Helhedsplan, Dybbølvej

#1 – APRIL 2016 // BEBOERINFORMATION OM RENOVERING AF

D Y B B Ø LV E J

Boligforeningen 10. marts 1943

DU SKAL

TAGE STILLING Der har været talt om renovering af Dybbølvej i flere år. Mange har måske helt mistet troen på, at det nogen sinde ville blive til noget. Men her i foråret skal du og resten af beboerne i afdelingen stemme om den helhedsplan, som nu ligger klar.

Det er en vigtig beslutning for dig som beboer, og vi ønsker fra boligforeningens side, at du er klædt godt på til at træffe den.

Afdelingsbestyrelsen og Boligforeningen har derfor i fællesskab udarbejdet denne folder med informationer om de forskellige faser i projektet. Derudover vil vi også gerne indbyde dig til et informationsmøde, torsdag den 14. april 2016, og efterfølgende et ’blokmøde’ om renoveringen, så du kan føle dig tryg og velinformeret, inden det ekstraordinære afdelingsmøde, hvor der skal stemmes om helhedsplanen.

HVORFOR EN STOR

RENOVERING? Som det fremgår af de følgende sider, hvor bygningernes tekniske stand er gennemgået, skal der, alene på grund af bygningernes alder, i de kommende år foretages en række renoveringsarbejder.

Afdelingens henlæggelser (opsparing) kan ikke dække udgifterne til alle disse opgaver. Derfor gik boligforeningen for år tilbage i gang med at undersøge mulighederne for at få støtte til en gennemgribende renovering.

Tilbage i 2012 var beboerne i afdelingen selv med til at beskrive, hvad der skal til for at forbedre de nuværende forhold og skabe ’et nyt og tidssvarende Dybbølvej’. Siden dengang har arkitekter og ingeniører arbejdet videre med projektet,

og boligforeningen har forhandlet med Landsbyggefonden om støtte til renoveringsprojektet.

for om huslejen vil stige for meget – trods tilskuddet fra Landsbyggefonden (læs mere på modstående side)

Landsbyggefonden, der er sat i verden for at støtte renovering af almene boliger, har nu givet tilsagn om at støtte afdelingen på Dybbølvej med en stor portion penge. Det er imidlertid et krav fra fonden, at beboerne i afdelingen siger ja til et samlet renoveringsprojekt. Man kan altså ikke blot pille enkelte dele af projektet ud og dermed spare penge.

Den store udfordring – som også er forsøgt beskrevet i denne folder – er imidlertid, at man ikke undgår huslejestigninger, selv ved et nej til renoveringsprojektet.

Afdelingens opsparing til de absolut nødvendige forbedringsarbejder rækker ganske enkelt ikke.

I forløbet har der også været holdt flere møder med afdelingsbestyrelsen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at afdelingsbestyrelsen har været bekymret

Ideen med at søge Landsbyggefonden om støtte til en stor renoveringsplan er – populært sagt – at man for den samme huslejestigning kan få en række af de mange beboerønsker med.

INDHOLDSFORTEGNELSE

03 04 05

INTERVIEW MED AFDELINGSBESTYRELSEN

KAN MAN IKKE SIGE NEJ?

GENHUSNING – HVAD ER DET?

Side 2 // Beboernes advokater

06 08 16

RENOVERING ER UUNDGÅELIG

PRÆSENTATION AF ’DET NYE DYBBØLVEJ’

ØKONOMIEN: HUSLEJEN STIGER

Afdelingsbestyrelsen i Dybbølvej har kæmpet hårdt for at finde en model, der er ’spiselig’ for de fleste.

VI HAR KÆMPET BEBOERNES SAG Hvis man havde spurgt afdelingsbestyrelsen for et par måneder siden, hvad de syntes om oplægget til Helhedsplan, ville svaret ganske enkelt være: ’En ommer’.

Men efter nogle intense og – lad os bare sige – skarpe møder med boligforeningens hovedbestyrelse og ledelse, er stemningen nu en helt anden.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har stået stejlt på, at der skulle findes nogle flere penge til projektet, så den huslejestigning, der følger med renoveringen, ikke rammer helt så hårdt, siger Henrik Rasmussen, formand i bestyrelsen.

Kort fortalt har afdelingen fået et ekstraordinært huslejetilskud fra boligforeningens dispositionsfond. Det er hovedbestyrelsen, der har nikket ja til tilskuddet efter at have hørt på argumenterne fra afdelingsbestyrelsen.

– Med tilskudet fra boligforeningen kan vi trappe huslejen langsomt op.

Det betyder reelt, at der går 8-10 år før vi rammer den husleje, vi under alle omstændigheder vil komme til at betale, når blot de helt nødvendige arbejder skal udføres, siger han.

– Vi må jeg også erkende, at alle på Dybbølvej gennem årene har siddet med en meget lav husleje. Så vi er nu kommet til det punkt, hvor vi skal betale lidt tilbage, så bygningerne kan blive renoveret, supplerer Peter Tyberg.

Populært sagt har valget for afdelingsbestyrelsen stået mellem enten at få trukket en renovering af de nødvendige bygningsdele ned over hovedet eller vælge en helhedsplan, som også rummer en masse forbedringer: – Vi har forståelse for, at mange beboere vil opleve at huslejen stiger meget.

Også selv om vi har fået forhandlet den ned. Men alternativet er efter vores bedste overbevisning dårligere. Uden en helhedsplan kommer vi alligevel til at stige i husleje, og vi ville ikke få de mange ekstra ting med som for eksempel nye badeværelser, vinduer og et betydeligt bedre indeklima, siger Henrik Rasmussen.

FORLØBET HAR VÆRET LANGT

de seneste reelle renoveringsarbejder på Dybbølvej.

– Vi fik nye køkkener i 00erne, men egentlige renoveringer af bygningerne har der ikke været i mere end 30 år, siger Lars Pilgaard Nielsen.

Afdelingsbestyrelsen har på de seneste afdelingsmøder fortalt den samme historie: ’Vi venter på helhedsplanen’.

– Vi kan godt mærke, at beboerne er ved at være utålmodige, så det er dejligt, at der nu endelig er en plan, så vi kan komme videre. Nu håber vi meget, at beboerne vil bakke op om helhedsplanen.

Den vil være med til at give hele vores afdeling et løft. Og det glæder vi os til, siger Helle Gissel.

Afdelingsbestyrelsen har været med til at tilrettelægge den række af orienteringsmøder, som nu begynder: – Vi vil godt opfordre alle til at møde op til møderne. Man kan læse meget om projektet, men det er på møderne, at vi kan få svar på alle spørgsmål, siger Henrik Rasmussen.

Afdelingsbestyrelsen har i arkiverne været helt tilbage i midt 80erne for at finde Afdelingsbestyrelsen // Side 3

KAN VI IKKE SIGE NEJ TIL RENOVERINGSPLANEN? På de følgende sider kan du se en gennemgang af den renoveringsplan, som boligforeningen og afdelingsbestyrelsen anbefaler til beboerne på Dybbølvej.

Vi har forsøgt at redegøre for, hvorfor planen ser ud som den gør. Men det er i sidste ende dig som beboer, der skal være med til at godkende planen.

Den foreslåede renoveringsplan er meget omfattende. Men Landsbyggefonden stiller krav om helhedsløsninger og har for eksempel peget på etablering af tilgængelighedslejligheder, som del af en helhedsplan, som fonden vil støtte.

Det kunne være fristende at lave en mindre omfattende renovering, hvor vi alene udbedrer de nødvendige tekniske problemer. Boligforeningens teknikere

har da også regnet på den model, men da Landsbyggefonden ikke vil støtte en ’skrabet udgave’, vil renoveringen i givet fald skulle betales fuldstændigt over huslejen, og det vil faktisk koste næsten det samme som den ’store model’.

Man undgår altså ikke huslejestigninger ved at afvise renoveringsplanerne.

Der er arbejde, der skal udføres.

Afdelingsbestyrelsen har arbejdet for, at boligforeningen skal støtte Dybbølvej i forbindelse med renoveringen, og hovedbestyrelsen har besluttet, at Dybbølvej får et ekstraordinært tilskud på knap 20 mio. kr. Tilskudet gør, at huslejen efter en helhedsplan kan stige langsomt over 15 år og ikke på én gang (læs mere om huslejen på side 16-19).

Illustration fra arkitekternes oplæg til det nye Dybbølvej

Side 4 // Hvorfor Renovering?

DU FÅR MULIGHED FOR

AT SØGE EN NY BOLIG Når en boligafdeling skal gennemføre en helhedsplan, der støttes af Landsbyggefonden, får boligforeningen mulighed for at dispensere fra de gældende regler for ventelister til andre boliger. Det skyldes, at beboerne skal genhuses mens håndværkerne arbejder inde i lejlighederne.

Og i den periode skal boligforeningen anvise en anden bolig til lejerne.

I stedet for at vende tilbage til den nyrenoverede bolig, kan du som lejer også benytte muligheden for at flytte permanent til en anden bolig i boligforeningen. På den måde kan du rent faktisk få en billig flytning, og komme uden om ventelisterne til de andre afdelinger.

Vi har i boligforeningen gode erfaringer med genhusning. Blandt andet fra den omfattende renovering af Vejlby Vænge.

Renoveringen medfører, at du ikke kan bo i din lejlighed i en periode. Derfor skal du flytte og genhuses i en anden bolig. Du har som udgangspunkt retten

til at vende tilbage til din egen lejlighed.

Retten – og pligten - til genhusning gælder alle lejemål, som bliver berørt af renoveringen.

Ved at blive genhuset slipper du for at leve i byggerod og larm, mens der arbejdes i din lejlighed. Samtidig skal håndværkerne tage færre hensyn til beboere og deres personlige ejendele, og dermed kan de arbejde meget mere effektivt - så du kan få en nyrenoveret lejlighed så hurtigt som muligt.

Udgangspunktet er, at udgifterne til flytning bliver betalt af byggeprojektet.

Du skal selv pakke dine ejendele, men et flyttefirma står for flytningen. Boligforeningen vil – i god tid – oplyse mere om det praktiske i forbindelse med genhusningen. Men du kan naturligvis allerede få svar på dine spørgsmål på orienteringsmødet den 14. april og de efterfølgende blokmøder.

Genhusning // Side 5

BYGNINGERNE SKAL

RENOVERES Dybbølvej er den ældste afdeling i Boligforeningen 10. marts 1943. Og de gamle bygninger kræver nu en større renovering for ikke at gå i forfald. Samtidig er indretningen af flere lejligheder ikke tidssvarende. Eksempelvis med meget små badeværelser.

For at vurdere bygningens reelle stand, er der udarbejdet flere byggetekniske rapporter. Vi har samlet de væsentligste konklusioner fra teknikerne på dette opslag.

TAGDÆKNING OG TAGINDDÆKNINGER Levetiden af tagdækning og taginddækninger er ved at være udtømt. Der er et stort behov for forebyggende/afhjælpende vedligeholdelse i form af udskiftning.

Tagplader er begyndt at revne i pladetoppene, og der udføres i dag en uholdbar afhjælpning med elastisk fugemasse i revnerne. Taginddækningerne er ved at være nedbrudt, og der er udført afhjælpning af utæthed med kraftig selvklæbende tape-/ membransystem.

Side 6 // Bygningerne skal renoveres

LYD Langhusene og dobbelthusene er de ældste bygninger i afdelingen. Disse er opført med træbjælkelag og puds på forskalling iht. byggetraditionen på dette tidspunkt. Lofterne i disse bygninger er efterfølgende repareret og vedligeholdt med forskellige former for bløde plader og gips.

Beboerne i disse bygninger oplever store støjgener fra naboer og overbo grundet ringe luft- og trinlydsisolering i konstruktionerne. Det har derfor været et ønske, om støjen mellem lejlighederne kunne reduceres.

Som forsøg er der udført én bolig med lydlofter og vægge. Målinger af effekten af de lydisolerende tiltag (opsætning af underloft af to lag gips med mineraluld i hulrummet) har vist en forbedring af luftlydsisolationen på 3-11 dB, samt en forbedring af trinlydsniveauet på 9-16 dB.

Trinlydsniveauet er efter forbedringerne målt til L’n,w = 44-56 dB, hvilket er et acceptabelt niveau for et ældre byggeri.

Samlet set er der sket en væsentlig forbedring af luft- og trinlyden i byggeriet og beboerne vil opleve det som en stor forbedring.

INSTALLATIONER Restlevetiden af mange af de tekniske installationer vurderes at være kort. Der er udført udskiftning af nogle vandinstallationsrør i kældre. Endvidere er der udført udskiftning af nogle dele af faldstammer i enkelte lejligheder. Elinstallationerne er utidssvarende og de er udført uden beskyttelsesleder. Installationerne anbefales udskiftet i stort omfang. Derved imødegås risikoen for at der kommer skader og reparationsudgifter hidrørende fra ældning og udtømt levetid.

SKIMMEL Der i ret stort omfang registreret skimmelvækst i boligerne. Betingelserne for fremkomst af skimmel er tilstede i alle lejligheder. For at imødegå skimmel tilrådes og anbefales der etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Mange vinduer er desuden utætte, da rammerne har vredet sig. De store vinduer mod Grenåvej er vanskelige at betjene, da rammerne binder på grund af vridninger i rammerne.

Franske døre og altandøre er begyndt at hænge og er dermed vanskelige at åbne.

Isoleringsmæssigt lever de nuværende ruder ikke op til dagens standard, ligesom selve vinduet heller ikke er tilstrækkeligt isolerende (de steder hvor ruderne er punkteret, er isoleringsevnen endnu dårligere).

TOILET OG BAD Primært i langhusene og dobbelthusene er der meget små toilet-/baderum. 70 af de 105 lejligheder har toilet/baderum, som er under eller lige over 2m². Rummene er udført med synlige installationer.

Mange toilet- og baderum er løbende ombygget og istandsat mht. overflader og sanitet. Rummene er dog så små, at det ikke kan undgås, at hele toilettet/ baderummet oversprøjtes, når der bades.

Ligeledes er det vanskeligt at undgå at sprøjte på vinduet i de rum, som har dagslysadgang.

Det er tanken, at udvide toilet/baderummet så der kan etableres en egentlig bruseniche. Hermed kan der etableres ordentlige afløbsforhold, og rummet kan fugtsikres. Alle installationer ændres til skjulte installationer, og der etableres mekanisk udluftning af rummet.

YDERMURE Udvendige mørtelfuger på ydervægge er porøse og afskallende. Konsekvensen heraf er at nedbrydningen af murværket sker med forceret fremdrift. Murværk skal fuges om, hvor der er skadede og dermed svækkede fuger. Derudover er der registreret revner i ydermurene som skal udbedres for at imødegå risiko for at nedbrydningen forceres yderligere.

KÆLDERTRAPPER Kældertrappevanger er under heftig nedbrydning. Der er registreret omfattende, tydelige og meget store revner som afstedkommer accelerering af nedbrydningen. Kældertrappevangerne er udsat for jordtryk og skaderne på kældertrappevangerne skal udbedres, således at risiko for kollaps imødegås med rettidig omhu.

VINDUER OG DØRE Vinduer og døre er generelt ved at være udtjente, og der er problemer med råd i bundrammer og karme samt punkterede ruder, hvorfor der i dag bruges relativt mange penge på vedligehold af vinduerne.

Rådproblemerne skyldes blandt andet, at vinduerne ikke har været malet indvendigt, hvorfor der har været mulighed for dannelse af kondens inde i trærammerne.

Bygningerne skal renoveres // Side 7

DYBBØLVEJ ER DELT OP I TRE BOLIGTYPER: LANGHUSENE, DOBBELTHUSENE OG S-HUSET.

LANGHUSENE

DE NYE ’NAVNE’ BLIVER BRUGT, NÅR HELHEDSPLANEN BLIVER PRÆSENTERET PÅ DE FØLGENDE SIDER

DOBBELTHUSENE

S-HUSET

DET NYE

DYBBØLVEJ På beboerworkshoppen i 2012 blev ideer og ønsker til et nyt Dybbølvej vendt og drejet. Det var en god proces med et stort engagement.

Mange af de ideer og forslag, der kom frem på workshoppen med beboerne, er kommet med i projektet. Samtidig er der nogle ufravigelige byggetekniske forbedringer, der skal laves. Og endelig har Landsbyggefonden også en række krav til projektet. Blandt andet stiller Landsbyggefonden krav om, at der etableres tilgængelighed for kørestolsbrugere i en del af lejlighederne.

Det er summen af disse mange hensyn, der har ført til den helhedsplan, som boligforeningen og afdelingsbestyrelsen nu lægger frem.

På de følgende sider kan du se, hvad der sker med de enkelte boligtyper i Dybbølvej: Langhusene, Dobbelthusene og S-huset.

Side 8 // Det nye Dybbølvej

DYBBØLVEJ

Illustration fra arkitekternes oplæg til det nye Dybbølvej

FAKTA ° Alle bygninger får nyt tegltag med nye kviste og tagvinduer

° Alle tage isoleres og tætnes ° Alle vinduer og døre udskiftes ° Facaden omfuges og efterisoleres.

Betonaltaner males

° Alle boliger får ventilationsanlæg med varmegenvinding ° Opgange males og får mere dagslys

° Ny kloakinstallation i terræn ° Kælderskakte istandsættes ° Udearealerne renoveres mht. ophold, belysning, legeområde etc.

Fælleslokalet istandsættes °

Det nye Dybbølvej // Side 9

LANGHUSENE

Langhusene i den ’nordlige’ del af Dybbølvej (Dybbølvej 7-9-11-13-15) står foran en omfattende renovering, der blandt andet omfatter køkkener, badeværelser, lyddæmpning – både mod Grenåvej og til over-/underbo.

FAKTA Alle boliger i Langhusene får: ° Nye større badeværelser/toilet ° Nye køkkener/spisekøkken ° Nye installationer ° Nye garderobeskabe i entre ° Franske altaner mod gården ° Lydglas mod Grenåvej ° Lydlofter mellem stuen/1. sal/ 2. sal ° Nye adgangsdøre til lejligheden ° Gennemlysning af lejligheden Boligerne i tagetagen får det samme som de øvrige samt: ° Nye skråvægge med åbning til kip ° Ny varmeinstallation

OG BAD

LANGHUSENE

d Grenåvej ellem stuen/1. sal/ 2. sal gsdøre til lejligheden ning af lejligheden

STUEETAGE OG 1. SAL – EFTER RENOVERING

– FØR RENOVERING

FRANSK ALTAN

FRANSK ALTAN

OPV

OPV

KØKKEN 6,1M2

1440 KØL KØL

SOVEVÆRELSE 14 M2 ENTRE 3,6 M2

KØKKEN ALRUM 19,6 M2

1000

2036 BAD/TOILET 3,6 M2

BAD/TOILET 3,6 M2

VALGFRI VÆG

1800

SOVEVÆRELSE 13,4 M2

STUE 17,8 M2 VÆRELSE 8,7 M2

STUE 18,8 M2 VÆRELSE 6,3 M2

7B 13

Side 10 // Langhusene

7A 15

2000 MM

S 1943 - NYT KØKKEN OG BAD

ÅR I?

2550 MM

3D-illustration af de nyrenoverede lejligheder i Langhusene. Blandt andet med nye større badeværelser og nye køkkener.

al samt: kip

A-A

A

TAGETAGE – EFTER RENOVERING

OPV

OPV

2000

2000 KØKKEN 4,7 M2 KØKKEN/ALRUM 18,1 M2

1384

1456

SOVEVÆRELSE 13,4 M2

A

KØL

KØL

1200

VALGFRI VÆG

1800

2036

KAMMER 7,6 M2

BAD/TOILET 3,6 M2

ENTRE 4,4 M2

SOVEVÆRELSE 12,8 M2

1000 BAD/TOILET 3,6 M2

STUE 22,2 M2

STUE 16,8 M2

2000

7C 11

2000

7B 13

7A 15

Langhusene // Side 11

DOBBELTHUSENE Dobbelthusene, der ligger på Dybbølvej nr. 8-10-12-14, vil også gennemgå en omfattende renovering med nyindretning og nye badeværelser – samt i boligerne til venstre: også nye køkkener.

Boligerne til højre: ° Nye større badeværelser/toilet ° Nye døre til berørte rum ° Lydlofter mod 1. sal ° Nye adgangsdøre til lejligheden

Boligerne på tagetagen får desuden: ° Nye skråvægge med åbning til kip ° Ny varmeinstallation

DOBBELTHUSENE

STUEETAGE OG 1. SAL – EFTER RENOVERING

– FØR RENOVERING

OPV

1200 KØKKEN 7 M2

KAMMER 6,8 M2

BAD/TOILET 3,8 M2

ENTRE 3,8 M2

1840

ENTRE 3 M2

1400

SPISESTUE 18,9 M2

1840

KØL

KØL

OPV

KØKKEN 7 M2

KAMMER 8,0 M2

BAD/TOILET 3,8 M2 2000

SOVEVÆRELSE 12,6 M2

SOVEVÆRELSE 12,6 M2 STUE 20,1 M2 STUE 19,7 M2

Side 12 // Dobbelthusene

I dobbelthusene får:

Boligerne til venstre: ° Nye større badeværelser/toilet ° Nye køkkener og installationer ° ”Nyt” værelse ° Nye døre til berørte rum ° Lydlofter mod 1. sal ° Nye adgangsdøre

BAD e OG badeværelser/toilet ner og installationer else il berørte rum mod 1. sal ngsdøre

2000

FAKTA

VAD FÅR I?

2000 MM

mt: til kip

2550 MM

RTS 1943 - NYT KØKKEN OG BAD

3D-illustration af de nyrenoverede lejligheder i Dobbelthusene. Blandt andet med nye større badeværelser og (til venstre) nye køkkener.

2550 MM

2000 MM

B-B

C-C

TAGETAGE – EFTER RENOVERING B

NR. 8, 10, 12, 14

OPV

OPV

2000

2000 KAMMER 6,7 M2

KØKKEN 6,4 M2

KAMMER 5,7 M2

KØKKEN 6,4 M2

SPISESTUE 18,1 M2

KØL

B

KØL

1840

STUE 17,8 M2

C

2000

SOVEVÆRELSE 11,9 M2

BAD/TOILET 3,8 M2

1400

ENTRE 4 M2

1840

ENTRE 3 M2

1400

BAD/TOILET 3,8 M2

2000

STUE 17,4 M2 SOVEVÆRELSE 11,9 M2

2000

C

2000

Dobbelthusene // Side 13

S-HUSET

I S-Huset (Dybbølvej 1-2-5) indrettes de nye tilgængelighedslejligheder, der får en indretning, som kørestolsbrugere ubesværet kan bevæge sig rundt i. Det er ikke alle lejligheder i S-Huset der berøres. Tilgængelighedslejlighederne indrettes i de nuværende opgange 1B og 3A (se farvemarkeringen på oversigtskortet).

FAKTA Alle lejligheder i S-huset (undtagen 1A, th), hvor der ikke laves tilgængelighed får: ° Nye badværelser/toilet i eksisterende rum ° Nye installationer til køkkener Lejlighed 1A, th får: ° Nyt badværelse/toilet (udvidet) ° Nyt køkken og installationer ° Ombygning ifm. ovenstående Lejligheder i tagetagen får desuden: ° Nye skråvægge med åbning til kip ° Ny varmeinstallation

Alle lejligheder i S-Huset (også lejligheder, der ikke omdannes til tilgængelighed), får nye badeværelser. Her er vist en 3D-model.

Side 14 // S-huset

DE NYE TILGÆNGELIGHEDSLEJLIGHEDER

A

S-HUSET

C B

C

FAKTA

A

B

De nyrenoverede tilgængelighedslejligheder i S-huset får: ° Etablering af elevator ° Tilgængelige lejligheder/altaner ° Etablering af ”ny” to-værelses lejlighed Nye køkkener ° ° Nye badværelser/toilet ° Nye installationer ° Maling af alle overflader ° Niveaufri adgang til vaskerum

S-huset // Side 15

HUSLEJEN STIGER Uanset hvilken type lejlighed du bor i, vil din husleje stige, når renoveringsarbejdet er overstået. For selv om renoveringsprojektet gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, skal en del af omkostningerne dækkes af beboerne gennem huslejen.

Afdelingsbestyrelsen og Boligforeningens hovedbestyrelse har imidlertid aftalt, at Dybbølvej får et ekstraordinært tilskud til renoveringen, som betyder at huslejestigningen indfases over en 15årig periode.

Tilskudet betyder ikke, at man undgår stigninger. Men i de første år vil stigningen reelt være mindre, end hvis afde-

Side 16 // Huslejen stiger

lingen selv skulle finansiere de absolut nødvendige udbedringer.

På modstående side kan du se et skema med de forventede huslejer ’år 1’ efter renoveringen i udvalgte boligtyper.

På næste opslag kan du se eksempler på huslejeberegninger, hvor der også er taget hensyn til boligstøtte.

Husk. Der er tale om eksempler. Ønsker du en beregning af din personlige husleje og eventuelle boligstøtte skal du henvende dig på boligforeningens kontor, som vil lave beregningen for dig.

FÅ MERE INFORMATION På det kommende orienteringsmøde og blokmøderne kan du høre meget mere om, hvordan huslejen er beregnet og udvikler sig i de kommende år.

Huslejeudvikling

Helhedsplan med støtte fra LBF og Boligforeningen

Nødv. renovering uden støtte

2018

2023

2031

HUSLEJEKONSEKVENSER EFTER RENOVERING: Boligtype

Leje i dag

Helhedsplanen1

1 vær. 45 m2 2.249 2 vær. 53 m2 2.123 3 vær. 67 m2 2.568 4 vær. 92 m2 3.341

Nødv. renovering2

3.030 3.770 4.354 4.550

3.709 3.834 4.648 6.050

1: Helhedsplan med tilskud fra Landsbyggefonden og Boligforeningen.

Huslejen vil yderligere stige jævnt over de kommende 15 år i takt med at boligforeningens tilskud udløber.

2: Renovering af nødvendige arbejder uden tilskud.

Huslejen stiger // Side 17

EKSEMPLER NY HUSLEJE Når huslejen stiger, så følger eventuel boligstøtte også med opad.

Beregningen af boligstøtte afhænger af flere forhold. Blandt andet hvor mange der bor i boligen, indkomst og evt. formue.

Vi kan derfor ikke vise beregninger, der passer til hver enkelt beboer. Men vi har nedenfor lavet tre eksempler, som viser, hvordan husleje og boligstøtte vil ændre sig efter en renovering.

Vi har set på huslejen i dag samt den beregnede husleje efter en renovering med støtte.

Side 18 // Huslejen stiger

Det skal bemærkes, at tallene er baseret på ’år 1’. Som vist i figuren på forrige side vil huslejen stige over tid i takt med, at boligforeningens tilskud til Dybbølvej udfases.

FÅ DIN NYE HUSLEJE BEREGNET Alle beboere i Dybbølvej er velkommen til at kontakte boligforeningens kontor og her få beregnet den personlige husleje efter en renovering.

BEMÆRK! Der er tale om eksempler på husleje år 1 efter renovering.

Selv om din husstand minder om eksemplerne, kan du ikke umiddelbart overføre tallene til din lejlighed, da huslejen i de enkelte lejemål vil variere og boligstøtte beregnes efter en række individuelle forhold.

I DAG

EFTER HELHEDSPLAN

Husleje, netto: 3.492 4.550 Aconto varme: 676 526 Aconto el: 230 230 Aconto vand: 176 176 B-ordning: 191 191

ÆGTEPAR MED 1 BARN Bor i lejlighed på 92 m2 med 4 rum Årsindtægt 200.000 kr.

Husleje, uden boligsikring: Boligstøtte:

4.765 1.643

5.673 2.278

I alt, inkl. boligstøtte:

3.122

3.395

I DAG

HELHEDSPLAN

Husleje, netto: 2.658 4.354 Aconto varme: 491 380 Aconto el: 166 166 Aconto vand: 128 128 B-ordning: 191 191

ENLIG MED 1 BARN Bor i lejlighed på 67 m2 med 3 rum Årsindtægt 300.000 kr.

Husleje, uden boligsikring: Boligstøtte:

3.634 0

5.219 1.209

I alt, inkl. boligstøtte:

3.634

4.010

I DAG

HELHEDSPLAN

Husleje, netto: 2.447 4.065 Aconto varme: 450 350 Aconto el: 166 166 Aconto vand: 153 153 B-ordning: 117 117

ENLIG

Husleje, uden boligsikring: Boligstøtte:

3.333 893

4.851 2.144

Bor i lejlighed på 60 m2 med 2 rum Årsindtægt 180.000 kr.

I alt, inkl. boligstøtte:

2.440

2.707

Eksempler på husleje // Side 19

HVAD

SKER DER NU? TORSDAG DEN 14. APRIL KL. 19.00.

ONS-/TORSDAG DEN 27.-28. APRIL

ALLE HVERDAGE FREM MOD 18. MAJ

ORIENTERINGSMØDE

BLOKMØDER

1:1-MØDER

Mød op og få en grundig orientering om helhedsplanen.

Hør hvad der sker lige præcis i din bolig og opgang.

Under hele forløbet er der opsat en plancheudstilling på boligforeningens kontor, som man altid er velkommen til at se.

Med denne informationsfolder har vi forsøgt at give alle en gennemgang af fordele og ulemper ved at gennemføre et renoveringsprojekt med støtte fra Landsbyggefonden. Men en helhedsplan kan kun gennemføres, hvis der er flertal blandt beboerne for planen.

Her vil renoveringsprojektet blive gennemgået i detaljer, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til boligforeningen og teknikerne.

Derfor opfordrer vi alle til at møde op til de planlagte møder.

Der bliver individuelle blokmøder for henholdsvis Langhusene, Dobbelthusene og S-Huset.

27/4 kl. 17.00: Langhusene 27/4 kl. 19.00: Dobbelthusene 28/4 kl. 19.00: S-huset

ALLE MØDER HOLDES I SELSKABSLOKALERNE I KILDEHØJEN

Boligforeningen 10. marts 1943

Du kan også få et 1:1-møde med teknikerne og udlejningen om dine private forhold. Du skal blot kontakte boligforeningens kontor og aftale en tid.

Først efter denne grundige gennemgang af projektet skal der stemmes. Det kommer til at ske på et ekstraordinære afdelingsmøde:

ONSDAG DEN 18. MAJ KL. 19.00: EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE. MØD OP! HER SKAL VI STEMME OM HELHEDSPLANEN

Denne beboerinformation er udarbejdet af Boligforeningen 10. marts 1943.

Redaktionel tilrettelæggelse: tuen. Trykt og omdelt til alle beboerere i Afdeling 1/Dybbølvej