Strafbar Seksualitet: Førægteskabelig seksualitetslovgivning i Dansk historie

STRAFBAR SEKSUALITET

FØRÆGTESKABELIG SEKSUALITETSLOVGIVNING I DANSK HISTORIE

Af Ida Marie Lybecker Korning, 5. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

samliv var strafbart i det danske middelalder-

Strafbar Seksualitet: Førægteskabelig seksualitetslovgivning i Dansk historie

samfund. Straffen blev stadfæstet i landskabslovene fra 1200-tallet.2 Som det fremgår af disse lovtekster, var ægteskab i denne periode

Denne artikel tager udgangspunkt i elementer fra det historiefaglige projekt ”Lejermålslovgivning i Danmark og Sverige i starten af 1700-tallet”. Projekt er skrevet i samarbejde med Daniel Bursac Hasanovic, Rikke Skovsgaard Christensen og Mathilde Petra Roth Jacobsen på 3. semester, 2018. I denne artikel beskrives lovgivningen vedrørende uægteskabelige seksuelle forhold, og dens udvikling i perioden fra ca. 1200-tallet til 1812, samt hvordan ansvarsplacering flyttede sig fra at ligge hos de involverede mænd til de forførende kvinder.

et vigtigt værktøj i videreførelsen af slægtens rigdom, alliancer og ære. Derfor ansås indgåelsen af et seksuelt forhold til en ugift kvinde ikke kun som en krænkelse af, men også som et tyveri mod kvindens slægt, idet hendes ære var skadet, og derved var hendes værdi som en fremtidig ægtefælle også forringet.3 Ansvarsplacering, og dermed straffen, var derfor placeret hos manden. Dette ses bl.a. i Skånske lov, hvor straffen for førægteskabelig samleje med kvindens sammenstykke lød på, at manden skulle betale to mark sølv til kvindens værge, fordi ”(…) hendes person har lidt skade på sin ære”.4 Denne kriminelle handling blev beteg-

Den præ-ægteskabelige seksualitetslovgivnings oprindelse Selvom den hårdhændede regulering af lejermålslovgivningen toppede i starten af 1700-

net som ’jomfrukrænkelse’, hvilket yderligere placerede ansvaret hos manden, hvorimod kvinden ansås som den uskyldige part.5 Denne ansvarsplacering skiftede dog efter reformationen i 1536. Efter reformationen,

tallet, eksisterede strafbarheden af førægteska-

hvor Luther fjernede ægteskabets rolle

belig seksualitet allerede før Danske Lovs ind-

som sakramente, overgik lovgivningen ved-

trædelse i 1683.1

rørende ægteskab til den verdslige lovgiv-

Hvor længe ægteskabelig sex har været strafbart, og ikke kun socialt uacceptabelt, er uvist. Dog kan det påvises, at førægteskabeligt

Nina Javette Koefoed, Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre - køn ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark, (København, Museum Tusculanums forlag, 2008), S. 77. 2 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 78-79.

ning.6 Dette betød dog ikke en lempning af sædelighedslovgivning i det danske rige. Efter reformationen var kongen forpligtet til at sørge for, at den danske befolkning 3

Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 78. Jyske Lov III, 37. 5 Koefoed, Besovede kvindfolk s. 80 6 Koefoed, Besovede kvindfolk. s. 84. 4

levede efter de kristne retningslinjer for

i skyldsplaceringen fra manden til begge

det gode liv, herunder de ti bud. Denne

parter og et nyt fokus på syndens forsoning

magtbeføjelse bidrog til at legitimere kon-

fremfor slægtens ære.12 Mænd og kvinder

gens status, idet han derved regerede på

var lige for Gud og skulle derfor begge

vegne af Gud. Herved beskyttede kongen

straffes.

den danske befolkning fra Guds vrede, ved at straffe dem, der brød sig mod landet, og derved Guds love.8 Religionens voksende

Lejermål i Danske lov

betydning kom til udtryk i Christian d. 3.’s

Ordbog over Det danske Sprog definerer lejer-

Anden Københavnske Reces fra 1537, hvori

mål som:

straffen for utroskab kom til at lyde på dødsstraf for både mænd og kvinder, der

”Samleje uden for ægteskabet (der tidli-

brød med ægteskabets monogami. Loven

gere straffedes paa forsk. vis, fx. med aabenbar

blev senere landsdækkende, hvilket tydeliggjorde vigtigheden af at opretholde de kristne normer, fremfor eks. slægtens ære.9

skrifte, bøder); ogs. spec. om saadant samleje med besvangrelse til følge”

Den religiøse udvikling resulterede i, at der gradvist i løbet af 1600-tallet opstod hår-

Religionens indflydelse på lovgivningen vok-

dere straffe mod religiøse forseelser, som

sede yderligere ved enevældets indførelse i

bl.a. førægteskabelig sammenleje.10 De hår-

1660. Kongen blev enehersker over kirken, og

dere straffe blev opildnet af en antagelse

den verdslige og gejstlige magt blev endelig

om stigende løsagtighed blandt befolkningen. For at komme dette til livs opstod bl.a. nye straffeformer for de par, der tog for-

forenet under én hersker.13 Kongens ønske om at kontrollere, hvorledes den danske befolk-

skud på ægteskabets glæder. Straffen be-

ning levede efter Guds vilje, fik afgørende ind-

stod af det åbenbare skrifte, hvor begge

flydelse på samlingen af rigets eksisterende

parter skulle bekende deres synder under

love i Christian V´s Danske Lov af 1683.14

gudstjenesten foran både præsten og me-

Danske lov bestod af seks bøger, der hver om-

nigheden og derved opnå syndsforladelse.11

handlede

elementer

denne

periodes

Ved indførelsen af denne straf ser vi et skift 7

Tyge Krogh ”The Rise and Fall of Religious Crimes and Punishments” I Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000, red. Tyge Krogh, et. al. (New York: Routeledge, 2018), s. 38. 8 Ibid. 9 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 85. 10 Krogh, ”The Rise and Fall”, s. 38. 11 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 95-96. 12 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 96.

Krogh, ”The Rise and Fall” s. 38-39. Nina Javette Koefoed “Regulation Eighteenth-Century Households. Offences Against the Fourth and Sixth Commandments as Criminal Behavior” I Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000, red. Tyge Krogh, et. All. (New York: Routeledge, 2018) s. 59. 13

lovgivning. Lovgivningen vedrørende føræg-

kvinden, der både skulle betale den tilfaldne

teskabelig seksualitet, på den tid betegnet som

bøde samt passe sit uægte barn. Mænd blev

lejermålslovgivning, blev beskrevet i bog seks

derimod straffet med fængselsstraf, hvis han

Om misgerninger. Lovteksten var bygget op

begik lejermål tre gange med kvinder, der før

omkring De Ti Bud, hvor lejermålsforseelser

var blevet dømt for lejermål - såkaldte ’beryg-

brød med det sjette bud, der lyder at mennesket

tede kvinder’. Hvis han derimod lokkede tre

ikke måtte forbryde sig mod ægteskabet.15

urørte kvinder i synd, lød straffen på døds-

Ønsket om at beskytte ægteskabet blev et

straf.20 Straframmen for lejermål var hård, og

bærende element af denne periodes lejermåls-

folk forsøgte derfor at undgå den. Den eneste

lovgivning. Ved første forseelse bestod straf-

måde hvorpå begge parter kunne undgå denne

fen af bøde på 24 lod sølv for manden og 12

straf, var hvis de to involverede giftede sig med

lod sølv for kvinden, som skulle betales til ved-

hinanden. Hvis parret giftede sig, blev bøde-

kommendes herskab.16 Disse bødetakster sva-

straffen halveret, parret undgik at skulle

rede til årslønnen for tyende i denne periode.17

skrifte, og parrets børn ville blive født som

Var de dømte ikke i stand til at betale bøderne,

ægte børn. Langt de fleste lejermålssager endte

blev straffen formet efter deres formue samt

i ægteskab.21

omformet til fængselsstraffe. Udover bødestraffene skulle begge parter udstå det åbenbare skrifte og derved bekende deres synder til den dømmende menighed.18 Kvinden skulle desuden udpege faderen til hendes barn. Ved tredje begået lejermål, blev kvinden dømt til kagen, en fysisk afstraffelse, hvor den pågældende kvinde skulle piskes af en bødl. Straffen blev betragtet om ærekrænkende, og kunne i sidste ende resultere i, at kvinden blev forvist fra lokalsamfundet.19 Straffen for lejermål var

Billedet viser en kvinde, der bliver udsat for kagstrygning. Bil-

hård og havde især store konsekvenser for

ledet er et udsnit fra Bildunterschrift: Die Gattenmörderin von Pressburg, af Vinzenz Katzler, 1868. Wikimedia Commons.

Koefoed, “Regulation Eighteenth-Century Households”, s. 58-59. 16 Danske lov 6, 13, 1. 17 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 106. 18 DL 6-13-1.

Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 197. Nina J. Koefoed, ” Synd og forsørgelse. Seksualitet uden for ægteskab i Danmark 1700-1850”, Jyske Historiker, 98-99 (2002); s. 48. 21 Ibid. 20

Idet lejermål ofte havde gennemgribende

at bevise, at samlejet skulle være forgået under

konsekvenser, kæmpede de involverede kvin-

ægteskabsløfte, og derfor også lettere for man-

der for at blive gift med barnets far. Kvinders

den at undgå et tvungent ægteskab.24

ære var i denne periode tæt knyttet til hendes

Det var dog ikke kun i kvindens, men

seksualitet. Hvis hun mistede sin ære, risike-

også statens interesse, at parret giftede sig.

rede hun at miste sin placering i samfundet,

Dette ønske bundede i ægteskabets afgørende

hvilket havde omfattende konsekvenser for

rolle i samfundet. Ægteskabet var det bærende

hendes fremtidsmuligheder. Kvindens kamp

grundelement i de husholdninger, som ud-

blev hjulpet på vej af periodens tolkning af æg-

gjorde det danske samfund.25 Brud på ægteska-

teskabsløfte – hvis en mand gjorde en kvinde,

bet truede derfor ikke kun de involverede, men

der ikke før havde begået lejermål, gravid kræ-

hele befolkningens stabilitet.26 Denne frygt har

vede loven, at han skulle gifte sig med hende,

to forklaringer: Den gejstlige frygt, der bun-

selvom han hverken havde lovet hende ægte-

dede i, hvis parret, som brød sig mod De Ti

skab eller fået hendes forældres velsignelse til

Bud ikke blev straffet eller giftede sig, ville

ægteskab.22 Herved understreges det i loven,

Guds vrede ramme hele landet.27 Den anden

hvordan ægteskab var den eneste måde, hvorpå

årsag bundede i verdslige rammer, navnlig

det førægteskabelige forhold kunne legitime-

frygten for ustabilitet for de kommende gene-

res. Chancen for, at kvinden kunne indgå æg-

rationer. Ægteskabet ansås som nødvendig for

teskab med manden, som hun havde været i

at kunne skabe den stabilitet, der var altafgø-

seng med, skulle dog formindskes i første halv-

rende for den opdragelse, der skulle udvikle

del af 1700-tallet. I 1734 udkom en forordning,

børn til gode samfundsborgere. Børn født

der lød på at kvinderne skulle kunne stille to

udenfor ægteskabets rammer ansås derfor som

vidner på, at lejermålet var begået under løftet

at være tabt på forhånd og en fremtidig byrde

om trolovelse,23 før hun kunne kræve ægte-

for samfundet.28

skab. Derved var graviditet ikke længere et be-

De hårde straffe af lejermål skulle bi-

vis på, at parret havde besluttet sig for at blive

drage til at bibeholde Guds beskyttelse af det

gift. På den måde blev det sværere for kvinder

danske land, samt sørge for at landets borgere

Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 137. 23 Trolovelse: Ægteskabsløfte indgået mellem mand og kvinder, fortaget i kirken med præstens samt fem vidners tilstedeværelse. Herefter kunne parret gifte sig. Hemmelig trolovelse uden kirkens indblanding samt forældrenes tilladelse var ikke tilladt. Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 104.

Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 140-141. Koefoed, ”Synd og forsørgelse”, s. 46. 26 Ibid. 27 Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 45. 28 Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 46-47. 25

skulle vokse op i stabile, familiære rammer.

Ca. ti år efter, i 1735, sker der yderligere

Den strenge lovgivning kom dog hurtigt under

et ryk i afstraffelsen af lejermål. Denne gang

pres.

skete skiftet i det kirkelige element af straffen, navnlig en indskærpelse i brugen af det åben-

Afkriminalisering og privatisering?

bare skrifte. Indskærpelse skete efter voksende

Allerede fra midten af 1700-tallet kom lovgiv-

kritik fra bl.a. gejstlige embedsmænd, der kri-

ningen under stigende kritik. En kritik, der se-

tiserede strafformen. Det åbenbare skrifte blev

nere førte til legalisering af førægteskabelige,

kritiseret for at fungere som en skamstraf i ste-

seksuelle forhold. Udviklingen udsprang af to

det for at opnå formålet med skriftet: at parret

sideløbende spor, der ændrede synet på denne

kunne bekende deres synd og derved forsones

form for kriminalitet. Den første bestod i reli-

med det lokale, religiøse samfund.31 Efter

gionens faldende indflydelse på den verdslige

yderligere kritik fik også lovgiverne åbnet øj-

lovgivning, samt et øget fokus på de ugifte

nene for de reelle konsekvenser skriftet havde

mødre og deres uægte børns rolle i samfundet.

får de involverede. Især frygtede lovgiverne

Skiftet ses dog allerede fra første halvdel

for, at kvinderne dræbte deres nyfødte børn ef-

af 1700-tallet, hvor to forordninger fra hen-

ter at have født dem i dølgsmål, da kvinderne

holdsvis 1714 og 1724 vidner om, hvor svært

forsøgte at undgå den enorme skam, som det

det har været for de dømte at betale bøderne.

åbenbare skrifte medførte. Bl.a. denne frygt bi-

Forordningen fra 1714 lød på, at de involve-

drog, at det åbenbare skrifte blev omdannet til

rede, der ikke kunne betale, skulle arbejde bø-

fængsel på vand og brød i otte dage i en for-

den af ved eks. fæstninger eller bjergværker.29

ordning fra 1767.32

Den efterfølgende forordning fra 1724 erstat-

Skiftet fra skamstraf til fængselsstraf

tede tvangsarbejdet med enten fængsel på vand

skete dog ikke kun i de gejstlige elementer af

og brød, eller skamstraf i form af gabestokken

straffen. I forordningen fra 1751 ændres straf-

til de, der ikke kunne betale deres bøder.30

fen ved tredje begået lejermål for kvinder fra

Begge forordninger understregede hvor hårdt

pisk ved kagen til tugthus straf i seks til otte år.

straffene ramte de involverede, og tydelig-

Selvom denne straf umiddelbart kan virke hår-

gjorde statens ønske om at ensrette straffen for

dere, idet straffen nu strakte sig over en læn-

de dømte.

gere periode, ansås tugthusopholdet som en mindre æreskrænkede straf for de involverede

Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 49. 30 Ibid.

31 32

Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 52. Ibid.

kvinder.33 Ved at se på forordningerne fra 1751

barn. Struensee udsendte en forordning, der

samt 1767, kan der ses et skift fra fokus på

ikke kun ophævede de eksisterende love ved-

skamstraf, der skulle afskrække andre lovly-

rørende lejermål, men også lød på, at der ikke

dige borger fra at begå lejermål, til et fokus på

længere måtte gøres forskel på ægte- og uægte

kvindernes videre liv som arbejdsdygtige indi-

børns ære.37 Forordningen holdt dog ikke

vider, der bidrog til det danske samfund.

længe. Allerede i 1772 efter Struenses henret-

Det var dog ikke kun kvindens videre liv,

telse, blev de fleste aspekter af forordning fra

der kom til overvejelse i udviklingen af føræg-

1771 trukket tilbage. Kun den del af forordnin-

teskabelig seksual-lovgiving i anden halvdel af

gen, der frigjorde børns ære fra deres forældres

1700-tallet. Nu blev der også stillet spørgsmål

ægteskabsstatus forblev. Den hårde tilbage-

ved de uægte børns opvækst og forsørgelse.34

trækning af Struensees forordning understre-

Ønsket om at forbedre mulighederne for disse

gede, at selvom udviklingen af lejermålslov-

børn kom i fokus med forordningen fra 1763,

ningen pegede imod en afkriminalisering, stred

som lød at manden skulle bidrage til barnets

det stadig imod samfundets moral at legitimere

opvækst indtil barnets tiende leveår.35 Forord-

dette.38

ningen bidrog til at skubbe synet på det hellige

Selvom Struensees forordning blev truk-

ægteskab, idet staten nu aktivt bidrog til at for-

ket tilbage, betød det ikke at diskussionen om

bedre denne befolkningsgruppes vilkår. Dog

lejermålslovgivningen var slut. Diskussionen

ønskede de lovgivende instanser stadig at op-

om de ugifte kvinders mulighed for at opfostre

retholde moralen, og undgå at befolkningen

deres børn fortsatte. Fokusset på denne del af

begik lejermål. Især skulle forordningen af-

befolkningen var påvirket af den voksende ind-

holde mænd fra at indlede kønslige forhold før

flydelse af naturretten, som lød på, at forældres

ægteskabet, idet den mulige graviditet ville

primære ansvar at sørge for børnene fik en god

have økonomiske omkostninger forbundet.36

opdragelse og opvækst.39 Naturretten ansås

Men forbedringen af de uægte børns vilkår

som en nødvendighed, for at børnene kunne

stoppede ikke her. I 1771 anvendte Johann Fri-

vokse op og bidrage til samfundet. Netop dette

edrich Struensee sin opnåede magt til at for-

syn lå derfor også til grund for forordningen fra

bedre vilkårene for både de par, der havde be-

1790, som lød på at staten bidrog til at sikre, at

gået lejermål samt deres fælles fremtidige

de involveredes barnefædre betalte deres

Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 51. 34 Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 260. 35 Ibid. 36 Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 58-59.

Koefoed, Besovede kvindfolk, s. 260. Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 54. 39 Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 53. 38

bidrag til at barnets opvækst. Hvis faderen

bøderne i forbindelse med lejermål. Straffen

nægtede, eller på anden måde undgik at betale

for første- og andet begåede lejermål for-

kunne han dømmes til at arbejde i tugt- eller

svandt, idet straffen på otte dages fængsel var

forbedringens hus til gælden var betalt af.40

ophævet allerede i år 1800.44

Herved blev statens interesse i og indflydelse

Der var altså sket en udvikling fra en

på lejermålssager tydelig. Problemet om de in-

enormt hård strafferamme, der med sin høje

volverede børn var dog ikke løst, hvilket blev

bødetakst ruinerede folk og med det skamfulde

understreget i en forordning fra 1794, som

åbenbare skrifte, som bidrog til, at hele det lo-

bandt barnets opvækst og bopæl til mødrene.

kale samfund, nu fik kendskab til parrets synd.

Forordningen opstod i kølvandet på en række

Nu foregik sagen som et privat anliggende

sager, hvor barnefædrene havde tilbudt at tage

mellem de involverede parter. Udviklingen

barnet til sig og sørge for barnet for at undgå,

kan forklares med et fald i gejstlighedens ind-

at han selv skulle betale bidrag til moderen.41

flydelse på den danske lovgivning, med den

Årsagen til at disse mænd kunne tilbyde denne

øgede interesse og fokus på de sociale myndig-

mulighed, uden at frygte at moderen ville op-

heder, og befolkningens ændrede syn på de

give sit barn, bundede i at lovgiverne mente, at

ugifte mødre og deres børn, som skulle skabe

moderens kærlighed og tilknytning til sit barn

sig et liv i det daværende samfund. Dog skal

var for stor til nogensinde at give barnet op.

denne udvikling og privatisering ikke forstås

Mænd besad derimod ikke denne tilknytning,

som moralsk accept af uægteskabeligt samliv,

og var derfor ikke egnet til at sørge for barnets

der stadig den gang og mange år frem, havde

opvækst.42 Forordningen viser et skift i synet

stor indflydelse på både mænd og kvinder, der

på moderens og barnets bånd, idet kvindes

som ugifte par, gav efter for kærligheden til

rolle i barnets opvækst ikke længere kun ansås

hinanden. Det blev dog et skridt imod et sam-

som en pligt, men også en ret. En ret den dan-

fund, hvor fokus ikke længere var på synd og

ske stat nu bidrog til at beskytte.

fordømmelse men på samfund og forsørgelse.

Det var dog ikke på alle punkter, at statens indflydelse på par, der begik lejermål, voksede. Tværtimod, 40 år efter Struensees død, blev hans lovgivning vedrørende lejermål igen aktuelt.43 I 1812 ophørte inddragelsen af

Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 60. 41 Ibid. 42 Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 60-61.

43 44

Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 54. Koefoed, ”Synd og forsørgelse.” s. 55.

Litteratur: -

Koefoed, Nina J. "Synd og forsørgelse. Seksualitet uden for ægteskab i Danmark 1700-1850". Jyske Historiker. 98-99 (2002): 44-65.

Koefoed, Nina J. (2008) Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark. (1.Udg.) Danmark: Museum Tusculanums Forlag.

Koefoed, Nina J. “Regulation Eighteenth-Century Households. Offences Against the Fourth and Sixth Commandments as Criminal Behavior” I Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000, redigeret af Tyge Krogh, Louise Nyholm Kallestrup og Claus Bundgård Christensen, 57-74. New York: Routeledge, 2018.

Krogh, Tyge ”The Rise and Fall of Religious Crimes and Punishments” I Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000, redigeret af Tyge Krogh, Louise Nyholm Kallestrup og Claus Bundgård Christensen, 40-56. New York: Routeledge, 2018.