”Prepare for the future” – formidling fra et studieperspektiv Af Johannes Korsdal Nielsen, 4. Semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2019
”Prepare for the future” – formidling fra et formidlingsopgaver og erfaringer. Det drejer studieperspektiv sig om Thor Bæch Pedersen, Cand.mag fra Af Johannes Korsdal Nielsen, 4. semester
Aalborg Universitet i 2016, ansat hos Nord-
De fleste historiestuderende har nok prøvet
jyllands Historiske Museum, Inger Kirstine
det – man sidder til en frokost med den lidt
Bladt, cand.mag & Museumsinspektør hos
fjerne del af familien og en af de mere fjerne
Nordjyllands Historiske Museum og Lars An-
familiemedlemmer for adspurgt ”hva’ er det
dersen, ph.d., Lektor hos Institut for Kultur og
nu du læser?”. Allerede her er man som regel
Globale Studier.
opgivende. Samtalen kan let forudses, men
man får alligevel mumlet ”historie”. Svaret
Thor Bæch Pedersen
kommer prompte: ”Det lyder spændende,
-
Hvad betyder formidling for dig?
men hvad kan man egentlig bruge det til?”. ”For mig betyder formidling enormt me-
Mennesker har brug for historie i deres identitetsdannelse og stater har brug for historie i deres legitimering af sig selv. På studiet bliver vi trænet i at indsamle, organisere og fortolke store mængder af historisk data, men det er de færreste af os der ender med udelukkende at forske. Det er her formidling kommer ind i spillet. Formidling er et begreb, der nærmest hjemsøger os på historiestudiet. Ifølge ordbogen er formidling at ”viderebringe fx viden eller erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled”. Men hvad betyder formidling egentlig for historikere ude på arbejdsmarkedet og hvordan forbereder vi studerende os på et arbejdsmarked, som i stigende grad efterspørger formidlingskompetencer? For at få nogle forskellige tilgange til formidling har jeg derfor valgt at interviewe tre forskellige historikere med lidt forskellige
1
get, i min stilling er det en af grundpillerne at formidle den viden museet har. Vi har selvfølgelig også en del arbejde bag kulisserne i forhold til samlingerne og forskning, men en stor del af vores arbejde er formidling. Vi ved en masse om borgernes liv og fortid og det skal vi selvfølgelig formidle, så folk kan udforske deres identitet og kultur” -
Hvorfor er formidling vigtigt? ”Som historiestuderende er det klart, at
det er enorm vigtigt at have noget faglighed. Man skal have noget at formidle. Når du så har skabt dit produkt, er det vigtigt, at du deler det med omverden. Man kan sagtens have en niche for sig selv, men en del af rollen som historiker indebærer, at man også skal formidle det man har skabt. Udover det så bliver der stillet større krav til formidling end
tidligere. Nogle af museets bidragsydere er
længere tilbage og formidle middelalder, kan
ikke interesserede i forskningen bagved i li-
det nogle gange virke som en modsatrettet
geså høj grad, som i det håndgribelige pro-
virkelighed for publikum. Folk har brug for
dukt. Det er svært at se, at ens støttekroner
håndgribelige eksempler for at forstå hvor-
er noget værd, hvis man kun får støvede bind
dan samfundet var anderledes. Omvendt er
opbevaret på et magasin”
der noget etik i formidling der ligger tæt på
-
Hvordan skal du formidle i dit arbejde? ”Vi formidler på mange forskellige para-
vores nutid. Hvis man formidler eksempelvis besættelsen kan man risikere at publikum har familie der har mistet livet enten for eller
metre, hvoraf den oplagte er udstillinger.
mod tyskerne. Når man formidler nogens hi-
Men der er også kæmpestort potentiale i
storie, hvor der på den måde er følelser i spil,
mundtlig formidling som eksempelvis rund-
så skal man være bevidst om det. Det er vig-
visninger og byvandringer. Vi bruger i højere
tigt ikke at træde nogle over tæerne.”
grad byens rum. Det kan gøre formidlingen
mere nærværende og sætte historien tæt på
Inger Kirstine Bladt
borgerne ved at betræde de samme brosten
-
som de tyske soldater under besættelsen.
Hvad betyder formidling for dig?
Formidlernes opgave er så at gøre historien i
”Formidling er mit hjertebarn, det betyder alt
byens rum spændende gennem talevirkemid-
at kunne videregive min passion for historie.
ler som eksempelvis dramatisering”
Hver gang jeg falder over en spændende eller
-
Hvilke udfordringer er der i dit formidlingsarbejde?
”Man bliver nødt til at fokusere på nogle
sjov historie, får jeg med det samme lyst til at videregive mine fund overfor folk. Jeg tænker, at hvis jeg kan få noget ud af det, så kan de nok også. Det jeg synes er fedt ved at ar-
målgrupper og kende sit publikum. Hvis man
bejde på et museum er, at vi også har fat i de
har en skoleklasse med på en byvandring, så
fysiske genstande, der hjælper med at for-
skal man jo formidle i et sprog som de kan
midle deres egen historie”
forstå. Det er også sværere at forholde sig til
-
noget, som ligger fjernt fra den virkelighed
Hvorfor er formidling vigtigt for historikere?
man selv kender. Hvis man formidler industri og besættelse er det ikke så fjernt fra publi-
”Der bliver skrevet rigtig mange spæn-
kums forståelsesramme. Skal man derimod
dende ting, som bliver delt mellem fagfolk og
2
i min optik er der rigtig mange ting, som ikke
kloge af at lave en udstilling, men det er ikke
når længere end skrivebordsskuffen. Vi skal
altid det folk tager med fra deres besøg. Det
kunne fortælle almindelige menneskers hi-
er en formidlingsmæssig udfordring ved ud-
storie til dem, for alle har jo en historie. De
stillingerne. Vi havde eksempelvis et barn,
udtrykker bare ikke deres historie på samme
der havde skrevet i gæstebogen, at det ’lug-
videnskabelige måde som faghistorikere.”
tede nedern inde på museet’.”
Hvordan skal du formidle i dit arbejde? ”Jeg har lavet rigtig mange udstillinger
her på museet. Et vigtigt aspekt af formid-
Lars Andersen -
lingsdelen når man laver udstillinger er at
Hvad betyder formidling for dig? ”Det betyder faktisk en del og det betyder
finde nogle ting, der kan fortælle en historie
mere og mere som årene er gået. Det er ikke
af sig selv. Vi havde en udstilling om urbani-
bare sådan, at jeg sidder her og skriver og så
sering, hvor vi var meget heldige at opstøve
efterfølgende skal ud og fortælle andre om
en gammel grødgryde af ler, som havde over-
det – der er en vekselvirkning mellem forsk-
levet turen fra land til by og var blevet beva-
ningen og formidlingen. Når jeg sidder og
ret af familien i Hasseris. Man kunne stadig se skriver, så tænker jeg ikke kun på en peer rerester af rugmelsgrød i bunden af gryden.
viewer, men også på hvad en almindelig læ-
Den fortalte en historie af sig selv.”
ser ville sige. Den overvejelse er en del af
-
Hvilke udfordringer er der i dit formidlingsarbejde?
”Der er dels det bevaringsmæssige i ud-
fordringen. Vores genstande må ikke komme
selve erkendelsesprocessen i det videnskabelige arbejde.” -
Hvorfor er formidling vigtigt? ”Det er vigtigt i den forstand, at hvis man
til skade under udstillingerne, hvilket skaber
forbereder en forelæsning eller et foredrag så
en afstandsmæssig udfordring til tingen. Her
har men direkte kontakt til publikum – det er
er det gode ved eksempelvis byvandringer og
en interaktion. Om man står i et auditorium
rundvisninger, at man i modsætning til ud-
eller et forsamlingshus, så er interaktionen
stillingerne har muligheden for at se sit pub-
med lytteren vigtig – følger de med eller står
likum i øjnene og målrette formidlingen efter
de af? Jeg skal hele tiden tænke i at fastholde
dem. Muligheden for at snakke med folk giver
folks opmærksomhed og det tvinger mig til at
os også feedback, vi bliver altid så frygteligt
skærpe forståelsen af det jeg laver. Det gør
3
mig til en bedre historiker og måske kan jeg
overvejelser og opgaver som færdiguddan-
efterfølgende skrive mere præcist.
nede kandidater sider med på vores måske
-
Hvad for nogle udfordringer er der ved skriftlig formidling? ”man må gerne være fantasifuld når man
fremtidige arbejdspladser. Denne indsigt kan måske endda hjælpe os med at give venner og bekendte svar på tiltale, når de føler sig fristede til at spørge, hvad historie ”kan bru-
laver historieforskning, men fantasien skal
ges til”. Spørgsmålet er nu, hvordan vi under
ikke løbe af med en. Udfordringen består i at
vores studietid forbereder os bedst på den
lave sit håndværk grundigt og have doku-
realitet, at formidling fylder mere og mere i
mentationen på plads. Vi er nødt til at have
vores fag.
vores faglige integritet intakt. Det udelukker
ikke de mange formidlingsgreb, men husk kil-
rende lyder: ”Vær bevidst om at formidling
dekritikken.”
fylder rigtig meget. I formidler jo også jeres
-
Hvordan skifter man mellem de mange
projekt gennem en projektrapport som bliver
formidlingstyper?
læst og forstået. Hvis i ikke er skarpe, risike-
”Det er ikke helt uproblematisk og der er nogen, som har svært ved at skrive den populære fremstilling, men er skidegode til den videnskabelige. Nogle vælger og andre kan begge dele. Jeg synes ikke, at jeg har særlig svært ved at formidle letlæseligt nu, men det havde jeg før mit arbejde med 100 danmarkshistorier. Det er en læringsproces og det var ikke noget der lå som en del af pakken på universiteterne dengang jeg studerede. Det er i formenligt bedre til jer, der kommer ud her i årene” Gode Råd til de studerende? Det er selvfølgelig spændende for os historiestuderende at få indblik i de tanker,
Thor Bæch Pedersens forslag til de stude-
rer i at blive misforståede. Når man er færdige med studiet, bliver man oftest mødt med krav om, at man skal kunne formidle, så mit råd er: Grib formidlingsbolden alle de steder i kan under uddannelse – omsæt jeres projekter til artikler og øv jer på jeres medstuderende. Her på museet benytter vi os også gerne af historiestuderende, fordi i har den viden, som vi gerne vil omsætte til formidling.”
Inger Kirstine Bladt opfordrer de stude-
rende til at: ”være opmærksomme på, at der eksisterer andre mennesker end dem på universitetet. I har forældre derhjemme eller kammerater, som ikke er faghistorikere. De kunne måske også have glæde af de nyopdagelser i gør jeg på studiet. Det bliver egentlig
4
mere spændende at være historiker, hvis
kræver formidling. Jeg kan forestille mig, at
man formidler til nogen, der måske ikke for-
virksomheder og institutioner bliver mere
står det fra starten af.”
imponeret af et CV, hvor ansøgeren skriver,
at hun kan indsamle store mængder data og
Lars Andersen advarer nærmest de stu-
derende om at: ”De jobs, der er derude, er
formidle det på en forståelig måde, end at an-
jobs, som har et stærkt formidlingsaspekt.
søgeren skriver, at hun ved en hulens masse
Hvis man ikke er klædt på til det, så står man
om landbrugsteknologi i senmiddelalderen.
lidt svagt. Det er først for nyligt at der på
Pointen med formidling er netop, at man ikke
gymnasielinjen er kommet et fag i didaktik og
opgiver sin videnskabelige baggrund i et for-
pædagogik, således at man forbereder de stu-
søg på at sælge bøger eller billetter, men at
derende til at formidle i en gymnasieklasse.
man øver sig i at dele ens historiske viden
Det er skrevet ind i studieordningen og det
med et publikum, som ikke gider at læse en
skal man bare tage ind som studerende. Man
400 siders akademisk afhandling om agrar-
skal øve sig som formidler fra starten af. Jeg
teknologi. Faghistorikernes dom er i hvert
er ærgerlig over, at der ikke er flere stude-
fald tydelig – kom i sving, øv jer i formidling
rende der melder sig til studenteroplæg i un-
sammen eller skriv en artikel til Tendens –
dervisningen, man skal nærmest vride armen
for jeres egen skyld.
rundt på jer. Men hvorfor ikke? Skriv nogle artikler til tendens og øv jer i at holde oplæg, for det træner jeres formidlingsevner. Det er de færreste af jer der skal sidde med næsen i en arkivkasse og så dukke op efter 10 år med noget nyopdaget. De fleste skal ud og arbejde med formidling i private eller offentlige institutioner. Hvor man ikke bare skal bearbejde viden men også formidle det. Vores kandidater skal kunne tænke problemorienteret og bearbejde materiale i store mængder – men i skal også kunne formidle det!”
Formidling i historiefaget fylder meget
ude i det virkelige liv. De opgaver som historikere vil være særdeles velegnede til at løse,
5