Middelalderens Moralske Kidnapninger

Middelalderens Moralske Kidnapninger Af Emma Marie Brakhage og Christian Andreas Bornefelt BlankschĂ¸n, 8. Semester, Kulturarvsformidling

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2019

Middelalderens Moralske

at kidnapninger, ikke var set som en mo-

Kidnapninger

ralsk fordækte handlinger, men i stedet

af Emma Marie Brakhage og Christian Andreas Bornefelt Blankschøn, 8. Semester, Kulturarvsformidling. Det kan virke provokerende at forestille sig, at der engang var en tid hvor kidnapninger og gidseltagninger, var set som værende ikke kun

var et yderst brugt og velset politisk redskab. Dette er et usædvanligt fokus for den forskning, der beskæftiger sig med kidnapninger i middelalderen, da langt det meste af den tidligere forskning fokuser på de økonomiske og politiske aspekter.2 Derfor ville vi i stedet for forsøge at forstå, hvor-

social acceptabelt, men også et udtryk for

dan middelalderens samfund retfærdig-

stærkt lederskab. Det betyder dog ikke at kid-

gjorde og anvendte gidseltagning. Det be-

napninger var et moralsk ingenmandsland, det

tød vi ikke tog udgangspunkt i aktørerne

er denne meget fremmede mentalitet, altså for-

selv eller om de kidnapninger, der var be-

skellige gruppers attitude, opfattelse og morale,

skrevet, rent faktisk fandt sted, men i ste-

som denne artikel vil undersøge.

det forsøgte at se på samfundet rundt om

kidnapningerne og opfattelsen af dem,

I forbindelse med vores bachelorpro-

igennem de ordvalg, der blev benyttet til

jekt analyserede vi, sammen med vores

at beskrive gidseltagningerne.

kollegaer, middelalderlige kidnapnings-

praksisser med fokus på mentaliteten

Igennem vores forskning skabte vi et

igennem nogen af 1200-tallets mest aner-

omfattende appendix over alle de instan-

kendte kronikører; Henry of Huntingdon,

ser af gidseltagninger, som fremgik i vær-

Orderic Vitalis, Gesta Stephanie og William kerne, samt hvad der var karakteristisk, of Malmesbury.1 Det vil altså sige, at vores for de individuelle sager. Her fandt vi frem projekt beskæftigede sig med den middel-

til fem sager som kunne belyse de forskel-

alderlige anglo-normanniske verdens for-

lige identificerbare træk som vi fandt frem

ståelse af kidnapning, og her fandt vi ud af,

1 Både den store mængde af overlevet kildemateri-

ale fra disse kronikører og deres værker antyder dette, men også efterfølgende kronikører referere og bruger disse i deres egne værker, når der skrives om perioden. Især William of Malmesbury blev brugt som reference af kronikører. Gransden, Antonia, Historical Writing in England c. 550 to c. 1307, Psychology Press, 1974, p. 153

2 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M.

O., og Sørensen, Michelle Vinther, Medieval hostages-ship – The History of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 18.

til. Denne artikel vil derimod kun beskæf-

Så hvordan kan vi postulere, at gidsel-

tige sig med en af de resultater vi fandt

tagning ikke i sig selv var anset som for-

frem til, normaliteten af gidseltagninger i

kert moralsk set? Det kan vi grundet det

middelalderen.

meget specielle job kronikører havde,

Det betyder altså, at vi artiklen vil foku-

nemlig at de var bestilt til at skrive histo-

sere på, hvilke forventninger og mentalitet rien fra magtelitens side.4 Orderic Vitalis til gidseltagning som vi fandt frem til i de

beskriver gidseltagninger som normale,

forskellige kronikører, baseret på deres

selv for kongen Henry den 1. som han er

bevidste og ubevidste sprogbrug.

kendt for at favorisere i sin fortælling.5

Normaliteten i gidseltagninger Når vi beskriver gidseltagning som normalt, skal det ikke forstås som kronikø-

Waldric, en af Henry den 1.’s egne præster, blev også beskrevet af havet taget et gidsel for kongen: “Then Waldric took the duke prisoner

rerne undlod at beskrive vold og død, når

and handed him over to the king’s custody.

de beskrev gidseltagninger. Tværtimod

He himself was one of the king’s chaplains,

var der er flere instanser, hvor de gør me-

who had joined the knights and accompa-

get ud af at beskrive, hvor voldelige og for-

nied them into battle; shortly afterwards he

kerte visse gidseltagninger var. Et eksem-

was made bishop of Laon […]”6

pel på dette er i Orderic Vitalis beskrivelse

Handlingen selv er ikke negativ for

af Robert of Bellême gjorde ved sine gids-

kongens narrativ, men blot en del om et

ler:

større narrativ om kongen og hans under-

“He tormented those who were throw into his dungeons for any offence in un-

såtter. Selv ved flere fredsaftaler blev gidsler udvekslet eller taget som garanti for en

speakable way, more cruelly even than Nero aftale. Konger, vi kender som William or Decius or Dovoresian, boasting of what

Erobreren, Henry den 1. eller Kong Ste-

he had done as he laughed and joked with

phen var ofte beskrevet som at have taget

his sycophants.”3

gidsler uden at handlingen nødvendigvis har negative konnotationer.7 Gidseltagningen var derfor ikke i fokus, men derimod

3 Orderic Vitalis; IV.VIII.422.299

4 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M.

5 Gransden, Antonia, Historical Writing in England

c. 550 to c. 1307, Publisher, Psychology Press, 1974, s. 153 6 Orderic Vitalis; VI.XI.230.91 7 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M. O., og Sørensen, Michelle V., Medieval hostages-ship

hvem og hvordan de gjorde det, som en del det på den anden side petitesser som doaf det narrativ og de karakterer som kroni-

minerede årsagen til en gidseltagning, fik

køren ville fortælle om. Hertil fandt vi ud

piben en anden lyd. Her blev fokusset lagt

af, at der ikke var den store forskel på

på at gidseltageren var unødvendig volde-

mængden af kidnapninger beskrevet i

lig, eller at de ikke havde en retfærdig

værkerne, uanset om kronikøren forsøgte

grund til at tage gidsel, som set eksempel-

at beskrive en person positivt eller nega-

vis i beskrivelsen i en af Robert af Bellême

tivt. Derimod var der en stor forskel i

gidseltagninger:

hvordan man beskrev dem og i hvilken

“[...] having taken one of his godsons as

grad man gik i detaljer med selve gidsel-

a hostage, in return for some small miscon-

tagningerne.8 Det pegede altså på at selve

duct of the father he blinded the son, goug-

gidseltagningerne ikke var centrale for

ing out the poor child’s eyeballs with his

kronikørens fortælling, men derimod det

own ghastly nails” 10

narrativ som kronikøren ville fortælle. Legitimering er nøgleordet Det er altså specielt formålet med gid-

Herudover blev de ofte også beskrevet som strategisk dårlige krigere og som dårlige ledere, som del af hvad vi i dag ville

seltagningen, der er lagt fokus på ved kro-

kalde et karaktermord, hvilket især Robert

nikørerne, altså havde de en valid årsag el-

af Bellême blev udsat for i flere kronik-

ler en retfærdig grund til hævn, så var gid-

ker.11 Der blev derfor ofte i narrativ om

seltagningen i orden. Her kan eksempelvis

Robert af Bellême lagt vægt på behandlin-

ses, hvordan Henry den 1. tager walisiske

gen af gidslet, og deres ofte triste skæbne,

adelssønner som gidsler efter de angiveligt som resultat af hans dårlige karakter og havde forsøgt at få kongen myrdet.9 Var

moral.12

– The History of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 58 8 Robert of Bellême og Ralph the Red of PontÉchanfray er eksempelvis nogle af de gidsler og gidseltagninger hvoraf man finder flest detaljer, hvorimod de gidsler William the Conquerer eller Waldric, en af King Henry den 1.s personlige præst, tager, har vi ikke engang navne på. 9 William of Malmesbury, William of Malmesbury: Gesta Regum Anglorum, edited with a facing-page translation bythe late R. A. B. Mynors, R. M. Thomson, and Michael Winterbottom, Clarendon Press, reprint 2006, V.401.727 -729

10 William of Malmesbury, William of Malmesbury:

Gesta Regum Anglorum, edited with a facing-page translation bythe late R. A. B. Mynors, R. M. Thomson, and Michael Winterbottom, Clarendon Press, reprint 2006, I.V. 398.725. 11 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M. O., og Sørensen, Michelle V., Medieval hostages-ship – The History of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 40 12 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M. O., og Sørensen, Michelle V., Medieval hostages-ship – The History of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 52

En rigtig helt tager gidsler At det var set som forholdsvis normalt

delige skæbne.15 Det var normalt i samtiden at udlede tegn og skæbner, som disse ud fra begivenheder som præsts død i

at tage gidsler betød dog ikke, at det var

hans egen kirke, og Orderic Vitalis bruger

alle og enhver med et sværd i hånden og

det i denne sammenhæng også til at ud-

Guds velsignelse, som kunne tage gidsler

lede en moral. Modsat blev kongen i Orde-

til højre og venstre, det var forbeholdt fyr-

rics Værk, som Waldric handlede under,

ster, konger og lign.13 Forbeholdet kom-

ikke kritiseret for Waldrics handling eller

mer eksempelvis til udtryk i Waldrics gid-

gidseltagningen.16 Sågar blev William

seltagning for kongen, som også nævnt tid-

Erobreren heller ikke kritiseret for at tage

ligere. Historien om hans succesrige gid-

mange af adlens sønner i England som

seltagning ender således:

gidsler for at sikre deres loyalitet og heraf

“... shortly afterwards he was made

skabe fred og stabilitet.17 Gidseltagningen

Bishop of Laon and greatly oppressed his

kunne derfor være en måde at vise kon-

subjects, with the result that he was at-

gens dominans over andre i krønikernes

tacked by his own citizen in a pleasure-gar-

narrativer, som en del af at bygge deres

den on the Friday of Easter week, and mur-

karakter op. Omvendt kunne gidseltagnin-

dered together with seven high officials of

gen også bruges til at fortælle om en ak-

the church”14

tørs dårlige moral, som set ved Waldric.

At Waldric havde handlet for kongen fremfor Gud, for at kunne blive biskop, og herved opført sig i uoverensstemmelse

Loyalitet For at opsummere så var gidseltagning

med en fyrste, blev anset som negativt.

et narrativt værktøj, som kunne være fly-

Hans død blev derfor set af Orderic Vitalis

dende rent moralsk, alt efter i hvilken kon-

som et religiøst tegn, at hans handlen for

tekst det blev anvendt. Men der er dog et

kongen frem for Gud, var skyld i hans dø-

vigtigt aspekt der altid blev set som for-

13 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M.

16 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma M.

O., og Sørensen, Michelle V., Medieval hostages-ship – The History of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 45-46 14 Orderic Vitalis; VI.XI.230.91 15 The Ecclesiastical History of Orderic Vitalis (2002). vol. VI.XI. s. 90

kert, nemlig forræderi. Dette var den ulti-

“For Earl Alan, a man, as has been said,

mative skændsel pga. en vigtig norm

of boundless ferocity and craft, laying a plot

blandt denne periodes elite. Den var også

against the Earl of Chester to avenge the

central for Chivalry som man oversat ville

dishonouring capture if his king and lord,

kalde ridderlighed. Ridderlighed er vær-

found his adversaries too strong for him

dier såsom styrke, retfærdighed, og loyali-

and was captured, put in chains, and sub-

tet, som var centrale for dette moralske

jected to torment in a filthy dungeon until

kodeks i datidens Anglo-Normanniske ver-

he assumed the yoke of forced submission

den.18 Det kan vi blandt andet se gennem

and the most degraded servility, did hom-

Ralph the Red af Pont-Échanfray, der lod

age to Earl of Chester, and delivered over

sig tage som gidsel i stedet for Henry den

his castles to his disposal; meanwhile he lost

1.’s søn. En handling for hvilken han af

the earldom of Cornwall, which he had re-

kongen og kronikøren blev hædret for se-

ceived as a gift from the king.” 21

nere.19

Her blev torturen mod greven, under hans fangenskab, ikke set som en ond

Specielt er loyalitet et vigtigt punkt i de handling eller redskab i kronikørens øje, øvre lag af samfundet, der er blandt andet

men derimod kun bruddet på loyalitet

flere sager, hvor kronikørerne beskriver

overfor kongen ved at bukke under for

folk som har forrådt deres herre under

tortur. Hans status som gidsel bliver der-

tortur. Altså sagt med andre ord, så var din for brugt til at fortælle et narrativ om hans opgave at forblive loyal, og gidseltageren

reelle loyalitet til kongen og hans uridder-

måtte i princippet godt være ond ved gids-

lige opførsel i at skifte side til kongens

let, men gidslet selv kunne blive set som

fjende.

endnu mere forræderisk på grund af deres egen svaghed, end den som gidslet var blevet taget af.20 Det kan man eksempelvis se

Afrunding Igennem denne artikel har vi vendt

i Gesta Stephani, hvor en af Stephen af

nogle af de nøglepunkter, som tidligere

Blois grever blev tortureret, men ingen

forskning omkring gidseltagning og kid-

sympati får af kronikøren:

napning i middelalderen har haft kigget

18 Tribit, Anthony Patrick, Making Knighthood: The

Oregon, ProQuest Dissertations Publishing, 2017, p. 45 19 Orderic Vitalis; XII.13.221 20 Gesta Stephani; 246 21 Gesta Stephani; I.57.117

Construction of Masculinity in the Ordene de chevalerie, the Livre de chevalerie de Geoffroi de Charny and the Espejo de verdadera nobleza, University of

på. Som opsummering blev gidseltagning

som kan skabe grobund for at man kan

set som værende et normalt foretagende

bruge kilder der omhandler en ting til at

der ikke kun kunne blive anvendt under

sige noget om det samfund, som de var

politiske og økonomiske situationer, som

skabt i fremfor hvad de beskriver.

f.eks. ved sikring af krigsbytte, men kunne også bruges rent narrativt. Med dette menes der, at gidseltagning kunne bruges til

Artiklen er baseret på: Blankschøn, Christian A. B., Brakhage,

at fremhæve hæderlige karaktertræk, så-

Emma M. O., og Sørensen, Michelle

vel som til at foretage justitsmord på med-

Vinther, Medieval hostages-ship – The His-

lemmer af den sociale elite.22 Dette gjaldt både for royale, adelige og end dog religiøse personer. De fleste kronikørerne i middelalderen besad en vis realpolitisk og til tide militær indsigt om gidseltagningernes betydning, som et normalt og fornuftigt magtpolitisk værktøj i deres samtid. Dette gjorde det blandt andet muligt at bruge gidseltagningerne som en normal del af deres narrativ, til at udlede forskellige moraler og underbygge disse med omstændighederne karakter. Vores forsk-

tory of heroes and villians in the tales of hostage-ship during the Twelfth Century Anglo-Norman world, AAU Bachelor Projekt, 2017 Litteratur: - Gransden, Antonia, Historical Writing in England c. 550 to c. 1307, Publisher, Psychology Press, 1974. - Orderic Vitalis, The Ecclesiastical History of Orderic Vitalis, Vol. I-VI, Translated by

ningsprojekt forsøgte at åbne dette emne

Chibnall,

op for at kunne undersøge gidseltagninger

Marjorie, Oxford University Press, 2002

ud fra nye vinkler, og for at kunne anvende den omfattende eksisterende viden omkring konger og fyrster til at undersøge det samfund som de styrede, men kun sjældent interageret med ellers. Vi har på ingen måde haft ressourcerne til at udtømme dette, men blot skabt et eksempel,

- William of Malmesbury, William of Malmesbury: Gesta Regum Anglorum, edited with a facing-page translation bythe late R. A. B. Mynors, R. M. Thomson, and Michael Winterbottom, Clarendon Press, reprint 2006 - Tribit, Anthony Patrick, Making Knighthood The Construction of Masculinity in

22 Blankschøn, Christian A. B., Brakhage, Emma

M. O., og Sørensen, Michelle V., Medieval hostagesship – The History of heroes and villians in the tales

of hostage-ship during the Twelfth Century AngloNorman world, AAU Bachelor Projekt, 2017, s. 52

the Ordene de chevalerie, the Livre de chevalerie de Geoffroi de Charny and the Espejo de verdadera nobleza, University of Oregon, ProQuest Dissertations Publishing, 2017. - Gesta Stephani, edit Potter, K. R., Oxford University Press, 1979