Læseprøve: "Til min far"

Page 1

Foto: Lærke Posselt

Det dufter af syren.

Min far er indlagt på Gentofte Hospital. Han har haft kræft i otte år, nu har han fået en blodprop i hjernen. Han er blevet lam i den ene side af kroppen.

NIELS ERLING

Jeg cykler og græder.

Til min far er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort.

Niels Erling er sceneinstruktør, født i 1988 i Gentofte. Uddannet Master of Fine Arts in Theatre fra Teaterhögskolan i Malmö 2018. Kunstnerisk leder af AKT1 – Danmarks Lydteater siden 2013 samt kunstnerisk leder af Teater Momentum vol. 13 i sæson 2019-20. Har herudover iscenesat forestillinger på både små og store scener over hele landet. Niels Erling blev belønnet med en Talentpris ved Årets Reumert 2020 samt præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg samme år.

ROMAN

Til min far_CVR.indd 2,5

NIELS ERLING 05.02.2021 10.04


Til min far_INT.indd 2

05.02.2021 10.02


niels erling

Til min far

Til min far_INT.indd 3

05.02.2021 10.02


Til min far Af Niels Erling 1. udgave, 1. oplag Copyright © Turbine 2021 Forlagsredaktion: Martin Graae Jørgensen Tekstredaktion: Anne Skov Thomsen Omslag: Heidi Schmidt Jensen Sats: Vinnie Andersen Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 9788740670424 www.turbine.dk

Til min far_INT.indd 4

05.02.2021 10.02


Til min far_INT.indd 5

05.02.2021 10.02


Til min far_INT.indd 6

05.02.2021 10.02


her er ikke nogen gardiner, siger min søster. Nej, det må de sætte op, siger min mor. Det må vi spørge dem om, siger min søster. Ja, siger jeg. De har flyttet dig til en enkeltmandsstue på Medicinsk Afdeling. Gule bygninger. Opgang 3, anden sal. Det er da mærkeligt, at her ikke er nogen gardiner, siger min mor. Tager de dem ikke ned, når de skal rense stuen, siger min ­søster. Efter den sidste, der boede her. Det kan da godt være, siger jeg. Vi må altså bede dem om at komme med nogen, siger min mor. Ja, siger jeg. Jeg skriver velkommen john på tavlen, ligesom de havde gjort det på Herlev.

7

Til min far_INT.indd 7

05.02.2021 10.02


din fars infektionstal er højt, siger lægen. Ja, siger jeg. På grund af lungebetændelsen. Ja, siger hun. Men også på grund af hans grundsygdom. Hvad med blodproppen, siger jeg. Den giver ikke forhøjede infektionstal, siger hun. Men kræft og lungebetændelse gør. Du har haft prostatakræft i snart otte år. For tre måneder siden fik du en blodprop i hjernen. Godt en måned efter fik du flere. Nu er du lam i halvdelen af din krop. Men du kan stadig tale. Vi beholder ham her på Medicinsk Afdeling, siger hun. Okay, siger jeg. Er der noget, du vil spørge om, siger hun. Jeg ser på dig. Du sover. Han er meget fraværende, siger jeg. Han er sikkert træt efter sygetransporten, siger hun. Og så har vi givet ham en stor dosis antibiotika.

8

Til min far_INT.indd 8

05.02.2021 10.02


Okay, siger jeg. Ja, siger hun. Jeg stryger din hånd. Hvorfor er han egentlig kommet på Gentofte, siger jeg. Vi har været på Herlev alle de andre gange. Det er lidt forskelligt, siger hun. Er der da ingen medicinsk afdeling på Herlev, siger jeg. Jo, siger hun. Det er lidt forskelligt. Okay, siger jeg.

9

Til min far_INT.indd 9

05.02.2021 10.02


jeg har feber, siger du. Ja, siger jeg. Jeg er på vej tilbage fra toilettet på gangen. Jeg tørrer mine hænder i et papirlommetørklæde. Sagde de hvor meget, siger jeg. En seks-otteogtredive, siger du. Okay, siger jeg.

10

Til min far_INT.indd 10

05.02.2021 10.02


jeg tænker på, om jeg skal aflyse min fødselsdag, siger jeg. Det er på fredag, jeg fylder 30. I dag er det mandag. Har du ikke lyst til at holde fest, spørger min mor. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til, siger jeg. Jeg synes ikke, du skal aflyse, siger hun. Synes du ikke, siger jeg. Nej, siger hun. Nej, siger jeg. Måske ikke. Du kan i hvert fald vente og se, siger hun. Ja, siger jeg. Skolen skinner ind gennem vinduet for enden af gangen, hvor en ældre mand sidder med sin rollator. Men hvis nu det går meget dårligere i løbet af ugen, siger jeg.

11

Til min far_INT.indd 11

05.02.2021 10.02


Ja, så er der sikkert ikke nogen, der vil tænke over, at du aflyser samme morgen, siger hun. Nej, siger jeg.

12

Til min far_INT.indd 12

05.02.2021 10.02


hvor dybt er der, siger du. Min søster ser spørgende op fra et blad. Spørgsmålet er rettet mod hende. Hvor dybt, siger hun. Ja. Derovre hvor du sidder. Hvor dybt er der, siger du igen. Hvor, siger hun. Fra den der klods og ned, siger du. Du mener en pakke med papirhåndklæder, der sidder på væggen. Min søster siger, at hun tror, at den hænger godt halvanden meter over gulvet. Jeg ville have skudt det til en meter og tyve. Det kan ikke gøre det, siger du. Måske en meter og tres, siger hun. Det er i hvert fald 4000 meter over havets bund, siger du.

13

Til min far_INT.indd 13

05.02.2021 10.02


Aha ja, siger hun.

14

Til min far_INT.indd 14

05.02.2021 10.02


ved du, hvornår der er stuegang, spørger min mor. Nej, siger en ung sygeplejestuderende. Jeg skal bare måle blodtryk. Venstre eller højre, siger hun. Du løfter din højre arm. Den venstre er lam efter blodproppen. Men ved du inden for hvilket tidsrum, siger jeg. De er ved at gå rundt nu, siger hun. Okay, siger min søster. Tak for lån af armen, siger hun. Du strækker din tommelfinger i en thumbs up og lukker øjnene.

15

Til min far_INT.indd 15

05.02.2021 10.02


skal vi høre musik? spørger jeg. Du nikker. Hvad skal det være, spørger jeg. Det er lige meget, siger du. Jazz har aldrig været lige meget for dig. Jeg sætter Harlem Nocturne på. Den elsker du. Kan du høre, hvad det er, siger jeg. Du lytter. Du nikker. Så er du stille længe. Det er Take the A Train, siger du. Det er det ikke. Ja, siger jeg. Det er det. Du strækker tommelfingeren i en thumbs up.

16

Til min far_INT.indd 16

05.02.2021 10.02


Så lukker du øjnene og bevæger dit hoved i noget, der næsten er takt.

17

Til min far_INT.indd 17

05.02.2021 10.02


er der en, der hedder John på den her stue, siger en sygeplejerske. Hun stikker hovedet ind ad døren med en sort telefon i hånden. Du ligger og sover i din hospitalsseng. Du faldt i søvn, kort tid efter jeg ankom for bare ti minutter siden. Ja, siger jeg. Det er min far. Vi venter på stuegang. Okay, siger hun, det kan jeg ikke hjælpe med, lægen skal nok komme. Men der er telefon til John, det er hans kone, siger hun. Hans kone, siger jeg. Det er min mor, hun har lige været her. Hun er i hvert fald i telefonen nu, siger hun. Hun rækker mig røret. Hallo, siger jeg. Kvinden i den anden ende af samtalen er oprevet. Hvor er min mand, siger hun.

18

Til min far_INT.indd 18

05.02.2021 10.02


Jeg tror, der må være sket en fejl, siger jeg. Din mand kan vist ikke være min far. Jamen det er John, siger hun. Jamen min far hedder John, siger jeg. Men det kan da ikke være den samme. En læge kommer ind på den lille stue. Solen står direkte ind gennem de hvide gardiner. John hvad, siger jeg. John Eriksen, siger hun. Hvilken afdeling er han indlagt på? Der er altså et eller andet galt her, siger jeg til lægen. Min far hedder ikke John Eriksen. Måske kan du tage dig af det her, siger lægen til sygeplejersken, der stadig står i lokalet. Hun er ved at spritte hænder. Jamen det er til John, siger hun. Det kan altså ikke være den John, siger jeg.

19

Til min far_INT.indd 19

05.02.2021 10.02


nå, john, siger lægen. Er det familien? Ja, siger du. Okay, siger han. Hej, siger jeg. Vi kan ikke rigtigt få det infektionstal ned, siger han.

20

Til min far_INT.indd 20

05.02.2021 10.02


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.