Leonora Christina Ulfeldt – Gal eller genial? by Tendens - AAU

LEONORA CHRISTINA ULFELDT – GAL ELLER GENIAL? Af Pernille Aaen Søltoft, 7. semester dansk, sidefag i historie

Logo grafik – Michelle Sørensen

Leonora Christina Ulfeldt – Gal eller genial?

om, hvorvidt hun var en kriminel skurk eller en litterær verdensstjerne? Trods hendes bidrag til den danske litteraturskat sad hun nemlig

Forfatter, forræder, helt, horeunge, kongedatter, prinsesse, skurk, svindler? Ja – kært barn har mange navne. Men hvem er så dette kære barn, og hvordan er det muligt at dække over så mange disparate benævnelser? Især de, som står i diametral kontrast såsom; helt og skurk?

fængslet i over 20 år3 – og det gør man vel af en årsag? Selvom Leonora kan tildeles et væld af ulige prædikater, må skurk og helt være de to, som oftest præges på kongedatteren. Det er to interessante karakteristika, som om nogen sjælendt går hånd i hånd – og netop dét er be-

Først og fremmest; lad os rejse tilbage til året

mærkelsesværdigt. Fordi hendes skikkelse sta-

1621 – mere præcist d. 8 juli.1 En sommerdag

dig spøger i et så stort omfang, som den gør, er

i renæssancen, hvor barnet med de mange

det interessant at forsøge at opridse hendes ka-

navne fødes på Frederiksborg Slot. Her vælger

rakter og søge efter de svar, som kan gøre os

forældrene, måske en anelse mere sobert end

endnu klogere på, hvorvidt vi skal placere

førnævnte muligheder, at kalde hende Leonora

hende i samme kategori som nogle af Dan-

Christina. Et navn som har sat sine aftryk –

markshistoriens største landsforrædere, eller

både i den danske historieskrivning men i sær-

om hun fortjener en heltestatus med både hæ-

deleshed også på den nationale- for så vidt in-

der og applaus for sit litterære talent. Med ud-

ternationale litterære scene. En karakter, som

gangspunkt i hendes verdensberømte værk,

har formet eftertidens syn på og forståelse af

Jammer Minde, holdt op imod historien bag og

nogle vigtige elementer og perspektiver i det

motiverne for hendes fængsling vil disse ka-

danske lands historie. Det bemærkelsesvær-

rakterplaceringer undersøges.

dige aspekt ved historien om Leonora Christina beror på, hvad der gør hende så særlig, at netop hun har formået at skrive Danmarkshi-

Èn ud af de 30

storie i så stort et omfang, at debatten om

Leonora var datter af den fremtrædende og be-

hende stadig anses som værende aktuel i dag.2

undrede konge, Christian 4.4 En kendsgerning,

En debat, som rejser det helt store spørgsmål

som måske ikke kommer bag på de fleste. Man

Leonora er ifølge Christian 4.s kalender født d. 8 juli 1621, men ifølge hendes eget værk er hun født d. 11 juli. I denne sammenhæng forholder vi os til Christian 4.s datomærkning.

Der henvises til litteraturlisten, som indeholder flere nyere udgivelser, artikler og anmeldelser om Leonora og af hendes egne værker. 3 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 21. 4 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 10.

siger, at Christian 4. på dette tidspunkt var far

rolle som førstedame.10 Selvom vi ikke er gået

til hele København5 – og dette kan antages at

i dybden med Leonoras afsindigt stærke per-

være i mere end én forstand.

sonlighed endnu, skal det ikke være nogen

Han var far til rundt regnet 30 børn, hvoraf

hemmelighed, at denne udskiftning ikke faldt i

Leonora er undfanget i hans ægteskab med

god jord hos den tidligere konges såkaldte ynd-

grevinden af Holsten, Kirsten Munk.6 Hans

lingsdatter.11 Faktisk var dette blot starten på

handlekraftige gen kom dog ikke kun til udtryk

en gensidig rivalisering mellem de to stærke

i hans ivrighed for at se landets befolkningstal

kvinder.12

vokse men også i form af at fylde det ud med

Frederik 3.s magtovertagelse blev nemlig

imponerende bygningsværker. På trods af en

startskuddet på en opmærksomhedskamp mel-

regeringstid præget af militære nederlag og

lem ham og hans kone, Sophie Amalie, på den

økonomisk tilbagegang7, fremstår han i efterti-

ene side og den populære Leonora Christina og

dens historiskrivning alligevel som en populær

hendes mand, rigshovmesteren Corfitz Ulfeldt,

og aldeles beundret konge, hvilket nok i sær-

på den anden side. En mand som blev hendes

deleshed skyldes hans yderst aktive indsats

skæbne – eller rettere sagt; så blev de nok hin-

som bygherre frem for sine andre aktive fore-

andens. Corfitz var blevet udvalgt af Leonoras

tagender af en del mere privat karakter.

far og ikke nok med, at han fik hendes hånd, da

Inden kongen gik bort, havde han ingen

hun fyldte 15 år, havde kongen også gemt en

dronning haft ved sin side i over 30 år8, men

plads til Corfitz i rigsrådet.13 Heldigt nok faldt

selvfølgelig skulle hoffet ikke være uden før-

Corfitz lige i Leonoras smag: En ung og intel-

stedame af den årsag, så her trådte Leonora

ligent herre, som behandlede hende efter fore-

Christina til og agerede førstedame i en år-

stillingen om, at hun var en ægtefødt prinsesse

række.9 Efter kongens død skal hans søn, Fre-

– nøjagtig som hun ville behandles. En mand

derik 3., overtage tronen og med sin kone, So-

som sågar accepterede hendes dominerende og

phie Amalie, ved sin side mistede Leonora sin

enormt selvsikre væsen.14 Leonora Christina

Heiberg, Steffen (1988): 105. 6 Christian 4. mødte adelsfrøkenen Kirsten Munk, da hun blot var 17 år gammel, og blev dybt forelsket i hende. De blev gift, og hun blev derfor Christian 4.s hustru og ”til venstre hånd.” (ibid.: 184). 7 Heiberg, Steffen (1988): 458. 8 Ibid. 9 Hoffets manglende førstedame skyldtes, at den oprindelige førstedame, dronning Anna Cathrine, døde i 1612. (Weitemeyer, Lisbeth (2006): 12).

Førstedame er normalvis betegnelsen på den kvinde, som er gift med landets statsoverhovedet – i denne kontekst, kongen. 11 I Jammer Minde skildrer Leonora sig selv som kongens yndlingsdatter – dette har vi dog kun hendes eget ord for. 12 Ludvig Holberg har bl.a. beskrevet denne rivalisering i historien om dronningekronen i Danmarks Riges Historie (1735). 13 Pedersen, Vibeke A.: (2014): S. 398. 14 Heiberg, Steffen (1996): 25.

var ikke kun en yderst dominant og selvsikker

Den evindelige magtkamp

kvinde. Hun var også både intelligent, manipu-

Det var ikke en stille affære, da Frederik 3.

lerende, charmerende og overbevisende. Hun

skulle overtage tronen ved kongevalget i 1648

var en stolt, ambitiøs og stærk kvinde – og så

efter sin far.17 Kampen om kronen indebar må-

blev hun født med en eminent evne til at skrive

neder i strid med rigsrådet, hvorfor Frederik 3.s

og forfatte.15

pris for magtovertagelsen blev høj, da en del

Set i lyset af sine særlige karaktertræk var

adelige privilegier faldt til jorden ved forhand-

hun til og med kongens yndlingsdatter.16 Hvis

lingsbordet.18 Selvom han endte uden det store

man altså tror på, hvad hun selv siger – og det

råderum, lykkedes det ham alligevel at ansætte

gør man for det meste. For lad os igennem for-

nye rigsrådsmedlemmer, hvem alle forholdt

tællingen om barnet med de mange navne

sig aldeles skeptiske overfor Leonoras mand,

holde os til udsagnet om; at den med ordet i sin

Corfitz.19 Der blev hurtigt tale om en magt-

magt vinder. Det hjælper o nemlig med at for-

kamp mellem kong Frederik og en del af den

stå, hvorfor Leonora Christinas eftermæle har

tidligere konge, Christian 4.s, svigersønner –

udformet sig, som det har, og hvorfor hendes

og denne med Corfitz i spidsen.20 En magt-

selvbiografiske udgivelse, Jammers Minde,

kamp, der hurtigt udviklede sig i en langt mere

har indtaget dén særlige og altoverskyggende

abrupt retning end det magthungrende par, Le-

plads for renæssancens litterære udgivelser,

onora og Corfitz, havde forudset, og inden de

som den har. Leonoras værk danner nemlig

fik set sig om, var de blevet beskyldt for at ville

forståelsesrammen for en periode i Danmarks-

myrde kongen.21 En beskyldning som førte til

historien og har, måske mere end nogen anden

en kontrolleret overvågning af Corfitz’ em-

nedskrivning fra renæssancen, formet efterti-

bedsførelse, hvilket fik glasset til at flyde over

dens historieskrivning af en særlig epoke i og

for det selvstændige rigsrådsmedlem. Corfitz

for historien.

tog sin hustru under armen, og pludselig var

Udover den populære Jammers Minde er Leonora bl.a. forfatter til værket Hæltinners Pryd samt den franske selvbiografi Leonora Christina grevinde Ulfeldts franske levnsskildring 1673, som også er forfattet i Blåtårn. Derudover bestod hendes tidlige forfatterskab primært af værker, hun oversatte – især moderne spanskeog franske helteromaner, hvilke hun oversatte til dansk (Pedersen, Vibeke A. (2014). 16 Hun portrætterer sig selv i Jammers Minde som værende Christian 4.s yndlingsbarn – denne portrættering er udelukkende baseret på hendes egen synsvinkel. 17 Heiberg, Steffen (1988): 465.

Kongen måtte eksempelvis ikke rejse udenlands, indgå forbund med andre riger, pålægge told og accise. Rigsrådet skulle altid bestå af 23 råder, hvoraf kongen kun måtte udnævne nye råder blandt de, som rigsrådet havde valgt som kandidater (Scocozza, Benito (2003): 189.) 19

Ibid. Herunder også statholder Hannibal Sehested; gift med Christian 4.s og Kirstens Munks datter, Christiane. (ibid.: 192). 21 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 51. 20

det kongen, der ikke nåede at se sig om, før

være medskyldig i Corfitz’ højforræderi.28

parret var flygtet ud af landet.22

Hun blev derfor sendt til København, hvor

Kongevalget i 164823 var blot starten på

straffen lød på fængsling i Blåtårn på Køben-

en lang række af modstridende og til tider dri-

havns Slot. Selvfølgelig nægtede Leonora sig

stige foretagender, perioder på flugt og arresta-

skyldig i sit kendskab til sin mands landskade-

tioner fra Corfitz’ side. Han kan derfor, ifølge

lige handlinger men blev alligevel, uden hver-

Frederik 3., blandt andet skrive landsforræder,

ken rettergang eller dom, spærret inde og holdt

bedrager, mistænkt for underslæb og mordpla-

fanget i sammenlagt 22 lange år.29 År hvor Le-

ner samt flugtfange på sit CV.24 Disse deler

onora sad helt uvidende om, hvad der var ble-

dog stadig papir med titler som kongens kam-

vet af sin mand. En periode, der ville have dre-

merjunker25, rigsrådsmedlem, statholder på

vet ethvert individ til vanvid – men selvfølge-

Københavns Slot og rigshofmester.26 Corfitz

lig ikke Leonora. Hun holdt modet oppe og lod

Ulfeldt var nemlig ikke helt dum – han kan ka-

sig aldrig glemme, at hun var Christian 4.s dat-

tegoriseres som en af tidens mest begavede og

ter, og heller ingen andre skulle nogensinde

kompetente danske politikere, hvilket nok også

være i tvivl30 – hun besad en selvopholdelses-

blev anlægget til hans fald.27 Der hersker ingen

drift af fornemmeste karakter.

tvivl om, at han i sin karakter var et adelsstolt magtmenneske, som gennem de vilkår livet nu bød ham, altid kæmpede for sin egen vinding,

Krisen avler kunsten

og at han i sin trang til både prestige og magt

Leonora påbegyndte den selvbiografiske for-

ofrede sig selv og sin familie – herunder i sær-

tælling, Jammers Minde, under sit fangeskab i

deleshed Leonora.

Blåtårn, og det er derfor særligt disse år, som

Leonora befandt sig i London, da Frederik

værket afbilder.31 Leonora beskriver alle de fø-

forlangte hende udleveret og straffet for at

lelser og den sorg, længsel og fortvivlelse som

Corfitz og Leonora flygtede her til Sverige, og opholdt sig i Stockholm i godt 2 år. 23 Kongevalget var en tronskifteprocedure i et valgkongedømme. Da Christian 4. døde, var der intet kongevalg foretaget, og tiden efter blev derved en kamptid for Frederik 3. Rigsrådet enedes dog hurtigt om en håndfæstning, som skulle forelægges Frederik – særligt fordi de ikke var begejstrede for Corfitz og de øvrige svigersønner. 24 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 44. 25 En kammerjunker havde ansvaret for at tilrettelægge kongens dagligdag. 26 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 40.

Pedersen, Vibeke A. (2014): 401. Corfitz blev primært dømt efter en grundig gennemgang af hans embedsførelse og administration af finansielle anliggender (Weitemeyer, Lisbeth (2006): 40. 29 Ibid.: 10. 30 Man kan argumentere for, at det er denne trang til at overbevise befolkningen om, at hun var en ægtefødt prinsesse, som blev uskyldigt dømt, der i særdeleshed dannede grobunden for Jammers Minde. 31 Første del beretter om de første ugers tilvænning i fangeskab. Anden del skildrer årene 1663 til 1674, hvoraf tredje del afbilder den resterende tid op til 1685. 28

er knyttet til savnet af Corfitz og hendes børn

berømmelse som man kan forestille sig, ikke

samt den skæbne, som på tragisk vis blev til-

gjorde den selvbevidste kongedatter det mind-

delt den adelsstolte kongedatter. Samtidig

ste.

rummer fortællingen historien om hendes frie barndomsliv og det meget polemiske ægteskab med sin mand. Alle Leonoras begivenheder, store som små, blev med disse fortællinger gjort til den rene Danmarkshistorie. Selvom det er tydeligt, at Leonora har forfattet det selvbiografiske værk med henblik på en udgivelse efter sin død, er det rent held, at vi efterfølgende i det hele taget har fået muligheden for både at læse, analysere, debattere og fortolke løs på værket – og at værket i særdeleshed har fået lov at sætte sit præg på historien. Hendes nedskrivninger fik først lov at se dagens lys, og offentlighedens applaus, i år 1869 – næsten 200 år efter hun satte sit første pennestrøg. Da de sidste strøg var sat, forsvandt manuskriptet og blev først genfundet i udlandet længe efter Leonoras død.32 Heldigvis blev værket udgivet, og i 1921 blev det national ejendom, idet Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg købte det.33 Der skulle altså gå flere hundrede år, før Leonora Christinas historie kunne blive fortalt og derved ændre hele befolkningens historiebevidsthed. En helt særlig popularitet og

Pedersen, Vibeke A. (2014): 404. Det originale manuskript af Jammers Minde er i dag udstillet på Frederiksborgmuseet. (”Jammersminde” Frederiksborg Nationalhistorisk Museum).

Det er midt i Blåtårn og midt i krisen, at starten på den selvbiografiske erindringsbog Jammers Minde skabes. At bogen kan kategoriseres som en erindringsbog, skyldes blandt andet at en senere undersøgelse af værket, med fokus på papir og skrifttype, har påvist, at to tredjedele af nedskrivningerne, er foretaget i 1690’erne i Maribo, hvor hun tilbringer sine sidste år på et kloster.34 Holder vi fast i det faktum, at Jammers Minde tager afsæt i hendes år i Blåtårn – og at man som læser hele bogen igennem nærmest sanser Blåtårn, det kolde gulv, de hvidkalkede murer, rotterne der pibler mellem fødderne, stanken fra natpotten – ser vi pludselig en forfatter med en helt særlig egenskab. Leonora formår med sin gribende fortælling, som rummer en iagttagelsesevne af fineste karakter, en bevidsthed og en kreativitet at fange og fastholde læseren i momentet. Hun evner at levere en så veludført karakteristik med et strejf af humor og en så gribende menneskelig fortælling, at man som modtager ikke kan undgå at føle med hende – også selvom en del af hendes

Nielsen, Marita Akhøj (2010).

levende beskrivelser af fangeskabet først er

Stole.”37 Hendes bevidste valg af fortællingens

forfattet flere år efter, hun blev løsladt.35

tid afspejler blandt andet et ønske om, at læseren skal få en fornemmelse af Blåtårn, nøjagtig som det tager sig ud i den skrivende stund – og

Med ord som superkraft For at eksemplificere hvordan Leonora bærer sig ad med at fange sine læsere nøjagtig, hvor hun gerne vil have dem, skal vi blandt andet dykke helt ned i de små detaljer. Her finder vi nemlig eksempler på hendes yderst bevidste fortællerrolle – vi skal dykke ned i den originale tekst. Leonoras originale nedskrivninger er et levn, som kan fortælle os meget mere end dét, som blot står skrevet. Leonora er helt bevidst om, hvordan historien fortælles, og om hvor hun som afsender placerer sig selv og sin beretning – og dét hjælper os med at forstå, hvad hendes formål med nedskrivningerne er. Hun skriver blandt andet: ”Her vil jeg mit Fængsels Sted beskrive. Det er et Kammers, som er 7 af mine Skridt lang og 6 bred; derudi staar tvende Senge, et Bord og to Stole.”36 Leonora beskriver sit kammer, som det tager sig ud i det moment, hun gengiver det. Læseren får dermed en klar fornemmelse af, at der i momentet ”staar tvende Senge, et Bord og to

Sidste del af hendes værk blev forfattet i Maribo efter hendes løsladelse (Weitemeyer, Lisbeth (2006): 21. 36 Ulfeldt, Leonora Christina (1673): 73. 37 Ibid. 38 Ibid. 39 Ibid. 40 Nielsen, Marita Akhøj (2010).

det ved vi, fordi Leonora i første omgang ikke skrev staar.38 Ser man efter i nedskrivningen, vil man opdage, at hun først skrev stod39, men efterfølgende hviskede ordet ud og erstattede det med staar.40 Hun formulerede først beskrivelsen i datid, men ændrede det, hvilket tyder på, at hun meget bevidst har haft et formål om at skabe en illusion om værkets tilblivelsessituation og en bedre grobund for indlevelse hos læseren. En tilblivelseshistorie, som bygger på, at hele værket er forfattet i Blåtårn, hvilket man senere er blevet klar over, at det ikke er. Det sker altså lejlighedsvist, at hun glemmer den fortællersituation, som hun først postulerer. Det originale manuskript – det helt rå og ufiltrerede fortidslevn – rummer flere af disse eksempler, hvor hun tydeligt har ændret fortællingens tid.41 Disse små, men meget sigende, ændringer afspejler både Leonoras bevidsthed om den litterære kunsts kraft og hendes formål med værket.42 Hun vil bevise, at

Et andet eksempel ses på side 95, hvor hun igen retter ”stod” til ”staar” i passagen: ”Min Seng staar liige for dørene, saa naar alle tre døre erre oplucte, saa kand ieg see til trappe døren som er den fiærde dør.” (Ibid.: 95). 42 Det skal pointeres, at der findes flere moderniserede bearbejdelser af værket. Ifølge Marita Akhøj Nielsen, redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og hvem, som også kan kategoriseres som værende ekspert i Jammers Minde, påpeger at det er svært at

hun er uskyldig, og at Guds vilje er, at hun skal

officielt set havde ret til, som efterstræbte magt

dø uden for murenes fire vægge – og netop der-

og politisk indflydelse var borte. Ud af tårnet

for er det en vigtig pointe, at hun får læseren

trådte en ældre kvinde som, med hjælp fra sin

overbevist om, at hele værket er forfattet i Blå-

nevø, den nye konge Christian 5., trak sig til-

tårn.

bage og flyttede i kloster i Maribo.47 På trods af at Leonora led en tungsindig og barsk skæbne, som til dels faldt ud således grundet

(U)skyldig? Frederik 3., og dermed en af Leonoras største fjender og konkurrenter, døde pludseligt i 167043 – men dette var ikke ensbetydende med, 44

at Leonora fik sin frihed.

Christian 5., og

hende og Corfitz’ trang til magt og politisk indflydelse, formåede hun at overvinde alle sine rivaler og først få endegyldigt fred efter 13 år i Maribo, næsten 77 år gammel.48

hans kone Charlotte Amalie, overtog tronen men forbedrede dog omgående Leonoras forhold i fængslet.45 Det var først med enkedronningen Sophie Amalies død i 1685, at Leonora endelig fik sin frihed og kunne forlade Blårtårn, 64 år gammel. Da hun forlod cellen, d. 19 maj 168546, havde hun ikke været udenfor i fri luft i 21 år, 9 måneder og 11 dage – hvad friheden derfor indebar, kan hun kun have drømt om. Den intrigante adelskvinde, som Frederik 3. burede inde, er ikke den kvinde, vi ser forlade Blåtårn. Leonora tog ikke fat, hvor hun slap, og hun var blevet bevidst om, at hun nok aldrig blev dronning. Kvinden, som altid forsøgte sig med at komme højere på strå, end hun anbefale en udgivelse af værket, fordi ingen af disse bearbejdelser er konsekvente nok i deres holdning til Leonoras ændringer af teksten (Nielsen, Marita Akhøj 2010). 43 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 21. 44 Sophie Amalie var nu blevet enkedronning men sørgede stadig for, at Leonora forblev indespærret i Blåtårn.

Hvorvidt Leonora rent faktisk har haft kendskab til alle Corfitz’ forræderiske planer og handlinger mod Danmark og kongen, får vi nok aldrig et definitivt svar på. Vi ved, at en del af motiverne bag Leonoras fængsling var anlagt på hendes formodede viden om Corfitz’ henseender49 – indicierne har aldrig været baseret på Leonoras egne handlinger. Tager vi yderligere de juridiske briller på, blev hun aldrig officielt dømt for hverken landsforræderi, svindel eller som medvirkende til dét, der lignede. Alligevel valgte den daværende konge at fængsle hende – en handling som muligvis var baseret på andet end blot et ønske om 45

Weitemeyer, Lisbeth (2006): 21. Ibid. 47 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 21. 48 Ibid. 49 Beskyldningen mod Leonora gik blot på hendes viden om forræderi og ikke på egne foretagender (ibid.) 46

lovmæssig retfærdighed. For var det ikke no-

helteskikkelse, der har leveret et enestående

get med, at Leonoras egentlige ønske var at

stykke litteratur og Danmarkshistorie, som er

overtage tronen efter sin far og agere dron-

svær at overgå, og som om nogen har dannet

ning? Og med dét sagt rent faktisk udkonkur-

en forståelsesramme for en særlig historisk

rere den egentlige arving, Frederik 3.? Dertil

epoke i Danmark? Det er en debat, som er svær

kan det antages, at det var lettere for Frederik

at blive klog på, og som ikke umiddelbart kan

3. at underminere Corfitz’ magt, hvis hans do-

besvares ud fra den historiske fakta. Leonoras

minante og selvsikre kone, hans evindelige

liv og skæbne indeholder så mange nuancerede

støtte, også var skaffet af vejen. Set i lyset af

facetter og dobbeltsidede aspekter, at debatten

Leonoras opvækst har hendes livsprojekt un-

og konklusionen afhænger af det perspektiv,

der alle omstændigheder været at bevise, at

som du ser på den fra. Der findes en meget al-

hun var ligeså god som en ægtefødt prinsesse

sidig mængde af levn og beretninger, som pe-

– og havde kortene været fordelt en anelse an-

ger i forskellige retninger, og som måske i hø-

derledes, end de nu engang blev, kunne hun

jere grad gør hele diskursen om Leonoras

sagtens være blevet Danmarks dronning. I

skæbne en del mere kompliceret og broget, end

spørgsmålet om hendes uskyld kan vi derfor

den er behjælpelig med at forstå den. Om ikke

kun forholde os til, hvad vi selv vælger at tro

andet gør diskussionen om Leonoras dobbelt-

og fortolke ud fra historien.

sidede karakter vores fortid og historie langt mere spændende, end hvis vi blot havde fået serveret den ene og sandfærdige historie på et

Gal eller genial? Skurk eller helt?

sølvfad. Den brogede og disparate fortælling

Debatten om Leonora Christina er blevet holdt

inviterer til en fortolkningsfest af den store liga

i live siden hendes død, og er en debat som den

– og uanset hvad vi vælger at tro, er der ingen

dag i dag, stadig er aktuel og rejser et utal af

tvivl om, hvad Leonoras budskab er. I Maribo

spørgsmål50 – især de, som er op til den enkel-

på det kloster hvor hun tilbragte sine sidste år,

tes fortolkning. For hvordan skal vi karakteri-

er der blevet rejst en mindestøtte til hende,

sere den uægte prinsesse med det eminente ta-

hvori der i stenen er mejslet: Trofasthed er en

lent? Som en skurk, der formodentligt var

dyd, man ej bør blues ved.51 Disse ord kan an-

vidne til økonomisk bedrageri mod Danmarks

skues som værende Leonoras sidste til os og til

konge, sin egen halvbror? Eller som en genial 50

Der publiceres stadig nye artikler, værker og teorier, som alle debatterer Leonoras rolle i historien og som

diskuterer, hvorvidt hun havde kendskab til forræderiet mod Danmark. 51 Weitemeyer, Lisbeth (2006): 22.

den evige fortælling: Måske ser man hende

fremstår både ondskabsfuld og nederdrægtig,

som en forræder – måske ikke. Omendskønt

medens Leonora glorificerer sig selv som den

fulgte hun blot sin kærlighed og var trofast

rene uskyld. En karakterisering og et skel som

overfor sin mand og sig selv, og dette vil hun

alle i Leonoras sted om muligt havde foretaget

ingen skam føle over.

af sin værste fjende – men en karakterisering hvor nogle elementer har holdt ved og præget fortællingen om Sophie Amalie. Hendes erin-

Eftermæle

dringer er altså et tydeligt bevis på, hvad ord

Som det tidligere er udlagt, kan der sættes

og den litterære kunst kan udrette. For hvad har

spørgsmålstegn ved den, reelt set ikke-eksiste-

egentlig efterladt det største indtryk på efterti-

rende, domspraksis, der blev foretaget ved Le-

dens befolkning? Den skamstøtte, som blev til-

onoras fængsling; blev Leonora fængslet, fordi

delt Corfitz Ulfeldt og rejst som minde om

hun var kriminel, eller handlede det i langt hø-

hans forræderiske henseender eller Jammers

jere grad for hendes halvbror, Frederik 3. og

Minde? Du vidste sikkert ikke, at Corfitz over-

hendes ærkerival, Sophie Amalie, om at finde

hovedet havde fået tildelt en skamstøtte, og jeg

en mere eller mindre legal grund til at skaffe en

lader derved spørgsmålet tale for sig selv. Uan-

stor magttrussel af vejen? Og helt essentielt; ér

set tvivlen må man fremhæve Sophus Birket-

Leonora en kriminel skurk eller en litterær ver-

Smiths52 indledning til den første udgivet ver-

denshelt? Det handler i bund og grund om,

sion af Jammers Minde: ”Et i alt hører Leonora

hvad du selv vælger at tro. De historiske og,

Christinas Skikkelse og Skjæbne til dem, som

ifølge kongen, retsmæssige fakta siger ét. Men

gjør et uudslettetligt Indtryk selv paa den slø-

forholder vi os til dén plads og dét eftermæle,

veste Indbildningskraft […]”53 Leonora havde

som Leonora har skabt, tegnes et andet billede.

altså i den grad ordet i sin magt, og hvad er det

Et billede af en litterær verdensstjerne, som har

nu man siger? Den med ordet i sin magt vinder

skrevet historie – og dette på flere måder. Det

– og det gjorde barnet fra Frederiksborg Slot

er i alt fald lykkedes hende at forme eftertidens

med de mange navne i adskillige henseender.

historiefortælling i en retning, som er præget af hendes egen beretning. I sine erindringer nagler hun svigerinden, Sophie Amalie, til skampælen i en sådan grad, at hun i sit eftermæle 52

Sophus Birket-Smith var dansk bibliotekar og udgav det nyfundne, og derved første, manuskript til Jammers Minde i 1869. (Nielsen, Marita Akhøj (2010).

Smith, S. Birket (udgave fra 1887): 2.

Litteraturliste: Heiberg, Steffen (1988): Christian 4. – En europæisk statsmand. En gennemrevideret udgave af Christian 4. Monarken, mennesket og myten. Gyldendal: København.

Nielsen, Marita Akhøj (2010): Med sod og øl på sukkerpapir. Om Leonora Christina – Årets klassiker 2003.

Pedersen, Vibeke A. (2014): ”Den første Moderne selvbiografi – Leonora Christina” i Dansk Litteraturs Historie 1100-1800. Gyldendal: København.

Scocozza, Benito (2003): ”Ved afgrundens rand. 1600-1700”. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 8. Olaf Olsen (red.). Gyldendal & Politiken: København.

Weitmeyer, Lisbeth (2006): Leonora Christina. Fra kongedatter til jammer. Siesta: Århus.

Mere om emnet: Enevoldsen, Herta J. (2013): Kongedatteren Leonora Christina. Gyldendal. Jensen, Erik Volmer (2018): Fangerne på Hammershus. Lindhardt og Ringhof. Nielsen, Marita Akhøj: Leonora Christina. Test fra Arkiv for Dansk Litteratur. http://adl.dk/solr_documents/leonora-p.pdf

Heiberg, Steffen (1996): Enhjørningen. Corfitz Ulfeldt. 2. udg. Gyldendal: København. Smith, S. Birket (udgave fra 1887): Leonora Christina Grevinde Ulfeldt’s ”Jammers Minde”. 1. udgave i 1869. http://www.kb.dk/emat/dod/130001658671.pdf

Ulfeldt, Leonora Christina (1673). Kopi af originaltekst med forord af Otto Andrup: Den fagne Grevinde Leonora Christinas Jammers Minde. Facsimile-udgave, bekostet af Apoteker A. E. Sibbernsen. Levin & Munksgaards Forlag: København 1931.