Mumien i Europa

Mumien i Europa

“The man in the street talked Tut-ankhamen, the road mender in the country said, ‘It is a shame to disturb that ’ere Tut-ankh in his tomb’, the shop windows were filled with books on the Pharaohs. People who could afford it rushed to Egypt to see for themselves, and those who could not afford to go there displayed letters from friends who were there with pardonable pride. The whole world was under the Tutankhamen spell”

– Western Daily Press, 23 July 1925

De egyptiske mumier har været en utrolig fascinerende og vigtig ting for meget forskellige mennesker, mange forskellige steder i verden og i meget forskellige tidsperioder. Menneskers kulturelle forståelse af mumier har ændret sig radikalt gennem tiden og har spillet en rolle i både religion, politik, kunst, underholdning, litteratur, arkitektur og medicin da den såkaldte ”egyptomani” spredte sig i Europa. Men hvad er den egyptiskemumieegentligforenstørrelse?

Mumiens oprindelse

Oldtidens egyptere var meget religiøse. En af de steder det virkelige kunne ses, var på måden de begravede sine døde på. Egypternetroedepåetlivefterdøden,men samtidig var de afdøde stadig på en måde afhængige af de jordiske rester de efterlod. Egypterne blev derfor begravet i overdådige grave, templer og endda pyramider, hvor der var vigtige krav som skulle opfyldes. Den afdøde skulle bl.a. begraves med mad, drikke, tøj, medicin, husdyr og nogle gange slaver. Selve gravkammeret skulle udsmykkes med bestemte inskriptioner for at sikre at den afdødes sjæl kunne finde tilbage når denne rejste frit frem og tilbage mellem de levendesverdenogdetnæsteliv.1

Disse grave var altså vigtige for egypterne, da de ikke bare var en måde at ære sine forfædre på, men en direkte forudsætning for at sjælen ville overkomme døden. Derfor giver det også mening at jo mere magt og rigdom man havde, jo mere sikrede man sig at ens gravsted skulle stå til evig tid, som vi f.eks. ser med pyramiderne, der stadig står dendagidag.

Ligesom gravpladsen, var de jordiske efterladenskaber af den afdøde også vigtig og skulle bevares på en helt bestemt måde. Dette var balsameringen. Indvoldene blev fjernet og tørret hvorefter 1 Mogens Jørgens, Gravskatte fra det gamle Egypten, Ny Carlsberg Glyptotek, København, 2002. s. 10-11

de blev opbevaret i krukker. Kroppen blev ligeledes tørret i natron, smurt ind i vellugtende olier og blev bandageret hvorefter den blev placeret i flere forskellige kister kaldet sarkofager. Ud over dette var mumien prydet med alverdens smykker, amuletter og figurere somskullebeskyttedenafdødessjæl.2

Alle disse ting gjorde den egyptiske begravelse til noget af det mest unikkebåde i sin samtid og også i moderne tid. Men dette skulle vise sig at have konsekvenser. Dagravene jovar fyldt med guldskatte, skulledisseblive mangegraves undergang. Gennem tiderne blev gravene nemlig udsat for ekstrem plyndring af gravrøvere, men disse tog dogblot guldog ædelstene. Værre blev det da kolonimagterne i Europa fik øjnene op for faraoerneslandog”egyptomanien”spredte sigsomensteppebrand.

Egypten som skabelon for storhed

Selv de gamle romere tog inspiration af f.eks. den egyptiske arkitektur da de, anerkendte Egypten som en gammel og storslået civilisation. Men hvis man skal pege på hvornår egyptomanien i Europa begyndte, er et godt bud, at starte med selveste Napoleon Bonaparte. Napoleon sejlede nemlig mod Egypten i 1798 med 2 Mogens Jørgens, Gravskatte fra det gamle Egypten, Ny Carlsberg Glyptotek, København, 2002. s. 11

intet mindre end 400 skibe. En så stor invasionsstyrkevar sletikke nødvendigfor at indtage landet. Skibene var da heller ikke fyldt med soldater eller våben, men derimod med 167 forskere og god plads til atNapoleonkunnefyldedemmedskattene fra det storslåede imperium. Napoleons mål var nemlig at opbygge sit nye franske verdensimperie, og derfor skulle der bruges skatte, artefakter og statuer fra det gamle. Han ville tage det gamle Egypten med hjem som var det en souvenir. Blandt de forskere som han tog med, var direktøren for Louvre museet og det er derfor man i dag går ind i museet gennem en egyptisk pyramide af glas. Napoleons brug af skattene var altså politisk propaganda, som afspejlede hvad han mente om sig selv og Frankrig. Og det stoppede ikke med Frankrig. USA som netop havde gennemgået en borgerkrig med hjælp fra franskmændene, lod sig nemlig inspirere af sine allieredes egyptomani. De skulle på samme måde genopfinde sig selv som nation og verdensimperie og brugte det gamle Egypten på samme måde som Napoleon, fordi de også mente, de var dets arvefølger. På både Washingtonmonumentet, der er en kopi af en egyptisk obelisk, og på de amerikanske pengesedler finder man afbilledet i midten,

en pyramide.3 Egyptomanien gjorde sig altså ikke blot gældende i kulturen men også i høj grad i kolonimagternes storpolitiskepropagandaapparat.

Napoleon indtog altså Egypten i 1798, men englænderne besejrede ham allerede senere samme år i slaget ved Nilen. Derefter brugte Frankrig og England det meste af 1800-tallet på at strides om kontrollen over landet. Det lykkedes så for England i 1882, og de sidste engelske soldater forlod først Egypten i 1956. Det er i denne periode med politiks ustabilitet og kolonial kontrol,atlandetblevåbnetforEuropa.4

genstande, som var det en Indianna Jones film.5

Skattejægere, opdagelsesrejsende og turister rejste i hobetal til landet i slutningenaf1800-tallet,menogsåfolkfra det videnskabelige samfund som bl.a. arkæologer og samlere, der ønskede at udvide private eller nationale samlinger som Louvre eller British Museum. Også ambassadører og andre figurer med nok politisk autoritet kunne sagtens tage artefakter ud af landet uden det store besvær. Nogle gange hyrede museer også opdagelsesrejsende til at ”skaffe” bestemte

3 Tim Gihring, The Object – 1: Egyptomania, Minneapolis Institute of Art, 2019.

4 Eleanor Dobson, Ancient Egypt in the Modern Emagination:Art, Litterature and Culture, Bloomsbury, London, 2020. s. 93

Dervaringenkontrol,overhvemder eksporterede hvad fra landet, hvilket vidner om mentaliteten omkring de gamle ruiner, grave, og skatte, og ikke mindst hvordan disse skulle behandles. Hvis man nuvarturistiEgypteni1800-tallet,vardet en noget anderledes oplevelse end hvad man kan forvente i dag. Der var lidt mere gang i den. Der var ingen begrænsninger for hvor du måtte gå hen og hvad du måtte gøre. Man måtte klatre på pyramiderne og holde frokost på toppen og derefter ridse sit navn i stenen. Man kunne kravle ned i grave og finde artefakter og beholde dem som souvenirs. Man kunne gå ind i gamle templer og hakke nogle hieroglyffer af væggene og beholde dem som et minde. Og selvfølgelig med lidt held og penge, kunne man på fat på sin helt egen mumie.6 Og der var nok skatte og genstande at tage af. Hjemme i Europa sagde man at man skulle blot føre en hånd gennem sandet i ørkenensåfikmanskattemellemfingrene. Hvad der ikke kunne findes i sandet kunne købes, og hvad der ikke kunne købes kunnestjæles.7

5 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

6 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

7 Tim Gihring, The Object – 1: Egyptomania, Minneapolis Institute of Art, 2019.

"Gravrøveri - en sjov beskæftigelse for hele familien"

Egyptomanien havde altså for alvor greb i Europa, men mumien havde endnu ikke indtaget den plads i centrum for kulturen som skulle vise sig at blive tilfældet senere. Mumien i sig selv havde dog været anerkendt i århundreder, som noget mystisk og eksotisk, men på en mere bizar mådeendhvadmankunneforvente.

Gennem historien har lægevidenskaben været præget af mystik og magi. Jo mere bizart og eksotisk medicinen var, jo mere troede man det havde helende evner. Dette var også tilfældet med mumier. Siden 1100-tallet havde pulveriseret egyptisk mumie været et anerkend lægemiddel som kunne kurere alverdens sygdomme. Det startede i den arabiske verden som erobrede Egypten i 600-tallet og dermed havde nem adgangen til mumierne. Araberne blev hurtigst de bedste indenfor lægevidenskab fordi i det kristne Europa var videnskaben underlagt en religiøse spændetrøje. Ideen var, at hvis mumificeringenvarsåeffektivtilatbevare kroppen efter døden, måtte det også have evner til at bevare kroppen før døden.8 De første eksempler på at mumie er blevet brugt som medicin stammer fra 1100tallet, og første gang det dukker op i

8 Ion Mayer, Mumie som medicin på danske apoteker, SKALK: Nyt fra fortiden, 2021. Nr. 1, s. 19-20

Danmark er allerede i 1400-tallet. Stødt egyptisk mumie skulle efter sigende hjælpe mod forgiftning, indre blødninger, betændte sår, astma, epilepsi, feber, brok og sågar pest. En dansk opskrift fra 1600tallet beskriver hvordan kvinder som ikke kunnefødebørnskulleindtageenblanding af 1 gram stødt mumie, 3 gram safran, 2 gram det gule fra hvide liljer ogurin fra en henrettet tyv.9 På Medicinsk Museion i København findes de originale krukker fra apotekerne i Assens, Haderslev, Randers, Ringe og Hornslet, alle med det originale indhold, som ved undersøgelser er blevet bevist, at være pulveriserede egyptiske lig.10 Brugen af mumie som medicin var længe om at aftage og i Danmark kunne man købe stødt mumie helt indtil 1912, og det sidste dokumenterede salg at mumie til medicinskbrugvarpåetapotekiTyskland i1927.

Men stødt mumie har også været anvendt til andre ting end medicin gennem tiden. Leonardo da Vinci og Michelangelo har garanteret i sin karriere stiftet bekendtskab med farven ”mumie-brun”, som var en populær farve i renæssancen. Malingen bestod af hvid tjære, myrra og

9 Ion Mayer, Mumie som medicin på danske apoteker, SKALK: Nyt fra fortiden, 2021. Nr. 1, s.

10 Ion Mayer, Mumie som medicin på danske apoteker, SKALK: Nyt fra fortiden, 2021. Nr. 1, s.

Skulle det være lidt mumie til husbehov?

pulveriseret mumie.11 Der findes endda eksempler på at mumier gennem tiden er blevet brugt til noget så trivielt som brændsel i kakkelovne som var det et stykketørv.12

Her ser man altså en af de uventede konsekvenser ved egypternes unikke og mystiske begravelsesritual. I virkeligheden er en mumie jo bare et indtørret lig, beklædt med harpiks, olier og bivoks. Men noget tyder altså på, at fordi det, i hvert fald for europæerne, var så bizar og fremmed en ”vare”, blev det nærmest betragtet som enhver anden eksotisk vare som f.eks. kakao eller tobak. En vare som de ikke satte spørgsmålstegn ved at putte i komfuret eller endda munden, selvom de jo dermed egentlig udøvede kannibalisme. I århundrederne op til det nittende, blev mumien altså betragtet hovedsageligt som et praktisk materiale, dog med et snært af noget mystisk og eksotisk. Den havde stadig ikke den store kulturelle rolle endnu,mendetskullesnartændresig.

Har du hørt Hr. Jensen har skaffet en ægte egyptisk mumie?

11 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

12 Ion Mayer, Mumie som medicin på danske apoteker, SKALK: Nyt fra fortiden, 2021. Nr. 1, s.

I starten af det 20. århundrede blomstrede kulturen i de europæiske hovedstæder, og den øvre del af borgerskabet krævede underholdning. Fascinationen af det mystiske, okkulte, morbide og ikke mindst egyptiske, forsvandt fra det videnskabelige, og forplantede sig solidt i kulturen, kunsten, teatret, arkitekturen og litteraturen. Folk afholdt private seancer for venner og bekendte, hvor de inviterede et medium, som hævdede at kunne kommunikere med de døde i stearinlysets skær. Men en anden type forsamling blev også utrolig populær. Folk begyndte nemligatafholdemumie-udpakninger. Disse events blev afholdt alle steder. Lige fra Royal Collage of Surgeons i Londontilunderholdningen efterdesserten ved middagsselskaber hos folk som var rige nok til at købe en ægte egyptisk mumie. Disse events blev afholdt næsten lige som de overnaturlige seancer. Stemningen blev sat som var det et skuespil med en opbygning, klimaks og afslutning. Først blev der fortalt i makabre detaljerhvordanmumificeringenfandtsted og om alle de tekniske processer, som var forbundet med at bevare en krop i tusinder af år. Dernæst gik udpakningen langsomt i gangmenstilskuernestodmedforventning i ansigtet, og hvis en amulet eller et guldsmykke lå gemt mellem bandagerne, blev de ledsaget af storjubel fra publikum. Mumierne blev ofte præsenteret som en

prins eller prinsesse selvom de næsten aldrig var det. Dermed kunne et klimaks i ritualet måske bestå af at mumien afslørede sig som værende en kvinde, selvom den var blevet præsenteret som en gammel konge. Efterspørgslen af egyptiske mumier i Europa var på et tidspunkt så ekstrem, at udbuddet ikke kunne følge med, og de egyptiske udbydere begyndte at blive kreative og producerede deres egne falske mumier, hvor de smurte nye lig ind i tjære og bandagerforattjenegodepenge. 13

Som med meget andet historie, spillede museerne også en vigtig rolle i at mumierneblevpopulære.Allemuseermed respekt for sig selv ville have fingre i en mumie og ville betale gode penge for det, som man også kan se med Louvre, British Museum, og endda vores eget Ny Carlsberg Glyptotek i København. Dette hjalp selvfølgelig på at mumierne blev let tilgængelig for offentligheden og de egyptiske samlinger blev i perioden de mestbesøgtedeleafEuropasmuseer.14

Mumien kommer!

Fascinationen for den egyptiske mumie nåede sit klimaks i 1922 da det mest fantastiske arkæologiske fund i nyere tid

13 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

14 Tim Gihring, The Object – 1: Egyptomania, Minneapolis Institute of Art, 2019.

blev gjort. Efter at have søgt i årevis fandt den britiske arkæolog Howard Carter endelig den uforstyrrede 3000 år gamle grav tilhørende faraoen Tutankhamun. I kongernes dal i Egypten fandt man ham, i en af de mest velbevarede grave nogensinde, med over 5000 artefakter, inklusiv faraoens sarkofag i massivt guld og gyldne ansigtsmaske som alle genkender selv i dag. Fundet af den 19årige faraos gravkammer var revolutionerende. Både for Egypten hvor fundet vækkede en bølge af nationalisme da forbindelsen mellem landet og dets historie som storslået imperium, blev mejslet i sten, men også i høj grad for europæerne. Folk valfartede til udgravningen fra hele Europa og aviserne rundt omkring i byerne bragte daglige opdateringer om hvor langt arbejdet var nået siden dagen før, og hvad man havde fundet. Mellemkrigstidens egyptomani var denstørsteverdennogensindehavdeset.15 Med sådan et enormt fokus på egyptisk kultur og mumier som gennemsyrede samfundet, var det uundgåeligt at samme temaer skulle sive ned gennem populærkulturens forskellige underholdningsformer. Egyptomanien satte som sagt klare spor mange steder. I litteraturens verden havde mumien for længst fået en central rolle som ”det nye

15 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

monster”. Sir Arthur Conan Doyle, som er mest kendt for at have skrevet Sherlock Holmes, skrev 2 noveller om mumier. Bram Stoker, som opfandt den moderne version af den blodsugende vampyr Grev Dracula fra Transsylvanien, skrev også flere mumiehistorier. I det hele taget gennemgik mange velkendte forfattere af skønlitteratur fra perioden, en fase hvor de lod sig inspirere af egyptologi i deres værker.16 Mumien havde altså taget plads i den klassiske fortælling om prinsessen, helten og monstret. En skønlitterær struktur som stammede helt tilbage fra middelalderen, hvor pladsen igennem historien har været tildelt drager, søuhyrer, kannibaler, store gorillaer, men her var det altså den egyptiske mumie som fik æren. Det at have evnen til at indtage denne plads i en ældgammel europæisk fortælletradition, siger meget om det populærkulturelle momentum som mumienhavdefået.

Også i musikken satte specielt opdagelsen af Tutankhamuns grav sine spor. I 1923 skrev den amerikanske sanger-duo ”The Happiness Boys” sangen Old King Tut hvor et af versene lyder således:

Three thousand years ago

In history we know King Tutankhamen ruled a mighty land He ruled for many years 'Mid laughter, song and tears He made a record that will always stand They opened up his tomb the other day and jumped with glee They learned a lot of ancient history

Menenandentypeunderholdningvarogså trådt ind på scenen og fik momentum i 1920’erne, og det var filmindustrien. Her blevmumien også hyppigtbrugt bl.a.iden berømte kultfilm ”The Mummy” af Karl Freund fra 1932, med Boris Karloff i rollen som den skrækindjagende mumie. Også i de filmiske fortællinger havde mumien indtaget rollen som monstret, der er ude efter den jomfruelige kvinde som skal reddes af helten. De biografer som sprang op alle steder som effekt af filmindustriens opblomstring, er også et pragteksempel på hvordan egyptomanien infiltrerede arkitekturen. Mange biografer blev designet som var de et egyptisk tempel med både søjler og pyramider. I gangene og i selve salen stod flere steder store statuer i sten af egyptiske sarkofager og sfinkser. Væggene var ofte dekoreret med guldbelagte hieroglyffer. Specielt den amerikanske art deco-stil gjorde meget brugafdenegyptiskeæstetik.

16 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

Mumien tager hævn

Med opdagelsen af Tutankhamuns grav forekom dog også et andet uventet fænomen. Konceptet om forbandede mumier havde på dette tidspunkt været på folks tunger i noget tid. Ideen var, at hvis man tog en mumie med hjem fra Egypten kunne der begynde at ske uheldige ting for en.

To af Howard Carters kolleger ved udgravningen, døde af malaria kort tid efter udgravningen fandt sted. De britiske medier fik hurtigt vendt historien som værende mumiens forbandelse der ramte dem.17 Denne effekt kunne igen ses både i litteraturenogfilmensverden.Detvarikke længere blot et monster uden motivationer som var ond bare for at være ond. Fortællingen ændrede nemlig karakter til at mumien målrettet jagede de dødelige som vovede at forstyrre hans hellige hvilested eller plyndre skattene i hans gravkammer. Som nævnt var det overnaturlige og okkulte en meget virkelig ting i folks bevidsthed når det gjaldt det fremmede og eksotiske. Så næsten lige så hurtig som folk var til at invitere mumien hjem i stuerne, lige så hurtig var de til at sparke dem ud igen. Europas museer oplevede pludselig en strøm af 17 Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network, 2019.

indleveringer af privatejede mumier fordi ejermændenesimpelthen varrædselsslagne for at blive ramt af mumiens forbandelse. Og mumien begyndte endda at få skyld for alverdens ulykker. Mumier fik skylden for alverdens mystiske dødsfald, udbruddet af første verdenskrig og endda sænkningen af skibetTitanic.18

Mumien går ind i politik

Ideen om mumiens forbandelse kan ses som et symptom på skyldfølelse. Som verden blev mere moderniseret og forbundet i det 20. århundrede blev folk nemlig mere etisk bevidste, og begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det moralske i at åbne for de gamle gravkamre og fjerne, ikke bare genstande, men selve den begravede. Desuden blev folk mere politisk bevidste om hvad der skete rundt omkring i verden. I en tid hvor kolonialismen var på vej ud ad bagdøren havde Storbritannien nemlig et hængeparti i Egypten. De sidste engelske soldater forlod først Egypten i 1950erne, og det var endda kun fordi de var tvunget af politisk pres.Dette satte sit prægi befolkningen og man følte i England et vist ubehag ved tanken om at man stadig okkuperede et andet land og berøvede det sin kulturarv. Denne dårlige samvittighed resulterede i at

18 Poul Duedahl, Titanic og den mystiske mumie, Samvirke, Årg. 75 nr. 12, 2002. s. 17

nogle mennesker forestillede sig, at der måtte følge en konsekvens med. Ideen om forbandede mumier gik derfor som varmt brød.

Denne debat om at udstille stjålne skatte fra tidligere kolonier i de tidligere kolonimagters hovedstæder er en debat som i nyere tid har fået vind i sejlenene. Befolkningen på Påskeøerne har i årevis prøvet at få den store statue af deres Moai bragt tilbage fra British Museum uden held. Tatoverede mumificerede hoveder af Maori-mænd fra New Zealand blev returneret til landet fra et tysk museum i 2020. Og herhjemme i Danmark blev de islandske sagaer også sendt hjem til Island i 1971 efter en del offentlig debat af sammekarakter.19

Mumiens rolle i europæisk kultur i dag

I dag har egyptomanien sluppet sit tag i den europæiske kultur, men det betyder ikke at vi ikke stadig ser rester af den. Tegneserier som ”Scooby Doo” og ”Frygtløs den frygtsomme hund” som den yngre generation i dag er vokset op med, er spækket med mumier der jagter hovedpersonerne for at få hævn over f.eks.

19 Søren Mentz; Den islandske revolution, Aarhus Universitetsforlag, 2017, s. 81-82

stjålne skatte. Dette er tydeligt en rest af det hysteri som herskede om forbandede mumieri1920erne.Etafdemestpopulære halloweenkostumer i dag er mumien med lasede bandager. Noget tyder altså på at mumiens plads som et klassisk monster lever videre i skønlitteraturen og underholdningsmedier, på samme måde somskeletter,vampyreroggenfærdgør. De egyptiske afdelinger på museerne er stadig utrolig populære seværdigheder den dag i dag, specielt hvis de besidder en mumie. Man kan vælge at betragte hver enkelt genstand som en selvstændig enhed som kan berette noget om egyptisk historie. Men måske var det en god ide ogsåatbetragtesamlingenisigselvsomet udtryk for en større kulturel bevægelse. Museerne fortæller en historie om sine genstande, men får de hele historien med? Som denne artikel har forsøgt at belyse, er de egyptiske samlinger et udtryk for så meget mere. Nemlig fordi erhvervelsen af disse artefakter er det sidste led i en lang fortælling. En fortælling om en ekstrem historiefascination gennem århundreder, om kolonialismens konsekvenser, om populærkultur, om storpolitik og propaganda.Mankunneargumentereforat museer ikke blot er neutrale lagerpladser for historiske genstande, men at de bærer et ansvar for ikke blot at fortælle historien, menatfortælle”hele”historien.

Men hvad så med mumierne? De ligger rundt omkring i verdens hovedstæder fordi de engang i et radikalt anderledes kulturelt miljø, er blevet placeret der. Men hvis man tager dette til genovervejelse i dag, er det så etisk korrekt? Det blev tidligere nævnt hvordan egypterne troede at den afdødes krop var en form for anker i den jordlige verden så sjælen kunne finde hjem. Men hvis deres jordiskeresterligger ietandetkontinent er det jo problematisk. Alt dette er selvfølgelig overtro, men burde man alligevel ikke respektere en anden kulturs tro og tradition, som vi gør med så mange andre ting? Helt lavpraktisk er det jo et andet menneske man har fjernet fra sin grav, pakket op og lagt til skue for offentligheden. Og stadig i dag tager man sig selv i, når man står i gravkammeret på Carlsberg Glyptotek, at føle at det blot er en museumsgenstand som alle de andre. Det er jo irealiteten et dødt menneske som ligger foran en. Burde man som museum sætte en advarsel, om at i næste rum ligger en død person? Disse spørgsmål er mere relevante end nogensinde i dag, for man må som historiker huske på at i vores undersøgelse af historien, skal vi huske at respektereden.

Men uanset hvad, er den egyptiske mumie nok kommet for at blive, både i vores kultur og i den kollektive erindring. Egyptomanien havde sine sidste

krampetrækninger i filmindustrien, da Hollywood i 1999 og 2001 producerede de ekstremt populære mumiefilm med Brendan Frazer i hovedrollen. Og det sidste man så var i 2017, da en mumiefilm med Tom Cruise kom ud, hvor mumien også var monsteret, men denne gang kom fra Irak. Så kan man jo tolke det som man vil. I det 21. århundrede vandt et andet monster dog stor popularitet i filmens verden. Igen passede typen af monsteret med vores verdenssyn i dag. Det nye monster kom nemlig ikke af forbandelser ellersortmagi,menfravidenskabeniform afenvirus.Detvarnemligzombien. Nye dyrt producerede zombiefilm kom næsten ud flere gange om året i 00’erne, også med tidens mest populære skuespillere i hovedrollerne. Men også zombierne er så småt ved at udfase som det moderne monster og slutter sig til rækken ved siden af mumien. Men hvem ved? Måske lurer det næste nye monster lige rundt om hjørnet når vi mindst venter det.

Litteratur

MogensJørgens, Gravskatte fra det gamle Egypten, Ny Carlsberg Glyptotek,København,2002.

Tim Gihring, The Object – 1: Egyptomania, Minneapolis InstituteofArt,2019.

Eleanor Dobson, Ancient Egypt in the Modern Emagination:Art, Litterature and Culture, Bloomsbury,London,2020.

Conor Reid, Words To That Effect – 26: Unwrapping the Egyptian Mummy, HeadStuff Podcast Network,2019.

Ion Mayer, Mumie som medicin på danske apoteker, SKALK: Nyt fra fortiden,2021.Nr.1.

Poul Duedahl, Titanic og den mystiske mumie, Samvirke, Årg. 75 nr.12,2002.

Søren Mentz; Den islandske revolution, Aarhus Universitetsforlag,2017