3 minute read

Virkeligt nær bør virkelig nærlæses

Af Stefan Lumholdt Pedersen, stud.mag. i engelsk, lumholdt9098@gmail.com

I nadveren kommer Gud virkeligt nær. Det er essensen af Lars Malmgaard Jensen og Michael Agerbo Mørchs lille bog om nadveren. Faktisk belyser bogen nadveren som en ganske unik oplevelse af Guds nærvær og går langt for at fremme evangeliet gennem nadverforståelsen. Lars Jensen åbner med at skrive ‘’Det er hverken særlig nyt eller kreativt at skrive en bog om et emne, som mange andre har belyst før …’’. At andre før har skrevet bøger om nadveren, er jeg ikke et sekund i tvivl om, og mange af dem er sikkert glimrende, men som Lars Jensen betoner i resten af citatet, så er det ”ikke desto mindre afgørende, at vi i hver ny generation tilegner os det budskab, Gud har givet os til alle tider.”

Bogen har to dele: en ‘’indføring i Bibelens og bekendelsesskrifternes undervisning om nadveren’’ og ‘’et mere subjektivt essay, der belyser nadverens betydning for os i vores daglige liv som kristne’’.

Del 1 er derfor en detaljeret, tagved-hånden gennemgang af, hvordan nadveren er præsenteret i Bibelen og fejret siden. Bogen lægger ikke skjul på sit lutherske standpunkt, og der bruges måske lidt meget tid på den teologiske debat mellem Luthers, Zwinglis og Calvins nadversyn, men generelt forkynder denne første del af bogen tydeligt evangeliet gennem nadverens teologi. Tydeligt er det også, at den præsenterede teologi er langt dybere, end bogen kan nå at introducere læseren for, men Lars Jensen opsummerer godt og struktureret, så bogen let kan leve op løftet om at være ‘’en lille bog om nadveren’’.

Der er måske et par kringlede formuleringer undervejs, men du bør hænge i hele vejen igennem! De to dele hører nemlig uløseligt sammen og står dobbelt så stærkt i spillet med hinanden.

Del 2 er et essay om nadverens betydning for kirken i dag. Michael Mørch lover at benytte, hvad han kalder for ‘’teologisk pædagogik’’ for at lede læseren gennem sine tanker, og han kommer vidt omkring på blot 50 små sider. Han præsenterer nadveren som det synlige og bogstaveligt talt håndgribelige bevis på Jesu offer og kærlighed. Selvom essayet gør sit bedste for at bringe alle betonede punkter ind i en nadverrelevant sammenhæng, kan man få det indtryk, at noget er med på grund af dets generelle vigtighed, ikke fordi det hører uløseligt sammen med nadvermåltidet. For eksempel afsættet i tidens individualisme og filosofier, der glemmer kollektivet. Dermed ikke sagt, at disse emner intet med nadveren har at gøre, og Mørch formår at skrive et særdeles tidsnært essay, som bidrager til nadverens relevans for kirken i dag.

Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro. Meget godt kan man få ud af teologiske overvejelser, men mangler det praktiske, dér hvor man også kan gribe det, så er det et mindretal, der går beriget fra materialet. Heldigvis gør bogen det glimrende og giver i begge dele gode overvejelser, som uden tvivl er godt at tygge videre på efterfølgende.

This article is from: