4 minute read
Strategiseminar (DASYS
STRATEGISEMINAR – HVORDAN UDVIKLER OG STYRKER VI SAMARBEJDET MELLEM DE FAGLIGE SELSKABER OG DANSK SYGEPLEJE SELSKAB (DASYS)
v. bestyrelsesmedlem Randi Petersen
Den 29. og 30. september 2020 deltog jeg som repræsentant for Faglig Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker (FSRS) i et strategiseminar, hvor vi havde mulighed for at bidrage med ideer og visioner for det fremtidige samarbejde mellem de 35 faglige selskaber og Dansk Sygepleje Selskab (DASYS).
I bestyrelsen var vi enige om, at det var vigtigt, at vi var repræsenteret, men på grund af Covid-19 valgte vi at deltagelsen blev gennemført online.
Seminaret foregik på Comwell Rebild Bakker den 29. og 30. september 2020, hvor 23 sygeplejersker deltog fysisk, medens 15 sygeplejersker deltog online.
Før jeg skriver om seminaret, vil jeg give en kort beskrivelse af hvad Dansk Sygepleje Selskab står for og dets formål.
DAnsk Sygepleje Selskab er en paraplyorganisation for Faglige Selskaber i Dansk Sygeplejeråd samt andre faglige og tværfaglige selskaber m.m., hvis medlemmer som minimum består af 50% sygeplejersker. Dansk
Sygepleje Selskab er organiseret med en bestyrelse og herunder faglige råd siden 2005.
Formålet med Dansk Sygepleje Selskab er at bidrage til at fremme faglig udvikling af dansk sygepleje og sygeplejevidenskab og samlet repræsentere denne internt og eksternt, såvel på nationalt som på internationalt niveau. Målet for seminaret var at fastlægge langsigtede mål. Det vil sige, at vi skulle bidrage til beskrive mål fra 2020 til 2025. I den sammenhæng skulle vi blive enige om, hvad DASYS skal udvikle sig til og hvordan arbejdet smartest skal organiseres.
På den første dag skulle vi udarbejde visioner for DASYS. På baggrund af vores egne visioner, som blev til og drøftet i en kreativ proces, skulle alle deltagere til sidst udpege og prioritere de fem vigtigste fokusområder for DASYS henimod 2025. På trods af at en del deltagere deltog online og dermed ikke var fysisk tilstede, lykkedes det ved hjælp af en dygtig facilitator at guide deltagerne og fremme samarbejdet, således at der var mange gode og frugtbare diskussioner deltagerne imellem.
Herunder kan du se de valgte fokusområder og deltagernes prioritering.
På anden dagen blev der fastlagt centrale pejlemærker for det fremtidige faglige arbejde og organiseringen af DASYS og der blev nået til enighed om de vigtigste indsatsområder i forhold til den fremadrettede organisering.
INTERN SYNLIG OVERFOR SYGEPLEJERSKER
Hvad har vi gjort for at skabe synlighed internt blandt sygeplejersker?
EKSTERN SYNLIG OVERFOR OMVERDENEN FAGLIGT FOKUS
FAGLIG BEGEJSTRING INTERNATIONALISERING
Året er 2025 og vi er blevet det fyrtårn vi ønskede…
Hvad har vi gjort for at skabe synlighed i sundhedsvæsenet, blandt myndigheder, i pressen og i samfundet generelt? Hvad har vi gjort for at udviklet og styrket en stærk sygeplejefaglig platform ved at være et center for vidensdeling i sygeplejen, der går på tværs af de faglige selskaber? Hvad har vi gjort for at beskrive og vise ypperligheden og skønheden i sygeplejen og samtidig styrket begejstringen for faget? Hvad har vi gjort for at blive en international medspiller i sygeplejen
ORGANISERING OG SAMARBEJDE
Hvordan har vi organiseret os for at løfte sygeplejen frem og skabe værdifulde sammenænge mellem DASYS, DSR og de faglige selskaber?
Seminaret sluttede af med walk and talk, hvor deltagerne blev blandet på tværs af de to forskellige mødedeltagelsesformer – fysisk deltagelse og online deltagelse. Endnu en spændende og inspirerende måde at få diskuteret og reflekteret over de fremtidige indsatsområder for DASYS.
Et udpluk af de anbefalinger, som blev givet videre til DASYS
• Tilknytningen til DSR er væsentlig for
DASYS ligesom DSR kan berige DASYS’s faglige fokus. • Samarbejdet mellem DASYS og de faglige selskaber skal styrkes. • En kontaktpersonordning, hvor et bestyrelsesmedlem i DASYS er ansvarlig for kontakten til 3-4 faglige selskaber, således at den løbende dialog sikres. • Styrkelse af netværksdannelse de faglige selskaber imellem. Deltagelse i hinandens konferencer, arrangere fælles konferencer om ex. patientforløb. Oprettelse af et Sygeplejefaligt Råd kan binde sygeplejen sammen på tværs af alle faglige selskaber. Et fagligt råd, der afholder konferencer på tværs af de faglige selskaber med fokus på deltagelse af basissygeplejersker. De faglige selskaber skal føle ejerskab over DASYS og skal opleve, at DASYS er åben, tydelig og synlig i handlinger, meninger og organisation. De faglige selskaber kan med fordel indtænkes i højere grad i opgaveløsninger i DASYS. Der er behov for at de faglige selskaber genoptager arbejdet omkring medlemsordning og at der kan gives rabat ved flere medlemsskaber på samme tid. Dette vil muligvis have en gunstig effekt på rekruttering af nye medlemmer til de faglige selskaber og dermed DASYS. Initiativer, der kan rekruttere de nyuddannede.