GNISTEN marts 2024

GNISTEN O M

L I V E T

I

T H Y

F O R

S E N I O R E R

O G

Strikkefestival på vej til Thy 8

Forvandling i Doverodde Byggeriet af SMK Thy og Naturlandsbyen er i gang

4

Energiforeninger i Thy De er også for dig

16

Træn for livet Genoptræningen flytter i nye rammer

Æ L D R E

LEDEREN GNISTEN MARTS 2024

Motion & fællesskab Nyt tiltag med stolegymnastik.

Side 21

Velkommen til endnu en udgave af Gnisten, hvor vi blandt andet ser nærmere på den grønne omstilling og de spændende muligheder, der er for, at thyboerne kan være med.

Du kender måske borgerforeningen eller lokalrådet, men nu dukker der også energiforeninger op mange steder. De spirer frem, fordi den grønne omstilling åbner døren til utallige veje for udvikling, ikke kun på samfundsplan, men også på det lokale plan.

Grønne initiativer og den grønne omstilling kan være med til at forbedre tilbuddene og faciliteterne i dit lokalområde. I den sammenhæng kan energiforeningerne blive vigtige medspillere for udviklingen lige der, hvor du bor, og det er nu, også du kan være med.

I denne udgave kan du møde én af dem, der har kastet sig aktivt ind i arbejdet med etableringen af en lokal

energiforening. Det har han gjort, fordi han mener, den lokale stemme skal have stor plads i den vigtige samtale om vores grønne fremtid i Thy, og at vi skal være fælles om at beslutte, hvordan den skal se ud.

Vi håber, du vil læse med og blive inspireret – også af de historier, vi i øvrigt har udvalgt til dig. Vi er altid nysgerrige på at vide, hvordan vores læsere oplever magasinet, og om vi rammer plet i forhold til vores mål om at vise jer veje til fællesskab og det frie ældreliv i Thy. Er I tilfredse med det, vi serverer?

Er der noget, I gerne vil læse mere om?

Jeres feedback er uvurderlig for os, og vi opfordrer jer til at dele jeres tanker og ønsker med os, så vi kan gøre magasinet endnu bedre og mere relevant for jer.

Rigtig god læselyst.

Demensvenligt Thy Kom med til gudstjeneste for seniorer.

Side 24

Limfjordens spisekammer Mød Mie Buus fra Naturmad Thy. Side 26

UDGIVER OG REDAKTION Thisted Kommune Kommunikationsafdelingen Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet.

Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.

02

FORSIDEBILLEDE Michael Max Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).

Blad nummer 1 ud af 3 i 2024.

T H I S T E D

K O M M U N E

Teknologi til velfærd i fremtiden Alle danske kommuner står over for en demografisk udvikling med et stigende antal ældre borgere. Der er derfor behov for nytænkning af ældreplejen og innovative løsninger for at sikre høj kvalitet i ældreplejen nu og i fremtiden.

Velfærdsteknologi anvendes i stigende grad i landets kommuner og kan være med til at sikre et sikkert miljø for vores ældre borgere. Eksempler på dette er faldsensorer, sundhedsapps eller virtuelle sundhedsbesøg. Teknologierne kan bidrage til, at flere kan klare sig selv og giver derfor mulighed for at hjælpe dem, der ikke selv kan. Velfærdsteknologi kan derfor understøtte, at vi fortsat kan løse vores kerneopgave uden at gå på kompromis med den menneskelige omsorg og pleje.

Under Thisted Kommunes værdighedspolitik ”Frit Ældreliv” for 2023 til 2026 er velfærdsteknologi en del af indsatsen for at fremme ældre borgeres selvbestemmelse. Borgeren skal hjælpes og støttes til at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Den enkeltes ansvar for eget liv kan styrkes gennem tilbud om træning og rehabilitering, som øger muligheden for at bevare mestring af eget liv længst muligt.

Velfærdsteknologi kan derfor supplere der, hvor rehabilitering ikke er tilstrækkelig.

I løbet af 2024 starter vi en indsats, hvor udvalgte borgere, der modtager hjemmepleje, tilbydes et otte ugers træningsforløb. Terapeuterne vil, ved brug af en app, udarbejde et træningsprogram til borgeren. En social- og sundhedsmedarbejder vil derefter lave træningen sammen med borgeren i borgerens hjem. Øvelserne tilpasses den enkeltes fysiske niveau for at gøre træningen målrettet og tilpasset de behov og ønsker, den enkelte har. Borgere, der har mod på det, kan også selv logge ind i appen og træne på egen hånd.

Indsatsen supplerer det rehabiliterende arbejde, der allerede udføres i Ældre og Træning. I to år vil indsatsen være medfinansieret af en pulje fra Erhvervsstyrelsen og EU. Efter denne periode fortsætter den digitale træning som en fast del af det rehabiliterende arbejde med borgerne.

03

Øvelserne tilpasses den enkeltes fysiske niveau for at gøre træningen målrettet og tilpasset de behov og ønsker, den enkelte har. Borgere, der har mod på det, kan også selv logge ind i appen og træne på egen hånd.

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning

www.thisted.dk/gnisten

GRØN FREMTID THY GNISTEN MARTS 2024

Energiforeninger skyder frem i Thy Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Den grønne omstilling skal på thyboernes hænder, og økonomien skal udvikle og gavne lokalsamfundene. Derfor organiserer borgerne sig i lokale energiforeninger.

Den udvikling bakker Thisted Kommune både op om og hjælper til med.

Det ser du på kortet Kommunalbestyrelsen har besluttet at inddele Thisted Kommune i tre typer af områder i forhold til, hvor fremtidens grønne energiproduktion kan – eller ikke kan bo.

De hvide områder er negativområder. Her kan der ikke opstilles energianlæg.

De lysegrønne områder er neutralområder. Her kan der rejses solceller og vindmøller, hvis lokalområdet bakker op.

Cirklerne er energizoner og muige energizoner.

I dem kan energianlæg som biogas-, pyrolyse eller PtX-anlæg placeres. Der er udpeget seks energizoner.

De lyseblå områder er energiforeninger.

04

indflydelse. Den kan blive en form for bom, som projektmagerne skal finde en måde at løfte gennem samarbejde, og målet er klart, at lokalområderne skal have noget ud af at lægge jord til energianlæg, forklarer han.

Spørg kommunen

Det er en del af Thisted Kommunes strategi for den grønne omstilling, at udviklingen af fremtidens grønne energiforsyning skal ske i samspil med borgere og lokalsamfund. Derfor er kommunen også gerne sparringspartner for de lokale energiforeninger.

De mødes i Sydthy, Hanstholm, Brund og Nors i øjeblikket. Flere steder i Thy er lokale kræfter i fuld gang med at starte lokale energiforeninger.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi står sammen lokalt. Det vil vi få mest ud af i forhold til den udvikling, som er i gang, og i forhold til det, vi kan se, der vil komme til at ske omkring den grønne omstilling og udbygningen af anlæg, der skal løfte den.

Især i opstartsfasen er der hjælp at hente hos det grønne team. Her kan thyboer få input til, hvordan man får etableret en forening, og de kan få hjælp til at indkalde til de første borgermøder. Kommunen hjælper også med at skabe netværk mellem energiforeningerne, så de gode løsninger og erfaringer bliver delt på tværs.

- Netværket skal styrke de enkelte foreninger i deres dialog med udviklere, kommunen og i selve lokalsamfundet med kompetencer og erfaringer fra andre energiprojekter i Thy. Målet er, at vi, over tid, får skabt nogle stærke lokale organiseringer, der kan leve videre på egen hånd, siger Kim Daniel Larsen, konstitueret plan- og miljøchef i Thisted Kommune.

Godt for processen I Nors har Jens Otto Nystrup og co. også brugt de kommunale kræfter til at komme godt i gang.

- Vi har flere møder med folkene fra det grønne team i kommunen. Vi har kunnet få afklaret spørgsmål til processen, og de har hjulpet med oplysninger. Det har været godt for os i forhold til at drive vores proces fremad, forklarer Jens Otto Nystrup.

Her er der energiforeninger i Thy Hanstholm VE-forening: Foreningen dækker Klitmøller, Hanstholm, Vigsø og Ræhr. Formand er Kim Jørgensen.

Energiforening Sydthy: Foreningen dækker som udgangspunkt postnumrene 7760, 7770 og 7755.

Formand er Lisbeth Bang Nielsen.

VE-Brund-Skinnerup. Formand er Per Hvidbjerg.

På www.thisted.dk/energiforeninger kan du finde foreningerne og links til hvor og hvordan, du gratis kan melde dig ind. Siden bliver løbende opdateret i takt med, at der kommer nye foreninger til.

Sådan siger Jens Otto Nystrup. Han bor i Nors og har engageret sig i arbejdet med etableringen af en lokal energiforening. Efter en række møder med borgerforeningen og lokalrådet er han i gang med at forene kræfterne i en forening, der foreløbig skal omfatte Nors, Tved, Øster-, og Vester Vandet.

Hvad er en energiforening?

En energiforening varetager lokalsamfundets interesser, når der skal planlægges energianlæg i lokalområdet. Det kan fx være solceller eller vindmøller.

Ud over borgerne kan medlemmerne også være det lokale erhvervsliv, lokale varmeværker, lokale lodsejere og landbruget.

- Grundtanken er, at det økonomisk skal komme fællesskabet til gode, hvis byen får møller, biogas eller et solcelleanlæg som nær nabo. Energiforeningen skal sikre lokalsamfundene en rolle og med-

05

www.thisted.dk/gnisten

OPLEVELSE GNISTEN MARTS 2024

Den første udgave af Wool Days Thy bliver afholdt d. 20.-22. september 2024, og du kan blive en del af fællesskabet.

Lotte vil skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival i Thy Tekst Katrine Rønnow Holler Foto Michael Max

Måske har du bemærket en bil, der kører rundt i Thy med en karakteristisk grafik af et garnnøgle på siden.

Bilens fører er erhvervskvinden Lotte Littau Kjærgaard, der er kommende

06

tilflytter og arrangør af Thys helt nye strikkefestival Wool Days Thy. - Der er nok at se til, men jeg er meget imponeret over den modtagelse, projektet og jeg selv har fået i Hurup og Thy. Det har været helt fantastisk, fortæller hun.

Til Wool Days Thy vil der være et officielt program, som gæsterne køber sig adgang til.

Lige nu er der 15 forskellige foredrag og over 40 forskellige workshops i støbeskeen. Besøgende kan også opleve messestande, arbejdende værksteder, strikkestationer, diverse festligheder og gang i byen.

Det meste er centreret i Hurup Hallerne og de omkringliggende grønne områder, men der bliver også etableret en såkaldt Garnrute, som kommer til at løbe rundt i Hurup midtby.

Ambitionen er at skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival.

Det er et kæmpestort event, der kræver enormt meget koordinering og planlægning, men Lotte Littau Kjærgaard tror på, at det nok skal blive en god debut for Wool Days Thy. - Det er klart, at det kræver en vis portion mod at kaste sig ud i sådan et projekt. Men det tør jeg godt – blandt andet fordi Hurup er, som den er. Der er et utroligt engagement i byen. Der er så mange ildsjæle, der vil noget på Hurups vegne, siger hun.

De mange bundlinjer

Det er helt afgørende for Lotte Littau Kjærgaard, at Wool Days Thy bliver lokalt forankret. Derfor har hun også et stort fokus på det, hun kalder de mange bundlinjer.

Der er selvfølgelig en økonomisk bundlinje, som betyder, at det skal være en økonomisk bæredygtig forretning for hende selv, men også for de forskellige udstillere, madboderne, butikkerne, der holder åbent under festivalen osv. Og det er ikke det eneste.

Wool Days Wool Days Thy bliver afholdt d. 20.-22. september 2024.

Billetsalget er i gang.

Festivalen har plads til flere tusinde gæster.

Læs mere her: https://www.wooldays.dk/

Indtil videre går det rigtig godt med at samle Hurup om projektet. På et informationsmøde i starten af oktober kom der over 70 interesserede.

Fra Creativ Company til Thy

Men hvem er Lotte Littau Kjærgaard egentlig? Og hvorfor starter hun pludselig en strikkefestival op i Thy? Lotte Littau Kjærgaard er medstifter og medejer af Creativ Company i Holstebro, der forhandler alverdens produkter til kreative projekter.

- Det giver en form for flow og ro, som jeg tror på, har en positiv effekt på vores mentale sundhed.

Og så er strik ikke aldersbestemt.

Det kan danne en bro mellem generationer, alder, køn og social status.

Det håber jeg også, at Wool Days Thy kan være med til, siger Lotte Littau Kjærgaard.

Hvis du har lyst til at blive en del af det frivillige Wool Crew til Wool Days Thy, skal du ikke holde dig tilbage. Skriv til mail@wooldays.dk.

Det er på ingen måde et krav, at du skal kunne strikke.

“Der er så mange ildsjæle, der vil noget på Hurups vegne.”

Efter et generationsskifte i virksomheden besluttede Lotte Littau Kjærgaard og hendes mand, at de ville sælge deres ejendom ved Holstebro og flytte til Thy. Hun blev hurtigt klar over, at hun ville kaste sig over et nyt projekt. Hun vidste bare ikke, hvad det skulle være.

Svaret kom, da hun hørte, at ægteparret bag Nordby Wool Days Fanø ikke længere ville drive festivalen.

Hun kunne med det samme mærke, at det var et projekt, hun havde lyst til at føre videre.

- Jeg kontaktede dem og fortalte om mig selv og min vision for strikkefestivalen. De havde faktisk allerede fået en del henvendelser, men fordi jeg er den, jeg er, og fordi strikkefestivalens nye hjem ville blive Thy, sagde de heldigvis ja, fortæller hun.

- Det er også ‘stolthedsbundlinjen’.

Tænk, hvis Wool Days Thy kan medvirke til, at man som borger i Hurup og Thy bliver lidt mere stolt over sin egn. Eller ‘Ensomhedsbundlinjen’.

Tænk, hvis der er borgere her i Thy, der oplever, de er knap så ensomme, fordi de bliver en del af et fællesskab, siger hun.

Udover sin erfaring fra erhvervslivet tager Lotte Littau Kjærgaard også en stor portion kærlighed til håndarbejde med ind i projektet. Hun er ikke selv den mest teknisk dygtige til strik, men hun har en stor tro på, at det gør noget rigtig godt for os, når vi bruger vores hænder til noget praktisk.

07

Lotte Lottau Kjærgaard er igang med at flytte til Thy. Samtidig planlægger hun første udgave af en ny strikkefestibal, som tidligere har holdt til på Fanø.

www.thisted.dk/gnisten

Forvandlingen er i gang i Doverodde Det store byggeprojekt i Doverodde er i gang. Fra november 2023 og frem til sommeren 2025 bygger Thisted Kommune om og ud på området ved den gamle Købmandsgård. Her bliver skabt helt nye rammer for Statens Museum for Kunst og for friluftslivet.

08

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Frederik Clement Illustration Reiulf Ramstad Arkitekter

K U LT U R GNISTEN MARTS 2024

Der bliver flyttet mursten, gravet væk og sorteret byggematerialer. Lige nu er det én stor byggeplads ved den gamle, gule Købmandsgård i Doverodde, men det er også store planer, som er under realisering på området ved fjorden.

Når det hele står færdigt, vil der være investeret omkring 130 mio. kr., og Thy vil byde på en ny og spændende destination for både lokale og turister.

- Det er store planer, som vi nu er gået i gang med at føre ud i livet, og selv om det lige nu kan være svært at se, hvordan det bliver, så er der rigtigt meget at glæde sig til, siger Karen Louise Erichsen, der er Thisted Kommunes projektleder på byggeriet.

Nyt gammelt pakhus

Planerne, som er i gang med at folde sig ud, er de nye rammer til den længe planlagte afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy (SMK Thy) og Naturlandsbyen. Det er to store projekter, der er blevet mulige med donationer, støtte samt kommunal medfinansiering.

SMK er Danmarks nationalgalleri og rummer landets største kunstsamling. På SMK Thy vil man fra juni 2025 kunne opleve kunstudstillinger med værker fra samlingen. Museet flytter ind i Pakhuset, der hen over vinteren er blevet pillet ned sten for sten, for herefter nu at blive genopført i en ny udgave. Flere af materialerne fra det gamle pakhus vil blive genbrugt, bl.a. bliver murstenene renset og brugt i opbygningen af den nye bygning.

- SMK har længe haft en drøm om at skabe en afdeling uden for København, så flere kan få glæde af vores store kunstsamling. De smukke omgivelser og den lokale opbakning i Thy gør Doverodde Købmandsgård til den perfekte placering, og vi glæder os utroligt meget til at slå dørene op til den nye bygning, hvor vi vil vise noget af det bedste fra vores store kunstsamling, siger Astrid la Cour, direktør for SMK. A.P. Møller Fonden har doneret op til 47,5 mio. kr. til SMK Thy. Til det projekt er der også doneret penge fra Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond og fra Færchfonden.

Men kunsten er langtfra den eneste, som får ny, god plads på området i Doverodde. Natur-

09

landsbyen er planerne for en hel landsby fyldt med muligheder for friluftsaktiviteter. Etableringen af den er støttet af Nordea-fonden med 53,4 mio. Kr.

Aktivitetsdrevet landsby

Projektet vil gøre området ved Doverodde Købmandsgård til en aktivitetsdrevet landsby med specialbyggede natur- og friluftsaktiviteter som fx naturværksted, kajakhotel og foreningshus. Et sted for naturdannelse, hvor områdets mange natur- og friluftsforeninger og vejledere får adgang til et attraktivt fællesskab.

- Ideen med Naturlandsbyen er at skabe et unikt mødested, hvor man kan samles om friluftsliv, kultur og naturdannelse. Det skal være et sted, hvor foreninger, borgere og besøgende fra hele landet kan dyrke de aktive fællesskaber – i smukke, naturnære rammer, siger Karen Louise Erichsen.

Bevillingen fra Nordea-fonden går både til etableringen af selve anlægget Naturlandsbyen, men også til understøttelse af aktiviteter i projektets første fem leveår.

Anerkendte arkitekter

Det er det norsk-danske og prisvindende arkitektfirma Reiulf Ramstad Arkitekter, som står bag både ombygnings- og renoveringsprojektet af Pakhuset og Købmandsgården, en ny ankomstbygning og opførelsen af Naturlandsbyen.

De har nytænkt området med stor respekt for både stedets historie og den fremtidige anvendelse, som skal favne både kultur og natur.

- Vi har søgt at identificere og understøtte stedets særlige ånd som udgangspunkt for projektets udvikling, hvor oplevelsen af destination SMK Thy ikke kun bygges på nye aktiviteter, men i høj grad også at der fortsat findes et bæredygtigt lokalsamfund omkring stedet, hvor mennesker, natur og kultur kan indgå i et interessant og lærerigt samspil, siger Per Fischer fra Reiulf Ramstad Arkitekter.

SMK Thy vil udover at stå for en årlig hovedudstilling også bidrage med formidlingsaktiviteter året rundt.

www.thisted.dk/gnisten

Udvikling eller afvikling?

Formand for Ældre-/Seniorrådet Eskild Boeskov.

Tekst Eskild Boeskov

Kommunalbestyrelsens budgetaftale for 2024 blev nok så flot kaldt ”Fortsat udvikling af velfærdsområderne i Thy”. Denne betegnelse finder vi i Ældre-/ Seniorrådet direkte vildledende i betragtning af de mange besparelser på ældreområdet. Betegnelsen ”Fortsat afvikling af velfærdsområderne” ville passe bedre på indholdet, som vi oplever nærmest, er en massakre på ældreomsorgen.

Der er tale om: • Nedlæggelse af to stillinger i Social- og Seniorsekretariatet, der ellers på mange områder skaber udvikling på ældreområdet.

• Der var derudover lagt op til en voldsom besparelse på aktivitetsmedarbejdere, som er de medarbejdere, der gør livet på plejecentre udholdeligt, hjemligt og til tider ligefrem spændende i stedet for en ren opbevaring af ældre borgere. En mindre nedgang i aktiviteter kunne accepteres, og den oprindelige besparelse blev heldigvis også reduceret.

• En effektivisering i Visitation- og Hjælpemiddeldepotet, som forvaltningen skriver, kan betyde længere ventetid på hjælp til ældre borgere.

• Reduceret mulighed for spireansættelser (ungarbejdere) på plejecentrene, hvilket med vores øjne kan anses som et stop for ordningen, når man fjerner økonomien til det fra centralt hold. Det er en kortsigtet løsning og peger igen i retning af, at plejecenterophold bliver opbevaring af svage borgere.

Spirerne giver glæde til de ældre medborgere, og de unge får lyst til senere at arbejde indenfor ældreplejen.

• Oven i disse besparelser skal lægges allerede indførte besparelser på demensområdet med ringere personalenormering, afskedigelse af musikterapeut og nedlæggelse af to plejecentre.

Samlet vurdering af spareforslag:

Politikerne i Thisted Kommune har pålagt Ældre og Træning at finde de voldsomme besparelser. Forvaltningen har udført deres bundne opgave med besparelser bredt. Det er urimeligt, at vi i Thisted Kommune skal frygte for at blive gamle.

• Reduceret mulighed for, at medarbejdere i ældreplejen kan gå ned i tid med bevaret pension, svarende til en fuldtidsstilling. Vi frygter, det vil betyde en afskaffelse af ordningen, når pengene til den skal findes på det enkelte ældrecenter. En afskaffelse af denne ordning kan betyde mindre personale i en tid med mangel på personale i ældreplejen.

I stedet skulle Kommunalbestyrelsen have fundet besparelser på områder, hvor det ikke går ud over de svageste borgere og i øvrigt lægge pres på Folketinget for at få de mange statspenge ud i kommunerne. Man kunne også i tide have hævet skatteprocenten. Det bør man gøre i 2024 for at dække behovet på ældreområdet ind i 2025.

• Demografiregulering, hvor tilførte midler skulle bruges til ældrepleje til et voksende antal ældre, bliver nu brugt til at formindske besparelser, altså en dårligere pleje med tiden.

10

Tre skarpe til borgmesteren Spørgsmål om ældreområdet til borgmester Niels Jørgen Pedersen stillet af Ældre-/Seniorrådet.

Spørgsmål 1

Et af de største problemer i ældreplejen i de kommende år er mangel på plejepersonale. Hvordan kan du på den baggrund bakke op om besparelser på ordninger som fx spireordningen og ordningen med fuld pension på nedsat tid, som skal skaffe mere personale?

- Jeg vil gerne forsikre om, at rekruttering fortsat er et vigtigt politisk fokusområde. Derfor afsatte Kommunalbestyrelsen i forbindelse med Budget 2022 ressourcer til en rekrutteringsstrategi på ældreområdet. En strategi, som bl.a. har medvirket et styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, folkeskolerne og styrket on-boarding af medarbejdere.

Foto Anders Kvejborg

- Desuden glæder jeg mig over, at vores dygtige uddannelseskoordinatorer på SOSU-uddannelsesområdet er medvirkende til, at vi er den kommune i Region Nordjylland med lavest frafald, og at der er sammenhæng mellem antallet af elevpladser og det antal elever, der søger.

Derfor kommer der løbende flere penge, så det bliver muligt at fastholde den nuværende kvalitet i ældreplejen.

Spørgsmål 2

Spørgsmål 3

Hvordan kan du pålægge ældreforvaltningen at skulle spare millioner på ældreplejen, når vi fra alle demografiske fremskrivninger ved, at vi i Thy bliver mange flere ældre over 80 og færre i den arbejdsdygtige alder i de kommende år?

Hvordan vil du undgå, at ældre borgere i Thisted Kommune frygter for at blive gamle og miste evnen til at være selvhjulpne, når der spares så meget på ældreplejen?

- Jeg er ikke enig i, at der spares meget på ældreplejen. Når det er sagt, ligger der en stor opgave i at videreudvikle ældreplejen, så vi også i fremtiden har en ældrepleje, vi kan stå inde for.

- Den kommunale økonomi generelt gør, at vi i Thisted Kommune, som i så mange andre kommuner, er nødt til at foretage politiske prioriteringer. Jeg har fuld respekt for de prioriteringer Social- og Senior- udvalget har gennemført i deres arbejde med at holde budgettet på området.

- Det nye udkast til ældreloven peger på interessante greb. Det handler bl.a. om en større indsats for at være selvhjulpen, bedre brug af velfærdsteknologi og større brug af selvstyrende teams. Jeg ved, at Social- og Seniorudvalget sammen med forvaltningen har stor succes med netop disse indsatser.

- Thisted Kommune er forsat blandt den tredjedel af kommunerne, som bruger flest penge på pleje og omsorg pr. ældre over 80 år. Kommunerne tildeles midler baseret på udviklingen i antallet af ældre.

11

www.thisted.dk/gnisten

Aktivkomiteernes arrangementer for alle ældre På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.

Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter - og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet. Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.

Sct. Thøgersgaard

Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig Gudstjeneste: 6/3, 17/4, 29/5 Uggi og band: 20/3, 24/4, 15/5, 12/6 10/4: Musikterapeut Karen 26/6: Grill og musik i haven.

Fjordglimt Sennelsvej 65, 7700 Thisted 7/5: Forårsfest.

Maj eller juni: Sogneudflugt.

Hold øje med opslag hos købmanden.

Vibedalvej 1, 7700 Thisted Banko på følgende tirsdage: 12/3, 16/4, 14/5, 18/6 Søndagscafe: 10/3, 7/4, 5/5, 2/6 9/4: Garderoben shop og Reporto sko 2/5: Forårsfest med musik 23/6: Sct. Hansbål

Kløvermarken Solsikkevej 43, 7752 Snedsted 1/11: Generalforsamling + banko 9/11: Gule ærter + lotteri 3/12: Julestue m. lotteri og tombola 14/12: Julefrokost 21/1/24: Cafe m. West Road

Nørre Alle 21, 7760 Hurup 2/5: Alsangsaften.

25/5: Havemarked i Ådalshaven.

Solhjem Rubinvej 15A, 7700 Thisted Hver mandag: Mandagsklub Hver onsdag: Banko Hver torsdag: Torsdagsklub Sidste tirsdag i hver måned: Gudstjeneste

Kristianslyst Nørrealle 53, 7700 Thisted 10/3: Oplæsning 21/3: Påskefrokost med musik 11/4: Stort bankospil 25/4: Varme hveder, sang og hygge 1/6: Stafet for livet 12/6: Loppemarked 18/6: Valdemarsfest med banko 27/6: Sankt Hans, med musik, bål og båltale

Trye

Fyrglimt Vibedal

Åbakken

Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord. Øvrige arrangementer kan ses på FaceBook.

For træning med Aktivkomiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 60 68 14 62.

Søndergade 36, 7741 Frøstrup Sang, spil og hygge: 6/3, 3./4, 1/5, 5/6 Banko: 13/3, 10/4, 8/5, 12/6 Hygge: 20/3, 17/4, 15/5, 29/5 27/3: Påskefrokost 24 /4: Underholdning v.

Bedsterne 22/5: Forårsfest m. Åreknuderne 19/6: Syng sammen 26/6: Sct. Hans

Kastaniegården Hovedgaden 8, 7752 Snedsted Første torsdag i hver måned: Banko Anden tirsdag i hver måned: Banko

12

For plejecentrene Klitrosen, Dragsbækcentret, Friplejehjemmet Bedsted, Solgården og Solhjem henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

Jørgen Vestergaard og Ane Marie Jensdatter Tekst og foto Anette Bjørndal

Da Jørgen annoncerede sin seneste bog ”Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” på Thisted bibliotek d. 19.01 2024, fulgte der en sjov bemærkning med: ”Når jeg engang får tid, tænkte jeg.”

Og hvad skulle der så ske, når han engang fik tid?

Det fik han så i 2023, hvor 26 af eventyrene fik nyt liv med stor respekt for det oprindelige materiale, og som Jørgen skriver: ”Nu har historierne ligget så længe, og nu er det på tide, de bliver fortalt igen”.

Jørgen er født i 1939 og opvokset i Thisted. Han kom i lære som journalist, og i 1964 var han på besøg på Det Kongelige Bibliotek, hvor Dansk Folkemindesamling hørte til på det tidspunkt. Det var især eventyr og sagn fra Thy, der havde hans interesse. Her fandt han folkemindesamler Evald Tang Kristensens optegnelser fra et besøg hos Ane Marie Jensdatter fra Bedsted Thy, der er født i Ydby i 1829 og død i Bedsted 1911.

Jørgen er stadig aktiv. Efter en lang karriere som filmproducent, hvor listen starter i 1959 og indtil videre slutter i 2015 med en film om Storm P - Højt Skum.

Over 60 produktioner er det blevet til. Genrerne strækker sig over dokumentar-, animations-, kortfilm m.m. og gerne med Thy som baggrund og emne.

Han er midt i firserne, men stadig i fuld gang med alt det der interesserer ham. Så det er nok ikke det sidste, vi hører fra Jørgen Vestergaard.

Jørgen fik renskrevet optegnelserne, der bestod af 36 fortællinger. Han tog dem med hjem, hvor de lå i en skuffe indtil ”Når jeg engang får tid.”

13

www.thisted.dk/gnisten

Min barndom i Thy Tekst og foto Finn Wilkens og lokalhistorisk arkiv

Vi er fælles om mange områder i livet.

Vi ældre kan spejle os i hinanden, når vi fortæller om vores barndom. I en ny spalte lader skribent på Gnisten, Finn Wilkens, ældre thyboer give et glimt fra dengang, som de husker den.

Mød Jan Morell, 75 år, der er forfatter, musiker og kunstmaler. Foruden et par digtsamlinger har han skrevet en række fikta-faktanoveller, hvori skildringerne som regel udspiller sig i Thy, lige som hans sidste roman, ”Farvehandlerens Søn fra Thy” gør det. Jan Morell er herudover medforfatter til ”Thy Længslernes Land”, som er en opfølgning på ”Landet Mod Nordvest”, som udkom i 1947.

Jan Morell deler et mind fra sin barndom i Thisted.

strupvej ikke turde slå sådan en lille en som mig. Jeg gik meget langsomt om foran.

De andre fra Winthersmøllevej havde ret. Dem fra Thingstrupvej løb forbi mig. Da jeg vendte mig om, var de alle sammen begyndt at slås. Uhh, det var uhyggeligt. Jeg begyndte igen at ryste over det hele.

Men så så jeg, at de ikke slog hinanden med grenene, men grinede over hele femøren og begyndte at lave et bål. Pyyha, hvor blev jeg glad.

Jan fortæller om en episode som 12-årig omkring 1960: “Egon, som var over 15 år gammel, var den stærkeste dreng i Thisted. Så kom Preben. Så kom Parly, Peter, Polle, Palle og Pisser på 16, og til allersidst kom jeg på kun 12.

Den mindste fra Thingstrupvej hed Abdulla ligesom verdens stærkeste mand. Han var kun 10, da deres hus en dag begyndte at brænde. Han var så stærk, at han kravlede ud ad vinduet på første sal, og så hængte han sig i tagrenden og svang sig derhen, hvor der ingen flammer var.

Engang erklærede Winthersmøllevej og Thingstrupvej hinanden krig. Vi mødte op nede ved åen. Her voksede nogle små træer, som vi knækkede store og små grene af. Jeg fik en lang, tynd gren og de store tog en kort og meget tyk gren. Jeg rystede over det hele, da jeg så, at dem fra Thingstrupvej kom gående ned mod os. De begyndte at råbe ”Vi er de lange/I er de bange. Vi er de lange/I er de bange” Nu blev jeg endnu mere bange og løb hen bag de store, men de sagde, jeg skulle gå om foran, fordi dem fra Thing-

I lang tid snakkede hele byen om Abdulla. Jeg ville ønske, det var mig, der var så berømt. Egon, der jo var den stærkeste i byen, var ikke mere den mest berømte i Thisted!

Tingstrup Skole, som den så ud i 1953.

14

Du bliver aldrig for gammel til at have det godt Vi var med til præsentationen af Regeringens planer på ældreområdet.

Over 2.200 mennesker var samlet i Fredericia, da statsminister Mette Frederiksen med sætningen “Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”, den 30. januar indledte stormødet om ældres velfærd. Mødet var en præsentation af regeringens planer for en ældrereform.

Reformen skal danne grundlag for en ny ældrelov, som forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2025 – og her undrer jeg mig så over, hvorfor det skal tage så lang tid – og så forventes det igen, at implementeringen af selve loven strækker sig over flere år.

Jeg synes godt nok, det er svært at have så megen tålmodighed. Men vi må håbe på, at der følger handling bag alle de flotte ord, og at der kommer de ønskede forandringer og effekter.

Tekst & foto Bente Homann

Vi fik alle udleveret et hæfte med 35 sider, der redegør for de grundlæggende værdier, som danner basis for ældrereformen med uddybning i form af alle de ændringer, der forventes at iværksættes, for at sikre, at alle får den alderdom de drømmer om.

Værdierne i ældreloven er: • Selvbestemmelse for den ældre.

• Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

• Lokale fællesskaber i tæt samspil med pårørende og civilsamfund.

Publikationen kan hentes på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside: www.sm.dk

Kontakt Ældre-/ Seniorrådet i Thisted Kommune Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk Tlf: 40 56 20 18 Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com Tlf: 42 18 92 04 Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com Tlf: 25 13 60 39

Bente Homann bentehomann@ gmail.com Tlf: 42 80 15 75

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@ gmail.com Tlf: 40 44 97 00

Henning Bøjer senior7700 @icloud.com Tlf: 53 37 66 58

Irene Pedersen Irene.vilsund@ altiboxmail.dk Tlf: 40 15 18 99

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk Tlf: 29 93 21 97 Susanne Kloster susannekloster@ gmail.com Tlf: 42 19 15 25

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk Tlf: 40 68 14 65

15

www.thisted.dk/gnisten

GNISTEN BESØGER GNISTEN MARTS 2024

Her træner de til at kunne igen Genoptræningen er et centralt tilbud i Thisted Kommune og et sted, som mange kommer forbi. Nu er en del af den flyttet ind i det nye Thy Hallen.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

Et af de steder i Thisted Kommune, som mange thyboer stifter bekendtskab med, er Genoptræningen.

Hovedparten af forløbene her er borgere, som er blevet henvist fra sygehuset, og det drejer sig om meget forskelligartede forløb. Det kan være alt fra forløb efter operation af en ny hjerteklap til gynækologiske forløb eller forløb efter operation i ryg, knæ, hofte, hånd eller et hvilket som helst andet sted i kroppen.

Der er stort set ikke det, som genoptræningen ikke får en henvisning på.

- Vi har borgere, som har fået amputeret et ben, og som skal lære at gå med protese. Vi har borgere, som har været udsat for et traume ved fx arbejdsulykke, hvor der er sket fald fra stor højde, og hvor der måske er brud på ryggen, ben og arme, og vi har borgere, som har brækket armen og ikke kan klare sig selv derhjemme før nogle basale aktiviteter kan klares selvstændigt igen, fortæller Tina Bach Thomsen, der er leder af Træning og Rehabilitering i Thisted Kommune.

Fokus på efterværn

Hun og mere end halvdelen af Træning og Rehabilitering er netop rykket ind i de nye rammer i Thy Hallen, og nu bor genoptræningen dør om dør med en hel række af de øvrige sundhedstilbud i Thisted Kommune.

- Vi har glædet os meget til at flytte ind i det nye sundhedscenter i Thy Hallen. Her har vi fået nogle spændende faciliteter og endnu bedre muligheder for at sætte fokus på det, vi kalder efterværn, dvs. at vi ser på, hvordan borgerne kan fortsætte i et forenings-/aktivitetstilbud efter endt træning hos os. Tilbuddene i Træning og Rehabilitering er jo midlertidige, så hvis gevinsterne skal vare på den lange bane, så er det vigtigt, at borgeren fortsætter med at være aktiv og gerne i en forening, siger Tina Bach Thomsen.

Opgaven med at genoptræne borgerne blev kommunal tilbage i 2001, hvor en ny lov lagde opgaven ud i kommunerne. De første år boede genoptræningen i Thy på Kronborgvej, inden den i 2003 flyttede på Dragsbækcentret.

Fra fem til 45

Dengang var der fem terapeuter ansat til at sørge for, at borgerne genvandt mobilitet og evner, som de havde mistet efter sygdom og operation.

I dag er de i alt 45 ansatte fordelt på fire fagteams: Ambulant - og Arbejdsmarkedsteam, Kronikerteam, Døgn – og Hjerneskadeteam og Hverdagsrehabiliteringsteam. Og de har i alt mellem 3.500 og 4.000 forløb med borgere i genoptræning om året.

16

Det er det Ambulante-/Arbejdsmarkedsteam og Kronikerteamet, som nu er flyttet til Thy Hallen. Det betyder, at de thyboer, der fremover skal træne på Dragsbækcentret - for langt de flestes vedkommende - er borgere, der er på døgnophold på en af de 15 tilknyttede stuer. I 2023 lå aldersspredningen hos dem mellem 30 og 95 år.

Alle funktioner trænes

Terapeuterne træner borgeren i mange situationer. Det kan være, de skal have trænet benmusklerne op, så han/hun kan gå igen. Det kan være balancen, der skal styrkes, og det kan være evnen til at stå op og fx lave morgenmad til sig selv.

Langt de fleste er motiveret for at blive selvstændige i så høj grad som muligt. For den ældre handler det om at blive mindst mulig afhængig af hjælp fra andre. For de yngre borgere handler det om at kunne komme tilbage til et arbejdsliv og forsørge sig selv og familien igen.

- Træningen er indlagt i alt, hvad borgeren laver på opholdet. Når træningspersonalet hjælper borgeren i bad, er det også ud fra et rehabiliterende/trænende perspektiv.

Borgerne skal jo selv – ellers bliver man ikke selvstændig, så vi hjælper kun med at gøre det for borgeren, som han eller hun vitterligt ikke kan selv, forklarer Tina Bach Thomsen.

“Hvis gevinsterne skal vare på den lange bane, så er det vigtigt, at borgeren fortsætter med at være aktiv og gerne i en forening.”

17

www.thisted.dk/gnisten

Sundhed Fritid Fællesskab.

Her er dit nye Thy Hallen

Sæt et stort kryds i kalenderen og kom med til den officielle indvielse d. 13. april 2024. Kom og vær med!

Motions- og idrætsfaciliteter i særklasse og et nytænkende sundhedscenter. Det er resultatet af en investering i Thy Hallen på mere end 100 millioner kroner, der bygger bro mellem de lokale sundhedstilbud og det aktive fritidsliv.

Det betyder, at Thy Hallen nu både er stedet, hvor du kan komme til kommunale sundheds- og genoptræningstilbud, babysvømning, håndboldtræning, gymnastik og meget andet.

Det skal udbrede og styrke sundheden i Thy og skabe en øget sammenhængskraft i de tilbud, kommune, foreninger og fritidslivet har til dig.

Samtidig bliver det mere synligt, hvad du har af muligheder, fordi det hele er samlet ét sted.

Ambitionen er, at Thy Hallen bliver indgangen, der sikrer mange flere thyboer en livslang tilknytning til foreningslivet.

18

BOGHJØRNET GNISTEN MARTS 2024

Dugfriske bognyheder Lige om lidt springer alting ud, og det kalder selvfølgelig på dugfriskt læsestof til at tage med ud i det grønne! Selvom man kunne lide af den vildfarelse, at vores nye konge er den eneste, der har udgivet en bog i år, så er der faktisk udkommet en hel masse spændende bognyheder i 2024, som I kan kaste jer læselystent over.

En mørk roman Den prisbelønnede og populære forfatter Naja Marie Aidt er endelig klar med en ny roman, ”Øvelser i mørke”, som udkom til flotte anmeldelser i februar. I romanen skildrer hun en 57-årig PTSD-ramt kvinde, der kæmper for at forholde sig til og komme ud af det mørke, der omslutter hende. ”Øvelser i mørke” er en roman om vold, venskaber og livsfaser. Øvelser i mørke af Naja Marie Aidt. Gyldendal. 257 sider.

Velfærdsthriller fra Thy Ingrid Nymo, som selv er født og opvokset i Thy, udgav i januar sin anden roman, ”Den røde hane”.

Kræftens historie Med udgangspunkt i sin egen kræft- sygdom besluttede arkæolog og forfatter Jeanette Varberg sig for at undersøge kræftens historie og finde ud af, hvor længe sygdommen egentlig har udgjort en trussel imod menneskeheden.

Resultatet blev bogen ”Onkos”, som både er en ærlig og personlig beretning og en faktuel bog, skrevet til andre kræft patienter og pårørende om en sygdom, vi forhåbentlig en dag kan besejre.

Historien udspiller sig ”i det vindblæste Thy” og beskrives som en ”velfærdsthriller”. I romanen møder vi hjemmehjælperen Roberta, der lider af hjertesorg og brændende ønsker sig et barn, alt imens en pyroman hærger området og trækker et spor af frygt og mistænkeliggørelse efter sig.

Den røde hane af Ingrid Nymo. Forlaget Kronstork. 370 sider.

Onkos af Jeanette Varberg. Politikens Forlag. 160 sider.

Husk, at Biblioteket i Thy gerne hjælper med at finde og bestille bøger til læsekredse.

De har en del læsekreds-titler på lager.

19

www.thisted.dk/gnisten

A K T I V T FÆ L L E S S K A B GNISTEN MARTS 2024

KRYDSORD Vindere af sidste krydsord 1. præmie a’ 250,- kr: Jette Poulsen, Vestervig 2. præmie a’ 150,- kr: Bodil Marie Mølbak, Frøstrup 3. præmie a’ 100,- kr: I. Larsen, Thisted Indsættes på vindernes NEM-konto.

Næste udfordring

Næste løsning skal afleveres senest 15. maj 2024 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse.

Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

20

SUND SAMMEN GNISTEN MARTS 2024

Her rimer stol på fællesskab Skavanker kan være en hindring for motion og socialt samvær, men et nyt tiltag på en række plejecentre i Thisted Kommune har med succes genskabt glæden ved bevægelse.

Det er tirsdag og ca. 20 deltagere, hvor de fleste bor i eget hjem, er samlet i fællesarealet på Plejecenter Vibedal.

Fælles for dem er glæden ved bevægelse. Sammen med andre.

De 20 er mødt op til stolemotion og socialt samvær. Et tilbud på Vibedal, som er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem Ældre Sagen Thisted-Hanstholm, Plejecenter Vibedal, og kommunens Træning og Rehabilitering.

- Vi oplevede, at målgruppen stod med et uforløst behov for fysisk og social deltagelse i aktiviteter efter de havde været gennem et genoptræningsforløb hos os. Deres skavanker forhindrede dem i at være med i de vanlige tilbud i foreningslivet. Det blev startskuddet, fortæller Tina Bach Thomsen, der er leder af Træning og Rehabilitering i Thisted Kommune.

Parterne gik sammen om at skabe et nyt tilbud, der imødegår behovet for både motion og fællesskab. Ældre Sagen er glade for at være med til at løfte en opgave, som de anser for vigtig: - Ikke alle er lige mobile, når de har været gennem et genoptræningsforløb, så vi ville gerne støtte op om et tilbud, hvor ældre trygt kan komme ud og få lidt motion og socialt samvær, og interessen er stor, siger Inga Christen-

sen, der er Ældre Sagens tovholder på stolegymnastikken på Vibedal.

En af dem, som kommer til stolegymnastik hver uge på Vibedal, er Bodil Sunesen. Hun oplever, at gymnastikken gør hende rigtig godt.

- Jeg kan simpelthen mærke, at jeg får gang i blodomløbet og får det bedre af de øvelser, vi laver, og det har også motiveret mig til at lave dem derhjemme, fortæller Bodil, som har fået sin mand Henning med på holdet.

Tilbuddet eksisterer i dag på fem plejecentre i Thy. Målet er, at det på sigt skal udbredes til flere lokaliteter.

“ Jeg får det bedre af de øvelser, vi laver, og det har også motiveret mig til at lave dem derhjemme.”

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

- Forhåbentlig kan vi på sigt tilbyde det på alle plejecentre, så det er et tilbud, uanset hvor man bor i Thy. Til det har vi brug for flere foreninger/ frivillige, som vil indgå i et lignende samarbejde med deres lokale plejecenter, siger Kristine Damberg, der er brobygger i Thisted Kommune og med til at etablere samarbejdet på tværs af foreninger og plejecentre.

Ud over Vibedal er der foreløbig samarbejde med foreninger og frivillige om stolemotion på Kristianslyst og Dragsbækcentret i Thisted, Kløvermarken i Koldby og Åbakken i Hurup.

21

www.thisted.dk/gnisten

LIVSLANG SUNDHED GNISTEN MARTS 2024

Brug dine energi-kiks fornuftigt Har du været ramt af sygdom, eller er energien og kræfterne ikke, hvad de har været?

Her får du en række tips til hverdagen.

Tekst Ergoterapeut Anja Jacobsen Foto Colourbox

Mange oplever, at overskuddet daler med alderen, og det er svært at opretholde den livsstil og udføre de aktiviteter, man gerne vil, og som giver livskvalitet.

som også kan hjælpe dig med at få øje på dine energi-kiks:

Det er vigtigt at prioritere de kræfter og den energi, man har, så derfor kan energiforvaltning og hjælpemidler være et skridt på vejen til at få mere overskud.

•

”Energi-kikse-modellen” kan være en anden måde at få et indblik i, hvad man bruger sin energi på.

Hvis du f.eks. har 10 energikiks at bruge af hver dag, så er det vigtigt at bruge dem rigtigt og prioritere de aktiviteter, man skal have udført for at have nok ”kiks” til de ting, man gerne vil, og som giver livskvalitet.

•

En god øvelse kan være, at man finder ud af, hvad der tager energikiks, og hvad der giver energikiks?

Her har du en række gode råd, overvejelser og fif til hverdagen,

•

• •

•

•

•

•

Overvej gelænder ved din hoveddør, så er du mere sikker, når du går ind og ud af huset.

Læg en skridsikker måtte på badeværelsesgulvet, så du ikke glider.

Ligger dine tæpper og ledninger løse, så du risikerer at snuble over dem?

Hvis du har svært ved at vende dig, når du ligger i sengen, så overvej et satinlagen.

Bruger du mange kræfter på bad/påklædning, så overvej at bruge en badebænk, så sparer du energi.

Hvis det er svært at rejse sig fra toilettet, så montér et greb på væggen, eller overvej en toiletforhøjer.

Hvis det er svært for dig at tørre dig efter stort toiletbesøg, så overvej et skylle-tørre toilet.

Hvis du godt kan lide at være i haven, men har svært ved at

22

•

•

•

komme ned og op fra underlaget, så overvej en lugeskammel.

Har du svært ved at rejse dig fra din seng eller stol, så overvej forhøjer-klodser.

Hvis du gerne vil gå ture, men ikke kan gå så langt og er udfordret på balancen, så overvej en rollator, så har du altid en siddeplads med dig.

Har du svært ved at vaske dig på ryggen eller mellem tæerne, så overvej en svamp på skaft og en tåvasker/tørrer.

Prioritér dine kræfter og hold pauser, så du har energi/kræfter til de aktiviteter, som er vigtigst for dig - husk at gøre noget, som giver dig livskvalitet.

Mange hjælpemidler kan du ansøge om ved din Kommune på Borger.dk. Ellers kan mange småhjælpemidler købes i butikker eller på nettet.

Livskvalitet i alderdommen er noget, vi alle stræber efter. Men hvordan opnår vi det? Det kan du finde en masse viden og fortællinger om på den nye hjemmeside fritældreliv.dk.

Fritældreliv.dk er dit univers – uanset om du er 60 eller 90 år. Her finder du informationer om, hvordan du passer på dig selv i kampen for den alderdom, du ønsker.

Det er også her, du finder et overblik over de tilbud, der er til dig i Thy - både nu og i fremtiden.

På fritældreliv.dk er der blandt andet: • • • • • •

Gode råd til, hvordan du kan påvirke din sundhed Diverse sundhedstilbud En masse aktiviteter, du kan deltage i De kommunale tilbud til dig – uanset din alder Fortællinger om ældrelivet i Thy. En kalender med arrangementer i Thy

Hvad er Frit Ældreliv?

I Thisted Kommune har vi en ambition om at understøtte det gode og aktive hverdagsliv – hele livet. På den

måde kan vi understøtte dig i det ældreliv, der giver dig mest mulig livskvalitet.

Den tilgang til sundhed og pleje gennemsyrer alt, vi gør - både i vores sundhedstilbud, hjemmeplejen og plejecentrene. Og den har fået navnet Frit Ældreliv.

Med Frit Ældreliv arbejder vi for at give dig friheden til at blive på arbejdsmarkedet, så længe du ønsker det, og forlænge den tid, hvor du kan blive boende i dit eget hjem.

Hvis du på sigt får brug for hjælp til at klare dig selv i hverdagen, handler Frit Ældreliv om, hvordan vi sammen med dig, dine pårørende og dit netværk kan understøtte dig i at opretholde det hverdagsliv, som du er vant til, i så høj grad det er muligt.

Det er vores vision for et frit ældreliv.

Inspiration til et godt ældreliv i Thy er nu samlet ét sted

Læs meget mere23 på fritældreliv.dk.

www.thisted.dk/gnisten

DEMENSVENLIGT THY GNISTEN MARTS 2024

Sanserne bliver vækket i det genkendelige Meget er forvirrende, når man bliver ramt af demens, men det genkendelige og sanselige kan give momenter af ro. Med fokus på netop sanserne laver sognepræsten i Vestervig og Agger sogne særlige demensgudstjenester.

Tekst & foto Marie Frank Mitchell

24

Fra en lille flettet kurv, som står på knæfaldet foran alteret, breder der sig en duft af skovbund og nåletræer. Fra kurven stikker der både mos, svampe, en grangren og egetræsblade op. Sognepræst Søren Krogh har selv været en tur i plantagen ved Lodbjerg, og den indsamlede skov er centrum for den gudstjeneste, han er i gang med for en gruppe beboere fra plejecenter Sct. Thøgersgaard i Vestervig.

Dagens tilhørere på forreste række i den lille kirke i Agger dufter til indholdet i kurven, og spørgsmålet “om, de kan dufte skoven?”, bringer smil og små nik frem. Fælles for John, Agnes, Jenny, Tage og Henning, som er med i dag er, at de alle er ramt af demens. Derfor er gudstjenesten også anderledes, end når Søren Krogh ellers trækker i præstekjolen.

- Vi skal møde dem, der er ramt af demens der, hvor de er. De er udfordret på så mange fronter, og det gælder naturligvis også i forhold til en normal gudstjeneste. Men ved at tilpasse mit tekstvalg, gøre den del kort og især gøre noget ud af at aktivere vores sanser, så får de en positiv oplevelse med sig. I foråret havde jeg fx taget syrengrene med. Jeg oplever, at det for nogen forløser noget, at de kan synge med, og

det vækker en følelse i dem, som de genkender fra tidligere i deres liv, fortæller Søren Krogh.

Han har været præst i Vestervig-Agger siden maj 2023 og foreslog, da han trådte til, plejecentret at komme ud i den lille kirke, fremfor at lave gudstjeneste i opholdsstuen på centret. Den ide var de med på i Vestervig: - Vi fylder bussen og kører herud, og det passer omtrent med det antal, der også deltog på plejecentret, men ved at vi træder ind i kirkerummet, så passer de fysiske rammer lidt bedre til det, der sker.

Vores oplevelse er, at de fleste genkender noget ved at være der, og de ved godt, hvad de er til, fortæller Maya Jarlyng Robinson, der er aktivitetsmedarbejder på Sct. Thøgersgaard.

Sange med minder

Præsten taler kort om at finde ro og kobler det til skoven og duftene i kurven. Der bliver sunget med på sangene. Orglet leverer akkompagnement til både “Vi pløjed, og vi såede”, “Du gav mig oh Herre” og “I skovens dybe stille ro”. 97-årige Jenny kan alle teksterne og synger højt med en klar sopranstemme.

Jenny har engang været kirkesanger, og timen i Agger kirke vækker tydeligt en glæde i hende.

Og det er et ret præcist billede af den virkelighed, hun er i. Hun lever i det nu, der er lige her, hvor vi sidder – og i fortiden.

- Mennesker med en demenssygdom kan bruge deres sanser og lever i nuet. De kan ikke forholde sig til det abstrakte, men dufte, musik eller det at mærke på noget med hænderne vækker en følelse i dem, og jeg oplever, at det at synge fx giver Jenny en identitet tilbage, som hun ellers ikke husker eller mærker, siger Maya Jarlyng Robinson.

Og for Søren Krogh er målet, at deltagerne i den lidt alternative gudstjeneste drager hjemad med en god følelse i kroppen: - Det er min oplevelse, at mennesker, der er ramt af demens, har meget uro i hovedet. Målet med at invitere dem ind i kirkerummet, synge velkendte sange og bruge deres sanser kan forhåbentlig bibringe dem en følelse af glæde og ro, som de tager med herfra til resten af deres dag, siger han.

Du kan blive klogere på demens, og hvordan du kan hjælpe både dem, der er ramt og deres pårørende på www.demensvenligtthy.dk

“ Mennesker med en demenssygdom kan bruge

Hun fortæller under den efterfølgende kop kaffe og småkager, at det var i Hurup Kirke, hun sang.

Samtidig siger hun, at hun vil låne en bil og tage sine forældre med i kirken i Agger, “for det er så rart”.

deres sanser og lever i nuet.

De kan ikke forholde sig til det abstrakte, men dufte, musik eller det at mærke på noget med hænderne vækker en følelse i dem.”

25

www.thisted.dk/gnisten

LIVSSTIL GNISTEN MARTS 2024

Maden i naturen Det vrimler med alt muligt fantastisk, spiseligt i Thy. Mie Buus sætter en ære i at lære thyboerne om alt det, der kan bruges, og som er lige uden for vores dør.

- Vores område er et sandt spisekammer, hvor man med viden og fantasi kan finde inspiration til en række anderledes og sunde måltider. Vidste du fx, at alene ved Limfjorden findes der 5-6 spiselige urter, som nemt kan bruges i dagligdagen, siger hun, og fortsætter:

Mange af Thys kokke har fokus på vores egn, og de mange smage, som den tilbyder. Og en af dem, som er gået all-in på maden i naturen, er Mie Buus, der bor i Frøstrup.

Hun har gennem omkring 12 år arbejdet på Museum Thy, og i sin tid der stod hun bag flere forskellige kulturhistoriske undersøgelser og skrev bøger og artikler om madkulturen i Thy.

- I dag bruger vi først og fremmest naturen til oplevelser, og når vi trænger til at genoplade vores batterier; men vi har glemt, at naturens mange planter, bær og svampe også er en direkte kilde til helse og sundhed, for den der kender deres potentialer og muligheder, siger hun.

- Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet med mad. Først mad som smørrebrøds- og kogejomfru og senere mad i et kulturhistorisk perspektiv som uddannet etnograf. På den måde har jeg kombineret to store interesseområder i mit liv, fortæller Mie Buus.

Da hun sidst fejrede fødselsdag, var der 73 lys i lagkagen, så mad til selskaber har hun nu endegyldigt lagt på hylden, men de guidede ture og foredrag fylder stadig i kalenderen.

Hun har også drevet madbloggen thymad.dk og enkvindes-virksomheden Naturmad Thy, hvor hun gennem en årrække både har tilbudt mad ud af huset til fester og arrangementer. Og så arrangerer hun guidede ture i Thy, hvor deltagerne kommer med ud at sanke af årstidens urter, bær og svampe og laver mad i naturen.

- Passionen lever, og jeg elsker at være ude at sanke, og så er jeg også i gang med en ny kogebog, som beskæftiger sig med svampe. Det betyder jo også, at jeg skal ud og finde dem, siger hun.

26

B L O M K Å L S S U P P E M E D S K O V S Y R E En lækker ret til forårsmenuen En af retterne på Mie Buus egen forårsmenu er klassikeren blomkålssuppe, som hun giver en lille forårstwist med den friske skovsyre, som du kan finde i mange af skovene i Thy. Den kan både findes i løvskove, moser og granskovene i Thy.

Sådan gør du

Kog bouillon og stil til side. Rens og skær blomkål i stykker. Brug også gerne de eventuelle grønne blade ved blomkålshovedet. Stil alle ingredienserne parat.

Varm gryden op og kom olie i. Pres hvidløg i olien og rør rundt. Olien må ikke være så varm, at hvidløg tager farve.

Kom blomkål i gryden. Kom revet ingefær ved. Kom bouillon i gryden, så det dækker. Kom salt og peber ved.

Lad suppen småkoge til blomkålen er mør. Blend eventuelt noget af blomkålen, så den jævner suppen. Kom piskefløde i suppen og smag til med citronsaft samt revet muskatnød.

Giv et drys frisk skovsyre til suppen samt et godt brød.

Iboih Marine Aceh Indonesia

Bøger af Mie Buus: ”Naturmad ved Limfjorden”, en bog om de vilde, spiselige planter og blomster på strandengene ved Limfjorden. ”Tarfisk og Vækkelseskage”, en kulturhistorisk kogebog om mad i Thy. ”Naturmad i Nationalpark Thy”, en feltkogebog. ”Limfjordens kroer” i samarbejde med Svend Sørensen.

Ingredienser til 4 personer: 1 stort blomkålshoved 1 1/2 l grøntsagsbouillon 2 fed hvidløg 3 spsk. Olivenolie 1 dl piskefløde 1 spiseskefuld fintrevet ingefær Knivspids fintrevet muskatnød ¼ dl citronsaft Salt og peber

Tekst Marie Fran Mitchell Foto Jørgen Peter Kjeldsen

27

www.thisted.dk/gnisten

Vent ikke på muligheden, skab den

Thy til livet