Granatchok – hysteri, fejhed eller psykisk lidelse? by Tendens - AAU

Granatchok â&#x20AC;&#x201C; Hysteri, fejhed eller psykisk lidelse?

Af Ditte Jensen, 8. Semester, informationsforvaltning

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018

Granatchok – Hysteri, fejhed eller

eller under samme omstændigheder. På trods

psykisk lidelse?

af denne forvirring mellem psykiaterne og

Af Ditte Jensen, 8. semester, informationsforvaltning Under første verdenskrig skete der en professionalisering af psykiatrien, som ikke hidtil var set. Dette skete i takt med at flere og flere soldater, ved fronten såvel som hjemvendte, blev ramt af en psykisk og fysisk lidelse. Denne lidelse kom til at hedde granatchok, og blev særligt i Storbritannien en metafor for de rædsler og den gru, som krigen repræsenterede. Der var dog store uoverensstemmelser indenfor diagnosticeringen af granatchok, hvilket bevirkede, at synet på soldaten og behandlingen udartede sig vidt forskelligt Psykiatrien vinder frem Psykiatrien udviklede sig under krigen som selvstændig videnskab inden for medicinen, men psykiatrien var fortsat blot en mindre gruppe inden for lægevidenskaben og nåede oftest ikke ud til den almene lægepraksis eller den brede befolkning. Grundet det store antal af mænd, der vendte hjem fra krigen, præget af dennes rædsler, blev soldatens lidelser sat i centrum for lægevidenskaben. Man havde endnu ikke stiftet bekendtskab med traumeramte patienter i samme omfang

andre medicinske fagfolk var der akut brug for behandling af soldaterne, også selvom psykiaterne var usikre på, hvordan de overhovedet skulle gribe det an. Hvordan skulle man diagnosticere og behandle tusindvis af soldater, hvis lidelser man endnu ikke havde lært at forstå eller klassificere? Der havde i løbet af 1800-tallet været en mindre gruppe af fagfolk, som beskæftigede sig med psykiske traumer og lidelser, og disse blev også grundlag for mange af de behandlingsmetoder, der blev taget i brug i mellemkrigstiden. Blandt de mest anerkendte og velkendte fagfolk var den østrigske læge, Sigmund Freud (18561939), og den franske neurolog Jean-Martin Charcot (1825-1893). Ifølge Charcot var psykiske traumer ”hysteri”, en uhelbredelig og arvelig sygdom, som kunne forefindes hos både mænd og kvinder. Charcots primære behandlingsmetode var hypnose, om end han mente, at denne behandlingsform blot kunne mindske symptomerne, men ikke fjerne dem helt. Sigmund Freud, der blev verdenskendt som faderen bag psykoanalysen, fandt meget inspiration i Charcots arbejde. Dog var Freud ikke tilfreds med definitionen på hysteri. I stedet definerede Freud hysteri som en

undertrykkelse af seksualitet eller seksuelle

I Storbritannien var man præget af den

erfaringer eller lyster. Freud benyttede sig i

tyske tilgang til soldaters ”svage” nerver.

behandlingen af sine patienter af ”The Tal-

John Thompson MacCurdy (1886-1947) be-

king Cure” eller ”The Carthartic Method”, som

skrev i sin bog ”War Neuroses” 1918, hvordan

var inspireret af Charcots hypnosebehand-

soldater, som blev ramt af traumer, ofte al-

ling. Her kunne Freud stille patienten spørgs-

drig havde slået nogen ihjel i kamp, men i ste-

mål om de undertrykte lyster og traumer, der

det hele tiden vendte tilbage til deres barn-

plagede patienten i form af symptomer som

dom og civile liv og derfor ikke var i stand til

en slags metaforer for det undertrykte

at kæmpe. Det var så at sige abnorme og

traume. Ved at bringe disse undertrykte trau-

svage mænd, der havde mistet deres maskuli-

mer frem gennem samtale mente Freud at

nitet og som aldrig rigtigt kunne forlade rol-

kunne mindske symptomerne og i sidste

len som barn. Det var derfor yderst vigtigt, at

ende kurere patienten.

soldaten fik ”frembragt” sin maskulinitet

Dette var i midlertidig ikke den eneste be-

igen. Ifølge ministeriet for veteranpension

handlingsmetode, som Freud gjorde brug af.

havde soldaten ikke behov for psykiatri eller

Han eksperimenterede også med mere be-

lægehjælp, men snarere: “A good fellow with a

mærkelsesværdige behandlingsformer. En af

kindly eye and manner and a good square chin

disse var næseoperationer, da Freud mente,

– a man in short who can command the re-

at psykiske lidelser hang sammen med næ-

spect of the patients as a man”.1 Man så såle-

sen. Dette viste sig dog at være katastrofalt,

des ikke soldatens traumer som noget, der

da Freuds første patient efterfølgende havde

var forsaget af krigen, men snarere feminine

voldsomme og tilbagevendende næseblød-

og ”hysteriske” egenskaber og soldaterne ac-

ninger. Freud forsøgte efterfølgende at

cepterede ofte denne stigmatisering. Psykia-

dække over episoden ved at påstå, at næse-

tere forsøgte at behandle dette ved at få pati-

blødningerne skyldtes patientens hysteriske

enterne til at anerkende og endda hylde de-

begær efter nærhed fra andre mennesker og

res indre, aggressive drifter.

herefter stoppede han brugen af næseopera-

tioner som behandling.

En anden måde hvorpå, specielt hæren,

At stille en diagnose

behandlede de traumeramte soldater, var at

the End of Trauma: The Sufferings of 'Shell-Shocked' Men in Great Britain and Ireland, 1914-39, side 59

Bourke, Joanna, Journal of Contemporary History Journal of Contemporary History - Effeminacy, Ethnicity and

anskue dem som værende kujoner og deres

En anden italesættelse, som primært her-

gerninger som værende fejhed. Sager blev be-

skede indenfor psykiatrien, forsøgte at kort-

handlet som fejhed, hvis soldaterne i vildelse

lægge en så korrekt definition af traume-

pga. granatchok havde forladt skyttegravene,

ramte soldaters lidelser som muligt. En af fo-

med straffe, der var passende for desertører

regangsmændene for denne tilgang er den

og kujoner i hærens øjne.

britiske psykolog Charles Samuel Myers

Hærens model for, hvordan man inddelte

(1873-1946), som behandlede tusindvis af

mænd, var klar og defineret som: ”Men were

soldater med lidelser som en konsekvens af

either sick, well, wounded or mad; anyone nei-

et psykisk traume. Myers afslog de hidtidige

ther sick, wounded, nor mad but nonetheless

opfattelser af disse lidelser som værende ”fe-

unwilling to or incapable of fighting was nec-

minine”, ”kujonagtige” osv. Myers tilbragte en

essarily a coward, to be shot if necessary.”2

del år i Frankrig som militær udsending, hvor

Man havde mistanke om, at mange simule-

han, med forskellige behandlingsmetoder,

rede sygdommen, hvilket ledte blandt andet

forsøgte at danne et overblik over soldater-

til at forholdene ved Casualty Clearing Stati-

nes lidelser og definere disse.

ons nær felten, og senere hospitalerne, blev meget dårlige. Efter krigene så, især militæret, stadig

I 1915 fremførte Myers termen ”granatchok”, som sidenhen skulle blive hele fundamentet for denne psykiatriske anskuelse.

traumeramte soldater som snyltere, der si-

Denne vinkel så på soldaternes lidelser som

mulererede deres sygdom. Eksempelvis

værende konsekvenser af at være nær ek-

skrev det populære drengeblad ”Health and

splosioner og opdelte fænomenet granatchok

Strength” i 1920 om granatchok: ”Shell-shock

i en fysisk og en mental kategori, der kunne

was simply an ’excuse for crime’, made by men

optræde uafhængigt af hinanden. Denne an-

who were ‘accelerated degenerates’ even be-

skuelse var præget af, at soldaten ikke selv

fore the war and were to ‘lazy to find employ-

var herre over egne lidelser, og derfor skulle

ment’”3. Ministeriet, der stod for at udbetale

behandles med stor medicinsk forståelse og

pensionen til de sårede soldater, jagede lige-

korrekthed.

ledes soldaterne, og hvis der var mistanke om simulation, blev der ikke udbetalt pension. 2

Shephard, Ben – A War of Nerves – Soldiers and Psychiatrists 1914-1994, side 25

Bourke, side 64

Myers beskrev

havde for de soldater, der blev ramt af psyki-

de problemer, der ske traumer. Det skyldes blandt andet, at man

Charles S. Myers (1873-1946)

optrådte i forbin-

slet ikke var klar på en langvarig krig med

delse med granat-

flere millioner deltagende soldater. Den briti-

chok, og hvordan

ske stat indså, at den havde et ansvar for

disse blev løst på

disse ukampdygtige veteraner, og i løbet af

hospitalerne i

1915 blev der oprettet et system, som havde

Frankrig gennem

til opgave at give veteraner den finansielle

forskellige be-

sikkerhed, pleje og uddannelse, som solda-

handlingsmetoder, efter

terne måtte have brug for.

Myers anvisning, såsom hypnose, elektrochok,

psykoanalyse osv. Denne måde at behandle

Idéen med et system med behandling af de traumeramte soldater var god, men i praksis fungerede dette sjældent. Først og frem-

patienterne på, fokuserede i langt højere grad mest var psykiatrien langt fra en samlet lægepå patientens psykiske tilstand og på at få en

videnskab og kunne på daværende tidspunkt

klar forståelse af denne, og var altså ikke

ikke sige ret meget om, hvilken behandlings-

præget i samme grad af politiske undertoner.

metode, der var bedst. Alle læger arbejdede

Det var i midlertidigt også den anskuelse, i

på sin egen måde grundet den manglende

hvilken forvirringen omkring definition og di-

psykiatriske og psykologiske træning inden

agnose var størst, da man ikke blot kunne

for emnet. Mange læger anerkendte heller

”undskylde” lidelser som fejhed og simula-

ikke dette som en reel lidelse, og det blev så-

tion. Myers’ teorier om granatchok blev

ledes også et særdeles tabubelagt emne i

grundlag for den behandling af PTSD, som vi

samfundet.

kender i dag og med tiden svandt de andre

tilgange helt eller delvist væk, og banede vej

Den store forvirring mellem psykiatere og

for psykiatrien.

andre fagfolk inden for den medicinske ver-

den, prægede tydeligt behandlingen af pati-

Behandlingen af granatchok – teori og

enterne: ”…the medical confusion surrounding

praksis

the diagnosis and treatment of shell shock of-

Det var tydeligt, at Storbritannien var ilde

ten resulted in practices that appeared to be

forberedt på de konsekvenser, som krigen

cold and unfeeling”.4 Den manglende viden in-

stor indflydelse på behandlingen af solda-

denfor emnet var yderligere kompliceret, da

terne.

lægerne måtte arbejde inden for et stramt militært system under første verdenskrig, og antallet af patienter var stødt stigende. Der var derfor kun tid til at forsøge at behandle patienterne, men ingen tid til rent faktisk at forstå, hvad granatchok egentlig var, eller om behandlingen overhovedet hjalp. Teorien bag lægernes behandling af patienterne hang oftest ikke sammen med den praksis, som behandlingerne blev udført under. Dette ses tydeligt i, at behandlingen af granatchok patienter oftest ikke bar præg af en medicinsk tilgang, men snarere en tilgang, hvor man trøstede og forsøgte at skabe glæde hos patienten. Det er således tydeligt, at granatchok var en lidelse, som for alvor lagde pres på lægevidenskaben, men samtidig også var med til at bevirke en professionalisering inden for psykiatrien. Læger som Charles S. Myers blev forgangsmændene for denne nye type behandling og tilgang til patienter med ar på både krop og sjæl. Dog var det i midlertidigt sjældent, at denne tilgang nåede ud i den almene lægepraksis, hvor millitæret havde en

Reid, Fiona, ”Broken Men – Shell Shock, Treatment and Recovery in Britain, 1914-1930”, side 26