Kandidatvalgskvaler - hvad skal jeg vælge? by Tendens - AAU

KANDIDATVALGSKVALER – HVAD SKAL JEG VÆLGE? Daniela Myrrhøj Nielsen, 10. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Indholdsfortegnelse

Ida Lybecker Korning - sidefag i kulturforståelse

Thomas Ruseng Jakobsen - sidefag i Religionsvidenskab på Aarhus Universitet

Christopher Mølgaard Sørensen, ingen sidefag, kandidat Development and International relations. Arbejder som anti-hvidvask personale i Nordea.

Rasmus Buus Simonsen, sidefag matematik, i gang med kandidat

Christian Hjorth Bagger, ren historie, Ph.d. på University of Melbourne

Hvad var dine overvejelser, da du valgte din linje?

Mia Kanstrup, kandidat informationsforvaltning, arbejder som arkivar på et stadsarkiv Lærke Kristensen, kandidat i kulturarv, arbejder ved en elektriker

9 10

Valget af kandidaten er for mange af jer

Derfor valgte jeg kulturforståelse som

lige omkring hjørnet. Det kan virke som

sidefag.

en jungle og beslutningen er ikke altid

Desuden var jeg allerede inden jeg

nemt. I denne artikel præsenterer vi en

valgte kandidat opmærksom på, at jeg

række nuværende og tidligere stude-

ikke besad et ønske om at blive ansat in-

rende på kandidaten, så I kan få en for-

den for gymnasieverden. Kulturforstå-

nemmelse af, hvad de forskellige mu-

else er ikke et traditionelt gymnasiefag,

ligheder kan bruges til. Husk dog, at ve-

hvilket derfor ikke et problem for mig.

jen man går, er ret individuelt og ud

Sidst men ikke mindst var faget også

over den traditionelle vej, findes der

vinklet mod kulturformidling i virk-

utallige andre muligheder.

somheder, som også kunne åbne forskellige døre.

Ida Lybecker Korning - side-

Hvad var dine forventninger og blev de

fag i kulturforståelse

opfyldt?

Hvad var dine overvejelser, da du valgte kulturforståelse? Jeg var meget i tvivl, da jeg skulle vælge sidefag/kandidat, fordi jeg på det tidspunkt ikke var helt sikker på, hvad jeg ville, når jeg var færdig som kandidat. Det var derfor vigtigt for mig at vælge et fag som kunne åbne nogle forskellige muligheder. Desuden var – og er – kulturforståelse et fag, som er vinklet på at give ens hovedfag en styrket kulturel vinkel. Desuden gav faget mulighed for at arbejde med aktuelle, kulturelle problemstillinger samt formidling af kultur, hvilket bidrog til, at jeg kunne arbejde med de ting, vi havde lært på historie med en samtidig vinkel.

Jeg havde, inden jeg startede på kulturforståelse, en forventning om at faget ville give indblik i, hvordan “kultur” former vores samfund samt menneskelige relationer. Denne forventning fik jeg opfyldt. Dog er kultur som begreb knyttet til mange teoretiske diskussioner og tilgange. De teoretiske diskussioner har gjort mig mere bevidst om, at verden ikke er sort/hvid, og at det derfor er nødvendigt forholde sig refleksivt til omverden. Noget jeg ikke havde forventet ved kulturforståelse var, at faget til tider læner sig meget op ad fag som engelsk, dansk og mediefag. Dette bør dog ikke anses som en ulempe, da det giver kompetencer til at arbejde tværfagligt på nye måder. Muligheden for at arbejde

tværfagligt blev yderligere styrket af at

mellem kulturforståelse og andre fag, så

kulturforståelse kun er et sidefag, og det

det handler også om, hvad man ønsker

derfor herigennem er muligt at møde

at prioritere og arbejde med.

samt arbejde med mange forskellige mennesker.

Hvad kunne du bruge uddannelsen til?

En forventning som faget desværre

Efter at havde taget fag på kulturforstå-

ikke fik opfyldt var, at det ikke var sær-

else, oplever jeg, at mine teoretiske og

lig meget fokus på virksomhedskultur

refleksive evner er blevet styrket. Teori

m.m. Årsagen hertil kan bunde i, at der

fylder mere i mine projekter (og er ikke

ikke er tilknyttede undervisere med

så skræmmende længere), hvilket har

disse kompetencer, men det kunne

bidraget til, at jeg kan undersøge nye

havde været fint, at undervisning herom

emner, som ikke altid ligger lige til høj-

fyldte mere i kulturforståelse.

rebenet. Dertil kom, at jeg har været så hel-

Vil du anbefale andre at gøre det

dig at kunne indgå i et samarbejde med

samme, eller noget lignede og hvorfor?

en underviser som både er tilknyttet hi-

Til at starte med vil jeg anbefale, at

storie- og kulturforståelse. Dette har be-

man, inden man vælger sidefag, tænker

tydet, at jeg kunne gå i dybden med et

kreativt over, hvad man vil arbejde med

emne, som til tider sløre grænsen mel-

efter endt studietid. Som de fleste, der

lem historie og kulturfaget, hvilket jeg

læser historie ved, vrimler det ikke med

har oplevet som en stor fordel. Dertil

jobs indenfor de “traditionelle” histori-

har faget bidraget til, at jeg har fået blik

kerjobs som f.eks. gymnasielærer, mu-

for kulturhistorie som emneområde og

seumsinspektør m.m. Her syntes jeg,

de muligheder, det knytter an hertil.

det var et plus, at kulturforståelse knyt-

Sidst, men ikke mindst, har jeg ved

ter an til mange forskellige fag, og der-

at vælge et sidefag fået kontakter til stu-

ved giver et bredt spektrum af kompe-

derende og lektorer udenfor historiestu-

tencer. Derfor vil jeg anbefale andre at

diet, hvilket jeg håber at kunne drage

overveje at vælge kulturforståelse.

fordel af, når jeg skal ud på arbejdsmar-

Dog tror jeg, det vigtigste er, at

kedet.

man bliver bevidst om, hvad man vil opnå med sit sidefag og planlægger sin studietid med projekter, studiejobs osv. derefter. Der er som sagt overlap

Thomas Ruseng Jakobsen -

de mest dominerende i den moderne

sidefag

verden. Samt hvordan de forskellige re-

Religionsviden-

skab på Aarhus Universitet

ligioner ”fungerer”, altså både det lavpraktiske, hvad er Haram og Halal, men

Hvad var dine overvejelser, da du

også det mere analytiske perspektiv om,

valgte religionsvidenskab?

hvordan religioner bruger deres histori-

Mine overvejelser for religionsviden-

ske autoritative skrifter til at legitimere

skab som sidefag startede, da jeg i 2017

deres handlinger, både i dag og histo-

fik et afslag på min kordinerede tilmel-

risk.

ding, og i stedet startede på historiestu-

Grundlæggende blev mine forvent-

diet. Religionsvidenskab finder jeg in-

ninger opfyldt. Jeg har i dag et kæmpe

teressant, fordi det er et emne, der er i

katalog af viden ift., hvad der får religi-

konstant forandring, og hele tiden er

oner til at virke, hvad deres historier er,

oppe at vende i den offentlige debat.

og hvordan de har udviklet sig.

Grundlæggende har jeg altid haft en interesse for religion, fordi det har så

Vil du anbefale andre at gøre det

stor en indflydelse på menneskers liv, at

samme, eller noget lignede og hvorfor?

de gennem historien har været villige til

Først og fremmest kunne jeg ikke have

at dræbe for deres religion.

klaret mit sidefag uden at have familie i

Eftersom religionsvidenskab pri-

Aarhus området, fordi det er pænt hårdt

mært udbydes i Aarhus og København,

at skulle op kl 5 for at møde til en fore-

vidste jeg fra starten, at jeg ville komme

læsning kl. 8. Hvilket kan være kra-

til at rejse meget. Men det er et kæmpe

vene, hvis du vælger at søge sidefag på

dræn, når du skal sidde med to timers

et andet universitet, og det er meget

kørsel hver vej. Så det er også en advar-

hårdt at skulle pendle mellem to uddan-

sel, inden du selv sætter dig for at starte

nelsessteder, selv uden for morgenfore-

på et sidefag på et andet universitet.

læsningerne. Samtidig blev jeg personligt mødt

Hvad var dine forventninger og blev de

af et stort bureaukratisk rod i forhold til

opfyldt?

min uddannelsesplan, da der var mini-

Mine forventninger til faget var, at jeg

mal kommunikation mellem de to uni-

fik en indsigt i den brede religionshisto-

versiteter. Det betød, at jeg selv skulle

rie, både om europæisk, arabisk og asi-

stå for at formidle den kommunikation,

atisk religion, da de på verdensplan er

hvilket er krævende. Her vil jeg

bemærke, at jeg ikke var den eneste der stod i denne situation. Andre jeg har talt med, som også havde søgt sidefag på Aarhus Universitet, havde også tilsva-

Christopher

rende problemer.

rensen, ingen sidefag, kan-

Så for at svare på det overordnede spørgsmål, så vil jeg anbefale det såfremt, at du har overskuddet til de potentielle problemer, som jeg her har nævnt, fordi der er mange ting og meget papirarbejde, der skal holdes styr på. Samtidig vil jeg anbefale det for

Mølgaard

Sø-

didat Development and International relations. Arbejder som anti-hvidvask personale i Nordea. Hvad var dine overvejelser, da du valgte din linje?

variationens skyld. Undervisningen på

Jeg overvejede først og fremmest, hvad

Aarhus Universitet er markant anderle-

jeg selv havde lyst til rent jobmæssigt,

des og meget mere gruppearbejdes fo-

og hvor mine personlige interesser lå.

kuseret. Hvilket giver nogle flere fær-

Jeg fandt ud af, at jeg ikke var gearet til

digheder, du kan skrive på CV’et, når

det ustabile jobmarked, som kan være,

du er færdiguddannet. Samt nogle gode

hvis man gerne vil arbejde på et mu-

færdigheder du kan bruge til selv at

seum. Derfor valgte jeg at skifte ret-

strukturere i undervisningen som gym-

ning, og følge min interesse inden for

nasielærer.

internationale relationer og se, hvordan jobmarkedet var der.

Hvad kan du bruge uddannelsen til? Mit primære mål med uddannelsen var

Hvad var dine forventninger og blev de

at kunne undervise i gymnasiet, det mål

opfyldt?

vil jeg mene at have nået. Uddannelsen

Mine forventninger var, at jeg kunne

har, som tidligere nævnt, givet mig et

bruge de fleste af mine færdigheder fra

kæmpe indblik i religioner, deres virke

historie i den nye studieretning. Det

og den funktion de har i samfundet.

kunne jeg delvist, men der var også en

Samtidig får man introduktion til klas-

del ting, der skulle læres fra ny.

siske sprog, som kan være brugbart til at undervise i almen sprogforståelse i

Vil du anbefale andre at gøre det

gymnasiet eller til at lave slogans til

samme, eller noget lignede og hvorfor?

hemmelige broderskaber.

Jeg vil anbefale folk at gøre det samme,

Rasmus

Buus

Simonsen,

hvis de har en interesse for international

sidefag matematik, i gang

politik, udviklingspolitik, eller har en

med kandidat

samfundsfaglig interesse. Man kan kun gennemføre kandidaten, hvis man har

Hvad var dine overvejelser, da du

en ægte interesse for emnet, ellers

valgte din linje?

brænder man sammen. Det er dog en

Jeg tilvalgte matematik til dels, fordi

klar bonus, at jobmarkedet nok generelt

jeg var bekymret for jobsituationen ved

er lettere at komme ind på med en kan-

at gå planken ud som rendyrket histori-

didat i DIR, end informationsforvalt-

ker. Samtidig kunne jeg også mærke, at

ning grundet arbejdsudbuddet.

så spændende som historie nu engang er, havde jeg ikke noget brændende øn-

Hvad kan/kunne du bruge uddannelsen

ske om at arbejde med historie på fuld

til?

tid. Gymnasielærer har altid virket som

Jeg blev hovedsageligt ansat på min hi-

et opfyldende og attraktivt job, nok til

storiefaglige baggrund. Jeg bruger til

dels også, fordi jeg selv havde nogle in-

daglig de færdigheder, jeg lærte i meto-

spirerende og dygtige lærer på mit eget

defagene, når jeg laver efterforskninger,

gymnasium. Som lærer får man lov til

og kigger på diverse kilder, samt skriver

at hjælpe unge, håbefulde og opfind-

rapporter til bagmandspolitiet/SØIK.

somme mennesker med at realisere de-

Det gav mig desuden noget til jobsam-

res drømme, og forløse deres potentiale,

talen som en del af mine kollegaer ikke

og jeg får lov til at formidle historie ver-

har, da de hovedsageligt er økonomer,

balt, som er det, jeg elsker mest ved hi-

jurister og har læst international busi-

storie.

ness. Det skal dog siges, at vi er cirka 4

Valget faldt på et naturvidenskabe-

historikere i afdelingen (ud af ca. 120.),

ligt sidefag pga. et behov for hurtigere

så bankerne er vant til at tænke i de ba-

at omsætte viden til praksis. På historie-

ner.

studiet bruges en stor del af tiden på at læse i sit eget selskab, og selvom det er interessant læsning, kan det nemt blive en monoton affære, og det er en relativ beskeden del af den viden man tilegner sig, som man får lov til at anvende aktivt. I sidste ende blev det matematik for

mit vedkommende, fordi jeg har altid

Mine forventninger ift. en mere

været nysgerrig på, hvordan matematik

struktureret arbejdsuge flugtede til gen-

anvendes ’ude i den virkelige verden’,

gæld fint med realiteten på matematik-

og på dette område svigter matematik-

studiet. Historiestudiet var for mig ken-

studiet bestemt ikke. Man bliver hele ti-

detegnet ved en stor grad af frihed, idet

den introduceret til nye matematiske

man selv kunne planlægge sin studietid

koncepter, som man i samarbejde med

og fritid. Hvis man f.eks. ikke kunne nå

andre studerende på daglig basis anven-

at læse til næste forelæsning pga. stu-

der til løse enten teoretiske udfordringer

diejob eller andre interesser, kunne man

eller forenklede problemer, der paralle-

indhente det i weekenden eller anden

liserer de problemer, som matematik

tids. Man er mindre fleksibel i hverda-

hjælper med at løse i samfundet.

gene på matematik, da man skal holde sig á jour med forelæsningerne. Hver

Hvad var dine forventninger og blev de

forelæsning bygger nemlig ovenpå den

opfyldt?

forrige, og man har ofte en eller to fore-

Ja og nej, men kun på den positive

læsning hver dag, så det er vigtigt, at

måde. Min største frygt forud for starten

man følger med.

på mit nye sidefag var faktisk, at det ville blive svært at danne sociale relati-

Vil du anbefale andre at gøre det

oner med mine nye medstuderende. Jeg

samme, eller noget lignede og hvorfor?

havde en fordom om, at studerende på

Bestemt! Hvis du ligesom mig er kørt

de naturvidenskabelige fakulteter var

en smule træt i at motivere dig selv til at

små-introverte og socialt akavede og

læse dag efter dag og ønsker en mere

muligvis med usædvanlige og nørdede

struktureret hverdag med mere gruppe-

interesser. Min fordom blev dog gjort til

arbejde sammen med imødekommende

skamme, for folk indenfor det naturvi-

og hjælpsomme mennesker, så er natur-

denskabelige er ufattelig imødekom-

videnskabeligt sidefag uden tvivl noget

mende og fællesskabsorienteret, også

for dig. Det hjælper også, at jobgaran-

selvom de ikke drikker helt lige så

tien som gymnasielærer generelt set er

mange øl, som vi gør på historiestudiet.

stor, hvis man har en naturvidenskabe-

Dette har dog ikke generet mig, for jeg

lig baggrund. Særlig hvis man vælger

var i bedste fald middelmådig til beer-

matematik, fysik eller kemi. At man

pong på historiestudiet, men jeg er i top

vælger et sidefag, der har få fælles fod-

tre på matematik.

slag med historie, gør også, at man får

lov til at veksle mellem videnskabelige

gennem supplerende kurser og øvrig

metoder, og ingen af fagene bliver no-

uddannelse. Selv overvejer jeg at læse

gensinde kedelige.

noget økonomi-orienteret ovenpå, hvis

Derudover tror jeg, der er nogen undervisningsglæder, som er rimelig

jeg engang skulle få trang til at bevæge mig væk fra undervisningsverdenen.

unikke for de naturvidenskabelige fag. Selvom jeg glæder mig til at undervise i begge mine fag, så ser jeg særligt frem til at få den der ’aha-oplevelse’ med en

Christian Hjorth Bagger, ren

elev, efter man har fået den til at forstå

historie, Ph.d. på University

en opgave, eller et matematisk koncept,

of Melbourne

som eleven havde svært ved at kapere.

Hvad var dine overvejelser, da du valgte din linje?

Hvad kan/kunne du bruge uddannelsen til?

Hvad var dine overvejelser, da du

Jeg har hele tiden haft intention om at

valgte din linje?

anvende mit sidefag til at undervise i

For mig var det et relativt nemt valg at

gymnasiet. Ulempen ved at blande to

vælge Historie som specialisering.

fakulteter, hvor de videnskabelige me-

Hvor de andre specialiseringer forbere-

toder grundlæggende er forskellig, er, at

der en på specifikke erhverv og praksis

man essentielt kun får en bachelor i

er historiespecialiseringen mere fokuse-

hvert fag, hvilket er en udfordring på et

ret på den rene historieforskning inden

arbejdsmarked, der efter min betragt-

for et givent felt og periode. Nørdelin-

ning i højere grad efterspørger speciali-

jen om man vil. Jeg kunne ikke se mig

seret arbejdskraft.

selv som gymnasielærer, museumsfor-

Jeg har dog ikke undersøgt det øv-

midler eller arkivar, da min passion lå,

rige jobmarked grundigt, og jeg har en-

og ligger, i historieforskningen. Med

gang hørt nogen sige, at den forrige di-

det in mente fulgte der dog andre over-

rektør for Falck læste engelsk. Uagtet

vejelser med, som hver enkelt må gøre

om dette er sandt eller ej, så ville jeg

op med sig selv. På historiespecialise-

være meget forundret, hvis man ikke

ringen er man overladt meget til sig selv

også kunne gradbøje en naturvidenska-

og sit eget arbejde, med meget lidt un-

belig sidefagsuddannelse til noget, der

dervisning i modsætning til de andre

er brugbart udenfor gymnasieverdenen

specialiseringer. Ens primære kontakt

og sparringspartner er ens vejleder,

blev indfriet, og det er bestemt den spe-

hvilket er spændende, men det kan også

cialisering, man skal søge, hvis man

være ensomt, specielt hvis man er vant

brænder for ét specifikt historisk om-

til – og trives i gruppearbejde.

råde/periode.

Dertil skal man være bevidst om, at historiespecialiseringen er meget speci-

Vil du anbefale andre at gøre det

fik, og derfor kan have en betydning for

samme, eller noget lignede og hvorfor?

ens karrieremuligheder, både positivt

Historiespecialiseringen er ikke for alle,

og negativt. Én af de mest åbenlyse

det ved jeg. Men hvis man brænder for

grunde til at vælge denne retning, som

forskningen, for at fordybe sig, under-

det var for mig, er, at man stræber efter

søge og analysere en historisk periode

en Ph.d.-karriere, men der er bestemt

eller lignende, er det klart en specialise-

også andre muligheder!

ring, jeg vil anbefale. Her får man testet noget nyt; hvordan man arbejder selv-

Hvad var dine forventninger og blev de

stændigt og med store mængder littera-

opfyldt?

tur, kilder, forskningsmetoder og meget

Jeg forventede et højnet akademisk ni-

mere. Samtidig får man et indblik i,

veau og muligheden for at fordybe sig

hvordan det faktisk er at være forsker,

udelukkende i én historisk periode og ét

og man bliver også tilskyndet til at pro-

emne. I mit tilfælde var emnet kvinder i

ducere ny viden på lige fod med anden

senrepublikkens Rom. Når nu undervis-

forskning. Her er masser af muligheder

ningen er skåret så meget fra og en stor

at hente, såsom at søge udenlands for et

del af studiet består af selvstudie for-

semester, deltage i konferencer, udgive

ventede jeg også samtidig en vis grad af

artikler osv. Det er spændende og hårdt,

autonomi i valg af litteratur og emne.

men helt klart arbejdet og tiden værd!

Samtidig håbede jeg på at kunne komme ind i min vejleders laborato-

Hvad kan/kunne du bruge uddannelsen

rium, og se, hvordan ”de rigtige for-

til?

skere” arbejder, og få en større indsigt i

Som nævnt ovenfor, er én af de åben-

hans viden om emnet. Jeg var så heldig

lyse veje man kan gå med historiespeci-

at have en hammergod vejleder, der gav

aliseringen Ph.d.-vejen. I samråd med

mig god motivation og en nysgerrighed

min vejleder, Carsten Hjort Lange,

til at angribe emnet anderledes og fra

strukturerede jeg mine to år på kandida-

nye vinkler. Alle mine forventninger

ten således at jeg arbejdede specifikt

imod en Ph.d. inden for mit speciale

karriereretning, der ville passe til mig

emne – kvinder i senrepublikkens Rom.

som person. Selvfølgelig lå der også en

Det resulterede i flere spændende mu-

overvejelse omkring hvilken linje, der

ligheder såsom et semester i Glasgow,

havde mest potentiel udvikling og flere

deltagelse på international konference,

muligheder for forskellige karriereveje.

udgivelse, ophold på det Danske Institut

Jeg har klart interesseret mig mest for

i Rom og sidst, men ikke mindst, et

arkivarbejdet, orden, systematik og be-

Ph.d.-tilbud fra University of Mel-

varingen af den skriftlige historie for ef-

bourne, hvor jeg vil fortsætte min vej til

tertiden end for decideret at stå med for-

at blive Ph.d.

midlingen af historien. Derfor var infor-

Det er dog kun én af mulighederne, og man skal ikke lade sig afskrække fra

mationsforvaltning den rigtige kandidat at vælge for mig.

at tage denne specialisering, hvis man har andre ønsker, eller bare synes ren

Hvad var dine forventninger og blev de

historie er det fedeste i verden – mulig-

opfyldt?

hederne er mange og friheden stor til at

Mine forventninger var at blive klædt

strukturere sit forløb.

godt på til et arbejdsliv efter studiet, og lære en masse om, hvad det vil sige at arbejde på et arkiv samt, hvad man konkret arbejder med i praksis. Jeg ville na-

Mia Kanstrup, kandidat in-

turligvis også gerne have en større vi-

formationsforvaltning,

ar-

den om, hvilke karrieremæssige mulig-

bejder som arkivar på et

heder der er, når man vælger informati-

stadsarkiv

onsforvaltning kontra kulturarvsformidling. Jeg fik en masse af mine forventninger opfyldt i forhold til en gene-

Hvad var dine overvejelser, da du

rel viden om arkivarbejde, men noget af

valgte din linje?

det vigtigste var, at jeg valgte et prak-

Siden jeg begyndte på bacheloren, har

tikforløb på et §7-arkiv, hvor jeg fik lov

jeg vidst, at jeg skulle læse en af histo-

til at indgå i størstedelen af alle de ar-

rie-kandidaterne, og jeg har egentlig

bejdsopgaver man finder på et kommu-

heller ikke været i tvivl om, hvilken jeg

nalt arkiv. Det har hjulpet en kæmpe del

skulle vælge. For mig har det mest af alt

i forhold til at lære om det praktiske ar-

handlet

bejde med informationsforvaltning. Jeg

overveje,

hvilken

fik også en masse teoretisk viden om

Jeg anvender min praktiske erfaring og

baggrunden for arbejdsopgaverne i et

teoretiske viden om informationsfor-

arkiv, men også indblik i den forskning,

valtning fra uddannelsen hver dag i mit

der viderebringer teorier, der kan bi-

job som arkivar. Her er det især også en

drage til løsninger på de forskellige pro-

grundlæggende indsigt i lovgivningen

blemstillinger vi står overfor i den digi-

på området, som jeg har haft brug for at

tale fremtid inden for informationsfor-

gå endnu mere i dybden med i mit ar-

valtning.

bejde. Ligeledes anvender jeg i høj grad min faglige viden om digital arkivering

Vil du anbefale andre at gøre det

af kommunale data og it-systemer. Mit

samme, eller noget lignende og hvor-

valg af praktiksted samt dét, at jeg

for?

kunne anvende min uddannelses faglige

Informationsforvaltning er et virkelig

indhold i praksis var afgørende for, at

bredt fag med en masse udvikling - især

jeg blev tilbudt fastansættelse på et

digitalt. Derfor ser jeg det også som en

kommunalt arkiv.

uddannelse, hvor der ligger rigtigt mange forskellige jobmuligheder udover blot arbejde på et arkiv. Det er

Lærke Kristensen, kandidat

både en teoretisk og praktisk uddan-

i kulturarv, arbejder ved en

nelse, der forbereder én på arbejdet som

elektriker

informationsforvalter i en virksomhed eller et arkiv. Det er et arbejde, der indeholder alt lige fra journalisering og dokumentation af sager til bevaring- og kassationsvurdering samt arkivering og tilgængeliggørelse af digitale såvel som analoge arkivalier. Hvis det er sådan noget arbejde, man kan se sig selv i, så vil jeg klart anbefale at vælge informationsforvaltning som kandidatretning.

Hvad var dine overvejelser, da du valgte din linje? Jeg har en bachelor i Europæisk Etnologi, hvor jeg har haft nogle moduler omkring fast kulturarv, og hvordan kulturarv agerer som mindebærer. Desværre kunne jeg ikke finde en kandidat på Københavns Universitet, der primært fokuserede på kulturarv eller for-

Hvad kan/kunne du bruge uddannelsen til?

midlingen af selv samme. Derfor blev jeg gjort opmærksom på kandidatgraden ”Kulturarvsformidling” på Aalborg

Universitet. For mig var det vigtigt, at

Gennem uddannelsen har jeg fået en

jeg kunne få en bred viden om kulturarv

masse kompetencer inden for formid-

i alle dens mangfoldige betydninger,

ling både mundtlig og skriftlig. Særligt

men også få redskaberne til at formidle

kompetencer i at formidle noget til tider

dette videre til en udvalgt målgruppe.

abstrakt og kompliceret, og gøre det let at forstå for en bred målgruppe, har væ-

Hvad var dine forventninger og blev de

ret essentiel evne i mit videre karriere-

opfyldt?

liv. Derudover er vi på uddannelsen ek-

Mine forventninger til kandidatgraden

sperter i informationssøgning, kritisk

var en mere samfundsfaglig vinkel på

tænkning og naturligvis kildekritik.

begrebet kulturarv pga. uddannelsens

Dette sammenholdt med skarp formid-

placering på det Samfundsvidenskabe-

ling, har banet vejen for, at jeg besidder

lige Fakultet. Denne forventning blev

den stilling, jeg har i dag. I dag arbejder

ikke opfyldt, da studiet i højere grad

jeg som formidlingsblæksprutte i et

havde en museumsfaglig vinkel. Da jeg

Elektriker firma, hvor jeg formidler og

søgte ind på studiet, var det ikke min

markedsfører grønne løsninger. På pa-

opfattelse, at det hovedsageligt var et

piret er jeg kommunikationsmedarbej-

studie om den museale praksis. Dog

der, men i realiteten har jeg ansvaret for

havde jeg på København Universitet

al kommunikation – både mundtlig og

tidligere læst Museologi, og kunne der-

skriftlig, såvel som intern og ekstern.

for trække på mine erfaringer derfra. I

Eftersom jeg bevæger mig i den grønne

forhold til mine overvejelser, fik jeg

omstilling, arbejder jeg i høj grad med

redskaberne til at formidle kulturarv til

lovgivning, strategi og regulatoriske

en udvalgt målgruppe. Desværre fik jeg

rammevilkår. Information, der skal for-

ikke mine forventninger opfyldt i for-

midles videre til en bred målgruppe.

hold til at få en bred viden om kulturarv

Overført til uddannelsen svarer det til,

i dens mangfoldige betydninger. Kul-

at vi som museumsmedarbejdere skal

turarven var derimod belyst med hoved-

lave skarp formidling til en bred mål-

fokus på den museale praksis.

gruppe, skabt på baggrund af til tider indviklet historie, determineret af mu-

Hvad kan/kunne du bruge uddannelsen til?

seumslovgivningen.