ReumaDebat MAJ 2020
Landskonferencen september 2020 AFLYST på grund af COVID-19
Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis – Ansøgnings frist 1. oktober 2020
FSRS
FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS
BESTYRELSEN FOR FSRS
2
FORMAND Camilla Schufri Klinkby Mobil: 30 59 21 27 Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk
WEBMANAGER OG ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN Susse Skalsted Rasmussen Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 42 43 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk
SEKRETÆR Charlotte Kyed Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk
REDAKTØR Randi Petersen Forskningsenheden, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 41 E-mail: rpetersen@danskgigthospital.dk
KASSERER Lone Thomasen Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59 8200 Aarhus N Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk
MEDREDAKTØR Kirsten Nørret Hansen Ambulatorie, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 34 E-mail: knorrethansen@danskgigthospital.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE Bestyrelsen for FSRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Covid-19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvorfor blive bestyrelsesmedlem i FSRS? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Nyt fra forskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Borgere med multisygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Eksistentiel sygepleje i reumatologisk regi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Ansøgningsskema – Økonomisk støtte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 På kanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Årshjul 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside: www.dsr.dk/fagligeselskaber
3
FORORD Kære FSRS-medlem I sidder nu med forårets udgave af ReumaDebat i hånden/på skærmen. Bladet er skrevet af jer selv, det vil sige af reumatologiske sygeplejersker, der har lyst til at dele ud af deres viden og give inspiration til kollegaer rundt omkring i landet. Jeres tilbagemeldinger på tidligere landskonferencer viser, at det er netop det I efterspørger allermest – vidensdeling medlemmerne imellem. Af samme årsag har vi for nogle år siden lavet vores egen Facebookgruppe til netop dette formål. Gruppen er åben for alle, der ønsker at drøfte den reumatologiske sygepleje, skabe netværk eller dele oplevelser med andre reumatologiske sygeplejersker. Alt er velkomment, både stort og småt. Du finder gruppen, hvis du søger på Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker. Der er også stadig mulighed for at bruge vores hjemmeside, hvor der blandt andet findes information om vores bestyrelsesarbejde, om arrangementer og om den kliniske videreuddannelse for reumatologiske sygeplejersker. På hjemmesiden kan I også læse, hvordan I søger om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller til udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Der er ansøgningsfrist hvert år den 1. februar, men vi har i år ekstraordinært åbnet op for endnu en mulighed for at søge. Den nye ansøgningsfrist er 1. oktober 2020, og
4
vi håber at flere medlemmer vil benytte sig af denne mulighed. Læs mere om dette her i bladet eller på vores hjemmeside, som findes på DSR´s hjemmeside under Faglige Selskaber. God læselyst På bestyrelsens vegne Susse
COVID-19
Pandemiens betydning for FSRS Pandemien har en stor indvirkning på alle og ikke mindst for os i sundhedsvæsenet. Vi har fået en anden hverdag og de fleste af os skal også lære at navigere i vores arbejdsliv, hvor vores funktioner og kvalifikationer bliver brugt og udfordret. FSRS er, som andre foreninger påvirket af pandemien, hvor vi som alle, må tage ansvar for at passe på hinanden. Derfor har vi i den seneste måned besluttet følgende: Landskonference i september 2020 er aflyst. En beslutning, som var svær at tage, idet konferencen for mange reumatologiske sygeplejersker er en enestående mulighed for at møde andre reumatologiske sygeplejersker, udveksle erfaringer og få opdateret viden fra de mange spændende foredragsholdere. Men beslutningen blev taget ud fra mange overvejelser: Hvordan ser verden ud til september – vil der stadig være restriktioner og i så fald hvordan og hvor mange? Stilles der nye krav til forholdene og vil det have indflydelse på konferencen? Kan folk tage stilling til om de kan deltage til september? Tilmeldingsfristen er allerede i juni – får man lov af sin ledelse? Mange ting er udskudt til efteråret, så vi forudser, at alle får vanvittig travlt og kommer der en ny bølge af corona? Et program med mange spændende fore-
dragsholdere var næsten på plads, men vi håber at de fleste foredragsholdere vil sige ja til at komme til næste Landskonference, som finder sted den 13. – 15. september 2021 på Comwell Kellers Park i Vejle. Generalforsamlingen i september 2020 er udsat. Den forventes at blive gennemført i september 2021, hvor vores næste Landskonference finder sted. Alle i bestyrelsen er parate til at blive et år mere i bestyrelsen. Bestyrelsen deltager ikke på EULAR 2020. EULAR 2020, som skulle finde sted i Frankfurt, er ændret til en on-line konference. Tre af bestyrelsesmedlemmerne var tilmeldt konferencen, men har besluttet at aflyse deres deltagelse, idet en on-line deltagelse næppe vil give det samme og der forventes at der vil være brug for dem hjemme i klinikken. Vi vil arbejde hen imod, at de tre får muligheden for at deltage i EULAR 2021. Bestyrelsesmøder og andre arrangementer er aflyste eller blevet udsat. Vores kommunikation foregår derfor pt. overvejende via mail. Mange hilsner og pas godt på jer selv og hinanden Bestyrelsen
5
HVORFOR BLIVE BESTYRELSESMEDLEM I FSRS?
v/ Kirsten Nørret Hansen, Medredaktør September 2016 blev jeg valgt ind i bestyrelsen og har været et aktiv bestyrelsesmedlem lige siden. Jeg havde egentlig, for en rum tid siden, besluttet ikke at genopstille, som bestyrelsesmedlem, til generalforsamlingen september 2020, men generalforsamlingen og landskonferencen afholdes ikke i år pga. Corona situationen. Derfor forbliver jeg bestyrelsesmedlem, indtil afholdelse af generalforsamlingen i forbindelse med næste landskonference, som bliver i september 2021. Jeg vil opfordre jer til at overveje om det kan være noget for jer at opstille, som kandidat til posten, som bestyrelsesmedlem. Jeg vil i denne artikel prøve at beskrive, hvad der kræves af én, som bestyrelsesmedlem og hvad man selv får ud af at komme ind i bestyrelsen. (Opstillingslisten finder du i ReumaDebat Maj 2021 og på FSRS hjemmeside). Før jeg selv blev bestyrelsesmedlem, havde jeg kun en ”svag ide” om, hvad det indebar: Havde jeg nu nok erfaring til at være et fuldgyldigt medlem? Kunne jeg bidrage med noget? Hvor meget krævede det af mig personligt og også tidsmæssigt? Før jeg selv blev bestyrelsesmedlem, hav-
6
de jeg kun en ”svag ide” om, hvad det indebar: Havde jeg nu nok erfaring til at være et fuldgyldigt medlem? Kunne jeg bidrage med noget? Hvor meget krævede det af mig personligt og også tidsmæssigt? Efter generalforsamlingen september 2016 blev jeg varmt modtaget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og vi havde konstitueringsmøde. Her blev jeg valgt ind, som den nye sekretær i FSRS. Efter landskonferencen modtog jeg en del oplysninger fra den tidligere, afgående sekretær, bl.a. FSRS vedtægter, funktionsbeskrivelse for sekretær, FSRS logoer m.m. Nu var jeg ret spændt på mit første bestyrelsesmøde. Til min store lettelse, var mødet konstruktivt, spændende, sjovt og vi havde samtidig travlt med at nå alle punkterne i vores dagsorden. Jeg blev hjulpet godt på vej og fik hjælp til de ting, som jeg havde behov for. Ved konstitueringsmødet i 2018 blev jeg, efter eget ønske, valgt til posten som medredaktør. Der er 5 bestyrelsesmøder på årsbasis, som foregår i Odense (Hotel Plaza). Vi mødes kl. 10.00-15.00. Vi arbejder ret koncentreret og frokostpausen, som afholdes på hotellet, er derfor ofte kærkommen. I pausen snakker vi om mangt og meget. Camilla kommer fra Reumatologisk afd. C, Odense
Universitetshospital, Charlotte kommer fra Reumatologisk ambulatorium, Regionshospital Silkeborg, Lone kommer fra Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Susse kommer fra Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital og Randi og jeg kommer fra henholdsvis Forskningsenheden og Ambulatorie, Dansk Gigthospital. Det er ret så spændende at lære hinanden at kende, både på det personlige plan, men også professionelt. Vi taler om, hvad der foregår på vores respektive arbejdspladser, hvilket giver et indblik i, hvordan det står til hos vores reumatologiske kolleger. Der er på bestyrelsesmøderne afsat en del tid til at planlægge årets Landkonference. Indholdet og foredragsholdere vælges ofte på baggrund af indkomne forslag fra øvrige medlemmer af FSRS. Man har dog, som bestyrelsesmedlem, rig mulighed for at få indflydelse på indholdet, hvilket var en meget positiv overraskelse for mig. Det er ret sjovt at kontakte og lave konkrete aftaler med diverse foredragsholdere. Det er en oplevelse, der kan anbefales. De tre Landkonferencer, som jeg har været med til at arrangere, har fået gode evalueringer og tilbagemeldinger og så står man, som bestyrelse stolt tilbage med armene i vejret! Bestyrelsen har vedtaget at tre bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at deltage ved den årlige EULAR kongres. Dette foregår på skift imellem bestyrelsesmedlemmerne og man skal selvfølgelig ligeledes have tilladelse fra sin arbejdsplads. Udbyttet af denne kongres fremlægges til Landskonferencen, under overskriften ”Highlights fra EULAR”.
Kirsten Nørret Hansen Jeg vil fremhæve, at jeg har været med til at vedtage at FSRS medlemmer kan søge om økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis. Det er muligt at søge støtte til deltagelse i kurser, konferencer, afholdelse af temadage, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter o. lign. Kendskabet til denne mulighed er ikke så udbredt og vi har endnu ikke modtaget ansøgninger. Så herfra vil jeg opfordre til at søge! Det er en alletiders mulighed. Ansøgningsskemaet kan man finde her i ReumaDebat og på FSRS-hjemmeside. For at komme tilbage til mine indledende spørgsmål, så vil jeg påstå, at det er en fordel at have minimum to års reumatologisk erfa-
7
ring, hvis man skal sidde med i bestyrelsen. Ja, man kan bidrage med en del, men det kræver også at man vil yde en ekstra indsats. Der er, imellem bestyrelsesmøderne, mails, som man skal forholde sig til og man har hver især påtaget sig opgaver, som skal løses, inden man igen mødes. Det er dog ikke en stor byrde der tilfalder én, fordi det ofte er spændende opgaver, som man oftest har god tid til at løse. Og så er vi gode til at hjælpe hinanden internt i bestyrelsen Her er en kortfattet sammenfatning af, hvad man får ud at være bestyrelsesmedlem:
8
1) Godt samarbejde i en dynamisk og positiv gruppe, hvor der er plads til kreativitet, humor og udvikling. 2) Kontakter og netværksdannelse på tværs af Danmark. 3) Være med til at planlægge og afholde Landskonference. 4) Mulighed for at deltage ved EULAR hvert 2. år. 5) Være med til at vedtage og indføre nye tiltag. 6) Årligt telefon tillæg på 500 kroner. 7) Gratis FSRS-medlemskab.
Südan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber
9
NYT FRA FORSKNINGEN Nye relevante bøger for reumatologiske sygeplejersker
v/ Jette Primdahl, Sygeplejerske og Professor i Rehabilitering, Dansk Gigthospital, Sønderborg, jprimdahl@danskgigthospital.dk Bente Appel Esbensen og jeg har skrevet et par bogkapitler, som – ligesom bøgerne de indgår i - er relevante for nye sygeplejersker og sygeplejestuderende med interesse for reumatologien. 1: Esbensen, B. A & Primdahl, J.P (2019). Sygepleje til patienter med reumatologiske lidelser. I: S. Hundborg (red.), Sygepleje og klinisk lederskab (1 udg., Bind 2, s. 730754). FADL’s Forlag. Kapitlet giver indledningsvist et overblik over de forskellige typer gigtsygdomme, der findes. Dette er efterfulgt af en præsentation af den gængse medicinske behandling, symptomer og problemer, som personer med inflammatoriske gigtsygdomme oplever i hverdagen og som har betydning for sygeplejerskens interventioner. Vi beskriver sygeplejen med fokus på ambulante sygeplejekonsultationer, sygeplejerskens rolle i forbindelse med den medicinske behandling, telefonkonsultationer, self-management i forhold til symptomer som smerter, fatigue og søvn, livsstil, psykosociale reaktioner og screening for hjertekarsygdom, sygeplejerskens rolle i rehabilitering
10
og endelig sygeplejerskens rolle i forhold til pårørende. Kapitlet afsluttes med en case og en refleksionsøvelse, som I er velkomne til at prøve af i jeres egen afdeling. Bogen tager i øvrigt afsæt i klinisk lederskab i relation til sygeplejefaglige udfordringer og sygepleje til specifikke patientgrupper. Kapitlerne har fokus på teori og forskningsbaserede områder, som eksempelvis patientrettigheder, patientsikkerhed, patientforløb på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, interkulturel sygepleje og sygepleje i borgerens hjem. Bogen er nr. 2 i et nyt trebindsværk om sygepleje udgivet af FADL’s forlag. Dette trebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden. 2: Primdahl, J. & Esbensen, B. A., (2020), Chapter 2: Rheumatoid Arthritis. In: Ryan, S. (red.) Nursing Older People with Arthritis and other Rheumatological Conditions. Schweiz: Springer, s. 17-29. Dette kapitel har fokus på den ældre person med reumatoid artrit. Kapitlet beskriver årsager til reumatoid artrit, diagnose, farmakologisk behandling, symptomer som smerter, fatigue, søvn og vurdering heraf. Endvidere præsenteres sygeplejerskens rol-
le i forhold til undervisning og self-management, fysisk aktivitet, fysio- og ergoterapi, psykosocial støtte og ambulant opfølgning. Kapitlet slutter med information om nogle af de komorbiditeter, der kan være til reumatoid artrit, herunder håndtering af dem. Bogen består af i alt 12 kapitler omhandlende: Osteoarthrose, Reumatoid artrit, Urinsyregigt, Polymyalgi, Osteoporose og frakturer, Håndtering af fatigue, Håndtering af smerter, De psykiske og sociale konsekvenser af gigt, Medicinsk behandling, Optimering af funktion, Fødder og endelig Self-management. Begge bøger kan f.eks. købes f.eks. på Saxo.com: Sygepleje og klinisk lederskab koster 544,95 kr. og Nursing older people with arthritis and other rheumatological conditions koster 344,95 kr.
TASEMA – et nyt forskningsprojekt – der skal hjælpe patienter med kronisk gigt til bedre self-management
v/ Bente Appel Esbensen, Professor, Seniorforsker, Rigshospitalet, tlf. nr. 2441 2490, bente.appel.esbensen@regionh.dk TASEMA (TArgeted SElf-Management in patients with inflammatory Arthritis) er et nyt 5-årigt forskningsprojekt, der er støttet af Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje. Bevillingen er på kr. 7,5 mio. Sygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt er livslange, og selvom de medicinske muligheder i dag er bedre end nogensinde før, er patienterne i størstedelen af tiden alene med sygdommene hjemme
hos dem selv. Derfor skal patienterne lære at leve med følgerne af sygdommene, bl.a. træthed, smerter, depression, angst, og nedsat fysisk funktion og livskvalitet, ligesom de skal kende sygdommens symptomer godt nok til at henvende sig til de sundhedsprofessionelle, når det er nødvendigt. TASEMA skal bl.a. være med til at forbedre den tidlige indsats over for patienterne og klæde dem på til at håndtere livet med gigt. Det skal ske ved at give sygeplejersker og andet sundhedspersonale nye kompetencer inden for området. Som sygeplejersker skal vi hele tiden have fokus på, hvordan vi bedst kan støtte kronisk syge patienter, når de ikke er på hospitalerne. Gennem dette projekt vil vi bl.a. have fokus på, at sygeplejersker er opdateret på bl.a. viden, hvilken information og vejledning de skal give patienterne, og om de bedst kan hjælpe patienterne i grupper eller i individuelle forløb. Sundhedspersonalet tilbringer mindre og mindre tid sammen med patienten, hvorfor det er vigtigt, at tiden sammen med patienten bliver udnyttet optimalt. TASEMA består af tre forskellige delprojekter. Det første fokuserer på de nydiagnosticerede patienter og deres behov for støtte til bedre self-management. I det andet delprojekt vil vi udvikle en intervention, der skal hjælpe de af vores patienter, der har betydeligt tab af funktion eller stor symptombyrde. Det skal ske i samarbejde mellem ambulatorier og primær sektor. Det sidste delprojekt adresserer specifikt mental sundhed hos patienter med inflammatorisk gigt. Det er vores håb, at forskningsprojektet resulterer i værktøjer, som gør sygeplejersker
11
og andet sundhedspersonale bedre i stand til at hjælpe de enkelte patienter videre i deres liv, selv efter de har fået stillet en diagnose med en kronisk gigt, som de skal leve med resten af deres liv. Derudover forventer vi, at projektet vil gøre sygeplejersker bedre i stand til at identificere patienter, som har særlige behov for ekstra opmærksomhed, fordi de måske lider af angst eller depression og derfor er hårdere ramt af deres gigt. I forskningsprojektet deltager udover Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, også Dansk Gigthospital i Sønderborg ved professor Jette Primdahl og Reumatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital ved klinisk sygeplejespecialist, lektor Annette de Thurah. Bevillingen til forskningsprojektet udspringer af Novo Nordisk Fondens Forskningsprogram i Sygepleje, der blev etableret i 2016 med det formål at skabe bedre behandlingsresultater gennem bl.a. forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring. Fonden afsatte dengang 37,5 mio. kr. til programmet til støtte af fem forskningsprojekter á hver 7,5 mio. kr. over fem år.
To spændende stillinger som ph.d.-studerende eller post.doc er netop slået op for sygeplejersker i forbindelse med to af delstudierne. Måske er der nogen af jer, der brænder for at blive ph.d.-studerende eller post.doc? Vi håber også, at I vil være med til at udbrede kendskabet til studierne i jeres netværk i øvrigt. Med venlig hilsen Bente Appel Esbensen og Jette Primdahl
12
Two PhD fellowship or postdoc positions in nursing and selfmanagement for patients with inflammatory arthritis We are looking for two highly motivated and dynamic nursing candidates to fill in two positions as 3-year PhD studentships or postdoc positions in a study encompassing patients with inflammatory arthritis at COPECARE, Rigshospitalet-Glostrup, Danish Hospital for Rheumatic Diseases, Sønderborg and Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark. The positions will be affiliated to the University of Copenhagen or University of Southern Denmark depending on preference of the selected candidates. Project description In Denmark, approximately 80,000 people have inflammatory arthritis (50,000 with Rheumatoid Arthritis and 30,000 with Psoriatic Arthritis or axial Spondyloarthropathy). These unpredictable rheumatological diseases are characterized by inflammation and symptoms like swollen joints, pain, fatigue, and impaired functional ability. Despite successful medical treatment, patients may still experience reduced quality of life, depression, anxiety, changes in family roles and work life which affect their everyday life. Health care organization have moved towards less frequent (on-site) face-to-face contact with patients. As a natural consequence, higher demands
are now placed on the individual patient’s ability to self-manage their condition and pharmacological treatment. Our group and research The two studies are part of the TASEMA project (TArgeted SElf-Management in patients with inflammatory Arthritis) funded by the Novo Nordisk foundation 2020-2025. The steering group for TASEMA encompass Professor, RN, Bente Appel Esbensen; Professor, MD, Mikkel Østergaard; Associate professor, RN, Annette de Thurah, Aarhus; Associate professor, Psychologist, Julie Midtgaard; Associate professor, PT, Mette Aadahl and Professor, RN, Jette Primdahl. We aim to develop, test, implement and evaluate nurse-coordinated interventions to increase self-management competences in patients with inflammatory arthritis (IA) and reduce the impact of the disease in two independent clinical studies: 1) Nurse-led early multi-disciplinary interventions with individual and group sessions for newly diagnosed patients. 2) Nurse-led multidisciplinary interventions across primary and secondary sector to address the challenges of living with IA for patients who have considerable loss of function or heavy symptom burden. Both studies encompass development of
an intervention, a randomized controlled trial (RCT) and a qualitative evaluation. A health economic evaluation is embedded in both studies, but are not part of the PhD-study/postdoc. For both study 1 and 2, the candidates will be supervised by the research group and persons with relevant competencies for the studies. Principal supervisor for a PhD-student position will be Professor, RN, Jette Primdahl or Professor, RN, Bente Appel Esbensen depending on the preferred university affiliation. For postdoc positions, Professor, RN, Jette Primdahl or Professor, RN, Bente Appel Esbensen will be the overall responsible tutor, depending on the preferred place for employment. The successful applicants will be part of established research groups at the involved hospitals. These research groups encompass rheumatologists, physiotherapists, occupational therapists and nurses. Start: 1st August 2020 or after agreement Duration: 3 years full time as a PhD-student or Postdoc Job description The key tasks as a PhD student or postdoc are: • Carry through an independent research project under supervision
13
• Participate in the development of rheumatology nursing including interdisciplinary and international collaboration • Communication and dissemination of own research in scientific papers and presentations • Apply for further funding For PhD students only: • Complete PhD courses or other equivalent education corresponding to approx. 30 ECTS points • Participate in active research environments including a stay at another research team • Write a PhD thesis on the grounds of your project Qualification requirements Applicants for the PhD-student position must have qualifications corresponding to a master’s degree (nursing, health science, MPH or another relevant area). Other criteria of relevance for the positions are: • The content and assessment of the MSc thesis • Professional qualifications relevant to the study • Scientific publications • Relevant work experience, including teaching tasks and development of clinical practice • Curious mind-set with a strong interest in research and clinical practice • Excellent Danish and English language skills
14
• Good interpersonal and collaboration skills • Previous experience with interdisciplinary collaboration • A wish to develop rheumatological nursing • Ability to work independently and as part of a multidisciplinary project team • Interested in participation in networks – national and international • PhD thesis – research area and methods used (postdoc only) Place of employment Employment will be at either COPECARE, Rigshospitalet-Glostrup or the Danish Hospital for Rheumatic Diseases in Sønderborg, depending on preference of the successful applicants. The employment will include worktime at the involved hospitals and the applicant must expect travel time to be included in the function, especially in study two. Further information For specific information about the PhD fellowship and postdoc positions, please contact professor, Jette Primdahl, jprimdahl@danskgigthospital.dk, mobile 24206692 or professor, Bente Appel Esbensen, bente.appel.esbensen@regionh.dk ,mobile 24412490 General information about a PhD study at the Faculty of Health and Medical Sciences is available at the Graduate Schools’ websites: https://healthsciences.ku.dk/ phd/guidelines and https://www.sdu.dk/
en/Forskning/PhD/Phd_skoler/PhdSkolenSundhedsvidenskab/PhD_Students
Application deadline: 20 May 2020, 23.59pm CET
Application procedure Your application can be written in Danish or in English and must be submitted by mail to bente.appel.esbensen@regionh.dk
We reserve the right not to consider material received after the deadline, and not to consider applications that do not live up to the abovementioned requirements.
The application must include the following documents in PDF format:
The further process The same positions are announced both in The Capital Region of Denmark and Region of Southern Denmark. For both positions, salary, pension and terms of employment are in accordance with agreement.
1. Motivational letter of application. This should include information about whether it is a Phd or Postdoc position, the preferred study and place of employment (max. one page) 2. CV incl. education, professional experience, publications, funding, language skills and other skills relevant for the position (with applicant’s contact information (e-mail address & telephone number)) 3. Documentation of qualifications including master diploma and transcript of records. If you have not yet completed a master or PhD, a certified/ signed copy of a recent transcript of records or a written statement from the institution or supervisor will do. 4. Publication list 5. Teaching experience All material will be shredded at the end of the appointment procedure.
It is conditioned upon the applicant’s successful enrolment as a PhD student at the Graduate School at the Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen or Faculty of Health at the University of Southern Denmark. This requires submission and acceptance of an application for the specific project formulated by the applicant in close collaboration with the supervisor team. The PhD study must be completed in accordance with The Ministerial Order on the PhD programme (2013) and the Faculty’s rules on achieving the degree. All applicants are notified when their application has been assessed. Applications including all appendices will be shredded when the selected candidates are employed. Selected applicants will be invited for an online interview May 25, 26, 27 or 29.
15
16
BORGERE MED MULTISYGDOM – SYGEPLEJERSKERS ROLLE
Faglige selskaber, DASYS og DSR – konference d. 20. november 2019 Resume v/ medredaktør Kirsten Nørret Hansen, Dansk Gigthospital, Sønderborg Alle medlemmer af FSRS bestyrelse deltog sammen med de øvrige faglige selskaber under DSR ved denne konference. En dag til inspiration og refleksion til arbejdet i vores faglige selskab og ikke mindst til den årlige Landskonference. Efter konferencen deltog to bestyrelsesmedlemmer i DASYS’s generalforsamling.
RESUME FRA DE FEM FOREDRAG SAMT INDSLAG FRA DACAPO Hvad ved vi om multisygdom i Danmark og hvor går multisygdom hen? v/ Anne Frølich, læge, klinisk professor, Institut for Folkesundhed, KU
WHO´s definition af multimorbiditet: “Multimorbiditet er den samtidige forekomst af to eller flere sygdomme i det samme individ”. Anne Frøhlich kom ind på flere perspektiver på borgere med multisygdom – og sygeplejerskers roller. Samtidig gennemgik hun, hvad multisygdom og borgere med kronisk sygdom koster sundhedsvæsenet.
Den sygeplejefaglige rolle i den tværsektorielle koordinering – også fra et patient- og pårørendeperspektiv v/ Helle Høstrup, sygeplejerske, samordningskonsulent, Rigshospitalet
”Sygdom er en uendelig tilstand af sårbarhed og modtagelighed over for forstyrrelser” (udsagn af Arthur Frank) Helle Høstrup fortalte, at nedenstående kommer på tale, når nationale retningslinjer følges: En patient med tre almindelige kroniske sygdomme kan komme til kontrol minimum 16 gange (i løbet af året) på hospital, – endnu flere gange ved problemer (ustabil sygdomsperiode). Forskellige samarbejdsmodeller blev gennemgået og der blev fokuseret på pårørendes rolle og opgaver.
Mødet med patienten – fokus på sårbarhed og stigma
v/ Dorthe S. Nielsen, sygeplejerske og lektor, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH og Center for Global Sundhed, SDU. Dorthe S. Nielsen fortalte blandt andet om etic-og emic perspektivet (Judith Spiers) og
17
om Larry Purnells teorier om den bevidst kompetente, den ubevidst kompetente, den bevidst inkompetente og ubevidst inkompetente patient. Hvilke patienter fortrækker vi, som sundhedsprofessionelle? De patienter, der får os selv til at fremstå dygtige?
Sygeplejerskers koordinerende funktion i forløb med multisygdom v/ Anne Døssing, sygeplejerske, lektor, ph.d., VIA University College
I et højt specialiseret sundhedsvæsen er koordinering af sundhedsydelser et væsentligt behov for patienterne, understregede Anne Døssing. Multisygdom medfører høj opgavekompleksitet:
– sygdomme kombineres (varierende opgavefokus) – sygdomme udvikler sig (opgave usikkerhed) – sygdomme påvirker patienten (varierende opgaveintensitet) Anne Døssing konkluderede at sygeplejerskerne er en interessant gruppe at se på, når det drejer sig om at få tildelt den koordinerende funktion. Et spørgsmål, som blev diskuteret i salen: ”Hvorfor tillades det at uformel koordinering er og forbliver implicit i praksis?”
Infektionshygiejne og den multisyge patient
Multisyge patienter er i større risiko for så-
Stemningsbilleder fra EULAR i Amsterdam
18
vel infektioner, som for at blive koloniseret. En sammenhængende infektionshygiejnisk forebyggelse skal sikre disse patienter i deres kontakt med både hospitalsvæsenet og primærsektor v/ Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, Statens Serum Institut Omdrejningspunktet i dette foredrag var ”Når sygehuset flytter hjem og den multisyge patient og familie bliver personale”. Jette Holt berettede om forskellige problemstillinger i forhold til at overholde infektionshygiejne og retningslinjer. Et ”nyt” begreb blev introduceret: Nosohusial infections (infektioner, som patienter, der modtager hjemmepleje, pådrager sig i forbindelse med hjemmebehandling).
Sygeplejerskers rolle i samspillet med borgere med multisygdom – Hvordan ser det i virkeligheden ud? En oplevelse med plads til refleksion, dilemmaer og forstyrrelser.
v. Dacapo, som ved hjælp af skuespil og involvering vil forsøge at ”afdramatisere hverdagen ved at dramatisere den!” Læs mere om Dacapo: www.dacapo.as 4 skuespillere fremviste nogle rollespil, som synliggjorde, at patienterne har nok at se til, når de er multisyge. Disse patienter ”kan komme i klemme”, når de selv er overladt til at administrere forskellige, måske endda modsatrettede krav, og diverse aftaler.
19
EKSISTENTIEL SYGEPLEJE I REUMATOLOGISK REGI v/ Linda Eggen, sygeplejerske, Dansk Gigthospital, Sønderborg LEggen@danskgigthospital.dk Som sygeplejerske og studerende på studiet ”Master i rehabilitering”, har jeg været så heldig at få lov til at kaste forskellige perspektiver på den reumatologiske sygepleje. Især de bløde værdier i sygeplejen har min interesse, hvilket modulet palliation og rehabilitering har givet mig mulighed for at ”dykke ned i”. Nogle vil sikkert tænke, hvad har palliation dog med den reumatologiske sygepleje at gøre? Palliation, den lindrende omsorg og sygepleje bliver interessant inden for den reumatologiske rehabilitering, da den reumatologiske patient i de fleste tilfælde ikke dør af gigten, men derimod skal leve med gigten. Den reumatologiske patient skal leve med symptomerne, den fysiske og ikke mindst psykiske smerte, som påvirker patientens hverdag. Når vi taler om smerte ved en kronisk sygdom, bliver læge og sygeplejerske Cicely Saunders ”total pain” begreb meget interessant at inddrage. Hendes model omfatter, ud over de tre dimensioner, det fysiske, psykiske og sociale, som ICF modellen også omfatter, også en fjerde dimension, det eksistentielle. En dimension, som er væsentlig at have fokus på, også ved kroniske gigtpa-
20
tienter. Det blev jeg særlig opmærksom på, da jeg mødte patienten med det fiktive navn Mia i praksis. Mias historie rørte mig som sygeplejerske, og derfor vil jeg derfor dele den med jer. Mia er midt i 40´erne. Hun har haft reumatoid artrit i ca. 20 år. Mia er meget plaget af sin gigt og føler ikke rigtig, at hun er velbehandlet trods optimal behandling med biologiske præparater. Gigten har sat sit præg på Mia, som har flere kunstige led. Mia har et flexjob på 15 timer ugeligt, som hun har svært ved at klare på grund af en hverdag plaget af smerter og træthed. Samtidig har hun svært ved at klare dagligdags aktiviteter og har sagt fra over for det sociale liv, da hun ikke har overskud til det efter arbejde. Desuden fortæller Mia, at hun har valgt familie og børn fra, da hun ikke føler, at hun kan byde nogen et sådan liv med hende. Mie drømmer om en førtidspension for at få ro og overskud. Mødet med Mia fik mig til at tænke på, hvordan vi som sygeplejersker er klædt på
til at tage den komplekse samtale omkring det eksistentielle med patienter, der har levet mange år med deres gigtsygdom og som skal leve resten af liv med sygdommen. Patienter, der føler en smerte såvel psykisk som fysisk, selvom om de på papiret er velbehandlede. Patienter, der som Mia er nødt til vælge og fravælge vigtige ting i livet. Som oplever at gigtsygdommen fylder så meget i hverdagen at deres eksistens er truet. Vores opgave som sygeplejersker bliver her at lytte til patientens historie for at kunne hjælpe patienten i den eksistentielle krise. Professor Niels Christian Hvidt´s eksistentielle omsorg har fokus på patientens eksistentielle krise individuelt og menneskelivets dynamiske dimension generelt. Menneskelivets dynamiske dimension er den livskraft og energi, der altid er i spil og som er fundamentet for det, der kan bringe mennesker igennem svær livskrise. Det er her, at vi som sygeplejersker kan gøre en forskel ved at lytte til patientens historie og hjælpe patienten til at finde livskraft og energi – finde et håb og mening med fremtiden, et liv med en kronisk gigtsygdom. Spørgsmålet er, hvordan vi som sygeplejersker får åbnet for emnet i samtaler med patienter som Mia, der er truet på eksistensen? Det er der flere eksempler på i praksis. Man kan bl.a. søge inspiration i spørgeguiden ”Eksistentiel Kommunikation i Sundhedsvæsenet”. Spørgeguiden er egentlig er udviklet til almen praksis, men er nu også udbredt til sygeplejersker og andre faggrupper og kan være en god start mod at åbne op for en svær samtale. Som sagt er den eksistentielle dimensi-
on en kompleks størrelse, som jeg tænker kræver mere fokus i den reumatologiske sygepleje. Jeg tænker, at vi sagtens kan lade os inspirere af andre patientkategorier og perspektiver på den eksistentielle sygepleje, som I har fået en lille bid af. Masterstudiet har for mig været med til at åbne op for muligheder. Det er inspirerende, spændende og udfordrende at være masterstuderende. Studiet spænder bredt og giver mange muligheder for at udvikle praksis. Lige nu i studiet, bygger jeg lidt oven på det eksistentielle og har på modulet ”Bruger perspektiver” fokus på forandring, identitet og accept og på hvor den narrative fortælling er alt afgørende i mødet med patienten. Dette var lidt om mine oplevelser som master studerende og som indlægget giver et billede af, bliver man revet med af alle de spændende perspektiver, der kan kastes på en den reumatologiske rehabiliterings praksis.
Referencer:
Anita Metha (2008): Understanding of the concept of total pain: I: Journal of hospice and palliative nursing. No 1 Hvidt et al. (2018): Eksistentiel og åndelig omsorg i Danmark: Hvorfor, hvordan og hvem? I: klinisk sygepleje, nr. 4 Spørgeguide. Projekt: ”Eksistentiel kommunikation i almen praksis”. Syddansk universitet (2015) www.cfpk.dk/medic/1099/spoergeguide.pdf.
21
ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS – BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles, som udgangspunkt, en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned.
• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år. • Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter. • Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse f.eks. diplom-, master- eller ph.d.-uddannelse. • Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet
Betingelser
Ansøgningens indhold
• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet. • Udfyldt ansøgningsskema. • Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg. • Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen.
22
• Begrundelse for ansøgning. • Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg. • Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge. • Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted. • Beløb der ansøges om, hvor der skal foreligge dokumentation/budget for udgifter.
ANSØGNINGSSKEMA Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje Ansøgningsfrist for 2019-2020: 1. oktober 2020 Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk
Ansøger Navn Adresse Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal)
Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus Andet Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side
23
Søger økonomisk støtte til Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag) Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet? Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag) Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget. Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber
24
Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det? Medlemskab
275 kr. årligt
Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14
VIL DU VIDE MERE? Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber:
Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker
25
PÅ KANTEN
– en helt ny digtsamling om at leve med kroniske smerter og reumatoid artrit Lena Andersen har levet med smerter i over 26 år pga. en meget aggressiv reumatoid artrit. Lena søger gennem digte, at udtrykke den betydning smerterne har for hendes hverdag og identitet og de mange svære følelser, der er forbundet med et liv med kroniske smerter. Lenas digte kan bidrage til en øget forståelse hos andre for, HVOR stor indflydelse smerterne, sygdommen, begrænsninger og usikkerheden har på hverdagen. Digtene kan derfor være til stor inspiration for reumatologiske syge-
Set fra den lyse side
plejersker, andre mennesker der lever med smerter eller mennesker der kender nogen, der må leve med kroniske smerter. Lena har netop udgivet sine digte på forlaget Historia, hvor digtsamlingen kan købes for 179,95 kr. https://www.historia. dk/shop/19-lyrik/lena-andersen-paa-kanten-digte/ En god gaveidé til dig selv eller en du kender, som lever med kroniske smerter. Jette Primdahl En lille smagsprøve…
Min kaffekop er tom lysene er brændt ned jeg sidder her altså stadig men jeg må ikke blive ved
Med positive tanker kan jeg lindre min smertende krop og set fra den lyse side jeg kan stadig rejse mig op
Jeg skal tænke positivt og se de lyse sider fokusere på det jeg kan abstrahere fra andre tider
Set fra den lyse side er det kun det ene knæ der dunker og er hævet det andet er stift som træ
Det har jeg lært fra ekspertisen terapeuter med flere de ved alt om smertelindring og om at abstrahere
Med fokus på det jeg kan tag ud i den smukke natur abstrahere fra knudrede fødder og ”humpe” en lille tur
26
Jeg abstraherer fra andre tider nu rejser jeg mig op fokuserer på det jeg kan og går ud med min kaffekop Jeg fokuserer på andre tider ser hvad jeg ikke kan abstraherer fra de lyse sider og positiv er et lukket land
Så må jeg vælte, lad det ske tung – af selvmedlidenhed men set fra den lyse side jeg kan ikke komme længere ned Lena Andersen
27
Årshjul
Juni Bestyrelsesmøde d. 22-6 EULAR d. 3-6. juni Frankfurt - Aflyst Handleplan for 2019/2020 Sidste tilmelding til Landskonferencen medio juni - Aflyst Annoncere generalforsamlingen i Sygeplejersken - Aflyst Opfølgnings-/inspirationsdag UCL samt styregruppemøde d. 9-6 - Aflyst Færdiggøre ”tip en 13’er” samt 5 spørgsmål til standen – Ikke aktuelt
FSRS – Fagligt Selskab for Re
Maj Reumadebat udgives Sende invitationer til udstillere til Landskonferencen – informeres om at konferencen er aflyst i år pga corona Gigtforeningens repræsentantskabsmøde d. 27/5 ændret til videomøde – dele af mødet er udsat til efteråret April Bestyrelsesmøde d. 2/4 – Aflyst pga corona Genopstiller dem der er på valg til september? Udsat til næste år Deadline Reumadebat d. 15/4 Program til Landskonferencen færdigt ultimo april – aflyst pga corona. Vi spørger foredragsholderne om de kan i sep. 21 Marts Patientologi UCL uge 10-20 Aflyst pga corona Dasys strategiseminar d. 17+18 marts. Randi og Camilla deltager Udsat til september pga corona Februar Bestyrelsesmøde d. 6/2 Planlægning af Landskonference Ansøgninger om økonomisk støtte behandles på bestyrelsesmødet Telefontilskud til bestyrelsen
Januar Tilmelding til EULAR inden d. 1/2 (Lone, Susse og Kirsten) Sidste frist for ansøgning om økonomisk støtte d. 1/2
28
Juni
Maj
April
Marts
Februar
Januar
– 2020
eumatologiske Sygeplejersker Juli
Sommerferie
August Sende velkomstbrev til deltagere til Landskonferencen – Aflyst Sende velkomstbrev til undervisere - Aflyst Sende velkomstbrev til udstillere - Aflyst Indkomne forslag til generalforsamlingen senest d. 24/8 Aflyst Opstilling til bestyrelsen sidste frist d. 24/8 Aflyst
Juli August
September
Oktober
November December
September FSRS Landskonference d. 7-9. september på Comwell Kellers Park Vejle Fjord - Aflyst Bestyrelsen mødes d. 6/9 kl. 17.00 - Aflyst Generalforsamling d. 7/9 - Aflyst Dasys strategiseminar d. 29+30 september. Randi og Camilla deltager Sidste frist for ansøgning om økonomisk støtte d. 1. oktober Oktober Bestyrelses- (og konstitueringsmøde) d. 5/10 Evaluering af Landskonferencen – Ikke aktuelt Evaluering af EULAR samt beslutning om hvem der deltager næste år – Ikke aktuelt Deadline Reumadebat d. 15/10 PR for patientologimodulet Beslutning om hvem der deltager på FS konference samt DASYS November Reumadebat udgives FS, DSR, Dasys konference d. ? DASYS repræsentantskabsmøde d. ? Ansøgningsfrist UCL d. 1/12 December Bestyrelsesmøde d. 6/12 Gennemgå næste års årshjul Brainstorming Landskonference 2021 Datoer for næste års bestyrelsesmøder
29
Har du noget på hjerte? Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele? Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag? Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til redaktørerne Randi Petersen rpetersen@danskgigthopital.dk Kirsten Nørret Hansen knorrethansen@danskgigthospital.dk DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE R EUMA D EBAT ER
15. OKTOBER 2020
30
Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Hør nyt Del oplevelser
31
FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS
