Institution de bonne Police – Adressekontoret i København by Tendens - AAU

INSTITUTION DE BONNE POLICE – ADRESSEKONTORET I KØBENHAVN Af Anders Dyrborg Birkemose, 8. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Tirsdag den 29. januar 1782.

højst urealistisk, at Appleby nogensinde ville

Værftsejer Peter Appleby Jr. havde givet Lars

finde Christensen på egen hånd. Cirka 10% af

Christensen en chance. Men nu havde hans

den københavnske befolkning læste aviser på

lærling været væk for længe. Han havde mu-

dette tidspunkt, og særligt Adresseavisen nå-

ligvis drøftet sagen med sin hustru Marie Chri-

ede ud blandt de bredere lag i samfundet.2

stina Holsten eller en af sine ansatte, men uan-

Appleby var i en situation, hvor han

set hvad var han nået frem til den konklusion,

mere eller mindre var tvunget til at efterlyse

at han som husfader og arbejdsgiver måtte ef-

Christensen. Udover, at han var juridisk for-

terlyse Lars Christensen som desertør. Det var

pligtet til at holde styr på sin husstand og ikke

ikke den første Appleby havde efterlyst. Det

bare kunne opsige sine tyende efter forgodtbe-

var nok heller ikke den sidste.

findende,3 var der i nogle tilfælde associeret en

Peter Appleby var en af de mange tusinder

masse besvær med at få en ny lærling såsom

af husfædre, som anvendte Københavns Kon-

prøvetider og indskrivelse i laugsrullen.4 Ar-

gelige Alene privilegerede Adressekontors Ef-

bejdsmiljøet i 1782 var også sådan, at det kun

terretninger (oftest forkortet til Adresseavis) i

var på bestemte dage om året, at man kunne få

årene omkring 1800 til blandt andet at efterlyse

ny arbejdskraft.5 Derudover kunne nogle tjene-

undvegne lærlinge og svende. Appleby selv ef-

stefolk og lærlinge være så frække at gå rundt

terlyste lærlinge i alt seks gange fra 1774 til

i København og optage gæld i deres mesters

1783. Svarende til en efterlysning hvert halv-

navn; et problem så hurtigt kunne blive dyrt for

andet år. Applebys engagement i efterlysning-

husfaderen. Det var derfor adskillige grunde,

skulturen var dog kun en dråbe i vandet, da det

økonomisk, juridisk, arbejdsmæssigt og socialt

årlige gennemsnit i samme periode var på 154

til, at en mester var nødt til at hente sine uly-

efterlysninger om året.

dige ansatte hjem igen.

Adresseavisen var et godt sted at efterlyse en undvegen lærling, hvis man nogensinde

Adresseavisen og dets tilhørende kontor nød i

ville fange sine lærlinge igen, på grund af Kø-

1782 en stilling af sekundær politianstalt. I

benhavns befolkning og på grund af læsegrup-

eventyret Lykkens Kalosker af H. C. Andersen

pen af avisen. I år 1801 havde København en

søger hovedpersonen sjæl først hen på politi-

befolkning på 100.000 indbyggere,1 og det var

kammeret og derefter hen til Adressekontoret

www.Danmarkshistorien.dk – ”København” Søllinge & Thomsen (1991) s. 29-30 3 Jacobsen (2008) s. 175

Rasmussen (1985) s. 140-142 Løgstrup (1987) s. 86-88

for at efterlyse sin krop.6 Eventyret var vel at

jeg, foruden Omkostninger og havte Umage,

mærke skrevet langt tid efter 1782, men asso-

betaler en convenable Douceur, for at faae en

cieringen af adressekontor og politianstalt var

saadan dumdristig Tyv opdaget”.10

noget nyt. En af de første europæiske adresse-

I 1782 var politiet stadig en underudviklet

kontorer Bureau d’Adress (oprettet i Paris i

institution, og selvtægt eller i hvert fald civil

1628) fik betegnelsen Institution de bonne Po-

assistance var ret almindeligt.11 Vi kan ikke

lice (God politiinstitution).7 Det er vigtigt at

vide om Appleby anmeldte tyveriet på politi-

bemærke, at udtrykket politiinstitution her be-

kammeret, men i avisen; ja, det var vel en selv-

tyder en institution, som tjener til skabe ord-

følge.

nede borgerlige civilforhold, og ikke en lovshåndhævelsesinstitution.8 Havde man brug for

Adresseavisen – meget mere end en efterlys-

at få loven håndhævet, var det i 1782 en hel fin

ningsavis

og rentabel beslutning at udøve selvtægt og

I studiebladet Tendens har jeg nu flere gange

tage brug af almindelige dagsblademedier.

fortalt, hvordan Adresseavisen i København

Appleby var vel bekendt med Adresseavi-

var et instrument for efterlysning af kriminelle,

sen. Flere af de skibskaptajner, som lå foran-

tjenestefolk, soldater og meget mere i den tid-

kret ved hans skibsværft havde averteret efter

lige moderne periode. Det vil jeg også i denne

mandskab til Østindien og andre eksotiske ste-

artikel. Jeg vil dog ydereligere vise, hvordan

der.9 Selv havde han engang meldt et ”Indbrud

avisen også appellerede til en meget bredere

igiennem et Vindue […] udi min iboende

skare af brugere, og egentlig greb ind i store

Gaard No. 200 pa Christianshavn.” Her havde

dele af det borgerlige samfund i København i

han fået stjålet blandt andet ”en blaagraa fiin

perioden omkring år 1800.

indsprengt Klædes Overkiol med sort Fløyels

Ifølge Meyers Fremmedordbog var et

Krave; 2 Overkioler, den eene med Kniplings

adresse-kontor ”en Anstalt, igennem hvilken

og den anden med Netteldugs broderede Man-

man kundgør og indhenter alle Slags Efterret-

chester; samt 2de finde Netteldugs Halsklude”.

ninger”.12 Det københavnske adresse-kontor

Appleby havde anmodet læserne om at ”an-

udgav fra 1759 til 1909 et blad, der indeholdt

holde Tyven og give mig samme tilkiende, da

avertissementer om handelsvare, jobopslag,

Andersen, H. C. (1838): “Lykkens Kalosker; Et Eventyr” i Tre Digtninger. København: Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. hentet fra www.kb.dk/adl. Sidst set 06-04-2021 7 Blom (2006) s. 6 8 Stevnsborg (2010) s. 13

Adresseavisen den 3. januar 1781 Adresseavisen den 25. september 1780 11 Krogh (2000) s. 85-88 12 ”Adresse-Kontor” på www.Meyersfremmedordbog.dk – sidst set 06-04-2021 10

koncertlister, skibslejligheder, og til tider også

kan det udi Adresse-Contoiret angive, som da

oplysende og underholdende artikler. Sådan et

alle til Efterretning kan paa et Bræt udhænges,

slags blad hed på tysk ”intelligenz-blätter” og

og desforuden skal de gjøres publique i de for-

blev af Astrid Blom i 2006 direkte parallelise-

nemeste Huse her i Byen, at faa saadanne

ret med Google som søgemaskine og eBay som

Vahre ere ankomne, hvorefter Liebhavere kan

markedsplads.13 Blom kalder disse blade

faae hvad de forlange”.17

for ”Genese der Wissengesellchaft” og ser udviklingen af intelligensblade fra det 17. til 19.

Holger Bönning har påpeget årsagerne til,

århundrede som et udtryk for etableringen af

hvorfor denne kildetype er så brugbar. Den

en ny kommunikativstruktur i et tidlig mo-

som vil vide, hvilket tøj folk gik i, hvilke tea-

derne ”informationsmanagement”.14 Anton

terstykker, som blev opført, hvor meget bøger

Tantner har i sit arbejde med Wiens ”Frag- und

kostede, hvordan folk udtrykte deres sorg, og

Kundschaftsamt” (spørge- og kundskabskon-

generelt hvilke samfundsinformationer, der

tor) i samme tråd kaldt intelligenskontorene

stod til rådighed og cirkulerede, såsom skibs-

for ”die ersten Suchmaschinen”,15 et sted hvor

lister, markedspriser og søndagsprædikanter,

man kunne møde op og søge arbejde, handels-

bør anvende netop denne kilde.18 På baggrund

varer, boliger og alt hvad hjertet begærede.16

af lignende materiale har Ulrike Große skrevet

Det københavnske adressekontor så det

en artikel i antologien Pressewesen der Auf-

som sin opgave, at skabe et sted (og et talerør i

klärung (2001) om, hvordan Augsburgs intel-

avisen), som kunne samle de mest nødvendige

ligenssedler blev anvendt som medicinal råd-

hverdagsoplysninger ét sted. I den tidligste

giver for borgerskabet.19

plan over en adresseavis fra den 15. januar 1726 forstillede redaktørerne sig, at:

I denne artikel vil jeg fortælle en historie om efterlysningen af Lars Christensen, ikke som den egentlig så ud, men som den kunne

”Naar noget Nyt af ædende Vahre, som Vildt,

have set ud. Appleby er, i modsætning til Lars

Østers eller anden Fisk fra fremmede Steder

Christensen, en ret vel dokumenteret person.

osv. item alle Slags fremmed Øll og rare Viine

Appleby har sidenhen fået en parkeringsplads

her til Byen ankommer, da veed man ikke hvor

opkaldt efter sig i Christianshavn, men vi ved

sligt er at bekomme, som samme Vahre have,

stort set ingenting om Christensen, og hvad

Blome (2006) s. 3 Blome (2006) s. 22 15 Tantner (2015) 16 v. Westen (1780) s. 24-25

Davidsen (1884) s. 185-186 Bönning (2001) s. 4 19 Doering-Manteuffel (2001) s. 233

Appleby præcis lavede tirsdag den 29. januar

Berlingske) til sine avertissementer. Den 19.

1782. Derfor vil min historie være præget af en

januar 1759 havde han indrykket i posttidende:

fiktiv lim, som vil give dig, min læser, en forståelse af adressekontorets plads i det køben-

”De Værelser som forhen har været beboet af

havnske samfund i 1782, men vil foregå i et

Hr. Borgemester Bredahl, i det nye opbygte

scenarie, som egentlig ikke har fundet sted på

Huus ved Knippels Broe, er enten strax eller til

den eksakte måde. Det er min overbevisning,

rette Fløttetid, for en heel Familie til Leie at

at en institution som adressekontoret bedst er

bekomme…”21

følt i stedet for beskrevet, og derfor vil jeg tilpasse min fortællestil til den historie, jeg vil

Med udgivelsen af Adresseavisen droppede

fortælle. Vores hovedperson, læredrengen,

Appleby senior imidlertid helt Posttidende og

som skal efterlyse sin kollega Christensen, er

anvendte kun Adresseavisen til sine forretnin-

derfor en fiktiv person, som skal hjælpe os

ger. Flere gange i løbet af 1760’erne lod han

igennem Københavns gader og samfund i 1782

samme hus avertere i Adresseavisen op til flere

hen imod konklusionen.

gange.22 Hvis Appleby ville nå ud til den køben-

Applebys brug af aviser

havnske befolkning, vidste han, at han skulle

Applebys familie havde altid brugt Køben-

henvende sig ved adressekontoret. Måske kom

havns aviser i deres daglige gøremål. Appleby

han på idéen ved at læse ”undvigte”-rubrikken

senior var i 1737 flyttet fra Hampshire i Eng-

land til København for at omlægge Holmens

hvor ”Mousqueteer Niels Pedersen Kløvested

reberbaner efter den engelske model. Tre år ef-

af Hs. Majestæt Kongens Regiment” var blevet

ter fik han sønnen Peter, efterlyseren af Lars

efterlyst.23 Måske tænkte han tilbage på no-

Christensen. Ved køb og kongelige gavebreve

vember 1774, for godt otte år siden, hvor han

havde Appleby Sr. formået at samle et stort

havde efterlyst de to engelske læredrenge.24

areal på Christianshavn, i dag kaldet Applebys

Uanset hans motivation, var det næppe ham

plads, og i 1759 anlagt et skibsværft.20 Før

selv, som tog over på kontoret. Som rebslager-

grundlæggelsen af Adresseavisen i 1759 havde

mester og ejer af sit eget skibsværft havde han

Appleby brugt Danske Posttidende (dvs.

rigeligt at se til og vel nok også rigeligt med

Fabritius (2011) Berlingske 1759 – den 19. januar 22 F.eks. Adresseavisen den 20-07-1763 / 06-02-1761 / 03-07-1765

adresseavisen

fra

gårsdagens

avis,

Adresseavisen den 1782/01/28 Adresseavisen den 1774/11/11

ansatte, som kunne gøre det for ham. Han

side kunne se Christiansborg, den kongelig re-

havde muligvis sat en svend, eller endnu bedre,

sidens indtil branden i 1794.29

en til det. Det var ikke ualmindeligt, at man

Drengen besluttede sig for at udnytte mu-

sendte tjenestefolk, lærlinge og andre ansatte i

ligheden og gå en lille omvej hen til Amager-

byen for at håndtere deres mere jævne gøre-

torv, hvor adressekontoret var placeret. Han

mål.25

kunne altid fortælle, at der var en særlig lang kø på kontoret. Desuden havde han ikke noget

Ude og hjemme igen: rejsen til kontoret

imod at slippe for lidt arbejde. I stedet for at

Efter at Appleby havde formuleret en kort no-

dreje ned ad Kompagnistræde på hans højre

tits til Adresseavisen sendte han sin lærling ud

hånd, valgte han at gå mod Nytorv ned ad Far-

for at aflevere det. Det er ikke utænkeligt, at

vegaden opkaldt efter den gamle Farvergård.

sådan en læredreng kunne være kommet

Gården blev nu kaldt for Vartous hospital, hvor

fra ”Opfostringshuuset” lige overfor Applebys

der: ”underholdes 350 fattige meest gamle Ko-

virksomhed.26 Med brevet i hånden forlod læ-

ner fornemmelig af Borgerstanden, som nyde 3

redrengen sin mesters adresse på Overgaden

Mark om Ugen, frie Værelser og Varme i de

oven Vandet 6 på Christianshavn og bevægede

dertil indrettede Spinde-Stuer.”30

sig ind mod Københavns centrum. Det er mu-

Adressekontoret havde ingen direkte for-

ligt, at han tog tagen vejen forbi mesterens

bindelse med fattigvæsenet, men det var ikke

skibsværft ”forsynet med en Kiølhal-Grav og

ualmindeligt, at adressekontorer andre steder i

tilhørende Bygninger, samt en Dampe-Ma-

Europa havde. Pariserkontoret tjente som en

chine af Egetømmer og Planker” og gik langs

markedsplads, hvor overskuddet gik til fattig-

reberbanerne ”600 Alen lang, 10 Alen breed,

hjælpen, og her blev der i midten af 1600-tallet

grundmuret til alle Sider” før han kom til Lan-

solgt samt uddelt medicin til de fattige.31 I

gebro til København. 27 Efter en kort gåtur over

Wien blev adressekontoret oprettet i 1707 som

Langebro fra Christianshavn forbi ”det ny

et Versatz- und Fragamt, hvor kontoret nær-

Kongelige Bryggerhuus” og ”det saa kaldte

mest var en appendiks til fattigvæsenet i byen,

Blaataarn” ned langs Kalleboderne ved Frede-

da overskuddet fra auktioner på kontoret gik til

riksholms kanal.28 Her ville han på sin højre

fattighuset, og de to kontorer delte bygningsarealer.32

Se f.eks. KBH. Adresseavis : 1784-08-02 Holck (1774) s. 85 27 Jonge, N (1783): Kjøbenhavns beskrivelse. 3 bog. 12 kap. s. 464 28 Holck (1774) s. 39-40 26

”Christiansborgs Historie” på www.Folketinget.dk – sidst set 21-12-2020 30 Holck (1774) s. 40-41 31 Blom (2006) s. 7 32 Blom (2006) s. 16-17

Redaktøren Hans Holck på adressekon-

”En uvirksom Tilstand er en unaturlig, og en

toret foretog også meget filantropisk arbejde til

just derfor til sidst en besværlig Tilstand, i hvor

nytte for fattighjælpen og udsatte personer, så-

behagelig den endog synes i Førstningen. Vi

som dem indlagt på Vartous hospital. I 1765

befinde os i Grunden ikke bedre, og gaae ikke

oprettede han en sygekasse, i 1769 en spise-

rigtigere, end naar vi bære vore Byde. Dette

kasse, og i 1771 en friskole for ”hjælpeløse

treffer overalt ind, og meest hos den ringere

børn”.33 Han forsøgte at modvirke tiggeri ved

Deel af Menneskene. Men deraf at ville slutte,

at henvise dem til arbejdspladser og fabrikker

at man kunne giøre Mennesket til et Slæbedyr,

via en arbejdsanvisningsanstalt han oprettede i

og læsse saa meget paa ham, som man vil, for

1778,34 og stiftede desuden ”Gratistskolen”

at faae ham til at gaae desto bedre, det skulde

for ”honette men evneløse Folks Børn” i 1776,

være meget urigtig sluttet, og paa den mod-

hvilket indikerer hans holdning til de lavere kår

satte Side ligesaa skadelig vildfaret. […] Det

i samfundet.35 Han fik tilnavnet ”de fattiges

er billigt, at den bærer sin Byrde. Men man

tolk”, og vi har eksempler på i adresseavisen,

legge den ikke alt for tung paa dem, ellers tabe

hvor han direkte bliver nævnt i gavedonatio-

de alt Mod og Lyst til Arbeyde, og giøre, som

ner.36

man siger om nogle Egne i Frankerig, hvor

Det var en almindelig rubrik i Adresseavisen at nævne gode folks donationer til almen-

Folket med Flid ikke arbeyder mere, for ikke at faae flere Paaleg at bære…”37

vældet. Holck så sit arbejde som et led i en samfundstjeneste, og det ses også i hans valg

Udover at citatet uhyggeligt refererer til de for-

af redaktionelle artikler. I januar 1775 udkom

hold i Frankrig, som senere ville være med til

der to artikler, den første den 4. januar den an-

at starte den franske revolution, var det almin-

den den 17, oprindeligt trykt i Hannover, hvor

deligt, at adressekontorene gerne ville hjælpe

Holck brugte i alt seks sider på at fortælle om

fattige mennesker. De første takster i avisen

fattigvæsenet og dets nytte. Artiklerne gav ud-

blev sat efter billighed (retfærdighed) og re-

tryk for, at fattighuset skulle gøre den fattige i

daktionen i Altona besluttede sig for helt at

stand til at finde sin virkelyst og ikke bare holde dem i en reproduktiv spiral af fattigdom. Artiklen lød således:

Krak (1904) s. 4 Krak (1904) s. 6 35 Gammelgaard (2011)

Adresseavisen d. 1782/01/29 Adresseavisen den 1775-01-17

lade fattige indrykke gratis.38 Senere i

adskilt af det gamle københavnske rådhus. Her

1840’erne ved vi, at Adresseavisen også adop-

stod skafottet. Drengen bemærkede, at muske-

terede en lignende holdning så tjenestesøgende

teren Niels Pedersen, som han tidligere havde

kunne indrykke gratis uden betaling.39

set efterlyst i avisen, havde sit navn slået op her, tilsyneladende fordi hæren stadig ledte ef-

Efter at have kikket på Vartous hospital fort-

ter ham. Når hæren slog dit navn op på skafot-

satte læredrengen rundt om hjørnet ind på Ny-

tet, var det en indikation på, at det var her du

torv. I dag er Nytorv nærmest sammensmeltet

hørte til.40

med Gammeltorv, og er berømt for Byretten

Læredrengen fortsatte ned mod vor Frue

med ordene: ”Med Lov skal man Land bygge”

kirke for at dreje ned ad Skindergade lige inden

stående i frisen over de ioniske søjler til Byret-

kirken. Det høje baroktårn stod 120 meter højt

tens klassicistiske bygning. Dengang lå børne-

op i vejret. Tyve år fra nu, når drengen selv var

hjemmet, Vajsenshuset, der, og de to torve var

mester, blev kirkens høje tårn brugt som sigte

v. Westen (1780) s. 27 RA: Adresse kontorets arkivkasse. – RAJ. nr. A-101

Pedersen (2002) s. 145

for briternes raketter i 1807 og hele kirken ned-

et indblik i den vifte af forskellige professioner

brændte totalt.

og stillinger de 27 nye abonnenter havde det år. Ud fra regnskabet kan vi tyde, at det er

Drengen havde nu længe udskudt turen forbi

maddamer, vinhandlere, bogholdere, brænde-

Adressekontoret længe nok, og tænkte, at det

vinsbrændere, kommissærer og urtekræm-

var på tide at gå derned, hvis ikke kan skulle

mere, som tegnede abonnement.42 Vi ved, at

blive revset for sin langsomhed, når han vendte

aviserne i København dækkede cirka 10% af

tilbage til Christianshavn. Han gik ned ad

hustandende, men som Jette D. Søllinge og Ni-

Skindergade forbi latinskolen41 indtil han kom

els Thomsen har påpeget, må læsegruppen

til Helligejststræde, som løb ned mod Amage-

havde været markant højere på grund af tyende

torv og Helligåndskirken. På denne gade boede

og arbejdskarles mulighed for at kikke i bladet.

Hr. Møller, som i 1795 havde købt et kvart års

Det kunne f.eks. ske hos maddamerne eller ved

abonnement af adresseavisen til 1 mark. Vi har

brændevinsbrænderen. Derudover læste folk

ingen rigtig liste over abonnenter til adresse-

også ofte ved kaffehuse og vinstuer, hvilket

avisen, men et regnskab fra 1795-1796 giver os

kan

Holck (1774) s. 46

være

med

til

forklare,

hvorfor

RA: Adresse kontorets arkivkasse. – RAJ. nr. A-101

vinhandlerne holdt avisen.43 Urtekræmmerne havde en import af varer og skulle holde syn med indkomne skibe. Det peger imod en større tendens blandt hvem der brugte, hvilke aviser til at avertere i København. Berlingske udkom en gang om ugen og indeholdt en generel rubrik kaldet ”Avertissement” og skulle dække hele landet. Adresseavisen var meget mere specialiseret og dækkede kun København. Kikker man f.eks. på, hvem der blev efterlyst i 1761 (det første år efterlysninger optræder i Adresseavisen) er den urbane og regionale forskel tydelig. Vi kan tydeligt se, at Adresseavisen blev brugt mere hyppigt af den københavnske borgerlige befolkning end godsejerklassen. I Adresseavisen blev soldater, tjenestefolk, sømænd, svende og lærlinge efterlyst, da man vidste, at de, der læste avisen, havde god sandsynlig for at møde de efterlyste. Derimod havde Berlingske, som udkom i hele landet, en større fokusering på landarbejderne. I 1780 blev der efterlyst 148 mennesker i Adresseavisen i sammenligning til Berlingskes 23 personer. Disse tal og typen af mennesker efterlyst, påviser en voksende interesse i Adresseavisen og en dominerende anvendelse blandt forretningsfolk i København.

Adresse-kontorets ydrer Drengen var nu for længst nået til frem til Amagertorv,44 for at få trykt og averteret efterlysningen af sin ven Christensen i intelligensbladet: Adresseavisen. Dette skulle han gøre på Adresse kontoret i nummer 8 til venstre for den gamle borgmesterbolig i dag kendt som Mathias Hansens gård. Tjenestepigen havde engang besøgt kontoret for at købe rottegift, og mester havde været til auktion inde på kontoret.45 På vej ind i gården undgik drengen at træde i det løse brat i porten. Her læste han skilte: ”Portechaiser udleies” og ”Roskildebrøndvand sælges”. Bærestolene så lidt gamle ud og ”Portechaiserne, som i de forrige Tider havde kastet temmelig Fordeel af sig, vare nu næsten gaaet rent af Moden”.46 Ved indgangen til selve kontoret i gården så drengen en opslagstavle fyldt med erklæringer fra de sidste par dage, jobopslag, vare til valg, stævninger.

43 44

Søllinge & Thomsen (1991) s. 30 Holck (1774) s. 24

45 46

Gammelgaard (2011) V. Westen (1780) s. 21

På selve kontoret

ofte udgivelse. ”Jo hurtigere Christensen bliver

På Adressekontoret fik drengen nok ikke mu-

fanget, jo hurtigere slipper jeg for at lave dob-

lighed for at møde chefredaktøren Hans Holck,

beltarbejde” har han måske tænkt.

som ellers havde været en arbejdsom og energisk mand, men nu på grund af to epileptiske

Imens drengen stod i køen, bemærkede han en

anfald var blevet meget syg og døde året ef-

opslagstavle, hvorpå der stod: ”Hos Buch paa

ter.47 Da Adressekontoret var situeret det

Nørregade No. 245 sælges.” På listen var der

samme sted som trykkeriet, kunne drengen for-

bøger. Mange bøger faktisk. Blandt dem som

mentlig høre de 14 svende og 5 lærlinge, som

drengen bemærkede, var Youngs: ”Centaur el-

arbejdede hårdt i baglokalet ledt af bogtrykker

ler halvdyriske Menneske” til 3 mark og 8 skil-

Poulsen.48 Det må uden tvivl havde været et

ling, som stod ved siden af Tønnings: ”himmel-

stolthedstegn for Adressekontoret, at de udgav

ske Veyr-Calender” til 16 skilling. Der var

deres intelligensblad fire gange om ugen, to

også ”En Philosophs Reyser, eller Anmærknin-

gange mere end deres største konkurrent, Ber-

ger over Indbyggernes Sæder og Levemaade i

lingske Tidende.49 Imens drengen ventede på

Africa, Asia og America,” til 20 skilling. Må-

betjening, kunne han glæde sig over bladets

ske skulle han søge hyre på et skib, når hans

Krak (1904) s. 24 V. Westen (1780) s. 59-60

Horstbøll (1999) s. 339

læretid var overstået? Han havde hørt, at hånd-

tydeligt, at Schwach i samråd med de Tæn-

pengene var en pæn sum som velkomstbo-

kende etablerede bladet.55 Han havde stort fo-

nus.50

kus på samfundsoplysning og førte i en årAdressekontoret udgav også sine egne

række en lang debat om næringsvejen.56

bøger og andre tidsskrifter. Blandt tidsskrifterne fra Adressekontoret var ”Fruentimmer-

I køen foran drengen stod Søren Jæger. Jæger

og Mandfolkstidende,” ”Juridiske, medicinske

var tydeligvis irriteret og talte længe om, at det

og Økonomiske Tidender,” og ”kritiske jour-

var for galt at så mange, havde panter stående

nal” i perioden 1767 til 1779.51 I løbet af 1700-

hos ham uden at indløse dem. I hans avertisse-

tallet havde flere filosoffer i Tyskland udtrykt

ment bad han sine debitorer om, at ”indfrie

vigtigheden af, at adresseaviserne indeholdt

samme inden førstkommende Paaske, hvis ikke

information til den almene dannelse af befolk-

da sælger jeg dem ved offentlig Auction, og for

ningen. Universitetskansler Johann Peter v.

det Manglende forbeholder min Ret”. Jægers

Ludewig ved Halle Unversitet, havde med sin

bekendtgørelse var langt fra den eneste an-

bog Anterricht Von denen wöchentlichen An-

nonce i bladet. Alt fra salg af hus og gårde, vare

zeigen”, udgivet i 1729, slået hårdt ned på op-

og vogne, til tjenestesøgende arbejdskarle og

lysningsidealerne, hvilket havde været en stor

tjenestepiger, bortkomne sager, aftenens tea-

inspiration for kontoret i København.52

terforestillinger, lotteriet og til- og afrejsende

Traditionen kan føres tilbage til Pariserkontoret, som i 1600-tallet en gang om ugen

blev bekendtgjort i avisen. Selv kongelige proklamationer fra Christian den 7. stod anført.

åbnede sine lokaler for en offentlig videnska-

Efter Jæger var det drengens tur. Han blev

belig diskussioner. Alle var velkomne, og for-

spurgt om efterlysningsannoncen skulle være

målet var at bidrage til samfundets almene op-

med ”større Stil eller Latinske Bogstaver” for

lysning.53 Det samme betød meget for stifteren

det kostede altså det dobbelte? Det havde me-

af kontoret i Christiania Samuel Conrad

ster Appleby ikke nævnt noget om, så drengen

Schwach. Schwach var en del af en gruppe,

skyndte at sige nej, men fortalte, at annoncen

som kaldte sig selv for De Tænkende, og som

skulle indrykkes tre gange i alt. Drengen, som

det eneste blad i Danmark-Norge anvendte han

selv kom fra landet, fandt det slående, hvor

udtrykket intelligensblad.54 Det er i dag

meget

Adresseavisen d. 1778-09-04 Søllinge & Thomsen (1991) s. 112 52 v. Westen (1780) s. 1-4 53 Blom (2006) s. 7

adressekontoret

mindede

Davidsen (1963) s. 16-19 Eide (2010) s. 112 56 Davidsen (1963) s. 27-67

lysninger, som sognepræsten havde bekendt-

Det er muligt, at han på vej ud af kontoret

gjort i kirken hver søndag. Ligesom adresse-

snublede over det løse bræt ved indgangen,

avisen indeholdt disse lysninger alt fra døds-

som engang havde brækket benet på en anden

fald til vielser og ja; også efterlysninger 3

kunde.58 Imens han stod der og fik sin fod fri,

gange efter hinanden.57 I stedet for kun at nå ud

kunne han måske have set en anden kunde

til et enkelt sogn kom adresseavisens ”lysnin-

komme ind ad døren, og overhørt hans lidt

ger” dog ud til hele residensstadens befolk-

usædvanlig bekendtgørelse: ”Paa Kultorvet

ning. Avertissementet kostede 1 rigsdaler, som

No. 80 i Kielderen er tilkiøbs Kanariefugle,

drengen betalte med de penge han var gået i

som synger ved Lys. Tillige forlanges en Pige

byen for.

strax, og en til Paaske, som har Recommendationer”.59 På vej hjem gik drengen ned af læderstrædet, forbi den jødiske synagoge, ned langs Kompagnistrædet og tilbage til Langebro. Da han ankom til Christianshavn, kunne han høre et kanonskud affyret fra Nyholms bastion.60 Endnu en soldat var deserteret fra hæren denne gang Niels Pedersen Kløvested fra Kongens Regiment.61 Således gik det hele året rundt. Den ene efter den anden efterlyst i Adresseavisen, side om side med alverdens informationer og annoncer. I tilfældet med reberlærlingen, Lars Christensen, blev han fanget igen, men bortløb tre gange mere det følgende år,62 hvorefter han til

Avertissementernes gang i avisen

sidst blev afskediget af Appleby i 1783 gen-

Med sin opgave færdig på Adressekontoret

nem en ordrer for Politiretten. 63

kunne drengen nu vende hjem til sit arbejde.

Løgstrup (1987) s. 167-169 Albech (1841) s. 39 59 Adresseavisen d. 1782-01-29 60 Pedersen (2002) s. 145

Adresseavisen d. 1782-01-29 Adresseavisen d. 1782-07-09 / 1782/09/20 / 1783/03/07 63 Adresseavisen d. 1783/04/28

Litteraturliste

Krak, T (1904): Veyviserens Vej; 17701902. København: Gyldendalske Boghandels

Litteratur Blom, Astrid (2006): „Vom Adressbüro

nordisk forlag

zum Intelligenzblatt; Ein Beitrag zur Genese

Krogh, Tyge (2000): Oplysningstiden og

der Wissengesell-schat“ i Jahrbuch für Kom-

det magiske; Henrettelser og korporlige straffe

munkiationsgeschichte bd 8. Stuttgart: Franz

i 1700-tallets første halvdel. København: Sam-

Steiner Verlag.

leren. Løgstrup, Birgit (1987): Bundet til jor-

Bönning, Holger (2001): „Pressewesen und

Aufklärung;

Intelli-genzblätter

und

Volksaufklärer“ i Doering-Manteuffel, Sabine

den; Stavnsbåndet i praksis 1733-1788. Landbohistorisk Selskab.

m.fl.: Pressewesen der Aufklärung; Periodi-

Pedersen, Karsten Skjold (2002): Ge-

sche Schriften im Alten Reich. Datei des Autors

worbne Krigskarle; Hvervede soldater i Dan-

Davidsen, Øyvin (1963): Et 200-Års Minne; Om grunnleggelsen av regelmessig

mark

1774-1803.

København:

Museum

Tusculanums Forlag. Rasmussen, Edith (1985): Mester og

norsk pressevirksomhet. Norsk høyrepresse Eide, Martin (2010): ”En samfunnsmakt blir til

svend; Studier over københavnske tømrer- og

1660-1880” bind 1 i Hans Fredrik Dahl: Norsk

murersvendes lønproblemer og sociale forhold

Presses Historie. Oslo: Oslo Universitetsfor-

1756-1800. Aarhus: Aarhus universitetsforlag

lag

Stevensborg, Henrik (2010): Politi; 1682Fabritius, Albert (2011): ”Peter Apple-

2007. Fredriksberg: Samfundslitteratur. Søllinge, Jette D. & Niels Thomsen

bye” på Dansk Biografisk Leksikon. Sidst set. 06-04-2021 Horstbøll, Henrik: Menigmandsmedie; det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840.

(1991): De danske aviser; 1634-1989 bd. 1: 1634-1847. Odense: Odense Universitetsforlag Tantner, Anton (2015): Die ersten Such-

København: Museum Tusculanums Forlag,

maschinen; Adressbüros, Fragämter, Intelli-

1999 Jacobsen, Anette Faye (2008): Husbondsret; Rettighedskulturer i Danmark 1750-

genz-Comptoirs. Berlin: Verlag Kalus Wagenbach.

1920. København: Museum Tusculanums forlag.

Digitale ressourcer – sidst set 06-04-2021 www.Danmarkshistorien.dk

Den Digitale Byport (2012): Danmarks købstæder: ”København” på www.Danmarkshistorien.dk

Odense: Kgl. Priv. Adresse-Contoirs Bogtrykkerie. (forkortet p.g.a. lange titel). Rigsarkivet: Adresse kontorets arkivkasse. – RAJ. nr. A-101

www.Folketinget.dk ”Christiansborgs Historie” www.adl.dk. – Arkiv for Dansk Litteratur Andersen, H. C. (1838): “Lykkens Kalosker; Et Eventyr” i Tre Digtninger. København: Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. www.biografiskleksikon.lex.dk Gammelgaard, Hjalmar (2011): Hans Holck – blad- og tidsskriftudgiver Fabritius, Albert (2011): ”Peter Applebye” Kildemateriale Albech, M. P. (1841): Historiske, politiske og statistiske Efterretninger om Kjøbenhavns Adresse-comptoir. København: Forfatterens Forlag Davidsen, Jacob Gabriel (1884): Fra vore Fædres Tid; Skildringer og Skitser. Gyldendal. Holck, Hans (1774): Kiøbenhavns Beskrivelse; efter den nu værende Forfatning til 1774. København: M. Hallager (1774) v. Westen, Peter (1780): Adresse-Contoirers Natur, Oprindelse og Rettigheder…