HÅNDVÆRKET Udgivelse nr. 2 – november 2016
MUSIK ER OGSÅ ET HÅNDVÆRK SIDE 8
HVAD DRØMMER DIT BARN OM AT BLIVE? SIDE 20
GODE HISTORIER FRA DEN BYGGEFAGLIGE VIRKSOMHEDSSKOLE SIDE 30
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 1
Vi udfører alle opgaver inden for malerfaget, små som store, og står til rådighed med vejledning om farver, priser priser og og vedligehold vedligehold m.m. m.m. Malerfirma Ernst Hansen A/S Blomstervej 70 · Tlf.:·70 2770 1227 1112 11 Nordlandsvej 76· ·8381 8240Tilst Risskov Tlf.: E-mail: post@mfeh.dk · CVR-nr. 28 29 98 34
• Gelæn • Trappe • Bygnin • Konstr • Specia
Revision, regnskab og rådgivning til
Entreprenører og håndværkere Driver du virksomhed som entreprenør eller håndværker – så kan Redmark tilbyde en bred vifte af ydelser inden for revision og rådgivning. Vi har en solid viden og erfaring gennem mange års arbejde med netop din branche. Ring og få en uforpligtende snak med partner Henrik Sondrup om dine ønsker og behov.
• Gelændere WALDEMAR CHRISTENSEN • Trapper Graham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 • Gelændere • Bygningsarbejde • Trapper • Konstruktioner • Bygningsarbejde • Specialopgaver • Konstruktioner • Specialopgaver WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/S Graham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66
WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/S Graham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66
Sommervej 31C · DK-8210 Aarhus V · Tlf. +45 86 13 31 00 Aalborg | Aars | Aarhus | København redmark.dk
Graham Bells Vej 16 • 8200 Århus N Tlf. 86 78 22 44 • Fax 86 78 22 66 E-mail: wald_c@mail.dk
Professionelt malerarbejde Aarhus Malerlaugs medlemmer er alle top-professionelle og tilbyder alt i malerarbejde – stort som småt.
Find din malermester på: www.aarhusmalerlaug.dk
Aarhus Malerlaug
Asylvej 19 – 8240 Risskov Tlf. 86 17 81 11 – E-mail: post@aarhusmalerlaug.dk
Professionel solafskærmning ude og inde siden 1946 Kontakt os på 86 22 75 00 | Besøg os på www.j-m.dk
KÆRE MEDLEM! Ønsker du at annoncere i Håndværket? Så er der plads til din annonce her! Med en annonce i Håndværket får du direkte og billig kontakt med håndværksmestre og erhvervslivet i Aarhus.
Priserne er pr. år – og inkluderer annoncering i to årlige magasinudgiveler, som også kan læses på vores hjemmeside.
Pris for annoncering er Kr. 1.500 for ¼ side Kr. 3.000 for ½ side Kr. 6.000 for en hel side
Kontakt Aarhus Haandværkerforenings kontor, hvis du er interesseret i at høre om mulighederne for annoncering. Telefon: 86 12 23 65 E-mail: post@aarhushf.dk
AARHUS HAANDVÆRKERFORENINGS BESTYRELSE: FORMAND – MALERMESTER Søren Dyhr NÆSTFORMAND – DIREKTØR Anders S. Christensen SMEDEMESTER Henrik Baltzer Hansen GULDSMED Lars Boye TØMRERMESTER Flemming Teglborg EL-INSTALLATØR Poul-Henning Vietz MURERMESTER Jesper Jacobsen Bestyrelsen afholder møde den anden mandag i hver måned. AARHUS HAANDVÆRKERFORENING: Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C Kontortid: 10-12 (man-tors) Telefon: 86 12 23 65 Telefax: 86 12 23 55 E-mail: post@aarhushf.dk HJEMMESIDE: www.aarhushf.dk REDAKTION – HÅNDVÆRKET: Flemming Teglborg (ansv.), Lars Boye, Tore Plougheld og Betina Halvorsen. Samt Andres Tue Møller og Louise Karlsen, tuen.
4
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE Aarhus Haandværkerforening byder dig velkommen til denne udgave af magasinet Håndværket, hvor vi har samlet en række aktuelle historier. 6 Leder: Vi skal i arbejdstøjet – hvis vi vil have de unge med – Søren Dyhr, formand for Aarhus Haandværkerforening, fortæller om foreningens indsatser for at gøre det attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse. 7 Nye medlemmer 8 Årets æreshåndværker – Læs om modtageren af prisen, musiker Thomas Helmig. 10 Mød et medlem – Håndværket stiller skarpt på et af foreningens medlemmer, blikkenslager Brian Ebling. 12 Håndværkeren slår flere akademikere på lønnen – og de kommer til at mangle – Analyser viser, at erhvervsuddannelser fint kan konkurrere med universitetsuddannelser lønmæssigt over hele livet – og der bliver stor mangel på håndværkere i fremtiden. 14 Fremtid i gamle håndværk – Thomas Bloch Ravns, direktør for Den Gamle By, kronik bragt i Jyllands-Posten. 18 Nyt fra Håndværksrådet – Håndværk er en del af Danmarks DNA – Hvad drømmer dit barn om at blive?
21 Unge dygtige håndværkere – To østjyske håndværkere var blandt modtagerne af Thora og Harald Olesens Legat. 22 AARHUS TECH udbyder tre nye uddannelser – Undervisningsministeriets store udbudsrunde er afsluttet med et positivt resultat for AARHUS TECH. 26 VirksomhedsService – Lær om virksomheders indgang til Jobcenter Aarhus. 30 Gode historier fra Den Byggefaglige Virksomhedsskole – Fire historier om unge mennesker, der er udsluset til lærepladser. 34 Arrangementer – Banko – Borgen møder byen 2017 – Nytårskur 2017 – Foredrag med ”Bonderøven” Frank Erichsen. 37 Møder om mobilitet skal indeholde mere dialog – Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, afholder dialogmøder med erhvervslivet om mobilitet. 38 Legatansøgning 39 Medaljeuddeling 2017
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 5
LEDER: VI SKAL I ARBEJDSTØJET – HVIS VI VIL HAVE DE UNGE MED Tekniq – der har taget initiativ til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens opgave er klar: Det skal gøres attraktivt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse. Allerede efter de første konstruktive møder er der kommet gode og konkrete bud på, hvad der kan gøres. Nedenstående er blot et lille udpluk af de mange ideer. Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde i den kommende tid, og vi vil løbende orientere om fremdriften i arbejdet.
Det er ved at være sidste udkald, hvis vi også i fremtiden skal have faglærte håndværkere på byens arbejdspladser. Vi kan ikke længere blot se til, at unge fravælger erhvervsuddannelserne. Behovet for faglærte medarbejdere er åbenlyst for enhver af vores medlemmer. Gør vi ikke en indsats, vil håndværksfagene meget snart stå i akut mangel på arbejdskraft. Kun 9,8% af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse (tallene er hentet fra en undersøgelse foretaget i november 2015 af Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning). Hele 82% derimod vælger gymnasiet. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne, der skal komme med konkrete bud på, hvad der kan gøres her og nu for at ændre situationen. Det er Aarhus Erhvervssamarbejde – bestående af Aarhus Haandværkerforening, Erhverv Aarhus, Dansk Byggeri, Aarhus Cityforening, Visit Aarhus, Dansk Industri og
6
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Det er mit håb, at alle medlemmer af Aarhus Haandværkerforening vil bakke op om initiativerne. Vi SKAL tættere på de unge – så de ikke pr. automatik vælger gymnasiet. Nogle af de forslag, vi har vendt i gruppen er blandt andet: • Der skal etableres flere fritidsjob i håndværksvirksomhederne • Forældrene skal på besøg på erhvervsuddannelserne • Skolerne skal opfordres til at deltage i SKILLS • Virksomheder ”adopterer” en klasse • Elever inddrages i byggeprojekter • Nye forsøg med erhvervspraktik Vi bliver nødt til at åbne dørene for eleverne, så de kan mærke håndværksfaget og -miljøet på egen krop. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har erfaringer, ideer eller kommentarer til ovenstående. • Af Søren Dyhr, formand, Aarhus Haandværkerforening
NYE MEDLEMMER Aarhus Haandværkerforening byder følgende nye medlemmer velkommen. Danstyle Århus ApS
8210 Aarhus V
Dag og Nat Glas
8210 Aarhus V
Harbos Profilteknik ApS
8930 Randers NØ
LØ Erhverv ApS
8310 Tranbjerg
Martin Guld
8230 Åbyhøj
Aut. VVS-installatør Lars Lykkegaard ApS
8220 Brabrand
Gai & Lisva A/S
8270 Højbjerg
Sun-Way ApS
8000 Aarhus C
Duckwise ApS
8000 Aarhus C
GrejFreak ApS
8260 Viby J
Livretten
8900 Randers C
Abildgaard Låseservice ApS
8260 Viby J
Ismageren Skagen ApS
9990 Skagen
Ren-Service.com ApS
8000 Aarhus C
MM Finish Tømrer og Snedkervirksomhed
8544 Mørke
ME Glas ApS
8270 Højbjerg
BarutRen ApS
8260 Viby J
SF Byg
8280 Trige
Vinther Presenninger v/Michael Vinther
8570 Trustrup
Aarhus Administrationsbureau ApS
8270 Højbjerg
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 7
MUSIK ER OGSÅ ET HÅNDVÆRK Årets Æreshåndværker 2016 blev sangeren, musikeren og hitmageren Thomas Helmig, der i sin takketale fremhævede samarbejdet mellem forskellige faggrupper som håndværkets fineste kunst.
Under fejringen og medaljeuddelingen til årets dygtigste lærlinge blev Aarhusdrengen og hitmageren Thomas Helmig tildelt prisen som ”Årets Æreshåndværker”– en hæder, der tidligere er uddelt til så forskellige personligheder som eventyreren Troels Kløvedal, tidligere borgmester Thorkild Simonsen og forfatteren Elsebeth Egholm, der modtog prisen sidste år. Lydbillede til livet – Dit arbejde er indbegrebet af godt håndværk, kombineret med en god portion originalitet og kreativitet. Vi er imponerede over din konstante evne til at genopfinde dig selv og skabe nye lydbilleder til vores liv. Det er derfor med stolthed, vi hylder dig og din musik, ved at tildele titlen som ”Årets Æreshåndværker 2016”, lød begrundelsen fra smedemester Niels Christian Nielsen fra Medaljefondens bestyrelse. Mor var stolt – min kone var flad af grin Helmig kvitterede for æren med en kort og skarp tale, der udstrålede den uimodståelige, drengede charme, som den tilsyneladende evigt-unge artist har gjort til sit kendetegn:
8
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
– Jeg blev ringet op i morges af min mor, som lige havde hørt i radioen, at jeg var blevet udnævnt til æreshåndværker. Hun var vildt stolt og så det som en anerkendelse af, at musik også er et håndværk som alle andre. Og jeg må indrømme, at jeg selv ser det som en ”Tak for sidst”-hilsen til alle dem, jeg har mødt i tidens løb, som har spurgt mig ”...om jeg ikke snart skulle have et rigtig arbejde,” når jeg fortalte dem, at jeg var musiker, smilede Thomas Helmig, inden han fortsatte: – Til gengæld var min kære, elskede kone flad af grin, da jeg fortalte hende det. Måske fordi mange af vores billeder derhjemme ikke hænger helt lige og jeg tit skal bore flere huller i væggene for at få det hele til at passe, lød det fra Helmig, før han sluttede af med sin opfordring til de unge, nyuddannede håndværkere og deres familier. Samarbejde er det vigtigste håndværk – De rigtige håndværkere er dem, der kan samarbejde med hinanden og viser hinanden respekt på tværs af faggrupper. Når jeg er ude til koncert, er jeg afhængig af mange andre håndværkere som ordner sceneteknik, lys, lyd og alt
Thomas Helmig Dannede sit første band, da han gik i 4. klasse. Fik sit store gennembrud med albummet ”Vejen væk” i 1988 og kæmpe-hittet ”Det’ mig der står herude og banker på”. Skriver og producerer også sange for andre, og har blandt andet samarbejdet med TV2, Malurt, Sanne Salomonsen og Hanne Boel.
SANGEREN OG MUSIKHÅNDVÆRKEREN THOMAS HELMIG FÅR OVERRAKT PRISEN SOM ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER 2016. HER SES HAN SAMMEN MED (FRA VENSTRE) BORGMESTER JACOB BUNDSGAARD, H.K.H. PRINS JOACHIM OG FORMAND FOR AARHUS HAANDVÆRKERFORENING SAMT MEDAJLEFONDENS BESTYRELSE SØREN DYHR. FOTO: FLEMMING JEPPESEN, FOKUS FOTO
mulig andet. Så skal vi kunne stole på hinanden for, at det hele klapper. Det er det, de bedste håndværkere kan, sluttede Årets Æreshåndværker af, til bragende bifald og anerkendende latter fra salen. • Af Tore Plougheld
Dansk Industris og Håndværks Medaljefond Har siden 1989 uddelt medaljer til de allerbedste østjyske lærlinge for bestået svendeprøve. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har siden 1999 overrakt medaljerne til såvel lærlinge som Årets Æreshåndværker.
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 9
MØD ET MEDLEM
VI SKIFTER IKKE KUN LOKUMMER! Erfaren blikkenslager efterlyser større kendskab til, og respekt for, de enkelte håndværk, når de unge skal vælge uddannelse. – Da min mor hørte, at jeg ville være blikkenslager, når jeg blev stor, var hendes reaktion sådan noget i retning af: ”Nå, så du skal ud og rense lokummer?” Det er en fordom, der forfølger vores håndværk den dag i dag, 40 år senere, og det er alvorligt, for det giver en kæmpe mangel på unge, der har mod på at tage en håndværksuddannelse – det være sig blikkenslagere, murere eller andre. Ordene kommer fra blikkenslagermester Brian Ebling, udlært i 1980 og med eget firma siden år 2000. Han har i dag seks svende og en lærling ansat, og selvom forretningen går godt, er den erfarne håndværker og censor på AARHUS TECH stærkt bekymret for fremtiden. For hans eget fag og håndværkerbranchen generelt. Gamle fordomme og mangel på lærlinge Én ting er, at blikkenslagerfaget stadig kæmper med gamle fordomme om at være en avanceret uddannelse i ”lokumsrensning”. Noget andet er, at mange skoleelever stadig fravælger erhvervsuddannelserne, fordi det er ”finere” at gå på gymnasiet. Dermed forsvinder motivationen for at lære et godt håndværk for de fleste, længe inden de overhovedet har undersøgt, hvad de forskellige håndværkere arbejder med, mener Brian Ebling. – I vores fag handler det meget om både at være kreativ, at bruge hovedet og at
10
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
være omhyggelig i sit arbejde. Vi skal selv forme de materialer, vi bruger, og at dække tårne og tagkonstruktioner ind i for eksempel kobberplader er altid både en stor og spændende udfordring. Der er masser af plads til selvstændigt arbejde. Så det er trist, at der ikke er flere, der er parat til at give håndværket en chance, lyder det fra den erfarne blikkenslager, der måtte helt til Randers for at finde sin nuværende lærling. Tallene taler også deres tydelige sprog: Sidste år blev der ifølge Brian Ebling kun uddannet omkring 400 blikkenslagere i Danmark, selvom der er behov for mindst det dobbelte antal. Konsekvensen er, at der bliver længere ventetid, når man skal have fat i en håndværker og mindre tid til det gode håndværk og de kreative løsninger i fremtiden. Send mester et brev Hvis hvervekampagner i folkeskolerne og på de tekniske skoler ikke er nok til at skaffe nye hænder til faget, så har Brian Ebling et andet og mere lavpraktisk forslag til, hvordan der kan skaffes flere håndværkerlærlinge i fremtiden: – Send et brev med posten til alle håndværkermestrene. De fleste har en travl hverdag og har meget at gøre, men et gammeldags brev vil blive åbnet og læst. Fortæl dem, at hvis vi ikke sadler om, så
BLIKKENSLAGERMESTER BRIAN EBLING EFTERLYSER STØRRE OPMÆRKSOMHED OMKRING, HVAD DE MANGE HÅNDVÆRKERFAG KAN TILBYDE UNGE, DER SKAL VÆLGE UDDANNELSE.
DER BLIVER UDDANNET ALT FOR FÅ BLIKKENSLAGERE I DANMARK. HELDIGVIS KAN MANGE AF ”DE GAMLE” STADIGVÆK. HER ER DET KARL FRANK, DER ARBEJDER I BRIAN EBLINGS VÆRKSTED PÅ EN DEKORATION TIL JULEUDSTILLINGEN I DEN GAMLE BY I AARHUS. FOTOS: TORE PLOUGHELD
kommer Danmark til at mangle titusindvis af uddannede håndværkere om ganske få år. Og giv dem så en motivation til at ansætte flere lærlinge og gå ind i arbejdet med, hvordan vi kan bevare
og fremtidssikre den danske håndværkerbranche, slutter blikkenslagermester Brian Ebling. • Af Tore Plougheld
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 11
HÅNDVÆRKEREN SLÅR FLERE AKADEMIKERE PÅ LØNNEN – OG DE KOMMER TIL AT MANGLE Det er en skrøne, at man skal have en lang universitetsuddannelse for at få en høj løncheck. I juli viste en analyse fra tænketanken CEPOS nemlig, at mange erhvervsuddannelser fint kan konkurrere med lange universitetsuddannelser, hvis man udregner lønnen over hele livet. Disse tal kom næsten samtidig med en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at Danmark kommer til at mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på arbejdsmarkedet i 2025.
12
Den 6. juli 2016 udsendte tænketanken CEPOS en ny analyse, ”Løngevinst ved 212 forskellige faglige uddannelser”, der på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregner, hvad en person med folkeskolens afgangsprøve kan forvente at tjene om året i alderen 18-64 år ved at tage en af 212 forskellige faglige uddannelser.
Mangel på 70.000 håndværkere og andre faglærte i 2025 Blot en uge efter analysen fra CEPOS, nemlig den 13. juli 2016, fremlagde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse, ”Antallet af faglærte falder i Danmark”, der fortæller, at prognoserne for det danske arbejdsmarked varsler stor mangel på faglærte hænder.
Om analysens resultater siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen: – I gennemsnit giver de faglærte uddannelser anledning til en forventet årsindkomst på 388.000 kr. Hvis man ikke fuldfører andre uddannelser end folkeskolen, kan man forvente at tjene 345.000 kr. årligt. Helt i top ligger lufthavnsoperatør med en forventet gennemsnitlig indkomst før skat på 536.000 kr., svarende til en gevinst på 56 pct. i forhold til en folkeskoleuddannelse. Derefter kommer uddannelsen til film- og tv-assistent og finansuddannelsen med en forventet gennemsnitsindkomst på hhv. 518.000 kr. og 505.000 kr. Andre uddannelser i top 20 er bl.a. nogle chaufføruddannelser, herunder tankbilchauffør, ambulancechauffør og lokomotivfører.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver blandt andet i forhold til analysen: – Der er i dag godt 1,1 mio. faglærte – men langt flere ældre end yngre. De kommende år vil nogle store årgange gå på pension, og der bliver langt fra uddannet nok unge med en faglært uddannelse til at erstatte dem, der trækker sig tilbage. Frem mod 2025 kan vi forvente et fald på mere end 70.000 færre faglærte.
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Erhvervsrådet uddyber: – I dag er der ca. 1.120.000 faglærte i befolkningen mellem 15 og 65 år. Ser man nogle år frem i tiden, er der udsigt til, at antallet af faglærte vil falde med næsten 40.000 personer frem mod 2020 og med mere end 70.000 personer frem mod 2025.
Der er simpelthen ikke nok unge, der får en faglært uddannelse, som kan erstatte de store faglærte årgange, der er på vej på pension de næste 10 år. I dag er 160.000 af de faglærte i befolkningen mellem 60 og 65 år. I aldersgruppen 22-27 år er der kun omkring 95.000 faglærte. Konklusionen er klar: – … Dermed står vi med udsigt til mangel på faglærte hænder de kommende år. Dårligt omdømme for erhvervsuddannelser? På baggrund af de to analyser bragte Jyllands-Posten i juli artiklen ”Håndværkeren slår flere akademikere på lønnen: Se, hvilke faglærte der har den højeste livsløn”. Af artiklen fremgår det, at det i år er 15. år i træk, at erhvervsskolerne taber terræn til gymnasierne – det betyder, at færre end hver femte afgangselev fra folkeskolen søger ind på en erhvervsuddannelse. Analysen fra CEPOS viser dog, at de unges flugt fra håndværkeruddannelser i hvert fald ikke bør skyldes frygten for dårlig løn og ringe jobchancer. Jyllands-Posten bruger følgende eksempel til at illustrere, hvordan en erhvervsuddannelse kan konkurrere med en lang universitetsuddannelse, hvis man regner lønnen over hele livet: – Eksempelvis har en industrislagter en højere livsløn end en person, der har brugt
fem år på universitet på at læse til præst (teologi). Analysen viser faktisk, at uddannelser som lokomotivfører og flymekaniker fører til en højere livsløn, end over halvdelen af de videregående uddannelser gør. Men hvad er problemet så i forhold til den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne? Ifølge cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, vidner analysen om, at erhvervsuddannelsernes omdømme er for ringe i forhold til løn og jobchancer. Han siger: – Mange erhvervsuddannelser fører til en rigtig god indkomst, så man behøver ikke studere fem år på universitet for at tjene gode penge. Opfattelsen af faglærte uddannelser svarer ganske enkelt ikke til de mange gode og stabile jobs, de kan føre til. Der er altså en del at arbejde med for erhvervsuddannelserne – et arbejde Aarhus Haandværkerforening er meget bevidst om og gør meget for at støtte. • Kilder http://jyllands-posten.dk/indland/ ECE8820907/haandvaerkeren-slaar-flereakademikere-paa-loennen-se-hvilke-faglaerte-der-har-den-hoejeste-livsloen/ www.cepos.dk/artikler/cepos-loengevinstved-212-forskellige-faglige-uddannelser https://ae.dk/analyser/antallet-af-faglaerte-falder-i-danmark
525.000 500.000 475.000 450.000
Procesoperatør 463.000
Audiologiassistent 472.000
Film- og tvproduktionstekniker 474.000
Chauffør, tankbilchauffør 479.000
Flymekaniker 483.000
Datatekniker 492.000
Lokomotivfører 503.000
Finansuddannelse 505.000
Film- og tv-assistent 518.000
425.000 Lufthavnsoperatør 536.000
Gns. årsløn i kr. før skat
Top 10 livsindkomst listet efter erhvervsuddannelse. 550.000
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 13
FREMTID I GAMLE HÅNDVÆRK KRONIK BRAGT I JYLLANDS-POSTEN DEN 2. AUGUST 2016
Den alsidige, fagstolte håndværker er en vigtig faktor for fremdrift i samfundet og samtidig afgørende for, at vi kan passe på det, vi har. I dagens Danmark er vi tilbøjelige til at tage for givet, at vi også har dygtige håndværkere om 10, 20 eller 50 år. Men vi skal passe på, for det er ikke en selvfølge. Det kan meget nemt komme til at gå helt anderledes. Jeg husker f.eks. en bramfri vvs-mester, der udtrykte det på denne måde: Hvis I ikke sørger for, at der bliver uddannet nogle flere af min slags, så må i skide i skoven om 20 år. Danske håndværkere har stor faglig kunnen, de er alsidige, og de kan improvisere. Det grunder sig på en uddannelse og fagstolthed, som har rødder helt tilbage til lavstiden før midten af 1800-tallet. I Danmark medførte de moderne tider nemlig ikke så stort et brud som i mange andre lande, hvis håndværkere i dag nærmest svarer til vores specialarbejdere, der som bekendt har en væsentligt kortere og mere enstrenget uddannelse. Synergi mellem håndværk og viden er en vigtig faktor for fremdrift, for nytænkning, design og udvikling forudsætter materialekendskab, håndelag og evne til at finde løsninger. Det finder vi ud af! – som det hedder på håndværkersprog. Det gode håndværk har en stor del af æren for meget af det, som Danmark er berømt for på verdensplan. Tænk bare på dansk arkitektur, møbelkunst, design og madkunst, som næppe ville have den
14
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
kvalitet, hvis ikke det grundede sig på en frugtbar dialog mellem praktisk erfaring, teoretisk indsigt og æstetisk sans. Eller tænk på de mange, ofte mere anonyme industriprodukter, som ikke kunne være udviklet uden en løbende faglig dialog mellem ingeniøren og håndværkeren. Men det alsidige håndværk er også en vigtig forudsætning for en fornuftig vedligeholdelse af de meget store dele af vore fysiske omgivelser, som er årtier, ja måske århundreder gamle. Og så rummer det gode håndværk også en betydelig æstetik. Den mexicanske forfatter Octavio Paz udtrykte det i 1973 på denne måde: ”Håndværket tilhører en verden, hvor adskillelsen mellem det smukke og det nyttige endnu ikke er indtrådt.” I Den Gamle By er arbejdet med bevaring af museets kulturskat af historiske huse årsag til, at vi altid har prioriteret at have gode håndværkere. Mange forbinder især museer med ting. Men nogle museer som f.eks. Den Gamle By er altså meget mere. Hvis ikke museet tager vare på de gamle håndværk, vil Den Gamle By ligeså stille gå til. For os er håndværket en slags immateriel kulturarv. En ”intangible heritage”, som der aktuelt er et stort fokus på i internationale kulturkredse, hvor mantraet er, at man ikke blot skal bevare de fysiske ting, men også den immaterielle kultur – sådan
som den f.eks. findes i ritualer, fester, dans, sang, og altså også i håndværkernes kompetencer, håndelag, erfaring og gefühl. Vi er os smerteligt bevidst, at gode håndværkere ikke kommer af sig selv. Derfor har museet siden 1988 uddannet lærlinge inden for fagene murer, tømrer, snedker og maler. Det sker i et frugtbart samarbejde med mestre uden for museet. Modellen er, at lærlingene tilbringer halvdelen af deres læretid i Den Gamle By og den anden halvdel hos en moderne mester ”ude i samfundet” for på den måde at medvirke til at fastholde i det mindste dele af de traditionelle håndværk i det moderne håndværk. De unge mennesker får en alsidig uddannelse, og resultaterne har været yderst tilfredsstillende med talrige medaljer til de nyuddannede svende. Således kan tømrerne både reparere et bindingsværk og montere gipsvægge, mureren kan både trække en gesims og støbe i beton, og maleren kan både lave dekorative ådringer og male store vægflader med plasticmaling. Museets håndværkere pointerer gang på gang, at håndværket kun lever, når det bruges. Nok kan meget skrives ned, og filmdokumentation kan også være nyttig, men det er fremfor alt det daglige arbejde, der giver det håndelag og den gefühl for materialer, der er kernen i det traditionelle håndværk. Derfor løfter museets håndværkere også jævnligt pegefingeren og advarer mod akademisering af håndværket og af bevaringsområdet i det hele taget. Håndværket ligger i hånden! Noget helt specielt ved håndværket i Den Gamle By er imidlertid, at processerne er dokumenteret. Museets håndværksformænd fører hver for sig en logbog over de arbejder, der udføres. Heraf fremgår
Museets håndværkere pointerer gang på gang, at håndværket kun lever, når det bruges. Nok kan meget skrives ned, og filmdokumentation kan også være nyttig, men det er fremfor alt det daglige arbejde, der giver det håndelag og den gefühl for materialer, der er kernen i det traditionelle håndværk. det, hvornår det pågældende arbejde er udført, hvad baggrunden er og med hvilke materialer, så man til enhver tid kan aflæse det færdige arbejdes modstandsdygtighed over for tidens tand og dansk vejrlig. Siden 1998 har museet i samarbejde med en privat fond løbende efteruddannet unge svende med ambitioner inden for deres fag. Fonden står for et substantielt løntilskud, og Den Gamle By sørger for, at de unge svende kommer under vingerne på en erfaren
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 15
FOTO: DEN GAMLE BY
håndværker med mange års erfaring i Den Gamle By. Vi sørger for, at de får viden om deres fags historie, og ikke mindst får de erfaring med nogle af de teknikker og materialer, som ikke længere er gængse, men som fortsat er relevante, når huse fra før 1940 skal vedligeholdes og istandsættes. Derved sikrer vi, at relevante gamle teknikker lever videre, og samtidig er det godt at vide, at der rundt omkring er gode kandidater, når Den Gamle By en gang imellem skal mande op i den faste stab. De senere år er Den Gamle By blevet meget yngre med murstenshuse, der er indrettet med butikker, kontorer og lejligheder som de tog sig ud i 1960’erne og 70’erne. Derfor har vi nu også elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere, der forstår at lave elinstallationer, lægge skifer, lave tagrender og installere toiletter med både højt og lavt skyl. Altsammen som det kunne være i 1960’erne og 70’erne – og naturligvis så det fortsat fungerer.
16
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Det er museets håb, at vi kan finde modeller, så vi også på disse fagområder kan uddanne alsidige håndværkere, der både bærer det gamle i sig og samtidig er fuldt kapable inden for det moderne håndværk. Ikke mindst ved vi af erfaring, at et arbejde i Den Gamle By kan medvirke til at give håndværkerne en fagstolthed, der utvivlsomt er en helt afgørende faktor i arbejdet med at gøre de erhvervsfaglige uddannelser attraktive for unge mennesker. Dermed kan vi håbe at gøre vvs-mesterens dystre spådom til skamme, for moderne mennesker finder det nu engang mest bekvemt at forrette deres nødtørft på et vandskyllende wc frem for under et træ i skoven. • Af Thomas Bloch Ravn, direktør, Den Gamle By
XXXXX
NYT FRA HÅNDVÆRKSRÅDET #1
HÅNDVÆRK ER EN DEL AF DANMARKS DNA Hvad har formet os som danskere? Og hvad er vi fælles om? Det spørgsmål skal en Danmarkskanon over danskernes kulturelle værdier, traditioner og bevægelser være med til at give svaret på.
Danmark er kendt for det gode kvalitetshåndværk – tænk bare på møbelkunst, madkunst, tekstil, mode, design, keramik, arkitektur, byggestil, byggekvalitet og meget mere. Som faguddannet håndværker er du med til at videreføre en fornem og stolt tradition, der har sat et afgørende præg på det danske samfund. Og du er ikke alene, for mere end 1 mio. danskere har en håndværks- og erhvervsfaglig uddannelse. Derfor mener Håndværksrådet, at Håndværk hører til i en Danmarkskanon over danskernes kulturelle værdier, traditioner og bevægelser. – Skal vi fortsat gøre os gældende ude i verden, når det kommer til at opfinde og udvikle nye produkter, er det vigtigt, at vi ikke glemmer de dygtige håndværkere og det gode gedigne håndværk. Det er vigtigt, at vi er nysgerrige og kreative, men også at vi kender materialerne til bunds og er i stand til at omsætte vidtløftige tanker til praksis, siger Håndværksrådets formand Niels Techen. Kanon over kulturelle værdier Håndværksrådet er sammen med flere andre medunderskriver på Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns indstilling af Håndværk til Danmarkskanon. En kanon som kulturminister Bertel Harder har taget initiativ til.
18
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Danmark fik allerede en kulturkanon i 2006 over bestemte kulturelle værker inden for arkitektur, design, billedkunst, teater, litteratur, film og musik. Denne kanon skal sætte ord på de kulturelle værdier, traditioner, bevægelser og andre kendetegn, der har været med til at forme Danmark, og som vi skal bringe med os ind i fremtiden. – Håndværk er en del af danskernes DNA og har været med til at skabe dem, vi er. Har man blot været en uge på ferie i udlandet, er det tydeligt at se, at det langt fra altid er en selvfølge, at der laves kvalitetshåndværk. Danske håndværkere har en stor faglig kunnen, derfor skal der værnes om de danske håndværksmæssige traditioner, og de skal gives videre til de næste generationer, siger Niels Techen. I begrundelsen for at indstille Håndværk til Danmarkskanonen lægges vægt på håndværkets afgørende præg på samfundet og den fremdrift, synergien mellem håndværk og viden kan skabe i et samfund. Og at Håndværk formodentlig er den ældste metode til at videregive læring og viden. Få flere unge til at lære et håndværk Indsamlingen af mulige bidrag til den nye Danmarkskanon begyndte den 6. juni 2016 og varer frem til oktober-november. Herefter vil en række faglige eksperter udvælge
HÅNDVÆRKSRÅDET INDSTILLER HÅNDVÆRK TIL DEN NYE DANMARKSKANON OVER DE SAMFUNDSVÆRDIER, TRADITIONER ELLER BEVÆGELSER, DER HAR FORMET OS I DANMARK. HER SES MØBELPOLSTRENE I GANG MED AT UDFØRE DERES HÅNDVÆRK I HÅNDVÆRKSRÅDETS TELT PÅ FOLKEMØDET 2016.
de forslag, der skal indgå i en bruttoliste. I november og december vil befolkningen få mulighed for at stemme om, hvilke forslag der skal være med i den endelige kanon. Danmarkskanonen bliver offentliggjort i december 2016.
af at kunne et kvalitetshåndværk og få flere unge til at være en del af den fagstolte tradition, siger Niels Techen. • Af Heidi Juul Petersen, kommunikationskonsulent, Håndværksrådet
– Jeg håber, at Håndværk kommer med i kanonen og vil opfordre alle til at støtte op om bidraget. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi står i en situation, hvor vi kommer til at mangle mange faguddannede i fremtiden. Ved at anerkende Håndværk som en værdi, vi skal værne om, anerkende og passe på, kan vi måske også få flere unge til at få øjnene op for værdien
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 19
NYT FRA HÅNDVÆRKSRÅDET #2
HVAD DRØMMER DIT BARN OM AT BLIVE? Vi kommer til at mangle mange tusind faglærte i fremtiden. Kampagnen Dit barns fremtid skal få flere til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Malou, hvad skal du være, når du bliver stor? Det spørgsmål indleder kampagnefilmen fra Dit Barns fremtid. Men det er også et spørgsmål mange forældre løbende stiller deres børn op igennem deres opvækst, og det er ikke en erhvervsuddannelse, der står øverst på mors og fars ønskeliste. – Desværre hersker der en hel del uddannelsessnobberi, når det kommer til valg af uddannelse, og det er en skam. Mange forældre sætter sig slet ikke ind i, hvad en erhvervsuddannelse er i dag, og hvilke muligheder man har som faglært. Erhvervsuddannelse favner i dag rigtig bredt og har mange forskellige uddannelsesretninger med gode fremtidsudsigter og gode muligheder for videreuddannelse, siger Håndværksrådets administrerende direktør Ane Buch. Erhvervsuddannelser skal afmystificeres For at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er den regionale ungeenhed under Region H gået sammen med alle regioner og en række samarbejdspartnere, deriblandt Håndværksrådet, om at udvikle kampagnen Dit barns fremtid. Kampagnen er målrettet forældrene og skal sikre, at erhvervsuddannelserne også bliver en del af samtalen, når vi taler uddannelse. Desværre er gymnasiet stadigvæk alt for ofte et automatisk valg
20
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
for mange forældre, der mener, det er det bedste for deres børn. – Vi håber, at kampagnen vil være med til at afmystificere, hvad en erhvervsuddannelse er, og få flere forældre til at søge mere viden om erhvervsuddannelserne. Vi håber at få skabt en holdningsændring hos forældrene, så de også vælger uddannelse ud fra børnenes interesser og drømme, siger Ane Buch. 5 råd til samtalen med dit barn At vælge en ungdomsuddannelse vil være et af dit barns vigtigste valg. Det kan derfor kræve en hjælpende hånd fra dig som Vil du vide mere? Læs mere om kampagnen på forældre at få indsnævret www.ditbarnsfremtid.dk og relevante muligheder. se kampagnefilm på Youtube (søg på ”Dit barns fremtid”). For at kunne hjælpe med afdække, hvilken uddannelse Du er også velkommen til at der passer til dit barn, har kontakte Håndværksrådets kampagnen udarbejdet fem chefkonsulent Dorte Kulle på gode råd: telefon 32 63 03 10. 1. Snak om interesser fremfor uddannelser 2. Fortæl din historie 3. Test og reflekter sammen 4. Få mere viden – snak med eksperterne 5. Besøg skolerne • Af Heidi Juul Petersen, kommunikationskonsulent, Håndværksrådet
UNGE DYGTIGE HÅNDVÆRKERE Thora og Harald Olesens Legat blev traditionen tro uddelt til unge dygtige håndværkere ved Håndværker- og Industriforeningernes årlige formandsmøde. I går gik legaterne til tre lovende unge håndværkere, hvoraf de to er fra det østjyske område: Mathias Juul Overvad, snedker, Aarhus Haandværkerforening Mathias har selv etableret et snedkerværksted – en drøm han længe har haft. Tidligere arbejdede Mathias på Skovby Møbelfabrik og har to gange deltaget i udstillingen ”Skud på Stammen”, hvor han har fremstillet møbler, der efterfølgende er blevet udstillet på Trapholt Museum. Mathias har fået fagets bronzemedalje og modtaget medalje gennem Dansk Industri og Håndværk Østjyllands Medaljefond.
Jeanel Serrani, frisør, Aarhus Haandværkerforening Jeanel arbejder på Salon Dagny Truelsen og ønsker at videreuddanne sig til makeup artist i København. Jeanne drømmer om at etablere sin egen virksomhed og fik i 2014 en bronzemedalje i forbindelse med sin uddannelse på AARHUS TECH. •
FORMAND FOR HIF DANMARK SAMT AARHUS HAANDVÆRKERFORENING, SØREN DYHR (T.V.) SES HER MED DEN UNGE OG LOVENDE SNEDKER MATHIAS JUUL OVERVAD, DER MODTOG ET AF THORA OG HARALD OLESENS LEGATER.
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 21
AARHUS TECH UDBYDER TRE NYE UDDANNELSER Fra august 2017 får AARHUS TECH lov til at udbyde ernæringsassistent hovedforløb, snedker grundforløb og bager-konditor grundforløb. Desuden bliver skolen også praktikcenter for ernæringsassistent, frisør og elektronikfagtekniker. Det er resultatet af den store udbudsrunde, som Undervisningsministeriet satte i værk i efteråret 2015.
22
Nyt landkort for erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet trak i 2015 de nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser og til at være praktikcenter tilbage med virkning fra den 1. august 2017. Ministeriet valgte i forbindelse med den nye EUD-reform at ”nulstille” hele ansøgningsproceduren – alt skulle denne gang ansøges. Man ville simpelthen lave et nyt landkort for erhvervsuddannelserne. Alle udbydere af erhvervsuddannelser skulle derfor søge om godkendelse af både eksisterende og nye uddannelser. Også praktikcentre skulle genvurderes. Det har været en lang og tidskrævende proces, hvor AARHUS TECH ved fristens udløb i marts 2016 havde indsendt i alt 86 ansøgninger til ministeriet.
og det resultat synes jeg, AARHUS TECH generelt kan være godt tilfreds med.
Positivt resultat for AARHUS TECH Resultatet fra Undervisningsministeriet kom i september, og vi kan konstatere, at udbudsrunden faldt positivt ud for AARHUS TECH. Ministeriet har fulgt indstillingerne fra Regioner og Faglige Udvalg,
Undervisningsministeriets udbudsrunde har meget stor betydning for hele erhvervsskoleområdet. Men det er ikke det eneste. Også forårets trepartsforhandlinger kan få meget stor betydning for både erhvervsskoler og virksomheder.
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Vi får lov til at beholde alle vores nuværende uddannelser og uddannelser udbudt i praktikcentret, og vi kan fra august 2017 desuden udbyde ernæringsassistent hovedforløb, snedker grundforløb og bagerkonditor grundforløb. Desuden bliver vi også praktikcenter for ernæringsassistent, frisør og elektronikfagtekniker. Resultatet af udbudsrunden betyder, at der er oprettet væsentligt flere grundforløb i regionerne, og der er også kommet flere hovedforløb til. Den nye markedssituation vil vi nu gå i gang med analysere for at vurdere, hvordan vi kan tiltrække endnu flere elever til vores uddannelser på AARHUS TECH.
Trepartsaftalen 2016 Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som skal sikre nye og flere praktikpladser og tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft over hele landet. Kort fortalt indeholder aftalen en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne hvert år vil skabe flere praktikpladser, stigende mod mindst 8.000 - 10.000 flere praktikpladser årligt sammenlignet med i dag. Målet er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i brancher med behov for faglært arbejdskraft. Ændringer på vej Trepartsaftalen indeholder også en række andre initiativer, der skal forebygge mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skal blandt andet ske ved at sikre lønmodtagerne gode muligheder for løbende opkvalificering via et styrket voksen- og efteruddannelsessystem. Desuden indeholder aftalen forslag, der ikke har været så meget fokus på i pressen – fx dimensionering og fordelsuddannelser.
Hvad er dimensionering og fordelsuddannelser? Et vigtig punkt i trepartsforhandlinger er den såkaldte dimensionering af udvalgte uddannelser. Her er tanken at dimensionere uddannelser, som man vurderer ikke svarer til arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Dette punkt kan få stor betydning både for erhvervsskolerne og virksomhederne, fordi forslaget betyder, at elever kun kan starte på 2. del af grundforløbet, hvis de har en uddannelsesaftale. Denne dimensionering omfatter 11 uddannelser. Af disse 11 har AARHUS TECH de 3: Mediegrafiker, ernæringsassistent og bygningsmaler. I fremtiden skal virksomheder med disse uddannelser derfor indgå uddannelsesaftaler tidligere. Ud over denne dimensionering fastlægges der kvoter for, hvor mange elever der kan begynde på 2. del af grundforløbet uden uddannelsesaftale. Det drejer sig om 10 uddannelser, hvor AARHUS TECH har følgende uddannelser: Data- og
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 23
kommunikationsuddannelsen, sikkerhedsvagt, teknisk designer, lager- og terminaluddannelsen og teater-, udstillings- og eventtekniker. Desuden er det uklart, om der stadigvæk skal være dimensionering til blandt andet frisøruddannelsen.
ter, at det i store træk bliver indholdet. Hvordan konsekvenserne bliver for virksomhederne og AARHUS TECH både i forhold til oprettelse af flere praktikpladser, dimensionering, fordelsuddannelser og bedre efter- og videreuddannelse bliver meget spændende at følge, når de forskellige initiativer træder i kraft. •
Flere elever til fordelsuddannelser Fordelsuddannelserne er pt 44 uddannelser, hvor eleverne skønnes at have større sikkerhed for en praktikplads, og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever. Uddannelserne på fordelslisten er uddannelser, som man ønsker en øget søgning til, og der er frit optag til disse uddannelser. De områder, jeg har fremhævet ovenfor, er endnu ikke vedtaget, men jeg forven-
Af Annette E. Lauridsen, direktør, AARHUS TECH
Annonce:
Giv mureren en chance -planlæg arbejdet og undgå ventetid! Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk. Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk. Vi er er medlemmer af Dansk Byggeri og dermed tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig Vi er medlemmer af Dansk Byggeri ogekstra dermed sikkerhed for et godt håndværk og en garanti. tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig sikkerhed for et godt håndværk og en ekstra garanti. Aarhus Murerlaug Åboulevarden 47, 8000 Aarhus C E-mail: info@aarhus-murerlaug.dk
24
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin_pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin 02/07/14 21.06 Side 1
Det er mens du tjener penge at du skal spare op til pensionen Uanset hvilken retning dit liv tager, er
Med en Velfærdspakke fra Pension for
det vigtigt, at du fra starten har besluttet
Selvstændige får du pension med lave
dig for at spare op til din pension. Jo før
omkostninger og fordelagtige forsikringer
du kommer i gang; jo større valgfrihed
og sundhedssikring med i købet.
får du.
Så er kursen lagt.
Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk
VIRKSOMHEDSSERVICE – VIRKSOMHEDERS INDGANG TIL JOBCENTER AARHUS I Jobcenter Aarhus findes en afdeling, hvis fornemste opgave er at servicere de lokale virksomheder. Afdelingens navn er VirksomhedsService, og til daglig er afdelingens konsulenter travlt optaget med at være opsøgende over for det aarhusianske erhvervsliv, hvorved de bidrager til at skabe de bedste rammer for et frugtbart samarbejde til gavn for ledige og ikke mindst virksomheder. I spidsen for det hele er afdelingsleder, Marie Leth, som senest har opbygget en lignende afdeling i Jobcenter Silkeborg. Marie Leth er nu kommet tilbage til Aarhus, hvor hun også er bosat, og hvor hovedparten af hendes karriere er forløbet. Således omfatter hendes CV også en fortid som kundeservicechef i TDC, Slet, telemarketingchef i Falck, Aabyhøj, samt ekstern konsulent for jobcentre flere steder i Danmark. – Vort arbejde i Aarhus Kommune er faktisk meget simpelt. Det handler om at kunne lytte og være ydmyg og dermed skabe relationer. Det skal forstås på den måde, at du som konsulent skal være oprigtigt interesseret i og nysgerrig i forhold til det lokale erhvervsliv, siger Marie Leth. VirksomhedsService består i dag af 27 konsulenter, som er opdelt i tre samarbejdende teams: 1) Team Rekruttering: Teamet behandler primært henvendelser fra virksomheder i forhold til
26
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
rekrutteringsopgaver. Man hjælper således virksomhederne med alle former for rekruttering; lige fra formidling af kandidater til helt almindelige stillinger til rådgivning om forskellige former for tilskudsordninger. 2) Team Jobrotation: Hvis din virksomhed overvejer at efteruddanne medarbejderne, er det jobrotationsteamet, I skal tale med. Teamet er eksperter i at rådgive virksomhederne i forhold til mulighederne for at efteruddanne eksisterende medarbejdere, mens en ledig vikar træder til og passer arbejdet imens. 3) Jobcenter Erhverv: I Jobcenter Erhverv arbejder konsulenterne med opsøgende virksomhedskontakt. Den vigtigste opgave i dette team er at besøge virksomhederne og orientere om jobcenterets mange forskellige services. Dermed skaber konsulenterne det gode samarbejde med virksomhederne og indsamler samtidig viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet.
Vi kommer ikke uden om, at virksomhederne er nøglen til at løse vores kerneopgave, og gør vi det med respekt og anerkendelse over for virksomhederne, kan alle parter nå langt. MARIE LETH
Konsulenternes baggrunde er vidt forskellige, men kendetegnende for dem alle er, at de er nøje udvalgte, og at de brænder for at gøre en forskel for virksomhederne. Samtidig kan de håndtere det krydsfelt, det er på den ene side at være virksomhedernes ”mand” og på den anden side at sikre så mange borgere som muligt en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Denne viden bruges efterfølgende systematisk i arbejdet med at spotte tendenser og strukturer i erhvervslivet og beskæftigelsessystemet. På denne måde sikres det, at VirksomhedsService arbejder intelligent i forhold til at hjælpe ledige borgere i arbejde via det intelligente match mellem virksomhedens behov og kandidaternes kompetencer.
Om samarbejdet med virksomhederne siger Marie Leth: – Vi kommer ikke uden om, at virksomhederne er nøglen til at løse vores kerneopgave, og gør vi det med respekt og anerkendelse over for virksomhederne, kan alle parter nå langt.
– Jeg ønsker, at vi som jobcenter er en respekteret og anerkendt samarbejds- og sparringspartner indenfor det beskæftigelsesmæssige område. Jeg mener, at vi rent faktisk har noget at tilbyde virksomhederne og kan være med til at fastholde, efteruddanne, rekruttere og rådgive de lokale virksomheder – og dette helt omkostningsfrit, supplerer Marie Leth.
For Marie Leth og resten af VirksomhedsService handler det dermed om at kunne tilbyde virksomhederne én indgang til hele beskæftigelsessystemet samt at indhente viden om den enkelte virksomhed.
Man tilbyder primært hjælp inden for fire forskellige områder. Du kan læse mere om disse i faktaboksen (side 29).
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 27
Der findes således mange muligheder, når du samarbejder med VirksomhedsService og konsulenterne kommer gerne på besøg for at præsentere dem for dig og dine kolleger. Rådgivningen og ydelserne koster ikke noget, og mange af tilbuddene kan du ikke indhente andre steder. I 2016 har VirksomhedsService indtil udgangen af oktober haft kontakt med ca. 2500 virksomheder. – Tag ikke fejl. Selvom vores ydelser er uden omkostninger for virksomhederne, skaber vi – i samarbejde med de enkelte virksomheder – altid gode resultater” slutter Marie Leth.
28
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
VirksomhedsService har hjemme i Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 5 i Aarhus. Afdelingen kan kontaktes på telefon 87 13 41 11 eller e-mail virksomhedsservice@aarhus.dk. •
Fire primære ydelser Omkostningsfri rekruttering I Jobcenter Aarhus tilbyder vi hjælp til at finde virksomhedens kommende medarbejder. Vi har kandidater med forskellige uddannelser og erfaringer fra alle brancher. Fordelen er, at mange af vores kandidater kan starte i job med få dages varsel, både i fuldtids- og deltidsstillinger. Af naturlige årsager er det ikke altid, der er mange ledige kandidater inden for enhver branche. Som i resten af landet er også Aarhus fx ramt af mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor kan det være nødvendigt at tænke utraditionelt, når man rekrutterer i brancher med lav eller ingen ledighed. I den proces er vi gerne behjælpelige. Vi har også kandidater, som har brug for forskellige hensyn i deres job – det kan være en medarbejder, der har brug for lidt flere pauser eller skal arbejde på nedsat tid. Der findes forskellige støtteordninger for virksomheder, der ansætter medarbejdere på særlige vilkår. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer Det kan være svært for en virksomhed at finde nye medarbejdere med de helt rigtige kompetencer. En mulighed kan derfor være at uddanne allerede ansatte medarbejdere. Hvis I ønsker at give virksomhedens nuværende medarbejdere nye kompetencer, kan Jobcenter Aarhus tilbyde samarbejde om målrettet opkvalificering. Vi tager gerne en snak om muligheder og værktøjer. Fastholdelse af medarbejdere i job ved sygdom Der kan være god økonomi i at fastholde en medarbejder, der er sygemeldt. Dels fastholder jeres virksomhed kompetencer, erfaringer samt viden, og dels er det økonomisk set dyrere at ansætte en ny medarbejder fremfor at fastholde en eksisterende. VirksomhedsService vejleder og hjælper med at fastholde sygemeldte medarbejdere eller medarbejdere, som har fået nedsat arbejdsevne. Sparring til hvordan din virksomhed tager det sociale ansvar Flere og flere begynder at se socialt ansvar som en naturlig del af det at drive en virksomhed, for social ansvarlighed behøver ikke være på bekostning af forretningen. Ønsker I at tage et socialt ansvar og måske forbedre sammenholdet blandt medarbejderne i virksomheden? Ved at byde en flygtning, indvandrer eller langtidsledig velkommen på arbejdsmarkedet kan du ofte få nye idéer til at drive din virksomhed. Dine medarbejdere vil tit opleve et forbedret arbejdsmiljø, når virksomheden tager socialt ansvar og er fælles om at oplære den nye medarbejder.
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 29
GODE HISTORIER FRA DEN BYGGEFAGLIGE VIRKSOMHEDSSKOLE Oktober 2016 har Virksomhedsskolen skiftet navn til: Byggepladsen – et produktionsskoleværksted i partnerskab med virksomheder Jakob D. – 17 år 5 mdr. i Virksomhedsskolen – udsluset til job/læreplads inden for VVS/ventilation
Jakob havde allerede i foråret 2015 været på besøg i Virksomhedsskolen, da han stadig gik i 9. klasse og var 16 år. Forældrene var begge med, men alle var enige om, at Jakob på grund af sin ordblindhed og unge alder skulle tage 10. klasse på Center 10 og så først derefter starte i Virksomhedsskolen. Men efter ½ år i 10. klasse var Jakob blevet meget træt af at gå i skole og ville hellere i gang med en mere praktisk betonet aktivitet. Derfor var han til samtale inden jul 2015 og startede efter nytår 2016 ude i byggeriet af DNU i Skejby. Jakob havde været i praktik som tømrer, og havde snust til murer-, elektriker- og tømrerfaget på AARHUS TECH. Men på DNU blev der lavet en aftale med Klimagruppen ApS – et montagefirma, der installerer ventilationsanlæg og teknisk isolering. De ville gerne have Jakob med i gruppen og introducerede ham for VVS- og ventilationsområdet. Det viste sig hurtigt, at Jakob var meget interesseret i opgaverne, og at han kunne møde stabilt ind hver morgen,
30
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
hvilket Klimagruppen var rigtig glade for. Gruppeformanden havde selv en søn, der havde været meget ordblind og kendte på den måde til de udfordringer, som Jakob stod overfor. Udover dansk- og matematikundervisning 4 timer om ugen i Virksomhedsskolen, fik vi derfor også etableret ekstra ordblindundervisning til Jakob på VUC, som Jakob gik til hver tirsdag eftermiddag. I slutningen af maj 2016 meldte Klimagruppen ud, at de ikke ville slippe Jakob, og derfor ville de tilbyde Jakob en ansættelse som arbejdsdreng i første omgang, men med henblik på læreplads inden for VVS og ventilation senere. Der blev holdt et møde, hvor Jakobs forældre, Klimagruppens formand på DNU, faglærer og vejleder i Virksomhedsskolen alle deltog, og hvor planen blev godkendt. Jakob var meget glad. Han har følt sig rigtig godt tilpas hos Klimagruppen og ved nu, at han har fundet den uddannelse, han vil i gang med. Den 1. juni 2016 blev Jakob således udsluset til job, så der kan tjenes penge til et kørekort. •
Victor J. – 18 år 11 mdr. i Virksomhedsskolen – udsluset til EGU med læreplads inden for VVS
Victor startede efter sommerferien i august 2015 i Virksomhedsskolen på DNU i Skejby. Victor har diagnosen ADHD, men har lært at klare sig uden medicin. Victor havde inden start været på besøg med sine forældre, der var ret bekymrede for Victors overgang til ungdomsuddannelse, da Victor fagligt/kognitivt var meget udfordret. Victors FSA karakterer fra 9. klasse i dansk og matematik var 0. Familien var indstillet på, at det muligvis var en STU, der skulle søges om, når Victor skulle udsluses fra Virksomhedsskolen. Men Victor faldt hurtigt til på byggepladsen, udviste stabilitet og interesse, dog hele tiden med støtte fra faglærer og med faste rutinemæssige opgaver. Victor ville i starten gerne være elektriker og gik en periode med et team fra Bravida. Skiftede over til VVS-området og kom til at gå med et sjak fra Wicotec-Kirkebjerg i foråret 2016. På samme tid blev det aftalt, at Victor ikke længere skulle følge de 4 timers undervisning i dansk og matematik
med de andre Virksomhedsskoleelever, da han intet fik ud af det. Victors indlæringsvanskeligheder, når undervisningen foregik i et traditionelt klasseværelse, gjorde det svært for ham at følge med. Til gengæld gik det rigtig godt for Victor hos Wicotec-Kirkebjerg, hvor sjakket var meget glad for at have ham med. Endda så meget, at de begyndte at tale om læreplads til ham. Derfor var det ikke svært for os i Virksomhedsskolen at foreslå en EGU aftale. Victor var helt klart i målgruppen – stabil og brancheafklaret, og på nuværende tidspunkt ikke klar til en EUD. Victor blev efterfølgende indstillet til EGU og aftalerne med Wicotec-Kirkebjerg faldt hurtigt på plads. Eftersom de jo kendte Victor rigtig godt i forvejen og vidste, hvad han kunne præstere, var det overhovedet ikke et problem for dem. Den 1. juli 2016 startede Victor som EGU elev, og der ligger nu en god plan for de næste 2 år. •
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 31
Mohammad E. – 18 år 11 mdr. i Virksomhedsskolen – udsluset til læreplads hos A. Enggaard A/S – struktør
Mohammad kom fra 10. klasse på Møllevangskolen, hvor han hele sin skoletid havde gået i specialklasse. Mohammad blev fritaget for at gå til folkeskolens afgangseksamen, da han ikke havde det fornødne faglige niveau og kunne af den grund heller ikke søge direkte ind på en erhvervsuddannelse. Et produktionsskoleforløb var derfor en oplagt mulighed, og Mohammad blev af sin UU vejleder anbefalet at besøge Virksomhedsskolen. Især fordi forældrene mente, at et almindeligt produktionsskoleværksted ikke var noget for Mohammad. Mohammad er en rolig, men stor og stærk ung mand, der tydeligt interesserede sig for byggefagene, og han startede derfor efter sommerferien i august 2015. Forventningen var, at han skulle deltage i Virksomhedsskoleforløbet hele året for både at blive afklaret, opkvalificeret i dansk og matematik og i det hele taget blive mere moden. I første omgang kom Mohammad til Gellerup og gik med et murersjak for at se om dette område var noget for ham, men eftersom der i løbet af efteråret ikke var opgaver nok i dette byggeri, og
32
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Mohammad gerne ville afprøve struktørområdet, blev han overflyttet til Aarhus Ø, hvor entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S var i gang med at bygge Z-huset. Her kom han ind i et struktørsjak, hvor han blev rigtig godt modtaget af de voksne håndværkere og blev meget glad for at være. Han mødte stabilt ind hver morgen kl. 7 og blev fuldstændig integreret i sjakket. I foråret 2016 kom så meldingen fra A. Enggaard, at man gerne ville tilbyde Mohammad en læreplads. Men for at sikre, at Mohammad ville kunne honorere de boglige krav til struktøruddannelsen, blev det aftalt med A. Enggaard, at Mohammad skulle deltage i et 14 dages kombinationsforløb i dansk og matematik på AARHUS TECH inden lærekontrakten trådte i kraft. Den 8. juni gik Mohammad til optagelsesprøve, og den 9. juni overgik han fra Virksomhedsskolen – og fra at være produktionsskoleelev – til at blive struktørlærling. Den 20. juni kom der besked fra AARHUS TECH, at Mohammad havde bestået optagelsesprøven, og det er nu op til A. Enggaard, som har ansat Mohammad som lærling, at vurdere hvornår de mener, at Mohammad skal starte på grundforløbet – G2 – struktør. •
Ali F. – 20 år Udsluset til læreplads hos Risskov El & VVS ApS – elektriker
Ali opsøgte os i Virksomhedsskolen på DNU i starten af april 2016. Han var temmelig desperat, eftersom han ikke havde kunnet finde en læreplads som elektriker, og fordi han ikke havde dansk statsborgerskab kunne han heller ikke søge uddannelseshjælp. Han havde gennemført grundforløbet til elektriker i januar 2014, og havde derefter indgået en uddannelsesaftale med et elektrikerfirma. Desværre blev aftalen opsagt pga. uoverensstemmelser, mens Ali var i gang med 2. hovedforløb. Dette skete i efteråret 2015 og Ali stod uden forsørgelse og uden færdiggjort elektrikeruddannelse. Vi aftalte med Ali, at han kunne starte den 15. april, og der blev lavet en aftale med Bravida Danmark, at Ali kunne følge et elektrikersjak i byggeriet af DNU. Ali
Det pædagogiske aspekt Fælles for de ovenstående historier er, at de alle omhandler sårbare unge mennesker. Unge med flere nederlag bag sig, unge som er kommet til Den Byggefaglige Virksomhedsskole med mange udfordringer på hver sin vis. Og bag alle historier ligger der et stort pædagogisk, relations- og motivationsskabende arbejde, der i den grad er nødvendigt for at støtte de unge og få dem sluset videre til uddannelse. Dette
faldt hurtigt ind i jargonen og sjakket blev meget glade for Ali. De forsøgte derfor at få HR-afdelingen hos Bravida til at undersøge muligheden for at tilbyde Ali en læreplads, men et lidt tungt system gjorde det hele temmeligt besværligt. Derfor blev der indgået en praktikaftale med en anden elektrikervirksomhed – Risskov El & VVS ApS, som vi i Virksomhedsskolen havde et godt samarbejde med, og de ville gerne prøve Ali af. Praktikken gik fuldstændig som den skulle, og Risskov El & VVS tilbød efterfølgende Ali læreplads med start 1. august 2016. Den 8. august 2016 fortsætter Ali på TECHCOLLEGE (Teknisk skole i Aalborg) på 2. hovedforløb og kan nu endelig gøre sin uddannelse færdig. •
kræver stor erfaring med målgruppen, engagement og en konstant tro på de unge – selv når det hele ser svært ud – at det er muligt for hver enkelt ung at komme videre. Udgangspunktet for succesen er derfor i høj grad det tætte samarbejde alle parter imellem. Faglærere, vejledere og kontaktpersoner i de enkelte virksomheder på byggepladsen. Så når eleverne har været på slingrekurs, er der blevet holdt godt fast hele vejen igennem.
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 33
ARRANGEMENTER Banko i Aarhus Haandværkerforening Som vanligt afholdes banko den første torsdag kl. 19 i alle vintermånederne. Kommende bankoaftner afholdes således den 1. december 2016, Hvor og hvornår: den 5. januar 2017, den 2. februar 2017 og den 2. marts 2017. Første torsdag i månederne oktober-marts, kl. 19 på Dokk1, Kom og vær med – det er rigtig hyggeligt og der er mange dejlige præHack Kampmanns Plads 2, 8000 mier udover det gode samvær. Aarhus C Vi glæder os til at se dig på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Der bliver taget imod fra kl. 18.50-19.05 på niveau 0, indgangen på parkeringsnivauet. •
Borgen møder byen 2017 Også til næste år vil det aarhusianske erhvervsliv, heriblandt Aarhus Haandværkerforening, gentage succesen og samles om et fælles arrangement, hvor de lokalvalgte folketingspolitikere inviteres til en tæt dialog med vores medlemmer. Arrangementet har de to tidligere år været yderst positivt modtaget med en massiv tilslutning, hvorfor vi også er i gang med at planlægge et lignende arrangement i løbet af 2017. Her vil der igen blive plads til debat, udveksling af viden og fokus på aktuelle udfordringer. Nøjagtigt tidspunkt og afholdelsessted for 2017-arrangementet er endnu ikke helt på plads, men du vil primo 2017 kunne gå ind på vores hjemmeside for nærmere information. Igen en opfordring til dig om at sende din e-mail adresse til Aarhus Haandværkerforening på post@aarhushf.dk – i fald du ikke allerede har gjort dette. Sender du os din mailadresse, får du tilsendt information, så snart arrangementet falder på plads. •
34
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
Arrangementer fortsættes på næste side
Nytårskur 2017 med Aarhus Haandværkerforening og ”Flagermusen” i Musikhuset Aarhus Fredag den 13. januar 2017 inviterer Aarhus Haandværkerforening til den traditionsrige nytårskur. Det sker i Musikhuset Aarhus, hvor Aarhus Symfoniorkester på hjemmebane vil opføre en koncertudgave af Johann Strauss’ operette ”Flagermusen”. – Aarhus Symfoniorkester har samlet et dreamteam af danske sangere og opfører Flagermusen koncertant, hvor der naturligvis synges på dansk. Symfoniorkestret gentænker værket med alt, hvad der sig hør og bør, blot uden kulisser, for hvad kan vel være en bedre baggrund end Aarhus Symfoniorkester? Replikkerne er nye og skrevet til lejligheden af dirigenten Christian Kluxen, og med Knud Romer som den lettere overrislede fængselsbetjent Frosch, er vi sikre på et få par velvalgte ord med på vejen samt en festlig oplevelse i Symfonisk Sal. Godt nytår anno 2017, lyder det i programmet fra Musikhuset. Før koncerten bydes der på en bedre middag i restauranten på Radisson BLU, der ligger dør om dør med Musikhuset. Her står menuen bl.a. på oksesteg og kærnemælksfromage. Der er spisning fra kl. 17.30. Selve koncerten starter i Symfonisk Sal i Musikhuset kl. 19.30. •
Hvor og hvornår: Fredag den 13. januar kl. 17.30 med spisning på restaurant Radisson BLU og efterfølgende koncert i Musikhuset Aarhus. Billetter a 400,- kan bestilles ved henvendelse til Betina Halvorsen, Aarhus Haandværkerforenings e-mail: post@aarhushf.dk senest 20. december 2016. Der er et begrænset antal pladser. Restaurant Radisson BLU finder du på adressen: Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Margrethepladsen 1 8000 Aarhus C
FOTO: MUSIKHUSET AARHUS
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 35
Bonderøv på de bonede gulve Kom med, når Årets Æreshåndværker 2014, ”Bonderøven” Frank Erichsen, besøger Dokk1 og Aarhus Haandværkerforening torsdag den 23. februar 2017 kl. 19.00. Siden 2008 har den selverklærede bonderøv Frank Erichsen været fast indslag i tv. Først på DR2, senere i bedste sendetid på DR1. Med sine foreløbig 16 sæsoner er programmet ét af de mest populære danske programmer, og livet på ”Kastaniegården” med dens mange dyr og årstidernes skiften er for længst blevet samtaleemne hos resten af familien Danmark. Nu kan du komme helt tæt på Frank Erichsen og høre ham fortælle om livet på gården, der i dén grad har omdannet hele det gamle landbrug til ét stort tv-studie, hvor hesten, hunden, kattene og kælegeden ”Lillen” har hver deres faste pladser side om side med de to-benede beboere.
Hvor og hvornår: Torsdag den 23. februar 2017 kl. 19 i kulturhuset og hovedbiblioteket Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Der vil være afhentning ved elevatoren på bygningens niveau 0 (lige ved parkeringsanlægget) mellem kl. 18.45 og 19.00. Billetter a 150,- kan bestilles ved henvendelse til Betina Halvorsen på e-mail: post@aarhushf.dk
Aarhus Haandværkerforening byder under arrangementet på en sandwich og en øl eller sodavand. •
BONDERØVEN PÅ DE BONEDE GULVE. HER FRA 2014, HVOR HAN FÅR OVERRAKT PRISEN SOM ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER.
36
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
MØDER OM MOBILITET SKAL INDEHOLDE MERE DIALOG Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, har afholdt første dialogmøde med erhvervslivet om mobilitet. Hermed opsamling fra dette møde samt dato og plan for næste møde. Erhvervslivet vil gerne i endnu mere dialog med kommunen om den trafikale infrastruktur. På et nyligt afholdt møde dukkede der 20 interesserede tilhørere op, da Teknik og Miljø havde inviteret til det første halvårlige møde, hvor erhvervslivet får lov at være med til at snakke om projekter og den overordnede planlægning på mobilitetsområdet.
depoter i udkanten af midtbyen, hvorfra mindre køretøjer kan transportere varerne til bestemmelsesstedet, er blandt de ting, der skal diskuteres. Deltagere i mødet bliver handelslivet, transporterhvervet m.fl.
Og konklusionen efter mødet var klar: Der er stor interesse for den slags møder, og faktisk blev der efterlyst endnu mere dialog. Med andre ord udtrykte flere af de fremmødte, at de gerne ville have mulighed for at komme endnu mere til orde, end det var tilfældet på det første møde.
Næste dialogmøde for alle repræsentanter fra erhvervslivet vil blive afholdt 1. marts 2017, så interesserede må gerne sætte kryds i kalenderen. Programmet for mødet er endnu ikke lagt halt fast, men det kunne handle om intelligente trafiksystemer (ITS) og selvkørende biler mv. samt fortællingen om, hvordan byer på Aarhus’ størrelse ude i verden håndterer deres mobilitetsudfordringer. •
Teknik og Miljø vil derfor skrue de fremtidige møder sammen på en sådan måde, at der bliver færre og kortere oplæg, og dialogen bliver i stedet omdrejningspunktet. Ud over dette resulterede mødet også i, at der nu bliver inviteret til to bilaterale dialogmøder. Det drejer sig dels om en dialog om varedistributionen i byen og dels om en dialog om parkeringssituationen.
Dialogen om parkering vil handle om handelslivets holdning og ønsker i denne sammenhæng.
Tilmelding til mødet kan allerede nu ske hos mobilitetschef Susanne Krawack på e-mail: suskra@aarhus.dk
Hvad angår første dialog, er anledningen et ønske om at undgå, at de største lastbiler blokerer byens gader, når de leverer varer til butikker, restauranter mv. En løsning med
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 37
LEGATER Så er det tid for legatansøgninger. Aarhus Haandværkerforenings legater, der uddeles til jul, kan søges af ældre håndværksmestre inden for foreningens medlemskreds, af enker efter håndværksmestre, der har været medlem af foreningen indtil deres død eller af ugifte døtre efter sådanne håndværksmestre. For dokumentation af ansøgninger fra enker og døtre, skal det laug, den afdøde håndværksmester har været tilknyttet, dokumentere ved underskrift, at det pågældende medlem, har været medlem af lauget og således af Aarhus Haandværkerforening indtil sin død. Ansøgningsskemaer kan fra den 28. november 2016 rekvireres via foreningens
Lærlingelegater Aarhus Haandværkerforening råder over legater, som kan søges til håndværkslærlinge eller elever, der er påbegyndt en kompetencegivende uddannelse indenfor håndværksfag. Indstillingen foretages af læremesteren og ansøgningen bilagt kopi af uddannelsesaftalen sendes til Aarhus Haandværkerforening på e-mail: post@aarhushf.dk. Bemærk venligst, at der kun kan bevilges legat til en lærling pr. firma, ligesom der kun bør søges til lærlinge, der på en eller anden måde har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap.
38
Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 2 – november 2016
kontor, telefon 86 12 23 65 mandag-torsdag kl. 10-12. Skemaet skal være Aarhus Haandværkerforening i hænde i udfyldt og underskrevet stand senest den 9. december 2016. For at komme i betragtning kræves det, at ansøgeren opfylder betingelserne, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og underskrevet af ansøgeren personligt, samt at skemaet – inden rettidig tilbagesendelse til Aarhus Haandværkerforening – er forsynet med underskrift af to vidner, hvoraf mindst en skal være håndværksmester. •
Legatboliger Aarhus Haandværkerforening ejer en række legatboliger i Borggade 10, 12 og 14, som medlemmer af foreningen kan søge om. Som tidligere annonceret, er der nu ”ryddet op” i den ”gamle” venteliste – da denne efterhånden var uaktuel. Alle der måtte ønske at stå på venteliste eller opretholde deres ansøgning om en bolig i Borggade (hvis deres ”gamle” ansøgning er mere end et år gammel) skal derfor rette skriftlig henvendelse til Aarhus Haandværkerforening. De nuværende placeringer opretholdes, men ansøgningen skal fremover fornyes en gang årligt.
MEDALJEUDDELING 2017 Også i 2017 vil de bedste lærlinge og elever i Østjylland modtage hæderspriser fra Dansk Industri og Håndværks Medaljefond. Uddelingen vil, som vanligt, foregå på Aarhus Rådhus, hvor H.K.H. Prins Joachim vil overrække medaljer. Kandidater til medaljeuddelingen 2017 skal indstilles til Dansk Industri og Håndværks Medaljefond senest den 5. januar 2017. Aarhus Haandværkerforening imødeser derfor en indstilling fra de af vore medlemmer, der i løbet af 2016 har en unik elev eller lærling. For at en lærling eller elev kan komme i betragtning og dermed blive indstillet, kræver det, at uddannelsen er afsluttet i 2016 med et svendebrev, hvor den afsluttende karakter skal være mindst 10, og at lærestedet er medlem af Dansk Industri eller Aarhus Haandværkerforening. Det er lærestedet, der fremsender indstillingen til udvalget på Aarhus Haandværkerforenings e-mail: post@aarhushf.dk •
Annonce:
Magasin nr. 2 – november 2016 Aarhus Haandværkerforening 39
Afsender: Aarhus Haandværkerforening Dokk 1 Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C
Lad dine kunder betale med MobilePay Mere end 1,8 millioner danskere bruger MobilePay. Og med MobilePay Business kan de betale i din forretning.
• Betalinger, der går ind på din konto med det samme • En pakkeløsning der matcher dine behov
Med MobilePay Business får du: • Færre kontanter og øget sikkerhed
Læs mere på mobilepaybusiness.dk eller ring på 45 14 44 40.