Prostitution i Ă…rhus i 1874-1906 Af Johannes Lee Nielsen, 6. semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2019
Prostitution i Århus i 1874-1906
Også Mette Margrethe Knudsen må på et tidspunkt i livet se sig selv befindende i År-
Projekt af: Daniel Piilgaard Lauritzen, Jacob Keis, Johannes Lee Nielsen & Tommy Sinnavar, efterår 2017. Omskrevet til artikel af: Johannes Lee Nielsen
hus’ prostitutionsmiljø. Mette Margrethe Knudsen var født 2. november 1849 i Klattrup i Vejle Amt. Mette Margrethe var den yngste i en børneflok på fem med fire ældre brødre. Hendes chancer for at arve noget ef-
Kønssygdommene hærgede i Danmark. Politikerne ønskede at få udbredelsen bremset, og fremsatte en række love. Spørgsmålet er så, om det var lovene der standsede udbredelsen? Et andet spørgsmål er også: hvor boede de prostituerede i Århus?
ter forældrene, ville være nogenlunde lig nul. Hun måtte enten gifte sig eller forsørge sig selv på anden vis. Hun startede som tjenestepige i Seest, men stillingen blev ikke lang. Blot seks måneder blev det til, inden hun må finde sig en ny plads. Dette blev kendetegnende for hendes liv de næste år. Hun skiftede plads med alt mellem få måneder til
Fredag den 18. marts 1864 kom lille Ane Caroline Petersen til verden i Århus. Hun var datter af Per Christian Petersen og hans hustru, Ane Sophie (født Berg). På sin 18 års fødselsdag i 1882 flyttede Ane Caroline Petersen i egen lejlighed på Frederiks Allé 126 i Århus. Denne begivenhed er ret så bemærkelsesværdig, eftersom myndighedsalderen på daværende tidspunkt var 25 år. Hvad årsagen helt præcist til denne usædvanlige flytning har været, vides ikke med sikkerhed, men et meget oplagt bud er, at Ane Caroline allerede havde modtaget tre advarsler og to domme for prostitution. Ane Caroline skrev sig dermed ind i prostitutionshistorien i Århus.
maksimalt to år, inden hun til sidst endte i Århus’ prostitutionsmiljø. Dette kan indikere tre ting: 1) Mette Margrethe var en dårlig tjenestepige, der ikke formåede at udføre den opgave hun er ansat til. 2) Mette Margrethe foretog sig ting i den sparsomme fritid for at lægge til den lige så sparsomme løn, som hendes arbejdsgivere ikke bifaldt. 3) Hendes arbejdsgivere var besværlige arbejdsgivere, som ansatte hurtigt fik nok af at arbejde for. En sidste mulighed er en kombination af alle tre ovennævnte muligheder. De to kvinder endte altså begge med at blive en del af prostitutionsmiljøet i Århus i den såkaldte Reglementationsperiode fra 1874-1906, hvor man forsøgte at bekæmpe udbredelsen af de Veneriske sygdomme,
1
bedre kendt i dag som kønssygdommene: sy-
“Fruentimmer, som imod Politiets Advar-
filis og gonorré. Det var dette emne og denne
sel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fæng-
periode, som Daniel Lauritzen, Jacob Keis,
sel.” og: “Naar Nogen, som er vidende eller har
Tommy Sinnavar og undertegnede i et pro-
Formodning om at være behæftet med vene-
jekt i 2017 satte os for at dykke dybere ned i.
risk Smitte, øver Utugt med en Anden, bliver
Emnet havde ikke været belyst siden antolo-
Straf af Fængsel eller under skjærpende Om-
gien: ”Sociale studier i kriminalitet, prostitu-
stændigheder Forbedringshuusarbeide at an-
tion og fattigdom i Aarhus 1870-1906” blev
vende.”
udgivet i 1975, hvori Erik Hansen havde skre-
vet om prostitutionsmiljøet. Vi ønskede bl.a.
I begyndelsen var bekæmpelsen af
at finde ud af, hvem var det der blev prostitu-
kønssygdomme baseret på administrativt ar-
erede og hvor holdt de prostituerede til i År-
bejde hos politiet. Dette viste sig ikke helt
hus? Samlede de sig i kvarterer, eller var de
nok, så den 4. februar 1871 kom en tilføjelse
jævnt spredt ud i byen? Kunne der være an-
til lovgivningen, der foreskrev, at de lokale
dre årsagsforklaringer til det lykkedes at be-
myndigheder (kommunerne) udenfor Køben-
kæmpe de Veneriske sygdomme, end lovgiv-
havn skulle udfærdige en lokal politivedtægt
ningen på området?
om tilsyn med de løsagtige fruentimmere,
altså de prostituerede. Igen i 1874 kom
København, Århus, Odense og Aalborg
endnu en tilføjelse til loven, som pålagde poli-
var alle i perioden hårdt ramt af udbredelse
tiet at tvangsindskrive gengangere i protokol
af kønssygdommene gonorré og syfilis. Det
som løsagtige fruentimmere. Problemet med
var ikke ualmindeligt, at mænd lagde vejen
loven af 1871 var den stod i kontrast til
forbi de prostituerede og måske fik stillet
Grundlovens fundament om den personlige
nogle behov og fantasier, som lillemor der-
frihed, men med loven af 1874 legaliserede
hjemme ikke var helt med på. For at dæmme
man prostitutionen som en del af den person-
op for smitten udstedte myndighederne den
lige frihed, så længe de blot var registreret
10. februar 1866 en ny lov, hvor især to para-
hos politiet og nu begyndte at gennemgå re-
graffer fik stor betydning for denne undersø-
gelmæssige lægelige undersøgelser for køns-
gelses område. Det var §§180 og 181, som ly-
sygdomme. Netop det faktum, at kommu-
der:
nerne selv skulle udfærdige og vedtage lokal
politivedtægt blev den store udfordring i Århus. Her kunne bystyret ikke enes om en
2
sådan vedtægt. På den ene front havde man
omkring 100 kroner om dagen, eller knap
Abollitionisterne, der argumenterede mod
3.000 kroner i nutidskroner. Hertil oplevede
prostitution ud fra et religiøst og moralsk
de af og til at få fine, værdifulde gaver af
perspektiv. På den anden front havde man
nogle af kunderne. Nogle kunne endda opleve
Reglementaristerne, primært bestående af ju-
at tjene helt op til 250 kroner om dagen. For
rister og læger, der argumenterede for prosti-
at sammenligne og give en fornemmelse af
tutionen kunne foregå lovligt så længe de
købekraften, så kostede 1 kg brød 16 ører,
prostituerede lod sig registre og frekvente-
mens 250g smør kostede 50 ører. Der skulle
rede lægelig kontrol med regelmæssige inter-
altså arbejdes over 12 timer for at få råd til
valler. Begge fløje var dog enige om én ting:
en pakke smør, hvis man var tyende eller lidt
bekæmpelse af kønssygdommene.
mindre hvis man arbejdede på fabrik eller lig-
nende. Det kræver derfor ikke meget fantasi
I perioden har vi optalt 564 registre-
for at tænke sig til, hvorfor disse kvinder lod
rede prostituerede i Århus. Af disse kom ho-
sig lokke til prostitution. Omkostningerne var
vedparten fra Århus og omegn. 16 af kvin-
dog en social udstødelse og risikoen for på-
derne kom fra København og 13 fra Norge og
dragelse af kønssygdomme og død.
Sverige. Majoriteten af dem kommer, ligesom
Ane Caroline og Mette Margrethe fra fattige
Hvor boede disse kvinder så? Det har
familier med mange børn, og dermed mange
man aldrig før rigtig haft et samlet overblik
munde at mætte. Som kvinder har de ikke
over i Århus. For København har man sådan
kunne arve sig til en indkomst, og lønnen for
et billede. Mange af de registrerede kvinder i
kvinder var blot 1/3-del af lønnen for en
protokollerne var også noteret med adresse.
mand. Kvindelige tyendes dagsløn udgjorde
Ved at plotte disse ind på et kort, begyndte
omtrent 97 ører, hvor over halvdelen af dette
der at tegne sig et mønster. Grundlæggende
blev betalt som kost og logi. Desuden skulle
samlede de prostituerede sig i tre områder i
de kvindelige tyende ofte også stå til tjeneste
Århus, nemlig omkring banegården, havnen
for at tilfredsstille sin herres seksuelle behov,
og omkring den nordlige indfaldsvej fra Ran-
når og hvor end han måtte have dette. De
ders og Djursland. De løsagtige fruentimmere
kvindelige tyende fik altså blot 297 kroner
havde altså placeret sig strategisk for at til-
om året, hvoraf de 168 kroner blev modreg-
trække de mandlige kunder, der enten kom
net til dække af kost og logi. Til sammenlig-
sejlende til med skibene, ankom med det ny-
ning kunne en kvinde som prostitueret tjene
moderne transportmiddel: toget, eller ankom
3
med hest eller til fods fra oplandet. Dermed
vi spørgsmålstegn ved, om ikke dette måske
havde de prostituerede anvendt samme me-
kan have haft en ukendt medvirkende faktor?
tode, som deres kolleger i København, ved at
Det vil være nærmest umuligt fuldstændigt at
samle sig i relativt små geografiske områder.
fastslå dette i dag, men muligheden for kon-
Med den nye lov skulle de prostituerede nu
domets medvirken er tilstede.
til at begynde at gå til regelmæssige lægeun-
Skulle man have lyst til at læse hele rap-
dersøgelser. Tirsdag den 20. december 1881
porten, kan den findes på via dette link:
har Ane Caroline Petersen været til en af sine
https://goo.gl/ph2anH
kontroller, og erklæres smittet af Veneriske sygdom og indlægges på hospitalet til behandling. Tre dage senere er hun udskrevet som ”Helbredt”. Egentlig var de ikke helbredte, men sygdommen var blot sat på standby, da behandlingsmetoden ikke formåede at fjerne sygdommen, men udelukkende symptomerne. Ane Caroline er i protokollerne registreret med over 700 lægekontroller, samt flere fængselsdomme for prostitution og hæleri. Også Mette Margrethe må tage flere ture i skyggen på vand og brød for prostitution og andre former for kriminalitet. Var det så lovgivningen alene, som fik standset udbruddet af kønssygdommene, som man hidtil har antaget? Den seneste behandling af dette er Erik Hansens undersøgelse fra 1965. Med den viden, at gummikondomet kom på markedet som præventionsmiddel i 1880’erne, men at den viden at kondomet kan forhindre spredning af kønssygdomme først kom omkring 1980, altså hundred år senere, eller knap et par årtier efter Erik Hansens undersøgelse af emnet, stillede
4