Romerrigets effekt pĂĽ eftertiden og nutiden
Christian Lind Thomsen & Niels Christian Rod Thomsen, 9. Semester, Kulturformidling
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017
Hvorfor valgte romerne at udslette Hvorfor valgte romerne at udslette KartKarthago og efterfølgende sprede megen hago og efterfølgende sprede megen ananti-punisk propaganda?
Normalt ville romerne lade et besejret folk være, hvis de fortsatte en fredelig eksistens inden for de regler, som romerne havde opsat, men Karthago blev jævnet med jorden og punernes historie blev til dels omskrevet af både romerne og grækerne, så de må have gjort noget alvorligt for at have nedkaldt sig romernes vrede. Senere kom der desuden en genopblomstring af gamle romerske og græske kilder i kolonitiden, og denne var i høj grad præget af den anti-puniske propaganda. Da Karthago var faldet i år 146 fvt., og 3. puniske krig dermed var slut, var romerne nu i fuld kontrol med byen, og begyndte herefter at nedbryde den sten for sten samt at strø salt i jorden, således at intet i fremtiden skulle gro der. Det var altså tydeligt, at romerne foragtede punerne meget, og aldrig ville se dem genvinde fordums styrke. Konflikten, de puniske krige, blev betegnet af de antikke romerske og græske kilder som en storkonflikt, hvor der kun kunne være én vinder. Vinderen ville samtidig sikre sig kontrollen over Middelhavet og dettes store rigdomme, så der var ufattelig meget på spil for begge parter, og som det sås var et nederlag lig med udslettelse.1 Det var dog ikke kun romerne, som havde et anstrengt forhold til punerne, idet grækerne også hadede dem som pesten. Grunden til dette had var, at de to parter kæmpede om kontrol af Sici1
1
Dio, 11.43.2-3.
lien, og sammen med romerne beskrev de bl.a. punerne som løgnagtige, grådige, utroværdige, grusomme, arrogante og irreligiøse. Ordet Punisk tro blev desuden populært hos især romerne, når de skulle beskrive troløse personer.2 Propagandaen imod punerne var altså allerede begyndt inden udslettelsen af Karthago, men den holdt ikke op efter byen var ødelagt. Et eksempel på dette var, at romerne portrætterede punere som idiotiske i diverse skuespil efter 3. puniske krig. Grækere havde siden slaget ved Himera i 480 f.v.t skabt propagandaen om Karthago, da de ønskede at samle det ”græske Sicilien” under et Græske kilder, som Diodurus, beskrev derudover punerne som barnemordere, der ofrede deres børn til guderne.3 Under Kejser Augustus blev moral desuden vigtig i Romerriget. De puniske krige blev sat som standarden for den enkelte romer, da Augustus ønskede, at alle romere skulle opføre sig som heltene fra de puniske krige. Propagandaen handlede derfor ikke blot om at stille punerne i et dårligt lys, men samtidig også om at få romerne og kejsermagten til at ligne helte. De puniske krige blev sågar anset som højdepunktet i Romerriget. Karthago blev spillet op til at have været en trussel mod romernes moral, selvom konflikterne med punerne kun havde været en lille del af Romerrigets historie. Historier om romere fra de puniske krige blev mani2 Iván Fumadó Ortega, “Colonial Representations and Carthaginian Archaeology”, Oxford Journal of Archaeology Volume 32, Issue 1, pages 53–72 (2013): s. 54-55 og Richard Miles, Carthage Must Be Destroyed: The Rise and Fall of an Ancient Civilization (London: Penguin, 2010), s. 7-9. 3 Diodorus Siculus, The Library of History, 20.14-4-7.
puleret, således at de kom til at se meget bedre ud fra et moralsk eller heltemodigt perspektiv, og punerne blev oftere og oftere fremstillet som barbarer. Med Livius’ beskrivelse af punerne kunne romerne retfærdiggøre deres aggression og forsvare deres egen moral under de puniske krige.4 En person som Hannibal blev af Livius beskrevet som heldig i hans sejre over romerne, og romernes egne fejl var desuden, at de ikke ærede deres guder. Ligeledes blev historier om Regulus og Dido omskrevet, så de passede Augustus’ nye identitet og moral for romer. Didos historie blev omskrevet, så den passede på den stereotype forestilling, som romerne og grækerne havde om punerne.5 Eftertiden Disse fremstillinger blev faktisk også anvendt af de europæiske kolonimagter i 1800- og 1900-tallet. Således argumenterer Iván Fumadó Ortega for, at kolonimagterne brugte denne anti-puniske propaganda til at retfærdiggøre deres ageren, idet han mener, at de så sig selv som grækere og romere, der skulle bringe civilisation til det simple folk. Ligeledes hæfter han sig også ved, at meget af det moderne Europas identitet samt kolonimagternes ideologi er grundlagt af de græske og romerske kilder:
4 Miles, Carthage must be destroyed, kapitel 15 Punic Faith. 5 Miles, Carthage must be destroyed, kapitel 15 Punic Faith og s. 365-370.
2
“Greeks and Romans represented the ancestor of the industrial nations while Phoenicians and Punics appeared as the forebears of the modern ‘Orientals’ under the political control of colonial Western powers. This and other prejudices brought about the ‘colonization’ of the collective ideal, including public and largely also academic opinion, with a hegemonic discourse supported by various degrees by orientalism, classicism and nationalism, but also by evolutionism and anti-Semitism”6. Det var på grund af holdninger som disse, at man op igennem 1900-tallet ikke fandt Karthago interessant i arkæologisk øjemed. Puniske studier blev nedprioriteret, idet romerske studier bare blev prioriteret langt højere. Dette skyldtes blandt andet, at Karthago ifølge kilderne var blevet jævnet med jorden, og derfor regnede arkæologerne ikke med at finde noget af særlig værdi. Punerne blev blot anset som endnu et mellemøstligt/nordafrikansk folkefærd, men denne holdning blev så småt ændret, da UNESCO lavede kampagner for, at punerne og Karthago selv burde blive set i et andet lys. Nutiden I den akademiske verden hersker der stadigvæk tvivl omkring Karthagos rolle. For eksempel har historikeren Karl Julius Beloch hæftet sig ved, at punerne ikke var i stand til at sejle til det Ægæiske hav før 600 fvt., og dermed var han overbevist om, at punerne ikke har haft den indflydelse på den græske kultur og sprog, som er antaget. Theodor Mommsen var også negativt indstillet over for punerne, da han argumenterede for, at deres militære sejre over Syrakus var ødelæggen6 Ortega, Colonial Representations and Carthaginian, s. 56-57.
de for friheden og civilisationen i antikkens Middelhavsområde.7
- Richard Miles, Carthage Must Be Destroyed: The Rise and Fall of an Ancient Civilization (London: Penguin, 2010). - Diodorus Siculus, The Library of History bog 20, afsnit 14 linje 4-7.
Der er dog også forskere, som er mere positivt indstillet over for punerne, og heriblandt finder man førnævnte Iván Fumadó Ortega samt Richard Miles. Disse har beskrevet Karthago som en slags supermagt, der var fuldt udrustet til at kæmpe med Rom og dominere Middelhavet, hvilket dog endte med de puniske krige og deres udslettelse. Der er i nutiden både negative og positive syn på punerne og deres bidrag til civilisationen. Dog ser det ud til, at opfattelsen af dem op igennem 1800- og 1900-tallet har spillet en større rolle i, hvordan verden ser ud i dag, end man tidligere har regnet med. Litteratur - Dio Cassius bog 11, afsnit 43 linje 2-3. - Iván Fumadó Ortega Colonial Representations and Carthaginian Archaeology”, Oxford Journal of Archaeology Volume 32, Issue 1. 7 Milles, Carthage must be destroyed, Introduction under afsnit locating carthage, Milles, Carthage must be destroyed, s. 63, Milles, Carthage must be destroyed, s. 14 og Ortega,” Colonial Representations and Carthaginian Archaeology”, s. 57.
3
At vĂŚlge sidefag: indsigter fra medstuderende Studievejleder Hans Christian Jensen, 5. Semester
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017
4
men efter noget tid fandt jeg det personligt
At vælge sidefag: indsigter fra medstuderende Af studievejleder Hans Christian Jensen
forfriskende at prøve kræfter med nogle nye arbejdsformer og med et helt nyt fagområde. På dansk praktiserer man mentor-
Historiestuderende på det kommende 4.
grupper, hvilket vil sige, at der er obligato-
semester skal den 1. april beslutte, hvor-
riske gruppeopgaver der skal løses i fælle-
vidt deres videre studieforløb skal være et-
skab. Dette giver samtidig mulighed for at
eller to-fagligt. Det to-faglige studieforløb
møde nogle nye mennesker, og udfordre
indbefatter normalvist halvandet år på et
sig selv fagligt såvel som socialt. Et andet
sidefag, hvor man kan opkvalificeres, ud-
element, er at faget i højere grad lægger
fordres og tilegne sig ny viden. Der kan væ-
vægt på det sproglige og grammatiske ind-
re mange spørgsmål angående sidefagene. I
hold i opgaver. Dette kræver lidt tilvæn-
den forbindelse tilbydes der fra Aalborg
ning i starten, men vil med tiden falde na-
Universitets side en række arrangementer i
turligt, og man vil faktisk kunne tilegne sig
den næste periode, startende med Kandi-
værktøjer der kan bruges fremadrettet når
dat- og Sidefagsdagen, som afholdes den
man er tilbage på det historiske fagområde.
22. november på Kroghstræde 3. I mellem-
tiden sættes der i dette indlæg fokus på at
Sidefagenes anderledes faglige dimen-
læs sidefag, idet tre historiestuderende
sioner og oplevelser med andre univer-
med forskellige sidefag videregiver erfa-
siteter
ringer, udfordringer og gode råd.
Ved Helena Hededal Hansen, 7. semester.
Fagkombination: Historie og Religion (AU)
Starten på det nye sidefagsstudie
Ved Christian Nørgaard Bentzen, 5. seme-
Jeg har historie som hovedfag på Aal-
ster. Fagkombination: Historie og Dansk.
borg Universitet og læser religionsviden-
skab på 7. semester på Aarhus Universitet. Den første tid på sidefaget var præget en
Jeg finder kombinationen af historie og
del af nye faglige indtryk. Blandt andet de
religionsvidenskab yderst givende, da de
metodiske og teoretiske arbejdsformer
komplimenterer hinanden godt. Jeg vil spe-
adskiller sig fra det man har været vant til
cielt anbefale kombinationen, hvis man
på historiestudiet. Derudover skulle der
gennem historiestudiet er blevet begejstret
også findes en balance mellem de to fag,
for kulturhistorie, derunder kulturmøder,
5
national og etnisk identitet. Der er inden
flydelse på det sociale liv på studiet, da
for religionsvidenskaben en række teoreti-
man er meget afhængig af at planlægge og
ske forgreninger som f.eks. antropologi,
derfor kan det være problematisk at dukke
filosofi, sociologi og psykologi. De vil kunne
op til en spontan øl.
bidrage med nogle interessante teori-
Endvidere er der nogle forskelle på at
grundlag og nye vinkler for at arbejde med
studere på henholdsvis Aalborg og Aarhus
historiske perioder og kilder, end man må-
Universitet. På AAU har I været vant til pro-
ske har været vant til på historiestudiet.
jektarbejde, men det er ikke en del af stu-
På religionsvidenskab skal man vælge et
dieopbygningen på AU. Hvilket jeg godt
originalsprog, såsom hebraisk, klassisk
personligt kan savne, da projektarbejdet
arabisk, græsk, latin, norrøn eller sanskrit –
giver meget løse tøjler til at fordybe sig og
det er imidlertid ikke altid, at alle sprog
arbejde selvstændigt med lige netop det
udbydes. Det er nogle meget tidskrævende
man finder spændende. Der er imidlertid
fag, men de giver en unik mulighed for at
nogle som samler sig i læsegrupper, hvilket
læse kilder på deres originalsprog og dvæle
specielt kan være gavnligt i sprogfagene.
ved små finurligheder.
Ydermere finder jeg det meget givtigt at
Rent praktisk skal man være opmærk-
være på et sidefagshold, da studerende fra
som på, at en bachelor med religionsviden-
mange forskellige hovedfag kan bidrage
skab som sidefag tager 3,5 år, og at der kan
med nye tankemåder og vinkler.
komme nogle praktiske udfordringer med
hensyn til forskellige studieordninger på
Mulighederne med en to-faglig uddan-
AAU og AU. Ved sådanne praktiske pro-
nelse
blemer vil man kunne modtage hjælp og
Ved Line Zahl Larsen, 7. semester. Fagkom-
vejledning ved studievejledere og Studie-
bination: Historie og Engelsk.
nævnet. Derudover er der selvklart en del
transporttid involveret i at studere i Aarhus. Personligt har jeg fem timers transporttid frem og tilbage. En del formår at udnytte tiden i toget, men må personligt indrømme, at det specielt på turen hjem kan være vanskeligt at finde energien til det. Transporttiden kan også have en ind-
6
Det første du skal være opmærksom på
er, at du altid kan vælge sidefaget fra i forbindelse med valg af kandidatretning. De fleste ville nok tænke, at en to-faglig uddannelse kun er forbeholdt dem, der gerne vil være gymnasielærere, men til det kan jeg sige: Det er langt fra de eneste kompe-
tencer, du opnår ved en to-faglig bachelor.
Afslutningsvist vil jeg sige, at et sidefag
Det, som du kan bruge en to-faglig bachelor
ikke nødvendigvis sikrer dig et job, når du
til, er at udvide dine kompetencer, og selv
er færdig, men du får større mulighed for at
lede din uddannelse imod det, der kunne
skabe din egen profil og gøre din uddannel-
interessere eller gavne dig på arbejdsmar-
se til din helt egen. Husk, at du kan få me-
kedet senere.
get mere information omkring sidefagene,
Jeg har selv valgt engelsk som sidefag, og det har hjulpet mig med mine kompetencer
hvis du snakker med dine medstuderende, som læser de specifikke sidefag.
indenfor blandt andet sprog, kommunikation og samfund. Hvis du ikke vil fortsætte på en af historiestudiets egne kandidater, kan jeg helt klart anbefale, at du tager et sidefag på bachelor-niveau for at brede din faglige profil ud. Vælger du at tage sidefag på bachelor-niveau og afbryde den tofaglige herefter, kan du bruge den til at skille dig ud mellem alle de andre ansøgere til den kandidat, du gerne vil ind på. Derudover kan du få opfrisket dit sprog, hvis du ved, at du skal læse en engelsktalende kandidat. Dine undervisere kommer til at elske at læse dine opgaver, hvis du har taget engelsk på universitetsniveau. Som en af mine amerikanske undervisere sagde til de nye engelskstuderende den 1. september: ”You know nothing, Jon Snow”. Mange bliver overraskede over, hvor svært det er at skrive opgaver på et tilstrækkeligt akademisk engelsk. Du kan også bruge sidefaget til at snuse til de muligheder, der ligger derude, men ikke nødvendigvis fører dig videre end den indledende interesse.
7