Til Tro #02 2024 - SØG

Tema:

Søg

– KFS-NYT side 08 +

Er historien om Josef ’Relaterbart?’ Minder fra en velsignet Påskelejr

– Tema side 05 + Hvem skjuler sig for at blive fundet? Daniel tager livtag med Guds skjulthed

Stjernetegn og spiritualitet

– Hvordan taler vi med åndeligt søgende studievenner?

- Tema side 36 +

at kende Jesus at gøre Jesus kendt

Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver:

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted

7100 Vejle

Tlf: 35 43 82 82

E-mail: kfs@kfs.dk

TIL TRO: tiltro@kfs.dk

Konto: 4597-004054954

Abonnement:

Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

Redaktionen:

Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør)

Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)

William Rønberg, stud.polyt.

Josefine Amalie Petersen, stud.psyk.

Nathanael Rønne Kure, stud.jur, Johannes August Kofod Techow, sabbatsårsKFS'er

Cecilie Kofoed Hassingboe, stud.act.

Signe Falch Madsen, stud.theol. Christoffer Rafael Kofod Techow, stud.theol.

Esther Krarup, gymnasieelev

Simon Buus Engell Nielsen, stud.merc.jur.

Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk

"Liv og Louise - Sammen Til Tro" i din podcastapp liv og louise sammen til tro

Med afsæt i temaerne fra TIL TRO taler Liv og Louise åbent og ærligt om livet som unge kristne i Danmark. Find podcasten

Layout: Mathias Nygaard Larsen

Tryk: Øko Tryk

ISSN: 1395-9786

Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro

Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Indhold

Påskelejr 2024 var en velsignet fest

Forandringer i KFS: Flere ressourcer, flere volontører og et ønske om at være mere for alle KFS’ere

Byd velkommen til KFS’ ”nye” ressourcekonsulent

Mød KFS’ nye volontørteams!

En afskedshilsen fra LTC-teamet

KFS’

i tiden

Globalt: KFS sender Sarah til Montenegro

Grønland: En hilsen fra Grønland og Kristina

KFS'erne anbefaler

Fast kronik: Bliv i det uperfekte fællesskab

Bøger: En befriende (lille) bog om Guds hvile til hamsterhjulsløberne

Bøger: ’Drik’ indbyder til stilhed og refleksioner i en skærmfyldt hverdag

Leder: Missionen er den samme – men vi vil møde KFS’erne på nye måder

tema

Studievenner, stjernetegn og store spørgsmål

Alma deler sine erfaringer fra samtaler med åndeligt nysgerrige studievenner

Med graveske og pensel i israelitternes fodspor

Kan arkæologien bekræfte beretninger om Moses og David?

Andagten

En opmuntring til at prioritere et liv i lyset af Guds rige

Dear heavenly father

En bøn fra en ukrainsk studerende

Gud, ateisten og garderobeskabet

Læs om en rejse fra ateist til kristen, som en af det 20. århundredes største forfattere oplevede den

Opmuntringer til den søgende

Perspektiver på din søgen efter Gud

To guldkorn om bøn fra oldkirken

Få svar på, hvorfor du skal bede, selv om Gud ved alt.

Portræt

David kom til tro i august 2020 og opfordrer os til ikke at underspille vores tro.

Hvem skjuler sig for at blive fundet?

Om Guds paradoksale vej til at vinde vores hjerter.

Fra redaktionen:

Kære læser

Mennesker er søgende væsner. Vi har en appetit for mad, arbejde, hvile, sikkerhed, fællesskab, leg, kærlighed, viden, selvudfoldelse og det, der er større end os selv. Appetitten bevæger os og gør os til det, vi er. Havde vi ikke appetitten til at søge og hungre efter noget, ville vi falme og visne. Søgen er et udtryk for, at vi har behov, og behov er et udtryk for, at vi i os selv er ufuldkomne. Vi søger for at trives og for at blive mere hele.

Hvad søger du i denne stund? En distraktion fra din aflevering, der bare ikke vil skrive sig selv (Krydsordet er på side 42. Velbekomme.)? Klarhed over, hvad du skal i dit sabbatår? Svar på, om du er kommet ind på dit drømmestudie?

Eller måske søger du Gud? Måske har du mærket behovet for ham, men hvor er han? Det er ikke enkelt at svare på. I sin fremragende artikel “Hvem skjuler sig for at blive fundet?” kaster Daniel Lønborg lys over Guds skjulthed med hjælp fra tænkere som Blaise Pascal og C.S. Lewis. Han skriver, at distancen er til for at gøre nærhed og fællesskab med os muligt. Hvis det lyder paradoksalt og mærkeligt, så tøv ikke med at slå op på side 36.

Såvidt en intellektuel udfordring. Måske har du mere brug for praktisk vejledning i din søgen efter Gud. Her kan du med fordel læse Karla Linds artikel “Opmuntringer til den søgende”, der giver dig konkrete råd til, hvor og hvordan du skal søge Gud, og hvorfor følelser muligvis ikke er den bedste parameter at vurdere sit åndelige liv ud fra.

De fleste af os går til tasterne for at finde svar. Der bliver foretaget over 63.000 Google-søgninger i sekundet verden over. Andre vil have jord under neglene for at blive klogere. Her taler jeg naturligvis om arkæologer, der søger ind i fortiden igennem jordens fund. Carsten Vangs, der er lektor i Det Gamle Testamente, og som selv har deltaget i en udgravning, skriver om tre arkæologiske fund, der indirekte bekræfter og belyser udsagn i Det Gamle Testamente i artiklen “Med graveske og pensel i israelitternes fodspor”.

Jeg ved ikke, hvad du søger, og hvad du trænger til i dette øjeblik. Magasinet byder på mere, end jeg lige har præsenteret her. Jeg håber, at du finder indhold i magasinet, som er oplysende, opmuntrende – og ja, det er lidt en kliché – og til tro.

Inden jeg giver slip på dig, kære læser, vil jeg slutte af med påmindelsen om den vigtigste søgen: At Gud har valgt at opsøge os. Jesus siger: “Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”

(Johannes’ Åbenbaring kap. 3, v. 20)

Lad os søge ham, som først har opsøgt os.

På vegne af redaktionen

Lars Boje Sønderby Jensen

Studievenner, stjernetegn store spørgsmål og

Kan dine studievenners interesse for, om du er krebs i stjernetegn, blive afsæt for en god samtale om tro og åndelighed? Studerende på religionsvidenskab, Alma, deler sine erfaringer fra samtaler med åndeligt nysgerrige studievenner, hvor tillid og fællesskab gerne må komme før de kritiske spørgsmål.

En eftermiddag i efterårssolen efter forelæsning spørger min nye studieveninde mig, hvilket stjernetegn jeg har. Jeg tager en tår af min øl og siger: ’Jeg er ret sikker på, at jeg er krebs, for jeg er født i juli’. En god snak over bordet om stjernetegn, som en del af de omkringsiddende har som en integreret del af deres syn på sig selv og deres personlighed. Jeg lytter, men afslører også min uvidenhed i de spørgsmål, jeg stiller. Pludselig går det op for mig, hvor meget det minder om en personlighedsteori, jeg selv har været optaget af, der hedder Enneagrammet.

Gentagende har jeg den slags oplevelser af åndelig genkendelse i mødet med mine studievenner på religionsvidenskab. Jeg har for eksempel fået et særligt venskab på mit studie med én, der kalder sig spirituel og har været optaget af det holistiske og alternative behandlinger. Gud er et begreb, vi begge har kunnet forholde os til, og vi har haft snakke om udfordringer ved både det kirkelige og spirituelle miljø. I den relation har jeg oplevet, at vi begge er på vandring i det åndelige, og at vores studie påvirker og giver os nye perspektiver på denne vandring. Det er en relation, der har betydet utroligt meget for min tilgang til samtale om åndelighed. Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.

Troende sTuderende

I studiet af religion på universitetet er vi optaget af én ting: mennesker. For mennesker skaber religion, og religion skaber mennesker. Præmissen er, at religion opstår, hvor mennesker mødes, interagerer, ritualiserer, skriver ned og samtaler om verden. Omvendt former det religiøse fællesskab mennesker til et bestemt livssyn og levevis, som det for eksempel ses i mit liv, hvor jeg har været så heldig at vokse op med forældre, der lever et liv i tillid til en åndelig virkelighed.

Mit livssyn er påvirket af Bibelens tanker om verden, og derfor tror jeg, at Gud findes uafhængigt af mennesker, men

Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.

det er altså ikke Ham, vi undersøger på religionsvidenskab, da Han desværre ikke er til at proppe ind i videnskabelige metoder. Her lever jeg i spændingsfeltet mellem en faglighed, hvor Gud ikke kan få opmærksomhed, og så et liv, hvor Gud og det åndelige definerer og påvirker mine valg.

deT faglige blik

I den sociologiske del af studiet kigger vi blandt andet på, hvordan menneskers religiøsitet har udviklet sig. Tidligere var man overbevist om, at sekulariseringen ville blive den store sejrherre, og at religion langsomt ville forsvinde fra et samfund som Danmark. Med tiden er billedet blevet nuanceret, så man i dag snakker om, at menneskers religiøsitet ikke er forsvundet, men i høj grad har ændret karakter.

Her spiller individualisering en rolle, idet de fleste i dag er optagede af den personlige erfaring og overbevisning i modsætning til autoriteters og institutioners dogmer og definition af den religiøse udfoldelse. For nogle betyder det, at det religiøse helt lægges på hylden. For andre betyder udviklingen en vandring væk fra det teologisk- og organisatorisk etablerede og hen imod en åndelighed, der inspireres af mange religiøse praksisser og udfolder sig i det private og i fællesskaber, der ikke tilslutter sig en bestemt religion.

den personlige samTale

Jeg studerer med mennesker, der synes religion er spændende, og det har fra starten givet mig en frimodighed til at tage åndelige og eksistentielle spørgsmål op, velvidende at det for nogle måske kun er en faglig interesse. Her er jeg ofte blevet overrasket. Mange af mine samtaler på studiet udtrykker netop en personlig optagethed af det, som er større end os selv. Det åndelige betyder ofte noget særligt, og derfor er det en sårbar ting pludselig at befinde sig i en samtale om tro, åndelige øvelser, møder med Gud og hvad der er meningsfuldt for én.

Her har jeg oplevet, at når jeg tager mod til mig og skaber et rum for åndelig samtale ved enten selv at være ærlig eller ved at spørge, er der mange, der forsigtigt træder skridt ind i ‘rummet’ med mig for også at dele, hvad der betyder noget for dem.

Jeg begyndte hurtigt at overveje, hvad det var for nogle samtaler, jeg gerne ville invitere mennesker ind i. Her blev det vigtigt at have samhørighed og fællesskab i fokus. I et samfund, der på overfladen umiddelbart fremstår meget sekulariseret og uåndeligt vil mange gerne spejles og aner-

kendes i deres (måske skjulte) åndelige længsel. Ved at bruge ord som, at jeg er ‘troende’ eller sige at ‘det åndelige betyder noget for mig’, har jeg forsøgt at skabe fælles fodfæste med mennesker, før vi er gået dybere ind i, hvad vores åndelige virkeligheder går ud på.

Jeg fik senere på studiet en relation med én, der fortalte mig, at hun også troede på Gud. Sammen var vi til KFS’ samtaleaftener ‘Perspektiv’, hvor jeg nød at høre hendes tanker om livet og kristendommen, selvom de ofte var anderledes end mine.

aT lade sig udfordre

Tilbage i efterårssolen sidder jeg i samtale om noget, der i min forståelse er meget langt fra min egen åndelighed. Jeg oplever, at det kan være en udfordring ikke at lade sig skræmme og ville forsvare sig, når noget fremmed pludselig lyder som noget, jeg kan genkende, og her er det også vigtigt at holde fast i sin egen overbevisning, men samtidig lade sig udfordre. Jeg tror ikke på, at ens personlighed er bestemt af ens fødselstidspunkt, men jeg oplevede en samhørighed med de her mennesker. En fælles længsel efter at kende sig selv og være forbundet til noget større, og derfor var oplevelsen lærerig for mig. Jeg er ikke selv optaget af stjernetegn, men jeg er optaget af, at vi er forbundet med det åndelige og naturen, og dermed er der grobund for gode snakke med mennesker, der synes, det er interessant, at jeg er ”krebs”. Det handler ikke om, at jeg ikke må være kritisk overfor andres åndelighed, men i stedet lade de gode kritiske spørgsmål få plads, når der er en tillid og et fællesskab opbygget. Med det som udgangspunkt bliver vi alle bedre lyttere, er jeg overbevist om. Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den. Det husker jeg som et vigtigt princip fra et seminar på en Påskelejr: Vi må ikke tage troen fra folk ved at dele op i kristne og ikke-kristne. Det er op til den enkelte at afgøre, hvad de vil kalde deres åndelighed. En tredje oplevelse havde jeg en dag, da én af mine medstuderende trak mig til side og spurgte, om hun måtte komme med i kirke. Vi havde ikke haft samtaler om tro, men hun vidste, at det betød noget for mig, da jeg i mange sammenhænge havde været åben omkring det. Sammen tog vi i kirke, og det betød helt tydeligt noget for hende, selvom vi ikke snakkede særligt om det efterfølgende.

Jeg glæder mig over at opleve fællesskab med mennesker, hvis tro og kristendom ser forskellig ud fra mig, og det at lade venskaber og sårbare snakke være udgangspunktet, oplever jeg, hjælper mennesker til at forfølge deres længsel i stedet for at pakke den væk i det private.

opTageT af Jesus

For mig er al åndelig længsel interessant og værd at lytte til, og samtidig mener jeg, at den historiske person, Jesus fra Nazaret, er noget særligt og kommer med en særlig åndelig virkelighed til os mennesker. Det er der overraskende mange, der er enige med mig i. Nogle allerede inden en god snak, og andre erkender det gennem en af de samtaler, hvor jeg tager

Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den.

mod til mig og fortæller, hvorfor jeg synes, at Jesus er værd at undersøge og invitere ind i sit liv.

Relationen til ham og den måde, han møder mennesker, er i fokus fremfor kristne dogmer og argumenter for, om Gud eksisterer. For mennesker, der allerede er optaget af det åndelige, er det ikke underligt at høre, at Jesus betyder noget for mig i dag, men for mange, der tager afstand til etableret religion, kan det være nyt at høre, at man ikke behøver sige ‘ja og amen’ til alt kirken og kristen teologi rummer for at være optaget af Ham. Det kan være et frit rum, hvor Han kan få lov at være den, han er i vidnesbyrdet, i teksterne og i den ånd, som jeg tror, han selv vil møde mennesker med.

Det tager også lidt presset fra mine skuldre, da jeg ikke skal overbevise nogen, men i stedet fortælle, hvorfor jeg er fascineret af den vidunderlige åndelige virkelighed, som Gud bringer os i Jesus Kristus. ■

For mig er al åndelig længsel interessant og værd at lytte til, og samtidig mener jeg, at den historiske person, Jesus fra Nazaret, er noget særligt.

Josef, fællesskab, lovsang, for lidt søvn og masser af Jesus:

Påskelejr 2024 var en velsignet fest

Påskelejr 2024 blev en velsignet påmindelse om glæden ved det store kristne fællesskab og en lærerig tur gennem beretningen om Josef, der viste, hvordan fortællingen om et menneske, der levede for 4000 år siden, også kan være 'Relaterbart?' i dag.

a f m or T e N l u N d Birkmose, kommu N ikaT io N sko N sule NT i kfs , B irkmose@kfs.dk

Igen i år fik Skanderborg lov til at lægge ramme og by til årets

Påskelejr, hvor omkring 500 gymnasieelever, sabbatsårs-KFS’ere og videregående studerende var samlet i fem dage om forkyndelse, lovsang, bibeltimer, seminarer, hygge, sport og gode snakke.

Som det blev afsløret på scenen tirsdag aften, var årets

Påskelejr, såfremt de kloge hoveder på KFS-kontoret har talt rigtigt, lejr nr. 51 i rækken. Meget er helt sikkert forandret gennem tiden. Og meget går igen fra år til år.

Madkøerne er stadig lange. Sundhedsstyrelsens anbefaling om 7-9 timers søvn er heller ikke nået frem til Påskelejr endnu. Og opskriften med et program sammensat af møder, seminarer og bibeltimer er som vanligt den faste ramme omkring lejren.

Men selvom meget går igen, er hver lejr alligevel som en helt ny opdagelse og velsignelse. 51 gange er Guds kærlighed og Jesu frigørende nåde blevet forkyndt gennem ord, lovsang og undervisning. 51 gange har studerende fra hele landet fået lov til at mærke velsignelsen i at samles i det store kristne fællesskab på tværs af både dagligdag, kirker og studier. Og 51 gange har Gud brugt Påskelejr til at lære KFS og hver enkelt KFS’er mere om, hvem han er.

Den erfaring og velsignelse er ny hver gang. Og hvert år står vi tilbage fyldt af tak til Gud, for at han med sin ånd rækker ind og puster nyt liv i os. Også når vi når til lejr nr. 100.

eT fanTasTisk fællesskab

Men hvordan har det så været at være med på denne Påskelejr som studerende og KFS’er?

”Jeg synes, det har været megafedt med et godt fællesskab. Folk er gode til at snakke med hinanden og blandes, også på kryds og tværs. God lovsang. Gode møder. Det har været vildt fedt!”

Sådan opsummerer Helena sin lejr, da jeg sent tirsdag nat fanger hende sammen med Andreas, Manuel, Magnus og Clara for at høre lidt om, hvordan de har oplevet årets Påskelejr, og hvad de tager med sig hjem.

Fællesskabet er noget af det, der kommer til at fylde i vores samtale om årets lejr. For det betyder noget at få lov til at se og erfare, at KFS og det kristne fællesskab er mere og andet, end bare den lokale gruppe og menighed, fortæller Manuel: ”Det går op for en, hvor mange der i virkeligheden er i det her fællesskab. Og det bliver gjort meget nemt at snakke med nye, andre

kristne, nogle der måske også bor længere væk, eller har gået på andre efterskoler. Der skabes bånd på kryds og tværs.”

Helena fortsætter, ”for eksempel Clara og jeg, vi kendte overhoved ikke hinanden før, men fordi vi sov på samme sovesal, så har vi snakket godt sammen hele ugen. Hun bor på Sjælland, og jeg bor i Aarhus. Vi ville nok ikke have faldet i snak ellers, hvis ikke det var fordi, vi er en del af det store fællesskab og bliver blandet på den her måde.”

Et af de minder, de tager med sig hjem, er en ”vanvittig god” nattevagt. ”Man ser altid nogle sjove sider af hinanden klokken 4 om natten,” forklarer Helena, og så opdager man ifølge hende, at ”man behøves ikke meget mere end 3-4 timers søvn.” Men udover den manglende nattesøvn, fik de også lov til– med Magnus’ ord –at ”opleve, hvor sjovt frivilligt arbejde lige pludselig bliver.” ”Særligt, når man er sammen om det,” supplerer Helena.

forTællingen om Josef har også nogeT aT lære os i dag

Er beretningen om Josef mere og andet end en simpel børnefortælling om farverige kapper og onde brødre? Er der noget, vi kan lære af Josefs rejse fra slave til næstkommanderende i Egypten? Er det relaterbart – også i 2024?

De spørgsmål stod som overskriften på årets lejr, hvor temaet var ’Relaterbart?’, mens fortællingen om Josef fik lov til at danne ramme omkring både bibeltimer og aftenmøder.

Og det er ”en fed form for tema, at det er en historie, der går igen, forklarer Andreas, da jeg forstyrrer ham og Margrethe, Karen

Sofia, Amalie og Jonas sent tirsdag nat for at høre lidt om, hvad de tager med sig hjem fra årets forkyndelse og bibeltimer.

For Margrethe var det særligt givende, at der blev dykket ned i Det Gamle Testamente:

”Tit bliver det noget fra Det Nye Testamente, Romerbrevet, så at der lige kommer en ny historie, som de virkelig har kunnet trække mange fede pointer ud af og stadig have Jesus med i deres taler. De var meget detaljeorienterede, f.eks. med Josefs klæder, og det er sådan noget, jeg ikke havde tænkt over, var væsentligt, før de flere gange sagde, at nu var der noget, der var gennemgående. Det var fedt at lære noget om.”

En af de pointer, Andreas fremhæver, er, at ”der har været et gennemgående tema om, at Gud var med Josef, også når tingene så surt ud.” Den pointe er også noget det, der har gjort fortællingen relaterbar, fortæller Karen Sofia:

”Der er noget i forhold til det her med, hvad er formålet med Josefs liv? Der må han bare have tillid til, at Gud har et formål, og at Gud vil svare hans bønner. Om det så lige er imens, han er i det, eller om Gud vil svare ham senere i livet. Det, synes jeg, er meget relaterbart.”

Et andet aspekt af fortællingen, Andreas er blevet begejstret for, er brødrenes vandring fra at sælge Josef som slave og frem til, at de står overfor ham igen:

”For mig blev det stort, den omvendelse, der skete med brødrene efter, at de kom til Egypten. At de på en eller anden måde påtog sig ansvaret og skylden for, og angrede, at de dengang solgte Josef. Og at der så sker tilgivelse og forening i det. Det blev meget stort.”

At have én bibelsk beretning som tema for både aftenmøder og bibeltimer, er nyt på KFS’ store nationale lejre, men for KFS’ generalsekretær, Jakob Højlund, var det en stor oplevelse at få lov til at dykke ned i fortællingen om Josef sammen med KFS’erne:

”Jeg er ovenud taknemlig og begejstret for alt det, vi var sammen om på Påskelejr! Vi vandrede sammen med Josef, som levede for knap 4.000 år siden, og selv om det er mange år siden, blev hans liv og Guds indgriben virkelig stort og relaterbart, og det pegede frem mod Jesus på en både frisættende og igangsættende måde! Her fik vi alle sammen en hel masse godt med til hverdagen, hvor Jesus både bærer os med sin nåde og virker i os ved sin kraft.”

Du kan finde talerne fra dette års Påskelejr som podcast ved at søge efter ’Kristeligt Forbund for Studerende’ hos alle normale podcastudbydere.

På grund af de tekniske muligheder på lejren er det kun bibeltimerne for gymnasieelever, der er blevet optaget. Forkyndelsen søndag ved Henrik Højlund er desværre heller ikke tilgængelig på grund af udfordringer med optagelsen.

Lejligheder i Aarhus til studievenlige priser

Delevenlige 2-, 3- og 4-værelses lejligheder

Solrig altan og lynhurtigt fibernet

Gratis nyttehave og plads til husdyr

Tæt på indkøb og studie

Gratis parkering og delebil

Priser

Med

graveske og pensel i fodspor israelitternes

Har du nogensinde overvejet, om de ting, vi kan læse om i oldtidsskrifter, også kan bekræftes af arkæologien? Er der spor efter Moses’ udvandring af Egypten eller belejringen af Jeriko? Er der tegn på, at David var mere end blot en beduinhøvding, og kunne Abraham have tamme kameler 2000 år f.kr.? Lektor og arkæologi-entusiast, Carsten Vang, tager os med på udforskning af nye fund og gamle genstande.

Hvor troværdig er Bibelen egentlig, når vi læser den ud fra de arkæologiske fund? Her er det vigtigt at være opmærksom på de begrænsninger, som arkæologien er underlagt. Arkæologien kan ikke bekræfte alt, hvad Bibelen fortæller os, ligesom den heller ikke kan bekræfte al den information, som vi finder i andre antikke tekster.

Arkæologien har til opgave at finde, at udgrave og at tolke den lille smule, som mennesker ikke har destrueret gennem årene. Vi mennesker har det med at brænde eller ødelægge ting, som er blevet slidte, eller som opleves gammeldags. Sådan gjorde man også i antikken. Rigtig meget af det, som kunne have givet os vigtig information om fortiden, har folk dengang selv ødelagt. Dertil kommer, at fjendtlige hære på gennemmarch ofte brændte byerne ned. Så megen vigtig information er gået tabt.

Desuden ligger der en alvorlig begrænsning i det forhold, at i Mellemøsten bliver meget fundet tilfældigt af almindelige mennesker, som ikke orienterer myndighederne om fundet, men sælger det til antikvitetshandlere. Det betyder, at genstanden bliver totalt løsrevet fra sin arkæologiske kontekst. Ingen ved, hvor den blev fundet. Det er et stort problem i de arabiske lande.

dødehavsrullerne

Dødehavsteksterne blev fundet ved et rent tilfælde i nogle huler nede ved Dødehavet mellem 1947 og 1956. Da fik man kendskab til en ekstrem lovtro jødisk menighed fra Jesu tid, som holdt til i den ugæstfrie ørken ned mod Det Døde Hav, den store saltsø, som Jordanfloden løber ud i, og som ligger mellem staten Jordan og Israel. Men da man fik alle menighedens tekster samlet, opdagede man, at ca. 25 % af de godt 900 tekster var håndskrifter til Det Gamle Testamente (GT). Det viste sig, at den hebraiske tekst bag GT er langt mere troværdig, end man hidtil havde troet. Fundene i hulerne ved Dødehavet har givet os bibeltekster til GT, som for de ældstes

Arkæologien har til opgave at finde, at udgrave og at tolke den lille smule, som mennesker ikke har destrueret gennem årene.

vedkommende går tilbage til det 2. og 3. årh. før Kr. Det har smittet af på den bibeloversættelse, som vi fik i 1992. For GTs vedkommende retter den meget mindre i teksten, end den ældre danske Bibel gjorde.

beduiner på vandring

Det er vigtigt at forstå arkæologiens begrænsninger. En beduinfamilie på vandring efterlader sig ikke synlige spor, som kan opdages og graves frem flere tusinde år senere. Abraham, Isak og Jakob boede i telte og ikke inde i byerne. Derfor kan man ikke forvente at finde ret meget arkæologisk, der kan bekræfte fortællingen om Abraham og hans tid. Én ting bliver ofte trukket frem, når det gælder Abraham: at han havde kameler (1. Mosebog kap. 12, v. 16; kap. 24, v. 10). De første sikre spor efter tæmmede kameler dukker dog først op i Kana’ans byer i ca. år 1100 f.Kr. Derfor konkluderer mange bibelforskere, at når Abraham, Isak og Jakob siges at have kameler, er det en anakronisme (at noget er forkert placeret i tid). For kamelen blev først tæmmet mange hundrede år senere.

Men her overser man, at kamelen jo er et steppedyr, der blev brugt til de lange transporter gennem ørkenen. Kamelen hørte ikke hjemme i byerne og blev ikke holdt dér. Desuden har man fundet en tegning ridset ind i en klippe ved Aswan i Egypten (ca. 2500 f.Kr. – 400 år før Abrahams tid). Her ser man, hvordan en mand kommer gående og trækker en kamel i snor. Så kamelen har været tæmmet også på Abrahams tid omkring 2000 f.Kr.

israels udvandring fra egypTen

Den altafgørende begivenhed i GT er, at Gud greb ind og befriede sit folk fra trældommen i Egypten (2. Mosebog kap. 12, v. 37-38). Ifølge den bibelske kronologi skete det ca. 1445 f.Kr. Finder vi denne hændelse omtalt i de egyptiske kilder?

Det gør vi slet ikke.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at egypterne aldrig ville omtale nederlag. Farao er jo guden Amon-Res søn, og han kan per definition ikke lide nederlag. Når farao alligevel løb ind i et nederlag, havde man en dobbelt strategi: Enten tav man om den ydmygende hændelse, eller man fremstillede det som en strålende sejr. Faraos bedrifter blev beskrevet på gravmalerier og på tempelvægge. Derfor er det ganske naturligt, at en så stor begivenhed som udvandringen fra Egypten, hvor størsteparten af slaverne undslipper faraos kontrol, ingen omtale finder i de egyptiske kilder på tempelvægge.

Desuden blev dagligdags forhold som slavers arbejdsforhold altid registreret på papyrusark. Men byen Ramses, hvor israelitterne boede og knoklede, blev hvert år oversvømmet af Nilens vande i 2-3 måneder. Derfor har de omfattende arkæologiske udgravninger af denne by ikke givet os den mindste stump papyrus. Dag-til-dag optegnelserne er simpelthen rådnet væk.

Men omkring 1445 f.Kr. sker der noget højst besynderligt i byen Ramses. Farao Amenhotep

II er nytiltrådt som farao. Han siger, at hans far Tutmoses III gjorde det godt som krigsherre. Men han vil gøre det endnu bedre! Efter få års regeringstid organiserer Amenhotep II et felttog op i Kana’an med det ene formål at skaffe sig nye slaver. Han får godt 100.000 slaver med sig, skriver han. Der er ingen antydning i kilderne om, at en pestepidemi eller lignende skulle have ramt byen og decimeret kongens hold af slaver.

Desuden sker der det højst forbløffende, at farao opgiver den store by Ramses med alle dens militære anlæg og flytter sydpå. Paladset i byen forfalder og bliver til begravelsesplads for hunde og æsler. Farao er militært set helt passiv i resten af sin regeringstid. Hvad er der sket i byen, siden farao ikke længere vil bo der, og siden han ikke engagerer sig i militære felttog, trods hans ungdoms praleri med at ville overgå sin far? Det er tankevækkende, at det tidsmæssigt falder sammen med, at israelitterne og mange andre slaver forlader byen for at drage mod Kana’an.

Derfor er der gode grunde til, at de egyptiske kilder er helt tavse om udvandringen. Samtidig er det tydeligt, at der sket noget i byen Ramses, som gør, at farao ikke vil opholde sig der længere til trods for, at byen stadig lå strategisk godt for militære felttog op i Kana’an.

israels indvandring i kana’an

Den første by, som israelitterne erobrer i Kana’an, er Jeriko (Josvabogen, kap. 6). Ud fra de fundne potteskår er det tydeligt, at Jeriko bliver brændt ned ca. 1400 f.Kr. Fundet af den dobbeltfarvede keramik (bicrome-ware) i ødelæggelseslaget tilsiger, at nu er vi i perioden efter 1450 f.Kr.

Jeriko blev brændt ned efter en meget kortvarig belejring om foråret, hvilket kan ses på, at byens bugnende forrådslagre af korn var helt intakte, da byen faldt. Højst usædvanligt er det, at de, der brændte byen ned efter erobringen, ikke har plyndret kornet. I hvert eneste hus, som er udgravet, finder man fyldte krukker med korn, hvor de øverste ti cm er brændte. Dette svarer præcist til informationen i Josvabogen kap. 6, v. 24: ”Men byen brændte de ned med alt, hvad der var i den; kun sølvet og guldet og tingene af bronze og jern lagde de i skatkammeret i Herrens tempel” (min fremhævelse). Det eneste, som israelitterne tager med sig, er genstande af guld, sølv, kobber og jern. Resten går op i flammer, inkl. forrådskrukkerne med korn.

Ca. 1200 f.Kr. dukker over 300 helt nye landsbyer op i bjergområderne i Kana’an. Disse nye landsbyer er ikke kana’anæiske. For det første er der ingen svineknogler i

lagene. Mens kana’anæerne mæskede sig i svin, og der er tusindvis af svineknogler overalt i de kana’anæiske byer, har disse nye landsbyers indbyggere helt undgået svinekød.

For det andet har landsbyerne en meget enkel keramik. Mens de kana’anæiske byer har krukker og potter med omfattende udsmykning og dekorationer, er keramikken i landsbyerne meget enkel. Så her har vi formentlig de første arkæologiske spor efter, at Israels folk er kommet ind udefra.

david og hans Tid

I bibelforskningen har det længe været på mode at hævde, at Bibelens beretning om David og hans erobringer er vildt overdrevne. David har ikke været andet end leder for en gruppe beduiner. Denne tolkning blev fuldstændig punkteret, da en arkæolog tilfældigvis stod på det rette sted i ruinerne efter den bibelske by Dan, allernordligst i Israel. Da solen var ved at gå ned, ramte dens stråler en sten, som i mange år havde været udgravet. Pludselig anede hun skrifttegn på stenen, som ingen havde bemærket tidligere. Det viste sig at være en inskription, som en aramæisk konge havde opstillet i Dan, efter at han havde erobret byen. Denne inskription nævner Juda Rige (Sydriget) som ”Davids hus”. Pludselig blev det klart for de fleste, at David faktisk var grundlægger af et rige. Så vigtige arkæologiske fund sker undertiden ved et rent tilfælde.

konklusion

Arkæologiens særlige væsen, hvor man kun kan udforske det, som rent faktisk ligger i jorden, gør, at der er meget i Bibelen, som ikke kan bekræftes direkte. Men arkæologiens vigtigste bidrag er, at den belyser folks levevis og livsforhold. Her er der mere og mere, som indirekte bekræfter og belyser Bibelens udsagn. ■

Vigtige arkæologiske fund sker undertiden ved et rent tilfælde.

Carsten Vang (f. 1953), siden 1984 lærer og lektor i GT ved Menighedsfakultetet. Desuden medredaktør på det bibelarkæologiske blad TEL, som ser på forholdet mellem de arkæologiske fund og Bibelen. Siden han for første gang læste Bibelen som ung, har han været optaget af Bibelens historiske side. Han deltog i en arkæologisk udgravning i 1977.

Jeriko blev brændt ned efter en meget kortvarig belejring om foråret, hvilket kan ses på, at byens bugnende forrådslagre af korn var helt intakte, da byen faldt.

Læs mere: Carsten Vang, Når sten og potteskår fortæller: Hvordan den nyeste arkæologi kaster lys ind på Bibelen (Kolon/Lohse 2023). 455 sider. Her finder man mere information om de forhold, som denne artikel kort berører.

Søg først Guds rige og hans

retfærdighed almighty great God

Matthæusevangeliet, kap. 6, v. 33:

"Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Ovenstående vers fra Bjergprædikenen har du muligvis hørt citeret mange gange, men hvad vil det overhovedet sige at søge Guds rige og hans retfærdighed? Da forventningen og løftet om Guds rige i bred forstand et det, der definerer os som kristne, må det at søge efter Guds rige være forbundet med at længes efter Guds rige.

Ånden i os længes efter den nye skabelse, hvor der er evigt liv og evigt nærvær med Gud selv. Denne længsel skaber håb, taknemmelighed og udholdenhed. Håb for fremtiden, taknemmelighed for nåden og udholdenhed i tiden nu, hvor enhver form for trængsel bliver som intet, fordi vi ved, der kommer en tid med evig fred, glæde og liv.

Der er også et andet budskab i at søge Guds rige og hans retfærdighed: Opmuntringen til at leve vores liv i lyset

af Guds rige. Det vil sige at stræbe efter at ære Gud her og nu, som vi alligevel skal ære Gud i det nye rige i al evighed.

Både Jesus, Paulus, Peter og Jakob kommunikerer tydeligt, at den gratis gave, som frelsen er, ikke bør friste os til et behageligt, tilbagelænet liv, men bør være den absolut største motivationsfaktor til at ære Gud med hele vores liv i tak for hans nåde.

Hvordan gør vi helt konkret det? Det gør vi, når Helligåndens frugter, der er ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse,” (Galaterbrevet kap. 5, v. 22-23) modnes i vores liv. Paulus går videre og fortæller ”lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.” (v. 25) Sagt på en anden måde: Er vi frelst af Kristus til et nyt liv, skal vi også vandre i det nye liv.

At vandre i Ånden er ikke kun at gøre det gode, det er også at tage afstand fra selviske gerninger (v. 19-21). Det er at elske Gud og vores næste som os selv. En sådan formaning minder os om, at

vi kontinuerligt skal søge Guds rige og hans retfærdighed. At vi skal sætte ham øverst i alt ved at tage afstand fra selviske handlinger. At vi skal leve vores liv i lyset af Guds evige rige.

Dette kan du stræbe efter ved at øve dig i at gøre Helligåndens gerninger. Reflektér over, om du kun lever i Ånden, eller om du også vandrer i Ånden. Jakob fortæller, at ”en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.” (Jakobs Brev kap. 2, v. 26) Hvis vi ikke lader troen forme vores liv og vores gerninger, er troen altså som død i os.

At søge Guds rige og hans retfærdighed er altså både en opmuntring til at holde fast i håbet om evigt liv og en opmuntring til at leve et liv til Guds ære – her og nu som i al evighed. Det er en opmuntring til ikke at vente passivt, men til at vente aktivt på, at Jesus kommer igen. Det er en vandring, hvor vi vil snuble undervejs, men ved Guds nåde kan vi rejse os op igen og forsøge på ny. Hver dag. Et skridt ad gangen.

a f m ikkel r oswall Bru NN s T røm, s T ud.T heol., mikkel. B ru NN s T rom@gmail. C om

Dear heavenly heavenly Father

almighty holy Dear powerful great heavenly loving creating God Lord Father Jesus Holy Spirit

Af ukrainsk flygtning og studerende

Almighty God,

It's me, lifting up my words in prayer about what's happening in Ukraine. It's kinda difficult time.

Let Your love be like a warm hug for the people in Ukraine, make them feel safe in this turbulent time.

God, guide the leaders with Your wisdom so they choose love over everything else. Let Your peace become real, uniting us.

Be the light in Ukraine, piercing through the darkness. Show us how to be kind and understanding, just like You.

Send blessings to the heroes on the front lines, God. Give them strength and keep them safe. Let love and humanity be the language we speak, crossing all borders.

We believe in You with this prayer, God, because You have a great plan. Keep us close, help us spread kindness, and make our world better.

Amen.

Gud, ateisten og Garderobeskabet

Forfatteren bag Narnia-bøgerne startede som afvisende ateist, men endte som en kristen kulturpersonlighed. Læs om hvordan C.S. Lewis, en af det 20. århundredes største forfattere, oplevede at lege ”katten efter musen” med Gud.

a f Thomas ø s T ergaard a allma NN s og N epræs T på Thurø, T ha@km.dk

Clive Staples Lewis (1898-1963) er mest kendt som Oxford- og Cambridgeprofessoren, der skrev Narnia-krøniken om løven, heksen og garderobeskabet, men C.S. Lewis’ egen rejse fra ung og begavet ateist tilbage til kristentroen er mindst lige så spændende.

Lewis var skolet i hård logisk tænkning og holdt hele livet fast i det, man kalder det sokratiske princip. Det er en disciplin, som

dikterer, at du bør følge det logiske argument derhen, hvor argumentet fører dig – bryder du dig ikke om stedet, er det dit og ikke sandhedens problem. Med det udgangspunkt fandt Lewis i 20’erne ud af, at det første og enkleste svar på, om troen på Gud er virkelighedsflugt, ikke er at spørge, om troen er flugt, men om troen er sand. Findes Gud, så er det virkelighedsflugt ikke at vælge derefter.

Dette princip førte til, at Lewis endte med at blive det 20. århundredes mest læste forsvarer af den kristne tro. Han oplevede op igennem 20’erne, at han med egne ord blev omringet af argumenter for den kristne tro, som han forkastede. Gud brugte en ”guerillataktik” på ham, som han sagde. Alle de venner, han holdt af, og de bøger, det var værd at læse, var kristne, og han advarer spøgefuldt: at ”hvis en ung mand gerne vil forblive ateist, så kan han ikke være varsom nok med, hvilke bøger han læser.”

Frem til slutningen af 1920’erne var Lewis splittet, men hans logiske redelighed måtte bestandigt spørge sig selv, om de længsler, han holdt af, kom til ham som projektioner indefra eller som reaktion på noget udefra. Er der huller i verden, eller er det religiøse psykiske rørelser, der lever som ”smukke

Lewis advarer spøgefuldt, at ”hvis en ung mand gerne vil forblive ateist, så kan han ikke være varsom nok med, hvilke bøger han læser.”

løgne” inde i naturens lukkede skal? Som Lewis selv skriver det til en ven hjemme i Irland: ”Jeg er som et perfekt stemt instrument, der foretrækker at spille på sig selv, fordi det tror, at det kender melodien bedre end musikeren.”

Lewis var i sine ateistiske dage ikke antikirkelig, men han anså en stivnet kirkelighed som en uinspirerende autoritet. Lewis var et søgende væsen, det kan vi læse i hans dagbøger og breve, men måske var det ikke fordi, han ville fjerne sig fra Gud, at han i sin ungdom søgte væk fra en lavvandet, pligtbåret kirkelighed, men fordi han ubevidst ville tættere på. Tvang og kultur kan stå i vejen for levende tro.

den anden side af døren, er ikke filosofi, men sandheden om, hvem Gud er, som kun Gud kender. Lewis begyndte at læse dagligt i bibelen. En vane, han fastholdt resten af livet, og i den siger Gud: ”Dette er min søn, hør ham!” Der må man tie og lytte til Jesus. Dette er overgangen fra teisme til kristentro.

Men Lewis forstod, at hvis der ikke er en skaber, så bliver alt, der er godt, sandt og skønt, hjemløst. Han kaldte sig i 1929 for teist, hvilket vil sige, at han endnu ikke bekendte sig til Jesus Kristus, men at han accepterede en skabende og opretholdende Gud. Dog var han ikke ude på at finde Gud. Det ville være, som at musen ville finde katten – der var for Lewis tale om en logisk nødvendighed.

I selvbiografien ”Overrasket af fryd” skriver han: ”Du skal se mig for dig alene i det værelse på Magdalen, nat efter nat, hver gang mit sind løftede sig bare et sekund fra mit arbejde, den konstante, insisterede tilnærmelse fra Ham, som jeg så ærligt ønskede ikke at møde. Det, som jeg sådan frygtede, var langt om længe kommet over mig. I Trinity semesteret 1929 gav jeg efter og indrømmede, at Gud var Gud, og knælede og bad: måske den aften, den mest afvisende og modvillige konvertit i hele England.” Lewis så sig selv som en rebel, der havde Gud som modstander. En magt, der foretager ”skaktræk” og udspiller ham ved bordet.

Det var i den forbindelse, at Lewis indså, at han var blevet tilbudt et frit valg: Accepter eller fornægt Gud. En dør var blevet vist ham, og han ”kunne åbne den eller lade den være lukket,” som han skriver. I den situation er det logisk klart, hvad man burde gøre. Den forstandsmæssige tilgang udvides nu af en moralsk. Når døren er der, bør den åbnes. Alt andet vil være flugt fra virkeligheden.

Lewis forstod, at frihed og nødvendighed på mange måder er det samme, og han blev klar over, at det ikke som før handlede om, hvorvidt han ville vælge kristendommen, men – som han skriver til en tidligere studiekammerat; ”hvorvidt kristendommen vil adoptere mig.” Døren var der: ”Jeg ved nu, at der er en anden part i affæren – at jeg spiller Poker og ikke lægger en kabale.”

Spørgsmålet er nu, hvad der er bag døren. Det var ude af Lewis’ hænder og over hans forstand, for hvad, der er på

Når det ”dragende og skræmmende” kommer dig i møde som Jesus Kristus – da får det navnløse pludseligt et navn. Gud viser sig i Jesus og forvandles fra ”modstander” til en medkæmpende magt. For Gud står da ikke længere imod dig, men ved siden af dig. Stolthedens nederlag til Jesus er i virkeligheden en sejr, for da er ”det frygtindgydende Andet” blevet din befrier. Som han senere skriver: ”Enhver omvendelse er beretningen om et velsignet nederlag.”

Lewis’ sidste skridt fra troen på en skabende Gud til troen på Jesus bærer sit eget vidnesbyrd. Det er fascinerende og måske også genkendeligt, hvor lidt Lewis kan fortælle her. Gud handler jo med os og gør os til troende kristne, når vi handler ved ikke at gøre modstand.

De fleste vil kunne huske den sårede stolthed ved at give slip og knæle, men hvad der derefter sker, er ikke så let at huske, fordi det er et indgreb fra en anden verden – Guds Ånd over os. Meget sigende skriver Lewis derom på en ydmyg måde, som lader troen være et mirakel, der nærmest folder sig ud som et komma i en sætning – prosaisk og mystisk på samme tid: En sommerdag i 1931 på vej til et besøg i Whipsnade Zoo sidder Lewis i sidevognen til sin brors motorcykel: ”Da vi tog afsted, troede jeg ikke, at Jesus var Guds søn, og da vi nåede frem til zoologisk have, gjorde jeg.”

Dette komma efter “Guds søn” er som klædeskabet til Narnia. Lewis fortsætter: ”og det var ikke fordi, jeg havde taget turen fordybet i tanker. Heller ikke i store følelser. ”Følelser” er måske det sidste ord, der beskriver de mest afgørende begivenheder. Det var mere som en mand, der efter en lang søvn ligger ubevægelig i sin seng og bliver klar over, at han nu er vågen”. ■

”Jeg ved nu, at der er en anden part i affæren – at jeg spiller Poker og ikke lægger en kabale.”

Forandringer i KFS: Flere ressourcer, flere volontører og et ønske om at være mere for alle KFS’ere

På disse sider præsenterer vi en række nye ansættelser, der alle er et produkt af, at der er blevet skruet på de strategiske håndtag i KFS. Læs mere her og i bladets leder.

B irkmose@kfs.dk

KFS står midt i store forandringer. Vi skal gentænke vores arbejde med ressourcer, gentænke hvordan vi vandrer med KFS’erne og gentænke, hvordan vi også i mange år fremover kan have et KFS med en stabil og sund økonomi.

Alt dette har været på tapetet i KFS i længere tid og har været en del af bestyrelsens arbejde med en ny vision og nye målsætninger, der skal være med til at lede KFS’ arbejde i de kommende år. Disse vedtages og præsenteres endeligt i de kommende måneder.

Allerede nu har arbejdet med denne nye strategi dog udmøntet sig i to konkrete forandringer, der kan ses på disse sider:

1) Vi har ansat en ny ressourcekonsulent, der skal være med til at udvikle og styrke KFS’ arbejde med ressourcer, der kan være til oplæring og udrustning i troen, inspiration i fællesskaberne og opmuntring i den daglige vandring med Jesus.

2) Vi har opjustereret antallet af volontører til seks fordelt i tre teams, der skal arbejde i Nord- og Vestjylland, Fyn og Sydjylland samt Østdanmark. De seks volontører kan du møde på modsatte side. Vi tror på, at det kan blive til stor glæde for KFS’erne, at de nu har flere volontører at vandre med – også i længere perioder. Og at disse også kan spare og supplere hinanden i deres indbyrdes teams.

Du kan læse mere om den nye vision og retning, KFS arbejder med, i dette magasins leder, som du finder på side 43

Byd velkommen til KFS’ ”nye” ressourcekonsulent

Vi siger farvel og goddag til Troels Nymann Eriksen, der fra den 1. august skifter fundraising ud med ressourcer, når han starter i en nyoprettet projektstilling som ressourcekonsulent. Læs en hilsen fra ham her.

a f Troels Nyma NN e rikse N , fu N draisi N gsko N sule NT & komme N de ressour C eko N sule NT, T roels@kfs.dk

Jeg plejer at sige, at KFS for mig var kærlighed fra første spisepause. Og derfor har det også været en fornøjelse at få lov til at arbejde i KFS som fundraisingskonsulent. Det har været to år fyldt med udfordringer – men også store opture! Vi lavede f.eks. en vild medlemskampagne, og jeg har fået lov til at være med i etableringen af nogle stærke koncepter i form af vores bibelprojekter: ’100 dage med Bibelen’ sidste år og ’12 Profeter 12 Uger’ denne sommer.

Nu har jeg fået lov til at skifte tal og fundraising ud med ressourcer – og det glæder jeg mig til! Noget af det rigtig spændende bliver at skulle arbejde med at udvikle digitale ressourcer, der kan nå ud til en bredere gruppe af studerende. Muligheden for at kombinere teknologi med vores mission om at støtte og udruste studerende er utrolig spændende. Særligt, når vi kombinerer den strategi med en vision om at skabe bibelglæde.

Min drøm for KFS' arbejde med ressourcer er, at vi sammen bygger en stærk og bæredygtig platform, der kan tilgodese de forskellige behov hos studerende over hele landet. Jeg håber, at vi kan etablere et stærkt netværk af frivillige og eksperter, der kan bidrage med deres viden og erfaringer, og at vi kan skabe en kultur, hvor deling og samarbejde er i højsædet. Så vi kan skabe ressourcer for studerende, der ikke kun er til gavn under deres studietid, men er en del af deres livslange læring og tro.

Mød KFS’ nye volontørteams!

Som noget helt nyt skal vi fra august have seks volontører i KFS fordelt på tre teams. De glæder sig meget til at vandre med jer og sender her en lille hilsen!

øsTdanmark fyn og sydJylland nord- og vesTJylland

iben marie lousdal

Jeg hedder Iben, og jeg skal være jeres nye volontør i Østdanmark – og jeg glæder mig! Til at lære jer at kende, begejstres med jer, overraskes og lære nye ting.

Jesus er herlig, men han kan også være en svær størrelse! Derfor håber jeg også, at vi sammen i KFS kan være med til at gribe nogle af de spørgmål og snakke, I gerne vil tage.

Jeg kommer fra Aulum i Jylland, så jeg håber, at I vil byde en jyde velkommen hos jer på Sjælland – mon ikke.

Resten må I finde ud af, når vi mødes til sommer.

Vi ses!

Clara kJær Jensen

Mit navn er Clara, og jeg kommer fra Vestjylland. Jeg har, siden jeg blev student, suset rundt mellem rejser, arbejde og et højskoleophold på LMH. Da jeg gik på gymnasiet, oplevede jeg i KFS-gruppen, hvor givende det er at være sammen om troen i hverdagen. Jeg håber at kunne bidrage til, at I også må få den samme oplevelse.

Jeg brænder for, at snakken om Jesus bliver god, kærlig og ærlig, og at den bliver sat på dagsordenen i det danske studieliv – og jeg glæder mig meget til at arbejde for, at det sker!

Vi ses!

maiken Terp legarTh

Jeg hedder Maiken og skal være volontør i Fyn og Sydjylland. I aner ikke, hvor meget jeg glæder mig! Til at lære jer at kende, hygge igennem og snakke om tro og store spørgsmål.

Jeg tror, at vi som KFS’ere har en særlig opgave i at vidne om Jesus, og at vi sammen kan opmuntre hinanden til at pege på Jesus. Jeg håber, at jeg kan være med til at opmuntre jer i det!

Jeg er 18 år, bor i Herning, nyder at strikke, være kreativ og lave random grineren ting.

Og så jeg elsker at snakke med mennesker!

Vi ses!

Jeppe n.g. hagelskJær

Jeg skal være volontør for andet år, så jeg glæder mig til at lære nogle af jer endnu bedre at kende – og til at møde en masse nye!

For mig har det været en gave at støtte op om fællesskabet og hyggen blandt jer KFS’ere – og mindst lige så meget for jer, der ikke har meget af det på jeres studiested.

noah ChrisTensen

Jeg hedder Noah, 20 år gammel og bor i Hedensted. Jeg elsker sport – især badminton.

Jeg nyder at snakke med og om Jesus, men kan også have svært ved at finde ud af, hvordan den snak starter med en, som ikke kender Jesus. Derfor er det fedt at vide, at det intet kræver af os, og at vi trygt kan hvile i, at Jesus har fuldstændig styr på det.

Jeg glæder mig enormt meget til at lære jer KFS’ere at kende og ser frem til kolossalt mange fede oplevelser og snakke med jer. Vi skal ud og gøre Jesus kendt!

Johan rasmussen

Jeg hedder Johan, og jeg har kæmpe optur over snart at skulle være volontør!

I gymnasiet mødte jeg nye spørgsmål, som vakte en åndelig undren, jeg havde brug for at komme til livs. KFS tilbød det ideelle miljø at gøre det i –for med en kombination af plads til spørgsmål, men også hvile og tryghed, er det noget af det, KFS er allerbedst til.

Jeg kender selv til kedsomheden ved tørre oplæg, men også glæden over at blive taget med dybt ned i Bibelen. Jeg håber at kunne blive bedre til at give den glæde for Guds ord og reflektion over livet med Gud videre.

Jeg glæder mig til at være KFS’er med jer. Til at lære jer at kende, snakke en masse Jesus og i fællesskab blive klogere på, hvorfor Han også har noget at byde på i dag.

BRUG FOR EN PAUSE?

Tag på LMH og få tid til Gud, tid til andre og tid til dig selv

Ansgarvej 2, 3400 Hillerød www.lmh.dk

MW Compounders er en dansk børsnoteret investeringsforening. Foreningen er udbyttebetalende og har investeret i 20-30 globale compounder-aktier.

Læs mere på vores hjemmeside: www.mwcompounders.dk

Kontaktpersoner:

Opmuntringer til den

søgende

Gud lover i Bibelen, at han er at finde for den, der søger. Men hvor og hvordan søger vi Gud? Højskolelærer

Karla Lind Brixen deler perspektiver og faldgruber med dig, der leder efter Gud.

Jeg tror ofte, at Gud handler i vores liv, uden at vi registrerer det.

aT begynde eT sTed

Leder du efter Gud i naturen, i lovsangen eller i kirken? Længes du efter Guds nærvær og at mærke ham tæt på? Det kan være, at du har erfaringer med at finde Gud, og at du gerne vil have flere. Det kan også være, at du aldrig rigtig har fundet ham. Måske fordi du ikke har ledt. Eller du har ledt, men det lykkedes ikke. Vi er forskellige som mennesker, og for nogle opleves det nemmere at relatere til Gud end for andre. I kristne fællesskaber kan vi møde en forventning om, at vi får erfaringer med Gud, der kan mærkes. Uanset hvilke forventninger du møder – indefra såvel som udefra – så vil jeg forsøge at pege dig i retninger, hvor det giver mening at søge Gud.

den vigTigsTe bog

Lad mig melde klart ud: Jeg tror, at vi kan finde ud af, hvem Gud er, ved at læse i Bibelen. Den er Guds inspirerede ord til os. Bibelen er hverken nem eller entydig! Hvor står der meget mærkeligt i den bog! Og Gud er heldigvis ikke begrænset til en bog. I forhold til denne artikels fokus på at lede efter Gud er Bibelen meget tydelig: ”Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.” (Jeremias’ bog kap. 29, v. 13-14).

Sikke et løfte! Kan vi virkelig forvente at finde Gud, når vi søger? Det er Bibelens påstand. Det er i Bibelen, vi læser om Gud, der skaber jorden og giver sit folk herlige løfter. Vi læser om Jesus, der ofrer sit liv på korset og opstår fra de døde; og om Helligånden, der viser os vej og minder os om Guds nærvær og stærke løfter.

ikke kun diT proJekT

For mig er der meget trøst at hente i, at det ikke er et solo-projekt at finde Gud. Ifølge Bibelen leder Gud faktisk mere efter dig, end du leder efter ham. Jesus siger: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind” (Johannes’ Åbenbaring kap. 3, v. 20). Jesus banker på hos os, men det fremgår tydeligt, at han venter på samtykke, før han braser ind.

Hvordan kan vi vide, hvornår Gud banker på? Jeg tror, det er lige så forskelligt, som vi mennesker er forskellige. Gud har skabt os med hver vores personlighed, og han kender os bedre, end vi kender os selv; og derfor ved han også, hvordan

han skal møde os. Det kan være i stilhed derhjemme, i fællesskab med andre eller ude i naturen.

Pointen er her, at det går begge veje. Det er altså ikke dit ansvar alene at finde Gud – han opsøger aktivt dig! Ifølge Bibelen ønsker Gud alle menneskers frelse – altså at vi får en relation til ham og accepterer frelsen i Jesus. Det fremgår tydeligt af 1. Timotheus kap. 2, v. 4, hvor Paulus skriver: ”Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden”.

Bibelen fortæller, at vi efter syndefaldet i udgangspunktet vender forkert i forhold til Gud og har brug for at vende om. Jesus udtrykker det sådan her i Matthæusevangeliet kap. 3, v. 18: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” Sådan en omvendelse kræver, at vi får tillid til Guds ord og opgiver troen på, at vi skal klare det hele selv. Børn ved udmærket, at de ikke kan det hele selv. Det vigtigste er faktisk allerede sket: Jesus har ved sin død og opstandelse sørget for, at du kan møde Gud.

følelsesdikTaTur

I vores søgen efter et møde med Gud skal vi være opmærksomme på, at vi ikke lægger for stor vægt på vores egne oplevelser, da vores åndelige erfaringer vil være forskellige fra person til person, ligesom de vil ændre sig i løbet af den enkeltes liv. Hvis du ikke mærker Guds åndsfyldte nærvær, kan konklusionen fejlagtigt blive, at Gud slet ikke er der. På den måde kan vores følelser få alt for meget magt – over for eksempel vores trivsel, bønsliv og valg af kirke.

Følelser er vigtige pejlemærker for, hvordan vi har det, og vi skal bruge dem aktivt til at navigere i livet. Men følelser har ikke altid ret. Gud er der, også selvom du ikke kan mærke ham. Barnedåben er et eksempel på en åndelig og identitetsskabende virkelighed, hvor Gud handler, uden at vi nødvendigvis registrerer det. Jeg var få måneder gammel, da jeg blev døbt, og jeg husker intet fra den dag. Men Gud har knyttet sine løfter til dåben om, at den dag blev jeg hans barn, og derfor kan jeg roligt tilslutte mig det.

Jeg tror ofte, at Gud handler i vores liv, uden at vi registrerer det. Jeg tror, at vi i virkeligheden bliver båret af Gud og andre mennesker på mange af de vigtigste områder i vores liv – for eksempel overleverede værdier, kærlig opdragelse, tilgivelse, tro og empati. Det kan være en stor lettelse at

Det kan være en stor lettelse at blive opmærksom på, at troen er båret af det, som Jesus allerede har gjort for mig.

blive opmærksom på, at troen ikke afhænger af mine følelsesmæssige oplevelser, min tjeneste for Gud eller mine mere eller mindre helhjertede forsøg på at finde ham, men at troen er båret af det, som Jesus allerede har gjort for mig. Og at troen kan styrkes af Guds løfter, som jeg kan læse i Bibelen eller blive mindet om i bøn eller af andre kristne.

Vi vil så gerne kontrollere vores liv, vores tro og vores gud; opleve og føle det rigtige. Men i virkeligheden har vi brug for at overgive magten til Gud, som er meget større end os og helt uden for vores kontrol. ■

2 1

3

når du leder efTer gud:

Find Guds løfter til dig i Bibelen og hold ham fast på dem. Det gør David ofte i Salmernes Bog. Lad dig inspirere af hans tilgang.

Søg ikke de gode følelser, de er flygtige; men søg Gud, der står fast i alle livets udsving.

Væbn dig med tålmodighed og udholdenhed. Ørkenvandringer er et gentagende tema i Bibelen, så det kan tage tid at komme derhen, hvor du gerne vil. Guds veje kan til tider opleves som omveje.

4

Hvil i, at uanset hvor du er, og hvordan du har det, så er du set, kendt og elsket af Gud. Overgiv derfor trygt din afmagt til ham.

GL BALT

KFS sender Sarah til Montenegro

25. maj rejste Sarah Klejnstrup til Montenegro, hvor hun skal hjælpe til i EUS (det montenegrinske KFS) i de kommende 3-6 måneder – et land og en organisation KFS har samarbejdet med i mange år. Mød Sarah her, hvor hun også fortæller lidt om, hvorfor netop Montenegro har fået en særlig plads i hendes hjerte.

Montenegro er et land, KFS og mange KFS’ere har fået lagt på hjertet på en særlig måde. Vi har fulgt, støttet og samarbejdet med deres kristne studenterorganisation EUS i mange år, og gennem tiden har mange LTC’ere og KFS’ere fået lov til at møde og lære af vores kristne brødre og søstre her. Et møde, der har inspireret og vakt glæde, givet nye perspektiver og på en særlig måde vist os, hvordan man kan drive studentermission – også under svære vilkår.

Derfor er det også en stor glæde for KFS’ generalsekretær, Jakob Højlund, at KFS igen kan sende en KFS’er til landet for at hjælpe og støtte det arbejde:

”KFS har i mere end to årtier engageret sig i det kristne studenterarbejde, EUS, i Montenegro. Vi er utrolig glade for, at Sarah giver et stort bidrag til dette engagement ved at rejse til Montenegro og hjælpe vores brødre og søstre i arbej-

det for evangeliet. Vi ønsker hende og EUS Guds rige velsignelse!”

hilsen fra sarah

Hej KFS'ere fra nær og fjern.

Mit navn er Sarah Klejnstrup, jeg bor i Odense og var ansat som volontør i KFS i Fyn og Trekantsområdet tilbage i 22/23.

Det glæder mig, at jeg nu endnu en gang kan tage del i Guds mission blandt de studerende. Nu ikke i Danmark, men i Montenegro.

Min historie med Montenegro startede, da jeg gik på LTC (KFS's højskole), hvor vi tilbage i efteråret 2021 tog til Montenegro. På turen med højskolen fik jeg en smag af den åbne og energiske kultur, der er i Montenegro og på hele Balkan.

Historien om de jugoslaviske krige i 90'erne og deres efterfølgende konsekvenser gjorde også et stort indtryk på mig, inden jeg skulle til Montenegro første gang, og den bøn om næstekærlighed og fred på tværs af landegrænser er fortsat noget, jeg beder om.

På min første tur til Montenegro fik jeg også et indblik i, hvordan det ikke er så nemt for de lokale at være protestantisk kristen i et ortodokst land. Det og meget andet startede en nysgerrighed, som ikke kunne mættes af den tur alene. Af denne grund rejste jeg tilbage året efter af to omgange. Og siden jeg satte mig på det første fly væk fra landet, har jeg vidst, at jeg skulle tilbage i en længere periode

og tjene med i den mission, som Gud har blandt de studerende i Montenegro.

I Montenegro er deres studentermission ikke særlig stor, der er kun 3 Jesuscentrerede kirker og kun omkring 100 personligt troende kristne. Men på trods af antallet holder de bibelstudier hver uge for de studerende, både delt op i køn og sammen. Så har de også et Alphakursus kørende lige nu og en gruppe, man kan mødes i, hvor man øver sit engelske sprog. Jeg glæder mig virkelig først og fremmest til at følges med de unge i tro og hverdag og dermed få indsigt i deres glæder og frustrationer. Jeg kommer også til at tage del i nogle lejre og selvfølgelig prøve at lære noget af det montenegrinske sprog – det skal nok blive sjovt. Men ja, at opleve kulturen, dele evangeliet og læse i Bibelen med de unge. Det er nok det, jeg glæder mig mest til.

Grønland:

En hilsen fra Grønland og Kristina

a f k ris T i N a k reu T zma NN , kfs -ko N sule NT i g rø N la N d, krk@kfs.dk

Haluu, Kalaallit Nunaanni KFS-imut tikilluarit!

Det er en sætning, som jeg har glædet mig til at sige til folk.

Mit navn er Kristina, og jeg kommer fra Vestgrønland, hvilket betyder, at jeg er fan af rensdyrjagt og håndbold. Folk kender mig som en, der kan godt lide at spille guitar og synge “Det lille lys jeg har – Uanga peqarpunga.” Det lille lys, som Jesus har givet mig, er min glæde, og derfor brænder jeg for, at andre unge også skal have det lys og lade det skinne over byen.

Jeg har fået lov til at blive ansat i KFS til at starte KFS-møder igen på Ilimmarfik og GUX ved siden af mit arbejde i Frelsens Hæri. Og jeg glæder mig til at være sammen med studerende og håber, at vi sammen kan skabe et godt fællesskab og lære Jesus bedre at kende.

Da KFS kom til Nuuk i 2019, kendte jeg allerede lidt til, hvad det var. Året før var jeg på semesterophold i Danmark, og da semesteret startede, havde KFS en stand. En stand, som jeg blev meget glad for at se, og ikke mindst blev jeg nysgerrig, så jeg prøvede at være med til KFS på mit studiested for at se og være sammen med andre kristne studerende.

Det var en god oplevelse at møde andre studerende, som kommer fra andet sted, og være fælles om, at vi er brødre og søstre i Kristus. Så mit første indtryk af KFS var godt, og derfor blev jeg også begejstret, da Sara og Filip kom til Grønland og startede KFS.

De første møder på Ilimmarfik (universitet) skulle man lige vænne sig til at snakke på dansk til en, der ikke er ens underviser. Men med så tålmodig og venlig en sjæl, vi blev mødt af i Sara, kunne man nemt at vænne sig til det, og jeg glædede mig meget over, at der var et sted, hvor man kunne snakke om studieliv og tro. Og så var der gratis Kaffi!

Til de ugentlige Ilimmarfikmøder kunne man sætte ord på, hvordan ugen

havde været, hvad man havde lært til undervisning eller spørge, hvis man er nysgerrig over noget, man havde hørt fra Bibelen og gerne ville have mere viden om. Det kan du ikke bare lige snakke om med dine studiekammerater eller underviser om.

Det var min yndlingsfrokoststid, fordi man kunne få et pusterum fra “verden”, hvor vi var sammen om et bestemt emne og kunne dele hinandens tanker, hvilket giver en særlig fællesskabsfølelse. Den følelse, som kan give en ekstra styrke og mod til at møde “verden” igen.

I vores hverdage på studiestedet snakkede vi ikke meget om tro og Jesus, selvom folk kender, hvem Jesus er og tror på ham. Det er ikke hverdagssnak og et sjældent emne.

Det at være ung og kristen kan nogle gange føles ensomt, og derfor betyder det rigtig meget, når man møder nogen, som har nogenlunde de samme livsværdier og interesser.

KFS i Grønland giver os et sted, hvor der er åben dialog om liv og tro samtidig med, at der er plads til mening og usikkerhed, hvilket også gør det til et meget trygt sted. Her kan vi være os selv, uden at vi føler, at vi skal leve op til noget – vi er velkomne, som vi er. Det er Guds intention for os, og det mærker man også i KFS.

KFS-GRUPPER

KONTAKT KFS@KFS.DK OG HØR NÆRMERE.

LEJ LTC

LEJ LTC

KFS’ Ledertræningscenter

• Oplagt til f.eks. lejr, retræte, familiekomsammen, møde, kursus osv.

• Beliggende i roligt lokalområde, tæt på den smukke natur i Vejle Ådal og med kort afstand til indkøb.

• Her finder du fine værelser med udtrækssenge, en hyggelig opholdsstue, et veludstyret køkken, en praktisk spisesal med udgang til haven, et stort konferencerum og meget mere.

SE PRISER OG MERE INFORMATION PÅ: www.hyttefortegnelsen.dk/hytte/ltc-ledertraeningscenter/

læs mere:

kfs.dk/12profeter

LEJ PÅ DAGSBASIS

guldkorn om bøn fra To

Hvad har tid, madlavning og ønskelister med bøn at gøre? Find ud af det på de næste sider, hvor Matthæus Aagaard deler to tanker om bøn fra kirkefaderen Origenes.

Hvad er bøn, og hvordan bør man bede? Det var disse spørgsmål, der fik mig til at dykke ned i generationer af teologer og trosfællers tanker om bøn. Hvis jeg skal opsummere alt det, jeg indtil videre har læst og lært om, hvordan man søger Gud i bøn, så er det at huske, at det faktisk er Gud, der søger os.

De smukkeste og dybeste tanker om bøn kommer, efter min mening, fra de gamle kirkefædre. Dem, som ikke blot tænkte teoretisk om bøn – hvilket systematikkere i dag har tendens at fokusere på – men stræbte efter at forene teori med de praktiske implikationer og pastorale konsekvenser.

Én af disse var Origenes af Alexandria (c.185-c.254). Han var en af de første til at formulere en ’bønsteologi’, som han skrev om i ’Vedrørende Bøn’ (Perí Euchês).

Alle Origenes’ tanker bør dog ikke fordøjes så lethjertet, som var det bibelsk sandhed - for han var bestemt også kontroversiel! Men hans tanker kommer fra et grundigt studie af

Bibelen, og han havde et dybfølt ønske om at blive vejledt af Helligånden.

For at starte en undren om bøn i vores daglige liv vil jeg fremhæve to af Origenes’ pointer, som muligvis kan give os en mere frimodig tilgang til bøn. Hvordan svarer Origenes på følgende spørgsmål: Hvorfor skal vi bede, hvis Gud allerede ved, hvad der kommer til at ske, og hvad det bedste udfald vil være? Og hvordan bør man bede som kristen?

hvorfor vi bør bede:

For at forstå Origenes’ vidunderlige og smukke bønsteologi, der behandler, hvorfor det stadig giver mening at bede, skal vi forstå to ting om Gud. (1) At Gud er allestedsnærværende, og (2) at han ikke er bundet af tid.

Dette betyder altså, at i hans tidsløshed, er han allestedsnærværende i forhold til vores tidsperspektiv. Gud er der i

De smukkeste og dybeste tanker om bøn kommer fra de gamle kirkefædre.

går, i dag og i morgen. Gud er i tidernes ende ’samtidig’ med, at han ikke engang har skabt jorden. Derfor ved Gud, hvad der kommer til at ske i fremtiden, fordi han ser det ske foran sig i sit uendelig nu. I så fald må Gud da vide, hvad det bedste resultat vil være, og hvad du derfor bør bede for!

Og hvis du så tænker, at der derfor ikke er nogen grund til at bede ”for Gud ved bedst”; så vil jeg pointere, ja, Gud ved bedst, men Gud har valgt at arbejde med os til at fremme hans rige. Ligesom en far eller mor, der inddrager barnet i madlavningen, ved, at det kommer til at gå langsommere og måske værre. Sådan har Gud valgt at arbejde med os (’synergia’, 1. Korintherbrev kap. 3, v. 9, 1. Thessalonikkerbrev kap. 3, v. 2, Romerbrevet kap. 8, v. 28). Derudover, så kan man jo lige fundere over, om ting sker fordi ’Gud ved det’, eller mon Gud ved det, fordi ’ting sker’?

Så hvis Gud i sin tidsløshed stadig ønsker at arbejde med os, så mener jeg, at bøn bliver en samtale mellem os og Gud, hvori Gud inddrager os i ’madlavning’ til at fremme hans rige. Det er denne ’synergia’, der ligger til grund for Origenes’ følgende pointe.

hvordan vi bør bede:

Hvordan skal vi så bede? Det har Origenes også et svar på. Origenes tager udgangspunkt i Fadervor som en skabelon til, hvordan vi bør bede, fremfor at vi ’blot’ beder Fadervor –selvom det i sig selv også er godt! Han udleder fire elementer, som enhver bøn bør indeholde: opløftning af hans navn, taksigelse for alle hans velsignelser, bekendelse af vores fejl og mangler og ønske at hans vilje må ske og hans riges komme. Et aspekt, som den opmærksomme måske synes mangler, er ønskelisten! Hvornår skal man bede om godt vejr, en god eksamen, godt helbred eller en stærkere tro? Desværre er der ikke plads til det hos Origenes. Han mente, at alt det vil være at overtræde tanken om, at ’Gud ved bedst.’ Hvad nu, hvis du beder for godt vejr i morgen, men faktisk vil det være bedst, hvis det var dårligt? Derfor er det eneste, vi bør bede for, ifølge Origenes, ”vort daglige brød.” Altså det, som vi skal bruge i dag, så vi fortsat kan gøre hans vilje. Alt andet, helbred, vejr, eksamen, ens liv, bør man overlade til Gud, for at hans vilje kan ske i det også – for han vil os trods alt det bedste. Hans vilje for os er ment i kærlighed og er det bedste, vi kan håbe på, så hvorfor bede for andet, end at dét må ske? Origenes mente dog, at der var forskellige former for bøn og refererer til 1. Timotheus kap. 2, v. 1: ”Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser.” Lidt håb for en ønskeliste er der altså. For Origenes bruger dette vers sammen med ”Bed, så skal der gives jer” (Mattæusevan-

fire elementer

til bøn:

1

2

Opløftning af Guds navn

Taksigelse for Guds velsignelser

3 Ønske om Guds vilje 4

Bekendelse af vores fejl

geliet kap. 7, v. 7) til at beskrive et ønske i bøn, såfremt det bliver efterfulgt af ”men ikke som jeg vil, men som du vil.” Disse tanker om bøn fra Origenes bør ikke stresse dig til at bede ’korrekt’. Derimod er hensigten, at de skal være en hjælp og en inspiration i dit bønsliv.

Bøn er og bliver et af de vigtigste aspekter i det kristne liv. Bøn skal der til, når man læser Biblen, bøn skal der til, når man står op, og bøn skal der til, når livets prøvelser og velsignelser møder en. Alt, hvad Origenes skrev og tænkte om bøn, var i bøn, og det var igennem bøn, at han forstod bøn.

Så lad os søge Gud i bøn, det gør nemlig en forskel! ■

Hvornår skal man bede om godt vejr, en god eksamen, godt helbred eller en stærkere tro?

“The Ruthless Elimination of Hurry” af John Mark Comer (Bog)

I spændingsfeltet mellem selvhjælp og samfundsanalyse findes denne bog om, at Jesus ikke havde travlt, og derfor bør vi heller ikke have det. Troens største udfordring i dag er ikke ligegyldighed, men travlhed. Det er blevet trendy at have travlt. Vi overdøver Gud, hvorefter vi bebrejder Ham for at være tavs. Med amerikansk humor og praktiske råd viser Comer, hvordan Jesus levede simpelt, praktiserede sabbat og valgte den lange kø i supermarkedet.

Aarhu s KFS anbefaler

”Splittet

til Atomer” (Podcast)

Denne podcast fra Danmarks Radio tager nogle af de velkendte danske musiknumre og dykker helt ned i detaljen. Sammen med lyddesigner Nina Liv og kunstnerne bag sangene bliver hvert afsnit dedikeret til at splitte en musikproduktion til atomer. Ikke nok med, at man får lov til at dykke ned i de mindste detaljer i et lydunivers –man kommer også tættere på kunstnerne bag sangene, der giver et blik ind i de historier og følelser, der ligger bag tilblivelsen af deres ikoniske numre, og inviterer os helt ind i deres verden. Med fokus på de enkelte lyde, fortællinger og følelser er det spændende at blive ramt, rørt og bevæget af musikken.

“Life is hard. God is good. Let’s dance” af Brant Hansen (Bog)

I sin nyeste bog Life Is Hard. God Is Good. Let's Dance fortæller Brant Hansen med et humoristisk og fængende sprog om, hvorfor han i stigende grad styrkes i troen, når så mange andre mennesker i vores kultur ser ud til at miste den. Hele bogen igennem inddrages personlige anekdoter og små doodles, der på én og samme tid får læseren til at trække på smilebåndet og giver stof til eftertanke. Man efterlades opløftet og påmindet om, at glæde og velvære faktisk er muligt; og måske ikke er så svært at opnå og holde fast i, som det ellers nogle gange kan virke til at være.

Laura L. Lentz

Astrid Novrup Nørgaard

Lisa Enevoldsen

Portræt

David Lyngbye, pædagogstuderende

hvilkeT sTudie søgTe du ind på og hvorfor?

Jeg søgte ind på pædagogstudiet i Jelling, fordi jeg gerne ville have et arbejde, hvor jeg gør en forskel for mennesker.

er der nogeT, du leder efTer nu?

Nej, jeg føler, jeg har alt, jeg skal bruge i Jesus.

hvad fandT du i krisTendommen/ Troen på Jesus?

Jeg kom ind i det kristne fællesskab den 9. august 2019, jeg var 18 år på det tidspunkt. Der fandt jeg i det kristne fællesskab en imødekommenhed, som jeg aldrig havde oplevet før. Det, vil jeg sige, var det første, jeg fandt i kristendommen. Deraf kom, at jeg fik ændret mit verdenssyn fra, at mennesker var noget, jeg helst ville undgå, til at der faktisk var nice mennesker derude. Og mest inspirerende af alt, så lod de her kristne mennesker ikke til at være arrogante på trods af, hvor meget bedre, jeg synes, de var end den gennemsnitlige ikkekristne på min alder. Så jeg fandt også en oprigtig ydmyghed.

Jeg vil også sige, at jeg selvfølgelig fandt nogle mennesker, som jeg oplevede, ville mig. Det er, tror jeg, på mange måder også grunden til, at jeg blev ved med at komme i KFS i København, selvom jeg boede i Vejle på det tidspunkt.

1 år senere sagde jeg så højt for første gang, at jeg tror, jeg er kristen. I troen fandt jeg en ro, som jeg tror, man skal kende Jesus for at forstå helt. Jeg følte og føler stadigvæk den dag i dag, at jeg ikke kan vælte.

Jeg plejer at sige, at “så længe Jesus fylder 51% i mig, så er han lige akkurat vigtigere end alt andet i mit liv tilsammen, så lige meget om alle, jeg kender, forsvandt i morgen, og jeg skulle leve på en øde ø resten af mine dage, så ville det være til at klare så længe, jeg har Jesus.” Min værste dag som kristen er bedre end min bedste dag som ikke-kristen.

har du eT råd Til krisTne, som møder søgende mennesker?

Det allervigtigste, vil jeg sige, er: lad være med at “bedøve” din tro for at lokke folk til. Mennesker, der søger viden om kristendommen af den ene eller anden grund, er ikke interesseret i noget, der ikke er vigtigt. Så hvis du taler din tro ned eller prøver at fremstå ekstra relaterbar for billige point, vil det højst sandsynligt dræbe deres interesse i at snakke om

det med dig. ”Nå okay, det lyder måske ikke så spændende alligevel.”

Du skal være 100% ærlig og 100% kærlig. Hellere kom til at støde lidt for hårdt og sige undskyld end at være bange for at fortælle om Jesus. Det kommer til at fremstå, som om du ikke rigtig tror på det, eller at det ikke er så vigtigt for dig, hvilket er det modsatte af, hvad du ønsker.

Bed Jesus om, at du må gå op i alle detaljerne ved at være kristen. Min ven i folkeskolen, som fik mig med til KFS i sin tid, gik op i en masse små detaljer i hans måde at udleve sin tro på. Hvis ikke han havde gjort det, er det ikke sikkert, min interesse var blevet vagt. Han spiste for eksempel ikke slik og andre usunde ting, fordi "Min krop er et tempel for gud, og jeg har fået min krop som gave og vil ikke ødelægge den med usund ting.” Det er den slags radikalisme, som får ikkekristne til at forstå, at man faktisk mener det.

Det er selvfølgelig okay at udtrykke tvivl, faktisk så er det også et plus, hvis du kan tage lidt et fugleperspektiv og komme med kritik af din egen udlevelse af troen og kirken som institution og/eller fællesskab. Bare vær opmærksom på, hvorfor du fortæller om det, du gør.

Fast kronik:

Bliv i det

fællesskab

Fællesskaber har trange kår. Det mener stud.scient.pol Nikolaj Nørgaard Bach, som funderer over faldende medlemstal, løsere tilhørsforhold og hvad der gør et fællesskab godt. Læs med om kirkeshopping, politiske partier og bowlingklubber.

I dette forår har jeg min dagligdag i Nairobi, Kenya. Indtil nu havde jeg aldrig været i Kenya, og ej heller har jeg været længere syd på end den halvobligatoriske kristen-sightseeing-tur i Israel og Palæstina. I mine overvejelser om at tage til et uvant sted fyldte det en del, om jeg mon kunne finde et kristent fællesskab.

Nairobi er en summende og aktiv by fyldt med farver, fest og musik. Om søndagen skyldes det meste af byens lydbillede de mange kirker. En kirke med tilhørsforhold til en amerikansk baptistbevægelse hér og en sydamerikansk katolsk kirke dér. I nogle områder ligger kirkerne med 200 meters mellemrum; mange ikke-kenyanske kirkelige bevægelser har ønsket at plante kirker, uagtet om der allerede er legio af dem. Og de skal selvfølgelig minde om donerkirken af navn og gavn.

Det fragmenterede kirkebillede har afskrækket mig fra at opsøge en kirke eller et fællesskab, for jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge mellem. Nuvel, det er ikke spændende at skrive en kronik om mine egne erfaringer om et fragmenteret kirkeliv i Kenya, men måske det fragmenterede kristne fællesskab også er til stede i Danmark? Kirkeshopping et velkendt fænomen og har været det i al den tid, jeg kan huske. En hvileløs – eller medlemsløs – tid, hvor man prøver mange tilbud af i de kirker og fællesskaber, det er muligt at vælge mellem. Samtidig popper nye tiltag op hele tiden, og der er vedvarende mulighed for at prøve nyt.

Det er en kendt tendens, også indenfor andre sammenhænge end kirkelige, at tilhørsforhold ikke længere er faste, men nemt kan udskiftes. Den officielle valgundersøgelse for 2019-valget viser, at nok har danskere stadig et tilhørsforhold til bestemte samfundsgrup-

Nikolaj Nørgaard Ba C h, s TaT sku N dska B ss T udere N de, Nikolaj B a C h123@gmail. C om

Det er en kendt tendens også indenfor andre end kirkelige sammenhænge, at tilhørsforhold ikke længere er faste, men nemt kan udskiftes.

per, men at disse ikke er afgørende for partitilhørsforhold eller stemmeafgivelse. Danskerne er en markedsplads, og partierne er købere, der nu altid skal være klar til at købe med nye midler. Ifølge en opgørelse fra Kristeligt Dagblad i 2020 er kun 4 procent af danskerne medlem af et politisk parti. Der er også færre mennesker, der melder sig ind i foreninger og engagerer sig der.

Parallellen til partimedlemskaber er brugbar til at pege på en generel tendens, der peger på, at vi danskere måske nok er engagerede, men at vi er det på en mere fragmenteret og omskiftelig måde. For at sætte det på spidsen kan man sige, at der sker en søgen væk fra fællesskabet; også de kristne. Folk mødes sporadisk, mere uorganiseret og skiftevis i forskellige fællesskaber.

Men altså, er det skidt, det der fragmentering? Ja, mener jeg. Den canadiske filosof, Charles Taylor, mener, at fragmentering gør os mindre i stand til at forme fælles mål eller at udleve dem. I stedet for de store fællesskaber eller samfundet orienteres man indad mod partielle grupper.

En anden stor kanon, Robert Putnam, har skrevet en bog om, at amerikanere bowler mere på trods af, at der er sket et fald i bowlingklubbers medlemstal. Eller det handler bogen ikke om, men det har givet den sin kendte titel Bowling Alone. Han beskriver, at i takt med, at den amerikanske befolkning frakobles hinanden, er der sammenfald med, at sociale strukturer kollapser. Uden stærke fællesskaber mister vi tillid til hinanden, som er essentiel og korrelerer med en række samfundsfordele. Uden social tillid er det svært at forestille sig, at ”Alt hvad I vil, mennesker skal gøre mod jer, det skal i også gøre mod dem” kan udleves. Disse sociale og samfundsmæssige dynamikker er vigtige og er i sig selv en vægtig årsag til at blive fast i et fællesskab. Men det centrale i kristne fællesskaber er også mere end de sociale dynamikker, og min holdning er heller ikke opskriften til et sundt kristent fællesskab.

Det er altid en god idé at vende sit blik mod den tyske teolog, Dietrich Bonhoeffer, når det kristne fællesskab sættes under lup. Det centrale for ham er en fælles tro på Jesus. Ikke kun centreret

om Jesus men også centreret i og gennem Jesus, der som mediator forbinder os til hinanden. Jesu død på korset konstituerer fællesskabet. Ikke et godt SoMe-game eller en sværgen til det danske foreningsliv.

Jeg er ikke tilfreds med alt, der sker i de kristne fællesskaber, jeg er en del af. Jeg er ikke altid enig med min præst. Lovsangsgenren er enten for lidt eller for meget amerikaniseret. Jeg kan ikke altid spejle mig i andre medlemmers musiksmag, tøjstil eller aktiviteter. Jeg føler mig nogle gange fanget i indsnævrende baglandes holdninger, selvom de ikke kender til min hverdag.

Jeg kunne fortsætte med grunde til at søge væk fra de fællesskaber, jeg er en del af. Men det er vigtigt at huske på, at mine egne forudgående forventninger til fællesskabet aldrig vil være det samme som Guds tanker om det kristne fællesskab. Det vil altid blot være mit ideelle fællesskab og ikke Guds ideelle fællesskab, han har tiltænkt mig.

Jeg plæderer ikke for, at man skal blive i skadelige fællesskaber. Men jeg og mine medkristne er alle syndere, og aben flytter med uanset fællesskab. Skuffelser kan tjene som syndserkendelse og skubbe på for at engagere sig selv og skabe positiv forandring. Med det sagt er jeg selv tilskyndet til at søge en kirke her i Nairobi. Også selvom det ikke minder om noget, jeg er vant til eller kan spejle mig i. Det er en opfordring til mig selv; at sætte mig selv i spil i det sted, jeg er, og blive en fast bestanddel. Kirkerne skal ikke vælges til eller fra på baggrund af, hvilket navn de har, eller hvem der står bag. Jesu død på korset binder mig uløseligt til det kristne fællesskab, uagtet min iboende søgen væk mod et mere personligt tilpasset fællesskab.

Uden stærke fællesskaber mister vi tillid til hinanden

Bøger:

En befriende (lille) bog om Guds hvile til hamsterhjulsløberne

For nogle år siden blev der udgivet en bog, der hed ’12 i alle fag’, som fik stor succes blandt nogle af mine jævnaldrende. Tematikken var ligetil og afspejlede den mentalitet, der i høj grad fortsat præger vores kultur. Det handler om at lykkes, at forbedre sig og at være den bedste version af sig selv. Netop dette kontrasterer Alma Nymann Berggren i sin nye bog ’Hvil ud hos Gud’ – en fin lille bog, der dog har meget på hjerte. På ikke mere end 96 sider formår hun både først at fortælle sin egen historie med stress, præstation og udbrændthed, men også sidenhen at pege på en vej ud af hamsterhjulet.

Med den første del af bogen, hvor læseren tages igennem nedslag i Berggrens egen historie, følte jeg mig på en sjælden måde set. På trods af, at bogen nok primært er henvendt til stressramte

unge, berøres en langt bredere gruppe mennesker, der ligeledes må siges at være underlagt tidsåndens tyranni.

Hvis der stadig skulle herske tvivl om, hvorvidt fortællingen om at finde mening i at hvile hos Gud har noget at sige ind i den almene danskers liv, skinner bogens relevans særligt igennem i anden halvdel, hvor centrale trosgrundsætninger får taleplads. Trosgrundsætningerne og bibelversene, der flettes ind undervejs, fungerer næsten som små argumenter for, at hvilen er værd at prioritere i en travl hverdag. Samlet set, med både andre forfatteres og Berggrens egne refleksioner oveni, står det klart: Jeg er overbevist.

Passende gør bogens længde og sprogets simplicitet og inddragende karakter desuden, at læsningen af den netop ikke bliver et projekt i sig selv, men

Af Alma Nymann Berggren Lohse (Credo), 2023

snarere føles som en åbenhjertig samtale, hvor også læserens egne tanker får plads undervejs. Dette sker navnlig gennem de refleksionsspørgsmål, der er placeret ved enden af hvert kapitel. Det sker dog også gennem den intimitet og varme, som forfatteren skriver med.

Bogens titel er et påbud; ”hvil ud hos Gud”, men ikke et provokerende et af slagsen. Gennem 5 meningsfulde kapitler får det nemlig lov til at folde sig ud som en befriende påmindelse om ”begrænsningens evangelium”. Det er et evangelium om, at vores primære kald ikke er at skulle tjene Gud og ligne ham mest muligt, men at vi først og fremmest er skabt til at tilhøre og hvile ud hos Ham som elskede børn.

Hvil ud hos Gud

’Drik’

indbyder til stilhed og refleksioner i en skærmfyldt hverdag

Bøger: a f sT efa N l umhold T p ederse N , s T ud.mag. i e N gelsk, lumhold T 9098@gmail. C om

Fastetiden kan bære mange frugter med sig som en tid, hvor vi genovervejer prioriteter, afstår fra noget vigtigt og retter øjnene mere mod det, som egentlig betyder noget: Jesu død og opstandelse.

Det er en uhyre vigtig del af vores liv, der dog konstant udfordres af, at så mange andre elementer af vandringen på jorden synes at tage vores opmærksomhed. Til denne tid har norske Jarle Haugland skrevet ’Drik’, et forsøg på at tale ind i fastetiden med korte andagter til hver dag op til påske. Haugland holder husandagt med en personlig stemme og et næsten fortællende greb om sig.

Bogen tager form som en andagtsbog, men de 40 afsnit begår sig måske bedst som konkrete refleksioner, der sommetider spænder lidt videre, end de egentlig kan strækkes. Med udgangspunkt

i et bibelvers begynder hver dags korte refleksion, og bogen inddeler de 40 afsnit i mindre bidder, så hver del har sit fokus –for eksempel har dag 6-12 underoverskriften ’’Stilhed og tillid’’. I denne del lægges der fokus på alt det, der fylder. Med det taler Haugland ind i skærmtiden med et brændende ønske om at gøre os bevidste om, hvor vores tid bruges.

Det vidtspændende kan til gengæld også være bogens styrke. Hvor den bemærker sig på omslaget som værende til en skærmfyldt hverdag, taler andagterne næsten lige så meget, hvis ikke mere, til det syndige i os mennesker og vores daglige behov for genopfyldning hos Gud. Titlen ’Drik’ runger af det tema – kom til kilden, bliv fyldt på, tag Jesus med dig i din hverdag. Her kunne man tilføje: ”Lige så vigtig som din telefon i lommen!”

Bogens intention er unægteligt at fordre stilhed, pauser fra forstyrrelser og en vis indtryksparathed. Den går godt sammen med en kop kaffe, en lænestol og lidt stilletid, da dens korte afsnit indbyder til meget læsning mellem linjerne.

Haugland siger ikke det hele, han byder ind til en interaktion mellem den skrevne refleksion og læseren. Her går bogens tematikker måske lidt igen, idet det skærmfikserede undervejs synes at blive afløst af den mere generelle optagelse af menneskets fald og syndige natur.

Det er ikke et problem for andagterne som sådan, men giver bare bogen en mere flydende struktur, som måske ikke hele vejen igennem kan leve op til løftet fra omslaget om, at give et holdbart alternativ til skærmkulturen.

Af Jarle Haugland

Lohse, 2023

112 sider

Drik

skjuler sig

for at

blive

Forudsætter sand kærlighed og venskab, at vi skjuler os for hinanden? Imellem mennesker vil de fleste nok sige nej. Tværtimod. Men måske er der noget om snakken, når det gælder Gud og mennesker? Læs mere om den mystiske sammenhæng her, hvor Daniel udfolder den paradoksale vej til Gud i mørket af hans skjulthed.

a f d a N iel l ø NB org, s T ud.T heol, da N iel.lo NB org2909@gmail. C om

Centralt i kristendommen er forståelsen af, at Gud har skabt mennesker for at indgå i relation med dem. Tydeligst ses det i Jesu liv, hvor Gud ydmygede sig og blev menneske for at udrydde alt det, der forhindrer os i at være sammen med ham. Bibelen lærer os, at mennesket er skabt til at tilhøre Gud, og at et autentisk menneskeliv er umuligt, så længe vi ikke lever i relation med ham gennem Jesus.

Men når vi kigger ud i verden, er der enormt mange, der slet ikke kender til Gud. Mange fornuftige mennesker lever stille og ordentlige liv uden at skænke ham en tanke. Som kristen er erfaringen også langt fra fremmed; tværtimod finder vi den endda ofte formuleret i Bibelen selv: ”Hvorfor står du så langt borte, Herre? Hvorfor skjuler du dig i trange tider?” (Salmernes Bog kap. 10, v. 1). Hvis Gud virkelig ønsker, at ”ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse,” (2. Petersbrev kap. 3, v. 9) hvorfor gør han sig så ikke mere tydelig?

Guds ønske om relation virker uforeneligt med hans skjulthed. I det følgende ønsker jeg dog at vise, at det netop

kan være ved at skjule sig, at Gud gør en sand kærlighedsrelation til os mulig. Dét er, hvad vi er skabt til og længes efter, og derfor er det forventeligt og ønskværdigt, at Gud skjuler sig. frihed og kærlighed

Lad os starte med at overveje: Hvad ville der ske, hvis Gud viste sig i al tydelighed for os og blottede sig i hele sin vælde, fuldkommenhed og renhed? Om vi så ønskede det eller ej, ville vi være nødt til at bøje os for ham. I mødet med hans almagt ville det være blændende tydeligt for os, at al modstand er nyttesløs, og at ethvert oprør vil lede til vores udryddelse. Som C.S. Lewis siger det: “Det nytter ikke noget at sige, at man vælger at ligge ned, når det er blevet umuligt at stå op.” Vi ville altså tjene Gud, men ikke som en fri respons på hans kærlighed, men som en frygtsom tvangsreaktion på hans almagt.

Her viser der sig at opstå et problem. Gud er nemlig ikke interesseret i et rent formelt forhold til os mennesker. Hans ønske er ikke at herske despotisk. Den kristne Gud er treenig

– én Gud, tre personer – og derfor kan Bibelen sige, at ikke alene udgør han en fuldkommen kærlighedsrelation, han er kærlighed (1. Johannesbrev kap. 4, v. 8). Fordi sand kærlighed søger ud over sit eget for at drage flere ind i sin favn, er hans ønske intet mindre end at invitere os med ind i sin kærlighedsfest (Johannesevangeliet kap. 17, v. 22-24).

Hans fremmeste ønske er ikke at regere over os, det er at elske os. Det karakteriserer kærligheden, at den skal være frit givet og frit modtaget; tvang er i modstrid med dens natur. Hvis altså Gud ønsker at indføre os i sit eget kærlighedsfællesskab, så må han gøre det muligt for os at tage imod hans invitation frit, hvilket han opnår ved at skjule sig. I kærlighed respekterer Gud menneskers valg, når de ikke ønsker at have noget med ham at gøre.

Det er dog stadig i Guds interesse at vise sig for dem, der har givet sig hen til ham. På den måde kan Gud være skjult for nogen, mens han viser sig for andre. Disse tanker udviklede Blaise Pascal, en fransk filosof, fysiker og matematiker fra 1600-tallet, i hans ufærdiggjorte værk, Tanker. Gud siger i Bibelen: ”Søger i mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde” (Jeremias’ Bog kap. 29, v. 13-14). På den baggrund skriver Pascal: ”[H]an har givet synlige tegn til de søgende, men ikke til dem der undlader at søge. Der er lys nok til dem der intet ønsker andet end at se, og der er mørke nok til dem, der vil det modsatte.”

For dem, der har valgt at underkaste sig Gud, bliver han klar i skaberværket, Bibelen, menneskers kærlighed og meget andet, mens dem, der modsiger sig ham, ikke finder ham. Ved at skjule sig kan Gud altså gøre det muligt at have en ægte, fri kærlighedsrelation med ham for dem, der virkelig vil, samtidig med at dem, der ikke ønsker det, kan få lov at gå deres egen vej.

forvandling og nærvær

Hvis Gud viste sig i al sin klarhed, er der også et andet problem, der ville opstå; nemlig, om vi ville kunne bære at møde ham. Gud er fuldkommen, mens vi er fejlbarlige og svage. Det

Guds skønhed er så stor, at intet kan bestå foran ham, der ikke skinner med samme glans.

er et problem, for ligesom solen er så kraftig, at den opsluger alt, der ikke bærer samme styrke, sådan er Guds skønhed så stor, at intet kan bestå foran ham, der ikke skinner med samme glans. Ingen ufuldkommen kan se Guds ansigt og leve (2. Mosebog kap. 33, v. 20; Hebræerbrevet kap. 12, v. 14).

Vi mennesker er skabt til at ligne Gud på en måde, der langt overgår, hvad vi kan forestille os. Desværre er vi faldet fra det formål på grund af synden – det, at vi gør dumme og forkerte ting, fordi vi stoler mere på os selv end hans godhed og kærlighed. Vi må først forvandles, før vi kan kende Gud i al hans tydelighed. Gud skjuler altså sig til dels for os i denne verden, og viser sig kun gradvist, fordi vi er nødt til at forvandles gradvist for at se mere og mere af ham. Hvis Gud brød frem, som han er, hvordan ville vi så klare os, som vi er nu?

Bibelen siger faktisk, at Gud virkelig vil komme i al sin vælde en dag, hvor der ikke længere vil være nogen tvivl. Vi trænger til en nyskabelse, hvis vi den dag skal kunne møde Gud med frimodighed. Det er derfor, det er så afgørende allerede nu, hvilket valg vi træffer i forhold til, hvorvidt vi vil følge Jesus. Har vi truffet det valg, er løftet, at ”alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer” (2. Korintherbrev kap. 3, v. 18), at ”når [Herren] åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er” (1. Johannesbrev kap. 3, v. 2). Om det valg skriver C.S. Lewis:

”Hvis vi lader ham gøre det … så vil [Gud] gøre selv de mest ynkelige og afskyelige af os til en gud eller en gudinde: et strålende og blændende udødeligt væsen, som lyser og pulserer af en energi og glæde og visdom og kærlighed så vældig, at vi slet ikke kan forestille os det; et blankt, fejlfrit spejl, som på en perfekt (men mindre) måde kan gengive hans egen grænseløse magt og fryd og godhed.”

Gud viser sig kun gradvist, fordi vi er nødt til at forvandles gradvist for at se mere og mere af ham.

Målet er ikke en abstrakt, himmelsk frelse, men at vi virkelig skal ”få del i den guddommelige natur” (2. Petersbrev kap. 1, v. 4), så vi kan inddrages i Guds fuldkomne treenighedsfællesskab.

smelTede hJerTer

Pascal skriver: ”Gud ønsker mere at bøje viljen end ånden; hvis alt var lysende klart, ville det tjene ånden mere end viljen.” Kom Gud i hele sin magt og vælde, ville vi blive overbevist, og vi ville underkaste os ham. Men vi ville ikke elske ham. Gud ønsker ikke at tvinge vores hjerter, han ønsker at smelte dem.

I stedet for at bryde igennem i sin magt, valgte han ydmygelsens vej, blev et simpelt menneske med alle de begrænsninger, det indebærer, og lod sig dø på et kors. Jesus havde et indgående kendskab til den perfekte treenige kærlighed, der overgår alt, vi kan forestille os, men han opgav den, for at vi kan tage del i den. Han fik selv Guds skjulthed at mærke, idet han råbte på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” (Matthæusevangeliet kap. 27, v. 46). Som Gud kunne han bare have befalet vores lydighed, men i stedet ville han vinde vores kærlighed. Vil vi lade os overvinde? ■

Gud ønsker ikke at tvinge vores hjerter, han ønsker at smelte dem.

En afskedshilsen fra LTC-teamet

Da jeg i forsommeren 2020 sagde ja til at blive forstander på LTC, var jeg godt klar over, at der ikke var elever til det følgende skoleår. Hvad jeg ikke vidste – og Gud ske lov for det! – var, at LTC efter tre år igen ville mangle elever og siden blive lukket. Men udfordringer til trods har de to år med elever været fantastiske – og det er dem, jeg vil skrive lidt om her.

Ansættelsen i KFS var næsten som at få en ekstra familie, og i arbejdet på LTC glædede jeg mig meget over den opbakning, vi fik fra andre KFS-ansatte og fra det omsorgsfulde bagland, der støttede både med forbøn, økonomi og medleven. Det er jeg meget taknemmelig for.

Men helt særligt var det at gå ind i medarbejderflokken på LTC og i fællesskab tage imod elever og følges med dem gennem et LTC-ophold. Samarbejdet på LTC lever stadig i mig, for det var lærerigt, meningsfuldt og godt at være i. Hvor har jeg famlet meget som forstander, men med nåde og hjælp både fra Gud, medarbejdere og elever, er tingene lykkedes.

Før første hold tjekkede ind, var der meget, jeg var spændt på, og endnu mere, jeg ikke anede noget om. Men LTC-elever er vidunderlige! Jeg måtte snart konstatere, at selvom jeg virkelig ikke havde troet, at jeg kunne komme til at holde så meget af en flok nye mennesker på så kort tid, så kryber LTC’ere bare under huden på en. Tak til jer, der valgte at søge ind på LTC! Det har været en helt særlig gave at følges med jer!

LTC var meget forskelligt på én gang. Noget af det helt særlige har været at se den åndelige og menneskelige modning hos eleverne. Jeg har set elever blive mere og mere grundfæstet i troen på Jesus og tilliden til Bibelen. De har bokset og er vokset i erkendelse og forståelse. Der har været svære episoder og perioder, men på LTC var der tid og rum til at facaderne kunne krakelere, og eleverne kunne være

sig selv både med kaos og smerte og med glæde og begejstring.

Vi har fået lov til at se, hvordan eleverne har udviklet deres evner til at indgå i relationer til andre. Internt skete det på LTC, hvor vi i fællesskab kom omkring alt fra kogetid på æg til løsning af svære konflikter. Eksternt lærte eleverne at vidne om deres tro og forsvare den foran gymnasielever.

Det har været en velsignelse at være et sted, hvor KFS’ mission om at ”Kende Jesus og gøre Jesus kendt” manifesterede sig stærkt i eleverne, der voksede i troen og i tjenesten. Adskillige er fortsat med stort engagement i KFS både som ansatte og frivillige.

LTC er nu lukket, men KFS er stadig en god idé, for det er yderst meningsfuldt at

kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt studerende.

I min tid på LTC har jeg ofte har erfaret sandheden i det, som Gud siger i Esajas’ Bog kap. 46, v. 4.

”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.”

Det er en befrielse at have en Gud, jeg ikke skal bære, men som bærer mig. Han har ofte båret gennem svære og uoverskuelige ting. Hvorfor han ikke vil bære LTC længere, er jeg ikke klar over, men jeg er overbevist om, at han stadig vil KFS. Og vi kan leve i tillid til, at han bærer enhver, der tror på Jesus.

KFS’ generalforsamling blev en spændende affære

På KFS’ generalforsamling, der igen i år blev afholdt søndag eftermiddag på Påskelejr, blev der plads til samtale om udfordringer, forandringer og glæder i KFS’ arbejde – og et spændende kampvalg om de otte ledige pladser i KFS’ bestyrelse.

I et år, hvor KFS har stået overfor en række store forandringer, udfordringer og nye tiltag, blev det på den årlige generalforsamling i KFS tydeligt, hvor godt det er med engagerede medlemmer, der både kan udfordre og komme med nye inputs til det daglige arbejde i KFS.

eT år med glæder og hårde besluTninger

I sin formandsberetning kunne KFS’ formand, Per Ladekjær, fortælle om et år i KFS, hvor vi både kunne glæde os over hverdagen, de mange engagerede KFS’ere, store lejre og spændende nye tiltag som f.eks. ’100 dage med Bibelen’.

Men midt i det hele har elevsituationen på LTC også fyldt meget – i KFS og i bestyrelsen. Alle sten blev vendt for at undersøge, hvordan fremtiden kunne se ud for KFS’ højskole, men i januarstod det klart, at det var nødvendigt at lukke LTC. En hård beslutning, der dog også giver nye muligheder.

økonomien er udfordreT i kfs – men deT peger i den rigTige reTning

Netop prioriteringen af midlerne kunne formand for økonomiudvalget i KFS, Erik Nedergaard Hansen, fortælle mere om i sin beretning om KFS’ økonomi. Selvom 2023 på overfladen ser ud til at have været et balanceret år i KFS, fordi vi kom ud af året med et mindre overskud, så skyldes dette kun, at vi fik en større arv fra en gavmild KFS’er, der kunne dække det underskud på 650.000 kr., der var budgetteret efter, kunne Erik fortælle.

I 2024 år budgetteres der, med generalforsamlingens godkendelse, igen med et større underskud på 200.000 kr. Samtidig er der dog også iværksat en række tiltag, der på sigt skal bringe KFS’ økonomi i balance, heriblandt lukningen af LTC, fortalte Erik. Det kræver dog, at vi også i de kommende år arbejder målrettet med at øge vores gaveindtægter – en stor opfordring fra Erik til fortsat at støtte KFS’ arbejde.

Med både lukningen af LTC, nye strategier og nye prioriteringer på bordet (se leder på sider 43), var generalforsamlingen også en god anledning til en drøftelse af de mange beslutninger, der for både formand og KFS’ generalsekretær gav anledning til

nye tanker og refleksioner ind i deres og KFS-bestyrelsens arbejde, som vi rundede eftermiddagen af med at vælge.

11 kandidaTer, 8 pladser og en nyvalgT besTyrelse

Med 8 ledige pladser, 11 opstillede kandidater og en overvægt af nye, engagerede KFS’ere, var dette års bestyrelsesvalg en mere spændende affære.

Efter en fintælling af stemmerne var det dog en stor glæde for KFS’ afgående næstformand, Ellen Esmarch, at runde generalforsamlingen af med at præsentere navnene på de otte KFS’ere, der træder ind i bestyrelsen i de kommende to år, samt de to, der er valgt som suppleanter for det kommende år. Den samlede bestyrelse kan ses nedenfor.

på valg i 2026 (valgT i år)

Anna Dahl Iversen

Kristoffer Roager

Anders Pradsgaard Møberg

Esben Kamstrup Mortensen

Hanne Terp Legarth

Ingeborg Støvring

Kathrine Kofoed-Frederiksen

Liv Strandkvist

på valg i 2025 (valgT i 2023)

Per Ladekjær

Erik Nedergaard Hansen

Vicky Gaedt Kastbjerg

Rasmus Vævest Nymann Eriksen

Elisabeth Rønne Sangild

Kenneth Kjær Jensen

Rebecca Baltzer Stidsen

suppleanTer (valgT for eT-årig periode)

Benjamin Birk Christophersen

Ane Medom Madsen

Krydsord

1. Forrige tema i Til Tro.

2. Central bibelsk person i bibeltimerne på Påskelejr 2024.

3. I midten af redaktørens fornavn.

4. Daniel har et drømmesyn om fire ...

5. 17-8

6. Religion

7. Land i Asien.

8. Jomfru

9. Tilsagn

10. Træ i olivenfamilien.

11. En bog i Bibelen (forkortelse) hvor kretere er nævnt

.12. KFS' nye sommerlejr for sabbatister og studerende.

13. "Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke ..........og gør i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt." (5Mos 18:22)

14. Merlot

15. Portrætpersonen David siger, at kristne ikke skal "......" deres tro.

16. En af de kommende volontører i Østdanmark.

17. En titel Jesus får givet i Johannesevangeliet.

18. Søg og find: Vigtig bog, 1992, 565, 2, 4, 14.

19. En kirkefader omtalt i Matthæus Aagaards artikel

20. Foddel

21. "Salig er de .... af hjertet, for de skal se Gud"

22. En "stor kanon" omtalt i dette magasin

23. Bekende

24. Krebsdyr

25. Hvor fandt man en tegning af en kamel i snor ridset ind i enklippe ca. 400 år før Abrahams tid? I TIDEN

KFS-leder:

Missionen er den samme – men vi vil møde KFS’erne på nye måder

KFS er inde i en spændende tid! Vi er i gang med at omstrukturere organisationen og en del af vores arbejdsgange, fordi vi fremadrettet vil møde KFS’erne på nye måder. Dette ombygningsarbejde skal ses som et led i vores almindelige arbejde med strategi. Længe inden beslutningen om, at LTC skulle lukkes, var vi i gang med en strategiproces, hvor bestyrelsen har udtænkt og besluttet en ny vision og nye målsætninger. Omstruktureringen indgår altså i denne proces og understøtter vores nye vision og målsætninger. Meget af dette er allerede kendt og kan genfindes på KFS’ hjemmeside. Her vil jeg benytte spaltepladsen til at introducere KFS’ nye vision, altså det fremtidsscenarie vi strækker os efter, og nogle ord om, hvordan vi vil realisere dele af det.

I KFS vil vi engagere flere studerende – fra gymnasiestart til endt studieliv – i åbne fællesskaber og arrangementer med Jesus i centrum og Bibelen som grundlag, hvor vi sammentænker troen med faglighed og samfund og deler evangeliet i Danmark og verden.

Vi vil engagere flere studerende (gymnasieelever inkluderet) i vores arbejde, hvor Jesus og Bibelen er afgørende omdrejningspunkter. Men flere kommer ikke af sig selv. Derfor har vi skruet op for antallet af volontører i KFS, så vi i højere grad kan komme ud og være til stede blandt gymnasieeleverne og engagere flere af dem. Vi ved nemlig, at det gør en forskel at blive mødt af en KFS-ansat, som bruger tid på at understøtte KFS-samlinger og -arrangementer. Vi ved, at unge kristne brænder for at være med i meningsfyldt arbejde, som gør en forskel, og at dette engagement styrkes, når et andet menneske rykker tæt på og bruger sin tid og deler ressourcer. Og så har vi ansat en ressourcekonsulent til at udvikle og producere ressourcer, som opbygger og inspirerer unge kristne til studentermission. Og her kommer der til at være meget Jesus i centrum og Bibel som grundlag, både til den enkelte og til de små og store fællesskaber. For når Jesus bliver stor for os og får lov til at gribe os med sin kærlighed og tilgivelse, så forvandles vi. Vi kommer til at ligne ham mere, og hans nåde sætter retning for vores liv og former vores møde med andre mennesker. Mere studentermission er en afledt konsekvens heraf. Derfor skal Jesus være i centrum. Og Bibelen skal være grundlaget, fordi den er Guds ord til os, talt af Jesus selv. Vi ser Jesus tydeligere, og Guds ageren igennem historien bliver mere forståelig, når vi vandrer sammen i Bibelen. Mange af vores spørgsmål til Gud bliver stille og roligt besvaret, når vi åbner Bibelen og arbejder med den.

Gud bliver mere nærværende, og troen hænger bedre sammen.

Når unge kristne oplever dette, bliver det lettere at tage del i studentermission, fordi engagementet er båret af Jesus og hans ord.

Derfor har vi ansat flere volontører og en ressourcekonsulent, så vi i endnu højere grad kan møde KFS’erne og understøtte deres engagement og aktiviteter og lade det være fyldt af Jesus og Guds ord.

Selvom vi nu har vedtaget en ny vision og nogle nye målsætninger for KFS’ arbejde, så er missionen – kernen i vores arbejde – stadig den samme: At studerende må få lov til at ’kende Jesus og Jesus kendt’. Det ændrer sig ikke. Men vi glæder os til at se, hvordan Gud vil bruge disse nye satsninger ind i hans riges arbejde blandt studerende.

Bed meget gerne med for KFS, for KFS’ere og for alle ansatte i KFS, og at vi midt i omstruktureringer og ombygninger må hvile i, at det er Gud, der både i går, i dag og i morgen vil arbejde i os og gennem os.

a f j ako B s kovgård h øjlu N d, ge N eralsekre Tær i kfs , jako B @kfs.dk

“ ”

For mig er al åndelig længsel interessant og værd at lytte til, og samtidig mener jeg, at den historiske person, Jesus fra Nazaret, er noget særligt.

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728

a lma n ymann b erggren, i " sT udievenner, s TJ erne T egn og s T ore spørgsmål"

Temaartikel side 05

Støt KFS’ arbejde økonomisk

Via MobilePay: 700800

Via bankoverførsel: 4597-0004054954

Via kfs.dk – klik på i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden

Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

Hvad går pengene til? Ressourcer til oplæring, opmuntring og inspiration! ’100 dage med Bibelen’, ’12 profeter – 12 uger’, fasteandagter, inspiration til KFS-gruppen, Til Tro, adventslæsninger, ’Frokostpause’ og meget mere. I KFS vil vi rigtig gerne være med til at udvikle ressourcer, der både er relevante, fagligt i top og på nye kreative måder spiller ind i det hverdagsliv, studerende har. Det er bl.a. noget af det, din støtte går til. Ressourcer, der kan udfordre, opmuntre, inspirere og være med til at pege på Jesus!