Udførelsesplanlægning, Nybygningsløsningen

Page 1

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen

København-Ringsted projektet

26. august 2009



3

Udførelsesplanlægning

Indhold

Forord Dette notat omhandler udførelsesplanlægning for Nybygningsløsningen. Det er udarbejdet i foråret 2009 som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse.

Jan Schneider-Tilli, projektleder.



5

Udførelsesplanlægning

Indhold

Indhold Indledning

7

Beskrivelse af anlægget

9

Entrepriseformer

11

Entrepriseforløb

13

Entreprisestørrelser

15



7

Udførelsesplanlægning

Indledning

Indledning Trafikstyrelsen afleverer i september 2009 beslutningsgrundlag for valg af løsning til forbedring af jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. Nærværende notat er et bilag til dette beslutningsgrundlag, og er en uddybning af tankerne i forbindelse med udarbejdelse af detaljerede udbuds og entrepriseopdelinger.



9

Udførelsesplanlægning

Beskrivelse af anlægget

Beskrivelse af anlægget Nybygningsløsningen indeholder en ny tosporet elektrificeret jernbane til 200 km/t, forberedt til 250 km/t for passagertog, og 120 km/t for godstog. Den nye jernbane forløber fra Vigerslev ned til Kværkeby langs med og tæt på det eksisterende motorvejsanlæg. Fra Kværkeby og ind til Ringsted løber den ny bane parallelt med jernbanen Roskilde – Ringsted, således at der bliver 4 spor på denne strækning. Den samlede ny strækning er på 60 km hvoraf 52 km er i ny trace og 8 km er langs eksisterende jernbane. Foruden det nye sporanlæg etableres der 2 publikumsstationer en Ved Ny Ellebjerg og en ny station Køge-Nord der ligger i udkanten af Køge by nær ved Skandinavisk transportcenter. Det samlede anlægsoverslag i projektforslagsfasen er estimeret til 10 mia. kr. Anlægget er kendetegnet ved, at på det første stykke fra Vigerslev og igennem Hvidovre forløber banen igennem tæt bymæssig bebyggelse og pladsen er meget snæver, på en forholdsvis stor del af denne strækning er det derfor valgt, at der etableres tunnelanlæg. Vejene vil hermed kunne retableres oven på tunneldækkene, således at vejforløbene stort set bliver som i dag. De eksisterende skærende veje over motorvejene, som bliver berørt af jernbanen, tilpasses jernbanen ved at bro- og vejskæringer bygges om eller erstattes af nye anlæg. Det sikres at banen kan krydses på de samme geografier som vejene i dag forløber igennem. Få steder sikres vejtrafikkens funktion ved at vejtrafikken omlægges til andre vejføringer. Især i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj kommuner forløber banen igennem rekreative og fredede områder, hvor der skal tages særlige forholdsregler til natur, kultur og visuelle forhold. Igennem Greve kommune passerer banen tæt op af erhvervsejendomme, flere steder må der af pladshensyn etableres støttemure mellem banen og erhvervsejendommene. Fra erhvervsområdet i Solrød og mod syd, helt ned til Kværkeby, forløber banen gennem landbrugs- og skovarealer med kun ganske få ejendomme. Generelt for hele strækningen gælder at der langs banen forløber højspændingsanlæg og store gastransmissions- og forsyningsanlæg, fjernvarmeledninger, kloakledninger m.v. I projektforløbet har der været kontakt til ledningsejerne. Flere af de store ledningejere f.eks. Dong Energy, Energinet Danmark og SEAS, ønsker selv at forestå omlægninger af kabler og ledninger. Forhandling omkring eventuel medfinansiering fra disse ledningsejere må afvente Anlægslovens vedtagelse. Ved tilrettelæggelsen af udbudsplan og entreprisestruktur skal der tage hensyn til mulighederne for store besparelser i form af stordriftsforhold og gentagelseseffekter. Samtidig skal der udbydes i konkurrencemæssige entreprisestørrelser, hvortil der er et stort antal entreprenørfirmaer med den nødvendige produktionskapacitet til rådighed. Udformningen af entreprenørentrepriserne skal ligeledes tage hensyn til en robust udførelsestidsplan. Det gøres ved at skære entreprisegrænserne i så rene snit som muligt, således at der opnås geografiske entrepriser med alle de nødvendige fag som konstruktioner, jord, ledninger og vejanlæg som er nødvendige discipliner for at gøre anlæggene helt færdige. Forsinkelse hos én entreprenør må ikke give anledning til forsinkelser hos en række andre entreprenører Grænseflader reduceres ved de rene snit, således at dominoeffekten ved en enkelt entreprenørs forsinkelse begrænses. Gener i anlægsfasen for både biltrafik og togtrafik er beskrevet i fagnotaterne for A1 og A2 ”Trafikale gener i anlægsfasen” Generne for togtrafikken ved anlæg af nybygningsløsningen er vurderet til at være marginale på de eksisterende jernbaneanlæg, idet der kun er tale om tilslutninger ved Vigerslev til eksisterende bane i et par sporskifter, og tilslutning til Lille syd i et sporskifte. Forgreningen fra den nye bane ved Køge Nord, skal dog krydse både motorvej og S-banen til Køge.


10

Udførelsesplanlægning

Beskrivelse af anlægget

I de nævnte fagnotater er der endvidere redegjort for de bindinger der ligger ved udførelse af flere entrepriser samtidig. Der er en del bindinger i udførelsen, idet etableringen anlæggene giver indskrænkninger og lukninger af veje, og vejtrafikken derfor må omlægges til nærliggende veje, i kritiske udførelsesperioder. I forbindelse med til- og frakørsel af materialer til arbejdspladserne, vil der ligeledes være en del gener med tung trafik, støj og støvende lastbiltrafik. For at minimere disse gener har projektet arbejdet med den forudsætning at transport af materialer som hovedregel skal foregå langs med og i den udlagte jernbanekorridor. Transport på offentlige veje skal begrænses, men vil naturligvis ikke kunne undgås helt. Den overordnede strategi er, at de tunge transporter, som f. eks skærver til den nye jernbane, transporteres til Køge Havn på skib fra Sverige, Norge eller Bornholm. Herfra transporteres materialerne på jernbanevogne fra Køge havn via Lille syd til området hvor Køge nord station er planlagt etableret. Det indebærer at sporanlægget på Køge Nord skal etableres som noget af det første, desuden skal der etableres en midlertidig sporforbindelse fra Lille syd og ind til stationsområdet hvor materialerne omlæsses til dumpers og lastbiler, og fragtes videre på langs i korridoren. Planen er endvidere at udføre strækningen Køge Nord – Kværkeby, så den står færdig ca. ½ år før de nordligste delstrækninger. Det vurderes at være muligt, idet anlægsopgaverne har et mindre omfang på denne strækning end på strækningen ind mod København. Når denne strækning står færdig først, vil det være muligt for Banedanmarks signalprojekt at få en mulighed for at foretage prøvekørsler på en lukket banestrækning med det nye ERTMS level 2, inden anlægget for alvor skal tages i drift med persontog. Den samlede udførelse vil under forudsætning af, at en anlægslov vedtages primo 2010, kunne være færdig til en samlet ibrugtagning medio 2018


11

Udførelsesplanlægning

Entrepriseformer

Entrepriseformer −

Først udbydes forundersøgelser: Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser, detailopmålinger, arkæologiske udgravninger m.v

Ledningsomlægninger (- udførelsen af de af ledningsejerne foretagne omlægninger som højspænding over 50 KV og gastransmissionsledninger) Samtlige omlægninger foretages inden nedenstående entrepriser igangsættes på de samme lokaliteter.

Generelt udbydes skærende veje som hele pakker, indeholdende både bro- og vejanlæg, med udførelse af tilhørende mindre lednings- og afvandingsarbejder. der er planlagt er i alt planlagt 6 store pakker for skærende veje

-

Hvor der er særligt store anlægsarbejder med mange komplekse grænseflader, udbydes disse i hovedentrepriser. I alt er der planlagt 4 hovedentrepriser på strækningen

-

På strækningen er der 6 særligt store konstruktioner, som er betegnet ”specielle bygværker”. Disse kræver særlige entreprenørmæssige forudsætninger og udbydes derfor i 6 separate entrepriser

-

Jord og afvandingsentrepriserne er karakteriseret ved at de udføres på langs af linjeføringskorridoren. Planlægningsmæssigt vil de hensigtsmæssigt kunne opdeles i 4 delstrækninger, som kan vælges udbudt samlet eller i 4 særskilte entrepriser

-

Spor inkl. skærveballast, kørestrømsanlæg, radio og tele udføres i en samlet entreprise for hele strækningen. Arbejderne har karakter af masseproduktion med mange gentagelser.



13

Udførelsesplanlægning

Entrepriseforløb

Entrepriseforløb Entrepriserne gennemføres overordnet i nedenstående rækkefølge: Forundersøgelser − Detailopmålinger − Geotekniske undersøgelser − Hydrogeologiske undersøgelser − Arkæologiske undersøgelser − Forureningsanalyser Ledningsomlægninger − Flest mulige af de større ledninger omlægges inden start af vej og baneanlæg − Nogle ledningsejere forestår omlægning af egne ledninger jf. ovenfor Skærende veje inkl.: − Ledningomlægninger − Vejafvanding − Broer − Støttemure/trug − Relaterede jordarbejder Specielle bygværker i separate entrepriser Jordarbejder for bane inkl.: − Baneafvanding og regnvandsbassiner − Føringsveje til signalanlæg − Underballast − Støttemure og trug for banen − Signalhytter og adgangsveje til disse Spor og skærveballast, kørestrømsanlæg, radio og tele Signalanlæg/sikringsanlæg og togkontrol forestås af Signalprojektet i Banedanmark



15

Udførelsesplanlægning

Entreprisestørrelser

Entreprisestørrelser Generelt vil der være meget få entrepriser med en størrelse på mindre end 100 mio kr Ledningsomlægninger − Særlige entrepriser for specielle ledninger − Få og store entrepriser for generelle ledninger Skærende veje: 6 entrepriser hvor hver entreprise består af pakker med flere lokaliteter. Hovedentrepriser: − Ny Ellebjerg Station − Vigerslev - Avedøre havnevej: Kompliceret anlæg med tunneler, veje og udskiftning af forurenet jord. Entrepriserne kompliceres endvidere af trafikforhold i udførelsen samt snævre pladsforhold − Egedesvej - Lille Syd inkl. Køge nord station og strækningen Køge Nord- Køge − Kongstedvej – Ringsted: Udførelse langs eksisterende jernbane i drift Specielle bygværker − Tunnel under Holbækmotorvejen ved Avedøresletten: Komplicerede udførelsesforhold på grund af trafikken på motorvejen. − Bro over Motorring 4: Kompliceret broanlæg over Motorvejskryds Vallensbæk. Speciel byggefremgangsmåde med håndtering af store elementer samtidig med at der skal opretholdes trafik på motorvejen. − Lang sporbærende landskabsbro ved Karlstrup Møllebæk i Solrød kommune. Vanskelige udførelsesforhold på grund af problematiske geotekniske og hydrogeologiske forhold. − Tunnel under Køge Bugt motorvejen og S-banen til Køge − Dalbro over Køge Å − Tunnel under Vestmotorvejen: Komplicerede udførelsesforhold på grund af trafikken på motorvejen. Langsgående entrepriser − Jordarbejder for banen samt relaterede arbejder jf. ovenfor: Udføres i op til 4 geografisk separate entrepriser − Spor og skærveballast, kørestrømsanlæg, radio og tele: Udføres i en entreprise på hele den nye banestrækning, muligvis en ”lille” separat entreprise omhandlende tilslutningerne mellem ny bane og eksisterende bane. − Signalanlæg/sikringsanlæg og togkontrol forestås af Signalprojektet i Banedanmark


Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen


Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.