Til Tro #6 2013 - Ritualer

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Ritualer En levende Bibel på NOSA » 4 Giv KFS en julegave » 5 Husk at betale for medlemskabet » 6 Få KFS-forkyndelse på podcast » 8

Løssalg : 25 ,-

her står du

Giv KFS en julegave

6

TIP: Lav KFS julehygge

Convinced?uge i KBH

TEMA: Ritualer

13

Tag det og spis det Givende gentagelser

Ritualet der råber: Fri adgang til Gud!

3

22

19

Medier

8 16

Tomme handlinger

Krosplige gudstjenester

Bøn

En levende bibel på NOSA

30 34 35 Bøger

28 Refleksioner

Generalens

Leder

Evangeliets skønhed Af Jakob Højlund, forstander på LTC, jakob@kfs.dk

Det er efterhånden nogle måneder siden, at jeg startede som ny forstander på LTC. I løbet af disse første måneder er KFS’ hjerteblod kommet til at stå tydeligere og tydeligere for mig: At et menneske tilgives for sin skyld og modtager frelse og liv ved Jesu død og opstandelse, og at mennesket forbliver tilgivet og frelst ved stadig modtagelse af Jesu død og opstandelse. Evangeliet står med andre ord stærkt i KFS, hvilket blandt andet viser sig i vores mission: at studerende må blive forvandlet af evangeliet, så de engagerer sig i studieverdenen, kirke og samfund til Kristi ære.

Denne kendsgerning, KFS’ tydelige fokus på evangeliet, har været og er stadig ekstremt vigtigt for mig. I bund og grund betyder det nemlig, at der er plads til mig og alle andre mennesker i KFS. Det er nemlig ikke min egen fromhed, mit aktivitetsniveau, intellekt eller indre åndelige liv, som afgør mit forhold til Jesus. Det er derimod Jesu død og opstandelse, som afgør, om jeg kan være og forblive kristen, og da hans død og opstandelse er et historisk faktum, er det kun mit eget nej til Jesus, som kan hindre mig i at være kristen. Og det samme gælder altså i KFS. KFS er for mennesker, som har brug

for Jesus, og vi rækker evangeliet videre ud til andre, som har lige så meget brug for Jesus som os selv.

Drivkraften i KFS’ arbejde bliver dermed ikke menneskers egen kraft og vilje, men Guds kraft og vilje. Det var Guds vilje at ofre Jesus for os, så vi kan have liv, og det er Guds kraft, som kalder os til modtagelse og efterfølgelse af Jesus. Hvad enten man er ansat eller ’menig’ KFS’er, er man derfor ikke overladt til sig selv, men overladt til Guds nåde.

På den måde træder skønheden i evangeliet frem: Fordi Jesu død og opstandelse står som den helt afgørende faktor for mit kristenliv, behøver jeg aldrig bekymre mig for, om jeg er god nok, har værdi nok, præsterer nok, er KFS-agtig nok og så videre. Jesu død og opstandelse er nemlig nok for mig til at være kristen – og dermed også KFS’er – og mit liv må jeg leve i forundring og glæde over min skaber og frelser. Jeg kan altid hvile mig i hans offergerning for mig, og min arbejdsindsats kan jeg uselvisk rette mod mit medmenneske. Jesus har nemlig styr på mig.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.theol Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol Nicolai Woller Jensen Stud.theol Filip Friis Jakobsen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych Anna Staal

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 6 · 2013 · nyheder

KFS 50 år i Rønne Af Dina Skarsholm I uge 46 havde KFS’erne i Rønne kollektiv uge i LM´s Missionshus. Mandag den 11. november om aftenen var jeg inviteret til at komme og fortælle om KFS-start i Rønne 17. november 1963. Jeg ringede til Berit Brejl i Løgumkloster og til Kai Kjær-Hansen i Aarhus og inviterede dem med, da de begge var med dengang. Kai kunne ikke, men sendte en hilsen, men Berit kom.

Der ud over inviterede KFS’erne vor

bibelkreds, som har eksisteret siden 1978.

I den er flere tidligere KFS-ansatte (Peter Krak, Finn Kappelgaard, Henning Kiilerich).

Vi indleder altid med bøn blandt andet for KFS-gruppen i Rønne. Gruppen sender os en mail, før vi mødes.

Det blev en god aften. Huset var pyntet til fødselsdagsfest, og der blev serveret lagkage. Først fortalte Berit og jeg om de første KFS-møder. Derefter fortalte Peter og Finn

På billedet, som er taget af Anne Marie Engell-Kofoed ses det nuværende gruppe med to seniorer fra 1963.

om sekretærarbejdet. Anne Marie EngellKofoed fortalte, at hun var blevet kristen gennem KFS i Haslev. Vi sang flere sange fra dengang, og vi glædede os alle over det kristne fællesskab.

En levende Bibel på NOSA Bibelen var i fokus og i brug på årets fællesnordiske studenterkonference, NOSA, som KFS var været for i år.

I slutningen af efterårsferien var KFS vært for den fællesnordiske studenterkonference, NOSA. Det er en konference, der afholdes hvert år i de lande, som er med i samarbejdet. Det drejer sig om de kristne studenterorganisationer i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.

Om temaet ”Living Bible” siger lejrchef og generalsekretær i KFS Robert Bladt: ”Vi er overbeviste om, at himlens og jordens Gud ikke har efterladt os uden viden om ham. Han har ikke alene åbenbaret sig selv gennem Bibelen, men han har også sendt sin Ånd for at tale til os personligt, når vi engagerer os i hans ord.”

Det var en lærerig konference, hvor deltagerne fra de nordiske landes organisationer, som var både studerende og ansatte, kunne vælge sig ind på forskellige spor med

Her læser Ann Østermark højt fra Bibelen i behagelige omgivelser.

forskellige måder at bruge Bibelen på. ”Det var, hvad vi ønskede at gøre i København, at engagere os i Guds ord. På kreative måder ved at lytte med hoved og hjerte. Men også ved at se – hvilket vi gjorde med The Mark Drama – ved at tale sammen, stille spørgsmål til teksten og hinanden og naturligvis også ved at bede,” forklarer Robert.

Mark Drama står for mange af deltagerne som noget særligt. Det er et koncept Andrew Page er forfatter og instruktør til.

15 deltagere lærte i løbet af konferencen plus lidt ekstra tid op til konferencen hele Markusevangeliet udenad og opførte styk-

ket som teater, hvor beretningen kom helt ind under huden på deltagerne. ”Mark Drama har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Når jeg siden NOSA har læst i Markusevangeliet, har jeg set skuespillerne for mit indre blik, hvilket har givet en ny dimension til læsningen. Og min fornemmelse er, at mange har det på samme måde,” fortæller Robert og tilføjer, at alle de forskellige spor og møder på konferencen var medvirkede til en forstærket bibelglæde.

Nogle af møderne fra NOSA vil kunne findes via KFS’ podcastkanal, som du kan læse mere om i dette blad.

nyheder ·· 2013 2011 · # 6 · TIL TRO nyheder

Giv KFS en julegave støt kfs

HUMOREN HAR ÆNDRET SIG

METODERNE HAR ÆNDRET SIG

MODEN HAR ÆNDRET SIG VISIONEN ER DEN SAMME

Kære KFS-venner!

Da jeg var barn, gav min mor og far mig nogle pragtfulde gaver: en virkelig dyr og lækker badmintontaske eller et speedometer til min cykel. Mine gaver til dem virkede lidt fattige i sammenligning: Et halstørklæde, hvor jeg selv havde tabt maskerne.

En trælysestage, som sløjdlæreren havde pudset færdig, fordi jeg ikke orkede det.

Guds gaver til os er virkelig pragtfulde: Tilgivelse for al synd, nyt håb og evigt liv.

Alt sammen samlet i Jesus Kristus. Men hvordan giver man igen på den slags gaver?

I KFS giver vi Gud vores tjeneste. I sammenligning med Guds gaver, er vores tjeneste ubetydelig og fattig.

VISIONEN ER DEN SAMME

VISIONEN ER DEN SAMME støt kfs

støt kfs

Men tænk, min far elsker sit hullede halstørklæde. Gennem årene har det sparet ham for mangen en forkølelse. Han forstod at bruge det hullede og fattige.

Sådan har Gud forstået at bruge KFS i år.

Vi har skiftet stort ud i medarbejderstaben, vi har sikkert ikke altid prioriteret rigtigt – og tilmed selv været blinde for det. Men Gud har forstået at bruge vores tjeneste, så studerende har lært Jesus at kende for første gang, og andre studerende har lært ham bedre at kende.

Vi har haft nogle fantastiske lejre, gjort erfaringer med at holde missionsuge på videregående studiesteder, mødt mere end 5.000 gymnasieelever gennem vores LederTræningsCenter, introduceret et nyt mateHanne og Flemming Frøkjær "Gennem KFS fik vi: 1) Hjælp til at bevare en tillidsfuld tro til Jesus Kristus som frelser og Herre.

2) Syn for betydningen af at bevare arbejdet med et klart fokus på evangeliets forkyndelse.

3) Hinanden."

Miriam Skov Lauritsen, tidl.

CBS-studerende "KFS har betydet meget for mig i min studietid. I KFS København fik jeg gode input gennem fællesskabet og de super relevante temaer, der blev taget op. På studiestedet overraskede Gud mig, fx da vi afholdte Lunchbars, hvor selv studerende på CBS viste sig at være interesserede i at undersøge hvem Gud er."

riale, Uncover, til bibellæsning med søgende og udrustet studerende til at leve åbent med deres tro gennem KFS-iværksætter.

Om få år vil vores mode, humor og metoder sikkert få en hård dom. Men i år har Gud brugt det til at give flere del i hans pragtfulde gaver. Vi vil så gerne fortsætte denne fattige, men velsignede tjeneste. Vil I være med til at få det til at ske? Tak for en god julegave til KFS. Robert Bladt Generalsekretær i KFS

STØT KFS Via det sikre modul på www.kfs.dk (den blå knap i højre side) Via bankoverførsel til: 9544-0004054954 Husk at skrive "Til Tro – julegave" i kommentarfeltet Alle gaver er fradragsberettigede. Vi skal blot have dit CPR-nr.

55

6

TIL TRO · #5 # 6 · 2012 2013 · nyheder

Husk at betale for medlemskabet Det er vigtigt, at medlemmerne betaler, da det er afgørende for, hvor meget støtte KFS får.

Fra i år er det blevet muligt for studerende at melde sig ind i KFS. Vi glæder vi os over, at mere end 500 studerende har valgt at benytte denne mulighed. Medlemskab er en måde at vise sin opbakning til KFS’ vision og tage medansvar for KFS’ arbejde på landsplan og i de lokale foreningsgrupper.

Samtidig kan vi give medlemmer en række medlemsfordele. Det er blandt andet rabat på lejre og en gratis trykt udgave af Til Tro. Det er dog afgørende, at alle, der har meldt sig ind, betaler inden årets udgang.

Det er det blandt andet, fordi det er antallet af betalende medlemmer, der afgør, hvor mange penge KFS får tildelt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Den økonomiske gevinst ved at have medlemmer består ikke primært i selve kontingentet, men i den støtte vi får for et vist antal medlemmer.

Hvis alle medlemmer betaler for deres medlemskab inden årets udgang, vil det betyde gode muligheder for et endnu bedre KFS. Det hjælper os til at komme ud på endnu flere studiesteder næste år.

Hvordan betale?

Derfor …

Ikke medlem endnu?

Betal medlemskabet med det samme … og støt KFS økonomisk på en måde, der ellers er næsten umulig på et studenterbudget.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har meldt dig til, kan du forsøge at logge ind på hjemmesiden.

Du er medlem hvis: du har fået 50 kroners rabat på Discipeltræf og/eller Påskelejr i år. du er med i en lokalforening Desuden er du sandsynligvis medlem, hvis du modtager Til Tro gratis (normalpris 100 kroner).

Bare rolig. Det kan du blive med det samme, hvis du er under 30 år. Der er flere fordele ved at melde sig ind i KFS. Blandt andet får man demokratisk indflydelse, hvilket betyder at man kan stille op til bestyrelsen og har stemmeret. Derudover får man Til Tro gratis med posten og rabatter på de store lejre.

Meld dig ind her: … og husk at betale med det samme :)

Klik på den blå knap ”BLIV MEDLEM” i højre side på www.kfs.dk (se billede). Log ind og vælg betal kontingent og opret en fast betaling, så du husker det næste år.

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2013 2012 66 · TIL TRO

TIP: Lav KFS -julehygge Mange KFS-grupper mødes i frikvarterer en gang om ugen og ser måske ikke så meget til hinanden derudover. Andre løber ind i hinanden hele tiden. Uanset hvad er det godt at bruge tid sammen på hygge. Her kan du finde lidt inspiration til et julehyggearrangement.

Tidspunkt: Det er en god idé at planlægge et tidspunkt i god tid, da der dermed er større sandsynlighed for, at mange kan komme Sted: Hvis det ikke er muligt at være på selve uddannelsesstedet, kan man spørge den lokale kirke eller missionshus om at låne lokaler.

Program: Der kan ske mange ting i løbet af sådan en aften, og det afhænger blandt andet af, hvor mange man regner at komme. Men her er nogle forslag til, hvad man kan lave:

- Hold en andagt eller miniprædiken.

Hvis der ikke er en fra gruppen, som har lyst, kan man spørge en af forældrene eller den lokale præst. Der er også masser af andagter på www.kfs.dk/ressourcer/andagter.

- Syng julesange sammen. Det kan man sagtens, selvom man ikke er så mange.

- Pakkeleg er ofte et hit – bed folk om at medbringe en eller to små gaver.

- Klip julepynt og flet stjerner – i december vil mange gerne lege Jørgen Clevin!

- Læs en julehistorie.

- Det er altid en god ide at have rigeligt af æbleskiver, gløgg, kaffe, brunkager, pebernødder, slik, snask, konfekt osv. osv.

Hvem? Er der lyst og overskud, er det en god idé at invitere andre KFS-grupper eller (især!) KFS’ere der ikke er i en KFS-gruppe med. Den lokale sekretær kan hjælpe med at få fat i KFS’erne fra de andre uddannelsessteder i byen, hvis man ikke selv kender dem.

Man kan også invitere sine klasse-/studiekammerater med. De fleste synes, det er hyggeligt med julehygge, så hvorfor ikke?

Bed for verden Tak Gud for hans fantastiske gave i Jesus.

Bed særligt på denne tid af året for de internationale studerende i hele verden, som følger sig alene og glemt. Bed om at mange studerende må starte en rejse, der leder til Kristus, når IFES-bevægelser rækker ud, og kristne inviterer dem ind i deres hjem.

Focus Kenya (Fellewship of Christian Unions) holder deres årlige Ezra-konference fra 28. december til 2. januar. I 23 år er hundredevis af studerende og færdiguddan-

nede blevet forandret på denne konference, udrustet til at studere Guds ord og udfordret til at applicere og proklamere det trofast i deres kontekster. Bed om at en passion for at engagere sig i Skriften vil tændes i manges hjerter.

Bed for lande i det sydlige Asien, hvor IFES-engagementet er fortroligt. Et af disse lande holder en lejr fra 6. til 11. januar. Bed om at denne samling vil være en opmuntring til isolerede studerende. Bed også om at alle, som deltager, må gro i deres

forståelse af Guds ord og blive udrustet til at udleve evangeliet i svære kontekster.

NKSS Laget i Norge holder deres StudentFORUM 2014 den 23. til 26. januar.

Målet for forummet er at give en mulighed for at studentergrupper kan udrustes i team- og networking, samt at forberede dem til det forestående års aktiviteter. Bed om at Gud må styrke studenterledere, og at kristne studerende må stå fast i et sekulært samfund.

77

8

TIL TRO · #5 # 6 · 2012 2013 · nyheder

At være et lys Interview med tidligere volontør i Grønland, Kasper Breindahl

Af Anna-Kathrine T. Pedersen I februar 2013 tog Kasper Breindahl (21) til Grønland for at være assistent på Sisimiut Sømandshjem. Med sig i kufferten havde han en drøm om at møde unge grønlændere med den kristne tro. ”Da jeg kom derop, mødte jeg en noget anden virkelighed, end jeg havde forestillet mig. Det var svært. Jeg havde jo håbet, at vi kunne lave noget sammen med unge på vores egen alder, men det gik ikke rigtig.

Meget få grønlændere er udadvendte. De kan virke forbeholdne, og det gør det svært at komme i snak.” ”Jeg fandt ud af, at når man stod sam-

men med sine grønlandske kolleger på en sekstimers køkkenvagt, så var det lettere at bonde. Så var der mulighed for at komme til at tale om tro og være der for dem.” ”Personligt voksede jeg i min tro, mens jeg var i Grønland. Jeg synes, Gud åbenbarede sig for mig på en særlig måde gennem naturen. Fællesskabet med de andre ansatte på sømandshjemmet var også med til, at man voksede.” ”Der er en kæmpe mulighed for at drive mission i Grønland, og der er et stort behov.

Men jeg har lært, at det at være missionær ikke er at være en supermand, der skal

komme og fikse alting. Det handler meget mere om at være til stede i de små ting i dagligdagen. At være lys et sted, hvor der virkelig er brug for det.”

Er du den næste volontør i Grønland?

Tjek Sømandsmissionens hjemmeside www. somandsmissionen.dk

Få KFS-forkyndelse på podcast KFS har oprettet en Podcast, hvor du kan finde forkyndelse og undervisning fra de store lejre.

Det er nu muligt at finde KFS på iTunes podcast. Søg på ”KFS” og du finder den lynhurtigt. Indtil videre ligger der allerede flere timers undervisning og forkyndelse, og vi vil løbende gå længere tilbage i arkivet for at give guldkorn fra tidligere lejre.

Der er stor interesse for at høre eller genhøre taler fra vores lejre – både nylige og dem af lidt ældre dato – og vi har derfor valgt at gøre det nemmere at tage lyden med på farten, så flest muligt får gavn af forkyndelsen.

Al den tilgængelige forkyndelse og undervisning fra Discipeltræf 2013 ligger på podcasten.

Det betyder blandt andet, at du kan gå ind og finde tre bibeltimer af LTC-lærer

Frank Kristensen, som tager fat i temaerne: ”Frygt ikke – for vi ved, hvem der er sejrherren”, ”Frygt ikke – vi tror på én sand Gud”, og ”Frygt ikke – tro kun!”

Du kan også finde Robert Bladts tale fra åbningsmødet, ”Frygt ikke – Gud styrer”, eller du kan lytte til Ellen Esmarch, der deler sit vidnesbyrd over temaet ”Frygt ikke – gå og jeg vil gå med”. Endelig kan du også høre Stefan Gustavsson forkynde over temaerne ”Hvordan forsvare evangeliet?” og ”Er Gud et ondskabsfuldt monster?”.

Så der er rigeligt at gå i gang med allerede. Abonnér på kanalen ”KFS forkyndelse og undervisning”, og du kan løbende følge med, når der kommer flere og flere til.

Er du mere til robotter end æbler

(Android vs. Apple kampen forholder vi os neutralt til Ü), kan du stadig finde taler fra lejre på vores ressource-side.

Du kan også finde det direkte feed på adressen: http://www.podcast.kfs.dk/kfsforkyndelse-og-undervisning.xml

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2013 2012 66 · TIL TRO

Discipeltræf 2013 – Frygt ikke!

427 deltagere, 87 ledere og 151 dagsgæster. Så mange mennesker deltog på Discipeltræf med temaet Frygt ikke! Stefan Gustavsson fra Sverige deltog ved to møder, og et nyt koncept blev prøvet af til afslutningsmødet.

Over 500 unge mennesker deltog på KFS store lejr for gymnasiale studerende i efterårsferien. Temaet var ”Frygt ikke!” og det blev behandlet af Stefan Gustavsson fra Sverige, Ellen Esmarch fra Hillerød og Frank Kristensen fra Ødsted.

Afslutningsmødet forløb på en lidt anderledes måde, da der ikke var nogen taler

på. I stedet havde deltagere og talere delt nogle opmuntrende og udfordrende ord på video, som blev vist på storskærm.

De tre videoer, som blev vist, kan du finde her: guffepro.dk/discipeltraef-13/ Et andet nyt tiltag var bytte-ting-ræs, hvor forskellige grupper fik uddelt nogle få frugter, som de så skulle bytte til mest mu-

ligt. De ting, deltagerne fik byttet til i løbet af dagene konkurrencen varede, blev solgt på auktion tirsdag, hvor pengene gik til KFS. Det resulterede i en flot indtægt på over 13.000. Herudover valgte 20 mennesker at blive fastgivere.

Læs herunder hvad to deltagerne sagde efter lidt tid på lejren.

Er det godt at være på Discipeltræf?

ten. At det ikke er alle andre ting, der kan tage fokus fra Gud, men at det er Gud, som egentlig skal have det. At det ikke er en selv og ens egne forhold til alle mulige ting. Det, håber jeg, er det, jeg får ud af det.

overlade til Gud. Det er det, jeg tænker, når jeg hører ”Frygt ikke”.”

Jeppe Back Nielsen, 2.g stx, Esbjerg ”Jeg synes lige, jeg skulle finde ind i dagsrytmen – lige være sammen med de mennesker, man er sammen med. Jeg synes dagens møde var rigtig godt. Det, synes jeg, virkelig var godt. Specielt også lovsangen var rigtig lækker.”

Sara Overby, 2.g stx, VGT ”Nu kom jeg først i aftes, så det er ikke så meget, jeg har været med til endnu, men jeg har været til mødet nu her, og jeg synes, jeg fik nogle kuldkorn med.”

Hvis jeg spørger om fem år. Hvad vil du så kunne huske?

Sara: ”Jeg håber, at jeg må få det ud af det, at det er Gud, der skal have hele priorite-

Hvad ligger der i ”Frygt ikke” for jer?

Jeppe: ”Det har ikke sat så mange spor lige til at starte med, men jeg synes, at det har sat sig lidt lige efter bibeltimen. Frimodighed til at komme ud og snakke med og udfordre andre mennesker. At man ikke skal frygte for at gøre det. Det var først i dag, jeg lige kunne sætte det lidt ind.

Sara: ”Ja, at man ikke skal være bange for at komme ud og overlade det til Gud og stole på, at Gud har styr på det. Og at alle de bekymringer, man må have, skal man

Hvad har været det bedste mad?

Jeppe: ”Det tror jeg faktisk var aftensmaden i går for mit vedkommende” altså rugbrød? ”Ja, det synes jeg faktisk.”

Sara: ”Morgenmaden var faktisk overraskende god.”

Jeppe og Sara

99

10

TIL TRO · # 6 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren Convinced?-uge i København Det var hårdt men godt for de kristne studerende i København, da eventugen med temaet Convinced? løb af stablen.

”Vi kom rundt om nogle andre emner og spørgsmål end alt det man ikke må som kristen, og som ikke fortæller særlig meget om evangeliets kerne.” (Cecilie, audiologopædistuderende)

”Det er top meningsfuldt og fedt at få lov at se på egen hånd, at Gud stadig rykker!” ( Julie, pædagogikstuderende)

Af Robert Bladt De kristne studerende var virkelig trætte, da det hele var ovre. Det er hårdt arbejde at arrangere lunchbars (frokostmøder) for de studerende på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Amager og Frederiksberg Seminarium tre dage i træk og dertil forkyndende møder om aftenen i Café Nutid. Men de var også glade, for initiativet blev taget godt imod af medstuderende og studiesteder.

Eventugerne er en af de aktiviteter KFS’ dialogsekretær Carsten Kofoed Espersen er ansat til at facilitere. I uge 40 var temaet ”Convinced?” Under den overskrift blev nogle af de mest udfordrende indvendinger imod den kristne tro vendt og drejet. Carsten siger om betydningen af eventuger: ”KFS’erne ser, at det giver mening at række ud – og deres venner opdager, at der er nogen at tale med om

de dybeste ting i livet.”

Det bekræfter Cecilie Kofoed Holm: ”Vi skal bare turde stille spørgsmålene og være åbne. Jeg havde inviteret min studiegruppe med til lunchbars og to sagde ja, men alle seks kom – og de synes virkelig det var spændende!”

Da Julie Thingmann Christensen inviterede en ny studiekammerat til en af samlingerne, førte det til venskab. ”Hun siger, vi er perfekt timing i hendes liv, og at hun gerne vil undersøge Gud,” fortæller Julie, som også er dybt taknemmelig for deres venskab. ”I samtale mellem venner er der mange steder, hvor det bobler videre. Nogle har bevæget sig videre i rejsen i forhold til tro. Nogle er tæt på at starte et liv med Jesus. Det er stort!” slutter Carsten om virkningerne af Convinced?-ugen.

Tema: Ritualer

Alle har sine mere eller mindre særlige ritualer. Nogle kan bedst lide, at tingene følger en fast rytme eller et låst skema, hvor andre føler sig låst fast af rammer.

De fleste har dog behov for et eller andet at holde sig til, når de helt store sorger møder dem.

Her søger nogle til kirken, hvor gudstjenesterne ofte indeholder former, som rækker langt længere tilbage i tiden, end nogen

nulevendes erfaringer rækker.

Julen, som netop står for døren, bringer med sine mange gentagelser stemninger frem, som minder om tidligere glæder.

Nogle indvender, at ritualer fjerner fokus på indholdet, hvor andre mener at det fremhæver det.

Måske giver dette tema dig et nyt perspektiv! God læselyst!

12

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

Sig det med ritualer

Ritualer spiller måske en større rolle i dit liv end du tror. I mange af livets overgange trækker vi på ritualet, der hjælper os til at give krop, form og sprog til vigtige begivenheder i vores liv. Også i en kristen kontekst er ritualet en velkendt størrelse, der kan give troen rytme og skabe en fællesskabsfølelse.

Af Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut, bha@dbi.edu En del af vores menneskelighed.

Tre mænd går ind i en butik. Alle køber en buket røde roser. Den første går hjem og sætter dem i vand hjemme i stuen. Den anden lægger dem på en grav, står nogle minutter og går så igen. Den tredje falder på knæ foran en smuk kvinde og spørger: Vil du gifte dig med mig?

De to sidste handler rituelt. Deres buket får en større betydning end bare at pynte op. Blomsterne kommer til at pege ud over sig selv og udtrykke en relation og et anlig-

gende. I vores kultur er det blomster og ikke bananer, man bruger, når man vil markere sorg eller kærlighed i en rituel form. I andre kulturer bruger man måske andre rituelle virkemidler til at udtrykke samme ærinde.

At handle rituelt er at udtrykke noget til sig selv, til en anden og til omgivelserne. Man nøjes ikke med ord, men har behov for at handle. Ritualet er noget personligt. Frieren kan godt kommunikere sit ærinde via et cykelbud og en SMS, men det svækker pointen i kommunikationen væsentligt.

En totalkommunikation Ritualer er en grundlæggende måde at være til på og kommunikere på. Nogle gange slipper hverdagssproget op, og vi må bruge den totalkommunikation, som en rituel handling er. I særlige situationer har vi brug for at gøre det, ”man” gør i vores kultur, når vi udtrykker sorg eller kærlighed eller andet grundmenneskeligt. Så griber vi til ritualet og oplever fællesskabsdimensionen ved det.

Vi gør noget enkelt, noget genkendeligt, noget der kan gentages. Vi handler rituelt.

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

Som alt andet, vi mennesker gør, kan vi også hykle og bedrage gennem ritualer. Måske elsker frieren slet ikke den udkårne, men er ude efter den kommende svigerfars mange penge. Måske sørger den pårørende slet ikke, men hykler for at få opmærksomhed eller leve op til andres forventninger. Ligesom sproget kan ritualer bruges til at skabe forståelse, relationer og social kontakt. Men kan også misbruges til løgn, hykleri og mistænkeliggørelse.

Antropologer har hæftet sig ved de særlige situationer ved menneskers adfærd, hvor de bruger ritualer. Overalt i verden markerer mennesker fødsel og død, pubertet og ægteskab gennem traditionsrige ritualer. Det samme gælder andre markante overgange i livet. Indvielsen til konge eller præst eller medlemskab af klanen. Overalt i verden kender man til årstidsriter og en markering af høsttid, regntidens afslutning, solhverv med videre. Kulturer verden over er meget forskellige. Men alle lever vi i døgnets, ugens og årets rytme og opbygger gennem en daglig gentagelse traditioner og ritualer, som hører med til vores liv. At være menneske er at græde, le, lege, arbejde, hvile. Og altså også at bruge ritualer.

De store livsovergange markeres overalt i verden gennem religiøse ritualer. Fødsel og død rører ved nogle fundamentale livsværdier, og derfor griber mennesker til religiøse forestillinger i deres rituelle handlinger.

Kommunismen forsøgte i årtier at udrydde religiøse ritualer og erstatte fødsels- eller begravelsesceremonier med politiske korrekte markeringer, men de fik aldrig samme gennemslagskraft som de religiøse ritualer eller blev til en maskeret form for religiøs

tilbedelse af en ideologi. I det gennemsekulariserede Danmark spiller kirken en mere og mere perifer rolle i menneskers liv, men tre fjerdedele af befolkningen kan dog ikke undvære kirkens ritualer ved de afgørende livsovergange.

Ritualer i en kristen kontekst Da den kristne tro spredte sig fra Jerusalem til jordens ende i en proces, som stadig ikke er afsluttet, betød det, at mennesker begyndte at integrere den kristne tro i de ritua-

give en forskrift for en rituel markering af overgangen mellem barndommen og voksenlivet. De fleste kirkesamfund har valgt en markering heraf. I vores kirkelige tradition er det konfirmationen.

Bibelen har ingen forskrifter om, hvordan en ægteskabsindgåelse skal foregå. Den har derimod en klar undervisning om og forståelse af, hvad et ægteskab er, og hvilken etik og relation der knytter sig til det at være gift. Fra meget tidligt i kirkens historie er ægteskabsindgåelsen blevet knyttet sam-

Nogle gange slipper hverdagssproget op, og vi må bruge den totalkommunikation, som en rituel handling er. ler, der knytter sig til livsovergangene og til de afgørende faser i året og i menneskelivet.

Bibelen handler om liv og død og evighed.

Derfor har Bibelens budskab gennemlyst begravelsesskikke og skabt en række traditioner og ritualer, som markerer såvel sorg og savn som håbet om evigt liv og legemlig opstandelse på den yderste dag. I den kristne hovedstrøm er fødsel og dåb blevet koblet sammen, sådan at forældre og familiers glæde over at få et barn er blevet koblet sammen med Jesu befaling om at indlemme børn (og voksne) i Guds rige gennem dåben og evangeliet. Visse kirkesamfund venter med dåben til teenageårene. Kendetegnende for disse er, at de så har fundet andre traditioner og ritualer til at markere fødslen. For eksempel en velsignelseshandling få uger efter fødslen i menighedens nærvær.

I Bibelen står der meget om oplæring af børn og unge i den kristne tro, men uden at

men med en gudstjeneste med løfteaflæggelse, forbøn og forkyndelse. I vores kultur er ægteskabet en truet art. Hvis man virkelig fanger indholdet i det rituelle forløb, som en kirkelig vielse er, kan det blive en livslang ballast og et solidt værn om kærligheden og parforholdet.

Krop til tro og kærlighed Indtil videre har jeg forsøgt at skitsere, at ritualer og traditioner er en del af vores menneskelighed og en fundamental måde at udtrykke det, som for alvor er vigtigt. Jeg har givet et lille vue over Bibelen og kirkehistorien og udledt den pointe, at vi generelt i den bibelske vejledning opmuntres til at give vores tro ord og krop, og noget af det udtrykkes bedst i ritualer og traditioner.

Derfor skal vi fylde vores hverdag og vores ugerytme med gode kristne ritualer.

Guds ord og bøn må på en naturlig og syn-

13

14

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

lig måde have krop og form i din dagsrytme.

Bor du sammen med andre kristne i en familie eller et bofællesskab, er dit hjem den fundamentale brik i din menighed. Her er Jesus til stede, når to eller tre vender sig til ham med Guds ord og bøn. I din ugerytme skal der være plads til en tilbagevendende opstandelsesfejring, en gudstjeneste og samling i det kristne fællesskab. Vi er nemlig ikke blot skabt til at leve nogle få årtier på jorden, men til evigt liv sammen med Gud på en ny jord. Derfor skal vores gudsforhold have krop gennem de traditioner og ritualer, som en gudstjenestefejring er. Nogle er mest til en traditionel højmesse med orgel

venner, holde en taknemmelighedsfest og ikke mindst – overgive vores barn til Guds velsignelse og omsorg. Derfor bærer vi vores børn til dåben og integrerer det i den kristne storfamilies opstandelsesfest. Men dåben er ikke blot et ritual, som vi mennesker har skabt som en indvielsesrite. Dåben har sin oprindelse i Guds plan og Jesu befaling, og Jesus vil gennem Guds løfte knyttet til selve handlingen give os del i det, som han har gjort for os.

Jeg husker selv min konfirmation som noget meget meningsfyldt. Jeg ville så gerne, at mine kammerater og min familie skulle høre mit ja til troen med den rituelle form,

Guds ord og bøn må på en naturlig og synlig måde have krop og form i din dagsrytme. og den faste genkendelige slidstærke form, som denne har. Andre er mere til en koncerteller mødeform med anden musikstil og andre traditioner. Det er vigtigt, at vi finder en form, hvor vores ugerytme kan blive gennemlyst af et tilbagevendende møde med Gud i den kristne storfamilie.

De store ritualer i mit liv Når det gælder de skelsættende og afgørende begivenheder i mit eget liv, kan jeg ikke nøjes med mindre end de slidstærke ritualer, som indeholder den totalkommunikation, som et rituelt forløb har. I Bibelen er dåben den afgørende indvielsesrite, hvor Gud fører os fra ikkekristen til kristen stand. Vi, som er blevet forældre, kender den store trang, vi har, til at vise vores børn frem for familie og

som denne handling har. ”Er det din vilje at blive i denne din dåbs pagt indtil din sidste stund?” Ja, sådan lød det tredje spørgsmål dengang, og jeg svarede et helhjertet ja og har haft behov for at gentage mit ugentlige ja til troen, hver gang vi siger den i kor til gudstjenesten.

Det var også en stor dag, da jeg 23 år gammel sagde ja til min eneste ene. Det var så meningsfyldt, at det foregik i en tusind år gammel kirkebygning, hvor gulvet var slidt af de generationer, der havde knælet ved det samme alter før os. Jeg indgik en livslang pagt med Gud og med min hustru. Det har siden været mit værn og min tryghed i gode og onde dage. Mindre kunne simpelt hen ikke gøre det.

Hvis ikke Kristus kommer forinden, så

dør jeg en dag. Så vil jeg gerne, at min familie og mine venner samles til en gudstjeneste, hvor de i fællesskab kan komme til Gud med sorg og savn og smerte over dødens adskillelse og forene det med det kristne håbsbudskab om dødens tilintetgørelse.

Jeg vil gerne rigtig jordbegraves, sådan at mit trætte gamle skrog kan hvile i fred med ansigtet vendt mod solopgangen, sådan at de, der måtte mindes mig med en blomst, vil vide, at her ligger én, der venter på, at Kristus skal komme som solopgangen fra det høje og kalde mig ud af graven.

Mindre kan ikke gøre det At være menneske er at kommunikere og relatere til andre gennem rituelle handlinger. Hvis vores relationer til andre er gode og varme, så er ritualer med til at forstærke de gode relationer. Det kan godt være, at han giver hende blomster og siger de samme sætninger for 117. gang. Men har de et godt ægteskab, så vil den rituelle handling få hendes hjerte til at smelte hver gang. Vores tro og kristne liv må integreres i hverdagen, sådan at fællesskabet med Gud og menigheden hele tiden holdes varmt og levende. Dette forstærkes af slidstærke ritualer omkring bøn og bibellæsning og fællesskab med Gud for os selv og sammen med vores familie, sådan at det med Gud ikke bare kommer på dagsordenen, når vi er i hopla til det, men bliver en vane. Lever vi hverdagslivet med Gud, vil gode kristne ritualer ved livets overgange være fyrtårn, som kaster glans tilbage på hverdagslivet. Hvorfor udtrykker vi vores tro og kærlighed gennem ritualer? Det gør vi, fordi mindre ikke kan gøre det!

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

Tag det og spis det Nadveren er et fast element i gudstjenesten, men meningen med brødet, vinen og de bestemte ord kan virke dunkel. Men netop nadveren rækker os Guds store nåde og giver trøst og kraft til livet som kristen.

Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk ”Mor, hvordan bager de Jesus ind i brødet?” spurgte en lille pige, som havde fået øje på krucifikset præget ind i en nadveroblat. Ja, hvordan gør de egentlig det? Svaret rummer på én gang et mysterium, en mængde guddommelig pædagogik og ikke så lidt trøst og kraft.

Noget af dette åbner sig for os, når vi nærlæser folkekirkens nadverritual. Jeg gjorde det første gang, da jeg gik på Pastoralseminariet for at forberede mig til at blive præst i folkekirken. Men ritualet er tilgængeligt for alle og kan findes bagest i salmebogen.

I verdens mange kirker fejres nadveren naturligvis på et væld af måder. Selv i folkekirkens ritualbog findes op til fem varianter.

Alligevel er der nogle fællestræk. Nadveren består af tre led: En bordbøn, læsning af Jesu indstiftelsesord og nadvermåltidet. Lad os se på de tre led og på, hvad Bibelen og forskellige kirkelige traditioner kan fortælle os om dem. Jeg tager udgangspunkt i folkekirkens nadverritual c, som vist er det mest udbredte.

Bordbønnen – lovprisningen ”Opløft jeres hjerter til Herren!

Lad os prise hans navn!”

Menigheden opfordres til at takke og lovprise Gud. Bordbønnen ved nadveren er en takkebøn. Ja, hele nadveren er en tak og lovprisning af Gud. Derfor kaldte man også i oldkirken nadveren for ”taksigelsen” (på græsk: Eukaristien).

Lovprisningen gælder Gud, som skabte (”du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå”) og opretholder verden (”Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde”).

Dernæst gælder lovprisningen Guds frelseshandlinger. Han friede os ”ud af mørkets magt” og førte os ”over i [sin] elskede Søns rige.” Derfor tilbeder vi Jesus som Guds lam, der ”bar alverdens synder.” Fra Jesu offer på

Gennem nadverbønnen bevæger vi os ind i nadverens mysterium, som er selve den kristne tros mysterium. Hvordan kan Kristus forene sig med brød og vin? Hvordan kan Kristus forene sig med os ved, at vi mod-

Det er Guds Ånd og evangeliet, som her bringer os ind i en virkelighed, som vi kan beskrive og erfare – endda smage – men ikke logisk forklare.

Golgata henter nadveren sin trøst og kraft.

Denne lovprisning har et grænsesprængende – man fristes til at sige ’dødssprængende’ – perspektiv over sig. Her synger nemlig Guds menighed ”på jorden og i himlen, i kor med alle engle.” Her er vi forenet med alle troende – dem, der lever i himlen hos Gud, og os, der lever på jorden. Og vi er forenet med alle engle, både dem, der står for Guds trone og tilbeder ham, og dem, der som tjenende ånder sendes ud til hjælp for os, som skal arve frelsen.

Bordbønnen – påkaldelsen Dernæst beder vi vores Gud og far om tre ting: 1. At han vil sende sin Helligånd.

2. At vi må få tro.

3. At modtagelsen af Jesu legeme og blod må bære frugt i os, ved at vi forenes med alle troende i livet og evigheden.

tager brødet og vinen? Og hvordan kan vi gennem nadverfejringen blive forenet med hinanden? Det er Guds Ånd og evangeliet, som her bringer os ind i en virkelighed, som vi kan beskrive og erfare – endda smage – men ikke logisk forklare.

15

16

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

Bordbønnen – Fadervor Så bedes Fadervor. Det er vældigt udfordrende at tænke på de enkelte bønner i Fadervor i relation til nadveren. Her, hvor jeg står over for at modtage et synligt tegn på Guds usynlige nåde, bliver jeg udfordret til at bede Fadervor, som blandt andet er en bøn om hjælp til at leve i Guds nåde.

Livet i nåden er et liv, hvor den tilgivelse, jeg modtager, får mig til at tilgive mit medmenneske. Tilgivelsen skal få mig til at afvise fristelser og forsage den Onde. Når jeg tænker efter, lærer Fadervor mig, hvor meget jeg har brug for den trøst og kraft, som Gud møder mig med i nadveren.

Indstiftelsen I den ortodokse kirke regnes påkaldelsen af Helligånden (på græsk: epiklesen) for at være nadverens højdepunkt. I den lutherske kirke regner vi imidlertid indvielsen af brød og vin for at være det tidspunkt, hvor nadveren bliver til det særlige måltid, der bringer Jesus som den korsfæstede til os.

Kirkefaderen Augustin sagde om nadverindvielsen: ”Ordet kommer til elementet og gør det til et sakramente.” Dermed mente Augustin, at Guds ord talt over elementerne brød og vin til sammen bliver til et sakramente, det vil sige en hellig handling som kan formidle Guds nåde til os.

Jeg kan godt lide at bruge et billede om

dette. Når en glaspuster skal til at arbejde med glasset, lægger han det ind i ilden, indtil det er varmet op. Det glas, der lægges ind og tages ud, er det samme, men det opvarmede glas bærer nu noget mere med sig, nemlig varmen.

På samme måde er det med brød og vin i nadveren. Når det indvies, bliver det ikke til noget andet end brød og vin, men det bærer nu noget mere med sig, nemlig Jesus, hans kød og blod og dermed soning for mine synder.

Nadveren er guddommelig pædagogik.

dret. Denne lære er særligt udviklet af den katolske middelalderteolog Thomas Aquinas.

En anden af reformatorerne, Jean Calvin, blev lærefader til den reformerte kirke og derigennem til en stor del af de kirker, vi i dag kender som evangelikale kirker. Hans syn på indvielse af brød og vin er, at de blot er symboler på Jesu lidelse og død. Nadveren er et mindemåltid, hvor vi husker på Jesus.

Jesus er til stede i nadveren, men ikke på en særlig måde knyttet til brødet og vinen.

Allerede på reformationstiden mødtes tilhængere af de forskellige synspunkter. Et af disse møder fandt sted i 1529 i den tyske universitetsby Marburg på byens slot. Her var blandt andet Luther og Ulrich Zwingli, en anden reformator, til stede som repræsentanter for det lutherske og det reformerte standpunkt. Landsgreven ønskede, at de to fløje i reformationen skulle forenes, så refor-

Her kan jeg spise og drikke mig til Guds nåde.

Det er som et møde mellem mystik og pædagogik.

Vi kan møde og modtage Kristus gennem ordets forkyndelse og gennem det kristne fællesskab. Men i nadveren får vi også noget konkret. Et synligt tegn på Guds usynlige nåde, et pant på en grænsesprængende, åndelig virkelighed.

Kirkernes uenighed Lige netop i forståelsen af, hvad der sker, når brød og vin bliver indviet, er der en uenighed mellem kirkerne. Det er den lutherske forståelse, jeg har skitseret herover. Luther sagde selv, at Kristus bliver givet os ”i, med og under brøds og vins skikkelse”.

Den romersk-katolske og den ortodokse kirke derimod lærte og lærer, at brødet og vinen forvandles til Jesu legeme og blod.

Særligt i den romersk-katolske kirke er der en udviklet teologi om dette. Enhver kan jo se, at brødet og vinen ikke forandrer sig, når det indvies i nadveren. Men forvandlingen består ifølge katolsk kirkelære i, at brødets og vinens substans forandres. Deres ydre kendetegn – som ikke er det primære ved brødet og vinen – forbliver derimod uforan-

mationen kunne komme til at stå stærkere, og det fortælles, at Luther blev presset hårdt for at give efter i sin forståelse af nadveren.

En legende siger, at Luther derefter med sin kniv snittede ordene ”HOC EST” i bordkanten. ”Hoc est” er latin for ”dette er”, begyndelsen på indstiftelsesordene. Luther ønskede at stå fast på, at der ikke står ”dette er et symbol på mit legeme”, men ”dette ER mit legeme.” For Luther var det afgørende at fastholde det, der står i Skriften, men det var også afgørende for ham, at vi i nadveren har fået et sakramente med et konkret element, som Guds nåde rækkes os igennem.

For mig er der stor trøst og kraft i at gå til nadver. Brødet og vinen er for mig et konkret udtryk for, at Kristi offer på korset nu rækkes til mig og kommer til at gælde for mig. Her kan jeg spise og drikke mig til Guds nåde. Det er som et møde mellem mystik og pædagogik.

Så tag dette og spis det! Nadveren er en invitation til at blive forenet med den korsfæstede og opstandne. Mystisk, pædagogisk og fyldt med trøst og kraft.

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

Givende gentagelser Ritualer kan opleves støvede og fastlåsende, men også vilde og frisættende.

Meningerne er mange. Derfor handler det om at skabe meningsfulde ritualer for sig selv og andre i kirken, men også i samfundet generelt. af Dorte Kappelgaard, sociolog, dkappelgaard@gmail.com Teen og morgensalmen sidder stadig i halsen efter den faste dosis liturgisk morgenbøn. I dag var vi ti, der mødtes omkring tidebønnebogen ”Komme dit rige” med vekselbønner, tekstlæsninger fra bibelen, fri

jeg foretager mig i løbet af ugen, men det gør noget ved mig, som har betydning resten af ugen.

Jeg lever i en sammensat hverdag, og jeg har brug for ritualer, kollektive ritualer, til at

Jeg lever i en sammensat hverdag, og jeg har brug for ritualer, kollektive ritualer, til at minde mig om den større virkelighed, jeg lever i, den der er langt større end det, jeg ser i farten. bøn og en sang. Vi ankom i stilhed til lejligheden på Glentevej, mens Keith Jarretts jazz lød ud af højtalerne, og afsluttede med kaffe, te og i dagens anledning Asti, da to piger lige har afsluttet deres kandidatgrad. Vi bor i og omkring Fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter, har forskellige kirkelige baggrunde og mødes tirsdage og fredage kl.

7.30.

På søndag tager jeg til højmesse. Der hvirvles jeg sammen med andre gennem ord og musik hen mod det liturgiske dramas højdepunkt, nadveren. Det er sitrende højtideligt, afslappet og anderledes end alt andet,

minde mig om den større virkelighed, jeg lever i, den der er langt større end det, jeg ser i farten.

Meningsfulde ritualer I et ritual følger man en bestemt måde at handle på. Man gentager noget, andre gør eller (man selv) har gjort. Ritualer, hvor en mængde mennesker deltager, kan give oplevelsen af at være en del af noget større.

Store særlige ritualer kan løfte os op og ud over os selv.

Sociologen Randall Collins peger på, at de kollektive formelle ritualer kan være med

til at styrke den kultur og de værdier, som vedligeholdes i hverdagen. Han efterlyser meningsfulde større ritualer, der opbygger og giver mening til hverdagen gennem symboler og (sprogliggjorte) fælles værdier og ikke blot er et underholdende afbræk fra hverdagens trommerum.

Kollektive ritualer i kirken Kristne fællesskaber og kirkelige rammer har en unik mulighed for at spille en betydningsfuld rolle i en dansk kultur, der ikke har ret mange formelle ritualer, som peger ud mod resten af livet. Ritualet kan ligne hverdagen eller være fuldstændig forskelligt fra det, man ellers møder. Ritualer og rum må for mange gerne virke fremmede og lidt mystiske, så længe man har oplevelsen af at kunne finde sin egen meningsfulde måde at være til stede i dem på.

Formelle ritualer kan opleves levende og meningsfulde, og de kan fremstå døde, hule og irrelevante, hvis man ikke ’går med på dem’. Også det, man selv kan opleve som nytænkende, frit, relevant og inkluderende, kan måske opleves fremmedgørende for en anden person.

17

18

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

Det store spørgsmål er så, hvordan ritualer baseret på en kristen spiritualitet kan opleves som tilgængelige, hellige steder for alle mulige slags mennesker.

At åbne gamle ritualer op Hvad kan man gøre for at gøre gamle (såvel som nye) ritualer tilgængelige for folk?

Vær selv draget af det, vi mødes omkring.

Hvis ikke vi selv oplever de ritualer, vi leder andre med ind i, som meningsfulde, kommer de til at fremstå passiviserende og måske hule. Vi må dels have en dyb forståelse af de ritualer, vi inviterer andre ind i, dels selv lade os drage af dem, så andre får lyst til at tage på den samme rejse. Det handler ikke om at afmystificere det hellige, men at kunne give folk nøgler til selv at åbne en dør ind til rigdommen i gudstjenesten.

Inddrag i medskabelse. Mødes man i et hjem kan blot det at lade folk tage noget med give følelsen af at høre til. Jeg kender en præst, der holder sammenskudsbrunch for naboerne en søndag om måneden – med bordbøn og lidt undervisning. Genialt.

Ved mere formelle gudstjenester kan det at have ulønnede lystændere, oplæsere, nadveruddelere m.v. og menighedens fremsigelse og sang af liturgi eller af andre bønner signalere, at gudstjenesten er en fælles handling.

Man kan inddrage folks kunstneriske ev-

ner, fx med en solosang, oplæsning af et digt eller en udstilling i kirkerum eller menighedslokale, som knytter an til kirkeåret eller til det tema, man for tiden har fokus på som kirke. Det inddrager også gudstjenestedeltagerne som aktive fortolkere – og dermed medskabere – af det, de ser og hører.

Sammen med teolog Simon Fuhrmann har jeg genfortalt liturgiens store drama for konfirmander i en række folkekirker og sat

inspirere og udfordre uden, at alle parraderne må op som beskyttelse mod oplevelsen af manipulation. Så længe man ikke oplever sig presset, men respektfuldt inviteres med på en rejse ind i mødet med Kristus, kan det at have en fælles praksis at træde ind i uden at skulle forstå den fuldt ud for mange være en befrielse.

Skab rum for refleksion. Ved sammen at reflektere over, hvad det betyder for én, det

Der mangler bare flere af de ritualer, hvor vi danskere mødes omkring noget dybere. dem til i grupper at lave et nyt udtryk for et liturgisk led hver, og flettet det ind i gudstjenesten en søndag formiddag tilpasset helheden og kirkerummet. Det kom der mange fine ting ud af. To drenge skrev spørgsmål til Gud og formulerede bønner om at måtte blive en del af svaret på deres egen bøn.

Det læste de op som alternativ kirkebøn til soundtracket af voldsom musik fra et computerspil. Jeg får stadig gåsehud ved tanken. ”Nu er det også min kirke, så jeg vil nok høre bedre efter næste søndag til almindelig gudstjeneste,” sagde en konfirmand til mig.

Vær opmærksom på den individuelle og den fælles vej. Når der er plads til at have sig selv med, kan man tage det med at ’høre til’ i sit eget tempo. Ritualet bliver et sted at lade sig

der sker i ritualet, kan man hjælpe sig selv og hinanden til at omsætte oplevelserne til ord, skabe bevidsthed, som lagrer sig, bæres med, huskes i længere tid og kan sættes i spil i forhold til alt det andet, der sker i hverdagen. Man kan lære af de andres måder at opfatte det, der sker i ritualet, og man kan sætte ord på sin undren.

Nye rituelle rum Jeg er vild med gamle kirkeritualer, men jeg er også optaget af nye ritualer, hvor der eksperimenteres med at skabe rammer for møder mellem mennesker. De er anledninger til at blive rystet lidt, slippe hverdagens travle halvfraværende tilstand, komme til stede, blive opmærksom, skabe med, give sig hen

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

til noget og være åben for det, der sker, og det, der kunne ske.

For nylig var vi en gruppe venner, der omdannede et hus til en ramme omkring en rejse for en gruppe 17 til 23-årige. Det skulle være en rejse ind i fordybelse omkring det at se på kulturen omkring sig, dens skønhed, brudthed og potentiale, refleksion over egne inspirationskilder og overvejelser omkring, hvordan man selv kan blive svaret på den frustration, man oplever i forhold til det, man ser omkring sig. Ved en ”grædemur” skulle de nedskrive deres frustration over deres omgivende kultur. Et af lokalerne var oplyst af stearinlys, to fyre sad og spillede enkle toner på bas og guitar. Her skulle deltagerne nedskrive personer og situationer, der havde haft afgørende betydning for dem i deres liv. Et andet sted skulle de slappe af på madrasser, et tredje sted fik de skrevet ordet ’mod’ i håndfladen og skulle så skrive eller tegne et sted, hvor de henter styrke. I den formelle ramme fik de mulighed for at komme i dybden med store temaer, ikke bare intellektuelt, men fysisk og erfaringsmæssigt.

I den månedlige event Præstegaarden tilknyttet Bethlehemskirken i København har cirka 25 til 35-årige gennem et par år mødtes i en stor lejlighed med rødvin, kaffe og desserter, musik i baggrunden og filmklip vist på væggen med projekter. En kunstner, fx en

fotograf eller et band, og en oplægsholder, fx en advokat eller en litterat, giver hver deres fortolkning af aftnens tema, fx uendelighed, forgængelighed, astronaut, ego, skønhed eller vanvid. Nogle med, andre uden kirkelig baggrund. Derefter deler folk indtryk og tanker i grupper eller i plenum. Det har givet mange eksistentielle samtaler.

I oktober holdt OPENspace, forum for kunst, tro og eksistens, en natkirkeaften i Roskilde Domkirke under temaet ”Skrot og skønhed”. En af Susan Møllers installationer var knyttet til nadveren, hvor alle skulle tage et stykke skrot fra en bunke og lægge det på en stor glasplade i en fælles installation.

Det blev et symbol på Kristi brudte legeme, skønheden i det brudte og vores delagtiggørelse i ham. Det gjorde det fælles nærvær under den efterfølgende nadverfejring meget intenst.

Et sted at begynde Mulighederne er uendelige – ritualer kan gå i fuldstændig andre retninger. Som udgangspunkt kan man overveje: Hvad er vi selv optagede af at fordybe os i, hvor har vi selv noget på spil? Hvem er målgruppen? Hvilken erfaring kunne vi godt tænke os, at vi selv og andre får med? Hvilken fysisk ramme, hvilket mellemmenneskeligt samspil og hvilke inspirationskilder, spørgsmål, udtryk m.v. understøtter dette. Hvad er tilgængeligt i

19

vores netværk, hvem kan vi eventuelt engagere? Hvilken balance skal der være mellem plads til anonymitet og inddragelse i fællesskab?

Kollektive ritualer efterlyses Ritualer behøver ikke at have et dybt indhold for at være positive. Der mangler bare flere af de ritualer, hvor vi danskere mødes omkring noget dybere – og jeg møder ofte ikkekirkelige, som er enige!

Vi har en kultur, der, samtidig med at rumme fantastiske ting som idealer om medmenneskelighed og fællesskab, også er præget af rastløshed, travlhed, ensomhed og længsel. Ved at skabe små og større ritualer, der giver plads til fordybelse og fællesskab, kan vi nå andre end vores nærmeste venner, vi kan være med til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundene og pege på det helliges nærvær overalt, pege på håb og lys, eksplicit eller mellem linjerne.

Til inspiration: • Randall Collins: Interaction Ritual Chains (Princeton University Press, 2005) • Dorte Kappelgaard & Simon Fuhrmann (red.): Kære Gud. Jeg er kommet for at blive fortryllet! – liturgisk eksperimentarium for konfirmander (Ungdomsana lyse.nu, 2011) • Frederik Modeus: Mod til at være kirke. Menigheds opbygning og kirkens identitet (Forlaget Alfa, 2012) • www.openspace-art.dk • www.dortekappelgaard.com

20

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

Ritualet der råber:

Fri adgang til Gud!

Jødiske ritualer kan prædike om Jesus. Det var de første kristne overbeviste om.

Derfor brugte de ofte jødiske ritualer i deres undervisning. For os, der lever i dag to tusind år senere, kan jødiske ritualer derfor være vinduer, der åbner for fantastiske glimt af Det Nye Testamentes budskab om Jesus.

Af Ole Andersen, generalsekretær i Ordet og Israel, oleandersen@ordetogisrael.dk Jødiske ritualer og Jesus Jødedommen var og er stærkt præget af ritualer. De fleste af dem har enten direkte eller indirekte deres baggrund i Det Gamle Testamente.

De første kristne var jøder. Når de kom til tro på Jesus, oplevede de det på ingen måde som noget, der stred mod deres jødiske identitet. De var jøder, og de troede på Jesus.

På én gang! Deres jødedom blev ikke pludseligt reduceret til en »baggrund« for deres tro på Jesus. De forblev jøder, og troen på Jesus som Messias var en del af deres jødedom.

Derfor er det ikke underligt, at jødiske ritualer fylder så meget i Det Nye Testamente. Vi møder dem gang på gang: gudstjene-

sterne i synagogerne, ritualerne i templet, de private bønner ved bedetimerne og ikke mindst ritualerne ved de jødiske højtider.

Det Nye Testamentes jødiske forfattere

til templet. Midt i dette vandritual stod Jesus frem og proklamerede, at han – og ikke krukken med vand nede fra Siloa – kan slukke menneskers virkelige tørst.

Det Nye Testamente forkynder Jesus som det virkelige påskelam, der gav sit liv for at redde os fra Guds dom. brugte mange af disse ritualer, der var en del af deres dagligliv, til at forkynde Jesus som Messias. Nogle få eksempler: Et af løvhyttefestens ritualer var den store ’vandøsningsceremoni’, hvor man under stor jubel bragte vand fra Siloadammen op

Påskens højdepunkt var slagtningen af påskelammene oppe i templet og den efterfølgende spisning af påskemåltidet rundt om i Jerusalem. Påskelammet skulle spises til minde om det oprindelige påskelam, der ved udvandringen fra Egypten havde måttet lade

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

livet for at redde israelitternes førstefødte.

Men Det Nye Testamente forkynder Jesus som det virkelige påskelam, der gav sit liv for at redde os fra Guds dom.

På den måde kunne de ritualer, der var en vigtig del af de første jødekristnes liv, bruges til at forkynde vigtige sandheder om Jesus som Messias.

Det gælder også det tredje eksempel, som vi skal se lidt mere indgående på.

Proselytdåb og adgang til Gud Lad os forestille os romeren Alexander fra år 38 e.Kr. Han havde hørt om Israels Gud og ville gerne tilbede ham i templet i Jerusalem. Men det kunne han ikke uden videre.

Kun jøder havde nemlig adgang til templet. Hvis en romer som Alexander virkelig ønskede at være med i gudstjenesten her, måtte han først blive en del af Israels folk ved at konvertere til jødedommen.

For en mand krævede det, at han gennemførte tre jødiske ritualer: 1) Omskærelse. Omskærelsen er et synligt tegn på, at en mand har del i Israels pagt med Gud. Derfor må en ikkejødisk mand, der vil høre til Israels folk, omskæres.

2) Dåb/neddykning. Da Gud havde reddet Israels folk ud af Egypten, gik folket igennem Det Røde Hav, og senere ved Sinaj bjerg gennemgik folket en renselse, som ifølge rabbinerne omfattede både vask af tøj og neddykning af kroppen i vand. En ikkejøde, der vil være israelit, må derfor også gennem en neddykning i vand, en dåb.

3) Et offer. Da Gud sluttede pagt med Israels folk ved Sinaj bjerg, stænkede Moses blod fra et offer på israelitterne. Derfor var et offer også nødvendigt for en ikkejøde, der ønskede at blive en del af pagtsforholdet mellem Gud og Israel.

Når Alexander fra Rom havde gennemgået disse tre ting, var han optaget i Israels folk. På hebraisk blev disse ’nyjøder’ kaldt gerim. På græsk brugte man ordet proselyt, der betyder ”en, der er kommet nær”.

Den dåb, en ikkejøde som Alexander måtte gennemgå for at blive jøde, blev af rabbinerne kaldt for ”tvilat gerim”, ”de frem-

medes dåb”. I dag kaldes den ofte for en proselytdåb. Der er en livlig debat om, hvorvidt proselytdåben allerede fandtes på Det Nye Testamentes tid eller først er kommet til senere. Men der er temmelig stærke argumenter for, at den allerede var i brug på Jesu tid.

Et hovedformål med proselytdåben var at give rituel renhed. På Det Nye Testamentes tid spillede rituel renhed en vigtig rolle i jødedommen. Kun et menneske, der var rituelt ren, havde nemlig adgang til at deltage i gudstjenesten i templet i Jerusalem.

En række uundgåelige ting i menneskelivet gjorde et menneske urent i forskellige grader. Forskrifterne om rituel renhed viste derfor Israels folk, at ingen bare kan gå ind for Guds ansigt, som han er. Et menneske

stået, kan han virkelig rense et menneske.

Det gør han ved dåb og tro. Den kristne dåb har mange tekniske ligheder med proselytdåben, men den hører til på et andet plan, fordi den binder et menneske sammen med Messias selv.

Jesus giver den adgang til Gud, som intet andet og ingen anden kan give. ”Jeg er vejen,” siger han, ”ingen kommer til Faderen uden ved mig” ( Johannesevangeliet kapitel 14, vers 6).

Til de mennesker, der tror og er døbt i Jesu navn, siger Paulus: ”Nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær” (Efeserbrevet kapitel 2, vers 13). Gennem den jødiske proselytdåb var proselytterne ”kommet nær” i

Forskrifterne om rituel renhed viste derfor Israels folk, at ingen bare kan gå ind for Guds ansigt, som han er. må renses, før der er fri adgang til Gud. For en ikkejøde skete denne renselse første gang i proselytdåben. Her blev han rituelt renset og fik fri adgang ind for Gud i templet.

Det Nye Testamentes jødiske forfattere hentyder gang på gang til dette jødiske ritual, når de forkynder Jesus.

Den jødiske proselytdåb gav ifølge jødisk lovgivning Alexander ret til at deltage i gudstjenesten i templet i Jerusalem. Men hvis Alexander virkelig ønskede fri adgang til Gud, skulle der ifølge Det Nye Testamente mere til. Det kræver en renselse frembragt af Messias selv, for kun han kan rense et syndigt menneske – jøde såvel som ikkejøde – på en måde, der giver ham ret til at træde frem for Guds ansigt.

Fri adgang!

Den jødiske proselytdåb, der gav hedninger adgang til templet i Jerusalem, bliver i Det Nye Testamente brugt til en stærk prædiken om den frie adgang til Gud, som Jesus giver.

Messias er kommet! Jøden Jesus fra Nazaret er Messias. Fordi han er død og op-

den forstand, at de fik adgang til templet i Jerusalem. Men i en langt dybere forstand er de mennesker, der har modtaget Jesus som Messias, ”kommet nær” – nemlig til Gud selv. Det gælder både jøder og ikkejøder, fordi Jesus kom som Messias og ”forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen” (vers 1718).

Jesus er altså den, der i den dybeste forstand giver det, som den jødiske proselytdåb handler om. ”I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud,” siger Paulus videre (kapitel 3, vers 12).

Proselytdåben gav adgang til templet i Jerusalem. Men Jesus giver adgang ind i det egentlige tempel i Himlen, hvor Gud bor: ”Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os” (Hebræerbrevet kapitel 10, vers 19-20).

Det er et fantastisk budskab ikke bare til en Alexander fra år 38, men også til os i 2013. Jesus er en åben vej for syndige mennesker til fællesskab med Gud.

21

22

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

Tomme handlinger Gud ønsker virkelig, at mennesker tror på ham. Ikke bare i en ydre fromhed.

Faktisk er det eneste, der tæller, at vores indre, vores hjerter, gerne vil have med Gud at gøre. Derfor må vi være på vagt over for hykleriet. af Michael Agerbo Mørch, stud.theol. michaelagerbomoerch@gmail.com

Jeremias’ Bog kapitel 7, vers 1-26 Den falske gudsdyrkelse i templet v1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: v2 Stil dig i porten til Herrens tempel; dér skal du udråbe dette ord. Du skal sige: Hør Herrens ord, hele Juda, alle I, som kommer ind gennem disse porte for at tilbede Herren. v3 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger gode; så vil jeg lade jer bo på dette sted. v4 Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! v5 Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode: I skal dømme retfærdigt mand og mand imellem. v6 I må ikke undertrykke den fremmede, den faderløse og enken, I må ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted, I må ikke følge andre guder til ulykke for jer selv! v7 Så vil jeg lade jer bo på dette sted fra evighed til evighed i det land, jeg gav jeres fædre. v8 Men I sætter jeres lid til løgneord, der intet gavner. v9 Kan I stjæle, begå drab eller bryde et ægteskab, kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba'al, kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt, v10 og så

komme og træde frem for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: »Vi er reddet!« – når I begår alle disse afskyelige handlinger? v11 Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren. v12 Gå til mit helligsted i Shilo, hvor jeg tidligere lod mit navn bo, og se, hvad jeg har gjort med det på grund af mit folk Israels ondskab. v13 I har begået alle disse handlinger, siger Herren. Skønt jeg talte til jer igen og igen, hørte I ikke, og skønt jeg råbte til jer, svarede I ikke. v14 Derfor vil jeg gøre det samme med dette hus, som mit navn er udråbt over, og som I sætter jeres lid til, det sted, jeg gav jer og jeres fædre, det samme som jeg gjorde med Shilo. v15 Jeg forstøder jer fra mit ansigt, ligesom jeg forstødte alle jeres brødre, hele Efraims slægt. v16 Du må ikke gå i forbøn for dette folk.

Du må ikke holde klage og bøn for dem eller trænge ind på mig, for jeg vil ikke høre dig. v17 Kan du ikke se, hvad de gør i Judas byer og Jerusalems gader? v18 Børnene samler brænde, fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen og udgyde drikofre for andre guder og krænke mig. v19 Men er det mig, de krænker? siger Herren. Nej, det er sig selv, og de skal komme til at rødme

af skam. v20 Derfor siger Gud Herren: Min vrede og harme skal vælde frem mod dette sted, mod mennesker og dyr, mod markens træer og jordens frugt; den skal brænde og ikke slukkes. v21 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Tag både jeres brændofre og jeres slagtofre, og spis selv kødet! v22 Jeg gav ikke jeres fædre befaling om brændofre og slagtofre, dengang jeg førte dem ud af Egypten. v23 Men dette befalede jeg dem: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. I skal følge den vej, jeg befaler jer, for at det må gå jer godt. v24 Men de hørte ikke og lyttede ikke, for de fulgte deres egne planer i deres onde hjertes forstokkethed; de gik tilbage, ikke fremad. v25 Fra den dag jeres fædre drog ud af Egypten til i dag, har jeg sendt mine tjenere, profeterne, til jer igen og igen. v26 Men de hørte ikke på mig, de lyttede ikke, men gjorde nakken stiv og handlede endnu værre end deres fædre.

Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

I Bibelen bliver israelitterne gentagne gange afsløret som hyklere. De tilbeder og ærer Gud med deres ord, men de elsker ham ikke (Esajas’ Bog kapitel 29, vers 13). Jesus revser også sine samtidige med samme spørgsmål, for giver det mening, at et menneske siger ét med læberne, men i sit hjerte er overbevist om noget andet? (Lukasevangeliet kapitel 6, vers 46). Men én ting er, hvad Bibelen beskriver om den dunkle fortid, noget andet er, hvordan du og jeg lever med vores Gud. Er vi også blevet et folk, der blot ærer Gud med vores fromme liv, eller er der dækning for vores religiøse praksis på indersiden?

Pointen med denne artikel er, at få dig helt ned i tempo. Læser du det følgende uden at være åben over for Guds vejledning igennem Bibelen, så spilder du din tid. Så tag fat i artiklen, når du har givet dig selv tid til at bede og snakke med Gud om jeres relation.

Rammefortælling Jeg vil bruge Jeremias’ Bog kapitel 7, vers 1-26 som rammefortælling for artiklen. Læs hele teksten igennem, for det gør dit udbytte af det følgende langt større.

Rammen for rammefortællingen (!) er, at Jeremias bliver kaldet som profet i slutningen af Juda riges historie. Babylon etablerede sig på det tidspunkt som en verdensmagt og truede Juda udefra. Indadtil resulterede

truslen i, at befolkningen delte sig i to grupper: dem der ville give efter for babylonierne (for at spare menneskeliv), og dem der ville kæmpe imod (for at bevare selvstændighed).

Jeremias’ budskab fra Gud var, at Juda ville ende i eksil. Derfor forkyndte han imod frihedskæmperne. Det skete som Jeremias forkyndte. Folket kom i eksil, Jerusalem blev ødelagt, og der opstod nød og klage i folket (læs fx Klagesangene, som er skrevet på den

sig med betydelig vægt: adskiller jeg mit hverdagsliv fra mit kristenliv, så Gud kun er Herre over det, jeg gør i kristelige rammer?

Her er det vigtigt at holde tingene adskilte. At synde er ikke det samme som at hykle.

Alle mennesker synder, selv efter de er kommet til tro. Men vi skal ikke leve i synden, for når vi kommer til tro, har vi ikke længere synden som herre og skal derfor afsky den.

Du skal altså ikke lade din samvittighed pla-

Adskiller jeg mit hverdagsliv fra mit kristenliv, så Gud kun er Herre over det, jeg gør i kristelige rammer? tid). Gud straffede folket for deres vantro, men forkyndte alligevel håb og udfrielse fra Babylon. Det er den teologiske ramme. Gud straffer synd, men kalder til omvendelse, og minder om, at han har lagt store planer for sit folk ( Jeramias’ Bog kapitel 29, vers 11-14).

Mit liv med Gud Israelitternes situation var altså en manglende sammenhæng mellem tro og liv. De forsøgte at holde tingene adskilte. Den måde, de agerede på i hverdagen, havde i deres øjne ikke betydning for troslivet. Derfor handlede de imod Moseloven, men kom i templet for at tilbede. Spørgsmålet melder

ge dig, fordi du synder. Det gør du, fordi du er menneske. Men du skal afsky synden og bringe den til korset, hvor der er tilgivelse for alt forkert. Og så skal du frimodigt arbejde videre, ved Helligåndens hjælp, på at leve et liv, der ærer Gud og glæder mennesker.

Men når vi læser beretningen fra Jeremias’ Bog må vi alligevel overveje: er jeg en hykler, der ikke bare synder som alle andre, men som bevidst lever et dobbeltliv? Er jeg én af dem, der tror, at Gud ikke kan se, hvad der foregår i hele mit liv? Tror jeg, at Gud reelt er ligeglad med min synd, så længe jeg bare beder om tilgivelse?

Lever vi et dobbeltliv, så gør vi Guds hus

23

24

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · artikel

til en røverkule, for Gud kan sagtens se, hvad der er på færde i vores liv (vers 11). Overtræder vi Guds bud, men har ikke noget problem med det, fordi vi tænker, at Gud er tilfreds med os, fordi vi løbende prioriterer kirke og KFS? Så vil vi være under Guds dom, for Gud vil ikke have vores fromhed, men han vil have os! (vers 21-23).

Guds bud i dag Israels folk forfaldt så meget, at børn og voksne sammen levede borte fra Gud (vers 18). Også vi kan skabe en kultur, hvor det, der vanærer Gud, får lov at fylde. Så vidt jeg kan se udefra (men jeg kender jo ikke hjerterne!), så lever mange danske kristne med et syn på sex, penge, kultur, identitet, næstekærlighed, karriere, parliv, etc., som om Guds bud var ‘outdated’. Som om Gud var den klogeste i fortiden, men i dag er hans ‘ideologi’ forældet. Men det er en stor løgn!

Gud er altid den samme (læs Hebræerbrevet kapitel 13, vers 1-8). Gud vredes stadig over den synd i vores liv, som vi ikke bærer frem for ham. Uden bekendelsen og angeren kan han ikke tilgive, for de mennesker, der ønsker at bære sin egen skyld, skal have lov til det. Men Gud sørger over det valg, for han ved, hvad konsekvensen er: adskillelsen mellem ham og mennesket i evigheden.

Vers 19 har en interessant formulering.

Vi tænker måske tit, at hvis ikke mennesket adlyder Gud, så skader det Guds image. Det må være derfor, Gud er så pertentlig med lovoverholdelse. Men mennesket skader ikke Gud ved synden, men sig selv! Afgudsdyrkelse og synd vanærer Gud, men det er mennesket, det skader. Så når Gud kalder dig til hellig livsførelse, ja, kalder dig ud af

os gennem teksten: Jeg er komplet ligeglad med jeres fromhed og jeres kristne aktiviteter, hvis ikke jeres hjerter følger mig! (Første Samuelsbog kapitel 15, vers 22). Hvis Jesus ikke bor i vores hjerter, ved tro på ham, så nytter vores kristne praksis intet. Gud bliver ikke imponeret over vores pakkede kalendere, vores mange mødeaktiviteter, vores CV. Men Gud begejstres når vi indser, at vi har

Gud begejstres, når vi indser, at vi har brug for ham, og tager imod hans invitation om frelse. dobbeltlivet, så er det ikke for at lege skolegårdsvagt, men fordi han er en far, der elsker sine børn. Og han nægter at acceptere, at de skader sig selv.

Vejen frem Vil du gerne følge Kristus, men er usikker på, om hykleriet har sneget sig ind? Så bed denne bøn: “Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig af evigheds vej!“ (Salme 139, vers 23-24). Denne bøn er vejen frem. Gud må afsløre dig, tilgive dig, trøste dig og opmuntre dig på ny. Den visdom, som Gud kommunikerer til Israel gennem Jeremias, kommunikerer han også til

brug for ham, og tager imod hans invitation om frelse. Det var det, der var Jesu opgave, og derfor er Guds frelse netop for dem, der er hjælpeløse, og som har indset proportionerne mellem Gud og mennesket.

Den appel, ja faktisk den bøn, der springer ud af beretningen er altså: stop op og lad Guds ord ransage dig. Se efter i dit liv, om alt det skabte har taget fokus fra skaberen.

Om dit begær og dine drømme har overtaget pladsen fra frelseren. Og har du virkelig mistet perspektivet, så kom til ham, som kalder alle mennesker til tro, frihed og glæde hos sig. Og gør det i dag, for det er netop i dag, denne invitation bliver givet til dig!

artikel · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

Gudstjenestens stisystem Hvornår man skal stå, hvornår man skal sidde, og hvorfor præstekjolen jævnligt skifter farve, er nogle af de mange spørgsmål en gudstjeneste kan give anledning til. Med en guide ved hånden, får vi en forklaring og et indblik i gudstjenestens mangfoldighed.

Af Henrik Laursen, præst i Vigerslev kirke, heal@km.dk DING-DING-DING …

DING-DING-DING …

DING-DING-DING …

Kirkeklokkens bedeslag runger lidt endnu.

Orglet begynder at bruse. Du sidder i et lokale, som sikkert er ret gammelt. Og du er ikke alene. For andre er også dukket op. En blandet og broget flok. Du er til højmesse i sognekirken. En helt almindelig gudstjeneste søndag formiddag. Du er der for at møde Gud. Og for at møde Guds børn. Derfor sætter du i en god times tid parentes omkring din mere personlige fromhed for at træde ind på en liturgisk og åndelig sti, som mange kristne brødre og søstre gennem tiden har vandret sammen på. I dag er jeg din guide.

Følg mig! Så vil jeg vise dig nogle af højmessestiens smukke steder!

Bøn Højmessen er ikke en løbetur men en langsom vandring. Der er mange stop undervejs. Flere gange stopper vi op for at bede.

Vi begynder og slutter gudstjenesten med bøn. Præsten beder en bøn, som passer til dagens tekster og tema. Måske beder han også lige inden prædikenen. Og lige efter prædikenen kommer kirkebønnen - en forbønsbuket, som vi stiller for Guds ansigt. Ja, og så er mange af salmerne jo også bønner.

Højmessen er ikke automatik eller magi, og derfor beder vi Gud om at beånde gudstjenesten, så tro og tillid fødes, styrkes og modnes i os.

Velsignelse Ved andre stoppesteder velsigner og velsignes vi. Præsten ønsker, at Herren er med os, og vi sender samme gode ønske retur. Vi rejser os efter prædikenen og modtager Paulus’ gamle velsignelse fra Andet Korintherbrev kapitel 13, vers 13. Vi tager imod Jesu fredsønske efter nadveren ( Johannesevangeliet kapitel 20, vers 19). Og stående lader vi Guds ansigt lyse over os under den aronitiske velsignelse fra Fjerde Mosebog kapitel 6, vers 24-26. Velsignelserne knytter os til Gud, men også til hinanden og endda til hele Guds folk til alle tider.

Symboler På vores vandring gennem højmessen møder vi et utal af symboler. De stumme symboler taler til os. Jeg vil her nøjes med at pege på to af dem: Kroppen og farverne. 1) Din krop er et symbol. Når du rejser dig, viser du ærbødighed. Når du sidder, viser du modtagelighed. Når du knæler, viser du ydmyghed. 2) Kirkeårets farver har også deres betydning.

Lilla for eftertanke og forberedelse. Hvid for fest. Rød for blod og ild. Grøn for vækst og liv. Farverne skifter gennem kirkens årsrytme og antyder smukt de forskellige perioders klang.

Ord Gud har talt. Og Gud taler stadig. Personligt, varmt, aktuelt og konkret. Derfor er vores ord i bønner, salmer og symbolernes tavse sprog ikke nok. Gud taler til os gennem sine

ord i Bibelen. Vi lytter til de fastlagte læsninger og lader præsten formidle Guds ord til os gennem prædikenen (som jo selvfølgelig skal svare til det, Bibelen siger). Tænk lige lidt over det her! For det er jo ikke en selvfølge, at den Almægtige Skaber og Konge i en bog har fortalt os om sig selv, sin vilje og sin kærlighed til os. Det er et kæmpe under og en fantastisk gave! Og når vi samles til højmesse, glæder vi os sammen over dette under og hjælper hinanden med at pakke lidt mere af gaven op.

Hellige handlinger Nogle gange er der dåb. De fleste gange er der nadver. Vi kalder dem sakramenter. Hellige handlinger, hvor Guds store løfter knyttes til små, konkrete tegn. Guds løfte om barnekår knyttes i dåben til vand. Og Guds løfte om nåde og syndernes forladelse ved Jesu lidelse og død knyttes i nadveren til brød og vin. Handlingerne er hellige, fordi det er Jesus selv, der har givet os dem, og fordi Jesus selv er til stede i dem.

Mere vil jeg ikke guide dig i dag. Men jeg tror faktisk også, at du selv kan finde vej, hvis du altså vil. At du selv kan gå på opdagelse i det smukke stisystem, som højmessen er. Hvis du drister dig derind for at finde skønheden, freden og opbyggelsen, så er jeg sikker på, at du vil finde. Og hvis du vover dig derind for at finde Gud, så tror jeg også på, at du bliver fundet!

25

TIL TRO · # 6 · 2013 · Ritualer · reportage

Kropslige gudstjenester

- en reportage fra Betlehemskirken

Fotograf: Søren Kjelgaard

26

I Betlehemskirken er man ikke bange for liturgi. Man undskylder den heller ikke, og mindst af alt gemmer den væk. Men hvad er egentlig en stærk liturgisk gudstjeneste? Og hvorfor giver det mening at lade sig inspirere af gamle egyptiske kristne?

Af Mathias Wibo Kure, stud.mag. i dansk, mathiaswibokure@gmail.com Det er den første søndag i måneden. Ny start. Ny hviledag. Nye liturgiske oplevelser.

Søndagstrafikkens genkendelige summen leder mig taktfast og trofast det sidste stykke mod Betlehemskirkens dør. Klokken er lidt i 10. København har endnu ikke fundet sig selv.

Inde mellem to lejlighedskomplekser titter Betlehemskirken frem. Den smalle og spirhøje kirkebygning, beliggende på Nørrebro, København, danner ramme for endnu en folkekirkelig højmesse. Men denne er særlig.

I hvert fald for mig. Jeg krydstjekker lynhurtigt min indre liturg: præludium, epistel, salmer, nadverritual, velsignelser, bønner, hilsner og postludium. Den danske folkekirke er på mange måder synonym med liturgi.

For mange måske et incitament til flugt. En rungen af stivhed, et møde med noget fjernt og dødt. For andre tilbedelsens og frihedens håndhæver. En garant for gudsnærvær.

Jeg krydser dørtærsklen, hilser på et par kirkegængere, sætter mig ned og bemærker helt uundgåeligt den afslappede og vante

stemning, der fylder rummet. Der krammes, grines og småsnakkes i rummets kroge, og det er tydeligt, at de ankomne fra menigheden er forventningsfulde og ikke vil holde dette for sig selv. Bedeslagene lyder.

Mange år med liturgisk fokus Betlehemskirkens hang til liturgi er ikke ny.

I over 30 år har sognekirken, der er koblet op på Dansk Oase, arbejdet med den enkelte højmesses liturgi. Målet har været at bruge liturgien mere aktivt, at udfolde den mere

reportage · Ritualer · 2013 · # 6 · TIL TRO

markant og følgelig udnytte dens styrker.

Slutproduktet er populært sagt en stærkere liturgisk gudstjeneste sammenlignet med andre kirker.

Martin Drengsgaard, en af kirkens nuværende tre præster, er helt med på liturgiens blakkede ry: ”For nogen kan liturgien opleves som en spændetrøje, der er uden liv, men jeg tror, at den oplevelse stammer fra sammenhænge, hvor præsten og menigheden har glemt, at Guds ånd er til stede og at Ånden kommunikerer med os.”

Men hvad mener du liturgien tilføjer til gudstjenesten? ”Mest af alt tilbyder liturgien nogle faste rammer og noget tryghed. Når først man begynder at forstå dybden og betydningen af liturgiens enkelte led, indeholder den altså noget utrolig frisættende. Jeg oplever også, at når der er brug for det frie, er der netop rum til det. Liturgien tager os ved hånden og leder os mod Kristus.”

Orglets piber slukkes. Som fortættet fugt fornemmes deres brusen fortsat, men tonedråberne falder ikke længere, og liturgiens første punkt, præludiet, er overstået. Vi er i gang. Programmet kan følges på en trykt gudstjenestefolder og på fladskærme, som hænger tre-fire steder i kirkerummet. Mange af punkterne er gengangere fra min indre liturgs opremsning. Andre er ukendte.

Vi er endnu ikke nået indgangsbønnen, men menigheden er alligevel allerede på banen. Kirkens kor citerer salmisten: ”Herre, dit ord er evigt, står fast i Himlen.

Din trofasthed varer fra slægt til slægt.”

Menigheden synger med på korets omkvæd, og tre gange gentager vi, i en såkaldt Introitus: ”Send dit lys og din sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg.”

Gudstjenesten fortsættes: Indgangsbøn,

salme og Kyrie. Her dvæles der atter. Vi anråber og kommer frem for Gud: ”Herre forbarm dig over os! Kristus forbarm dig over os! Herre forbarm dig over os!”

Kyrie-gloria-leddet, som i mange folkekirker er gledet ud, er et af liturgiens ældste led. Det kan føres helt tilbage til græske menigheder fra de første århundreder. Gudstje-

kommer ind og siger: Gud her er jeg. Vi siger: Herre forbarm dig over mig, og det handler jo om, at jeg kommer til stede som den, jeg er, med de ting, jeg har på hjerte. Sådan er jeg Gud.” ”Nogen ville måske indvende, om det ikke bare er gentagelse på gentagelse. Det samme og det samme. For mig har der været

Liturgien tager os ved hånden og leder os mod Kristus. nestens insisterende dvælen ved denne anråbelse illustrerer ifølge Martin Drengsgaard nogle af liturgiens styrker: ”Der er noget i liturgien, som gør, at det ligesom ikke bare er mig, der står og siger de her ting. Nej, det har den kristne tradition faktisk gjort i 17-1800 år. Nogle af leddene er jo ældgamle. På den måde er det at fejre gudstjeneste ikke kun at have fællesskab med dem, jeg står omkring, men også at blive en del af en stor historie og tradition.

Som jo for eksempel har bekendt sine synder i mange år.”

Martin fremhæver altså liturgien som en vital og uundværlig stemme ind i vores liv nu og her: ”For mange af os er det måske svært at håndtere synd. Vi kan ikke håndtere, at vi er syndere. Nogen gange kan jeg heller ikke rumme det, men der hjælper liturgien mig til at sige: nå ja, det her har kirken gjort i mange år, det er nok vigtigt. Altså fordi kirken har gjort det i århundreder, så er der en sandhed, som jeg skal lære, selvom det er en sandhed, jeg personligt kan have svært ved at håndtere.”

Endelig illustrerer denne dvælen ved kyrie-leddet liturgiens sans for opbygning: ”Kyrie er jo det led, hvor man ligesom

noget meget fint ved at komme ind et sted, hvor jeg bliver guidet og taget ved hånden.

Jeg starter med mig selv, og kan vende mig mod Gud for at give ham æren. Og så slutter det i nadveren, som er højdepunktet, hvor Gud giver alt til mig. På den måde skabes der en ramme, som gør, at man kommer hele vejen rundt.”

Det frie rum Vi nærmer os evangelielæsningen. Som optakt synges der ikke en salme fra salmebogen, som man ellers kunne have forventet, men en af Kong Davids bibelske salmer. I forlængelse heraf veksler menigheden og koret på ny. ”Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. Som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.” Kirkeloftets uendelige højde når at fange mit blik, men pludselig står Martin i uventet nærhed midt i blandt os og læser evangelieteksten. Her bliver et ekstra liturgisk element således en synlig markør for tekstlæsningen, der med Martins markerede tilstedeværelse understreger det oplæste som nærværende og relevant.

Efter prædiken er der indlagt et friere rum. Menigheden ledes igennem tre moderne lovsange, mens kirkerummet så at sige åbnes på ny og gøres frit. Man kan søge for-

27

28

TIL TRO · #6 · 2013 · Ritualer · reportage

bøn, knæle ved alterskranken eller tænde et lys. Menigheden opfordres altså, som Martin siger det: ”til at respondere på prædiken på den måde, man har brug for.”

For Martin er dette rum centralt: ”Det, der sker her med moderne lovsang og større frihed, er vigtigt. Menigheden op-

men nu sker der noget nyt. Til lyden af koret bæres brød og vin ind gennem kirkerummet i en højtidelig procession, og den forventningens stemning, jeg fornemmede blandt de tidligst ankomne for en times tid siden, synes udløst endeligt. Gudstjenestens højdepunkt er nået: Nadveren skal fejres. Med

Liturgien taler ind i min virkelighed. Den er med til at modsige det verdensbillede, jeg ellers møder i en verden, hvor Gud ikke regnes for noget. fordres til selv at respondere på Guds personlige kald til hver enkelt. Og det kan de gøre ved enten at gå til forbøn, tænde et lys, knæle ved alteret, løfte hænderne i tilbedelse, eller hvad de personligt oplever et kald til at gøre. Her bryder vi ud af rammen, hvor alle gør det samme. Vi skaber et rum for det personlige møde med Gud og med de ting, som lige nu fylder i mit liv. I det rum kan alting ske, og jeg tror egentlig, at det er med til at sikre, at liturgien ikke fryser fast.”

Synligt klimaks Da Betlehemskirken for godt tredive år siden begyndte at give gudstjenesterne et mere liturgisk udtryk, skete det blandt andet med inspiration hentet hos de koptiske kristne. I dag er der ét særligt vidnesbyrd om dette: Nadverritualet.

Hidtil har liturgien peget på evangelielæsningen som gudstjenestens højdepunkt,

Martins eget billede er der ”lidt mere krop på liturgien” i Betlehemskirken, hvilket den synlige og sansbare nadveroptakt nok er det bedste eksempel på.

Guds virkelighed males for mine øjne Man kan have mange indvendinger mod liturgi: at den er kunstig, at den er stiv, at Gud virker uagtet vores anstrengelser for at iscenesætte det højkirkelige. Men højtideligheden stikker ud og tvinger menigheden til at forholde sig til dens insisteren på Guds hellighed. Martin fremhæver netop højtideligheden som et vigtigt liturgisk greb, men erkender samtidig, at den nok kan skræmme nogen væk: ”Liturgien taler ind i min virkelighed. Den er med til at modsige det verdensbillede, jeg ellers møder i en verden, hvor Gud ikke regnes for noget. Der er jo Guds verden liturgien forsøger at konstruere for mine øjne. Det

handler ikke om, hvad Gud kan, men hvordan jeg kan gribe det og forstå det.” ”Når vi når nadveren og synger helligsangen, kulminerer det. Der skabes et klimaks, og det afføder en taknemmelighed over at være der, hvor Kristus er, og hvor han vil give sig selv til os. Det bliver præsent og nærværende.” ”Det kan måske skræmme nogle væk.

Mødet med det hellige er mødet med en større virkelighed og det er svært at håndtere, og det er jo heller ikke, fordi den måde, vi gør tingene på her, er den eneste sande måde. Men jeg oplever, at elementerne spiller godt sammen. At det taler til mennesker.”

Gudstjenesten er tæt på sin afslutning. Vi synger udgangssalmen, modtager velsignelsen og lytter på ny til orgelets brusen. Under meddelelserne fortæller en af menighedens unge, at hun snart rejser til New Zealand for at gå på bibelskole. ”I må gerne bede for mig og mit ophold”, lyder det. Der responderes med hujen og klap. At liturgi skulle være lig med stivhed, er der vist nogen, der har glemt at fortælle dem i Betlehemskirken. Og de har selvfølgelig også øvet sig i over 30 år. Lang tid med tanke på menighedsopbygning i Danmark. Forsvindende kort tid med tanke på hele den kristne tradition. En traditions erfaringer der mærkbart betragtes som slidstærke og værdifulde, og som mærkbart forsøges relevantgjorte for den fortravlede 2013-dansker. Gudstjenesten er forbi. Kaffemaskinerne brygger et sted derude.

bøn · Ritualer · 2013 · #6 · TIL TRO

Af Amanda Hagelskjær Sjursen

Så er der julebrev til dig, Storebror

Jeg skriver for at bede om hjælp til at fejre din ankomst på jord Min situation: December, altså mørke, kulde og alt for meget pynt Herfra er det svært at forstå, at du frivilligt har begyndt Rejsen fra himmelsk herlighed til begrænset og menneskelig, min ven For at give mig alt uden at forvente at få selv den mindste kliché igen Du har bragt flotte ord som mening, frelse, fred og kærlighed Til ikke blot at være løfter fra en usynlig Gud, men navneord i min virkelighed Fjern mit fokus fra at lave den flotteste kalenderlysdekoration – Vær du årets juleinspiration Til at bruge tiden til du kommer igen på at videregive din gave og invitation Til fest med ægte engle i Himlen og kontinuerlig tovejskommunikation Vis dagligt, at du er mere end historien bag min hjemmelavede krybbespilsillustration Tak for hver en pebernød – Lad os ikke mættes, så der ikke er plads til dig efter en portion dejlig risengrød Åbn menighedens ører når kirken bugner – Tal du selv til os, lad det ikke være op til præstens luner Glæd dig over vor sang og dans om grantræsmord – Glæd os med din tilstedeværelse ved gildebord Lad gaveudveksling tjene, hvad du gjorde Brug hyggelige symbolske traditioner til at komme til orde Jeg er bange for at blive skuffet over uindfriede forventninger og splid – Kom og vær fokus for denne juletid Bank på så højt, at du overdøver julemusik – Tal mig dernæst fra at sælge til dig min overfladiske rodebutik Du kom til jord, selv om der var ringe plads – Jeg vover derfor at bede: Bryd ind i mit stenhjertes pseudopalads Jesus, du er bedre end de sødeste fantasier om julemanden Du kommer, når jeg kalder, selv når jeg er på spanden Din gave er større, end jeg med mit lille hoved fatter Du giver mig del i din højhellige arv og muliggør et forhold til Far atter og atter Jeg er glemsom: Hvad skal jeg bruge gaven til, og hvor er det nu, den er?

Hjælp mig at finde den, tak at du ikke er på Nordpolen efter jul, men her Tænk at dit valg om at blive kvalt – den største gave til alle – har betalt Jeg stiller mig til rådighed med tilbedelse, tak og anger Føj gerne flere til koret, hvor jeg er lovsanger Jeg er træt af at blive forledt af random ting, om end komplekse og moderne Lys verden op, giv du kurs, du ledestjerne

Jeg glæder mig til at fejre dig! /Mig

29

30

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Længsel af Thomas Østergaard Aallmann 186 sider 199,95 kr.

Fokal 2013

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Alle mennesker længes. Det er ikke en ny ting, for sådan har det altid været. Men hvad mennesker synes at længes efter kan være forskelligt. Dog ikke hvis man spørger Thomas Østergaard Aallmann, der har skrevet en lille bog med det enkle navn Længsel. For forfatteren mener, at alle har den samme længsel. En længsel efter Gud, som Gud selv har placeret i hjertet på mennesket. Han har arbejdet som feltpræst i Afghanistan og har dér mødt menneskelivet i dets yderligheder. Han henter meget inspiration fra de oplevelser og bruger dem som udgangspunkt for bogen.

Hjertets længsel Hjertet har for ham et tomrum, som kun kan udfyldes i mødet med Gud. Denne verden tilbyder mange andre ting, der kan prøve at fylde det, men for ham er det kun attrapper, der blokerer for det, Gud vil.

Som han citerer Augustin for: Vore hjerter er rastløse, indtil de finder hvile i Gud (s. 44).

En søgen efter Gud er naturligt for mennesket, selvom vores efterkristne tid prøver at negligere eller ligefrem latterliggøre det.

Det er en reduktion af mennesket og især menneskets hjerte, hvis det bare bliver ren biologi og overlevelse.

Mange vil betegne det som en flugt fra virkeligheden, når den kristne begynder at tale om evighed og paradis. For bogens forfatteren forholder det sig dog omvendt.

For ham er det en flugt ind i virkeligheden, som mennesket bliver nødt til at foretage,

hvis tomrummet i hjertet skal fyldes ud.

Bogen er skrevet, så alle kan være med.

Det er jordnært, og samtidigt med er han ikke bange for at skrive om de ting, der kan være svære eller udfordrende. Den er skrevet fra et kristent udgangspunkt, uden det dog flyder over med fromhed og kristne floskler.

Hvad har Bibelen at sige om selvudvikling? En hel del ifølge Wilfrid Stinissen, der har fået bogen "Den nye vin" udgivet på dansk. Undertitlen om åndens frugter er måske rammende for bogens indhold. For det handler om de egenskaber, som Paulus i Galaterbrevet omtaler som åndens frugter.

Der omtales ni "frugter", som bliver udlagt enkeltvis i løbet af bogen.

Selvudvikling udefra Det er også en grov tilnærmelse, at kalde det for selvudvikling. Det handler for forfatteren ikke om, at udvikle visse karaktertræk, der gør et menneske til en mere "fuldkommen" kristen. Det handler derimod om at stille sig til rådighed for Gud, så han kan arbejde gennem mennesket. Som han selv udtrykker "Det er ikke bogens sigte at repræsentere et regelsæt", men hvad der derimod sker, når "Ånden får lov at blæse" (s. 149). Det handler altså om, at lade Gud arbejde i sig. For forfatteren er det ikke kun en teoretisk ting, men noget der konkret bliver udtrykt i den enkeltes liv. Det er ikke selvrealisering, men gudsrealisering. Wilfrid Stinissen er karmelittermunk og har som en del af den bevægelse en stærk fokus på samværet med Gud og den forvandling, der sker dér.

artikel · Bibelen bøger · · 2013 2012 · · ##5 6 · TIL TRO

Den nye vin

Volontøren

af Wilfrid Stinissen 207 sider 199,00 kr.

Boedal 2013

af Jonatan Tylsgaard Larsen 249,95 kr. (149,95 som e-bog på www.lohse.dk) 320 sider Fokal 2013

Frugterne De fleste af frugterne vil mange mennesker nok finde positive. Venlighed, fred eller selvbeherskelse er for de fleste goder, men for forfatteren kan de være mere end det.

Det kan være Guds værk i mennesker. I udlægningen af de enkelte frugter bliver der citeret og hentet meget fra forskellige kristne tænkere. Specielt Johannes af Korset og Teresa af Avila bliver ofte citeret, men mange andre bringes på banen. Det er godt at lade sig inspirere af kloge mennesker, men det bliver nogle gange for meget, og specielt i de første par kapitler føles det mere som en gengivelse af andres tænkning.

Det er en skam. For forfatteren har mange gode tanker selv. Specielt i kapitlerne om tålmodighed og ydmyghed (der i den danske bibeloversættelse er gengivet med mildhed) skiller sig ud med spændende vinkler og betragtninger og vil nok være med til at åbne øjnene for mange læsere.

Bogen er værd at læse, hvis du ønsker tage Gud på ordet og finde ud af, hvad det vil sige, at han vil forvandle dig. Det er ikke moderne at få at vide, at du ikke kan klare tingene alene. Men det er alligevel Wilfrid Stinissens hensigt. At du som menneske må stille dig disponibel over for Gud, hvis du ønsker, at han skal udvikle dig.

Jonatan Tylsgaard Larsen debuterede som forfatter tilbage i 2009 med spændingsromanen Den assyriske spion.

Nu er hans anden bog, Volontøren, kommet, som præsenteres som en krimithriller inspireret af virkelige hændelser. Lokaliteten er ikke længere det assyriske rige, men Honduras, og der er taget et spring på 2700 år frem i tiden.

Vi følger den danske volontør Mikkel, som vikles ind i en kamp mellem hans organisation og et sikkerhedsfirma, der ikke skyr nogen midler for at nå dens mål.

Historien er som nævnt inspireret af virkelige hændelser, som forfatteren fik kendskab til på en tur til Honduras. Nogle gange høres vendingen "virkeligheden overgår nogle gange fantasien", men det gælder dog ikke altid. De hændelser, der ligger til grund for historien, er skræmmende, netop fordi de stammer fra det virkelige liv. Det er dog hverken overraskende eller forbavsende, at der visse steder findes korrupte embedsmænd, brutale firmaer eller en organisation, der kæmper for retfærdighed. Jeg kunne som læser godt tænke mig, at forfatteren havde taget sig nogle flere kunstneriske friheder.

Klar hensigt Intentionen er klar. Forfatteren ønsker at skabe en page-turner. En thriller hvor man som læser bliver nødt til at få det næste kapitel med og møder træt op på studiet eller arbejdet dagen efter grundet den sene nattelæsning. Det virker desværre ikke helt efter hensigten. Plottet fungerer egentligt fint nok.

Der er ikke en masse små sidehistorier, som hæmmer læsningen og spændingen, men der mangler noget. De små twists, der vender tingene på hovedet og gør, at man som læser kan blive fanget og drevet af historien. Fortællingen bevæger sig stille og roligt fremad, men uden at der kommer de overraskelser, der gerne kendetegner en god thriller

Ingen fromhed Fortællingen er ikke pakket ind i en masse kristne budskaber, der eksplicit bliver forklaret for læseren. Det er befriende.

Det ligger implicit i teksten, og det er med til ikke at hæmme læsningen af, at de "rigtige" holdninger og meninger skal udpensles. Der findes bøger med dette formål, men det er ikke en del af denne bogs genre, så tak for det.

Det er fin læsning, hvis du ønsker noget lettere litteratur, hvis du trænger til lidt afveksling fra de tunge studiebøger. Selvom den ikke stjæler din nattesøvn, er den god til en stille aften hjemme, hvis du trænger til en pause fra fjernsynet.

31

32

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Kynisk Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

Det kan alligevel ikke betale sig. Når jeg støver af, bliver det bare støvet igen. Når jeg forsøger at tjene Gud, bliver jeg bare udbrændt. Når jeg forsøger at elske, bliver jeg bare brændt. Jeg kigger på de andre idealister og aktivister, som moser derudad, og jeg smiler lumsk for mig selv. Jaja, bare vent. I opdager nok snart realiteterne. I opdager nok snart, at det alt sammen er jagen efter (Guds) vind, og at der alligevel ikke er noget udbytte af det under solen, som den kloge mand siger i Prædikerens bog. Og jeg glæder mig lidt, når en af aktivisterne indser, at det hele alligevel ikke nytter. Se, jeg havde ret.

Ond følgesvend Måske kender du ovenstående kynisme, måske ikke. Den kan være en ond følgesvend. Den bliver et sæt briller, en konstant tåge, som man kigger på verden igennem.

Tågen er ikke kun udenfor, men også indenfor. Et af kynismens kendetegn er, at den tit kun er i os selv. Vi siger den til os selv og bagtaler de andres forkastelige optimisme inden i os selv. Det er en del af kynismens strategi. Den ved, at den bliver afsløret, hvis den kommer ud og bliver udtalt. Men så længe den kun er inden i os, kan den få lov til at vokse sig stor. Kvæle os. Overtage den plads, som glæden og håbet skulle have.

Selvmedlidenhed og løgn Nogle gange kan det derfor være godt at udtale kynismen. Sige de sætninger højt, som kværner rundt indeni, så den kan miste sin kraft. Måske vi så opdager, at den i virkeligheden er mere selvmedlidenhed og løgn end klarhed og sandhed. Selvmedlidenhed fordi den nogle gange er en misundelse på de brændende og aktivistiske. Nogle gange kan den endda, som en vestjysk ulv i sindige fåreklæder, iklædes en hyrdelig omsorg for, at de ikke bliver alt for skuffede. Men i bund og grund er vi måske misundelige; vi savner selv iveren. Desuden må vi hver især møde vores skuffelser, når livet og Gud mener, vi er klar.

Kynismen er løgn, fordi den er ensporet.

Den fokuserer kun på en del af sandheden og gør den til hele sandheden. Kynismen er en realitetssans, som er gået amok. Den sanser utroligt skarpt, hvad der er realiteten. Og det er der sådan set ikke noget galt i. Det er godt at være realistisk. Men realitetssans uden kærlighed til andre, uden håb og uden glæde, bliver gold og ubrugelig.

Over solen Kynismen har en begrænsning i sit syn.

Den kan kun se det, som er under solen, som Prædikeren smukt udtrykker det. Den ser kun på dette liv, og dette liv er, til tider, pænt tomt og meningsløst. Der er meget,

som ikke nytter noget. Men heldigvis er der noget over solen. Der er noget udover dette liv. Der er Guds syn. Der er Guds realitet.

Derfor nytter det at kæmpe for en bedre verden, selvom vi ikke ser forandringer.

Derfor nytter det at fortælle andre om Jesus, selvom de ikke tager imod ham. Derfor nytter det at forsøge at elske, selvom vi brænder os. Set fra Guds synsvinkel nytter det, fordi vi gør det, vi er kaldede til og ærer ham derved.

Stop og glem En af de bedste måder at bekæmpe kynismen på er at stoppe med at reflektere alt i stykker. Nogle gange ville det være sundt for os at forsøge at glemme os selv. Kynismen er nemlig en overfokusering på mig og en konstant spørgen, om det nu nytter.

I stedet må vi opsøge aktiviteter, hvor vi glemmer os selv, og hvor refleksionen stopper. Dans! Grin med gode venner! Opsøg steder, hvor Guds skønhed kan overvælde!

Syng, nej, skrål med på popsange og salmer! Giv mor et ekstra knus! Slås med brormand! Bed Gud om, at hans glæde og fred må overvælde og omslutte helt.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

To udstillinger

Af Maria Jin Hee Winberg, stud.cand.mag i Visuel Kultur, mariajhwinberg@gmail.com

Denne gang vil jeg tage udgangspunkt i to udstillinger, der arbejder med fotografiet som medie.

Barbara Probst Fotografier kan om noget komme med præcise skildringer af virkeligheden - de vidner om hvad der sker ’her-og-nu’ foran kameralinsen, vil nogen mene. Mange har også den holdning, at det er en metode til at skildre verden objektivt. Det er dog blevet diskuteret meget, og siden fotografiet blev opfundet i 1830’erne er dets troværdighed som neutralt vidne ofte blevet anfægtet. Barbara Probst undersøger netop det komplekse forhold mellem fotografi og virkelighed. I hendes udstilling ”Exposures”, som kan opleves på Den Sorte Diamant, bruger hun en række kameraer til hver enkelt optagelse. Hvert kamera har forskellige indstillinger i forhold til dybdeskarphed, farve samt eksponeringstid. Ved hjælp af fjernstyring tages billedet på samme tid – blot fra forskellige vinkler. Det frembringer en række skildringer af motivet, der ikke nødvendigvis ligner hinanden, men som stilistisk eller tematisk er bundet sammen af netop det øjeblik, hvor Probst har trykket på knappen.

Med sine værker udfordrer Probst grundvilkårene for den fotografiske skildring af verden. Fotografierne er en skil-

dring af fragmentering og mangfoldiggørelse af et enkelt øjeblik. Vi får flere vinkler og detaljer med, men bliver samtidig også gjort opmærksomme på alt det vi ikke kan se. Jo mere vi ser, jo mere indser vi også, at vi ikke kan se det hele. Udstillingen er en kærlig reminder om, hvordan beskueren kan blive ved med at finde nye sider af noget velkendt, hvilket har mindet mig om Guds almagt – hvordan vi hele tiden kan blive ved med at udforske både hans skaberværk, men også vores eget gudsbillede og derigennem få lov til at erfare og opleve nye vinkler og perspektiver. En opdring til athuske på, at det vi ser ikke kun er entydigt, men at alt rummer flere facetter.

Tomme huse De to urban explorers Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs billeder tager udgangspunkt i forladte bygninger og steder. Med deres Canon EOS rejser de rundt i hele verden og dokumenterer og fortæller historien om steder, hvor der engang var liv, men som af en eller anden grund pludselig er forladt. Deres gengivelse af en noget, der engang var, men som nu er forladt dækker alt fra forladte forlystelsesparker i Japan til villaer på Lolland. Det står som en fællesnævner, at de, via deres kameraer, fortæller en historie. En historie om det, der på den ene side er så bekendt og dog

alligevel så fremmed. Billederne bliver en melankolsk påmindelse om flygtighed og de viser samtidig også et uundgåeligt forfald af den materielle verden, vi lever og at alt det smukke, vi kan betages af, er for en tid. På den ene side en halvdeprimerende påmindelse om en verden i forfald, men for mig er det også nogle billeder, der giver håb. Håb og glæde om, at en dag skal vi ikke længere være i en verden, der forgår, men som det lyder i vers seks i den gamle salme ”Klokken slår, tiden går”: ”Klokken slår, tiden går, aldrig udrinder evigheds år, aldrig afblomstrer Guds Paradis, aldrig forstummer hans nådes pris Amen! Halleluja! Tak!”

33

TT # 6 - 2013

Volontør i Afrika foråret 2014

Brug dig selv i en ny sammenhæng – og hent samtidig inspiration hos afrikanske kristne.

Søg en af Dansk Ethioper Missions otte volontørpladser i Etiopien og Liberia i foråret 2014.

Læs mere på www.dem-dk.dk og send din ansøgning senest 15. december.

Musik +

”

et nyt linjefag for dig, der vil endnu mere med Gud og musikken

”

www.imb.dk

Kursusstart 4. januar 2014

”Studietur til Etiopien

Ta´ på bibelskole

Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv ”Vi vil vise eleverne Jesus, så de aldrig glemmer ham” Henrik Nymann Eriksen, forstander

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

TT # 6 - 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Gør op med drukkulturen!

J-dag, fredagsbar og druklege. Anledninger og opfordringer til druk har gennem snart mange år været hverdag for danske studerende. På flertallet af studiesteder er der opstået en mentalitet og omgangstone, som har fremelsket (eller fremhadet?) en drukkultur, der er ødelæggende for de studerendes trivsel og motivation, og som spiller negativt ind på deres indbyrdes relationer og individuelle præstationer.

Studenterpræst ved Århus Universitet, Elisa Morberg Wejse fortæller, at hun ved hver semesterstart har samtaler med studerende, som har vanskeligt ved at opleve sig integreret i studiemiljøet, fordi de ikke ønsker at udsætte sig for druk. Det samme gør sig gældende i gymnasiet, hvor der trods enkelte tilløb til regler på området, fortsat gives rum for umådeholden drukkultur på studieture, introarrangementer og gymnasiefester.

Mange kristne studerende er bukket under for den drukkultur, de møder på deres studiested og er selv blevet en del af den. Det er tragisk for dem personligt, men også for deres studiekammerater og for studiemiljøet i det hele taget. Beruselse strider imod kristen etik, fordi beruselse er skadelig for den enkelte og for

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

fællesskabet. I modsætning til en hedensk og hedonistisk kultur har vi som kristne en klar begrundelse for at omgås alkohol med fornuft, glæde og ansvarlighed.

Derfor er det tragisk, når vi kristne lader vores forvirrede medmennesker i stikken.

Der er simpelthen brug for alternativer til drukkulturen. Lige nu er der spirende tendenser, som vi kan gøre fælles sag med imod druk: — 10 af Fyns 11 almene gymnasier har forbudt reklamer for de verdensberømte Prag-ture — Sundhedsstyrelsen har sænket anbefalingerne for alkoholindtag — Enhver undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand peger på alkohol som et kæmpe problem.

KFS-gruppen kan være det gode alternativ til drukkultur: Lav en alkoholfri café til gymnasiefesten, invitér medstuderende med på café i stedet for på bar eller pub, gå foran med et godt eksempel, når der er fest, og giv andre studerende en undskyldning for ikke at drikke.

Desuden er det langt mere livsforvandlende at snakke om Jesus med én, der er ædru end med én, der ikke husker samtalen dagen efter.