M O N I K A FAG E RH O LM
Hvem slog bambi ihjel? Oversat af Pia Juul
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 3
01/04/2020 13.51
Hvem slog bambi ihjel? Af Monika Fagerholm Oversat til dansk af Pia Juul 1. udgave, 1. oplag © Turbine 2020 Originaltitel: Vem dödade bambi? Copyright © Monika Fagerholm 2019 Udgivet efter aftale med Salomonsson Agency Sats og dansk omslag: Vinnie Andersen Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 978-87-406-6176-7 www.turbine.dk
Hvem slog bambi ihjel_INT_ny kolofon.indd 4
22/04/2020 13.07
”Den rønne vi alle sammen stammer fra” (Emmy S.) Hun googler country. Hun bilder sig ind at det bare er musikken. Men jo mere hun tænker, desto mere ... så tænker hun på alt det andet, høstakkene, flitterstadset, rotterne, fugten – Trøsket træ. I stemmen – Den rønne vi alle sammen stammer fra. Det mørke.
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 5
01/04/2020 13.51
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 6
01/04/2020 13.51
Del 1 Bankende kaninhjerte (Emmys uro)
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 7
01/04/2020 13.51
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 8
01/04/2020 13.51
Gusten ved vandet, 1 Man kan begynde her. En morgen i september 2014. Gusten Grippe går ned til vandet. Kallsjön, villabyen: Her har han ikke været alene, ikke i lang tid. En gang for flere år siden flyttede han fra villabyen hvor han voksede op og lovede sig selv aldrig at vende tilbage til. Så, hvad laver han her, nu, netop denne septembermorgen i begyndelsen af et efterår som tvinger ham tilbage til det han engang forlod? Det rigtige svar: ingenting. Ikke en tanke, ikke noget ærinde. Er ligesom bare havnet her på morgenløbeturen. Ja, det sker stadig at han somme tider løber her i villabyen, tager bilen hertil fra den tilstødende forstad hvor han for tiden bor, flot, i ekstravagant ungkarlehybel i to etager (Gusten her er ejendomsmægler, mægleren fra helvede, siger man, et kælenavn, fordi han er så god). Måske er det et varsel, et tegn, noget fra den sjette sans. Højst sandsynligt bare en tilfældighed, et ironisk sammentræf. Men engang da Gusten var barn var det her hans verden: villabyen, Kallsjön, strandene i området, haverne omkring søen, og den lille skov og plankegangbro der løber langs det mudrede vandløb som hverken er dybt, koldt og farligt eller det mindste mystisk som han så gerne ville bilde sig ind da han var lille – han og hans jævnaldrende kammerat Nathan. Når de stod her sammen, med ens kasketter på. Kneb øjnene 9
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 9
01/04/2020 13.51
sammen og fantaserede, fortalte hinanden historier om alt muligt ophidsende som ligesom KUNNE ske, også her, men det blev uafsluttede fortællinger, hængende i luften, løse tråde. Og åbnede man øjnene igen så man desuden: kun fantasier, fikse ideer, uden genklang i det faktiske – men lavvandet, vandet, brunt af jord. Og haverne omkring søen – det var Gustens egen mor Angela som havde for vane at udbryde det, lige her på gangbroen hvor hun og sønnen gik deres morgenspadsereture, lidt som for at vise sig, for sådan var hun. Eller er: som fra operaen, direkte fra scenen selv før hun gik til scenen. Hvis man i dag skrev en biografi om Angela Grippe ville disse episoder i Gustens tidlige barndom henlægges til første kapitel som skulle hedde ”Forberedelse” og handle om årene hvor den kommende operastjerne, i og for sig i en ret begrænset kreds af feinschmeckere, altså ikke en Callas som synger Verdi for de brede masser, målbevidst trænede sin stemme op til debuten. Gik og gik rundt om søen, hun og sønnen som var fire, fem og seks år gammel (nu er Gusten seksogtyve). Og pludselig, da han står her netop i dag, indser han at han stadig kan opleve det så tæt på som i går: ”... og det var vores og det og det”, Angela på plankegangbroen som råber, pegefingeren farer rundt i alle retninger over de uhåndgribelige, tæt sivbevoksede strande. ”Og det ...” For hun vil sige at engang i tidernes morgen tilhørte al jorden omkring søen hendes slægt og hendes familie – noget som Gusten selv på det tidspunkt mens han stadig er lille ikke ved om faktisk er sandt eller en morsomhed eller, hvilket hun også er god til, mor Angela, bare en måde at sige noget andet på eftersom der i de faktiske omstændigheder i Gustens barndom findes ganske få konkrete belæg for denne storstilede besiddelse i 10
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 10
01/04/2020 13.51
slægten. Så længe Gusten kan mindes har han og Angela boet de to alene i den samme lille toværelses i et højhus i villa byens centrum – det eneste højhus som på det tidspunkt i det hele taget fandtes (i villabyen bor man naturligvis i villa, det er fint) og nogen familie har han aldrig mødt eller omgåedes med. Men alligevel, han kan godt lide legen, er med på den. ”Det hele er vores!” Mor Angela på gangbroen peger, griner, og han griner, det sker igen og igen, for det her er en anekdote som gentages på samme måde på lige netop det her bestemte sted, en sivåbning med en klippe som man kan klatre op på og derfra have fri udsigt over søen og strandene. Og selvfølgelig, han ved jo hvad der så vil komme: hvordan Angela vil lade pegefingeren lande i retning af stranden lige overfor, omtrent mellem Spøgelsesskibet som er familien Häggerts hus og Grawellska pigehjems lange badehusudstyrede bro (de to steder er for resten de eneste synlige bebyggelser ved søen), på en næsten jungleagtigt tæt lille elleskov ... Hvorefter hun sænker stemmen til en tydeligt hørbar hvisken som man også kan falde ind i som en gammel remse, hvis man vil: ”Og der, ja lige der ... stod den rønne hvor Staldmesteren boede med hustru og datter” – en teatralsk pause, blink-blink til Gusten: ”Staldmesterens datter, Gusten. Med læsehoved. Så min far, en rigtig goodfornothing, men godhjertet, sørgede for at støtte hende økonomisk ... Så længe der var penge tilbage, mener jeg. Han spekulerede jo det meste væk senere. Allerede fra begyndelsen mener jeg. Betalte for hendes skolegang, sørgede for at hun også havde alt hvad hun behøvede.Yderst begavet, fremadstræbende, denne datter, fuldkommen lysende, men som man siger of slender means.” Og så, samtidig, på gangbroen, lyder der puslen i buskene, lyde af skridt og stemmer der nærmer 11
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 11
01/04/2020 13.51
sig og Angela spidser ører, lyser op, ”En rigtig high achiever, Gusten, og hun hed – Annelise!” udbryder de begge samtidig. ”Annelise” som en påkaldelse; for det fine ved det er altså at det faktisk tit sker at hun dukker op præcis i det øjeblik. Annelise Häggert, mors jævnaldrende veninde, et venskab der går langt tilbage. Kommer dem i møde på gangbroen fra den anden side med sønnen Nathan på slæbetov og så følger mange glade udråb, hej hej, kindkysfest mellem de to kvinder, for pointen her er jo selvfølgelig at Angela Grippe og Annelise Häggert er meget gode venner, tidligere skolekammerater i villabyen trods det at deres respektive karriereretninger har ført dem i forskellige retninger i livet, det travle, travle liv, som de også tit taler om netop på den måde. Men på denne tid, i Gustens tidlige barndom, er det Annelise der rejser verden rundt som forelæser og foredragsholder på symposier og konferencer – hun er virksomhedsjuristen og økonomen og det professionelle bestyrelsesmedlem som har afsluttet sit første direktørjob selvom hun kun er 27, og også nyudnævnt professor i økonomi ved et af landets fineste universiteter. Mens Angela er mere stationær. Hun har vundet en stor international sangkonkurrence inden for klassisk musik men derefter er der ikke sket så meget, hvilket i og for sig er præcis som det skal være. For at en operastemme skal opnå sit fulde potentiale bør den modnes og udvikles og trænes op uden for projektørlys og rampelys allerførst; det vil sige holde sig hjemme og under dygtige pædagogers vejledning øve, øve for at gøre sig parat til operascenen. Da hun altså senere hen kommer til at opnå anerkendelse især som fortolker af den postmoderne tradition, for eksempel i værker af den eksperimentelle 12
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 12
01/04/2020 13.51
komponistduo Schuck & Gustafson. Lige nu, altså NU, efteråret 2014, har Angela Grippe de facto succes i hovedrollen i uropførelsen af Dissections of the Dark Part III på et af de små operahuse i Wien. Og der har Gusten for resten selv set hende på scenen i weekenden – i selskab med en veninde, Saga-Lill (hans tidligere kæreste Emmy Strandens bedste ven som han er gledet ind i et ikke helt gnidningsløst – let’s face it – til/fra-seksuelt forhold med da Emmy forlod ham for en anden – snart tre år siden nu, han er ikke kommet sig over det). Men tilbage til barndommen, og plankegangbroen. Efter Annelise, sønnen Nathan. Nathan Häggert, Annelises og Albinus ”Abbe” Häggerts enbårne, jævnaldrende med Gusten og, følgelig også på grund af mødrenes lange venskab, Gustens barndomsven og skolekammerat gennem alle årene i villabyen, helt til det sidste, næstsidste gymnasieår som ender i en katastrofe. Ja. Katastrofe. Ikke nogen overdrivelse – der er heller ikke noget udglattende eller formildende ved det. Alt bryder sammen og går i stykker. For altid. Og, lige så ubestrideligt: Det er hans skyld. Og Nathans (først og fremmest). ”Brutal gruppevoldtægt i Annelise Häggerts hjem.” ”Ung kvinde mishandlet i timevis i luksusvillaens stueetage i den fashionable forstad.” ”De fire voldtægtsmænd, ’drengene’, skolekammerater fra samme gruppe.” ”Nathan Häggert udpeges som anstifter.” Nathan. Men her endnu, i barndommen, bare Lille Nathan, efternøleren. Og jo, bestemt, han er lille endnu på det tidspunkt. 13
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 13
01/04/2020 13.51
”Som en der kan ligge i en tændstikæske,” griner de to mødre så glade og velvilligt på gangbroen. Lille, bleg og tavs. Hvor han kommer allersidst og står og stirrer ud under kasketten (som af en eller anden grund får Gusten til at plage sin mor da de kommer hjem ”jeg vil have en magen til!” – og får en). Men kommer til at vokse sig større – og også tavsheden vil få en ende, samtidig med at den på en underlig måde også vokser sig større. Bliver truende. ”Time.” ”Time” – Nathan som danser danser alene på et enormt gulv, til den der musik, Prince, altid Prince, Nathan elsker Prince – lukkede øjne Og åbner øjnene midt i dansen, får øje på en og råber – man kan ikke flygte – ”GRIPPE!” Nathan senere i teenagealderen med den første store kærlighed (som forlader ham). Sascha hedder hun, ny i skolen, fra Grawellska pigehjem. Nathan. Nej, I have X’ed you out of my world (tænker Gusten nu). Der er ingen anden mulighed. Sådan her på gangbroen: punktum. Kvindernes latter som forsvinder i hukommelsen, dør ud. Alt forandret, ingenting tilbage. Huset på den anden side af vigen som skimtes mellem træerne. Häggerts hus. Så stille. Spøgelsesskibet. Faldefærdigt nu: ituslåede ruder på overetagen. Græsset, buskadset vokser højt rundt omkring det, gammelt skrammel overalt i haven. 14
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 14
01/04/2020 13.51
Som et enormt monument (men over hvad?) – Huset er en organisme, som et Spøgelsesskib bevæger det sig i mørket ... Og samtidig husker han også altid, den følelse er tilbage nu, så stærk: hvor han elskede det hus. Som et Spøgelsesskib i skumringen – tænkte han, da han var barn, ung – blev fascineret af den eksklusive arkitektur, en helt speciel stil. Den på en gang enestående og afdæmpede luksus ... drillende, som den fremstod når man så den fra den anden side af stranden, ja netop herfra på nogle hundrede meters afstand fra denne klippe ude i sivene som han og Nathan plejede at klatre op på og spejde langs med strandene – Og fantasere: Huset er en organisme (en barndomsremse) Som et spøgelsesskib bevæger det sig i mørket Loft, stuer og kælder Drengen på loftet, Drengen i kælderen Huset som sejler fremad To drenge med ens kasketter. Som var venner (og deres mødre, Angela og Annelise, så stolte over deres venskab). To drenge med kasketter (eller ”De udskiftelige”, en af de lege de legede). Prisgivet hinanden. Nathan på bjergklippen idet han ser på huset som er hans hjem, på afstand (rent barndomsminde): ”Jeg vil være arkitekt. Hvad vil du være, Grippe?” Gusten efter lidt tøven, for pludselig føler han sig så under ligt hul, tom, rømmer sig: ”Det ved jeg ikke.” 15
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 15
01/04/2020 13.51
Og så, senere, i ungdommen bliver det jo sådan at han også selv bor i huset, somme tider i lange perioder i slutningen af folkeskolen og i gymnasiet. Det er hans eget valg – vil ikke være på slæb efter mor fra by til by, scene til scene, på kontinentet hvor sangerindekarrieren endelig begynder at få vind i sejlene. Vil blive i villabyen, gå i skole der, være sammen med vennerne, i alt det som er velkendt. ”Men naturligvis”, siger Nathans mor Annelise. ”Selvfølgelig.Vores dør står altid åben for dig, Gusten.” Huset er en organisme Loft stuer og kælder Et Spøgelsesskib som bevæger sig i skumringen Der et sted i midten, i køkkenet, en kort tid, det sidste efterår før alting bryder sammen, bliver der spillet musik. Almindelig operamusik. Han selv, og Annelise (når hun er hjemme), ved køkkenbordet, på tomandshånd. ”Så kold den lille hånd er, madame.” To fattige bohemer i Paris synger. Puccini. ”For,” plejer mor somme tider at sige, ”masserne.” ”Men Gusten,” siger Annelise i køkkenet – “det kan jo ikke være så sjovt KUN at synge de eksperimentelle kompositioner. ’Dissections of the Dark’.” (et lille grin) ”INTERESSANT musik, Gusten, men rører den ved os? Jeg mener: Er det ikke meningen at musik skal røre OS i hjertet?” ”De har rørt min hånd, madame.” Og han tager den – 16
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 16
01/04/2020 13.51
mens en hård bas dunker i kælderetagen – dér befinder, dette sidste efterår, Nathan, somme tider også Sascha, sig i sit atrium. Men pyt – minder, fantasier – alt det er forbi nu (livet er gået videre, intet er tilbage). Annelise er død nu, en aggressiv kræft tog hende, det var i august for to år siden. I dødsannoncen kun et navn under: Elsket og savnet, din søn Nathan. ”Ved du hvad, Gusten, det føles som om man var en overlever. Men prisen for at man har overlevet er at man er blevet en slags parodi på sig selv.” Mor over hele computerskærmen, med turban og store, mørke solbriller (hun og Gusten skyper med hinanden den sommer; hun er på Hemmeligstedet, hendes ”hemmelige” sommerbolig hvor hun plejer at bo de stadig mere sjældne gange hun er i sit gamle hjemland. Hun har et andet liv nu et andet sted, et hus, en hund og en hun bor sammen med, som bliver kaldt Partneren). Mor. Det skind, hendes hud, rynket, spændt, læderagtig. Hvor gammel er hun da? (Det rigtige svar ved nærmere eftertanke: som Annelise da hun dør, omkring tooghalvtreds.) De sidste år efter katastrofen boede Annelise og Nathan alene i Spøgelsesskibet. Far Albinus ”Abbe” var gået, havde svigtet. Annelises egen karriere var gået i vasken. ”Hun faldt fra stor højde,” sagde Angela sommetider når Annelise en sjælden gang kom på tale men uden at nævne det som skete ved dets rette navn. Hun sagde aldrig, Angela, mishandlingen, gruppevoldtægten – 17
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 17
01/04/2020 13.51
kun (hvis hun var absolut nødt til det) ”sagen”. Alle de år bagefter, hvor kontakten mellem hende og Annelise – og Nathan og Gusten og Gusten og Annelise – blev og skulle forblive afbrudt (og Sascha Anckar, voldtægtsofferet, gik under i stoffer et sted i USA). Ja, og psst, hvis Annelise også skal tydeliggøres: at det dér Staldmesteren, Staldmesterens datter som Angela gik og remsede op på gangbroen på spadsereturene da Gusten var lille: Det var faktisk også bare en måde at sige noget andet på. Der havde jo ikke eksisteret nogen Staldmester med familie, havde overhovedet aldrig eksisteret nogen familie. For Annelise, gift Häggert (et af de fine gamle slægtsnavne i villabyen) – i en periode hele villabyens maskot og lille kæledægge på grund af den strålende karriere som kastede glans over dem alle, i de år hun var virkelig kendt, valgt som Årets Kvinde, Årets Business kvinde, Årets Fredrika og Ulrika og så videre – ja, hun var jo egentlig børnehjemsbarn, vokset op på børnehjemmet Grawellska, det som også engang lå her nede ved søen. En fra Grawellska med andre ord. Men da Sascha mange år senere boede der nogen tid i efteråret 2007 og et stykke ind i foråret 2008 frem til katastrofen var Grawellska ikke børnehjem mere men en ungdomsinstitution i privat regi for udsatte piger og unge kvinder som af forskellige grunde ikke kunne bo hjemme, eller som ikke havde noget hjem. For eksempel Sascha, der som følge af forskellig småkriminel aktivitet, såsom rapserier, stofmisbrug, var blevet smidt ud af det hjem hun delte med sin far. (”Fatter, altså,” sagde hun, ”det svin.”) Nathan blev tilbage i huset. Og bor der endnu. Nej nej nej ... de ses ikke, han og Nathan, har ikke kontakt, aldrig i livet, 18
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 18
01/04/2020 13.51
men Gusten ved det selvfølgelig, det hører med til arbejdet, han arbejder jo i ejendomsbranchen. Ved det også takket være en anden barndomsven ved navn Cosmo Brant. Som stædigt bliver ved med at ringe, skrive, aftale at mødes. Og trække ham med herned til Kallsjön. ”Huset hedder Bad Karma eller Det skødesløse liv. Eller hvad, Grippe? Kan du huske det?” Gusten er tavs, men selvfølgelig kan han huske det. ”Og Gusten ...” fortsætter Cosmo, en gang the-least-likely- to-succeed-guy i villabyens strålende ungdomsgruppe de engang begge to tilhørte (selvom Cosmo mest var en der bare var på slæb) – nu filmproducent (og den måske mest succesrige og kendte af dem alle; det begyndte allerede på filmskolen og nu både instruerer og producerer han dokumentarer og spillefilm, har sit eget produktionsselskab, kommer på festivaler, vinder priser). Og den eneste af disse villabyvenner som Gusten stadig har kontakt med – af en eller anden grund (måske fordi Cosmo stadig absolut vil blive ved med at have kontakt, også efter han er blevet stor i filmbranchen). ”... Somme tider er det sådan at alt det gamle bare VÆLDER ind over én ...” Cosmo med sin lyse bevidst forstilte truman capote-stemme (den tone hans glansnummer), i en af disse telefonsamtaler. Eller når de går omkring i villabyen, ned til Kallsjön – som de faktisk gør, ikke tit men somme tider – for Cosmo skal altså herned, og have ham med for at kunne sige disse ting om det der var. 19
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 19
01/04/2020 13.51
Og som om at Cosmo da selv bliver forvandlet, igen bliver en anden end den i filmbranchen som han nu er, bekræftet, set, med identitet og følgelig sikkerhed. I stedet: den han var dengang (den man tog gas på, ævlede om, grinede ad, morede sig over). En figur som mod alle odds (han blev mobbet meget, især af Nathan) var i besiddelse af en beundringsværdig energi og sejhed, galskab, stædighed allerede dengang; havde hundredvis af entreprenørskaber i gang på ”kontoret” i hjemmet ved Brantbakken, hvor hele klanen Brant havde deres villaer og huse, i den vestlige del af villabyen (og også der, på ”kontoret” for resten, en uofficiel filmklub for særligt indviede hvor der blev vist kunstfilm, Haneke, Pasolini – den slags). An Entrepreneur at Heart. En sej lille knark i en drengs krop. Sådan klædte han sig også – ”afslappet” i jakkesæt og stramt bundet slips af ægte (skidedyrt mærke) silke. An Entrepreneur at Heart stod der på det visitkort han havde ladet trykke i 500 eksemplarer i en supermarkedsautomat. Hvilket jo (for nogle) bare blev genstand for yderligere humor og skraldlatter. Samtidig, når Gusten tænkte på Cosmo så tænkte han (også) på en støvsuger. Øjnene, ørerne på et rør, vil suge alting til sig – Der var engang et fjæs som trykkede sig mod ruder, låste døre, vægge, for at høre, se, opsnappe. En som Opsugedeopsugedeopsugede – at hvad kan vi få ud af det her? Cosmo, the-least-likely-to-succeed-guy, sønder mobbet skabsbøsse i skolen (og i fritiden, af kammeraterne, især Nathan). 20
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 20
01/04/2020 13.51
Homostefan til han skiftede navn. Det var Nathan der kaldte ham det inden han gav Cosmo en på skrinet, så Cosmo havnede på hospitalet. Og da Cosmo kom ud af hospitalet havde han skiftet navn. Til: Cosmo ”fuckin” Brant (”lyder næsten kosmologisk, Grippe, eller hvad?”) Men nu, denne morgen i september, igen. Huset. Som kan anes mellem træerne – stille som søen, som den stærke følelse af tidløshed hernede. Spøgelsesskibet. Mørkt bag ruderne, ingen bevægelse i haven, ingenting. Falde færdigt – man kan forestille sig lysstråler overalt Bad Karma (Det sjuskede liv, skødesløse) – ”Næsten som en voldtægt ... så ødelagt. Eller hvad, Grippe?” ”Tænk, Grippe, at Nathan faktisk bor der endnu, midt i den lort,” (siger Cosmo Brant). ”Og sommetider, Grippe, er det som om at alt bare vælder ind over en. Alt det gamle, ligesom ... Så. Hvad skal vi gøre, Grippe?” ”Øh?” ”Skal vi virkelig, Grippe, bare lade den gamle bjørn være?” ”Hvordan mener du?” ”Filmen ... den kunne hedde ’Bad Karma’, for eksempel. Eller ’Pigen i kælderen’, selvfølgelig også en metaforisk opstilling. Og handle om, ja – du forstår, Grippe.” ”Hvad?” ”Nej, nu ved jeg det,” fortsætter Cosmo. ”’Hvem slog bambi ihjel’ Det dér rådyr. Den fuldkomne uskyld ...Who killed bambi, et gammelt Pistols-nummer for resten. 21
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 21
01/04/2020 13.51
Forstår du?” ”Forstår hvad?” ”STILHEDEN. Der er jo så roligt igen, så glat på overfladen –” Og Plump Cosmo kaster en sten Og så blob blob Kun i et øjeblik splintres overfladen. Og så er der igen stille. ”Men Nathan?” ”Hvad med Nathan? Tror du jeg er bange for ham?” Pludselig mærker Gusten hvordan hjertet begynder at hamre, adrenalinen stiger. Og, det slår ham igen igen igen: nej virkelig, har ikke noget at gøre her. Og Gusten Grippe, 26, voksen nu, succesrig ejendomsmægler og så videre – vender om, sætter af sted – Telefonen bipper, en sms. Tak for en skøn weekend! Saga-Lill. Og et kort øjeblik farer mindet om en nat gennem Gusten: blødhed, krop og nærhed – de har god sex sammen, han og Saga-Lill, men – findes ikke ellers ikke i dagen, ikke her. Han trykker meddelelsen væk, svarer ikke. Forsteningen er ophævet. Gusten løber videre i morgenen.
Hvem slog bambi ihjel_INT.indd 22
01/04/2020 13.51