Innovation – magasin fra VTU-Fonden

INNOVATION i vandsektoren /side 06

Styr på drikkevandskvaliteten

– med nytænkende overvågning /side 03 Bedre biogasproduktion i rådnetanke med NMR

/side 10 Afsluttede projekter

Leder

hvordan opstår en god idé?

I en foranderlig verden, hvor interne behov og eksterne krav umiddelbart kan virke begrænsende på innovationskraften, kan vi næsten dagligt glæde os over en ukuelig drivkraft og vilje til at skabe innovative projekter med afsæt i vandsektoren.

Vores erfaring i VTU-Fonden er, at innovation bliver til i krydsfeltet mellem mennesker med forskellige kompetencer. Idéerne vokser, når viljen til at lykkes og evnen til at samarbejde er til stede. Og projekterne får fodfæste, fordi idéudviklingen helt fra den spæde begyndelse sker i tæt samarbejde med vandselskaberne.

Men er det skræmmende og hæmmende for innovation, at vandsek-

03 10

toren bevæger sig mod en fremtid præget af krav om effektivitet?

Næ. Og hvad med en revideret vandsektorlov – kommer den til at understøtte innovation i sektoren?

Det håber jeg, for det er nødvendigt for vores fremtid. Gode idéer giver mening, giver værdi. Og det er afgørende, at alle parter værner om udviklingsprocessen; ellers tager hverdagen over, og fokus flyttes fra udvikling til drift.

Vi deler viden VTU-Fonden vil fremover udsende et magasin hvert kvartal, hvor vi går bag om nogle af de udviklingsprojekter, der står som lærerige og tankevækkende eksempler på, hvordan vi gennem tværgående samarbejder kan udvikle vandsektoren. Hvor

hverdagens interne behov og eksterne krav skubber positivt til den teknologiske udvikling.

I denne udgave har vi fokus på innovation. Vi præsenterer to projekter, der begge er båret af skarpe idéer, og som viser, hvordan en kombination af fagdiscipliner i form af forskere, leverandører, rådgivere og slutbrugere har skabt udviklingsrummet til nytænkning.

For eksempel ved at demonstrere, at teknologier tiltænkt en anden sektor kan have stort potentiale for vandselskabernes opgaver.

Læs, og bliv klogere.

Rikke Hansen Sekretariatschef, VTU-Fonden

On-line NMR-sensor optimerer biogasproduktion

06

Afsluttede projekter

Hurtig detektion af drikkevandsforurening med enkel sensor Aktuelt fra VTU-Fonden, nr. 1 2015 Tema: Innovation Udgivet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Oplag: 500 Tilrettelæggelse: Tuen Fotos: Jens Astrup (forside, s. 6-9), NanoNord A/S (s. 3-4) og colourbox.dk (s. 2 og 12) Tema næste udgave: Effektivisering

Den rette

frekvens NanoNord har store forventninger til sin on-line NMR-sensor til bestemmelse af forskellige stoffer i spildevandsslam. Sensoren skal ikke blot bidrage til at optimere processerne omkring biogasproduktion; ambitionen er at levere en platform med utallige muligheder, som vil revolutionere industrien.

Slam fra renseanlæg kan betragtes som en ressource, der kan bidrage til at mindske renseanlæggenes energiforbrug og overordnede ’carbon footprint’. Mange danske renseanlæg har således integreret et biogasanlæg i form af en rådnetank, hvor slam konverteres til biogas.

Men manglende kendskab til slammets sammensætning sænker produktionens effektivitet, fortæller Michael Beyer, kemiker ved NanoNord og projektleder på et af VTU-Fondens nye projekter.

– Der er et stort behov for optimering af biogasproduktionen, især i renseanlæg. I dag har man ikke ret mange sensorer til rådighed for at bedømme tilstanden af rådneprocessen. Man kender nogenlunde tørstofindholdet i slammet ved indgangen til rådnetanken, måske på baggrund af nogle manuelle målinger, og man ved af erfaring, hvornår man skal tilsætte nyt slam, og hvor meget, siger Michael Beyer og fortsætter: – Der er et væld af forskellige mikroorganismer i rådnetanken. De danner det mikrobiologiske samfund, og det er ikke dem alle, der potentielt producerer biogas.

Nogle hæmmer biogasproduktionen med deres stofskifte, især hvis procesparametrene ikke er optimale.

Man kan bare ikke gøre ret meget andet end at variere slammængden, man sender ind, og se, hvad der sker.

Man har begrænsede muligheder for at optimere de igangværende kemiske processer i anlægget.

CatGuard, NanoNords NMR-sensor til måling af aluminiumsindholdet i skibsbrændstof, kan bidrage til at forhindre motornedbrud og slidtage.

Fakta On-line NMR sensor til bestemmelse af tørstof, kulstof, nitrogen og fosfat i spildevandsslam (NPC sensor) Projektet handler specifikt om udvikling af en on-line sensor, NPC-Guard, til måling af indhold af tørstof-, kulstof-, fosfor- og uorganisk nitrogen i biogas-/rådnetanke eller i de væsker, man fodrer processen med.

Den ønskede sensor er baseret på kernemagnetisk resonansmåling (NMR).

Sensoren vil give et detaljeret grundlag for at forøge effektiviteten af biogasprocessen.

Første skridt mod en mere effektiv biogasproduktion er altså mere og bedre data om slammets indhold af procesrelevante stoffer.

– Med vores teknologi kan man blandt andet få nøjagtig information om slams metandannende potentiale, idet vi måler dets indhold af kulstof. Når man ved, hvad man tilfører til rådnetanken, kan man løbende kvalificere og justere sine doseringer. Det muliggør langt mere effektiv produktion, siger Michael Beyer.

Det betyder mere biogas til energiproduktion – og mindre afhængighed af den offentlige energiforsyning.

Case | NanoNord

Afsæt i kendt teknologi Teknologien bag NPC-Guard, som NanoNord kalder produktet under udvikling, er i sig selv ikke ny. Det fortæller Ole Jensen, CEO: – Kernemagnetisk resonans (NMR, red.) går kort fortalt ud på, at man fører det, man vil måle på, for eksempel spildevandsslam, igennem et magnetfelt, mens man samtidig sender radiobølger ind i – ligesom i en MRscanner. De stoffer, vi detekterer – i dette tilfælde oxygen (vandindhold/tørstof), kulstof, nitrogen og fosfat – har hver deres frekvens. Og med de rette frekvenser og avanceret digital signalbehandling kan man måle helt specifikke forekomster uden krydssensitivitet (man detekterer altså udelukkende den isotop, man ønsker at måle på, red.).

NanoNord har stor erfaring med NMR-teknologien.

Virksomheden har tidligere, i samarbejde med iNano ved Aarhus Universitet, udviklet produktet CatGuard, der måler indholdet af aluminium i skibsbrændstof ved hjælp af NMR, direkte om bord på skibe. En monitorering, som kan forhindre motornedbrud og slidtage. Sideløbende med NPC-Guard arbejder NanoNord desuden på en mobilsensor til måling af nitrogen, fosfor og kalium i gylle, som skal hjælpe landmænd med at optimere doseringen af gylle.

– Man kan måle på alt, så længe det kan pumpes igennem vores magnetfelt i et rør på 9 mm. Vores sensorteknologi har utroligt mange anvendelsesmuligheder, som vi slet ikke er færdige med at udforske, siger Ole Jensen.

Man kan måle på alt, så længe det kan pumpes igennem vores magnetfelt i et rør på 9 mm.

Vores sensorteknologi har utroligt mange anvendelsesmuligheder, som vi slet ikke er færdige med at udforske.

Ole Jensen, CEO På spørgsmålet om, hvor idéen til at introducere NMR-teknologien i en on-line sensor til vandsektoren kommer fra, forklarer direktøren: – Dels har vi identificeret et behov og et potentiale på et stort og attraktivt marked, dels er det realistisk, at vi inden for en relativt kort tidshorisont kan udvikle et fungerende produkt til anvendelse på spildevandsområdet.

En verdensnyhed

prøven. Dermed opnår vi tilsvarende følsomhed. Og det er stadig langt mere effektivt end at skulle udtage en prøve, sende den af sted til analyse og vente på at få et resultat retur, fortæller Michael Beyer.

Mindre vedligeholdelse betyder, at de samlede omkostninger for et NMR-baseret målesystem over tid bliver lavere end med andre teknologiske løsninger.

– Vi tager en teknologi, som normalt findes i udstyr til millioner af dollars, og gør den tilgængelig for forsyningerne til nogle tusinde euro. Det er banebrydende, konstaterer Ole Jensen.

Platform med et stort potentiale Drømmescenariet, fortæller NanoNords CEO, er at skabe en fleksibel og åben platform, som andre kan udvikle software til, med henblik på at måle et væld af stoffer i forskellige materialer.

– Denne ene platform kan erstatte måske tusindvis af sensorer; man kan måle ufatteligt meget, som man i dag skal have specifikke sensorer til. Det kan revolutionere vandindustrien. Vores mission nu er at demonstrere, at teknologien virker på dette ene område, og samtidig gøre det helt klart, at den på ingen måde er begrænset til måling af netop disse stoffer i spildevand.

Eller til vandsektoren for den sags skyld, siger Ole Jensen.

Hans begejstring for NMRteknologiens potentiale er til at

tage og føle på. Og den indledende dialog med potentielle partnere har styrket hans tro på, at NPC-Guard bliver en succes.

– Vi taler med de vigtigste spillere på markedet, danske såvel som udenlandske. De siger alle, at det er et tigerspring fremad, vi er i færd med, fortæller Ole Jensen, der har mange års erfaring som iværksætter og er vant til at handle med internationale koncerner.

– Interessen er stor, og alt peger på, at vi sidder med et ekstremt attraktivt produkt.

Ud over at udvikle NPC-Guard kommer den næste tid til at gå med at få etableret relevante samarbejder og finde den rette kommercielle partner. Forhåbningen er, at en teknologidemonstrator står klar sidst på året.

– Også gerne mere end det, tilføjer Ole Jensen.

– Jeg ser gerne, at vi er klar til at gå på markedet med produktet allerede i 2016.

Case | NanoNord

Ingen andre har før udviklet en NMR-sensor til spildevandsanalyse, fortæller kemiker Michael Beyer.

– De tilgængelige analysemetoder involverer ofte en destruktiv forbehandling af den prøve, man udtager, typisk ved at prøven skal reagere med kemikalier, opvarmes, fordampes, forbrændes osv. Det er tidskrævende, omkostningstungt og ikke miljømæssigt hensigtsmæssigt, siger han.

Alternative sensortyper har den ulempe, at de skal være i direkte kontakt med spildevandsslammet eller er afhængige af optiske vinduer, der skal holdes rene.

– Sensorudstyr overlever ikke ret længe i det miljø uden kontinuerlig – og dyr – vedligeholdelse, indskyder Ole Jensen og tilføjer: – Det er nogle udfordringer, som man ikke har med en NMR-sensor.

Michael Beyer uddyber: – NMR-teknologien er kontaktfri; mediet, i dette tilfælde spildevandet, kommer kun i kontakt med det teflonrør, det pumpes igennem. Der er derfor ingen slidtage.

Skepsis omkring utilstrækkelig følsomhed med NMR-sensorer er man hurtig til at afvise hos NanoNord: – Nogle har været afvisende og sagt, at det får vi aldrig til at virke, fordi teknologien ikke er lige så nøjagtig som andre sensortyper.

Men vi har den fordel, at vi kan måle på den samme prøve over lang tid – flere timer – uden at ødelægge

Der er mange med biologisk baggrund, der har forsøgt at løse problemet før os. Vi er ikke biologer, så vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre, og arbejder nok fra en anden vinkel.

Gustav Skands, CEO i SBT Aqua

Side

6

Vi ved ikke, hvordan

man 'skal' gøre

Selvom CEO i SBT Aqua Gustav Skands kommer ud af en iværksætterfamilie, lå det ham ikke på sinde selv at blive iværksætter.

– Havde du spurgt mig for et par år siden, så havde jeg overhovedet ikke overvejet muligheden – det var bare ikke lige mig, siger Gustav Skands med et selvironisk smil.

Planerne er blevet ændret siden.

Startskuddet til at springe ud som iværksætter var en god idé, som opstod på et studieprojekt. Gustav Skands og studiekammeraten Christian Bertelsen blev tilknyttet forskningsgruppen NaBIS på DTU, hvor impedans-spektroskopi var udgangspunktet – en metode, man blandt andet bruger til målinger af menneskets celler.

– Vi snakkede om, hvordan man ellers kunne bruge teknologien, og så opstod idéen om at måle bakterier i drikkevand – for bakterier minder en del om menneskeceller, fortæller Gustav Skands.

Derefter gik det stærkt. Christian Bertelsen og Gustav Skands besluttede at afprøve idéen i iværksætterkonkurrencen Venture Cup – som de endte med at vinde, inklusive præmien på 250.000 kroner.

– Det var et kæmpe skulderklap at vinde, og det gav os modet til at springe ud som selvstændige, da vi havde gjort vores uddannelse færdig, siger Gustav Skands.

En tredje medejer, Frederik Aalund, som står for softwareteknologien, har efterfølgende sluttet sig til SBT Aqua med henblik på at sikre høj kvalitet og optimal sammenhæng mellem hardware og software.

Monitorering af drikkevandskvalitet SBT Aqua arbejder i projektet på en løsning, der skal sikre rent, forureningsfrit drikkevand på baggrund af kontinuerlig monitorering af den mikrobielle drikkevandskvalitet. Metoden skal give vandværkerne mulig-

hed for at tage langt flere prøver af drikkevandet, end de gør i dag.

– Lige nu findes der ikke en løsning som vores, der automatisk kan måle drikkevandskvalitet i realtid.

Prøvetagning på vandværkerne kræver, at en medarbejder manuelt tager en prøve og enten udfører en hurtiganalyse, som i løbet af en times tid kan vise bakterieantallet i drikkevandet, eller at prøven sendes til laboratorieanalyse. Processen er tidskrævende og dyr, og en eventuel forurening i drikkevandssystemet kan nå helt ud til forbrugeren, inden prøvesvaret foreligger, forklarer Gustav Skands.

Innovation i enkeltheden Innovationen i SBT Aquas sensor skal findes i dens metodiske enkelthed samt i muligheden for hyppige målinger i realtid – hvert 10. minut, døgnet rundt.

– De fleste tilgængelige løsninger til at måle bakteriekoncentrationen i drikkevand bruger enten optiske komponenter eller tilfører kemikalier for at manipulere de bakterier, man ønsker at måle på, fortæller Gustav Skands.

SBT Aquas sensor bygger på principper fra impedans-spektroskopi og anvender elektriske modstandsmålinger, i form af en vekselvirkning i MHz-området, til at detektere og differentiere mellem bakterier og ikke-biologiske partikler såsom rust eller kalk. Sensoren er robust, måler automatisk og har ikke delkompo-

Case | SBT Aqua

En innovativ forretningsidé kan sagtens opstå ud af et universitetsprojekt, der handler om noget helt andet. I hvert fald for de tre ambitiøse iværksættere fra SBT Aqua, som fik idéen til en sensor, der kan måle bakteriekoncentrationen i drikkevand i realtid. En idé så god, at SBT Aqua vandt Venture Cup 2013, søger patent og nu har modtaget støtte fra VTU-Fonden til at færdigudvikle sensoren.

nenter, der skal serviceres. Alt sammen faktorer, der betyder, at sensoren kan udvikles til en meget fornuftig pris, ifølge SBT Aquas CEO. – Der er mange med biologisk baggrund, der har forsøgt at løse problemet med automatisk måling af vandkvaliteten før os. Vi er ikke biologer, så vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre, og arbejder nok fra en anden vinkel, end en biolog ville gøre, forklarer Gustav Skands og fortsætter: – Christian og jeg er uddannet civilingeniører i fysik og nanoteknologi fra DTU, og vi har observeret en teknologi, der giver mulighed for at måle den mikrobielle vandkvalitet på en effektiv og meget enkel måde. Kombinationen af fagdiscipliner i biologi og fysik har skabt innovationen i vores projekt.

Case | SBT Aqua

Grundteknologien i orden

Fakta Real-time vandkvalitetsmåling i vandsektoren ved elektrisk detektering Projektet vil færdigudvikle en ny og innovativ sensorløsning, der kan bruges til monitorering af den mikrobielle vandkvalitet af drikkevand på vandværket og i forsyningsnettet.

Sensoren bruger elektrisk detektering til at måle bakteriekoncentrationen i drikkevandet i realtid, hver 10. minut, døgnet rundt.

Sensorens fordel er en enkel, robust teknologi og minimale vedligeholdelsesomkostninger, som betyder en forventet lav indkøbspris. Sensoren kan således placeres mange steder i ledningsnettet, hvilket sikrer et komplet overblik over den mikrobielle vandkvalitet.

Det endelige produkt forventes at have et stort markeds- og eksportpotentiale i både drikkevandssektoren og øvrig industri.

SBT Aquas sensorløsning skelner ikke mellem typer af bakterier og kan således ikke specifikt detektere eksempelvis E. coli-bakterier. Sensoren måler derimod den samlede bakteriemængde – og de tre iværksættere forventer, at den vil kunne detektere 99 procent af alle bakterier i drikkevand.

– At der måles med stor præcision og med korte intervaller døgnet rundt, betyder, at der kan dannes et retvisende billede af vandkvaliteten. Sensorens fornuftige indkøbspris giver mulighed for, at den kan placeres mange steder på vandværket og i ledningsnettet og dermed give et komplet overblik over vandkvaliteten hos det enkelte forsyningsselskab, forklarer Gustav Skands.

Hyppige målinger fra mange steder i ledningsnettet medfører, at man vil kunne handle hurtigt, hvis bakteriemængden stiger, spore og identificere oprindelsen af forureningen og forhindre, at det forurenede vand når ud til borgerne.

– Derudover vil man kunne identificere læk i forsyningsnettet, hvis der opstår stor forskel på bakteriekoncentrationen mellem to sensornoder, ligesom man på sigt vil kunne bruge de større mængder af data, der dannes fra monitoreringen, til forskellige analyser, uddyber Gustav Skands.

Han understreger, at der er lang vej endnu, inden sensoren kan introduceres på markedet. For én ting er udviklingen af sensoren, noget andet er den praktiske anvendelse på et vandværk og de mange andre forhold, der skal gå op i en højere enhed, før man står med et færdigt produkt.

– Det har været vigtigt for os, at sensoren kan måle det, vi siger, den kan, inden vi gik videre med projektet.

Vi har observeret en teknologi, der giver mulighed for at måle den mikrobielle vandkvalitet på en effektiv og meget enkel måde.

Kombinationen af fagdiscipliner i biologi og fysik har skabt innovationen i vores projekt.

Gustav Skands, CEO i SBT Aqua

Ambitiøse planer SBT Aquas projekt løber over 20 måneder. Efter planen præsenteres sensorløsningen som et reelt produkt, klar til salg, ultimo 2016.

– Vi har sat ambitiøse mål, for vi tror 100 procent på teknologi- og forretningspotentialet i vores idé, både i Danmark og internationalt. Det er vores mål, at vi inden for to år har fået etableret vores første salg. Om tre år håber jeg, vi er veletablerede på det danske marked, og om fire år vil vi begynde at orientere os mod udlandet, siger Gustav Skands.

Sensorteknologien er ikke kun relevant i drikkevandssektoren, fremhæver han; den er også interessant for øvrig industri, som stiller krav til vandkvaliteten. SBT Aqua har derfor også samarbejde med en række private virksomheder fra bryggeribranchen, medicinalindustrien og sygehussektoren.

– Først og fremmest satser vi dog på vandsektoren, fordi vi her har et veldefineret behov, og fordi det er et homogent marked, hvor sensoren vil kunne bruges alle steder. Til anvendelse i industrielle sammenhænge kræves forskellige, skræddersyede løsninger, forklarer Gustav Skands og tilføjer: – Men vores sensor har et enormt potentiale, så med erfaringer fra vandsektoren vil vi også kunne udvikle en løsning til industrien. Vi er en lille virksomhed, der kan tilpasse sig lynhurtigt til det marked, vi kan afsætte vores produkt på. Det er også det, der gør det så spændende.

Gustav Skands slutter af med at genoptage iværksættertråden: – Jeg synes, det er så fedt at være iværksætter, og nu kører projektet derudaf med 180 km i timen. Efter at have arbejdet med SBT Aqua og iværksætteri i snart to år, kan jeg simpelthen ikke forestille mig at lave andet.

Case | SBT Aqua

Christian har brugt meget tid i laboratoriet på at udvikle og teste sensoren, så vores grundteknologi er i orden, inden vi inddrager samarbejdspartnere.

Teknologien er nu på plads, og næste skridt i det af VTU-Fonden støttede projekt er at få praktiske detaljer og ønsker fra samarbejdsparterne på plads. SBT Aqua samarbejder med vandselskaberne Verdo Vand i Randers, Sønderborg Vandforsyning, Svendborg Vand samt det mindre vandværk Guldborgsund Forsyning. Der bliver således opsamlet erfaringer og ønsker fra værker med forskellige kapacitet og behov. Sensoren testes første gang på et vandværk hos Verdo Vand i Randers i april 2015.

Frederik Peter Aalund, Gustav Skands og Christian Vinther Bertelsen på deres kontor ved DTU.

Afsluttede

Projekter Læs korte beskrivelser af udvalgte, nyligt afsluttede projekter støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Du kan downloade projektresuméer samt komplette rapporter på vtu-fonden.dk.

Afsluttede projekter

Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold Projektets mål, at udvikle et system til detaljeret overvågning af pumpesystemer i transportanlæg for spildevand og rent vand, er nået. Projektgruppen har udviklet en styreboks, som foretager pumpetekniske analyser og rapporterer slidtage/pumpefejl med henblik på at effektivisere vedligehold, minimere driftsafbrydelser og optimere energiforbruget.

Hovedansøger: EnviDan A/S Projektleder: Ole Neerup-Jensen Projektpartnere: Aalborg Universitet (professor Torben Larsen), Vestforsyning Erhverv A/S (afdelingsleder Jette Fleng Jensen), Aalborg Forsyning, Kloak A/S (afdelingsleder Bo Laden).

Demonstrationsanlæg for filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde (DemFil) Projektets formål har været at dokumentere effekten af et mekanisk filtersystem til rensning af regnvand fra vejafstrømning samt at afdække, om der kan opnås en ønsket rensningsgrad med grønne flokkulanter. Det er dokumenteret, at det afprøvede skivefilter har en betydelig effekt på vandkvaliteten, og at de grønne flokkulanter effektivitet er på niveau med syntetisk flokkulant.

Hovedansøger: Krüger A/S Projektleder: Civilingeniør Mai Sørud Projektpartnere: Nordvand A/S (Sophie Skau Damskier, Annette Kolte Olsen), Gladsaxe Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen (Lone Kofoed Rasmussen), Institut for Miljøteknologi, DTU (Peter Steen Mikkelsen, Eva Eriksson).

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Projektets formål har været at kortlægge størrelsen af lattergasemissioner fra forskellige typer renseanlæg, så der kan opstilles styringsstrategier, der begrænser emissionen. En nyudviklet N2O-elektrode kan med modelberegning af emission/stripning give størrelser og værdier, som kan anvendes til en anbefaling af reduktion af lattergasudledning.

Hovedansøger: VandCenter Syd A/S Projektleder: Per Henrik Nielsen Projektpartnere: Aarhus Vand A/S (Per Overgaard Pedersen), DHI (Peter Andreasen), Unisense Environment A/S (Mikkel Holmen Andersen).

Smart beholderdrift for sikker og energirigtig forsyning Projektet demonstrerer den bedste og smarteste måde at drive eksisterende drikkevandsbeholdere på samt en model for dimensionering af den optimale beholder, eller anviser andre løsninger. Aalborg Forsyning, Vand A/S og Krüger har udviklet nye nøgletal og afprøvet metoden på to vandtårne og tilhørende forsyningszoner.

Hovedansøger: Krüger A/S Projektleder: Bo Bartelt Projektpartnere: Aalborg Forsyning, Vand A/S (direktør Klaus Kolind-Hansen).

Brug af brændselscelleteknologi på renseanlæg med henblik på optimeret udnyttelse af produceret biogas og renere energiproduktion uden SOx- og NOx-emmisioner Hovedansøger: EnviDan A/S Projektleder: Tove Beyer Projektpartnere: Dantherm Power A/S (director, business development Per Balslev), Aarhus Vand A/S (projektchef Paul Kristian Thomsen).

Optimering af returskylningsprincipper for vandrensningsmembraner Projektet har haft til formål at afdække muligheden for optimering af returskylning af siliciumcarbidmembraner i dead-end mode. Det konkluderes, at keramiske membraner i dead-end mode kan anvendes til drikkevandsbehandling i praksis, og der er tegn på, at kemikaliebehovet kan begrænses. Det er dog ikke kortlagt, i hvilken grad det helt kan undgås.

Hovedansøger: VandCenter Syd Projektleder: Henrik Juul Projektpartnere: LiqTech International Inc. (Jesper Freisleben).

Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på rensningsanlæg Målet har været at udvikle en metode til at udnytte okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg. I projektet opskaleredes lovende laboratorieforsøg på et fuldskala forsøgsanlæg. Projektet har bekræftet potentielle muligheder, men et endeligt produkt er ikke klar til markedsføring.

Hovedansøger: Holbæk Forsyning A/S Projektleder: Henrik Corell Projektpartnere: Krüger A/S (Peter Borch Nielsen), DTU Miljø (Anitha Sharma, Henrik Rasmus Andersen).

Afsluttede projekter

Det er i projektets undersøgt, om danskproducerede brændselscelleanlæg kan være et renere og mere effektivt alternativ til gasmotoren ved el- og varmeproduktion fra biogas produceret ved udrådning på renseanlæg. Konklusionen er, at det på nuværende tidspunkt ikke er rentabelt at benytte den brændselscelleteknologi, der er til rådighed i Danmark.

Nyt fra

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Ansøgningsrunde 2015: Vi vil gerne støtte dit udviklingsprojekt Midler fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfonds pulje tildeles nytænkende og innovative projekter, der er støtteberettiget inden for fondens formål. Ansøgningerne vurderes af fondsudvalget forud for indstilling om tilsagn hos bestyrelsen, som træffer den endelige beslutning.

I 2015 er fondens pulje en ”fri pulje”, hvor alle typer projektidéer inden for drikkevand og spildevand er velkomne. Der lægges i vurderingsfasen afgørende vægt på idéernes nytteværdi for branchen, effektiviseringspotentiale og nytænkning.

Søg om støtte til dit projekt Indsend en kort, skarp idétilkendegivelse, hvor partnerne nævnes, og det totale projektbeløb anføres. Hvis idéen vurderes egnet, bliver du kontaktet og bedt om at lave en detaljeret projektbeskrivelse med dertilhørende budget.

Ansøgningsproceduren foregår elektronisk og består i at udfylde et ansøgningsskema.

Udvalgte ansøgere vil blive bedt om at lave en mere detaljeret ansøgning, herunder et budgetskema, tidsog aktivitetsplan, organisationsdiagram, mini-CV’er på nøglepersoner mv.

Ansøgningsrunden åbnes 1. februar 2015.

Ansøgningsfrist 2. marts 2015.

Læs mere – og indsend din ansøgning – på vtu-fonden.dk

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Vandhuset – Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Telefon 72 62 71 33 info@vtu-fonden.dk www.vtu-fonden.dk