Snavset tøj, festtøj, accessories – hvad er dresscoden til Guds bryllupsfest?

Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.

Af Anton Braüner, præst i Hillerød Frimenighed, abb@dlm.d

”Kristendommen gør mennesker passive!” Jeg må indrømme, at jeg blev paf, da jeg første gang hørte den indvending blive formuleret så stærkt.

Jeg var ved at tale med en af mine medstuderende på statskundskab om det, jeg i al beskedenhed betragter som verdens bedste nyheder: At Guds nåde er fuldkommen gratis. At vi ikke kan fortjene os til at blive frelst. At selvom vi hver eneste dag synder mod Gud, har han lovet at tilgive alle, som kommer til ham i tro.

Men det var et provokerende budskab i ørerne på min medstuderende. For hvis vores livsstil ikke har nogen betydning for, om Gud vil tage imod os, når vi tror på ham, ender troende mennesker vel med at blive ligeglade med deres omgivelser?!

Hvis man har læst Karl Marx, burde det ikke komme som den store overraskelse, for som Marx så berømt sagde, er religion opium for folket. Budskabet er ikke til at misforstå: Når kristne går rundt og glæder sig over Guds nåde, er de som mennesker på beroligende stoffer, der i deres himmelske lykkerus lukker øjnene for verden omkring sig. En verden med virkelige problemer. Det er vel opskriften på passivitet?

Men det er faktisk ikke hele det billede, kristendommen tegner. Det har aldrig været Guds tanke, at vi bare skulle sidde derhjemme med foldede hænder og vente på himlen, mens verden omkring os visner.

Det kan lyde selvmodsigende, men selvom Guds nåde vitterligt modtages kvit og frit, er Bibelen faktisk meget optaget af, at vi sætter alt ind på at leve efter Guds vilje.

En himmelsk dresscode

For at forstå det skal vi en tur i garderoben. Bibelen taler nemlig om, at vi skal aflægge os ”vrede, hidsighed, ondskab” osv., som var det tøj, og iføre os ”godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed” (Kolossenserbrevet kapitel 3, vers 8 & 12)

Grundlæggende taler Bibelen om tre sæt tøj. Det gamle tøj, festtøjet og accessories. Men det er kun et enkelt af dem, der lever op til den himmelske dresscode. Og ja, der findes faktisk en dresscode for at få adgang til den himmelske fest.

De færreste af os vil gribe ud efter den øverste t-shirt i bunken, hvis vi skal til bryllup. Til en så storslået begivenhed må der noget særligt tøj til, hvis ikke man skal skuffe brudeparret. Jeg har endda oplevet at få en festinvitation med en decideret dresscode. En udtrykt forventning om, hvad der skal til for at komme med til festen.

Sådan en dresscode er der også til den himmelske bryllupsfest. (Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 12). Hvis vi skal med, skal vi have det rigtige tøj på. Jesus taler her endda om, at folk skal blive afvist til den himmelske bryllupsfest, fordi de ikke har det rigtige bryllupstøj på.

Men her opstår problemet. For vores gamle tøj lever ikke op til dresscoden. Vi har kun ét sæt tøj i udgangspunktet, og det er ikke noget, der passer til en fest. Profeten Esajas skriver, at ”vor retfærdighed blev som snavset tøj” (Esajas’ Bog kapitel 64, vers 5). Hvis vi fik en plet på tøjet, hver gang vi gjorde noget forkert og undlod at elske vores næste, så ville vores retfærdighed være som beskidt vasketøj. Ja, om vi så har arbejdet på alverdens børnehjem og givet alle vores penge til de fattige, så kan det ikke give os adgang til den himmelske fest, hvis vi insisterer på at have vores eget gamle beskidte tøj på. For Gud kender hjertet, og den dag, hvor Gud holder en fest, er kun det uplettede godt nok.

Den gode nyhed er, at Gud har sørget for et andet sæt tøj. Det eneste, der giver adgang. Vi kunne kalde det festtøjet. Det passer i hvert fald til den beskrivelse, profeten Esajas giver, når han siger, at Gud ”har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe” (Esajas’ Bog kapitel 61, vers 10).

Gud kræver altså en retfærdighed, vi ikke har eller kan præstere, for at vi kan komme med til festen. Det fantastiske er, at Gud gennem Jesus selv giver os den retfærdighed som en gave, når vi tror på ham. Ja, det tøj, vi skal have på, er et splinternyt sæt festtøj, Gud selv sørger for.

Men hvis Gud har styr på festtøjet, så havde Marx vel ret?! For så er det vel ligegyldigt, hvordan vi lever? Uanset hvor trashy vores tøj måtte være, er der jo fri adgang, så længe man tror.

Det tredje sæt tøj

Men Bibelen taler også om et tredje sæt tøj. Vi kunne kalde det accessories til festtøjet: Et liv kendetegnet af ydmyghed, mildhed, tålmodighed, overbærenhed etc. (Kolossenserbrevet kapitel 3, vers 12-13). Det er ikke noget, der er afgørende for at komme med til festen, men det passer sammen med festtøjet.

Martin Luther har engang skrevet, at ”Gode, fromme gerninger gør aldrig nogen sinde en mand god og from, men en god, from mand gør gode, fromme gerninger” (Om et kristent menneskes frihed, Credo Forlag 1981, s. 86). Vi skal ikke præstere en masse gode gerninger for at gøre Gud tilfreds, for det har Jesus allerede gjort ved sit liv og sin død. Men når vi har mødt Guds kærlighed og velvilje i Jesus, må vi lade den kærlighed skinne videre ud til vores medmennesker. For selvom gode gerninger ikke har noget med vores frelse at gøre, så er de ikke værdiløse. Vores næste har brug for dem.

Tre trin i garderoben

For at blive i tøjmetaforen: Når vi står op hver morgen, skal vi minde os selv om tre ting:

For det første skal vi smide det gamle beskidte tøj i vasketøjskurven. Vi har alle onde tanker, følelser og impulser i vores indre, som bestemt ikke fortjener at blive vist frem offentligt. De skal bekæmpes. Uanset om det er vores materielle begær, uretmæssig vrede eller selvoptaget egoisme i alle dens afskygninger, så skal vi sende det i samme retning som de sure sokker.

For det andet skal vi huske, at vi ikke kan sikre os selv adgangen til festen. Festtøjet har Gud styr på, og det er fuldkommen perfekt.

Men selvom Gud giver os festtøjet, skal vi som det tredje hver dag øve os i at klæde os på en måde, der passer til festen. Hvordan gør vi så det? Ja, hvad ville være passende at tage på, hvis man skal et sted hen, hvor alt er godt? Vi skal tage det bedste på! Når vores næste gør noget, der irriterer os, er vi kaldede til at iklæde os tålmodighed. I kampen for anerkendelse kan det være fristende at tage æren for andres arbejde, men i stedet er vi kaldede til at være klædt i ydmyghed. Kort sagt skal vi elske vores næste med venlighed, godhed, tilgivelse og kærlighed, ligesom Gud allerede har elsket os i Jesus. ■