe-

- Daly, Gavin, “Napoleon’s Lost Legions: French Prisoners of War in Britain 18031814”, University of Tasmania, 2004 - Eide, Berit, ”Han sad i Prisonen”, Universitetsforlaget, 1993, ISBN: 82-00-21676-4 - Leunig, Timothy, Lottum, Jelle Van,

handling af fanger under Napoleonskri-

Poulsen, Bo, “Surprisingly gentle confine-

gene”, 3. semesterprojekt, 2005

ment: British treatment of Danish and Nor-

- Leunig, Timothy, Lottum, Jelle Van,

wegian prisoners of war during the Napole-

Poulsen, Bo, ” How bad were British prison

onic Wars”, i Scandinavian Economic His-

hulks in the Napoleonic wars? Evidence

tory Review, vol. 66, 2018

from captured Danish and Norwegian sea-

- Lloyd, Clive L., “A History of Napoleonic and

men”, London School of Economics and Po-

American Prisoners of War, 1756-1816”,

litical Science, Department of Economic

Antique Collectors’ Club, 2007, ISBN: 978-

History, Working Papers, No. 232, januar

1-85149-528-3

2016 - Johnson, W. Branch, “The English Prison Hulks”, Phillimore & CO, 1957 - Roos, Carl, ”Prisonen – danske og norske krigsfanger i England, 1807-14”, Gyldendal, 1953

- Towsey, Mark, “Imprisoned Reading: French Prisoners of War at the Selkirk Subscription Library 1811-1814”, Liverpool University Press 1988, ISBN: 978-184631-711-8

Yderligere litteratur på emnet (brugt i semesterprojekt) - Abell, Francis, “Prisoners of War in Britain 1756-1815 – A Record of their Lives, Romance and their Sufferings”, Oxford University Press, 1914,