TT02_2010_Less_is_more by Kristeligt Forbund for Studerende

20 10

Kristeligt Forbund for Studerende

Nye ansigter i KFS » 4 Påskelejr 2010 » 6 KFS skaber debat på studiestederne » 7 Smittende glæde og hyæner - LTC i Etiopien » 8

Tema: Less is More

her står du

Credo top-ti

Påskelejr

9 13 17 18 21 KFS’eren

Den komplicerede enkelthed

Kæphesten

Kultur & Medier

3 4 7 12 15

LTC i Etiopien

Tema: Less is more

Mindre kirke, mere Jesus

Meditation

Ødselhed og nåde

Less is more hvis du tør

27 30 31 Bøger

Jord

Generalens

Leder Kirken som mål eller middel Af Johannes Baun formand for KFS’ bestyrelse Et ønske, jeg har hørt meget om de seneste år, gælder det at være autentisk. Det handler om at være en autentisk kristen i et autentisk fællesskab. Mange steder vokser nye menigheder frem med netop det som mål – at være autentisk. Det er der meget godt i! Det er et opgør med facader, forstillelse og fromt gruppepres forklædt som åndelig omsorg. Måske er det også en afstandtagen til kristne fællesskaber, der fokuserede skarpt på den enkeltes daglige omvendelse eller på, om den enkelte evnede at balancere helt korrekt på den sande teologis knivsæg. Måske var det disse fællesskabers fristelse? At være kontrollerende i forhold til den åndelige temperatur eller de rigtige meninger? Ethvert fællesskab må være stort nok til at kunne rumme forskelle – og til at undskylde, når det ikke lykkes. Det tilstræber de autentiske fællesskaber, der vokser frem. Og – der er et og. Noget mere. I hvert fald for mig. Det er der to grunde til. Sjovt nok handler de om noget af det samme ovenfor: Fokus og rummelighed. Fokus er i de autentiske fællesskaber ofte på netop det – fællesskabet. Fællesskabet (/kirken/menigheden/cellegruppen osv.) skal være rummeligt, favnende, gå på tværs af holdningsskel, vise varme, møde den enkelte, hvor han er. Det er svært at sige noget dårligt om, men det er altså for lidt, alt for lidt. Principielt kan man nemlig ønske præcis det samme for frimærkeklubber, mødregrupper og sportsforeninger. Det kristne fællesskab kan slet ikke stille sig

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Til Tro er gratis, men du er kan også få et frivilligt abonnement på lige netop det beløb, du synes bladet er værd. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

tilfreds med at rumme, favne, gå på tværs osv. Det er alt sammen kun midler til noget langt vigtigere: at pege på Jesus. Uden ham er fællesskabet – kristeligt set – fløjtende ligegyldigt. Men i nogle fællesskaber skygger Kirken for Kristus. Fællesskabet bliver større end det, vi er fælles om. Og så er der rummeligheden. De autentiske fællesskaber skal ikke have dårlig samvittighed over at være dejlige at være en del af. Men det er unægtelig et problem, hvis vi ikke kan stille os tilfreds med mindre – fx med et lille, skrøbeligt fællesskab som en 2-3-mands KFS-gruppe. Med de helt almindelige mennesker, vi nu en gang er sat sammen med. Med fællesskaber, der magtesløst læner sig op ad Jesu vidunderlige opmuntring: ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” For er det problemet i jagten på det autentiske? At Jesu opmuntring naturligvis er både velment og sand, ja nærmest sød, men at den ikke helt er nok? At der skal lidt mere til – lidt større vingefang, lidt mere mening med det hele? Hver tid har sit at slås med. Hver generation mødes af sine fristelser. Lad ikke jagten på det autentiske få os til at erstatte Kristus med Kirken eller tage luften ud af de velsignelser, han har givet os.

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.) Stud. mag Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.) Stud. hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Hjorth Vindum Stud.med. Ruben Kristensen Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud. mag. Annie Schjelde Rasmussen Stud.litt. Vera Sønderby Jensen Stud.theol. Morten Rugager Kristensen Lærerstuderende Signe Esmarch

Layout og illustrationer Johan Kure & Jakob Askholm Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

TIL TRO · # 2 · 2010 · nyheder

Nye ansigter i KFS Thomas Frovin Moesgaard-Christensen Studenter- og gymnasiesekretær på Fyn og i det sydlige Jylland. Navnet er egentlig langt, men de fleste kalder mig Thomas Frovin, og hvis jeg hører det plejer jeg at svare. Jeg er halvgammel, men derudover flink. Elsker KFS – fordi vi i KFS arbejder med kernen i kristendommen: nemlig Jesu kærlighed og nåde til os – elsker KFSerne, fordi de hver især er fantastiske mennesker med en unik tilgang til det at tro, og fordi det er spændende at være sammen med dem. Er kolossalt godt gift med arkæologen Anne-Dorthe og far til vidunderbørnene Ingeborg og Ludvig. Er bidt af en gal missionær – og glæder mig til sammen med de mange fantastiske KFSere på Fyn og i Syd at undersøge hvad det, Gud siger til os, egentlig betyder.

Annie Schjelde Rasmussen Redaktionssekretær og kommunikationsmedarbejder Tænk at få løn for at skrive statusupdates på facebook! Altså, ikke mine egne, forståes. Frem til oktober skal jeg efter bedste evne holde 40% af barslende Helle Bastrups mange bolde i luften: Til Tro, KFSpresso, fansiden på facebook og kfs.dk. Jeg

har en fortid som volontør Øst for Storebælt og redaktionsmedlem i Til Tro - er begejstret for KFS og taknemlig for at kunne få lov at hjælpe med at holde visionen klar og levende med de mere eller mindre nørdede ting jeg kan. I mit civile liv læser jeg retorik på Københavns Universitet, er gift med Jesper og bor på Nørrebro.

Louise Baldus Vestergaard Gymnasiesekretær øst for Storebælt Jeg hedder Louise og er 26 år. Jeg er en af den kaffe-elskende, Settlers-spillende slags, der nyder en god lang snak om hvad der rører sig i tro og liv. Til sommer bliver jeg noget så nørdet som elektronikingeniør. De sidste 10 år har jeg gået hånd i hånd med KFS gennem min hverdagsvirkelighed, lige fra HTX i Århus via Ødsted og København til Universitetet i Aalborg. KFS har været en trofast supporter, som jeg ikke helt er klar til at give slip på endnu. Derfor glæder jeg mig rigtigt meget over, at jeg efter sommerferien har fået mulighed for at være en af dem, der giver KFS-support til en masse KFS’ere øst for Storebælt, mens Kathrine er på barsel.

Korrektion I artiklen om påskelejr i Til Tro nr. 1 blev det musikalske hovednavn omtalt som ‘Lise Petersen Band’ men de hedder retteligt bare ‘Lise Petersen’ og har desuden på deres nye plade et udvalg af påskens sange og salmer, og ikke Lina Sandell-sange som der stod skrevet i artiklen. Vi beklager fejlen!

nyheder · 2010 · # 2 · TIL TRO

Topsællerter fra Credo forlag 2009 Følgende titler var de mest populære i 2009. Læs om dem og andre på www.credo.dk

Miniguide til Bibelen

Lad jer forsone

Jørgen Sejergaard (red.)

Jacob Bank Møller (red)

1 Når tro og liv brager sammen Jens Ole Christensen

6 Forklædt - pæne psykopater og deres ofre Irene Rønn Lind

Evangeliet genopdaget

Guds ansigt

Gene Edward Veith

Erik Hougaard

En torn i kødet

Medvandring

Pablo Martinez

Olafsrud, Stang, Synnes

Ovenlys på faste og forbrug

Lille bog om dåben

Ingolf Henoch Pedersen

Peter Søes

TIL TRO · # 2 · 2010 · nyheder

Påskelejr 2010 270 Cocioer blev drukket, 284 påskeæg blev spist, 8622 kr samlet ind til KFS, 49 nye fastgivere hvervet og tre puslespil á 1000 brikker blev samlet - flere gange. Af Annie Schjelde Rasmussen

Miriam og Asbjørn, tilhørere til temaeftermiddagen og Mads med tunsalat i køkkenet.

Påskelejr 2010 var rekordernes holdeplads. Den største lejr i KFS’ historie med over 700 deltagere og små 100 ledere. Mange gæster stødte til undervejs, og tirsdag aften var 1200 mennesker samlet til møde og lovsangsaften i Vejle. Alle stole var i brug og flere måtte undvære. Klaus Vibe talte om hvordan Lazarus var nødt til at dø for at Jesus kunne herliggøres ved hans liv, og senere var der lovsangsaften ved Light up Lion, hvor mange også benyttede forbøns- og samtaletilbuddene. Men påskelejr 2010 foregik langtfra kun i mødesalen. Cafeer, fodbold, puslespil, bibelgrupper, frisbee, rengøringstjanser,

koncerter og seminarer var med til at fylde dagene ud fra d. 27.-31. marts. Søndag var der temaeftermiddag under overskriften ”Giv dig rig”. Helle Gundersen fra Impact, Gullmai Sørensen fa andelsbanken Oikos, sekretariatsleder og socialdemokrat Daniel Toft og Niels Andersen fra Menighedsfakultetet satte fokus på det at give af sig selv og sin tid, social retfærdighed, at være forbruger i et overflodssamfund og hvordan man kan blive rigere af at dele ud. Tilhørerne lyttede, diskuterede med hinanden og stillede spørgsmål til oplægsholderne. Asbjørn fra Herning gymnasium er begejstret for konceptet ”kristne lejre”. Det er fedt når en hel masse mennesker som tror på Jesus er samlet. Jeg var til seminaret om alkohol, og det var rigtig spændende. Miriam fra Sønderborg statsgymnasium er

enig. ”Jeg kommer fra et gymnasium uden særlig mange kristne, så det er dejligt og opmuntrende at komme på påskelejr. ” Miriam fremhæver seminaret om skabelse og evolution ”Det var godt at snakke om at dem som tror på evolutionsteorien jo faktisk også tror - det vil jeg kunne bruge i min hverdag”. Komiteen har knoklet siden august 2009, og et hav af frivillige er også hvert år med til at gøre påskelejr mulig. Bag kulisserne på påskelejr finder man nichefolk af alle slags: køkkennørder som nyder at stå i tunsalat op til albuerne, tekniknørder der sætter en ære i at lyd, lys og AV rammer møderne bedst muligt ind, musiknørder som sørger for dygtig lovsang, og alle de andre nørder, som brænder for noget så forskelligt som bøger, smooties, sport, koncerter, bibellæsning, sjælesorg, administration, video, mission og Bezzerwizzer... Læs mere fra påskelejr på www.kfs.dk

nyheder · 2010 · # 2 · TIL TRO

KFS skaber debat på studiestederne Det er en del af KFS’ målsætning, at 200 studiesteder i en periode i løbet af de tre år har en KFSgruppe eller en KFSkontaktperson, mod de nuværende 150. Men hvorfor er KFS’ere vigtige på skolerne? Af Louise Graversen

Ved et lederforum i region syd i februar, mødtes mange kfs’ere fra de gymnasiale uddannelser. Her tegnedes et klart billede af, at en enkelt kfs’er i klassen gør, at kristendommen kommer tæt på - og klassekammeraterne må forholde sig til det at tro, samt at ikke alle myter om de kristne holder. Rikke fra Sønderborg gymnasium fortæller: Jeg og en anden 1. g’er havde fået lov af skolens ledelse til at hænge en kristen plakat op på skolen. Næste morgen lå plakaten uden for vores klasseværelse, revet itu. Det var lidt skræmmende. Jeg tror at den, der har gjort det, er imod kristen-

dommen og ville prøve at vise det. Plakaten har ramt noget. Vores klassekammerater var chokerede over, at nogen kunne reagere sådan.

Kjerstine fra Tønder gymnasium: Til en julefrokost blev jeg udfordret af en klassekammerat til at give min mening i en diskussion

om homoseksualitet er ok. I løbet af samtalen gik det op for min klassekammerat, at jeg virkelig tror seriøst. Det oplevede jeg, at han slet ikke kunne acceptere uden helt håndfaste argumenter. For ham var det dybt latterligt. Jeg ved ikke om samtalen rykkede ham mod kristendommen eller væk fra den. I hverdagen oplever jeg, at der er plads til at være kristen. Jeg får mange sjove kommentarer. Fx mente en pige, at jeg ikke må spise hest! En anden spørger mig hver dag: ’Kjerstine, har du været en god kristen i dag?’ Følg med i hvordan arbejdet med målsærningen skrider frem på www.kfs.dk

Regnskab 2009 KFS fik i 2009 et overskud på 435.751 kr. Bag tallet gemmer sig dog følgende ekstraordinære indtægter, som vi ikke kan budgettere med næste år: Momskompensation vedrørende byggeudgifter i 2008: 543.238 kr. og en arv på 174.955 kr.

KFS oplevede i 2009 en nedgang i indtægterne fra gavebreve på mere end 250.000 kr. Der skal derfor arbejdes benhårdt på at rekruttere nye gavebrevsydere og fastgivere i 2010. Du kan derudover også vælge at støtte indsamlingen til volontører i

næste skoleår eller blive frivillig abonnent på Til Tro. Kontakt kasserer Maria Laursen på maria@kfs.dk eller 35438282, hvis du vil støtte KFS´ arbejde.

TIL TRO · # 2 · 2010 · nyheder

Smittende glæde og hyæner: LTC i Etiopien LTCs overbygning var tre uger i Etiopien. Amøber, evangelisation, lejrbål og hyæner var kun nogle af de mange oplevelser de tager med hjem! Af Annie Schjelde Rasmussen

LTC’ere og etiopiske studerende. Gade i Harar.

Det er en træt Nic Skjøtt som tager telefonen. Han er lige landet i Danmark, mens LTCerne har endnu en uge tilbage i Etiopien sammen med Ruth Osmundsen fra Dansk Etiopermission. Nic fortæller: Vi tog afsted fra Danmark d. 15. februar og landede i Addis Abeba, hovedstaden i Etiopien og tog derfra videre til Harar, som ligger en dagsrejse øst for Addis. Harar er en meget gammel by med mange moskeer, over 90% er muslimer. Vi skulle være der for at mødes med 8 studerende fra EvaSUE, det etiopiske KFS. Sammen med dem var vi på gaden og evangelisere. Hver dansker gik hver sammen med en eller to etiopiske studerende, som kunne oversætte samtalerne. Vi tog til forskellige dele af byen, og så stop-

pede man ellers bare dem på gaden, som man gerne ville tale med og begyndte at fortælle evangeliet! Vi var på gaden 1,5 dag og i løbet af den tid var der i hvert fald tre som blev omvendt, og en del flere som der efterfølgende skal følges op på. De etiopiske studerende brænder for at evangelisere og har en smittende glæde ved at gøre det. Fællesskabet med kristne brødre og søstre på den anden side af jorden er opbyggeligt og godt, det er dejligt at mærke at vi kender den samme Gud - om så vi tilbeder ham på vidt forskellige måder. I løbet af den tid vi var i Harar, nåede fem ud af otte LTCere at få bakterier eller amøber i maven - de kom hurtigt ovenpå igen. Men når man først har kastet den

etiopiske mad op, skal der dog lidt arbejde til, for at den smager godt igen... Vi havde undervisning for nogle ledere dernede og sluttede af med at holde lejrbål sammen. Næste morgen fandt vi ud af at nogle have været inde og jage de hyæner væk som ellers normalt løb rundt på området hvor vi havde bål! I deres sidste uge besøgte LTCerne studiestedsgrupper i Addis Abeba, de underviste og fortalte deres vidnesbyrd. EvaSUEs hovedkontor blev også vist frem - og under et eller helt almindeligt museumsbesøg inviterede Abune Paulos, patriarken for den ortodokse, etiopiske kirke, på audiens. Læs mere om det spændende møde på KFS’ hjemmeside www.kfs.dk.

nyheder · 2010 · # 2 · TIL TRO

Bed for verden - IFESnyheder Af Annie Schjelde Rasmussen

Israel og Gaza: Bed og tak for samarbejdet og den indbyrdes kærlighed mellem de kristne jødiske og palæstinensiske studerende på universiteterne i Jordan og Ramallah, som til sommer skal på lejr sammen.

Haiti: Bed for den haitianske studenterbevægelse og de to ansatte, Itazienne Eugene og Mario Jean Paul. Begge overlevede jordskælvet - Mario befandt sig på tredje sal i en høj bygning, og fortæller hvordan Guds hånd beskyttede ham mod murbrokker, jern og møbler som fløj gennem luften, indtil

han nåede ud af bygningen. Studenterbevægelsen og hele Haiti har brug for forbøn i genopbygningsarbejdet.

Kenya: Bed for det Kanyanske KFS, FOCUS (Fellowship of Christian Unions), som uddanner studerende til at kunne undervise og rådgive andre studerende og unge om sex, stoffer og forhold. HIV/AIDS og andre sygdomme er stadig tabu i store dele af Afrika. Oplysningsarbejdet ændrer menneskers liv og peger på Jesus som frelser og læge.

Itazienne Eugene og Mario Jean Paul fra den haitianske studenterbevægelse. (foto: ifes.org)

Sidste studenterkonference

Af Robert Bladt

Efter ti gode år lukker KFS for Studenterkonferencen på Grejsdalens Efterskole og en epoke i KFS’ historie er dermed slut. Det skyldes primært, at deltagerantallet de sidste par år har været støt faldende. Derfor skønner KFS, at det er bedst at stoppe, mens arrangementet stadig er meningsfuldt og huskes for noget godt. Samtidig sætter KFS gang i udvikling af en ny event for studerende, som vi håber at kunne præsentere i 2011. Thomas Frovin, der er ansat som KFS-sekretær i Odense, sidder for bordenden i et kreativt udvalg, der skal nytænke dette event. Har du kreative gener og vil du gerne sidde med ved bordet i udvalget, der skal mødes 2-3 gange i løbet af foråret, er du velkommen til at kontakte Thomas Frovin på mail: frovin@kfs.dk og anbefale dig selv.

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

KFS’eren KFS København indtager Studenterhuset KFS skal være blandt de studerende. Det er holdningen i KFS København, og derfor har vi valgt at flytte vores møder fra et missionshus til et studenterdrevet kulturhus. Placeringen af KFS-møderne har løbende været til diskussion blandt KFS’erne på de videregående uddannelser i København. I en lang årrække har KFS København haft til huse i missionshuset Bethesda, hvor gode mødefaciliteter og den centrale placering ved Nørreport har udgjort en god ramme for arrangementerne. Men ønsket om at være tættere på studentermiljøet er jævnligt dukket op. I efteråret tog lederteamet initiativ til at undersøge muligheden for at afholde møder i Studenterhuset – caféen ved siden af Rundetårn, som danner ramme om kulturelle og tværfaglige arrangementer rettet mod studerende. Dørene åbnede sig, og siden december har møderne, der afholdes hver anden uge, fundet sted i Studenterhuset. KFS’erne har generelt taget godt imod de nye rammer. ”Det er rigtig godt, at vi er blevet en del af Studenterhuset”, siger Gabriel Kure, der studerer design og innovation. ”På den måde tager vi del i studenterfællesskabet i København. Her er ikke så mageligt som i missionshuset, og så er det mere åbent og uformelt. Der er fx tit et par folk, der lige går igennem, mens vi holder møde.” Flytningen til Studenterhuset giver også anledning til at redefinere mødeformen, og lederteamet overvejer lige nu, hvordan møderne

kan udvikles, så de passer til caférummet, fx ved at inkorporere flere elementer af musik, debat, interaktivitet m.v. De nye omgivelser udgør dog også en udfordring i at få folk til at føle sig hjemme, mener Gabriel Kure. ”I missionshuset vidste folk, hvad der skulle ske, og hvad de skulle gøre, når de trådte ind af døren, men nu er det et helt andet rum. Det er meget vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vi gør og skaber nogle pejlemærker, sådan at KFS’erne føler sig hjemme i den nye kontekst og bruger faciliteterne efter hensigten.” I Studenterhuset må KFS’erne vænne sig til noget mindre plads at boltre sig på, ligesom der er mange praktiske ting, der skal falde på plads, før KFS København er faldet helt til. Alligevel er lederteamet glade for beslutningen om at flytte møderne og også en smule stolte over, at det er lykkedes at bringe KFS-møderne helt ind i hjertet af det pulserende studenterliv. Det har dog siden hen vist sig, at de københavnske KFS’ere også for mange år siden har afholdt møder i Studenterhuset, og flytningen er således en tilbagevenden til rødderne snarere end en egentlig nyskabelse. Det er slet ikke så nemt at være original i KFS.

Tema: Less is More I 1845 tog den amerikanske filosof Henry David Thoreau ud for at bo alene i 2 år, i en hytte han selv havde bygget, for at se hvor lidt man egentlig behøvede for at opretholde et godt liv. Han skrev: ”Jeg flyttede ud i skovene fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se om jeg ikke kunne lære hvad det havde at lære mig, så jeg ikke når min død nærmede sig, skulle opdage at jeg ikke havde levet.”. I de seneste 200 år er menneskeheden blevet bedre og bedre til at udnytte jordens ressourcer og vores lille planet har fået feber pga vores intensive forbrug. Som modreaktion ses utallige forsøg på at leve miljørigtigt, skrue ned for vores forbrug, købe CO2-kvoter, økologi og fairtrade, spise vegetarisk og sågar friganere (en anti-forbruger-bevægelse hvor man blandt andet spiser skrald). I kirken taler man om at faste og leve en enkelt livsstil. Dette nummer af Til Tro er vores forsøg på at skabe refleksion over om kristen livsstil nødvendigvis er enkel livsstil. Vi vil opfordre jer alle til en fornuftig overvejelse og stillingtagen. God læselyst Redaktionen

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Minimumsbudgetter for de fattiges skyld Selvom de færreste nok vil hævde at lykken er lig med gods og guld, er der ikke mange der radikaliserer tankegangen og rent faktisk forsøger at leve simpelt. Jeg har mødt to mennesker der gør – og som forsøger at få andre med på vognen. Blandt andet derfor er de kommet til København. af Claus Petersen, stud.mag. solima_ha@hotmail.com På en kold vinteraften mens klimatopmødet fylder Københavns gader med højtprofilerede politikere, der skal redde planeten, møder jeg Kaye og Lenka på Café Retro i København. Caféen er en af deres hjemmebaner og et af de steder, hvor de promoverer deres idéer om simple living. Også de vil redde planeten – bare på en lidt anden måde. De laver ikke støjende demonstrationer og taler kun nødigt bureaukratiets sprog. De fejer bare for egen dør, så at sige!

Det bæredygtige samfund

- Vi er kommet til Europa med et mål og et ønske om at starte et bæredygtigt samfund, svarer Kaye, da jeg indledningsvist spørger, hvad de laver i Danmark. - Og det samfund skal bygges op omkring fire principper. Det første er bæredygtighed. Vi må finde en måde at leve på, der ikke er afhængig af globale systemer, der er på kanten til at bryde sammen. - Det andet er en simpel livsstil. Hvis vi overhovedet vil tage begrebet om social retfærdighed alvorligt, bliver vi nødt til at sætte vores eget forbrug ned. - Det tredje er service. Det er vigtigt, at vi ikke kun sørger for, at vi selv er sikret i forhold til de kommende globale udfordringer, men også at folk omkring os er sikre og har det godt. Vi vil forsøge at flytte grænserne for, hvad det vil sige at være et samfund. - Og det fjerde er spiritualitet. Meget af det vi gør, udspringer af en forståelse af, hvem vi selv er, og hvem Gud er.

Fattigdommen skal bekæmpes i de rige lande

Kaye og Lenka kommer henholdsvis fra USA og Tyskland, men har altså for en kort periode – sammen med endnu to andre – valgt at bosætte sig i København. Tidligere har de gennem flere år opholdt sig i Indien, hvor de ledte et rehabiliteringscenter, der samlede syge og døende mennesker op fra gaden. - En væsentlig grund til at vi vil starte vores eget bæredygtige samfund, er vores oplevelser i Indien. Vi opdagede nemlig, at den elendighed, vi forsøgte at hjælpe dem ud

ler gå til demonstrationer, men de har altså valgt en anden og meget mere radikal strategi. De har valgt at forsøge sig med en simpel livsstil.

Minimumsbudgetter for de fattiges skyld I overensstemmelse med det andet af de fire grundprincipper i deres bæredygtige samfund, vil de forsøge at leve på et absolut minimumsbudget. De har derfor ikke haft mange penge med til Danmark, og de har været nødt til at bo fire mand i en etværelses lejlighed på 50 m2 i Søborg.

”Der er dagligt spørgsmål der rejser sig. Har jeg virkelig brug for denne her to-go-kaffe i engangsbæger og med plastiklåg?” af, i bund og grund var forårsaget af vestens overforbrug, forklarer Kaye. Som eksempel nævner hun, at man på mange landbrug destruerer dele af allerede producerede fødevarer, for at forhøje markedsprisen på resten. Det er almindelig procedure mange steder, og ifølge Kaye en af de vestlige ’synder’, der giver andre mennesker problemer på halsen. - Så derfor måtte vi tage tilbage til Europa for at komme tilbage til rødderne af det, der skaber det globale fattigdomsproblem, konkluderer Kaye. Og så kunne man jo forvente, at Kaye og Lenka ville bedrive politisk lobbyarbejde el-

- Vi har været nødt til at tænke meget kreativt i forhold til mad og andre nødvendigheder, fortæller Kaye. Den værste kamp har imidlertid ikke været at finde måder at overleve på, supplerer Lenka: - Der er dagligt spørgsmål, der rejser sig. Har jeg virkelig brug for denne her to-gokaffe i engangsbæger og med plastiklåg? Jeg kender jo alle konsekvenserne af en sådan industri nu. Jeg har set det hele, siger hun med en slet skjult magtesløshed i stemmen. Men selvom det har været svært at komme igennem både minimumsbudget og etiske overvejelser, så er det altså gået. So

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

far so good, smiler Kaye. Nu har de afprøvet, om det var muligt, at overføre den simple levestil til et rigt, vestligt samfund. Og det var det! Og så er de klar til næste skridt. De vil nemlig ikke blive i Danmark men udvide deres projekt ved at købe en mark i Frankrig eller Spanien, hvor de kan både bo og dyrke deres egne fødevarer. På den måde kan de sikre en bæredygtighed i deres eget forbrug.

Den indre moral bestemmer

Men hvor kommer motivationen fra? Hvad får dem til at opgive al den personlige komfort, som vi andre nyder, og som de fleste andre givetvis ville vægre sig ved at undvære? - Jeg tror på en indre stemme, der fortæller mig, hvad der er godt, og hvad der er skidt, og så må jeg træffe et valg mellem de to, siger Lenka, da jeg spørger til hendes motivation. Og hun ræsonnerer på samme måde, da jeg bagefter prøver mig ad anden vej og spørger, hvad hun får ud af at leve simpelt. - Der opstår en integritetskrise, hvis man ikke handler efter overbevisningen, supplerer Kaye. Men som regel ignorerer vi den. Hvis vi i stedet tillader os selv at føle på den, så bliver det klart, hvad det er, vi skal gøre.

Særligt for os der er kristne eller kalder os selv kristne, for hvis vi kigger på, hvad det var Jesus bad os om, så var det at hjælpe folk i nød, og sætte andres behov før vores egne. Det er altså ikke et spørgsmål om at få et bestemt afkast men et spørgsmål om at

Radikalitetens nødvendighed Umiddelbart lyder Kaye og Lenkas simple living både gennemtænkt og sympatisk – om end jeg, som nok også de fleste andre, ville få svært ved at flytte med ud på pløjemarken. Men holder tankegangen i det hele taget? Holder projektet? Jeg når et enkelt spørgsmål fra djævlenes advokat inden interviewet slutter: - Men er det overhovedet muligt at realisere jeres drøm i en verden, der hviler så tungt på kapitalismens præmisser? Kayes svar er ukarakteristisk kort (men ikke fornærmet): - Det skal det være, siger hun bare, og i den lille pause, der opstår inden hun venligt uddyber, aner jeg konturen i den tankegang, der har fået hende til at kaste sig ud i dette projekt: Det er ikke i udgangspunktet et spørgsmål om at finde en anden gevinst. Det er ikke et spørgsmål om at finde det mere, der er i less is more-princippet. Det er et spørgsmål om at radikalisere sin livsstil, for nødvendigheden af, at vi i et globalt fattigdoms- og næstekærligt perspektiv opfører os anderledes, er så stor, at den trumfer alle indvendinger. Det skal være muligt!

”hvis vi kigger på, hvad det var Jesus bad os om, så var det at hjælpe folk i nød, og sætte andres behov før vores egne.” gøre det, som den indre – eller kristne – moral byder. Mange kristne, mener Lenka, er for private og for eksklusive i deres kristendom. Den får ikke lov til at pege ud mod andre mennesker. Man holder den for sig selv. - Det var jo netop det, Jesus bad os om at gøre, siger Kaye. At elske vores næste som os selv. Og i en globaliseret verden er vores næste også i Indien og Afrika, og derfor tvinger min tro mig til at gøre det, som jeg gør. Det er jo det, det hele handler om. At have syn for de fattige og at respondere på de behov, de har. Og fattigdommen skal altså bekæmpes i de rige lande, ved at vi ændrer vores livsstil.

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Den komplicerede

enkelhed

Det er en underlig størrelse, det at være kristen. Et liv fyldt med spændingsfelter: Der er tro og gerninger, frelse og fortabelse, synd og forsoning. Og tilbage står vi med det enkle budskab om, at troen på Jesus er nok. Men er det så enAf Frank Risbjerg Kristensen, lærer på LTC frank@kfs.dk

Der findes ikke noget, der er mere simpelt end det at tro på Jesus! Selv børn kan finde ud af det. Børn kan det der med ’bare at tage imod’ med åbne hænder, spontant og betingelsesløst. Jesus fremhæver netop børns umiddelbare, tillidsfulde tro og hengivelse som et forbillede. Det gør han i flere situationer, hvor han underviser om, hvad tro er i sit inderste væsen. Se f.eks. Mark. 10, 1316. Så – hvor svært kan det være? Bare gå i gang: Find dit indre barn frem, og lad barnet i dig leve i sin umiddelbare tro på Jesus; så kører det for dig!

Er det virkelig så enkelt? På den ene side: Ja! Så enkelt er det faktisk. Du er kaldet af Gud til at være hans elskede barn og hvile helt i den frelse, som Jesus står inde for og giver dig del i. Stol på Gud. Sæt din lid til Jesus. Se f.eks. Paulus’ lovprisning

af enkelheden i Ef. 2,8-9. Det enkle består i, at du ikke skal bygge på noget, som er i dig selv. Det enkle består i, at du må flytte fokus helt over på Jesus og identificere dig selv alene ud fra, hvad Jesus siger om dig og lover dig; og ikke mindst ud fra, hvilken forskel Jesus gør for dig i din relation til Gud. Altså, det er ham, du tror på, Jesus, der gør hele forskellen; ikke dine trosevner og trospræstationer m.v.

er et stort og vigtigt ’men’ her – Jesus siger ikke, at vi skal forblive barnagtige og umodne i livet. Jesus siger ikke, at vi skal være ureflekterede og ansvarssvage i livet eller sorgløse og slatne i forhold til synden i os.

”Det er ham, du tror på, Jesus, der gør hele forskellen; ikke dine trosevner og trospræstationer”

På den anden side: Nej! Så enkelt er det ikke bare at leve i den enkle, barnlige tro. Jesus siger ganske vist med fuld tyngde, at vi ’bare’ skal modtage Guds rige som et lille barn. Han pointerer, at vi skal vove virkelig at være barnlige og finde vores plads som børn af Gud med alle barnets privilegier i forhold til far. Men – der

En kristen kan ikke blive boende i en legende, sorgløs virkelighed, hvor der er for meget plads til selviskhed og ligegyldighed over for synd og for lidt plads til hengivelse, tjeneste og lydighed. Tværtimod. En kristen lever hele tiden i en dobbelt virkelighed, hvor sorg over og kamp mod synden lever side om side med en glæde over, at Guds nåde og vilje til at tilgive er grænseløs.

Summa summarum Modtag alt fra Gud: Tilgivelsen som et skænket eksistensvilkår, et nyt livsfundament i troen på Jesus og fællesskabet med

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

Gud. Tag imod ved at give slip på dine egne ambitioner om at kunne tilvejebringe noget af dette. Sæt samtidig alt ind på at leve helt efter Guds vilje – under Ordets og Helligåndens lederskab – i aktiv kamp mod synd og uretfærdighed. Handl på Jesu ord, som bliver talt ind i dit liv, og gør det uden at bilde dig selv ind, at alle dine bestræbelser har noget som helst at gøre med, hvorvidt du er okay i Guds øjne eller ej. Gør det, fordi du ER et Guds barn og elsket af Ham!

Tro = Lydighed Tro i praksis med efterfølgelse af Jesus som fundament handler rigtig meget om lydighed. En kristen er altid helt bundet til Jesu vilje og den autoritet, som Jesus ønsker at være for ethvert menneske. Jesus siger det, så det kan høres og mærkes: ”Følg mig” – ”gå i mine fodspor” – ”gør som jeg, bliv sand menneske” – ”synd fra nu af ikke mere”. Med andre ord: Praktisér det, du tror. Lev dét ud, som Gud fortæller, du er. Du lever af nåde og tilgivelse – gå ud og praktisér det samme.

Enkeltheden, der blev væk Vi kan vist roligt konstatere, at enkeltheden omkring det at tro for længst er gået fløjten. Det er jo ikke enkelt, at der er et ’påden-ene-side’ og ’på-den-anden-side’, som vi hele tiden er nødt til at forholde os til. Hvad har Gud egentlig gang i? Hvorfor skal det være så besværligt at tro og leve i det? Hvorfor kunne Gud ikke bare holde sig til det enkle og ukomplicerede? Er det bare et faktum, at troens vovestykke og frelsen er såre simpel, mens det at leve og eksistere i troen er langt mere udfordrende og krævende? Nej, sådan kan vi efter min bedste overbevisning overhovedet ikke stille det op. Sagen er, at vi igen og igen bliver vores egen største forhindring for virkelig at kunne hvile i Guds nåde og tilgivelse og hvile i det enkle og intet andet. Forhindringerne er til at få øje på:

Vi spejder ofte efter fremgang og succes det forkerte sted; nemlig i os selv og i det, vi kan præstere. Mange af os kender til, at det til tider nærmest kan blive for simpelt for os – det her med frelsen i Kristus. Guds ubegrænsede nåde og vilje til at tilgive kan næsten blive forargelig for os. Der er så lidt plads til, at jeg kan gøre noget, redde mig selv og sige: ”Nu kan jeg hvile i troen, for nu har jeg noget at vise frem og have min tro i. Nu holder jeg vand.” Der er jo ikke noget, der kan minde mig om min grænseløse fortabthed i mig selv, som Guds grænseløse nåde gør det.

Oversimplificering fra Guds side – nej tak! Vi spurgte før: Hvorfor kunne Gud ikke bare holde sig til det enkle og ukomplicerede? Svaret på det er vist ret enkelt! Hvis Gud kun skulle (for)holde sig til det enkle og ukomplicerede, måtte konsekvensen være, at Gud måtte nedskrive sine guddommelige ambitioner og nøjes med at håndtere giraffer, søløver og andre ret ukomplicerede væsener i skaberværket. Vi mennesker er altså bestemt ikke ukomplicerede; hverken før vi kommer til tro, eller efter at troen på Jesus er brudt igennem. Det at tage sig af syndere er ikke nogen ukompliceret sag for universets herre; hverken de åndeligt blinde syndere, der går fortabte rundt eller de Jesus-troende, tilgivne syndere, som stadig har brug for at blive guidede til at leve i kamp mod synden ud fra nådens og syndsforladelsens udgangspunkt.

• Når vi er anfægtede og usikre på, om vi overhovedet er inde i varmen hos Gud, er det alene det enkle evangelium, som kan give os trøst og klarsyn. • Når vi er hovmodige, selvcentrerede og selvforherligende, er det alene Guds simple og letforståelige men meget konkrete formaninger og dybdeborende afsløringer af vores farisæiske sind, der kan hive os ud af vores indelukkethed og vore egne ’fortræffeligheder’ og hen til nåden, Kristus.

• Når vi er lunkne og ligegyldige over for Guds vilje og bilder os ind, at syndernes forladelse er lig med syndernes tilladelse, er det alene Guds direkte og klare ord om, at vi går fortabte af at forlige os med synden, som kan vække os til live igen. • Når det indimellem er svært for os at finde os til rette med, at vi virkelig ’bare’ er børn af Gud; børn, som ikke har andet end tomme, hjælpeløse hænder at strække ud mod Jesus; børn, som ikke har andet at sætte vores lid til end Guds uendelige nåde, barmhjertighed og omsorg, så er der brug for, at Gud igen gør livets kompleksitet helt gældende for os. Så er der brug for, at Gud viser os, hvad vi er i os selv som syndere, og hvad vi er i vores tro på Jesus. Og det er ikke simpelt at leve i dette spændingsfelt, men det er der, livet skal leves.

” Praktisér det, du tror. Lev dét ud, som Gud siger, du er” Der skal ikke megen selvrefleksion til, før det bliver tydeligt for os, at vi er dybt afhængige af både det totalt simple og det mere komplekse fra Guds side:

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Mindre kirke, mere Jesus Overskriften er sat på spidsen. Men mulighederne for at fylde sin dag med kristne aktiviteter er rigtig mange. Heldigvis. Derfor er det vigtigt at finde en god balance, så det at være kristen ikke bliver en karriere. Det må ikke kun være kalenderen, der fortæller dig, at du er kristen!

af Carsten Dalsgaard Hansen, carsten@margerit.dk

”Jeg kan være til KFS mandag, cellegruppe tirsdag, gospelkor onsdag, LMU torsdag, hænge ud med kristne venner fredag. Lørdag sover jeg, fordi jeg er helt smadret, og søndag er jeg til gudstjeneste og hænger ud på en café hele eftermiddagen. Hvornår er det lige jeg skal være i verden? Hvordan møder mennesker Jesus gennem mig, hvis jeg ikke møder nogen mennesker, som ikke kender ham!?” (citat: en anonym KFS’er)

Centrifugalkraften Hvem husker den gode gammeldags karrusel, som fandtes på enhver kommunal legeplads? Den er nok blevet forbudt nu, fordi den var alt for farlig for børnene. Det var et meget simpelt instrument, hvor man stillede sig op på en rund plade, holdt godt fast med hænderne i en jernbøjle og sparkede fra med det ene ben. Hu hej, hvor det gik! Og jo flere man var om det jo vildere. Til sidst kunne det være svært at stå fast, og man risikerede at blive smidt af eller bare hænge vandret i armene på grund af centrifugalkraften. Indrømmet, helt ufarligt var det ikke. Men sjovt. Med mindre man altså røg af og slog sig. Et meget godt billede på, hvordan vores liv er blevet, synes jeg. Vi tvinges ud

mod periferien og kan godt mærke, at det er blevet farligt. Vi har selv medvirket til at sætte farten op, og vi mærker rusen over livets høje fart. Vi overkommer rigtig meget, men samtidig er der så meget vi ikke når. Så meget spændende. Og vigtigt. Vi mærker, at alt for meget af det vi gør, bliver halvhjertet. Vi er ved at miste jordforbindelsen og kommer ikke i dybden. Vi zapper fra det ene til det andet og driver rundt mellem forspildte muligheder.

Vi fylder vores liv med møder og kirkelige aktiviteter, og tilsyneladende har Gud en rigtig stor plads i vores liv. Alligevel kan vores gudstjeneste blive gudsforladt, og vi kan ende i den store distraktion. Gud er der altid og venter på os; det er os, der er fraværende.

”Jeg tror, at tiden er kommet, hvor vi som kristne må skille os mere klart ud fra verden”

Den store distraktion Hvorfor er det blevet sådan? Jeg tror, at vi skal gøre os klart, at vores måde at være kirke på, tager farve af verden. Like it or not. Forventningspresset, kravet til øget produktivitet, udvendigheden og mulighedernes marked sniger sig ind i vores åndelige liv og i kirkens program. Menighederne kæmper om zappernes gunst. I virkeligheden er der ikke noget i vejen med vores fromme aktiviteter. Nogle af dem er endda livsvigtige for os. Men ikke desto mindre kan vi miste Gud på grund af dem.

For Gud vil altid være vort centrum. Det solide centrum og det faste holdepunkt i vores livs karrusel. Når vi ind imellem mister kontakten til vores sjæl, er det, fordi vi fjerner os fra vort livs centrum. Uden at ville det, kan vi altså på denne måde ende i den rene og skære farisæisme. I en fromhed uden substans. Uden Jesus.

Fristet til genvej Vi kan være fristet til at skyde genvej. Umiddelbart erkender vi, at vi er nødt til at skære ned på alle vores aktiviteter for at få mere tid til at være menneske og discipel i verden. Det, vi meget let kan overse og glemme, er, at troen rummer en række paradokser. Et af

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

liv. En oprydning, hvor der bliver smidt ud med hård hånd, og hvor vores prioriteringer bliver fornyede. ”Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig,” siger Jesus. Det kunne passende være en øvelse, som vi gør os her i fastetiden. Og måske skal vi have en anden til at hjælpe os med dette vanskelige oprydnings- og prioriteringsarbejde.

Munkenes vej

disse paradokser er, at vi skal miste for at vinde, forlade for at få. I vores længsel efter at være lys og salt i verden kan vi let overse, at vejen til dette mål ikke er den hurtigste og enkleste. Vi føler, at Jesus har en meget stor plads i vores liv. Det fortæller vores kalender os. Men som nævnt kan det være en bedragerisk følelse, som vi bygger på vores aktivitetsniveau og ikke på hjertets relation.

Det handler om det første bud Det, som vi derfor skal bekymre os om, er, om der er plads til Gud i vores liv. Og ikke nok med det, men om Gud er den første i

adgang til vores liv. Jeg tror, at tiden er kommet, hvor vi som kristne må skille os mere klart ud fra verden. Og det skal vi paradoksalt nok gøre, for at vi kan være i verden med større vægt og betydning. Det skal kendes på vore prioriteringer, at vi er kristne. Vi skal ikke spise Gud af med vore smuler. Jeg synes, at jeg – både hos mig selv og hos andre – kan iagttage en meget farlig tendens til, at Gud står sidst i køen, når vi deler ud af den dyrebare tid, som vi har fået at forvalte. Søndagen er for mange af os ikke længere den første dag i ugen men den sidste. På samme måde med de økonomiske midler, som vi får betroet. Alt for mange giver Gud det, der måtte være til overs, når måneden eller året er gået. I stedet for at vi starter måneden eller året med at bestemme, hvad vi vil give til Guds rige, så Gud får det første. Jeg tror, at rigtig mange kristne har brug for en kritisk gennemgang af deres

”Vi længes efter at gøre en forskel i verden. Vi mærker smerten over, at vi hele tiden tenderer til at være mere af verden end i verden” vores liv. Det handler om det første bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” Og det, som vi derfor må gøre, er at pleje vort gudsforhold og til stadighed være meget kritiske over for, hvad og hvor meget vi lader få

Munkene og nonnerne trak sig tilbage og ud af verden for at søge Gud. Paradoksalt nok ser det ud til, at de ofte fik stor indflydelse på verden omkring dem. Klostrene blev arnesteder for menneskelig udvikling og for en barmhjertighedstjeneste, der har sat sig dybe spor helt frem til i dag. Vi længes efter at gøre en forskel i verden. Vi mærker smerten over, at vi hele tiden tenderer til at være mere af verden end i verden. Og vi kan fristes til at vælge Gud fra for at kunne nå verden. Fordi vi oplever, at det er vores mange kristelige aktiviteter, der spærrer os adgangen til verden. Men det er jo ikke Gud, der står i vejen. Han har kaldet os til at være fuldt til stede i verden. Det er os, som står i vejen for os selv. Hvad sker der, hvis vi følger munkenes eksempel? Ikke nødvendigvis ved at aflægge livslange løfter. Men ved at trække os tilbage for en tid. Tage på retræte i en uge eller to eller tre. Gud vil møde os, det er sikkert og vist. Og han vil hviske os i øret. Først og fremmest, at han elsker os. Men også med kærlige formanende ord, som vil føre til opgør og selvransagelse. Han vil fortælle os, at hvis vi kun vælger det sjove og nemme og mest underholdende, så vil vi ikke kunne udvikle os og vokse. Han vil fortælle os, at hvis vi bliver ved med kun at bevæge os på overfladen, så kan vi ikke slå rødder, og så kan vi ikke gøre den forskel i verden, som vi længes efter.

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Meditation Der bliver sagt mange kloge ord i et blad som ”Til Tro”. Nogle gange lidt for mange. Derfor får du her nogle tanker og praktiske råd om meditation. Om det at være sammen med Gud på en afslappende og nærværende måde. Af Christina Enevoldsen skrivtilchristina@hotmail.com

Det er en sneklædt morgen. Togene kører ikke planmæssigt. Indenfor i varmen i bus 381 synker jeg ned på et sæde ved siden af en ældre, russisk mand med stort, hvidt skæg. Vi hilser. Jeg kender ham lidt. Vi har indimellem set hinanden, talt sammen og ved en lejlighed kaldte han mig sin datter… Vi smalltalker lidt og jeg bemærker, at han må have haft god tid til at meditere, idet han har ventet på toget i en time. Han sidder stille en tid. Herefter siger han eftertænksomt ordet ”love”. Det er kærligheden, det handler om, betror

han mig – ikke meditation. Der skal være en retning til eller mod nogen, tilføjer han. Jeg elsker at ligge på min seng og glæde mig over Guds nærvær og hans væsen – nogle gange med ord – andre gange uden. I sådanne situationer er det tit, at bønnen og taknemmeligheden fylder mit hjerte, og jeg føler mig hjemme i Gud. Det er lidt som at være sammen med en god ven eller kæreste. Det handler først og fremmest om bare at være sammen. Jeg kan være stille, ked af det, glad, længes ef-

ter mere af Gud og dele ting med Ham osv. David beskriver lignende erfaringer, når han i Salme 63 v. 6-7 skriver: ”Min sjæl mættes som af fede retter, og min mund lovpriser dig med jublende læber, når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne.”Det kan kaldes en kærlighedens meditation. ”Hvor elsker jeg dog din lov”, synger salmisten et andet sted. Guds ord siger en masse om Ham. Gentager vi ordene og mediterer over dem henvendt mod Gud, er det meditation – kærlighed med retning.

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

Guidet ”kærlighedsmeditation” Under to af meditationens dele er det muligt at afspille musik fra cd’en ”Norge på langs” med Kloster. Du kan downloade cd’en gratis på: http://washington-inc-records. com/catalogue/wr009/ Stræk din krop og sæt eller læg dig godt til rette. Træk vejret dybt og langsomt, giv dig tid til at falde til ro og blive stille. Bed Jesus om at åbenbare sin kærlighed til dig. Lad dit hjerte være åbent og lyttende mod Ham.

Påkaldelse Bed: ”Kom Helligånd… Jeg tilbeder Dig med hjerte, sjæl og sind. Du som var, er og bliver. Tak, at jeg må være i Dit nærvær, Jesus. Priset være Du. Amen.”

Jesusbønnen (Afspil ”Kyrie eleison”, som er nummer et på cd’en) Bed Jesusbønnen: ”Herre Jesus Kristus, Guds søn – forbarm Dig over os.” Idet du beder bønnen i dit hjerte: ”Herre Jesus Kristus, Guds søn” kan du trække vejret ind, hvorefter du ånder ud med bønnen: ”forbarm Dig over os.” Du kan fortsætte denne bøn en tid, så den bliver din.

Ordet Gentag højt eller inden i dig selv ordene fra Joh. 6,68-69: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at Du er Guds hellige.”

Overgivelse Mærk efter – Er der noget, du mangler at overgive eller spørge Gud om? Husk på Guds løfte: ”Overgiv din vej til mig, stol på mig, så griber jeg ind.” (salm. 37,5)

Fredshilsen (Afspil ”Peace”, som er sidste nummer på cd’en). Må Guds fred, der overgår al forstand, bevare vores hjerter og tanker i Kristus Jesus. Amen (Fil. 4,7).

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Ødselhed og nåde En af de der lignelser hvor man med rette kan mistænke Jesus for at tale sort. Sådan tænker du måske om lignelsen om den uærlige godsforvalter fra Lukas 16, 1-9. I så fald er du ikke den eneste. Men hvad er det egentlig, Jesus prøver at fortælle os? Er der i lignelsen alligevel et strejf af fornuft og pointe?

Af Henrik Højlund, præst henrik-prest@mail.tele.dk Det er en stående vittighed blandt præster, at man gerne skaffer sig en frisøndag niende søndag efter trinitatis i ulige år. For der er prædiketeksten den om den utro forvalter. Og den er da til at få grå hår i hovedet af. Og sandt nok, Jesu lignelse om den utro godsforvalter er skæv som det skæve tårn

ud ad landevejen, er det vel temmelig ligetil. Ligeså sikkert som amen i kirken og doping i cykelsport, er det, at intet vidner stærkere om vor himmelske Fars rundhåndede barmhjertighed og ødsle nåde end, når hans børn lever på samme måde. Bl.a. rundhåndet og ødselt med alt, hvad de ejer.

”Kan man få mennesker med til Himlen ved hjælp af penge?” i Pisa. Og lige netop derfor – som også det skæve tårn i Pisa – lokkende og udfordrende. Tag bare slutsætningen: ”Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.” Første del er nem nok at forstå. Jodle-Birge sang ganske vist: ”Rigtige venner kan ej købes for penge”, men med gavmildhed kommer man nu langt. Sidste del er det værre med. Skulle man virkelig kunne købe sig til venner i de evige boliger? Sagt på en anden måde: Kan man få mennesker med til Himlen ved hjælp af penge? Ja, hvorfor egentlig ikke? Forstået lige

Kristnes gavmildhed peger på Jesus Hvis vi tager et hurtigt vue over kirkehistorien fra de første århundreder til i dag, står det klart, at et af de mest overbevisende argumenter for den kristne tro har været de kristnes ødsle næstekærlighed. Det er ikke svært at forestille sig, hvilket kæmpeindtryk det gjorde, da kristne var udsat for en særlig voldsom forfølgelse i år 250 i bl.a. den romerske storby Karthago, og der kort efter udbryder en pestepidemi, alt går i

opløsning i byen, ingen plejede de syge eller begravede de døde – bortset fra de kristne med biskop Cyprian i spidsen. De tog sig af de syge med al risiko for selv at blive smittet og dø. De rige kristne stillede penge til rådighed. Cyprian skrev: ”Vores liv skal svare til vores fødsel. Og så sandt vi er genfødt af Gud, må vi heller ikke fornægte vores nye art men vise vores gode afstamning fra så god en Far ved at efterfølge hans godhed.” Vi har ikke pest og hungersnød, men vores penge har vi gode muligheder for at give til nødstedte andre steder på kloden, og herhjemme har vi har mange ensomme og venneløse at ødsle vores tid på. Ingen af os kan være noget for alle, men enhver af os kan være et spejl af Guds godhed for en, to eller tre. Og derved gøre det betydeligt mere tillokkende for dem at vende blikket i samme retning som os – mod de evige boliger. Kirkehistorikeren Euseb fra 4. årh. skrev om en episode, der lignede den i Karthago, at hedningerne ”priste de kristnes Gud, og overbevist af selve gerningerne indrømmede de, at de kristne alene var i sandhed fromme og gudfrygtige.”

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

Vær parat Men der er mere i den lignelse. Den handler også om at leve med regnskabsdagen for øje – under nådens synsvinkel. Det er, som om Jesus med et glimt i øjet siger: Vær ikke mindre kloge end denne tids børn, som nok ved, hvordan de skal agere, når afsløringen

stort omfang. Købmand Pedersen er en dag så sikker i sin sag, at han kalder ekspedient Hansen ind på kontoret og forelægger ham sagen under fire øjne. Mærkeligt nok truer Pedersen ikke med politi og erstatningskrav. I det hele taget er han bemærkelsesværdigt lavmælt, når man tager sagens alvor i

”et af de mest overbevisende argumenter for den kristne tro har været de kristnes ødsle næstekærlighed” og opgøret er et faktum. ’Memento mori’ – husk, du skal dø. Forvalteren forstod, at spillet var ude. Regnskabsdagen var kommet. Alt var afsløret. Nu gjaldt det om at være parat. Men én ting er forvalterens parathed. Den tager vi vel relativt let til os. Det er måden, han gør sig parat på, der er svær at sluge. Mange prædikener er nok holdt over devisen: Det er ikke måden, han gør sig parat på, vi skal lære af, det er selve det, at han gør sig parat… Det ville de første tilhørere af Jesu lignelse ikke have været helt enige i. Og heller ikke, når den i dag bliver fortalt i et tilsvarende miljø, nede i Mellemøsten. Der holder de også meget af måden. Måden, godsforvalteren gør sig klar på, handler nemlig om barmhjertighed. Ikke hans egen men godsejerens. Et af de mærkeligste elementer i Jesu lignelse er nemlig godsejerens reaktion på den upålidelige godsforvalters urimeligheder. Han burde for det første have skældt ham hæder og ære fra og derefter få ham kastet i fængsel. Jesu tilhørere ville have fundet det højst passende. Men hvad gør godsejeren? Han nøjes med at foreholde forvalteren, at han kender til hans underslæb, beder om regnskabsaflæggelse og giver forvalteren en fyreseddel. Det er yderst nådigt sluppet. Det får forvalteren til at ane en mulighed, og han tager en chance på den uventet nådige reaktion fra godsejeren.

Sats på din Herres nåde Hvis man skulle udpinde den pointe i en mere moderne lignelse, kunne det være på følgende måde: Købmand Pedersen i Sdr. Omme har i længere tid haft mistanke om, at ekspedient Hansen har foretaget underslæb i meget

betragtning. Han lægger kortene på bordet uden omsvøb, beder om dokumentation for den sidste tids regnskabsforhold og giver Hansen fyresedlen. Hansen har delvis været forberedt på, at det kunne ske, at han blev afsløret, og har derfor halvvejs haft bortforklaringerne parat. Men Pedersens meget direkte men også mærkeligt nådige reaktion lukker munden på ham. Hansens tavshed taler sit eget sprog om indrømmelse af misligheden og tillidsbruddet. Men mens Hansen står der uden et ord, presser der sig en ubehagelig tanke på:

Hvad nu? Snart vil rygtet gå i hele Sdr. Omme og omegn om den upålidelige ekspedient. Han og hans familie vil være sat uden for det gode selskab i al fremtid. Der skal handles hurtigt, inden nyheden om fyringen er sluppet ud. Købmandens mærkeligt barmhjertige reaktion sidder ham endnu i blodet, og en plan former sig. De resterende to timer af arbejdsdagen kører Hansen rundt til en række af de kunder, der har mest på kredit hos Købmanden. Det er alle sammen almindeligt kendte borgere i den lille by, alle hæder-

lige, velansete personer med normal kredit. Hansen tager rundt til dem og fortæller dem en glad historie om købmandens forestående 25-års jubilæum og hans rundhåndede jubilæumsgave til alle, der har kredit hos ham: Alle får halveret sin gæld. Snart er nyheden ude i hele Sdr. Omme om Købmand Pedersens usædvanlige jubilæumsgave. Jubelen over at have sådan en købmand vil ingen ende tage. ”Aldi og Netto behøver ikke at komme til Sdr. Omme, så længe vi har købmand Pedersen her”, siger de mange kunder, der strømmer til butikken de følgende dage. Og naturligvis skinner solen også lidt på ekspedient Hansen, som fik den ære at overbringe den gode nyhed. Da Hansen stiller med sine regnskaber på Pedersens kontor, ser Pedersen på ham med et langt, underfundigt blik: ”Godt gået, Hansen, godt gået.” Et menneske indser i ét nu sin situation: Min gæld er ubetalelig. Den kan ikke arbejdes af. Jeg kan kun gøre én ting: Satse på min Herres barmhjertighed.

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

Less is more – hvis du tør Danmark anno 2010 – et velfærdssamfund, der vil have mere. Når naturkatastroferne er katastrofale nok, griber vi gerne chancen for at være lidt gavmilde, men ellers er vi ret gode til at sørge for os selv. Med Jesus som herre er vi dog kaldet til en anden livsstil.

artikel · Less is more · 2010 · # 2 · TIL TRO

af Børge Haahr Andersen, Rektor på Dansk Bibel-Institut bha@dbi.edu Vi havde indbrud i vores lejlighed forleden. Pludselig kl. 02.14 står der en mand i vores soveværelse med hue, vanter og en sort affaldspose i hånden. Langsomt, dvs. i løbet af et halvt sekund, går det op for mig, at det ikke er én af min søns gæster, der er gået forkert, men at det er en aldeles uindbudt og uventet gæst, der vil håndplukke os for penge og værdier. Jeg kommer rimelig hurtigt ud af sengen og spurter efter ham, men han er ude af vinduet, inden jeg når at tænke mig om, og – viser det sig – har medbragt værdier for cirka 5000 kr. Om nogle måneder vil vi sikkert kunne more os lidt over episoden, men lige nu sidder utrygheden i kroppen, og vi er lysvågne, hvis vi midt om natten hører lyde, vi ikke umiddelbart kan forklare. Mon ikke samtlige læsere af Til Tro vil medgive, at det er en destruktiv adfærd at stjæle. Min søn er kasserer i en lokal gymnasiegruppe i KFS, og blandt tyvekosterne var også den lokale KFS-gruppes pengebeholdning. Det var ikke lige meningen, at fromme KFS’eres bidrag til kristne aktiviteter skulle havne i en tyvs lommer og sandsynligvis omsættes til hash og hårde stoffer. Når man ved hårdt og ærligt arbejde har skabt sig et hjem med de goder, der hører sig til, så er det surt, at en tyv i en håndevending kan berige sig med mine ting. Oven på chokfasen kommer en refleksionsfase. Hvor var det godt, at vi ikke blev overfaldet og berøvet liv eller førlighed. De egentlige værdier i vores husstand er ikkev det, vi har, men at vi har hinanden. Men hvordan kan vi effektivt sikre vores hjem og værdier, sådan at vi fremover kan sove roligt?

Stik mig en kommentar! Der er en side ved Jesu forkyndelse, som er nogenlunde lige så chokerende som at blive overrasket af en tyv om natten. Jesu modtræk mod tyveri er ikke en god forsikring eller en tyverialarm, men at leve helt frigjort fra bundethed til materielle ting. Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler Matt 6,19. Det, Jesus siger, er jo i al sin enkelhed,

at hvis vores egentlige værdi er relationen til ham, så kan vi tage rimelig afslappet på det, som har med materielle ting at gøre. Hvis nogen med rettens hjælp vil tage din kjortel, så lad ham også få kappen (Matt 5,40). Det sidste er helt uoverskueligt. Måske burde jeg være løbet efter tyven, ikke for at redde KFSgruppens pengekasse, men for at give ham min egen pung, som han havde overset. Den etiske fordring, der ligger i Jesu forkyndelse, er så chokerende og provokerende, at den ikke lige er til at komme sig over. Det ville jo være overskueligt, hvis jeg i en artikel om kristen livsstil kunne nøjes med at skrive, at kristne helst skal holde sit forbrug på 90-95 % af en gennemsnitdansker. Med lidt fornuftig administration vil det stort set ikke kunne mærkes. Problemet er blot, at Jesu ord om penge og materielle ting er så radikale og alternative, at de går langt dybere ind i vores forhold til de materielle ting. Denne artikel indeholder nogle ubehagelige citater, der er ligeså chokerende som en tyv om natten. Jeg får lyst til at citere Kierkegaard, når han siger: Jeg kan ikke holde ud at være alene med teksten. Stik mig en kommentar!

Sælg alt, hvad du har. Jesus kunne for eksempel finde på at sige: Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følge mig … Det er lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige (Luk 18, 22-24) Ganske vist var Jesu ord til den rige unge mand ikke noget, han sagde til alle disciple. Men han forbeholder sig ret til at sige det til nogen. At være kristen er at leve med det fortegn, at måske får jeg i dag eller i morgen den udfordring fra Kristus, at han befaler mig at sælge alt, hvad jeg har – for at jeg kan være en mobil og fleksibel discipel, der helliger mig evangeliets udbredelse på fuldtid. Når vi som kristne har sådan en herre, så er det klogt ikke at binde sig særlig meget til materielle værdier. Ikke bare fordi sådanne kan stjæles, men fordi min herre kan bede mig afhænde det hele. Også de kristne, som ikke får det eksplicitte kald til at sælge alt, skal kopiere selve holdningen:

Tiden er knap, siger Paulus (1 Kor 7,29-31) De, der køber, skal være, som om de ingenting fik, og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den. For denne verden, som den er, går til grunde. Vi andre har en tilbøjelighed til at gå i panik over en så radikal holdning til materielle ting. Men Paulus vælger en positiv indfaldsvinkel. Når velstand, hjem, ejendom, karriere har en så flygtig placering i en kristens liv, så er man så dejlig fri for bekymringer. Hvad betyder det, at en tyv stjæler mine værdier i dag? Jeg skal alligevel snart miste alt det, der hører denne verden til.

Gæstfrihed og gavmildhed. Det er også tænkeligt, at Kristus lader dig beholde dit gode arbejde, din stabile indtjening og de forskellige forbrugsgoder. Men bevidstheden om, at alt materielt og jordisk er flygtigt og forgængeligt gør, at penge og jordiske værdier sidder meget løst på en kristen. Det princip, der er en rød tråd i Jesu forkyndelse og i de apostolske formaninger, er, at relationelle værdier går foran materielle værdier. Fx Luk. 12,13-21: Når en mand skændes med sin bror om en arv, er det et tegn på grådighed, for en arv skal knytte brødre sammen og ikke skille dem ad. Når en mand har fået en god høst, så skal han bruge det til fest og fællesskab med familie og venner og ikke til egoistiske dispositioner. Men den rige bonde havde glemt både Gud og medmennesket. Når Paulus skriver til en kristen menighed, som åbenbart består af forhenværende indbrudstyve, skriver han (Ef 4,28): Den, der stjæler, må ikke længere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. Pointen er, at vores hjem og ejendele og vores arbejdsliv ikke bare skal tjene til at stille vores grundlæggende behov for mad, drikke, tøj og husly. Men vi skal arbejde for at kunne være gavmilde over for alle, der har behov for hjælp. Penge og jordiske værdier skal altså sidde meget løst på en Jesu discipel i 2010. Hvis du har et værelse, en lejlighed eller et hus, skal du forvalte det gæstfrit, sådan at dit hjem bliver til glæde for andre end dig selv. Hvis du har en bil, en pung, en bankbog, et

TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel

sommerhus, skal du forvalte den til glæde for så mange som muligt. For relationelle værdier er mere værd end materielle værdier eller for at sige det helt enkelt: Venner er mere værd end penge. Det er i sig selv ikke syndigt at være rig på materielle ting, sådan som de fleste i velfærdssamfundet Danmark er det. Det springende punkt er, hvordan vi forvalter det, vi har. Bruger vi de muligheder, der ligger i at have hjem og ejendele og forbrugsgoder til gavn og glæde for andre? Eller er vores livskvalitet blevet bundet til jordiske materielle mål på en måde, så det bliver vores skat og vores gud. Vi danskere er en del af et politisk system, hvor vores del af verden bliver rigere og rigere, mens det store flertal af verdens befolkning er fastlåst i en dyb, dyb fattigdom. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? spørger apostlen Johannes (1. Johs. 3,17). Der ligger i selve grunderfaringen af Guds kærlighed til alle mennesker en motivation til at tænke gavmildt og inklusivt i forhold til den fattige verden. Og også en motivering til at mobilisere det danske samfund til et socialt og politisk engagement i den fattige verden.

Organiseret gavmildhed. I Det gamle Testamente hører vi om Levi stamme, der ikke fik deres jordlod i det hellige land, men skulle leve af de andre stammers gavmildhed for at kunne arbejde på fuldtid med gudstjenesten og offertjenesten

i templet. Det må have været en udfordring at skulle leve som permanente tiggere af de elleve andre stammers godgørenhed. Men Gud bruger denne ordning til at knytte de tolv stammer sammen i gensidig afhængighed af hinanden. Jesus havde i sit følge en flok, der havde opgivet deres borgerlige arbejde, deres hjem og familie for at følge ham på fuldtid. Andre var Jesu disciple ved at stille hjem og mad og drikke til rådighed for de, der rejste rundt sammen med Jesus. På samme måde sondrer Paulus mellem to grupperinger i den kristne menighed. Der er nogen, som må forlade deres erhverv og hjem og tjene evangeliets udbredelse på fuldtid. Det kan være som præst i menigheden, som missionær, der rejser rundt og opretter nye menigheder eller som diakon, der tjener med forskellige praktiske opgaver. Denne gruppe er vigtig, fordi evangeliets udbredelse er vigtigt, ja altafgørende for menneskers evige frelse. Ved I ikke, at de, der arbejder i templet, lever af templets indtægter, og at de, der gør tjeneste ved alteret, får deres andel af det, der ofres? På samme måde har Herren bestemt, at de, som forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet. (1 Kor 9,13-14). I de kristne menigheder skal flertallet have et borgerligt arbejde med henblik på at kunne brødføde ikke blot sig selv og sin egen familie, men også de kristne missionærer, præster og diakoner. Når Nytestamente beskriver denne tjeneste, er pointen ikke, hvad de kristne skal give, efter at deres øvrige udgifter til dem selv og deres husstand er betalt. De kristne

opfordres til at prioritere Guds rige først ved at prioritere gavmildhed til menighedens fælles behov forud for investeringen i egne behov. Denne konkrete gudstjeneste i forvaltningen af penge og værdier er et sundt modtræk mod have(mere)syge og en påmindelse om, at alt i vores liv tilhører Gud.

Nogle grundspørgsmål. Den grundlæggende kamp i en kristens liv drejer sig om holdningen til arbejde, karriere og ejendom. Er jeg bevidst om, hvor flygtige de materielle goder er, sådan at jeg har mit egentlig gode i mit gudsforhold og i relationen til min næste? Det næste spørgsmål handler om, hvordan jeg forvalter de muligheder, det giver at leve i et overflodssamfund. Omsætter jeg det til medmenneskelige værdier ved at være gavmild og gæstfri og have et åbent hjerte, et åbent hjem og en åben tegnebog? Det tredje spørgsmål er, om jeg administrerer min økonomi og forbrug sådan, at jeg prioriterer at give ti procent eller deromkring til kristent arbejde. I hele mit voksenliv er reallønnen i de kristne miljøer steget, men procentdelen af gaver til kristne organisationer faldet. Det er en alarmklokke, som må få os til at vende om til en ny lydhørhed og lydighed over for Jesu forkyndelse. Det dybeste lag i dette spørgsmål handler om vor sjæls evige frelse. Som disciplene sagde, da Jesus havde konfronteret dem med hans syn på rigdom: Hvem kan så blive frelst? Svaret til dem – og til os – er, at for Gud er alle ting mulige (Luk 18,24-27).

Kæphesten Homofobi nej tak Det er okay at være lidt sur på dommeren – især hvis du taber. Men hvis du ikke vil sende nogle forkerte signaler om, hvad kristne står for, så hjælper det altså ikke at kalde ham bøsserøv. Af Anders Hjorth Vindum, Stud.mag i retorik andersvindum@hotmail.com

Du har sikkert prøvet det: At gå ned af gaden med en kammerat og pludselig se to mennesker af samme køn holde i hånd. Du har måske endda set dem kysse hinanden. ”Åhååh, hvad var det?” Man går i panik, og ved ikke hvor man skal kigge hen. Man skæver til sin ven, prikker ham diskret i siden og hvisker med næsten lukket mund: ”Prv lig se derovr!” Efter I er gået forbi dem, og faren er drevet over, ånder I lettet op: ”De var da vist bøsser” – eller hvad man nu siger? Du har sikkert også stået i en situation, hvor du selv eller en anden har brugt ordet ”bøsse” eller ”svans” som en yderst nedsættende betegnelse. Det har jeg i hvert fald prøvet mange gange – ikke mindst blandt kristne. Mange kristne lider i større eller mindre grad af homofobi. Denne tendens udtrykkes blandt andet ved, at vi skaber en afstand til homoer ved at lave jokes om dem – ved at bruge de mange varianter af ordet ”bøsse” som skældsord. I denne artikel bruger jeg det neutrale ord, ”homo”, da ”homoseksuel” godt kan være lidt formelt i længden. Jeg lider selv af homofobi. Jeg er usikker på homoer og føler mig ikke tryg ved dem, hvilket jeg godt ved er meget dumt og totalt ubegrundet. Om min sygdom er socialt eller genetisk betinget kan diskuteres som så meget andet. Jeg føler mig dog overbevist om, at min opvækst i et kristent miljø har noget at skulle have sagt. Et miljø hvor homoer sjældent føler sig velkomne og godt tilpas (det har jeg i hvert fald hørt). Et miljø hvor det at være homo oftere afføder afsky og afstandtagen, end det afføder den kærlighed og imødekommenhed som netop er nødvendig for ikke at skræmme dem langt væk fra kirken. Et miljø hvor næstekærlighedsbuddet

er det største, men hvor usikkerheden ved homoer ofte er anelse større. Kristne bliver tit beskyldt for at være intolerante og ekskluderende. Og forholdet til homoer bliver ofte brugt som eksempel. Ikke blot derfor, men også fordi vi skylder at elske homoer som os selv, hænger det ikke sammen, når vi med vores ord viser stor mangel på respekt og kærlighed over for homoer. Hver gang vi bruger betegnelsen ”bøsse” med en nedladende betydning indikerer vi, at homoer ikke er lige så meget værd som os. Hvad bilder vi os egentlig ind? Mange bruger sandsynligvis de nedladende ord uden at tænke over det. Dette er ingen undskyldning. Derfor, tænk over hvad du siger. Hvem ved, måske er det en af dine venner fra fodboldklubben eller KFS-gruppen, der er homo, men som ikke tør stå ved det, fordi ordet ”svans” er det mest brugte skældsord i jeres omgangskreds. Vi skal ikke give denne verden en god grund til at anklage os for at være intolerante og ekskluderende. Vi skal derimod behandle alle mennesker med kærlighed og respekt. Og hvorfor ikke gøre en ekstra indsats for at vise homoer, at det ikke kun er Jesus, men også os kristne, der elsker dem. Vi har de sidste mange år langsomt bygget en usynlig mur mellem os og folk med anden seksuel orientering. Jeg nægter at tro, at den mur ikke kan brydes ned, på samme måde som det tidligere er sket med mere synlige mure.

BØGER

At finde lykkens vej Christopher Jamison 168 s. Boedal forlag

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com At finde lykkens vej lyder som en titel på scientologisk eller nyreligiøs udgivelse, hvor man får en udførlig guide til at blive lykkelig. Havde det nu været en sådan udgivelse, havde den vej måske været nem og ligetil. Så let er det desværre ikke ifølge bogens forfatter, Christopher Jamison. Christopher Jamison er abbed ved klosteret Worth Abbey i England og er inspireret af Sankt Benedikt og hans ”Regel”. Sankt Benedikt lagde grunden til den ældste klostertradition og ”Benedikts Regel” bliver stadig læst af munke i dag. Indledningsvis dvæler Jamison ved det at være lykkelig. Hvor begrebet ulykkelig er relativt nemt at definere, er lykkelig straks sværere. At være lykkelig er mere end bare at have det godt. Det handler, ifølge Jamison, om at leve i overensstemmelse med nogle moralske og etiske værdier. Sat ind i en kristen kontekst er det Guds moral og etik. At finde lykken er ikke bare et simpelt system, der skal følges. At finde lykken er en livslang proces. Christopher skriver ud fra sin virkelighed i klosterverdenen, hvor han har hentet inspiration fra ørkenfædrene og -mødrene og de Otte tanker. De Otte Tanker er ikke noget, vi til hverdag bruger, men vi kender det dog i den lidt senere

form som de syv dødssynder. Den ting, der er blevet udeladt i transformationen fra de Otte Tanker til de syv dødssynder er begrebet, acedia eller ligegyldighed. Jamison kredser meget om, hvordan ligegyldigheden er blevet den måske farligste ting for os. Frådseri, begær, grådighed, vrede, nedtrykthed, forfængelighed og hovmod, som er de syv andre ting, kan vi forholde os til. Ligegyldigheden er langt vanskeligere at arbejde med. Det var pave Gregor den Store der i det sjette århundrede sorterede ligegyldigheden fra de Otte Tanker. Han mente, at det kun havde relevans for munke og nonner. Jamison hævder dog, at den åndelige ligegyldighed har gennemsyret vores kultur. Vi lever måske i en tid, hvor den åndelige søgning er stor og hvor flere end nogensinde før opsøger kirker, nyreligiøse bevægelser eller beskæftiger sig med Østens religioner. Den åndelige ligegyldighed handler dog ikke om at finde en sandhed og en mening med livet, men derimod om at tage kampen op i det åndelige liv. Ørkenfædrene og –mødrene betragtede de Otte Tanker som dæmoner, der kunne besætte én. Kampen imod dæmoner skulle kæmpes som åndelige kampe. Når ligegyldigheden rammer én, bliver den

åndelige kamp svær. Han fokuserer på det moderne, vestlige samfund, hvor overforbrug, begær, grådighed og frådseri hersker i stor udstrækning. Problemet er Jamisons øjne vores ligegyldighed overfor dette faktum. Indimellem hører vi selvfølgelig i kirker, missionshuse og lignende steder, at vi skal passe på ikke at blive for opslugt af materielle ting. Jamison sætter alle otte tanker ind i en nutidig kontekst og giver eksempler på, hvordan tingene er aktuelle. Samtidig prøver han at give sit svar på, hvad der kan gøres. I hans gennemgang af de Otte Tanker finder han modsætningen, som er idealet for mennesker. Disse otte idealer eller idéer kaldes trædesten på vejen til at finde lykken. Disse otte idealer er ikke nogen, man bare opnår ved at læse bogen, hvilket Jamison er klar over. Det er netop den livslange proces, som det er at finde lykkes vej. Hvis du ønsker en let opskrift på, hvordan du betræder lykkes vej, så hjælper bogen dig ikke. Derimod kan du finde inspiration til at starte din egen søgen efter lykkens vej. Selvom det ikke er nemt.

artikel · Less isbøger more·· 2010 2010 ·· ##22 · TIL TRO

Støtte og bære Steinar Ekvik 125 s. Boedal forlag

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com ”Nogle gange står vi uden for et hus og overvejer, om vi skal banke på. Vi ved, at den, der bor der, går igennem en meget vanskelig tid, men hvad har vi egentlig at sige” Sådan lyder ordene på bagsiden af Steinar Ekviks ”Støtte og bære” med undertitlen; Når et medmenneske har det svært. De indledende ord fra bagsiden beskriver egentlig meget godt bogens problem. Vi får lov til at kredse omkring huset og emnet, men kommer aldrig indenfor og får taget snakken. I løbet af de små 125 sider får han beskrevet så mange forskellige situationer, hvor sorg kan opleves, at han aldrig får tid til at gå i dybden. Hvert kapitel er på et par sider, hvilket gør det meget overskueligt, men samtidig gør, at han ikke Ekvik ikke tager sig tid til at gå i dybden. Steinar Ekvik har arbejdet i mange år som præst, både i almindelige norske

kirker og som fængselspræst og øser også ud af sin erfaring. Det er tydeligt, at han har set og oplevet en masse i sin tjeneste. Han bruger mange personlige hændelser som udgangspunkt i kapitlerne og stiller en diagnose. Det minder lidt om karakteren Gregory House fra hospitalsserien ”House”, som er optaget af at stille diagnosen for sine patienter, men behandlingen er han ikke optaget. Den er en farlig analogi og den er også mangelfuld. Ekvik ønsker uden tvivl også at hjælpe med behandlingen, det bliver bare for kortfattet. Det skyldes måske, at han er bange for at falde i den grøft, hvor han giver en simplificeret forklaring, som kan være utilstrækkelig i visse sammenhænge. I et af kapitlerne beskriver han sorgen som et isbjerg. Det, der kan ses af et isbjerg er ca. 10 %, imens de resterende 90 % er under vandet. Sådan er det ofte også med

sorgen. Vi kan se det der er over vandet ved tårerne og det forpinte ansigt, men vi ser ikke dybden og den reelle størrelse af sorgen. Bogen er på samme måde et isbjerg. Ekvik har på samme måde helt sikkert en masse mere at fortælle, men vi får kun toppen af isbjerget at se. Det er ikke en dyb sjælesørgerisk bog, hvor en kommende sjælesørger kan finde redskaber til sin tjeneste. Bogen er derimod god, hvis du ønsker at få et kort indblik i, hvordan folk i forskellige sammenhænge reagerer i svære perioder. Der gives jordnære råd til, hvordan man som udefrakommende skal forholde sig til folk i sorg. Det er ikke en fuldstændig vejledning til hvordan sorg behandles, men en kort indføring i hvordan sorg påvirker folk og deres omgivelser

REFLEKSIONER

Jord Af jord er du kommet Til jord skal du blive Af jorden skal du igen opstå Jeg er et bymenneske. Jeg har sko på. Sjældent er der nærkontakt mellem mine tæer og asfalten, jeg går hurtigt og målbevidst, og som om tyngdekraften er ophævet, svæver jeg over underlaget. I min hverdag oplever jeg, at mange samtaler er hævet over det konkrete. Vi taler om alt muligt. Diskuterer politiske og økonomiske forhold. Taler om religionerne mon en dag kan omgå hinanden i fred og fordragelighed. Prøver at redegøre for hvor grænsen mellem rig og fattig går. Sætter kriterier op for lykke og det gode liv. Placerer ting i grafer og kasser, så vi bedre kan anskue dem. Analyserer og vurderer. Alt sammen vigtigt, men mon ikke der er noget i livet, der ligger lige for? - Lige ved hånden eller foden? Netop hjemvendt fra Bangladesh tænker jeg på menneskerne der og på deres tæer. De er i konstant kontakt med jorden. Hver dag står de med bare tæer på rismarkerne og sørger for deres risplanter. Når varmen er værst midt på dagen, og de skal ha noget at spise, sætter de sig på jorddigerne, som markerer skellene mellem markerne, og spiser lidt mad. Der er ingen

Af lærerstuderende Rebekka Fischer-Nielsen

stol mellem dem og jorden de sidder på og intet bestik mellem deres hånd og munden de fører maden ind i. Om natten lægger de sig til at sove i deres jordhus – ofte uden en seng mellem dem og jorden. Nærkontakt. Samtalerne med folkene i landsbyerne var konkrete (jordnære). Vi talte om deres jord - mens vi sad på den. Vi talte om rishøsten - og indtog samtidigt et måltid ris og karry. Vi talte om deres husdyr - som gik omkring os. Vi talte om deres familieforhold - med alle børnene, tanter og bedstemødre stående omkring os. Aldrig distanceret fra det konkrete. De talte ikke om deres tro, men viste os hvor de holdt gudstjeneste og levede deres trospraksis ud for øjnene af os med bøn, sang og kærlige handlinger. Ingen distance.

Vi går alle på samme jordoverflade, men har forskellige måder at betræde den på. På overfladen, i dybden, i kontakt med den, hævet over den. Distance har samme virkning som lag. Lag adskiller noget fra noget andet. Mit liv er fuld af lag, stof (tøj), gummi (sko), asfalt (veje), som adskiller mig fra jorden. Med så mange lag kan det være svært at finde et hul, som jeg kan grave mine fød-

der ned i, og dér finde dét, som er Gud og mig. Gud og hans skabning – den egentlige skabning, den han skabte mig til at være. Lagene distancerer mig fra det inderste i mig – fra Guds ånd i mig. Lagene hober sig op i takt med at årene lægger sig til mit liv, og at verden udvikler sig, og finder på nyt i alle tænkelige retninger. Hver dag medfører flere lag. Flere lag til at skabe distance mellem mig og det gudsindlagte i mig, det helt elementære - troen og nærkontakten mellem mig og min skaber. Hvordan undgår jeg distancen til mig selv og til verden omkring mig? Hvordan får jeg nærkontakt med Gud? Det kan være svært at finde svaret på uden at stikke fingrene eller fødderne i jorden. Og det er igen yderligere svært, hvis man har berøringsangstens vanter og sko på. Jord kan man jo blive beskidt af. Jord hører ikke til på huden. Jord skal vaskes af. Hmm…? Jord er naturligt. Jord er et af de fire elementer – jord er elementært, det er en del af os selv. Lad os stikke fødderne i jorden! Måske svarene ikke er så svære at finde frem til – måske de er at finde i jorden vi betræder, den jord vi selv er formet af… ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebord, så mennesket blev et levende væsen.” 1. mos 2, 7.

KULTUR & MEDIER

Hvad hjertet er fuldt af… Af stud.scient i medialogi Morten Keilow, morten@keilow.com Jeg har en nevø der hedder Silas, og han er selvfølgelig den skønneste, sødeste og dejligste lille dreng i hele verden. Alle jeg kommer i nærheden af får lov at se billeder af ham på min mobil, min pauseskærm på computeren består af 114 billeder af ham der kører i ring (og ventetiden før pauseskærmen går i gang, er sat ned til 5 min.) og jeg skal snart have trykt fire billeder af ham i størrelse A3 der skal hænges op i min stue. Det er nærmest sygeligt, så stolt og glad jeg er! Ovenstående er et udtryk for det der gør mig allermest glad lige nu. Det der fylder mit hjerte så meget, at min mund må løbe over med. Så jeg burde vel kunne erstatte ”nevøen Silas” med hvad som helst, jeg sætter lige så høj pris på? Jeg har en frelser der hedder Jesus, og han er selvfølgelig den skønneste, sødeste og dejligste i hele verden. Alle jeg kommer i nærheden af får lov at se billeder af ham på min mobil, min pauseskærm på computeren består af 114 billeder af ham der kører i ring (og ventetiden før pauseskærmen går i gang, er sat ned til 5 min.) og jeg skal snart have trykt fire billeder af ham i størrelse A3 der skal hænges op i min stue. Det er nær-

mest sygeligt, så stolt og glad jeg er! Hvad er det der får os til at rynke let på næsen ved ovenstående? Hvorfor lyder det lidt forkert, og samtidig giver os en fornemmelse af at “sådan-bør-jeg-have-det”? Hvor det første eksempel, med nevøen, minder om bedsteforældre, tangerer det andet 90‘ernes Jesus Freak koncept. Jeg vil tro de fleste er bekendt med Jesus Freak konceptet: iklæd dig selv, din bibel, cykel, eller skoletaske ordene “Jesus” og “Freak” i samme sætning, og afvent de efterfølgende reaktioner fra omverdenen. Set i bakspejlet var det ikke den bedste sammensætning af ord, og ganske som det lyder, stammer det fra den amerikanske kristne højrefløj, hvor det åbenbart er meget vigtigt at pointere for omverdenen hvor anderledes (og hellig?) man er. Senere inkarnationer har været renheds-ringe og -løfter og The Jonas Brothers. Dermed ikke sagt man ikke skal være stolt af sin tro og tilhørsforhold, men det kan diskuteres hvorvidt denne overentusiastiske, lidt påtrængende stadfæstelse af ens religiøse overbevisning giver pote, og spreder det gode evangelium. Ligesom med min nevø Silas, opnår jeg meget hurtigt en omgangskreds der har hørt hvor glad jeg er for ham, og absolut ingen forståelse har, da de ikke kan sætte

sig selv i samme situation. Dermed er det eneste jeg opnår en distancering og manglende forståelse, hvilket nok er en af grundene til konceptet sidenhen er sivet ud i sandet (ud over den nære sammenligning med muslimske fundamentalister). Jeg tror på, at hvis jeg er mig selv i de omgivelser jeg er sat, og følger Jesu eksempel med at være der for mine medmennesker - bare det: være der! - så er det nok. Det bliver jeg nød til at tro på. Alternativet er at jeg skal være noget jeg ikke er! Noget påtaget, jeg ikke kan leve op til. Jesus gik ikke rundt med en refleks dinglende ned ad ærmet med “Jesu Freak” påtrykt. Folk kendte ham, vidste hvem han var. Det kan lyde utroligt passivt, og måske endda provokerende for nogen (og det er da også lidt mit formål). Vi skal væk fra tankegangen om “os” og “dem”, og i stedet se på os selv som mennesker iblandt mennesker, i stedet for “freaks”, “frelste” eller lignende iblandt “alle de andre der ikke ved bedre”. Vi er alle nogle slemme typer, der dybest set ønsker ondt, og kun ved at kende Jesus, og hvad han har ændret for os alle, kan vi komme dertil hvor vi kan med vores blotte tilstedeværelse - forandre andre menneskers liv, nøjagtig som Jesus gjorde det.



Jesus viser dig sin kærlighed - ved at give



- For dig der er ca. 20-30 år - Du kan li’ sol & sommer - Rejs sammen med andre

J A C O B B A N K M Ø L L E R ( R E D.)

2. - 11. juli Pris fra kr. 3.795,-

TAK FOR LÅN

TI TESER OM KRISTEN LIVSSTI L

»Livet og alle dets goder er en gave fra Gud.«

 Læs mere på vores hjemmeside

148 sider 99,95 kr.

Sådan lyder den første ud af 10 teser, som er uddybet i denne tankevækkende bog. Bogen udspringer af »Giv dig rig«-projektet, som løber af stabelen i 2010.

www.felixrejser.dk • 75 92 20 22

Få din annonce her!

I bogen bliver du udfordret i dit syn på verden og i din ageren i den verden, vi er en del af. 10 forskellige forfattere har givet deres bidrag til bogen ud fra hver deres tese. Blandt forfatterne er bl.a. Børge Haahr Andersen, Kurt Christensen, Marianne Karlsmose og Inger Margrethe Kofod-Svendsen. Udgivet ism Lohse, Logos Media og ELM Forlag FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK



ORIGO

- om videnskab, skabelse og etik

Denne banebrydende bog er den første bog i Skandinavien der konfronterer neo-darwinismen med livets algoritmer og biologiens hierarkiske systemer.

ORIGO ORIGO



 

      

   www.skabelse.dk www.skabelse.dk   Mens bogen ovenfor handler om darwinismen,  har denne nye bog fokus på personen Charles Darwin, skrevet af en forfatter som har forsket i   Darwins materiale i mere end 30 år!

Peder A. Tyvand: DARWIN 200 ÅR - kr. 239,-

ORIGO ORIGO ORIGO 

_______________________________________________________________________________ Det spændende ved bogen er at mange af de  www.skabelse.dk www.skabelse.dk ting vi tror om Darwin, viser sig at være vrang-www.skabelse.dk  forestillinger. Til bogen er knyttet et større note apparat (på nettet), så læs den, og bliv klogere på  et ualmindeligt almindeligt menneske. 

ORIGO ORIGO Jostein Andreassen: Darwinbogen - kr. 199,-

Bestilles på www.skabelse.dk, eller hos Henrik Friis, www.skabelse.dk 20 629 689 www.skabelse.dk - abonnement@skabelse.dk

www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk



        

 

Frivillige abonnementer Det er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010. Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

Få dine annoncer i Til Tro! Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Bliv KFS’ nye sponser og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf. Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs.fk og hør mere

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle UMM • ID-nr. 42728

Generalens Den glemte arv

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Når man sidder over for et menneske med homofile følelser, skal der ikke megen empati til at forstå ønsket om at udleve sin seksualitet. Hvorfor anbefaler vi i KFS så ikke homofile at gifte sig og udleve deres seksualitet i et forpligtende partnerskab? Hvorfor anbefaler vi dem i stedet at leve afholdende og handle i modsætning til deres seksualdrift? Er det ikke at skade den homofile? Svaret kræver en lille omvej. Tilbage i 80’erne fremsatte en gruppe amerikanske forskere med adfærdsbiologen Paul D. MacLean i spidsen en teori om, at vores adfærd og følelser er styret af syv drifter. De er: Aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften. Disse drifter er min biologiske arv. Selv om min adfærd og mine følelser i høj grad er styret af mine drifter, så har min sociale arv også indflydelse på min adfærd. Forældre og familie, venner og fjender har i høj grad påvirket min opfattelse af, hvad god adfærd er. Hvis en cyklist kører bakspejlet af min nye bil, tilskynder min aggressionsdrift mig måske til at springe ud af bilen og pande cyklisten en. Men gennem min sociale arv har jeg lært, at det er uacceptabelt at slå andre ned, så i stedet prøver jeg at beherske mig. Vi tilsidesætter ofte vores drifter, fordi vores sociale

arv har lært os, hvad god adfærd er. Når det gælder homofili bliver det mere og mere accepteret at følge og udleve driften til at have sex med en af samme køn. Der er altså ikke den samme adfærdskorrektion i kraft af den sociale arv. Derfor synes flere og flere at to af samme køn skal have lov til at blive gift. Problemet er imidlertid, at man glemmer vores åndelige arv. Den arv som stammer fra, at vi er skabt i Guds billede som mand og kvinde. Den arv fortæller mig, at god adfærd ikke kun kan afgøres ud fra hvad jeg lærer gennem min sociale arv. Jeg må også spørge, hvad skabelsen lærer mig om at være menneske, og om god adfærd. Ligesom jeg af og til tilsidesætter mine drifter af hensyn til min sociale arv, sådan er der situationer, hvor min åndelige arv lærer mig at tilsidesætte mine drifter. Simpelthen fordi de er i uoverensstemmelse med den måde, jeg er skabt på. Når folketinget vil åbne for vielser mellem to af samme køn, er det et udtryk for, at vi som samfund har glemt vores åndelige arv. For den enkelte homofile vil det opleves som samfundets anerkendelse og accept af hans eller hendes drift. Men det er et svigt, fordi den åndelige arv ignoreres.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle