Thomas Thomasen Bisp - Kraniets historie by Tendens - AAU

Thomas Thomasen Bisp – Kraniets historie Af Avdo Grljevic, Mathias Lyngø Nielsen og Fadi Mohsin Dar Assi

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2018

Thomas Thomasen Bisp Kraniets historie Af Avdo Grljevic, Mathias Lyngø Nielsen og Fadi Mohsin Dar Assi Artiklen er udarbejdet ud fra en semesteropgave, som blev skrevet på 6. semester på historie. Opgaven blev forsvaret, sommeren 2018. Thomas Thomasen Bisp blev i 1822 offer for den sidste henrettelse i Hjørring. Kraniet er i dag udstillet på Vendsyssel Historiske Museum og er i den forbindelse forbundet

I starten af 1800-tallet var pinestraffen blevet højst usædvanlig i Europa, hvilket var stærkt påvirket af tidens humanisme, som bevægede straffesystemet mod en form for re-socialiseringsproces frem for pinestraf. Ligeledes fik de rituelle festlige straffe mere administrativ karakter.1 Humanismen havde en stor indflydelse på Europa i slutningen af det 18. århundrede samt starten på det 19. århundrede, i den periode hvor pinestraffen altså blev afskaffet. Disse to ting kan ikke skilles ad og tidens indflydelse fra humanismen er en af samtidens faktorer i afskaffelsen af pinestraffen.

med en del problematikker. Henrettelsen

Humanismens overordnede princip var,

blev udført i en periode, hvor måden man

at ethvert individ har en højt vurderet vær-

straffede på , gennemgik en reformation.

dighed, hvilket tolkes som et fundamentalt

Dødsstraffens princip kommer fra det kristne universelt lighedsprincip i det at være menbudskab om øje for øje, tand for tand, hvilket neske.2 Humanismens princip åbnede for dissom bekendt udformer sig i blodsudgydelse i

kussionen om sekulær tænkning, i flere sam-

tilfælde af manddrab. Dette princip kommer

eksisterende dimensioner end blot den gud-

til udtryk i både det gamle- og det nye testa-

dommelige dimension.3 Denne mere seku-

mente, og afspejles ligeledes i Danske Lov af

lære diskurs var altså en betydelig faktor i

1683. I Europa ser man en tendens til, at

ændringen af straffesystemerne i Europa,

pinestraffen afskaffes som led i en proces i

som gradvist afskaffede straffens religiøse og

slutningen af 1700- tallet og første halvdel af

spektakulære karakter.

1800-tallet i takt med mere kritik af døds-

straf fra flere af oplysningstidens tænkere.

Den oprindelige tanke og formålet med

døds- og pinestraffen generelt var en tanke

1 Foucault, 2008, ss. 21-22 2 Sage, Humanism, s. 2

3 Ibid., ss. 2-3

om frelse, renselse og spirituel genfødsel gen- give et indblik i den historiske kontekst for nem anger og straf.4 I Danmark var en af de

henrettelsen af Thomas Bisp, der var påvirket

store kritikere af det gamle straffesystem

af religiøse, statslige og offentlige faktorer,

Ludvig Holberg, som påstod, at straffens sam- hvorpå vi vil tage fat i nogle af de etiske menhæng med forbryderens anger var byg-

spørgsmål, der igennem tiden er blevet dis-

get på et falsk grundlag, hvor argumentet var, kuteret, vedrørende begravelsen af Bisps jorat en mand, der så̊ døden eller straffen i øj-

diske rester og efterfølgende udstillingen af

nene, var mere tilbøjelig til at påstå̊ , at han

kraniet på Vendsyssel Historiske Museum.

angrede.5 Pinestraffen mistede folkets sympati og blev betragtet som voldens arnested,

samt blev anset for at reducere systemet til forbryderens ligemand eller overmand i vildskab. Den grusomhed man ville bringe folket væk fra ved at straffe, vænnede man modsat folk til og den lidende blev ofte gjort til genstand for medlidenhed. Straffen blev betragtet som æreløs og pinestraffen kom til at repræsentere religionen og moralens forfald.6

Thomas Bisps kranie er en bemærkelsesværdig genstand netop fordi, at det er det eneste levn af denne tid i landet. Thomas Thomasen Bisps kranie udgør selve eksistensgrundlaget for udstillingen på Vendsyssel Historiske Museum og kraniet har ikke bare været en vigtig kulturhistorisk genstand, men også et centralt emne for en dis-

Thomas Thomasen Bisps rester, udstillet

ved Vendsyssel Historiske Museum, privat

kussion om museumsetik omkring udstilling

foto d. 4/4-2018

af menneskelige rester. Her i artiklen vil vi

4 Foucault, 2008, s. 80

5 Systime, Enevældens tid, ”Oplysningstidens debat om

6 Foucault, 2008, ss. 23-24

forbrydelse og straf”

Arsenikmordet i Sønder Økse

læses i første uddrag af Øster og Vester –

I 1821 blev den lille landsby Sønder Økse, Hanherredsjustitsprotokol. Heri tilstår Thobeliggende i Brovst, ikke kun på lokalt plan,

mas Bisp overfor herredsfogeden at have be-

men ligeledes på national plan, omdrejnings-

gået mordet på hans hustru.10 Til at begå̊ dra-

punktet for en besynderlig mordsag. De ho-

bet benyttede Bisp rottekrudt, nærmere be-

vedmistænkte i denne mordsag var gårdeje-

stemt arsenik, hvilket Bisp dryssede på en

ren Thomas Thomasen Bisp og tjenestepigen

skive brød og smurte smør ovenpå̊ , for efter-

på samme gård Ane Margrethe Christendat-

følgende at give brødet til Maren Justdatter.

ter.7 Bisp var i 1804 blevet gift med Maren

Forklaringen på dette mord skal findes i

Justdatter, som også var fra Sønder Økse.

Bisps’ skjulte affære med Ane Margrethe. Den

Sammen havde de fået fem børn. I 1817 an-

mordsigtede Bisp forklarede til herredsfoge-

satte Bisp og Justdatter Ane Margrethe som

den, at han igennem årene fik mere fortrolig-

tjenestepige til at passe deres gård. I perio-

hed til tjenestepigen og til sidst i en sådan

den mellem 1819 og 1821 startede en skjult

grad, at de lovede hinanden ægteskab. Dog

affære mellem den 24-å rige Ane Margrethe

med en betingelse, at Maren Justdatter skulle

og 42-å rige Bisp.8 I juni 1821 dør Maren Just-

skaffes af vejen.11

datter under usædvanlige forhold. I denne

forbindelse mistænker myndighederne

Bisp forklarer under forhøret, at det var

straks Bisp for at stå̊ bag døden og indkalder

tjenestepigen Ane Margrethe, som flere

ham til forhør, hvilket påbegynder den 3. juli

gange havde foreslået at bruge rottekrudtet.

1821.9

Giftmidlet, som Ane Margrethe havde hørt

Forhøret af Thomas Bisp Oplysninger omkring, hvad der skete med den 47-å rige Maren Justdatter, som altså døde den 23. juni 1821, blev fremlagt under forhøret af Thomas Bisp den 3. juli, og kan

kunne være dødeligt, bad hun Bisp om at anskaffe og give hustruen.12 Efter at Bisp havde givet hustruen rottekrudtet den 18. juni, havde Maren Justdatter flere smerter i maven i de efterfølgende dage, før hun altså døde den 23. juni 1821.13 I forbindelse med forhøret erkendte Bisps ligeledes overfor

7 Jerver, 1980, s. 27

8 Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Justitsprotokol s.

204 9 Østergaard, 2001

10 Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Justitsprotokol

s. 178 11 Jerver, 1980, ss. 9-11 12 Ibid., s. 10 13 Brovst Sogn, Kontraministerialbog, 1813, s. 156

herredsfogeden, at han fortrød sin handling,

ægteskab, påpegede anklageren var Bisps’

men havde ikke vidst, hvad der kunne redde

forhold til Ane Margrethe, som ligeledes har

hustruen fra smerterne og døden.14 Ane Mar-

været en drivende kraft til drabet.17

grethe blev afhørt samme dag i Sønder Økse

og erkendte ligeledes sin indblanding, men

Under samme domsafsigelse som kendte

afviste direkte at have givet Maren Justdatter retten Ane Margrethe Christendatter skyldig i det rottekrudt, der tog livet af hende.15 Retssag og dom Den 3. november 1821 bliver der afsagt dom ved Tingstedet i Fjerritslev vedrørende mordet på Maren Justdatter, hvor førstetiltalte Thomas Thomasen Bisp kendes for ret og bør af skarpretteren knibes med gloende tænger, først uden for huset i Sønder Økse og dernæst ved retterstedet. På retterstedet skal Bisps højre hånd levende afhugges med en økse og derefter hovedet ligeledes. Derefter skal legemet lægges på stejle, og hovedet tilligemed hånden at sættes på stage over legemet.16 Under ekstraretten den 15. august 1821 bekendtgjorde anklageren, Holm, at Bisp havde udarbejdet en gennemtænkt plan forud for drabet, og at Bisp derfor kvalificeredes til at modtage lovens maksimale straf – dødsstraffen. Der blev Ydermere lagt vægt på ,

ovenstående handling og som straf skulle hun arbejde sin livstid i Viborg Tugthus.18 Bisp og Christendatter appellerede de afsagte domme, hvilket betød, at sagen kom for Landsoverretten i Viborg. Ved domsafsigelsen ved Landsoverretten den 21. januar 1822 kendtes Bisp og Ane Margrethe skyldige, hvilket betød, at Herredstingdommen af den 3. november 1821 vedblev. Både Bisp og Ane Margrethe erklærede sig ligesom ved Herredstingsdommen utilfredse med udfaldet af Landsoverrettens afgørelse og derfor appellerede Bisp og Ane Margrethe dommene til Højesteretten i København. Udfaldet er Højesterettens afgørelse falder den 21. marts 1822 og her vedbliver Landsoverrettens afgørelse.19 En sidste mulighed - den fjerde instans både Landsoverretten i Viborg og Høje-

at Bisp havde givet hustruen giften under æg- steretten i København var enige i henhold til teskab. Årsagen til at giften var givet under

domsafgørelserne ved Herredstinget i

14 Jerver, 1980, s. 12

17 Jerver, 1980, s. 40

16 Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Domsprotokol

1820-1824, s. 20 19 Jerver, 1980, ss. 47-48

15 Ibid., s. 15

1820-1824, ss. 19-20

18 Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Domsprotokol

Fjerritslev, hvor Bisp stod til dødsstraf og

i 1685 var blevet udformet, indgik en række

Ane Margrethe stod til livstid i Viborg Tugt-

handlinger, som præsten skulle udføre. Præ-

hus. Dog var der under den danske enevælde sterne skulle hjælpe syndere til at bekende stadig den fjerde og sidste instans; Nå detro-

sine ugerninger og ikke undse sig selv for sin

nen, hvor man kunne søge om benådning fra

egen synd.

kongen. I løbet af sommeren 1822 havde sa-

”Dernæst skulle de formane dem til en

gen været for den danske Nå detrone og en af- sand og retskaffen Anger og Ruelse over deris gørelse blev truffet den 19. juni 1822, hvor

begangne Misgierninger, at de har en hierte-

Kong Frederik den Sjette benådede Bisp fra

lig Fortydelse der over, ikke saa meget for

knibningen med gloende tænger samt, at den den skyld, at de derfor skulle lide her i Verhøjre hånd skulle afhugges. Dog fastholdt

den, som allermest derfor, at de dermed har

kongen, at Bisp skal halshugges. Yderligere

saa højligen fortørnet den gode Gud og forti-

besluttede kongen, at henrettelsen ikke

ent hans Vrede og ævige Fordømmelse”22

skulle eksekveres ved Bisps bopæl, men der,

hvor Bisp sad arresteret i Hjørring.20 Dermed

De kirkelige ritualer skulle dog ikke blot

opnåede Bisp delvis benådning af kongen.

sørge for syndsforladelse, men minde den

Yderligere stod det klart efter den fjerde og

dømte om, at straffen blev modtaget for at

sidste instans, at sagen var afsluttet, hvorpå

behage Gud og at han måtte lide for sine syn-

Bisp blev henrettet den 22. juli 1822.21

der i de sidste timer. Samtidig skulle fangen

glæde sig over, at dette var den sidste dag i

Kirkeritualet 1685 Thomas Thomasen Bisps kranie vidner om en tid, hvor henrettelser ikke blot var en straf. Der var en lang række kirkelige ritualer forbundet med henrettelsen, der gjorde det muligt for den dømte at angre sine synder og bede om nåde og syndsforladelse, således at man alligevel kunne sikre sig en plads i himmerige. I disse kirkelige ritualer, der allerede

sit syndefulde og elendige liv, hvorefter han var sikret en plads i himlen og overgik til det evige liv i Guds himmerige. Med trøsten om at skulle lade livet for at komme i himlen, kunne den dødsdømte gå sit endeligt i møde med tro på Guds nåde. Var synderen bange, skulle han gives vin efter Guds ønske, for at glemme det syndige liv på jorden. Det var dog vigtigt ikke at give den dødsdømte for meget

20 Ibid., s. 51 21 Ibid., s. 62

22 Krogh, Ny Udgave af Danmarks og Norges Kirkeri-

tual, s. 1

vin, for at undgå, at vedkommende: ”saaledis motte besvære sit Hierte med Drukkenskab imod Christi.”23

tilstod sine forbrydelser. Her fungerede henrettelsen som stedet, hvor man angrede over for Gud, og hvis man samtidig ikke viste frygt under eksekutionen, blev man af præsten

Med syndsforladelse og dermed en sikker renset for sine synder og kunne overgå̊ til det plads i himmerige skulle man kunne gå døden i møde med ro i sindet. Dette havde stor betydning i det 19. århundrede, hvor skrækscenariet var, at man skulle ende i helvedesilden til evig tid. Religiøsiteten, der omgærdede henrettelser, kom også til udtryk ved Bisps henrettelse. I Morten Betjents dagbog fra 1822 bliver der beskrevet, hvordan Bisp i sin sidste stund forsonedes med gud: ”Med stille Bøn og Suk, til alle armme Synderes Forsonelse – som kjende og Angre deres Synder og under Forberedelse og Bøn af Stedets Præst Hr. Bjerregaard gig han rolig sin skrækfulde Død i møde. Tilegnede sig med Troen den Retfærdighed som alene gjelde for Gud fik han saaledes et Sageligt Endeligt.”24 Der findes ikke noget svar på , hvorfor Bisp umiddelbart efter pågribelsen tilstod mordet på sin hustru. Svaret kan måske findes i henrettelsen som ritual. Som før nævnt var det at opnå̊ frelse og en plads i himlen af stor betydning, men det krævede, at man

evige liv i himlen.25 Henrettelsen som ceremoni Præstens tilstedeværelse og de kirkelige ritualer betød for henrettelsen, at den nærmest blev en festlig ceremoni for den fremmødte befolkning. Henrettelsens ceremonielle karakter havde dog også̊ et andet formål at manifestere retsvæsnets magt over for befolkningen. Her kommer den offentlige udstilling af ofret til udtryk, den dødsdømte udstilles som et eksempel på lidelse, samt et ikke hæderligt liv. Pinslerne var ikke skamlige, men retfærdighedens ceremonielle manifestation. Altså̊ bliver henrettelsen på sin vis en magtdemonstration, som skal udligne krænkelsen af Gud og kongen. Straffen fungerer her som en reetablering af ligevægt i magtforholdet mellem Gud, kongen og den domfældte. Vigtigheden af ceremonien og de eventuelle pinsler, der blev påført den dømte, var ikke for at genetablere retfærdighed, men at genaktivere kongens og Guds magt.26 Det vil

23 Ibid., s. 2

24 Uddrag fra Morten Betjents dagbog, 22. juli 1822.

25 Foucault, 2008. s. 80 26 Foucault, 1994 s. 30

derfor ofte ses, at straffen spillede en større

straffeceremonien altså̊ tvetydig. På den ene

rolle, end interessen for hvordan selve for-

side gjaldt det om at fremtvinge en tilståelse

brydelsen skete. Ceremoniens hovedpunkt

og opnå̊ syndsforladelse for den dømte. På

var derfor at repræsentere, hvordan den

den anden side blev disse ceremonier brugt

dømte havde krænket Guds vilje og kongens

som et magtredskab fra statens side til at op-

magt. Typisk ville der være en del soldater,

retholde den magt som lovene repræsentere.

vagter og politi til stede under straffens eksekvering. Nærmest som en slags militær opvisning, der fra statens side skulle cementere magten. Foucault påpeger i øvrigt, at grunden til, at man straffer med de samme våben, som man går i krig med, er, at forbryderen er kongens fjende på lige fod med en krigsfjende.27 Dette kan være med til at forklare, at henrettelsen ikke fandt sted på Bisps bopæl, da dette ville kræve for mange vagter og soldater. Samtidig ville en henrettelse på Bisps egen bopæl betyde, at der ikke ville være fremmødt publikum, hvilket der ville, hvis henrettelsen fandt sted på Galgebakken i Hjørring.28 Foruden tilskuere tjente den offentlige henrettelsesceremoni intet formål. Publikum skulle være vidne til kongens og Guds magt, som straffede den skyldige.29 Det var altså̊ vigtigt, at der var en del af lokalbefolkningen til stede, da de skulle være vidne til retfærdiggørelsen af den magt, som blev udøvet af staten. Samlet set var

Debatten i 1934 Som beskrevet i Morten Betjents dagbog, blev Bisp taget ned fra retterstedet på natten mellem den 23. og 24. juli 1822 og begravet et ukendt sted.30 Den 3. oktober 1900 finder vejarbejdere ved tilfældighed kraniet ikke så̊ langt fra retterstedet, hvilket vakte stor opsigt i lokalsamfundet. Som genstand var Bisps kranie et bevis på, hvordan man tidligere straffede dødsdømte. Ligeledes var fundet af Bisps kranie spektakulært, fordi kraniet var blevet spiddet med en stage, som stadig sad fast i kraniet. Hvorvidt Bisps kranie og resterne af hans krop skulle begraves eller udstilles blev i de senere årtier diskuteret, hvor debatten var på sit højeste i 1934. Over 30 år efter, at resterne af Bisp blev fundet af vejarbejdere, blussede debatten således op i 1934 som følge af, at forfatteren og tegneren Achton Friis beskrev fortællingen om Thomas Bisp i bladene De Jyders Land.31

27 Ibid., s. 32

30 Uddrag fra Morten Betjents dagbog, 22. juli 1822

29 Foucault, 1994, s. 36

pen lagt paa Stejle, 6/1-1934

28 Jerver, 1980 s. 51

31 Af lborg Stiftstidende, Hovedet sat paa Stage og Krop-

Familiemedlemmer krævede Bisps knogler

blevet en del af den permanente udstilling på

udleveret, så de kunne blive begravet i ind-

Vendsyssel Historisk Museum, hvilket for-

viet jord. Provst Sevaldsen fra Hjørring bak-

mentligt er sket omkring 1980. Dette var

kede op omkring familiemedlemmernes øn-

samtidig året, hvor de sidst kendte henven-

ske, da han udtalte, ”At det er ganske urime-

delser blev rettet på vegne af familiemedlem-

ligt, at skeletet opbevares på museet, idet det

mer. Blandt Bisps efterkommere havde der

ikke er nogen museumsgenstand.”32 Museets

været en intern debat, hvor den ene side øn-

modsvar til denne opfattelse lød fra tandlæge skede Bisp forblev gemt fra offentligheden, Holger Friis, der på daværende tidspunkt var mens modparten imidlertid anmodede om at leder af Hjørring Museum: ”Hjørring Museum finder ikke, at der er nogen grund til at udlevere skelettet, der ikke er udstillet men skjult for publikum som et kulturhistorisk minde.”33 Provsten ville dog ikke forsøge at fremtvinge en udlevering, eller gå videre med sagen til kirkebestyrelsen. Han udtalte sig i stedet ud fra menneskelige følelser, samt etik og moral. Friis understregede herefter vigtigheden af at bevare knoglerne som forskningsmateriale, der i øvrigt ikke blev fremvist for offentligheden på museet. Provst Sevaldsen udtalelser gik samtidig på , at gravfreden ifølge kirken ikke skulle forstyrres, såfremt det ikke tjente videnskabelige formål. Hvilket i denne sammenhæng overholdtes, da skelettet på daværende tidspunkt ikkun blev fremvist til forskere. Sidenhen er skelettet dog

få resterne frem til offentlig udstilling på museet.34 Udstilling af menneskelige rester Den 1. september 1980 bragte Politiken en artikel om Bisps efterkommeres uenighed om, hvorvidt kraniet skulle udstilles eller ej. Et familiemedlem bad museet om at sætte en stopper for udstillingerne af Bisps kranie og sidenhen havde flere andre familiemedlemmer anmodet om at få deres forfader frem i lyset igen.35 I Routledges guide til museumsetik understreges der, at en oldtidskrop har lige så meget ret til respekt, som de menneskelige rester, der blot er et par hundrede år gamle.36 Så hvorfor er udstillingen af Bisps kranie et problematisk område og hvorfor stiller denne udstilling for eksempel flere moralske spørgsmål, end udstillingen af Tollundmanden? Det spørgsmål, som

32 Ibid. 33 Ibid.

34 Politiken, Bisps hoved i trækasse, 1/9-1980

35 Ibid.

36 The Routledge Companion to Museum Ethics, s. 19

beskæftiger mange museumsforskere, er

bragte forbryderen i evig skam, hvilket for-

hvem der skal konsulteres. Dette er relativt

brydere frygtede mere end døden selv, da det

nemt at besvare i sagen med Bisps rester,

blev set som en uværdig død. Historisk har

hvor familien tydeligvis har været i centrum.

der været en menneskelig tilfredsstillelse ved

Bisps familie har fra 1822 til 1934 og i 1980

at se en forbryders menneskelige rester på

været centrum for de etiske spørgsmål og de-

udstilling. Når man i udgangspunktet begår

batter der er blevet rejst i forbindelse med

en forbrydelse, bliver man statens ejendom,

udstillingen af kraniet.

men med Bisp ser det ud til, at dette er fort-

sat selv i hans død. Lønborg Friis, der var til-

En vedvarende straf?

knyttet Vendsyssel Historiske Museum, ud-

I den britiske Murder Act-lov af 1751

talte i 1934, i forbindelse med debatten om

fremgår det, at ingen mordere skal få lov at blive begravet.37 Dette bragte i samtiden

begravelse af Thomas Bisps rester, også at

både de kriminelles, men også deres nærme-

Bisp med begrundelse i, at kraniet gav et vig-

stes, sind i kog, da dette var en skam og en ydmygende straf udover den fysiske. Ligele-

tigt kulturhistorisk indblik i, hvor brutal man

des synes det at have været vigtigt i Hjørring

”tilbageholdes” Bisps menneskelige rester

i 1822 at tage Bisps lig for at begrave det natten efter henrettelsen.38

ikke grundet Bisps gerning, men den måde,

der ikke var grund til at udlevere og begrave

havde været blot 100 år tidligere.39 Dermed

han blev straffet på , og bliver endegyldigt

Bisp er stadig nægtet en formel begravelse og nægtet en værdig fred, for at bevidne en af netop nægtelsen af en kristen begravelse sy-

samfundets mørke sider.

nes også helt frem til 1934 at være et emne til

stor debat rejst af provst Sevaldsen, hvis man

Debatten gennem tiden giver et indblik i

kigger på tidens avisartikler.

de problemer, der findes med udstillingen af navngivne og kendte personer. Udstillingen

I den førnævnte britiske Murder Act-lov af og nægtelse af begravelse har meget muligt 1751 står der, at alle mordere skal dissekeres føltes som en vedvarende straf for nogle faeller parteres. Dette nævnes ligeledes at være miliemedlemmer og gennem tiden har det en yderligere og vedvarende straf, som

vist sig, at Bisp har svært ved at finde ro, selv

37 Murder Act 1751

38 Jerver, 1980, s. 81

39 Hjørring Amtstidende, 8/1-1934

efter sin død.

læserens sind, er værd at inddrage i diskussionen om Bisps udstilling. Ved nærmer under-

Formidling af kraniets historie Sagen omkring Thomas Thomasen Bisp er ikke et overstået kapitel rent historisk. Historien om Bisp og den sidste henrettelse genfortælles på ny ved udstillingen ”Skattekisten” på Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring. Museet kalder denne udstilling for kernen i den nuværende serie af udstillinger.40 Beskrivelser af visuelle samt materielle genstande kan i historisk praksis have flere funktioner og formå l. Ludmilla Jordanova, som forsker i visuel samt materiel kultur, fremlægger i sin forskning fem funktioner, der er særligt med til at engagere publikum i et bestemt rum, eksempelvis i et museum. I forhold til udstillingen af Bisp, er det værd

Udstillingen af Thomas Thomasen Bisps rester, som det

at beskrive, at Jordanova definerer, at be-

er opstillet ved Vendsyssel Historiske Museum, privat foto

skrivelser hjælper i forhold til at frem-

d. 4/4-2018

kalde genstanden i læserens sind. Derud-

søgelse af udstillingen af Bisp viser billedet af

over kan en beskrivelse være en form for de-

udstillingen, hvordan Vendsyssel Historiske

ling, ved blandt andet at opbygge en fælles

Museum har valgt at fremvise Bisp. Særligt

forståelse for genstandens ophav, hvilket

bemærkelsesværdig er den måde, Vendsys-

man efterfølgende kan diskutere.41 Særligt

sels Historiske Museum har valgt at beskrive

Jordanovas anden funktion som vedrører en

hændelsen på , hvilket bliver gjort ved hjælp

beskrivelse af den pågældende genstand og

af tegneserier som museet kalder ”Den sidste

efterfølgende, hvordan denne påvirker

henrettelse”. Sprogbrugen i tegneserien er

40 http://vhm.dk/udstillinger/skattekisten-125-aars-

jubilaeum/

41 Jordanova, 2012, s. 19

klar og består af forståelige sætninger, der

Dagbogen bliver ligeledes benyttet til at for-

skal gøre sagen tydelig for den yngre del af de midle genstanden, som dermed beskriver besøgende. Dette bemærkes ved tegningen,

kraniets ophav, samt hvorfor den er væsent-

der gengiver, hvordan Ane Margrethe får

lig for udstillingen. Ved hjælp af denne me-

ideen som indebærer, at Thomas Bisp skal

tode imødekommer Vendsyssel Historiske

give Maren Justdatter arsenik. Dette bliver

Museum både de yngre og ældre besøgende.

beskrevet meget forkortet og simpelt i tegne-

serien:

En anden funktion som er tæt forbundet

Ane Margrethe - ”Giv hende rottekrudt så hun dør – Så kan vi være sammen!” Ligeledes beskriver Vendsyssels Histori-

med Jordanovas beskrivelse er opmærksomhed. Ifølge Jordanova indebærer opmærksomhed blandt andet den tid, som det tager

ske Museum, hvordan Thomas Bisp tilstår at

at se på genstanden. Ved eksempelvis at

have dræbt hustruen.

vende tilbage til genstanden anden eller

”Jo... Det er sandt. Jeg tog hende af dage!”

tredje gang, bemærkes nogle elementer, som

man ikke så ved første øjekast.42 Publikum vil

Ovenstående beskrivelse af hændelsen

sandsynligvis, alt efter, hvordan genstanden

medfører, at Bisps kranie bliver gjort til en

er placeret, bevæge sig rundt om denne. Der-

mere livlig genstand. Beskrivelsen engagerer

udover forekommer der ligeledes en op-

publikum til at høre mere om sagen, hvilket

mærksomhed i forhold til lyset. Manglende

kan begrundes med, at den generelle beskri-

lys kan ifølge Jordanova føre til manglende

velse af sagen med det samme bliver forbun-

opmærksomhed og kvalitet på den konkrete

det med genstanden, som publikum har foran genstand.43 Ved observationerne, der blev fosig. Ved siden af tegneserien med samme titel retaget på Vendsyssels Historiske Museum, ”Den sidste henrettelse” findes uddraget fra

bemærkes der ved første øjekast, når man

Morten Betjents dagbog, som beskriver hæn-

kommer ind til udstillingen, at Bisps kranie

delsen henrettelsen. Hvor tegneserien har til

og krop er vendt i position mod indgangspar-

formål at imødekomme den yngre befolkning, tiet. Kraniet er blevet placeret på en velbelyst har Morten Betjents dagbog som funktion at

pude, hvorfra man ved hjælp af lyset kan gø-

imødekomme den ældre befolkning.

res opmærksom på hver enkelt detalje, i takt

42 Jordanova, 2012, s. 21

1 1

43 Ibid.

med den synsvinkel man står og ser kraniet

i Hjørring bliver derfor et enestående eksem-

fra. Kraniet og resterne af Bisp har gennem

pel på de grusomheder, befolkningen i forti-

historien været et særdeles omdiskuteret

den var vidne til, gennem offentlige henret-

emne i forhold til de etiske spørgsmål, der

telser. Udstillingen i sig selv fungerer i dag

igennem tiden er blevet stillet i forhold til,

som et trækplaster for museet, der flere

hvorvidt kraniet og resterne af Thomas Bisp

gange har annonceret i aviserne med udstil-

krop skulle begraves eller udstilles. Vendsys-

lingen af den sidste henrettelse i Hjørring.

sel Historiske Museum har i det 21. århund-

Sidst nævnte annoncering skete i 2012. Den

rede valgt at beskrive og udstille hændelsen

sidste henrettelse skulle danne rammen for

på en satirisk fremgangsmåde, hvilket kan

en byvandring, for både voksne og unge.44

være problematisk med en sådan simplifice-

ring af en historie, der består af så alvorlige

I 2018 virker dødsstraf fjernt for os i Dan-

hændelser.

mark og henrettelse dermed direkte barbarisk. Derfor er henrettelsen af Thomas Bisp i

Genstanden eller historien? Når mange historiske genstande ender på et museum, sker det tit på baggrund af vigtigheden af at bevare et stykke af historien. Andre genstande, udstilles på grund af, at genstanden i sig selv er fascinerende for besøgende. Så hvad er vigtigheden i at bevare og udstille Bisps gennemborede kranie for offentligheden? Vi har forsøgt at finde svaret i udstillingen selv, der både indbyder til fascination og til historien bag skelettet. På museet er der fremstillet en kort tegneserie om fortællingen om Bisp. Denne udstilling er et unikum, da der ikke er andre museer i landet,

1822 vigtig at fremhæve, da det kun er ca. 200 år siden. Bisps kranie som kulturhistorisk genstand fortæller os om, hvad vi kommer fra og dermed den udvikling, vi som samfund har gennemgået på relativt kort tid. Selvom det i dag virker fjernt, var det i sin samtid en del af dagligdagskulturen i Vendsyssel og resten af Danmark. Fra fundet af Bisps kranie i 1900 har debatten omkring udstillingen blusset op flere gange. De tre hovedpunkter i debatten har været håndtering af familien, måden man udstiller kraniet på , samt formidlingen af historien med specielt fokus på børn. Fælles for disse er, at stort set

som har en lignende genstand og udstillingen 44 Nordjyske, Den sidste henrettelse i Hjørring,

alle valg har været forbundet med etiske pro-

Practice. Side 15-37. 1. udg. Cambridge

blematikker, der gennem tiden har skabt dis-

University Press, 2012.

kussionerne. De samme problematikker har

- Andreas Krogh, Ny Udgave af Danmarks og

tvunget museer rundt omkring i verden til at

Norges Kirkeritual (København, 1855. Opr.

gøre sig etiske overvejelser omkring udstil-

1685)

linger af menneskelige rester. Kraniets histo-

rie er en historie som har haft to vigtige mile-

Utrykt materiale

pæle, først da det blev afhugget i 1822 og da

- Brovst Sogn, Kontraministerialbog (mappe

det siden hen blev fundet i 1900. De største

å r 1813) mappe/side 156

etiske spørgsmål blev rejst ved disse to mile-

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/bil-

pæle, men også i 1934 og i 1980 blev der

ledvi-

rejst nye etiske spørgsmål. Det betyder at

ser?epid=17121932#160582,26988336

kraniet har været gennem en proces, der nu i - Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Ju2018 tillægger genstanden en helt anden be-

stitsprotokol mappe/side 178

tydning, end da det blev afhugget.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billed-

Litteratur Trykt materiale - Jerver, Mogens: Mordet i Sønder Økse. Side 8-91. 1. udg. Udgiver Borgen, Narayana Press, Gylling, 1980 - Foucault, Michel: Overvågning og straf.

viser?bsid=298154#298154,61253345 - Øster Han-Vester Han Herredsfoged, Domsprotokol 1820-1824, mappe/side 19+20 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20410512#306684,62890569

Side 7-96. 1. udg. Det lille Forlag, 1994.

Internetsider

(Oprindeligt 1975, oversat fra fransk til

- Systime: Enevældens tid: Oplysningstiden

norsk, forlag Editions Gallimard) - Foucault, Michel: Overvågning og straf,

og ændringerne af straffemetoderne. Internetadresse: https://enevaeldenstid.sy-

Fængslets fødsel. Side 7-119, Det lille For-

stime.dk/index.php?id=153 - Besøgt d.

lag, 2008. (Bog) (Oprindeligt 1975, oversat

17.03.2018

fra fransk til dansk, forlag Editions Gallimard) - Jordanova, Ludmilla: The Look of the Past , Visual and Material Evidence in Historical

1 3

- SAGE knowledge: SAGE Reference - Humanism . Udgivet af Jö rn Rü sen. Internetadresse:

http://sk.sagepub.com/reference/global-

27.02.2016.

studies/n261.xml - Besøgt d. 19.03.2018

Internetadresse: https://en.wiki-

- Systime Enevældens tid: Oplysningstidens debat om forbrydelse og straf. Udgivet af systime. Internetadresse: https://enevael-

source.org/wiki/Murder_Act_1751 - Besøgt d. 08.04.2018 - Mordet i Sønderøkse: Udgivet af Jacob

denstid.systime.dk/index.php?id=155 -

Østergaard. Sidst opdateret: 2001.

Besøgt d. 25.03.2018

Internetadresse: http://jaos.dk/genea-

- Taylor & Francis Group: The Routledge Companion to Museum Ethics. Edited by Janet Marstine. Internetadresse:

logi/steder/mordsonderoxe.htm - Besøgt d. 22.03.2018 - Den sidste henrettelse i Hjørring – Nordjy-

https://www.taylorfran-

ske - https://nordjyske.dk/nyheder/den-

cis.com/books/e/9781136715273 - Be-

sidste- henrettelse-i-hjoerring/e52dbeae-

søgt d. 07.04.2018

1ff8-4105-8af9-a75021258518 Besøgt d.

- Murder Act 1751 v. Sidst opdateret:

10.04.2018