Skønlitteratur & faglitteratur juni – oktober 2020
3
C H R I STO P H E R ISHERWOOD (1904-1986) var britisk forfatter og blev amerikansk statsborger i 1946. Han er isÌr berømt for sine romaner om Tyskland under Weimarrepublikken og for at beskrive livet som homoseksuel i utilgivende miljøer, som i Farvel til Berlin og den filmatiserede A single man.
TURBINES KLASSIKERSERIE
5
Christopher Isherwoods klassiker om en homoseksuel mands liv og sorg i det sydlige Californien i 1962 Christopher Isherwood
A single man Christopher Isherwoods klassiker fra 1964 om den homoseksuelle George, der underviser på et college i det sydlige Californien og kæmper med sorgen og en eksistentiel krise i kølvandet på kæresten Jims død i en bilulykke. Handlingen i A single man udspiller sig hen over én dag i Georges liv i 1962. George står op, tager på arbejde, snakker med de studerende og kolleger og naboer, han tager i træningscenter, og han besøger sin fordrukne veninde, der oprindeligt kommer fra England ligesom George. Og gennem hele den rejse, som dagen byder på, diskuterer Georges indre stemme muligheden for nogensinde igen at finde noget godt og smukt i en verden, der ikke accepterer den person han er, og som har stjålet hans livs kærlighed fra ham. Romanen blev fejret som et mesterværk allerede ved udgivelsen. I 2009 blev romanen indspillet som film med Colin Firth og Julianne Moore i hovedrollerne. Colin Firth modtog en Oscarnominering for bedste mandlige hovedrolle for filmen.
ISBN: 978-87-406-6256-6 A single man af Christopher Isherwood Oversætter: Juliane Wammen Vejl. pris 199,95 Udkommer: 14. oktober 2020 160 sider Format: 130x195 mm, softcover med flapper
”Isherwoods roman, nu imponerende godt nyoversat af Brian Dan Christensen, er et af mesterværkerne i den engelske mellemkrigslitteratur” ”et levende, vibrerende mesterværk” BERLINGSKE
”bogen er et skatkammer af detaljer og iagttagelser om livet i et Berlin, hvor asfalten slår sprækker af underliggende spændinger.” ”Det er vitterligt et lille mesterværk” WEEKENDAVISEN
”Der er dæmonisk latter overalt, og der er ikke meget at grine hjerteligt ad. Men Danmark har fået sig endnu en tilgængelig klassiker af højeste litterære kvalitet om mellemkrigstidens Berlin.” KRISTELIGT DAGBLAD
❤❤❤❤❤ ”Mesterroman om Weimarrepublikkens sidste dage genudgives på forbilledlig vis på dansk.” ”’Farvel til Berlin’ er en af det 20. århundredes bedste engelske romaner.” POLITIKEN
TURBINES KLASSIKERSERIE
7
djuna barnes
GRAHAM GREENE
NATTESKOV
1948
1936 FORORD VED T.S. ELIOT OG KRISTINA STOLTZ
Udkommer november 2020
DRAKENBERG: LIGFÆRD Morten Leth Jacobsen
9
”Morten Leth Jacobsens kompromisløse fortælling om den virkelige figur Drakenberg er underholdende og tidløs.” Kristeligt Dagblad
Fabulerende historisk roman om verdens ældste menneske Morten Leth Jacobsen
Drakenberg: Ligfærd Morten Leth Jacobsen imponerede i 2018 anmelderne med romanen Drakenberg – en underholdende og velresearchet fortælling om den farverige historiske personlighed Christian Jacobsen Drakenberg (1626-1772), som efter sigende blev 146 år gammel. Ved sin død var Drakenberg et af datidens mest berømte mennesker: en levende legende, ikke kun på grund af sin fænomenalt høje alder, men også i kraft af de fantastiske historier, han kunne fortælle fra et langt liv som sømand, slave og soldat. Drakenberg: Ligfærd tager fat, hvor den første roman slap, og skildrer Drakenbergs liv på godt og ondt, fra han undslipper slavefangenskabet på Cypern og vender hjem til Danmark, og frem til hans død. Vi lander i året 1770. Drakenberg har rundet de 143 år. Øjnene er næsten blinde, og bentøjet fungerer ikke længere. Døden nærmer sig med hastige skridt, men der er stadig meget at fortælle. Forvalteren Peder Mønster har påtaget sig det ærefulde hverv at nedfælde oldingens levnedsbeskrivelse. Hver dag sidder han troligt ved Drakenbergs seng og lytter og tager notater, mens han finder sig i fornærmelser fra den gamle søulk. Vi hører om svenskekrigene og om livet på nas hos adelen i København og på godserne i Jylland. Om frihedstrang og anger, løgnehistorier og druk. Samtidig tegner romanen et tidsbillede af menneskelivets barske vilkår i 1700-tallet. En omtumlet tid, hvor nye og gamle ideer brydes, og kongens livlæge Struensee kortvarigt sætter landet på den anden ende med sine uhørte ideer om pressefrihed og borgerlig lighed.
ISBN: 987-87-406-6409-6 Drakenberg: Ligfærd Af Morten Leth Jacobsen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 20. august 2020 300 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag
FOTOGRAF: UGGI KALDAN HEUSER
11
MORTEN LETH JACOBSEN (f. 1967) er dansk forfatter. Hans romaner spænder fra moderne skæbnefortællinger som Mens vi venter (2011) til mere eksperimenterende magisk realisme som Den sidste dag på jorden (2014). Han har modtaget adskillige legater og stipendier, herunder Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2012, og har været stipendiat på bl.a. San Cataldo og Det Danske Institut i Athen.
NÅR LANDET MØRKNER Tore Kvæven
13
Vinder af Brageprisen 2018
Vanvittig smuk Brageprisvinder om vikingernes efterkommere i Sydgrønland Tore Kvæven
Når landet mørkner Året er 1293. Den unge Arnar Vilhjalmson deltager i sin første hvalrosjagt. Efter jagten stiller en ung pige sig foran ham. Hun kaster et blik på dyret, han har fældet. Hendes blik er trodsigt, ordene hårde og hånende. Hun vender sig og løber sin vej uden at se sig tilbage. Hun hedder Eir. I den norrøne Vesterbygda i Grønland sniger en uro sig ind på menneskene. Hvalrosjagten, der har gjort folk her rige, er begyndt at slå fejl. Skibe, der sejlede fra Norge og til Island for at handle, er efterhånden blevet et sjældent syn. Grønlændernes egne bygder er i hastigt forfald. Menneskene spørger sig selv: Er dette de sidste tider? Arnar drømmer om en dag at bygge sit eget skib og sejle mod landet i vest, hvor tømmer og jern og et håb for fremtiden findes. Og i den drøm findes også Eir. I jagten på sin drøm er Arnar villig til at trodse både sin egen høvding, sine guder og landets love. Når landet mørkner er naturligvis en historisk roman, men det er først og fremmest en stor og eviggyldig kærlighedshistorie mellem Arnar og Eir. En historie om to, der elsker hinanden så højt, og som må gå så meget igennem for at få hinanden og beholde hinanden, mens udefrakommende kræfter, fremmede krigere, sygdom og selv naturens omskiftelige luner modarbejder dem. Man ved ikke, hvad der blev af vikingernes efterkommere i Sydgrønland: Når landet mørkner giver et bud på netop dette.
ISBN: 978-87-406-5193-5 Når landet mørkner Af Tore Kvæven Oversætter: Louise Ravnild Vejl. pris 299,95 Udkommer: 8. september 2020 450 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag
“Tore Kvævens nye roman om mennesker i middel alderen er så mesterligt og mageløst skildret, at VGs anmelder måtte læse nogen kapitler flere gange.” – VG
– Fædrelandsvennen
– Adresseavisen
– Dagbladet
– Stavanger Aftenblad
FOTOGRAF: TOMMY ELLINGSEN
15
T O R E K VÆ V E N (f. 1969) bor i Sirdal i Norge, hvor han er lærer og fårebonde. Han debuterede i 2011 med romanen Hård er mit lands lov, og Når landet mørkner er hans kun anden roman. I 2018 vandt han Norges største litterære pris, Brageprisen, for Når landet mørkner.
DEN GODE VEN Bjørn Esben Almaas
17
Stavanger Aftenblad
“Almaas har skrevet en behersket og dybt medrivende roman om et barns miserable vilkår …”
(Motivering fra Nordisk Råds Litteraturpris 2020)
Bjørn Esben Almaas
Den gode ven Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?
ISBN: 978-87-406-6310-5 Den gode ven Af Bjørn Esben Almaas Oversætter: Klaus Rothstein Vejl. pris 229,95 Udkommer: 14. august 2020 160 sider Format: 130x195 mm, hardcover med smudsomslag
FOTOGRAF: INGER BRÃ…TVEIT
19
Norske
BJĂ˜RN ESBEN ALMAAS (f. 1975) debuterede i 2001 i Norge med den kritikerroste novellesamling Costa del Sol. Han har siden skrevet romanerne Katzenjammer (2003) og Sov eller snakk om kjĂŚrlighet (2009). Han har ogsĂĽ lavet kortfilm og skrevet filmmanuskripter. Den gode ven er Almaas' fjerde bog.
NOMINERET TIL BOKHANDLERPRISEN 2019 I NORGE
FOTO: HEIDI FURRE
ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG Linn Strømsborg
21
Aldrig, aldrig, aldrig er en roman om, hvorfor vi får børn, og hvorfor vi ikke får børn. Det er historien om at vælge noget andet end det, der forventes af en, men samtidig bare ønske sig et normalt liv
Linn Strømsborg
Aldrig, aldrig, aldrig “Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.” Hovedpersonen i Linn Strømsborgs roman Aldrig, aldrig, aldrig har aldrig ønsket at få børn. Hun har boet sammen med Philip i otte år, og de har været enige om, at de ikke skulle have børn – helt indtil nu. For måske vil Philip alligevel gerne være far? Og mens hendes to bedste venner venter barn, og hendes mor fortsat plager om børnebørn, og hverdagen flyder over af småbørnsforældre og fødsler og andet, så står hun fast i sit liv og valg om ikke at ville have børn.
ISBN: 978-87-406-6020-3 Aldrig, aldrig, aldrig Af Linn Strømsborg Oversætter: Karen Fastrup Vejl. pris 279,95 Udkommer: 20. august 2020 224 sider Format: 140x210 mm, hardcover med smudsomslag
Dagbladet
VG
Fædrelandsvennen
Stavanger Aftenblad
Bok365.no
Norske
LINN STRØMSBORG (f. 1986) debuterede i 2009 med romanen Roskilde og har siden udgivet flere romaner.
23
FOTO: HEIDI FURRE
MEDUSAS FLÅDE Franzobel
”Franzobel har gjort det umulige med denne roman … et rystende mesterværk.” – Der Tagesspiegel
Med Medusas flåde har Franzobel skrevet en enormt ondskabsfuld, komisk, Tarantino-agtig, historisk splatterkomedie. – Der Spiegel
Levende og kulørt historisk roman om et af verdens mest berømte skibsforlis Franzobel
Medusas flåde Det er d. 18. juli 1816 og klokken er 11 om formiddagen: Et stykke ud for Afrikas vestkyst får kaptajnen på briggen Argus øje på en flåde. Da flåden kommer nærmere fryser blodet til is i hans årer. Om bord befinder sig 15 udmagrede skikkelser med hule øjne, forbrændt hud og hår, der er stift af salt. Det er de sidste overlevende ud af 147 mennesker, som to uger tidligere blev overladt til deres egen skæbne, da fregatten Medusa forliste. Denne historiske hændelse – et af verdenshistoriens mest berømte skibsforlis – danner baggrund for Franzobels eminente roman, der sigter mod kernen af selve det menneskelige: Hvad betyder moral og civilisation, når det handler om at overleve i en ekstrem situation? Og hvor høj er prisen for overlevelse?
ISBN: 978-87-406-6132-3 Medusas flåde Af Franzobel Oversætter: Lone Østerlind Vejl. pris 299,95 Udkommer: 3. september 2020 592 sider Format: 140x210 mm, softcover med flapper
25
”Splitte mine bramsejl for en roman! Den bedste skibsroman i årevis er skrevet af en landkrabbe fra Østrig.” – VG
© GEORG BUXHOFER/PAUL ZSOLNAY VERLAG
27
F R A N ZO B E L
(Franz Stefan Griebl, f. 1967) debuterede i 1992. Han fik et gennembrud, da han i 1995 vandt Ingeborg Bachmann-prisen for fortællingen “Die Krautflut” (Kålfloden). Han har skrevet romaner, fortællinger, essays, skuespil, digte og børnebøger – næsten 50 værker – der er kendetegnet af stilistisk anarki, sproglig leg, humor og satire.
"HYLENDE MORSOM!" – ERIC IDLE (MONTY PYTHON)
KAPTAJNEN OG ÆREN Dave Eggers
29
Hysterisk morsom roman om Trumps Amerika Dave Eggers
Kaptajnen og Æren Den mangeårige kaptajn på det gode skib Æren går fra borde en sidste gang og vinker farvel til skibets mange passagerer. En ny kaptajn skal vælges: ”Jeg vil gerne være kaptajn!” råber skibets mest irriterende mand, der sædvanligvis står under trappen ved kvindernes omklædningsrum for at kigge op under nederdele. En del af passagererne stemmer på ham i trods, nogle fordi der bare skal ske noget nyt og fordi, han altid siger præcis, hvad han tænker. Den irriterende, højtråbende, gramsende mand bliver valgt. Og straks går alt galt på skibet. Kaptajnen og Æren er en hylende morsom og utroligt skræmmende fortælling om Trumps Amerika sat i scene på et stort skib. Kaptajnen spiser kun hamburgere tilberedt af teenagere, han vælger skibets mest sexede og smukke kvinde (sin datter) til chefrådgiver, han kommunikerer udelukkende gennem kryptiske beskeder skrevet på et whiteboard, og han inviterer en frygtet pirat om bord på skibet, selvom alle passagererne frygter piraten … Kaptajnen synes bare, piraten ser SÅ maskulin ud, når han rider på sin hest i bar overkrop.
ISBN: 978-87-406-6363-1 Kaptajnen og Æren Af Dave Eggers Oversætter: Louise Ravnild Vejl. pris 229,95 Udkommer: 14. oktober 2020 128 sider Format: 130x195 mm, softcover med flapper
FOTO: BRECHT VAN MAELE
31
D AV E E G G E R S er en af amerikansk skønlitteraturs mest hyldede forfattere. Han startede det indflydelsesrige forlag og magasin McSweeny’s, som alle forfattere drømmer om at blive publiceret i, og han slog igennem som bare 21-årig med den selvbiografiske A Heartbreaking Work of Staggering Genius.
Sagt om Paraden
❤❤❤❤❤ “Dave Eggers’ nye roman er en født klassiker”
– Jes Stein Pedersen, Politiken
“Paraden er en velkommen mulighed for at indtage noget helt andet end typisk hverdagsorienteret nordisk minimalisme, og den er en besk lille perle i sin genre.”
– Heidi Laura, Weekendavisen
JEG SLÆBER LUNGERNE SOM EN VÆGT Victor Boy Lindholm
33
Digte om at cykle, om naturen, om livet og om nostalgiens stærke kraft Victor Boy Lindholm
Jeg slæber lungerne som en vægt I Victor Boy Lindholms nye digtsamling JEG SLÆBER LUNGERNE SOM EN VÆGT pumpes tjæren ud af lungerne af cykelturens strabadser, bakterierne strømmer gennem blodet i årene, senerne er overanstrengte, asfalten borer sig ind i lårenes baner og vævets mørke i et styrt. Naturen og miljøet eksisterer, bølgerne ruller, vejret trækkes ind med træerne, en albinohjort, og mørket, lyset, vinteren skaber en stærk og nostalgisk følelse af en naturrigdom, som ikke kan ejes, men som langsomt visner og forandres. lyset ligger som en dyne om mit indre det siger søg bakkerne og de store skove et blad kunne falde
ISBN: 978-87-406-6428-7 Jeg slæber lungerne som en vægt Af Victor Boy Lindholm Vejl. pris 179,95 Udkommer: Slut august 2020 90 sider Format: xx mm, softcover med flapper
HYKLERTRILOGIEN Victor Boy Lindholm
35
Victor Boy Lindholms Hyklertrilogi – samlet i ét bind Victor Boy Lindholm
Hyklertrilogien For første gang kan man nu købe Victor Boy Lindholms anmelderroste Hyklertrilogi samlet i ét bind. De tre udgivelser har gjort Victor til en af de mest læste unge lyrikere på den danske forfatterscene og med emner som miljø og klima, flygtninge og dårlig samvittighed, overforbrug, fitness og charterferie har Victor siden udgivelsen af første bind, GULD, skrevet direkte ind i og om vores alle sammens klode i hurtig forandring. Igennem de tre bøger i hyklertrilogien spørger Victor Boy Lindholm, hvordan man er menneske i en ny slags tid. Den evigt forbundne, den altid kriseramte og den konstant opdaterende nutid er kilden til den skyld, som den såkaldte hykler taler om i trilogien. Hykleren vil gerne være politisk aktiv, men også feste. Hykleren vil gerne engagere sig, men hvor skal man starte, når klimaet kommer, når mellemøsten eksploderer, når finanskrisen kradser og flygtningenes tragiske skæbne hjemsøger en om natten. Hvem er man, når man er for udmattet til at deltage i samfundet, når man ligger konstant scrollende i sin seng og ser på krigen, der kører igen? Tidens egentlige spørgsmål er: hvorfor skal jeg sortere skrald, når apple køber guld fra guldminerne i Congo, hvor børnene arbejder med små trætte træningsøvede hænder? Er der overhovedet et svar på det spørgsmål?
ISBN: 978-87-406-6480-5 Hyklertrilogien Af Victor Boy Lindholm Vejl. pris 199,95 Udkommer: 15. juni 2020 244 sider Format: 140x210 mm, softcover med flapper
FOTOGRAF: PETER N. CHRISTENSEN
37
V I CTO R B OY L I N D H O L M (f. 1991) debuterede i 2013 med digtsamlingen DRONE på forlaget AFV PRESS. Siden er udkommet den anmelderroste hyklertrilogi på forlaget Kronstork bestående af digtsamlingerne GULD (2014), NO HARD FEELINGS (2015) og RESORT (2017). Victor Boy Lindholm skriver reportager og kulturstof for Dagbladet Information og arbejder sideløbende som oversætter og dramatiker.
LILLE PINDS HULE Elvira Fragola
39
❤❤❤❤ "Den reneste hygge står Elvira Fragola for." POLITIKEN
Verdens sødeste pindsvin er tilbage i ny billedbog Elvira Fragola
Lille Pinds hule I Lille Pinds hule behandler illustrator og forfatter Elvira Fragola med varme og charme den selvstændighedsalder, som de fleste forældre kan nikke genkendende til. Det er en smuk efterårsdag, og Lille Pind vil ud at plukke blåbær. Men Pindemor har andre planer. Hun vil gerne have, at Lille Pind hjælper med rengøringen. Det er Lille Pind ikke tilfreds med, og da hun ser sit snit til det, lister hun af. Ude i skoven finder Lille Pind en hyggelig hule, men da det begynder at tordne, bliver Lille Pind alligevel lidt nervøs. Og så hører hun pludselig en fremmed stemme … Lille Pinds hule er en sød og smukt illustreret billedbog om selvstændighed, udlængsel og om at møde sine medmennesker (og -dyr) med et åbent og kærligt sind.
ISBN: 978-87-406-6369-3 Lille Pinds hule Af Elvira Fragola Vejl. pris 149,95 Udkommer: 8. oktober 2020 Ca. 50 sider Format: 150x220 mm, hardcover
E LV I R A F R A G O L A er illustrator og forfatter til flere børnebøger. Hun står bag serien om børnene fra Mumleby, samt hestebogen Min bedste ven, Trude. Hun bor med sin datter og flere heste på Bornholm, og så er hun også mor til Lille Pind og bøgerne Lille Pinds puttetid og Lille Pinds juleønske.
41
KONGEN I DANMARK Rikke Agnete Olsen
43
Illustreret af den kendte Skalk-illustrator Jørgen Kraglund Rikke Agnete Olsen
Kongen i Danmark Kongen i Danmark omhandler alle de danske konger – fra Gorm den Gamle og en række sagnkonger før ham til Dronning Margrethe II – og deres forvaltning af det embede, de enten tilkæmpede sig eller fik givet i dåbsgave. Skildringen er skrevet af en af landets kyndigste historieformidlere, og derfor er Kongen i Danmark ikke en slavisk beskrivelse af den danske kongerække, men en beskrivelse af kongedømmet og dets udvikling – og sidenhen delvise afvikling som institution. Og regenternes betydning for udviklingen af dette embede. I tolv kapitler har Rikke Agnete Olsen samlet hovedpunkterne i udviklingen – og det er både underholdende og indsigtsgivende. Det er personskildring og politisk historie. For hvem skriver historien og dermed giver herskeren sit eftermæle? Hvad var regenten selv skyld i, og hvad var påvirkninger og strømninger udefra? Det søger forfatteren at udrede ved at beskrive regentens vilkår for at styre vort land gennem de sidste 1000 år. Til understøttelse af Rikke Agnete Olsen har grafikeren Jørgen Kraglund gengivet hver enkel regent med udgangspunkt i kendte portrætter af majestæten. Hvor de ikke findes fra den ældre middelalder, så gennem et motiv tæt på ham – og i de sjældne tilfælde også af hende. Kraglunds farvelagte streg har ledsaget en generation af historieinteresserede læsere af tidsskriftet Skalk og forlaget Wormianums bøger. I Kongen i Danmark viser han en helstøbt og personlig version af den danske kongerække.
Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er cand.mag. i historie og fransk fra Københavns Universitet. Fra 1966 inspektør på Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 arbejdede hun som freelancehistoriker og middelalderarkæolog med en omfattende videnskabelig og populærvidenskabelig produktion samt foredragsvirksomhed. Hun har bl.a. skrevet: Borge i Danmark, Danmark i Verden 1-2, Hunden i Historien, Riddertid og Romantik og 41 fortællinger om folk i fædrelandets historie. Jørgen Kraglund (f. 1943) er uddannet grafiker fra Den Grafiske Højskole i København 1970. Fra 1971 til 2005 var han fastansat som illustrator på det kulturhistoriske og arkæologiske tidsskrift Skalk og det tilknyttede forlag Wormianum. Han modtog i 2005 Forening for Boghaandværks ærespris, der gives for en særlig indsats ved udgivelsen af veludførte bøger.
ISBN: 978-87-406-6139-2 Kongen i Danmark Af Rikke Agnete Olsen Illustrationer af Jørgen Kraglund Vejl. pris 299,95 Udkommer: 14. august 2020 250 sider Format: 170x240 mm, hardcover
VERDEN I OPBRUD Hans Gregersen
45
Hans Gregersen
Verden i opbrud: 1930’erne i nærbillede Andet og afsluttende bind i Hans Gregersens store fortælling om mellemkrigstiden. I 2018 kom Verden er ny om de brølende 20’ere, og nu fortsætter han med Verden i opbrud, der sætter fokus på 1930’erne. I det nye bind er der igen tale om en bred, kalejdoskopisk skildring, der år for år fører læserne gennem dette urolige og dramatiske årti, der fører frem mod en ny verdenskrig. Det er år præget af økonomisk depression, massearbejdsløshed og politiske despoter som Hitler, Mussolini og Stalin. Over for dem står den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, der tager nye metoder i brug for at føre sit land gennem kriseårene. I Danmark lyder spørgsmålet Stauning eller kaos, og vælgerne er ikke i tvivl om, hvad de skal vælge. Den danske statsminister bliver i disse år en samlende landsfader. Det er også en tid, hvor kunstnere som danske Wilhelm Freddie og den spanske surrealist Salvador Dalí vækker forargelse og debat, og hvor flyverhelten Charles Lindbergh og hans hustru vælger at forlade USA for at få fred for pressen. Det er Hollywoods gyldne år, for publikum kan ikke få nok af levende billeder i biografmørket og stjerner som Chaplin, Clark Gable, Greta Garbo og Marlene Dietrich. Og hele verden følger med, da den sorte amerikanske atletikstjerne Jesse Owens bliver det store navn ved OL i Berlin. Hans Gregersen giver et indgående og meget levende billede af disse år. Det gælder politiske begivenheder som den spanske borgerkrig og den tyske indlemmelse af Østrig og Tjekkoslovakiet, og det gælder kulturlivet med navne som forfatterne Hemingway og Steinbeck, jazzmusikeren Louis Armstrong, provokatøren PH, forfatteren Bertolt Brecht, der søger politisk ly på Sydfyn, Hitlers foretrukne filmskaber, Leni Riefenstahl, og Karen Blixen, der forlader Afrika og vender hjem til Danmark og et nyt liv som forfatter. Den erfarne historiefortæller Hans Gregersen kommer hele paletten rundt.
Hans Gregersen er en erfaren historiefortæller, der siden 1975 har udgivet en lang række bøger, alle med relation til hans viden om og interesse for historie og kulturhistorie. Hans seneste udgivelse er Verden er ny: Historier fra de b rølende 20’ere (2018).
ISBN: 978-87-406-6419-5 Verden i opbrud: 1930’erne i nærbillede Af Hans Gregersen Vejl. pris 299,95 Udkommer: 11. september 2020 450 sider Format: 170x240 mm, hardcover
NUUP KANGERLUA: UDFORSKNING AF EN ARKTISK FJORD Signe Høgslund og Peter Bondo Christensen
47
Enestående bog om Nuup Kangerlua – Godthåbsfjorden – en smuk beskrivelse af fjordens natur og små hemmeligheder Signe Høgslund og Peter Bondo Christensen
Nuup Kangerlua: Udforskning af en arktisk fjord Intet andet sted i verden er klimaforandringerne så tydelige som i Arktis. Hvad betyder de for den arktiske natur og for de mennesker, der lever i og af naturen? Skal man have et godt svar på de spørgsmål, kræver det, at de arktiske økosystemer følges indgående året rundt. I Grønland har man taget den udfordring op. Grønlands Klimaforskningscenter har gennem de sidste ti år intensivt studeret Nuup Kangerlua, der også kaldes Godthåbsfjorden. Plankton, fisk, hvaler, havstrømme, isforhold, gletsjere. Ja, stort set hver en vigtig brik bliver vendt i Nuup Kangerlua. Det er muligt, fordi man ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk har etableret en dynamisk forskningsenhed, der kan arbejde i fjorden året rundt. I samarbejde med et internationalt forskerteam kan Grønlands Klimaforskningscenter nu tage æren for, at Nuup Kangerlua er den bedst undersøgte arktiske fjord i verden. Ti år efter Klimaforskningscentret søsatte den første båd i Nuup Kangerlua, præsenterer vi her noget af den enorme mængde viden, centret har bygget op gennem ti års studier i fjordsystemet. Man møder det usynlige liv i fjorden, der er fødegrundlag for hele livet i Nuup Kangerlua. Læseren kommer til at forstå, hvorfor havisen og fjordens gletsjer er vigtige for fjordens produktion af fisk, og hvordan mærkning af torsk fortæller os om deres levevis. Man får viden om havisens rolle som kuldioxidpumpe, man oplever et liv på havbunden, de færreste forestiller sig, og ser hvordan forskerne sætter små sendere på 40 ton tunge hvaler.
Signe Høgslund arbejder med havmiljøet i Danmark og Grønland. Hun er uddannet biolog og arbejder som forsker ved Aarhus Universitet. Sideløbende er hun fagbogsforfatter og har gennem flere år arbejdet med ”den fortællende journalistik” som genre, når hun har skrevet om naturvidenskab til forskellige medier.
Peter Bondo Christensen er uddannet biolog og journalist. Han har gennem flere år været en del af et team, der har forsket i grønlandske fjorde. Gennem de sidste mange år har Peter haft fokus på at formidle naturvidenskab på en inspirerende og medlevende facon.
ISBN: 978-87-406-6340-2 Nuup Kangerlua: Udforskning af en arktisk fjord Af Signe Høgslund og Peter Bondo Christensen Vejl. pris 299,95 Udkommer: Ikke fastsat – september 2020 200 sider Format: 240x250 mm, hardcover
DA GULDALDEREN KOM TIL SØHØJLANDET Henrik Bredmose Simonsen
49
Rigt illustreret med smukke guldaldermalerier af Himmelbjerget og omegn
Da guldalderkunstnerne opdagede Himmelbjergegnens landskab i 1800-tallet Henrik Bredmose Simonsen
Da guldalderen kom til Søhøjlandet Det smukke midtjyske landskab med Himmelbjerget som et knejsende fokus blev først opdaget af den københavnske kulturelite i 1830’erne, hvor kunstnere forsigtigt sneg sig ud i det storslåede sceneri. Det blev maleren Vilhelm Kyhn, der for alvor åbnede alles øjne, da han med sine elever drog på sommerstudier til Ry i 1870’erne. Her dannedes en koloni på linje med andre store samtidige danske kunstnerkolonier, hvor landskabsmaleriet dannede rammen og særligt Kyhns kunstsyn dens indhold. Da guldalderen kom til Søhøjlandet er både en beskrivelse af kunstnernes opdagelse og brug af det dramatiske midtjyske landskab fra 1830’erne til begyndelsen af 1900-tallet og et portræt af den endnu relativt ukendte kunstnerkoloni centreret omkring Vilhelms Kyhns person og arven efter denne.
Henrik Bredmose Simonsen er museumsinspektør ved Museum Skanderborg. Han har en omfattende produktion af videnskabelige og formidlingsmæssige bøger og artikler bag sig og har især arbejdet med 18- og 1900-tallets danske historie – herunder kunst- og kulturhistorie – samt den danske udvandring til USA.
ISBN: 978-87-406-5852-1 Da guldalderen kom til Søhøjlandet. Vilhelm Kyhn og andre landskabsmalere på Himmelbjergegnen Af Henrik Bredmose Simonsen Vejl. pris 299,95 Udkommer: Cirka 1. september 250 sider Format: 300x245 mm, hardcover
BÆREDYGTIG BUSINESS Steffen Max Høgh
51
”Jeg tror ikke på, at grøn udvikling og økonomisk overskud hænger sammen – jeg ved det.” Steffen Max Høgh Steffen Max Høgh
Bæredygtig business Bæredygtighed er fremtidens sikreste forretningsmodel, og fremtiden tilhører dem, der forstår at bruge den. Faktisk er FN’s 17 verdensmål og 169 delmål en gave til virksomheder og iværksættere, der gerne vil overleve, og væksten. 69 af verdens største økonomier er virksomheder. Virksomheder med de største muskler, som har magten, ansvaret og potentialet til at skabe ændringer, der virkelig batter. Samtidig gennemgår den vestlige verdens forbrugere lige nu et paradigmeskifte. Vi vil ikke længere kun have mere, men først og fremmest bedre. Vi søger mening – både når vi går på arbejde, og når vi forbruger. Bogen vender den traditionelle tankegang omkring virksomhedernes rolle i verden på hovedet. Den illustrerer, hvordan man kan forene vækst med ansvar for den verden, vi lever i. Det er den eneste vej til langsigtet vækst. Dens mål er ikke at gøre os alle til Michael Jacksons korsangere i Heal The World. Den er en uomtvistelig bevisførelse for, hvorfor og hvordan bæredygtig innovation er fremtidens guld.
ISBN: 978-87-406-6436-2 BÆREDYGTIG BUSINESS for bundlinjen og en bedre verden Af Steffen Max Høgh Vejl. pris 299,95 Udkommer: 4. september 2020 300 sider Format: 148x210 mm, hardcover
BÆREDYGTIG BUSINESS Steffen Max Høgh
53
Hvis du ikke kan forklare, hvad bæredygtighed er, kan du heller ikke tjene penge på det. Steffen Max Høgh Sustainability Director
Da jeg for fire år siden etablerede en virksomhed, hvor social ansvarlighed og miljøhensyn var omdrejningspunktet, tænkte flere at jeg var naiv. Da jeg solgte virksomheden blev det tydeligt, at bæredygtighed også er værdifuldt økonomisk. Bæredygtighed er business. Steffen Max Høgh Sustainability Director
STEFFEN MAX HØGH er CSR-direktør, iværksætter og bæredygtighedsnørd og står bag podcasten Bæredygtig business. Han er uddannet pædagog, har en mastergrad i positiv psykologi, har været i møbelbranchen i 5 år og altid haft en passion for bæredygtige forretningskoncepter. I 2015 startede han møbelgenbrugsvirksomheden 3R Kontor, som har haft stor succes og nu er blevet solgt videre til den milliardomsættende møbelkoncern Holmris B8, hvor han i dag er CSR-direktør.
Kontakt: Martin Graae Jørgensen Tel: +45 8612 7916 mgj@turbine.dk
www.turbine.dk